PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2664 - RIA Bilag 1
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

19. maj 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets notat om de

punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmøde (retlige og indre anliggender) samt

mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island den 2.-3. juni 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over samlenotater vedrørende de sager inden for Justitsministeriets,

Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Integrationsministeriets ansvars-

områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse af

henholdsvis Norge og Island og af Schweiz den 2.-3. juni 2005.

Side:

4-31

Dagsordenspunkt 1

32-51

Dagsordenspunkt 2

52-73

Dagsordenspunkt 3

74-80

Dagsordenspunkt 4

81-84

Dagsordenspunkt 5

85-87

Dagsordenspunkt 6

88-88

Dagsordenspunkt 7

Rammeafgørelse om den europæiske bevissik-

ringskendelse. (B-punkt, Justitsministeriet, forven-

tes sat på dagsordenen for rådsmødet med hen-

blik på politisk drøftelse af visse spørgsmål og

eventuelt politisk enighed herom.)

Rammeafgørelse om logning af data om teletrafik.

(B-punkt, Justitsministeriet, forventes sat på dags-

ordenen for rådsmødet med henblik på overord-

net politisk enighed).

Rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og

fremmedhad (KOM(2001) 664). (B-punkt,

Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen

for rådsmødet med henblik på politisk drøftelse,

eventuelt politisk enighed).

Evaluering af gennemførelsen af Rådets ramme-

afgørelse om den europæiske arrestordre. (B-

punkt, Justitsministeriet, forventes sat på dagsor-

denen for rådsmødet med henblik på politisk

drøftelse).

Evaluering af rådsafgørelsen om fælles anvendelse

af forbindelsesofficerer. (B-punkt, Justitsministe-

riet, forventes sat på dagsordenen for rådsmødet

med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner).

Forordning om oprettelse af Det Europæiske

Agentur for grundlæggende rettigheder. (B-punkt,

Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen

for rådsmødet med henblik på Kommissionens

præsentation af forslaget).

Status for EU’s indsats mod terrorisme. (B-punkt,

Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen

for rådsmødet med henblik på godkendelse).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

89-96

Dagsordenspunkt 8

97-112

Dagsordenspunkt 9

113-115

Dagsordenspunkt 10

116-120

Dagsordenspunkt 11

121-126

Dagsordenspunkt 12

127-129

Dagsordenspunkt 13

130-135

Dagsordenspunkt 14

136-139

Dagsordenspunkt 15

EFTERSENDES

Rådets afgørelse om oprettelse af Det Europæiske

Politiakademi (CEPOL) som et EU-organ. (B-

punkt, Justitsministeriet, forventes sat på dagsor-

denen for rådsmødet med henblik på politisk

enighed).

Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af

oplysninger og efterretninger mellem medlemssta-

ternes retshåndhævende myndigheder, navnlig

med hensyn til alvorlige lovovertrædelser, herun-

der terrorhandlinger. (B-punkt, Justitsministeriet,

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med

henblik på formandskabets afgivelse af statusrap-

port).

Taskforcen af Politichefer: delevaluering af det

operative samarbejde. (B-punkt, Justitsministeriet,

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med

henblik på politisk drøftelse og eventuelt vedta-

gelse af rådskonklusioner).

Kommissionens præsentation af forslag til retsak-

ter vedrørende SIS II. (B-punkt, Justitsministeriet,

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med

henblik på, at Rådet tager Kommissionens præ-

sentation til efterretning).

EU’s narkotikahandlingsplan 2005-2008. (A-

punkt, Justitsministeriet og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, forventes sat på dagsorde-

nen for rådsmødet med henblik på vedtagelse).

C.SIS budget for 2006. (A-punkt, Justitsministeri-

et, forventes sat på dagsordenen for rådsmødet

med henblik på godkendelse).

Rådets afgørelse om fastlæggelse af datoen for

anvendelse af visse bestemmelser i Rådets forord-

ning nr. 871/2004 af 29. april 2004 om indførelse

nye

funktioner

Schengen-

informationssystemet, bl.a. med henblik på terro-

rismebekæmpelse. (A-punkt, Justitsministeriet,

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med

henblik på vedtagelse)

Formandskabets rapport om Schengen-evaluering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af de ti nye medlemsstater. (A-punkt, Justitsmini-

steriet, forventes sat på dagsordenen for rådsmø-

det med henblik på godkendelse).

140-149

Dagsordenspunkt 16 Handlingsplan til udmøntning af Haag-

programmet. (B-punkt, Justitsministeriet og Inte-

grationsministeriet, Justitsministeriet, forventes sat

på dagsordenen for rådsmødet med henblik på

godkendelse og efterfølgende forelæggelse på Det

Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005.)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Rammeafgørelse om den europæiske bevissikringsken-

delse

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Formålet med forslaget er - ifølge Kommissionen - at sikre et hurtigere og mere

effektivt retligt samarbejde i straffesager, når det drejer sig om fremskaffelse af (ek-

sisterende) genstande, dokumenter og data til brug i en straffesag i et andet EU-

medlemsland. Hvorvidt forslaget på dette område helt vil skulle erstatte de traditio-

nelle aftaler om gensidig retshjælp efter Europarådets konvention fra 1959 om gen-

sidig retshjælp i straffesager og lignende instrumenter, er endnu ikke afklaret. For-

slaget vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget vil

have lovgivningsmæssige konsekvenser, mens det ikke vurderes at ville have statsfi-

nansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side har man fra starten

været meget skeptisk over for Kommissionens forslag, som dog på visse punkter er

blevet forbedret. På rådsmødet forventes det, at Rådet skal drøfte visse spørgsmål

med henblik på at opnå politisk enighed herom. Det drejer sig om den foreslåede

bestemmelse om domstolskompetence for edb-data lagret i et informationssystem

på en anden medlemsstats område samt muligheden for at afslå at fuldbyrde en

europæisk bevissikringskendelse under henvisning til det såkaldte territorialprincip.

Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlings-

plan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Am-

sterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed og retfær-

dighed. Et af formålene med planen er, at der gennem fælles handling inden for det

politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats

for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme,

menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.

Målet skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politi-

myndigheder og de retlige myndigheder. Det fremgår af handlingsplanen, at der

inden to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden bør iværksættes en proces med

henblik på at forenkle procedurerne for gensidig anerkendelse af kendelser og

domme i straffesager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober

1999 vedtog stats- og regeringscheferne, at princippet om gensidig anerkendelse

skulle være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civil- og

det strafferetlige område. Princippet skulle gælde for såvel domme som andre afgø-

relser truffet af retlige myndigheder.

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra

Det Europæiske Råds møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik

på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesa-

ger. Af programmet fremgår det, at der skal gives højeste prioritet til afgørelser med

henblik på tilvejebringelse af bevismateriale, jf. programmets pkt. 2.1.1., hvor føl-

gende bl.a. er anført:

Mål: Muliggøre anerkendelse af bevismateriale, forhindre, at det går

tabt, og lette fuldbyrdelsen af ransagnings- og beslaglæggelseskendelser

med henblik på hurtigt at tilvejebringe bevismateriale i straffesager

(punkt 36 i Det Europæiske Råds konklusioner fra Tampere).

Foranstaltning nr. 3: For at lette den gensidige information bør der ind-

føres en standardformular til anmodning om oplysninger om tidligere

straffedomme på alle fællesskabssprog.

Foranstaltning nr. 5: Undersøge, hvilke fremskridt der kan gøres med henblik

på:

at sikre, at forbehold og erklæringer vedrørende tvangsindgreb i

henhold til artikel 5 i konventionen om gensidig retshjælp fra 1959,

suppleret med artikel 51 og 52 i konventionen om gennemførelse af

Schengen-aftalen, ikke længere kan gøres gældende mellem med-

lemsstaterne, navnlig for så vidt angår bekæmpelse af organiseret

kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og øko-

nomisk kriminalitet.

at sikre, at de grunde til at afslå anmodninger om gensidig retshjælp,

som er nævnt i artikel 2 i konventionen fra 1959, suppleret med ar-

tikel 50 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, ikke

længere kan gøres gældende mellem medlemsstaterne.

Foranstaltning nr. 6: Udarbejdelse af et instrument med henblik på an-

erkendelse af kendelser vedrørende sikring af bevismateriale for at und-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gå, at bevismateriale, der befinder sig på en anden medlemsstats områ-

de, går tabt.

Foranstaltning nr. 6 i programmet er gennemført ved Rådets rammeafgørelse om

gennemførelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formue-

goder eller bevismateriale. Denne rammeafgørelse, som bl.a. indeholder krav om

gensidig anerkendelse af kendelser udstedt for at indefryse bevismateriale og even-

tuelt udlevere det til udstedelsesstaten, blev vedtaget den 22. juli 2002 og er offent-

liggjort i EF-Tidende den 2. august 2003 (EFT2002/C184/8).

