PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2662 - landbrug og fiskeri Bilag 4
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

9. juni 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministe-

riets redegørelse for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30.-31. maj 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

8. kontor / LMJ

Den 8. juni 2005

FVM 275

Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 30. – 31. maj 2005

1. Finansiering af den fælles landbrugspolitik

Efter en bordrunde præsenterede formandskabet et revideret kompromisforslag,

der blandt andet indeholdt den ændring, at Rådet kan ”justere” den endelige fast-

sættelse af satsen for degressivitet, i stedet for alene at kunne ”reducere” satsen

for degressivitet. Fristen for tilbagebetaling ved uretmæssig udbetaling blev æn-

dret fra 36 måneder, som foreslået af Kommissionen, til 24 måneder på linje

med Europa-Parlamentets ændringsforslag. Formanden kunne herefter konstate-

re, at der var kvalificeret flertal for formandskabet seneste kompromisforslag. I

forbindelse med den politiske enighed blev der blandt andet afgivet en erklæ-

ring, hvori det blev understreget, at der eventuelt kunne ske rent tekniske tilpas-

ninger af forslaget efter vedtagelsen af Dagsorden 2007.

2. Risiko- og krisestyring i landbruget

Rådets drøftelse af Kommissionens meddelelse viste, at en række lande er meget

interesserede i blandt andet en konkretisering af de optioner, som Kommissionen

har beskrevet i sin meddelelse. Disse delegationer opfordrede derfor Kommis-

sionen til snarest muligt at fremsætte konkrete lovgivningsinitiativer med hen-

blik på at indføre nye risiko- og krisestyringsværktøjer i den fælles landbrug-

spolitik. En række andre lande, herunder Danmark, udtrykte på den anden side

stor skepsis overfor Kommissionens meddelelse og understregede blandt andet,

at der ikke skulle gives yderligere støtte til landbrugsområdet, at land-

brugssektoren - i tråd med reformen fra 2003 – mere og mere skulle fungere på

markedsvilkår, at eventuelle nye støtteformer ikke måtte være i strid med WTO-

reglerne og at konkurrenceforvridning mellem medlemslandene skulle undgås.

Kommissionen så gerne, at der blev arbejdet videre med ideerne, men ønskede

på den anden side et klart mandat fra Rådet, såfremt man skulle gå videre med

konkrete initiativer. Kommissionen oplyste dog, at man under alle omstæn-

digheder ville kigge nærmere på krisebestemmelserne i enkelte marked-

sordninger f.eks. frugt- og grøntsektoren. Formandskabet konkluderede, at

Kommissionen med sin meddelelse havde taget temperaturen på Rådet, således

at Kommissionen kunne komme videre med konkrete forslag.

3. Gennemførelsen af EU’s skovbrugsstrategi

Rådet vedtog rådskonklusioner som a-punkt uden debat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse

Rådet vedtog med kvalificeret flertal forslaget om en 2-årig forlængelse af de

eksisterende kvoter. Kommissionen afgav en erklæring om, at man ville se nær-

mere på Polens og Litauens ønsker om større kvoter i forbindelse med behand-

lingen af kvoteordningen ved udløbet af de nye 2-årige kvoter.

5. EU’s tiltrædelse af den internationale konvention om beskyttelse af

plantenyheder (UPOV-konventionen)

Rådet vedtog forslaget som a-punkt uden debat.

6. Ny landdistriktspolitik 2007 - 2013

Formandskabet og Kommissionen afholdt bilaterale møder med de enkelte med-

lemslande og med Bulgarien og Rumænien, som følge af disse landes observa-

tørstatus. Formandskabet forventes på denne baggrund at fremlægge et endeligt

kompromisforslag forud for junirådsmødet med henblik på opnåelse af politisk

enighed på dette møde. Fødevareminister Hans Christian Schmidt fremhævede i

sit indlæg især, at det var nødvendigt at gå bort fra historisk baserede fordelings-

nøgler mellem medlemslandene og i stedet se på fremtidige behov i forbindelse

med f.eks. Natura 2000, Vandrammedirektivet og innovation. Vedrørende inno-

vation fremhævede ministeren linket til Lissabon-processen og sagde, at innova-

tion netop går ind og støtter de væsentlige mål omkring økonomisk vækst og

udvikling, især etablering og fastholdelse af arbejdspladser. Det vigtigste på det-

te område var således at skabe en landdistriktspolitik, der styrker jobskabelsen.

Formandskabet takkede for de meget klare budskaber fra dansk side. Kommis-

sær Fischer Boel fremførte blandt andet, at landdistriktsforordningen helst ikke

skulle være eneste finansieringskilde til Natura 2000 og Vandrammedirektivet.

Med hensyn til innovationsdelen understregede hun, at de mellemstore virksom-

heder, der nu er medtaget i forslaget, udgør langt den største del af virksomhe-

derne i EU.

Under

dagsordenspunktet eventuelt

blev der blandt andet rejst følgende to

punkter:

Sverige anmodede Kommissionen om at overveje at indføre regler på EU-plan

vedrørende forbud mod import af pels fra dyr, især hunde og katte, som i visse

asiatiske lande er udsat for store lidelser i forbindelse med pelsningen. Anmod-

ningen blev eksplicit støttet af en lang række medlemslande. Den danske fødeva-

reminister takkede også den svenske minister for, at emnet hunde- og katteskind

endnu en gang blev taget op i Rådet. Da emnet sidste gang var blevet drøftet i

november 2003 – på Danmarks foranledning – anmodede det daværende italien-

ske formandskab Kommissionen om at komme med en vurdering af mulighe-

derne for et importforbud på EU-plan af hunde- og katteskind. Efter dansk opfat-

telse var der ingen tvivl om, at et forbud på EU-plan ville være langt mere effek-

tivt og hensigtsmæssigt, selvom en række lande, herunder Danmark, allerede

havde indført nationale importforbud. Hans Christian Schmidt opfordrede derfor

endnu en gang Kommissionen til at overveje, hvorvidt det er muligt at indføre et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

importforbud på EU-plan. Den ansvarlige kommissær Kyprianou var enig i, at

der skulle gøres noget og forsikrede, at Kommissionen ville gøre en aktiv ind-

sats. Han havde derfor bedt sine medarbejdere om at undersøge mulighederne

for at indføre EU-foranstaltninger. I første omgang var det vigtigt at få rets-

grundlaget afklaret. Kommissæren håbede på denne baggrund snarest at kunne

informere om konkrete initiativer.

Frankrig og Tyskland fremlagde et memorandum om bioenergi og biobrændsler

og anmodede om, at emnet kunne blive taget op på et senere rådsmøde. Man

fremhævede blandt andet problemerne med stadigt dyrere olie samt at bioener-

gi/biobrændstof har en række positive miljøperspektiver. Initiativet blev støttet

af en lang række medlemslande. Kommissionen (Mariann Fischer Boel) udtalte

bl.a., at det var vigtigt at fremme innovation og EU´s konkurrenceevne, herunder

en diversificering af landbruget i Fællesskabet. Kommissæren oplyste, at der

internt i Kommissionen var nedsat en arbejdsgruppe, der skulle analysere hele

området og komme med en rapport ved udgangen af 2005 i form af en hand-

lingsplan for biomasse. Kommissionen lovede endvidere at se nærmere på det

fremlagte memorandum. Formanden konkluderede, at Rådet så frem til en hand-

lingsplan fra Kommissionen om biomasse.