Kommissionen har bl.a. med henvisning til, at den nævnte rammeafgørelse om in-

defrysningskendelser alene omhandler en del af samarbejdet om bevismateriale,

fremsat et forslag til Rådets rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse

til fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager. Kommis-

sionen har i den forbindelse henvist til, at der er behov for at løse betydelige ude-

stående problemer i samarbejdet, hvad angår bevismateriale, som er omfattet af

rammeafgørelsen om indefrysningskendelser. Kommissionen peger bl.a. på, at der

vil kunne forekomme situationer, hvor en anerkendelse af en indefrysningskendelse

vil kræve yderligere tvangsindgreb, f.eks. i form af ransagning, som i givet fald vil

skulle foretages i overensstemmelse med fuldbyrdelsesstatens gældende regler, her-

under procedureregler.

Hensigten med forslaget er på denne baggrund at sikre et hurtigere og mere effek-

tivt retligt samarbejde i straffesager, når det drejer sig om fremskaffelse af (eksiste-

rende) genstande, dokumenter og data til brug i straffesager i et andet EU-

medlemsland. Rammeafgørelsen om en (ny) europæisk bevissikringskendelse på

dette område vil således skulle erstatte de traditionelle aftaler om gensidig retshjælp

efter Europarådets konvention fra 1959 om gensidig retshjælp i straffesager og lig-

nende instrumenter. Anmodninger om retshjælp til fremskaffelse af (nyt) bevisma-

teriale, såsom afhøring af mistænkte, vidner mv., eller efterforskningsskridt, der

indebærer bevisoptagelse i reel tid, f.eks. aflytning af samtaler eller overvågning af

banktransaktioner, vil ikke være omfattet af rammeafgørelsen om den europæiske

bevissikringskendelse, og de eksisterende internationale instrumenter om gensidig

retshjælp vil således fortsat finde anvendelse her.

Med forslaget fastlægges mindstekravene til den retshjælp, som EU-

medlemslandene skal yde hinanden. Disse krav kan ifølge Kommissionen overord-

net beskrives på følgende måde:

1. En retsanmodning fra en anden EU-medlemsstat skal anerkendes umiddelbart,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uden at der er behov for at omdanne den til en national afgørelse, før den kan

fuldbyrdes.

Retsanmodninger bliver standardiserede ved hjælp af formular.

Der skal indføres frister for efterkommelse af anmodninger.

Der skal indføres minimumsbeskyttelse både for udstedelse og efterkommelse

af retsanmodninger.

Mulighederne for at afvise en retsanmodning skal begrænses.

Det fremsatte forslag om en europæisk bevissikringskendelse anses af Kommissio-

nen for at være første skridt mod udskiftningen af den eksisterende ordning for

gensidig retshjælp i Den Europæiske Union med et samlet EU-regelsæt baseret på

gensidig anerkendelse omfattet af regler om minimumsbeskyttelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2004 orienterede

det daværende nederlandske formandskab om status i forhandlingerne om forsla-

get.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 blev

der konstateret enighed om at basere listen over forbrydelser (positiv-

liste), hvor der ikke stilles krav om dobbelt strafbarhed, på listen fra

rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og rammeafgørelsen

om fuldbyrdelse i Den Europæisk Union af kendelser om indefrysning

af formuegoder eller bevismateriale. Listen i rammeafgørelsen om den

europæiske bevissikringskendelse vil herefter bestå af 32 forbrydelser og

et minimumskrav til strafferammen på tre år. Der blev endvidere opnået

enighed om, at Rådet til enhver tid enstemmigt kan udvide listen. Her-

udover blev der konstateret enighed om, at det ved fuldbyrdelse af en

bevissikringskendelse skal være muligt at tage højde for, at forbrydelsen

er begået på fuldbyrdelsesstatens territorium, eller hvis forbrydelsen er

begået uden for udstedelsesstatens territorium. Den nærmere formule-

ring heraf blev henvist til arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde.

Rådet blev endelig enig om at slette ophørsklausulen i forslagets artikel

24, idet der dog samtidig blev konstateret enighed om i stedet at indsætte

en revisionsbestemmelse med henblik på, at man om fem år tager

spørgsmålet om, hvorvidt kravet om dobbelt strafbarhed uden for posi-

tiv-listen helt skal bortfalde, op til fornyet overvejelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.- 3. juni 2005 forventes Rådet at skulle drøfte,

hvorvidt den foreslåede bestemmelse i rammeafgørelsens artikel 21 (om domstolskompetence for

edb-data lagret i et informationssystem på en anden medlemsstats område) skal slettes. Det forven-

tes endvidere, at Rådet vil skulle drøfte den nærmere udstrækning og udformning af den såkaldte

territorialklausul.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Forslaget, der er udarbejdet med hjemmel i artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra b, i

Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), indebærer, at en europæisk bevissik-

ringskendelse, som er udstedt i en medlemsstat (udstedelsesstaten), som udgangs-

punkt skal anerkendes af den medlemsstat, der skal gennemføre kendelsen (fuld-

byrdelsesstaten), uden yderligere formaliteter, dog således at selve fuldbyrdelsen

sker på samme måde, som myndigheden i fuldbyrdelsesstaten normalt fremskaffer

bevismateriale.

Forslaget til rammeafgørelse er inddelt i følgende hovedafsnit:

Afsnit 1: Den europæiske bevissikringskendelse

Afsnit 2: Procedurer og garantier i udstedelsesstaten

Afsnit 3: Procedurer og garantier i fuldbyrdelsesstaten

Afsnit 4: Jurisdiktionskompetence for elektroniske kommunikationsnetværk

Afsnit 5: Afsluttende bestemmelser

Det bemærkes indledningsvist, at udkastet til rammeafgørelse under nederlandsk og luxembourgsk

formandskab har været behandlet på en række møder i arbejdsgruppen om strafferetligt samarbej-

de samt i Artikel 36-udvalget. Der er i forbindelse med disse møder fremkommet adskillige æn-

dringsforslag til de enkelte bestemmelser i Kommissionens oprindelige forslag. Nedenstående gen-

nemgang af bestemmelserne i forslaget er imidlertid – efter udarbejdelse af grundnotat om forslaget,

som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. juli 2004 og til Folketingets Retsudvalg

den 15. juli 2004 – kun ændret i det omfang, der i Rådet er opnået politisk enighed om ændrin-

ger, eller det i øvrigt har betydning for de spørgsmål, der forventes behandlet af Rådet (retlige og

indre anliggender) den 2. – 3. juni 2005. Det skønnes således ikke muligt på nuværende tids-

punkt at angive, på hvilke yderligere områder det oprindelige forslag til rammeafgørelse vil blive

ændret.

Ad afsnit 1: Den europæiske bevissikringskendelse

Artikel 1 i forslaget fastsætter, at en europæisk bevissikringskendelse er en retsafgø-

relse udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat med henblik på at frem-

skaffe genstande, dokumenter og data fra en anden medlemsstat til brug i de retssa-

ger, der er nævnt i artikel 4.

Det følger videre af bestemmelsen, at medlemsstaterne skal fuldbyrde en europæisk

bevissikringskendelse på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse og i over-

ensstemmelse med bestemmelserne i forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af de begreber, der anvendes i rammeaf-

gørelsen.

Udstedelsesstat

defineres som den medlemsstat, der har udstedt den europæiske

bevissikringskendelse, og

fuldbyrdelsesstaten

er den medlemsstat, på hvis område

de omhandlede genstande, dokumenter og data findes.

Udstedelsesmyndighed

er den dommer, undersøgelsesdommer eller anklager,

som ifølge national ret er bemyndiget til at udstede en bevissikringskendelse, og

fuldbyrdelsesmyndighed

er den myndighed, der ifølge national ret har kompeten-

ce til at fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse.

informationssystem

er enhver enhed eller gruppe af indbyrdes forbundne eller

beslægtede enheder, hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automa-

tisk behandling af edb-data samt edb-data, som lagres, behandles, fremfindes eller

overføres i forbindelse med systemernes drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse.

EDB-data

defineres som enhver form for gengivelse af fakta, informationer eller

begreber i et format, der egner sig til behandling i et informationssystem, herunder

et program, som kan anvendes til at få et informationssystem til at udføre en funk-

tion.

Elektroniske kommunikationsnet

betyder efter bestemmelsen transmissionssy-

stemer, og hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer,

som giver mulighed for at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobøl-

ger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler, herunder satellitnetværk,

faste (kredsløbs- eller pakkekoblede net, herunder internettet) og mobile jordbase-

rede netværk, elkabelsystemer, der anvendes til fremføring af signaler, netværk til

radio- og tv-spredning og kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overfø-

res.

Endelig defineres

lovovertrædelse

som en strafferetlig overtrædelse, der er strafbar

ifølge udstedelsesstatens nationale lov, forudsat at afgørelsen kan indbringes for en

domstol med strafferetlig kompetence.

Artikel 3 fastslår, at en europæisk bevissikringskendelse kan udstedes med henblik

på fremskaffelse af alle genstande, dokumenter og data, der kan bruges i de retssa-

ger, der er nævnt i artikel 4. Den europæiske bevissikringskendelse kan ikke udste-

des med henblik på bevisoptagelse i form af afhøringer, vidneforklaringer eller an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dre former for forhør, bevisoptagelse fra en persons legeme eller bevisoptagelse i

reel tid og bevisoptagelse, der kræver yderligere efterforskning. Den europæiske

bevissikringskendelse vil dog kunne udstedes med henblik på fremskaffelse af så-

dant bevismateriale, hvis materialet er blevet indsamlet før udstedelsen af kendel-

sen.

Af artikel 4 fremgår det, at en europæisk bevissikringskendelse kan udstedes til brug

for straffesager samt sager anlagt af en administrativ myndighed vedrørende hand-

linger, der er strafbare efter udstedelsesstatens nationale lovgivning, da de udgør

overtrædelser af gældende retsregler, og når afgørelsen kan give anledning til en

procedure ved en domstol, navnlig en kriminalret. Dette gælder uanset, om der er

tale om en sag vedrørende en fysisk eller juridisk person.

Artikel 5 indeholder regler for bevissikringskendelsens indhold og form, herunder

hvilke sprog en sådan kendelse vil skulle oversættes til i udstedelsesstaten. Det fast-

sættes, at den europæiske bevissikringskendelse skal indeholde de oplysninger, der

fremgår af formular A i bilaget. Den skal underskrives, og indholdets rigtighed skal

bekræftes af udstedelsesstaten. Udstedelsesstaten skal oversætte den europæiske

bevissikringskendelse til det eller de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. Medlems-

staterne kan dog, når rammeafgørelsen er vedtaget, i en erklæring, der deponeres i

Generalsekretariatet for Rådet, angive, at de accepterer en oversættelse til et eller

flere af de officielle sprog, der anvendes af De Europæiske Fællesskabers institutio-

ner.

Ad afsnit 2: Procedurer og garantier i udstedelsesstaten

I artikel 6 fastslås det, at en europæisk bevissikringskendelse alene vil kunne udste-

des, hvis udstedelsesstaten har sikret sig, at de ønskede genstande, dokumenter og

data er nødvendige og proportionelle i forhold til den pågældende retssag, at de

omhandlede genstande, dokumenter og data under lignende omstændigheder ville

kunne fremskaffes ifølge udstedelsesstatens lovgivning, hvis de var tilgængelige på

udstedelsesstatens område, selv om der eventuelt skulle anvendes en anden frem-

gangsmåde, og at de omhandlede genstande, dokumenter og data vil kunne antages

i den retssag, de rekvireres til.

Artikel 7 fastsætter, at en europæisk bevissikringskendelse skal fremsendes af udste-

delsesmyndigheden direkte til den kompetente myndighed (i fuldbyrdelsesstaten)

med henblik på fuldbyrdelse ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe

skriftlig dokumentation, og som giver fuldbyrdelsesstaten mulighed for at fastslå

ægtheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis den myndighed, der har ansvaret for fuldbyrdelsen, er ukendt af udstedelses-

myndigheden, skal denne på alle måder, herunder gennem kontaktpunkterne i det

europæiske netværk, forsøge at indhente nødvendige oplysninger i fuldbyrdelsessta-

ten. Når den myndighed i fuldbyrdelsesstaten, der modtager en europæisk bevissik-

ringskendelse, ikke har kompetence til at anerkende den og træffe de nødvendige

foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse, skal den af egen drift fremsende den

europæiske bevissikringskendelse til den myndighed, der har ansvaret for fuldbyr-

delsen, og underrette udstedelsesmyndigheden herom.

I henhold til artikel 8 skal medlemsstaterne i en erklæring afgivet til Generalsekreta-

riatet udpege en central strafferegistermyndighed, som den europæiske bevissik-

ringskendelse kan fremsendes til med henblik på udlevering af en udskrift fra den

pågældende medlemsstats strafferegister og påfølgende foranstaltninger, der vedrø-

rer fysiske eller juridiske personer. Medlemsstaterne skal sikre, at deres centrale

strafferegistermyndighed har

adgang til de nævnte oplysninger. Bestemmelsen forventes helt at

udgå i lyset af, at Kommissionen den 25. januar 2005 fremlagde en hvidbog om udveksling af

oplysninger om straffedomme og om virkningen heraf i Den Europæiske Union. Hvidbogen blev

sammen med et grundnotat herom oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. marts 2005 og

til Folketingets Retsudvalg den 9. marts 2005.

Artikel 9 fastsætter, at hvis udstedelsesmyndigheden ønsker supplerende genstande,

dokumenter og data i forhold til en tidligere europæisk bevissikringskendelse i

samme sag, og indholdet i den oprindelige kendelse fortsat er korrekt, er det ikke

nødvendigt at udstede en ny europæisk bevissikringskendelse. I det tilfælde skal der

udstedes en kendelse om supplerende bevismateriale indeholdende de oplysninger,

der fremgår af formular B i bilaget. Fuldbyrdelsesstaten skal behandle en sådan

kendelse om supplerende bevismateriale på samme måde som den oprindelige eu-

ropæiske bevissikringskendelse. Hvis den kompetente udstedelsesmyndighed i

overensstemmelse med de gældende bestemmelser deltager i fuldbyrdelsen af den

europæiske bevissikringskendelse i fuldbyrdelsesstaten, kan den indlevere en ken-

delse om supplerende bevismateriale direkte til den fuldbyrdende myndighed, mens

myndigheden befinder sig i den pågældende stat.

Artikel 10 fastslår, at personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af ramme-

afgørelsen kan anvendes af udstedelsesstaten i forbindelse med sager, i hvilke der

kan udstedes en europæisk bevissikringskendelse (jf. artikel 4), andre retsprocedurer

og administrative procedurer, som hænger direkte sammen med sådanne sager og

forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed.

Personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af rammeafgørelsen til andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formål kan kun anvendes med fuldbyrdelsesstatens forudgående samtykke, med-

mindre udstedelsesstaten har indhentet samtykke fra den registrerede. Personoplys-

ninger fremskaffet inden for rammerne af rammeafgørelsen skal forblive fortrolige,

medmindre det er nødvendigt at udlevere dem i relation til de førstnævnte sager (jf.

stk. 1) eller af andre grunde i gældende national ret. I forbindelse med en bestemt

sag kan fuldbyrdelsesstaten kræve, at den medlemsstat, som personoplysningerne er

oversendt til, underretter den om anvendelsen af de pågældende oplysninger.

De nævnte bestemmelser i artikel 10 finder ikke anvendelse på personoplysninger,

som er tilvejebragt af en medlemsstat i medfør af rammeafgørelsen, og som hidrø-

rer fra denne medlemsstat.

Ad afsnit III: Procedurer og garantier i fuldbyrdelsesstaten

Efter artikel 11 skal fuldbyrdelsesstaten, medmindre andet er bestemt i rammeafgø-

relsen, aner-kende en europæisk bevissikringskendelse, som er fremsendt i henhold

til artikel 7, uden yderligere formaliteter og straks træffe de nødvendige foranstalt-

ninger med henblik på fuldbyrdelse på samme måde, som myndigheden i fuldbyr-

delsesstaten normalt fremskaffer genstande, dokumenter og data.

I artikel 12 er opregnet en række minimumsbetingelser, som skal overholdes ved

fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse. Efter bestemmelsen skal fuld-

byrdelsesmyndigheden anvende den mindst indgribende foranstaltning, der gør det

muligt at fremskaffe de pågældende genstande, dokumenter og data. Det følger

endvidere af bestemmelsen, at en fysisk person ikke må anmodes om at fremlægge

genstande, dokumenter og data, der kan føre til selvinkriminering, og udstedelses-

staten skal straks informeres, hvis fuldbyrdelsesmyndigheden opdager, at kendelsen

er blevet fuldbyrdet i strid med lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.

Hvis fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse gør det nødvendigt at fore-

tage ransagning og beslaglæggelse, skal der som minimum træffes foranstaltninger

af medlemsstaterne med henblik på at sikre, at ransagning af lokaler ikke påbegyn-

des om natten, medmindre det er absolut nødvendigt på grund af sagens særlige

omstændigheder, at en person, hvis lokaler er blevet ransaget, har krav på en skrift-

lig meddelelse om ransagningen indeholdende en række nærmere angivne (mini-

mums)oplysninger samt at der ved ransagning af lokaler, hvor den pågældende per-

son ikke er hjemme, skal efterlades skriftlig meddelelse på stedet eller på anden

passende måde.

Udstedelsesmyndigheden kan i henhold til artikel 13 kræve, at fuldbyrdelsesmyn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

digheden anvender tvangsindgreb til at fuldbyrde kendelsen, hvis udstedelsesmyn-

digheden mener, der er en betydelig risiko for, at de ønskede genstande, dokumen-

ter og data vil blive ændret, flyttet eller tilintetgjort. Udstedelsesmyndigheden kan

endvidere kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden holder det forhold, at der er en ef-

terforskning i gang samt efterforskningens indhold, fortroligt, hvis det er nødven-

digt for fuldbyrdelsen af den europæiske bevissikringskendelse. Det kan også kræ-

ves, at fuldbyrdelsesmyndigheden tillader, at en kompetent myndighed fra udstedel-

sesstaten eller en interesseret part udpeget af udstedelsesmyndigheden er til stede

under fuldbyrdelsen af kendelsen, og den tilstedeværende myndighed fra udstedel-

sesstaten skal gives samme adgang som fuldbyrdelsesmyndigheden til de genstande,

dokumenter og data, der er fremskaffet som følge af fuldbyrdelsen af kendelsen.

Endelig kan udstedelsesmyndigheden kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden noterer

navnene på de personer, der har behandlet kendelsen fra fuldbyrdelsen til fremsen-

delsen af bevismateriale til udstedelsesstaten, og opfylder andre nærmere bestemte

formaliteter og procedurer, som myndigheden udtrykkeligt har angivet, medmindre

sådanne formaliteter og procedurer er i modstrid med de grundlæggende retsprin-

cipper i fuldbyrdelsesstaten.

Efter artikel 14 har fuldbyrdelsesmyndigheden, hvis denne i forbindelse med fuld-

byrdelsen af den europæiske bevissikringskendelse finder, at der eventuelt er behov

for at iværksætte efterforskningsskridt, der ikke var forudset fra begyndelsen, og

som ikke kunne præciseres, da kendelsen blev udstedt, pligt til øjeblikkeligt at un-

derrette udstedelsesstaten, så denne kan træffe yderligere foranstaltninger.

Artikel 15 vedrører grundene til at afvise anerkendelse og fuldbyrdelse af en euro-

pæisk bevissikringskendelse. Af bestemmelsen følger, at anerkendelse og fuldbyr-

delse ikke kan ske, hvis dette vil være i strid med ne bis in idem-princippet (hvoref-

ter en person ikke kan straffes for den samme handling flere gange), således som

dette vil være gældende i medlemslandene i lyset af den rammeafgørelse, som der er

fremsat forslag om. Der vil endvidere kunne ske afvisning, hvis fuldbyrdelse vil

krænke ne bis in idem-princippet i forbindelse med en retssag i et tredjeland, eller

hvis der ifølge fuldbyrdelsesstatens lovgivning gælder immuniteter og privilegier,

der gør det umuligt at fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse.

Rådet nåede på mødet den 24. februar 2005 til enighed om, at territorialprincippet skulle indføjes

i rammeafgørelsen, men at den nærmere affattelse heraf skulle behandles i arbejdsgruppen om straf-

feretligt samarbejde. Der foreligger nu to forslag til formulering af en territorialklausul med forskel-

lig rækkevidde, som skal drøftes af Rådet. En territorialklausul vil formentlig skulle indsættes i

artikel 15.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 16 omhandler spørgsmålet om dobbelt strafbarhed. I henhold til bestem-

melsen kræver anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse

ikke kontrol af, om der gælder dobbelt strafbarhed, hvis fuldbyrdelsen af kendelsen

ikke nødvendiggør, at der foretages ransagning af private lokaler, eller der er tale

om en lovovertrædelse, som er omfattet af den positiv-liste, som fremgår af be-

stemmelsen.

Den positiv-liste, som fremgik af det oprindelige udkast til rammeafgørelse, indeholdt 39 forbrydel-

ser. Som det fremgår af punkt 1, nåede Rådet på mødet den 24. februar 2005 til enighed om, at

listen i rammeafgørelsen om den europæiske bevissikringskendelse alene skal bestå af 32 forbrydel-

ser og et minimumskrav til strafferammen på tre år. Der blev endvidere opnået enighed om at

indsætte en bestemmelse svarende til artikel 2, stk. 3, i rammeafgørelsen om den europæiske ar-

restordre, hvorefter Rådet til enhver tid enstemmigt kan udvide listen.

Positiv-listen omfatter herefter bl.a. deltagelse i en kriminel organisation, terrorisme, menneske-

handel, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, ulovlig handel med narkotika, ulovlig han-

del med våben, bestikkelse, svig, hvidvaskning, falskmøntneri, internetkriminalitet, miljøkrimina-

litet, menneskesmugling, forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse, racisme, væbnet tyveri og

bortførelse.

Artikel 24, stk. 3, i Kommissionens forslag til rammeafgørelse er nu indsat i artikel 16, der

herefter indeholder en bestemmelse om, at anerkendelse og fuldbyrdelse – hvad angår overtrædelser

vedrørende skatter og afgifter, told og valuta – ikke kan afvises med den begrundelse, at loven i

fuldbyrdelsesstaten ikke foreskriver samme skatter og afgifter eller ikke indeholder de samme regler

for skatter, afgifter, told og valuta som lovgivningen i udstedelsesstaten.

Artikel 17 indeholder frister for anerkendelse, fuldbyrdelse og overførsel af bevis-

materiale. Af bestemmelsen følger, at medlemsstaterne skal træffe de foranstaltnin-

ger, som gør dem i stand til at overholde de frister, der er fastsat i bestemmelsen.

Det følger videre, at hvis udstedelsesmyndigheden i den europæiske bevissikrings-

kendelse har anført, at det på grund af proceduremæssige frister eller andre særligt

hastende omstændigheder er nødvendigt med en kortere frist, skal fuldbyrdelses-

myndigheden i så høj grad som muligt tage højde for en sådan anmodning.

Enhver beslutning om at afvise anerkendelse eller fuldbyrdelse skal træffes og un-

derretning skal gives så hurtigt som muligt til den kompetente myndighed i udste-

delsesstaten ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skriftlig dokumentati-

on. Underretning skal ske senest 10 dage efter, at den kompetente fuldbyrdelses-

myndighed har modtaget den europæiske bevissikringskendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis der ikke findes udsættelsesgrunde, jf. artikel 18, skal fuldbyrdelsesmyndighe-

den fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse straks i de tilfælde, hvor fuld-

byrdelsesstaten allerede har adgang til bevismaterialet, herunder en officiel udskrift

fra strafferegistret, som udstedelsesmyndigheden ønsker, eller i andre tilfælde uden

ophør, og hvis det overhovedet er muligt, senest 60 dage efter, at fuldbyrdelses-

myndigheden har modtaget kendelsen.

Medmindre der er indgivet klage, jf. artikel 19, skal fuldbyrdelsesstaten straks udle-

vere det bevismateriale, der er tilvejebragt ved den europæiske bevissikringskendel-

se, til udstedelsesstaten i de tilfælde, hvor fuldbyrdelsesstaten allerede har adgang til

bevismaterialet, herunder en officiel udskrift fra strafferegistret, som udstedelses-

myndigheden ønsker, eller i andre tilfælde uden ophør, og hvis det overhovedet er

muligt, senest 30 dage efter fuldbyrdelsen.

Fuldbyrdelsesmyndigheden kan kræve, at det pågældende bevismateriale tilbagesen-

des til fuldbyrdelsesstaten, når udstedelsesstaten ikke længere har brug for bevisma-

terialet. Der kan ikke herudover stilles yderligere betingelser for udlevering af be-

vismateriale.

Ethvert afslag på eller enhver forsinkelse, for så vidt angår fuldbyrdelsen af en eu-

ropæisk bevissikringskendelse samt den efterfølgende udlevering af bevismateriale,

skal begrundes. Hvis det i praksis er umuligt at fuldbyrde en europæisk bevissik-

ringskendelse, fordi bevismaterialet er forsvundet eller blevet tilintetgjort eller ikke

forefindes på det sted, der er angivet i kendelsen, eller bevismaterialets placering

ikke er blevet angivet på en tilstrækkelig præcis måde selv efter kontakt med udste-

delsesstaten, skal den relevante kompetente myndighed i udstedelsesstaten straks

kontaktes. Hvis en medlemsstat i særlige situationer ikke kan overholde tidsfrister-

ne, jf. ovenfor, skal den underrette Eurojust og angive grundene til forsinkelsen.

I henhold til artikel 18 kan fuldbyrdelsesmyndigheden udsætte fuldbyrdelsen af en

europæisk bevissikringskendelse, hvis den fremsendte formular er ufuldstændig,

hvis fuldbyrdelse vil kunne skade en igangværende efterforskning, så længe myn-

digheden finder en sådan udsættelse nødvendig, eller hvis bevismaterialet allerede

anvendes i en verserende straffesag, indtil bevismaterialet ikke længere er nødven-

digt til dette formål.

I det tilfælde, hvor den fremsendte formular er ufuldstændig, kan fuldbyrdelses-

myndigheden udsætte fuldbyrdelsen, indtil formularen er blevet korrekt udfyldt eller

rettet, eller fritage udstedelsesmyndigheden for dette krav, hvis fuldbyrdelsesmyn-

digheden mener, at de fremsendte oplysninger er tilstrækkelige til at fuldbyrde ken-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delsen på rimelig vis og ifølge de gældende retsregler.

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten skal (via en rapport) underrettes

om udsættelsen af fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringsordre, herunder om

grundene til udsættelse og om muligt om udsættelsens forventede varighed. Så snart

grundene til udsættelse ikke længere er til stede, skal fuldbyrdelsesmyndigheden

uden ophør træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at fuldbyrde den eu-

ropæiske bevissikringskendelse, og underrette den relevante kompetente myndighed

i fuldbyrdelsesstaten derom ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skrift-

lig dokumentation.

Artikel 19 foreskriver, at medlemsstaterne skal sikre, at alle interesserede parter,

herunder tredjemand i god tro, har adgang til retsmidler mod en europæisk bevis-

sikringskendelse, der er fuldbyrdet ved hjælp af et tvangsindgreb.

Klagen skal kunne indgives til en domstol i udstedelsesstaten eller i fuldbyrdelses-

staten i overensstemmelse med disse staters nationale lovgivning. De materielle

grunde til udstedelse af en europæisk bevissikringskendelse, herunder overholdelse

af kriterierne i artikel 6 (om procedurer og garantier i udstedelsesstaten), kan imid-

lertid kun påklages ved en domstol i udstedelsesstaten.

Udstedelsesstaten skal sikre, at de tidsfrister, der gælder for indgivelse af klage,

overholdes på en måde, der giver alle berørte parter effektive retsmidler.

Hvis der klages i fuldbyrdelsesstaten, skal den judicielle myndighed i udstedelsessta-

ten underrettes derom og om grundene til klagen, således at denne myndighed kan

fremsætte de argumenter, den finder nødvendige. Den pågældende myndighed skal

informeres om udfaldet af klagen. Både udstedelses- og fuldbyrdelsesstaten skal

træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette udøvelsen af klageretten,

bl.a. ved at give de berørte parter de relevante oplysninger.

Fuldbyrdelsesstaten kan suspendere overførslen af bevismateriale, mens udfaldet af

en klage afventes. Udstedelsesmyndigheden kan dog kræve, at bevismaterialet over-

føres senest 60 dage efter fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse. I de

tilfælde, hvor afgørelsen af klagen betyder, at overførslen ikke var lovlig, skal be-

vismaterialet straks tilbagesendes til fuldbyrdelsesstaten.

Artikel 20 vedrører udstedelsesstatens pligt til at refundere udbetalte erstatningsbe-

løb til fuldbyrdelsesstaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til artikel 21 skal medlemsstaterne træffe de foranstaltninger, der er nød-

vendige for at sikre, at medlemsstaterne uden videre formaliteter kan fuldbyrde en

europæisk bevissikringskendelse, når de ønskede edb-data er lagret i et informati-

onssystem på en anden medlemsstats område, men er lovligt tilgængelige for en

fysisk eller juridisk person på fuldbyrdelsesstatens område ved hjælp af et elektro-

nisk kommunikationsnetværk, og de ønskede edb-data vedrører en tjeneste, som

den pågældende fysiske eller juridiske person har leveret på fuldbyrdelsesstatens

område til en fysisk eller juridisk person på samme stats område.

Medlemsstaterne skal ligeledes træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at

deres nationale lovgivning, hvad angår edb-data på deres område giver en anden

medlemsstat mulighed for at træffe de ovennævnte foranstaltninger.

Som det fremgår af punkt 1, forventes Rådet på mødet den 2.-3. juni 2005 at skulle drøfte, hvor-

vidt denne bestemmelse skal udgå af forslaget.

Artikel 22 vedrører overvågningen af rammeafgørelsens effektivitet. Af bestemmel-

sen følger bl.a., at en medlemsstat, der har haft gentagne problemer med en anden

medlemsstat ved fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse, skal under-

rette Kommissionen herom for at give Kommissionen mulighed for at vurdere

anvendelsen af rammeafgørelsen i medlemsstaterne. Herudover pålægges medlems-

staterne en række forpligtelser til at kunne afgive oplysninger (hvert år pr. 31. marts)

om de europæiske bevissikringskendelser, som er udstedt henholdsvis modtaget af

medlemsstaten det foregående kalenderår. Medlemsstaterne skal efter skriftlig an-

modning fra Kommissionen fremsende de pågældende oplysninger.

Artikel 23 regulerer forholdet mellem rammeafgørelsen og andre retlige instrumen-

ter på området.

Af bestemmelsen fremgår, at rammeafgørelsen – uden at det berører forbindelserne

mellem medlemsstaterne og tredjelande – erstatter de tilsvarende bestemmelser,

som følger af en række angivne, eksisterende retlige instrumenter, når disse instru-

menter angår anmodninger om gensidig retshjælp vedrørende bevismateriale, der er

omfattet af rammeafgørelsens anvendelsesområde. Det drejer sig bl.a. om Europa-

rådets konvention om gensidig retshjælp i straffesager af 20. april 1959 og de dertil

hørende to tillægsprotokoller, konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af

Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles

grænser (Schengen-konventionen) samt konventionen om gensidig retshjælp i straf-

fesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af 29. maj 2000 (EU-

retshjælpskonventionen) og den tilhørende protokol. I den forbindelse er det præci-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

seret, at artikel 51 i Schengen-konventionen (om retsanmodninger om ransagning

og beslaglæggelse) og artikel 2 i tillægsprotokollen til EU-retshjælpskonventionen

(om anmodninger om oplysninger om banktransaktioner) udgår.

Medlemsstaterne vil fortsat kunne anvende (eller indgå) bilaterale eller multilaterale

aftaler eller ordninger, hvis disse aftaler eller ordninger giver mulighed for at gen-

nemføre rammeafgørelsens mål og hjælper med yderligere at forenkle procedurerne

for bevisoptagelse, der falder ind under rammeafgørelsens anvendelsesområde. Så-

danne aftaler og ordninger må ikke påvirke forbindelserne til de medlemsstater, der

ikke indgår i disse aftaler eller ordninger. Medlemsstaterne skal senest 3 måneder

efter rammeafgørelsens ikrafttræden meddele Rådet og Kommissionen, hvilke af de

eksisterende aftaler og ordninger, de ønsker at fortsætte med at anvende. En lig-

nende frist på 3 måneder (regnet fra indgåelsestidspunktet) gælder for nye aftaler.

Artikel 24 indeholder de overgangbestemmelser, som skal gælde i forbindelse med

vedtagelsen af rammeafgørelsen.

Den formulering af artikel 24, stk. 1, som fremgår af det oprindelige forslag til rammeafgørelse,

fastslår, at anmodninger om gensidig retshjælp modtaget før den 1. januar 2005 fortsat skal be-

handles efter de eksisterende regler om gensidig retshjælp i straffesager, mens anmodninger, der er

modtaget fra og med denne dato, skal reguleres af de regler, medlemsstaterne vedtager i medfør af

rammeafgørelsen.

Den oprindelige formulering af artikel 24, stk. 2, bestemte, at de medlemsstater, der ifølge de

eksisterende instrumenter, har gjort fuldbyrdelsen af en anmodning om ransagning og beslaglæggelse

betinget af dobbelt strafbarhed, kan, hvis ingen af betingelserne i artikel 16 (om dobbelt strafbar-

hed) er opfyldt og højst 5 år efter rammeafgørelsens ikrafttrædelse, tillade, at en dommer, undersø-

gelsesdommer eller anklager afviser at anerkende og fuldbyrde en kendelse med den begrundelse, at

den handling, som har givet anledning til kendelsen, ikke ifølge gældende lovgivning i fuldbyrdelses-

staten udgør en lovovertrædelse, uanset overtrædelsens art eller beskrivelse. Som det fremgår af

punkt 1, blev Rådet den 24. februar 2005 enig om at slette artikel 24, stk. 2, idet der dog sam-

tidig blev konstateret enighed om i stedet at indsætte en revisionsbestemmelse med henblik på, at

man om fem år tager spørgsmålet op til fornyet overvejelse.

Bestemmelsen i artikel 24, stk. 3, er nu indsat som forslagets artikel 16, stk. 4.

Artikel 25 og 26 vedrører gennemførelse og ikrafttræden. Forslaget lægger op til, at

rammeafgørelsen skal være gennemført i national ret senest den

[….].

Gældende dansk ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises til det grundnotat, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. juli 2004

og til Folketingets Retsudvalg den 15. juli 2004.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Retsplejeloven indeholder ingen særlige bestemmelser om gennemførelse af uden-

landske begæringer om efterforskning i Danmark, herunder bl.a. i form af fremskaf-

felse af bevismateriale ved ransagning, beslaglæggelse og edition. Imidlertid antages

det med støtte i retspraksis, at sådanne anmodninger fra udenlandske myndigheder

på visse betingelser kan gennemføres her i landet efter en analogi af de relevante

bestemmelser i retsplejeloven, herunder reglerne om kompetencen til at træffe be-

slutning om sådanne efterforskningsskridt.

Det vil imidlertid efter dansk ret ikke være muligt at anerkende og foretage direkte

gennemførelse af udenlandske retsanmodninger i overensstemmelse med de regler,

der følger af forslaget til rammeafgørelse.

Gennemførelse her i landet af en udenlandsk retsanmodning forudsætter, at der

forinden indgrebet iværksættes – og i overensstemmelse med retsplejelovens kom-

petenceregler – foretages en prøvelse af, om gennemførelsen af det pågældende

indgreb er foreneligt med dansk ret. Forslaget til rammeafgørelse indebærer imidler-

tid en forpligtelse til at træffe beslutning om at gennemføre en udenlandsk retsan-

modning, hvis det i rammeafgørelsen nævnte certifikat er fremsendt og korrekt

udfyldt. Danske myndigheder vil derfor som udgangspunkt ikke være berettigede til

at foretage en prøvelse af, om gennemførelsen af en udenlandsk retsanmodning,

som er omfattet af rammeafgørelsens anvendelsesområde, vil være forenelig med

dansk ret.

Den ordning, som forslaget til rammeafgørelse lægger op til, vil derfor kræve, at der

fastsættes særlige regler herom i dansk ret, idet de materielle betingelser, der efter

dansk ret vil skulle være opfyldt for at kunne foretage et tvangsindgreb i forbindelse

med en udenlandsk retshjælpssag, ikke vil kunne opretholdes inden for anvendel-

sesområdet for forslaget til rammeafgørelse om den europæiske bevissikringsken-

delse. Dette gælder såvel med hensyn til det såkaldte kriminalitetskrav (dvs. betin-

gelsen om, at den efterforskede kriminalitet skal være af en vis grovhed, stigende

med intensiteten af det pågældende tvangsindgreb, f.eks. i form af et krav til straffe-

rammen), som med hensyn til det såkaldte mistankekrav (dvs. den styrke, hvormed

mistanken retter sig mod en mulig gerningsmand ligeledes varierende med indgre-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bets intensitet) samt for så vidt angår den såkaldte indikationsbetingelse (dvs. det

konkrete behov for at anvende netop det pågældende tvangsindgreb i den aktuelle

efterforskning). Kravet om, at forholdet også er strafbart efter dansk ret, som i rela-

tion til internationale retshjælpsbegæringer indgår som en del af kriminalitetskravet

vil dog kunne opretholdes, hvis der er tale om ransagning af private lokaler, eller

hvis der er tale om en lovovertrædelse, som ikke er omfattet af den liste, som frem-

går af forslagets artikel 16, stk. 2 (positiv-listen). Det bemærkes imidlertid i den for-

bindelse, at kravet om dobbelt strafbarhed ikke vil kunne opretholdes for sådanne

lovovertrædelser (som ikke er omfattet af positiv-listen) på længere sigt, jf. herved

rammeafgørelsens artikel 24, stk. 2 og 3, som indeholder en overgangsordning på 5

år. De krav, der efter dansk ret stilles til kriminalitetens grovhed, vil ikke i nogen

tilfælde kunne opretholdes i forhold til en europæisk bevissikringskendelse.

Det anførte betyder bl.a., at danske myndigheder – inden for rammerne af forslaget

– i visse tilfælde vil skulle efterkomme en retshjælpsanmodning fra myndigheder i

andre EU-med-lemsstater, uanset at det pågældende tvangsindgreb ikke ville kunne

foretages i en dansk sag. Som eksempel herpå kan bl.a. nævnes den situation, at en

udenlandsk myndighed fremsætter anmodning over for dansk politi om fremskaf-

felse af historiske teleoplysninger (dvs. oplysninger om, hvilke telefoner eller andre

tilsvarende kommunikationsapparater der har været sat i forbindelse med en be-

stemt telefon eller andet kommunikationsapparat). Sådanne oplysninger vil efter

dansk ret – hvad der formentlig ikke er tilfældet i (alle) de øvrige medlemsstater –

alene kunne kræves udleveret efter reglerne om edition, hvis tillige de forholdsvis

strenge materielle betingelser i retsplejelovens § 781 (om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden) er opfyldt. Der henvises nærmere til pkt. 3.1.2. og 3.1.3. ovenfor.

Forslaget giver desuden anledning til at overveje, om der i en gennemførelseslov må

fastsættes regler om den europæiske bevissikringskendelses indhold og eventuelt

også om dens form.

Ligeledes må det – inden for rammerne af rammeafgørelsen – overvejes at fastsætte

nærmere regler om, under hvilke betingelser en europæisk bevissikringskendelse vil

kunne anerkendes samt hvorledes fuldbyrdelse heraf skal finde sted, jf. bl.a. ram-

meafgørelsens artikel 15 (om afslagsgrunde) og artikel 18 (om udsættelse af fuld-

byrdelse). Også rammeafgørelsens artikel 17, hvori der opstilles en række frister for

anerkendelse, fuldbyrdelse og overførsel af bevismateriale, giver anledning til lov-

givningsmæssige overvejelser, og det samme gælder med hensyn til den procedure

vedrørende klageadgang, der er foreslået i artikel 19, og med hensyn til artikel 20

om udstedelsesstatens ansvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår forslagets artikel 21 om domstolskompetence for edb-data lagret i

et informationssystem på en anden medlemsstats område, må det under forhand-

lingerne søges afklaret, hvad der nærmere tilsigtes med bestemmelsen, og på den

baggrund må det afklares, om bestemmelsen vil kræve lovændringer i Danmark.

Det vil endelig skulle overvejes, om der skal foretages visse ændringer af de gælder

regler for videregivelse af oplysninger, som politiet er kommet i besiddelse af i for-

bindelse med efterforskning i en straffesag. Det gælder således bl.a. i relation til de

eksisterende regler om videregivelse af oplysninger om dna-prøver.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.

Høring.

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i

Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuld-

mægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menne-

skerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre Landsret,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske

Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirek-

tøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Dan-

mark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet og

Institut for Menneskerettigheder.

Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Politidirektøren i Køben-

havn

Politiforbundet i Danmark

har oplyst, at de ikke har bemærkninger til

forslaget.

Præsidenten for Østre Landsret

Præsidenten for Vestre Landsret

har be-

mærket, at spørgsmålet om, hvorvidt man fra dansk side bør tilslutte sig en ordning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som indebærer, at danske domstole skal medvirke til bevissikring til brug for straf-

fesager i andre lande, selv om de pågældende bevissikringsskridt ikke ville være til-

ladt – eller i det enkelte tilfælde ikke kunne foretages – efter de gældende danske

regler, såfremt der var tale om en straffesag i Danmark, er et spørgsmål af en sådan

retspolitisk karakter, at de ikke finder at burde udtale sig herom.

5.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Rigsadvokaten

har bemærket, at han finder det tvivlsomt, om Kommissionens

antagelse om, at det eksisterende samarbejde om bevisoptagelse er langsomt og

ineffektiv, og at de forskellige nationale lovgivninger udgør hindringer for samar-

bejdet, uden videre er rigtig. Rigsadvokaten peger på, at nye regler om gensidig

retshjælp bør afvente ikrafttrædelsen af og erfaringerne med EU-konventionen fra

maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager og 2001-protokollen hertil.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har anført, at de eksisterende retshjælps-

konventioner mv. fungerer tilfredsstillende i praksis, og at det må forventes, at sam-

arbejdet vil kunne effektiviseres yderligere, når bl.a. EU-konventionen fra maj 2000

om gensidig retshjælp i straffesager og 2001-protokollen hertil træder i kraft. Igang-

sættelse af nye omfattende initiativer bør efter foreningens opfattelse afvente erfa-

ringerne med disse instrumenter.

Advokatrådet

fremhæver, at princippet om gensidig tillid, anerkendelse og fuld-

byrdelse af afgørelser truffet af en myndighed i en anden EU-medlemsstat uden

nogen selvstændig kontrol i fuldbyrdelsesstaten giver anledning til væsentlige over-

vejelser i relation til det opstillede mål om et område med frihed, sikkerhed og ret-

færdighed – navnlig vedrørende gensidig anerkendelse af afgørelser om strafproces-

suelle tvangsindgreb under efterforskningen. Målsætningen om et område med fri-

hed, sikkerhed og retfærdighed må efter Advokatrådets opfattelse også indebære, at

borgere og virksomheder i EU-medlemsstaterne beskyttes mod uberettigede eller

ikke-proportionale indgreb fra myndighedernes side. Gennemførelse af EU-regler

bør således ikke efter Advokatrådets opfattelse føre til, at retssikkerhedsniveauet i

medlemsstaterne sænkes til laveste fællesnævner.

Advokatrådet peger endvidere på, at forudsætningen for anerkendelse og fuldbyr-

delse i Danmark uden selvstændig prøvelse hos de danske myndigheder bør være,

at der er sikkerhed for, at de retssikkerhedsgarantier, som gælder i Danmark, også er

lovfæstede og praktiseres i de øvrige medlemsstater. Advokatrådet peger i den for-

bindelse på, at der ikke i forslaget er redegjort for retsstillingen i de 25 medlemssta-

ter, men at det derimod fremgår, at forskellene mellem landenes lovgivning er en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

barriere for kriminalitetsbekæmpelsen. Efter Advokatrådets opfattelse er der store

forskelle mellem beskyttelsesniveauet i de enkelte medlemsstater, uagtet alle stater

er forpligtet til at overholde de garantier, der følger af Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention, og som er væsentligt lavere end det generelle retssikkerheds-

niveau i et land som f.eks. Danmark.

Advokatrådet fremhæver herudover, at forslaget ikke tager højde for, at de nationa-

le regler om tvangsindgreb inden for strafferetsplejen består af et regelkompleks,

der er baseret på sin egen indre sammenhæng og balance mellem hensynet til kri-

minalitetsbekæmpelse og hensynet til den enkeltes retssikkerhed.

For så vidt angår behovet for nye regler på området bemærker Advokatrådet, at

Kommissionens forslag ikke indeholder en nærmere redegørelse for de problemer,

som de eksisterende ordninger for gensidig bistand til bevisoptagelse i straffesager,

giver anledning til.

Datatilsynet

har bemærket, at forslaget – sammen med andre forslag om øget in-

formationsudveksling inden for det politi- og strafferetlige samarbejde – aktualise-

rer behovet for at overveje et generelt og opdateret databeskyttelsesretligt instru-

ment på området. I mangel af et mere generelt instrument på området finder Data-

tilsynet, at databeskyttelse i forbindelse med det planlagte intensiverede samarbejde

bør omtales i selve forslaget til rammeafgørelse og ikke blot ved en henvisning til

artikel 23 i EU-konvention fra maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager. Data-

tilsynet henviser i den forbindelse til, at Schengen- og Europol-konventionerne

indeholder en særskilt regulering om beskyttelse og sikring af personoplysninger.

Datatilsynet anbefaler, at der indsættes regler om f.eks. formålsbestemthed, sikker

behandling af oplysninger og tilsyn med behandlingerne i selve rammeafgørelsen.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at forslaget bygger på en forudsætning

om, at de enkelte medlemsstater opfylder kravene i Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention ved udstedelsen af bevissikringskendelser. For det tilfælde, at

enkelte eller flere af EU-medlemsstaterne anvender minimumskrav for at kunne

foretage ransagning mv., som ligger under det niveau, man i Danmark finder rets-

sikkerhedsmæssigt forsvarlig, fordi det måtte være i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, kan det efter Instituttets opfattelse ikke udelukkes,

at Danmark ved at fuldbyrde en bevissikringskendelse uden forudgående prøvelse,

kan ifalde et passivitetsansvar. I hvert fald såfremt der konkret er forhold i sagen,

der tyder på, at retssikkerhedsgarantierne ikke er overholdt, og de danske myndig-

heder undlader at undersøge forholdet under processen i Danmark. Det er på den

baggrund Instituttets opfattelse, at det bør overvejes at indføre mulighed for afvis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning af en bevissikringskendelse, hvis fuldbyrdelse vil føre til et resultat, som strider

mod fuldbyrdelsesstatens retsopfattelse, herunder hvis anerkendelsen eller fuldbyr-

delsen må anses for at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention.

5.2. Definitioner

Advokatrådet

har ad forslagets artikel 2, litra c), hvorefter ”udstedelsesmyndighed”

efter forslaget kan være den dommer, undersøgelsesdommer eller anklager, der

ifølge national ret kan udstede en europæisk bevissikringskendelse, bemærket, at

denne afgræsning vil kunne indebære, at myndighederne i fuldbyrdelsesstaten i givet

fald vil være forpligtet til at fuldbyrde f.eks. en ransagningskendelse udstedt af an-

klagemyndigheden i en anden medlemsstat uden, at der vil kunne foretages en reel

domstolsprøvelse af, om ransagningen bør gennemføres. Efter Advokatrådets op-

fattelse rejser et sådant fravær af domstolskontrol spørgsmål i forhold til grundlo-

vens § 72.

5.3. Anvendelsesområde

Rigsadvokaten

bemærker, at de mange begrænsninger i rækkevidden af forslaget i

praksis vil være vanskelige at håndtere, og at afgrænsningen af anvendelsesområdet

formentlig vil føre til yderligere usikkerhed på et området, der for praktikere allere-

de i dag synes vanskeligt. Rigsadvokaten peger på, at en række meget praktisk an-

vendte bevisindsamlingsmetoder ligger uden for bevissikringskendelsens anvendel-

sesområde, jf. pkt. 1.6. i begrundelsen for forslaget, samtidig med at forslaget inden

for sit anvendelsesområde er meget bredt, og at alle mulige tvangsindgreb og bevis-

sikringsskridt kan komme på tale.

Advokatrådet

peger på, at politiets (eksisterende) afhøringsrapporter efter artikel 3

kan udleveres og anvendes som bevismateriale i et tilfælde, hvor der ikke er adgang

til at kræve den afhørte person genafhørt. Advokatrådet peger endvidere på, at der

efter forslaget ikke stilles krav om, at en afhøringsrapport skal vedrøre samme sags-

forhold, ligesom der ikke sondres mellem, om der er tale om afhøring af en sigtet

eller et vidne, eller stilles krav om, at den afhørte er blevet vejledt om muligheden

for senere udlevering af rapportmateriale. Advokatrådet anfører i den forbindelse,

at de europæiske retssystemer tillægger politirapporter forskellig bevismæssig vægt,

herunder at politirapporter efter dansk ret som hovedregel ikke kan anvendes som

bevis under en retssag, at det efter dansk ret ikke kan tillægges selvstændig betyd-

ning, om tiltalte eller vidner under afhøring hos politiet har nægtet at udtale sig, og

at det efter dansk ret ikke er muligt at tiltale vidner for at lægge hindringer i vejen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for politiets efterforskning (ved at nægte at udtale sig til politiet). I modsætning her-

til kan politiafhøringer i andre europæiske lande tillægges større bevismæssig vægt,

ligesom der i visse tilfælde er mulighed for at rejse tiltale for obstruktion af politiets

arbejde.

5.4. Typer af retssager omfattet af den europæiske bevissikringskendelse

Advokatrådet

finder, at formuleringen af artikel 4, litra b), om sager, der er anlagt

af en administrativ myndighed vedrørende handlinger, der er strafbare, og hvor

afgørelsen kan give anledning til en procedure ved en domstol, efterlader tvivl om

det præcise anvendelsesområde for bevissikringskendelsen.

5.5. Betingelser for udstedelse af en europæisk bevissikringskendelse

Præsidenten for Københavns Byret

finder, at det forhold, at der efter forslaget

ikke vil kunne opretholdes et strafferammekrav som betingelse for at fuldbyrde en

udenlandsk bevissikringskendelse kan give anledning til nærmere overvejelser.

Advokatrådet

finder, at artikel 6, litra a), hvorefter en bevissikringskendelse kan

udstedes, når de ønskede genstande, dokumenter og data er nødvendige og propor-

tionale, er vag og upræcis. Advokatrådet peger således på, at de hensyn, der fremgår

af bestemmelsen, ikke er sammenfaldende med de hensyn, der efter retsplejeloven

indgår som betingelse for f.eks. ransagning, og at dette kan indebære, at danske

myndigheder vil skulle gennemføre ransagning på et grundlag, som ikke ville være

tilstrækkeligt til at gennemføre en ransagning efter dansk ret. Advokatrådet finder,

at bevissikringskendelsen i praksis vil betyde, at beskyttelsen af borgeren i fuldbyr-

delseslandet vil ligge på det niveau, som udstedelseslandets lovgivning sikrer.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har ligeledes påpeget, at bevissik-

ringskendelsen giver mulighed for at foretage strafprocessuelle tvangsindgreb efter

begæring fra andre EU-medlemsstater, som ikke vil kunne foretages efter danske

strafprocessuelle regler. Foreningen bemærker i den forbindelse, at man ikke kan

anbefale en justering af retsplejeloven med henblik på at gøre sådanne (danske)

indgreb mulige.

5.6. Den centrale strafferegistermyndighed

Rigspolitichefen

har bemærket, at han ikke har bemærkninger til forslagets be-

stemmelser om officielle udskrifter fra strafferegistre (navnlig artikel 8).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.7. Supplerende bevismateriale

Advokatrådet

har anført, at bestemmelsen i forslagets artikel 9 om kendelse om

supplerende bevismateriale giver den anmodende myndighed, som deltager i fuld-

byrdelsen af bevissikringskendelsen, fuld kontrol over den praktiske gennemførelse

af bevissikringsanmodningen, hvilket synes at rejse spørgsmål om, hvorvidt myn-

dighedsudøvelsen fortsat reelt foretages af den fuldbyrdende stats myndigheder.

5.8. Betingelser for anvendelse af personoplysninger

Datatilsynet

har bemærket, at det er uklart, hvad der reelt er indholdet i sidste del

af artikel 10, stk.1, om personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af ram-

meafgørelsen til andre formål end nævnt i første afsnit. Datatilsynet finder det end-

videre uklart, hvad der sigtes til med bestemmelsen i artikel 10, stk. 4, hvorefter

artikel 10 ikke finder anvendelse på personoplysninger, som er tilvejebragt af en

medlemsstat i medfør af denne rammeafgørelse, og som hidrører fra denne med-

lemsstat.

5.9. Anerkendelse og fuldbyrdelse uden yderligere prøvelse

Foreningen af Politimestre i Danmark

finder, at den manglende mulighed for at

afprøve, om gennemførelsen af den udenlandske retsanmodning vil være forenelig

med dansk ret, er i strid med principper, som bør være grundlæggende for gennem-

førelsen af strafprocessuelle tvangsindgreb på områder, hvor lovgivningen endnu

ikke er harmoniseret.

Advokatrådet

bemærker, at den manglende adgang for den udførende myndighed

til at foretage en selvstændig kontrol efter Advokatrådets opfattelse ikke er udtryk

for gensidig tillid. Advokatrådet finder derimod, at der er risiko for, at princippet

om gensidig tillid i realiteten bliver et skjold for den anmodende myndighed, som

ikke behøver at redegøre nærmere for grundlaget for sin beslutning. Gensidig tillid

bør efter Advokatrådets opfattelse være baseret på fuld åbenhed om grundlaget for

beslutningen, og den anmodende medlemsstat bør således have fuld tillid til, at den

udførende stats myndigheder alene vil nægte at gennemføre anmodningen, hvis den

finder at være forpligtet og berettiget hertil.

Landsforeningen af beskikkede advokater

finder det betænkeligt, at retsakter fra

andre EU-medlemsstater skal anerkendes umiddelbart uden materiel prøvelse i

fuldbyrdelseslandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at kravet om gennemførelse i Dan-

mark af f.eks. en ransagningskendelse afsagt i en anden EU-medlemsstat efter dette

lands lovgivning gør det yderst vanskeligt for en borger i fuldbyrdelsesstaten at for-

udsige sin retsstilling i forhold til et sådan indgreb i privatlivet. Efter Instituttets

opfattelse er det tvivlsomt, om indgreb i retten til privatliv foretaget på grundlag af

en europæisk bevissikringskendelse, vil kunne leve op til det legalitetskrav, som

følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2.

Institut for Menneskerettigheder har endvidere anført, at det efter forslaget vil kun-

ne forekomme, at danske myndigheder skal foretage beslaglæggelse af skrifter mv.,

herunder ikke offentliggjorte skrifter, uanset at der ikke er grundlag herfor efter

dansk ret. Dette vil efter instituttets opfattelse åbne op for den mulighed, at danske

myndigheder vil skulle efterkomme europæiske bevissikringskendelser om beslag-

læggelse af ikke offentliggjorte skrifter, som ikke opfylder kravene til domstolsprø-

velse i grundlovens § 77, hvorefter ansvar for ytringer skal udmøntes af domstole-

ne.

5.10. Garantier for fuldbyrdelse (minimumsgarantier)

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at der ved forslagets artikel

12, stk. 1, litra b), er taget højde for, at princippet om forbud mod selvinkrimine-

ring, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, skal overholdes i

forbindelse med fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse. Instituttet

finder det endvidere positivt, at der i forslagets artikel 15 er taget højde for princip-

pet om, at en person ikke kan dømmes to gange for samme forhold (”ne bis in

idem”- princippet).

5.11. Afslagsgrunde

Rigspolitichefen

finder, at der bør indsættes en afslagsgrund svarende til artikel 2 i

retshjælpskonventionen fra 1959, hvorefter en anmodning om retshjælp kan afslås,

hvis den vedrører en forbrydelse, der af den anmodede stat betragtes som en poli-

tisk forbrydelse eller en forbrydelse, der har forbindelse med en politisk forbrydelse,

eller hvor den anmodede stat finder, at imødekommelse af anmodningen vil kunne

krænke den pågældende stats suverænitet, bringe dens sikkerhed i fare, stride mod

dens almindelige retsprincipper eller skade andre livsvigtige interesser. Rigspoliti-

chefen har som baggrund for forslaget henvist til, at det er en forudsætning for

efterretningstjenesternes modtagelse af oplysninger fra samarbejdsparter i ind- og

udland, at sådanne oplysninger alene anvendes til efterretningsmæssig brug og ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videregives til andre. Det vil således ofte være af afgørende betydning for efterret-

ningstjenestens arbejde og effektivitet, at materiale fra tidligere og igangværende

efterforskning ikke kompromitteres ved f.eks. at skulle indgå i en straffesag i ind-

eller udland, herunder på grundlag af en europæisk bevissikringskendelse.

Advokatrådet

har bemærket, at rækkevidden i forslagets artikel 15, stk. 2, litra b,

om mulighed for at afvise fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse, hvis der ifølge

fuldbyrdelsesstatens lovgivning gælder immuniteter og privilegier, der gør det umu-

ligt at fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse, ikke er ganske klar. Rådet

peger herved på, at det synes usikkert, om kredsen af vidneudelukkede personer, jf.

retsplejelovens §§ 169-172, vil være omfattet af bestemmelsen. Rådet finder det

endvidere usikkert, om regler i dansk lovgivning, som udelukker anvendelse af op-

lysninger fra f.eks. et register i efterforskningsmæssig og strafferetlig sammenhæng,

skal forstås som en ”immunitet”.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det bør overvejes at indføre mulighed

for at afslå at anerkende og fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse, hvis an-

erkendelse og fuldbyrdelse må anes for at være i strid med fuldbyrdelsesstatens

retsopfattelse, herunder hvis det anses for stridende med Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention.

5.12. Dobbelt strafbarhed

Præsidenten for Københavns Byret

anfører, at det forhold, at der efter forslaget

ikke vil kunne opretholdes et strafferammekrav som betingelse for at fuldbyrde en

udenlandsk bevissikringskendelse kan give anledning til nærmere overvejelser.

Foreningen af Politimestre i Danmark

Advokatrådet

har givet udtryk for

betænkeligheder i forhold til, at der efter forslaget – efter en overgangsperiode –

ikke kan opstilles krav om dobbelt strafbarhed.

Landsforeningen af beskikkede advokater

tager afstand fra afskaffelse af kravet

om dobbelt strafbarhed.

5.13. Klage

Præsidenten for Københavns Byret

bemærker, at forslagets artikel 19, hvorefter

de materielle forhold, der ligger til grund for en bevissikringskendelse, kun kan på-

klages til udstedelsesstaten, kan gøre det vanskeligt for personer, der er bosiddende

i fuldbyrdelsesstaten, at udnytte klageadgangen, og det kan derfor overvejes, om der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør gennemføres tiltage med henblik på at lette klageadgangen.

Datatilsynet

udtrykker betænkeligheder over for forslaget om, at de omhandlede

genstande, dokumenter og data af udstedelsesmyndigheden kan kræves udleveret

senest 60 dage efter fuldbyrdelsen af bevissikringskendelsen, selv om der i fuldbyr-

delsesstaten er indgivet en klage i anledning heraf.

Advokatrådet

finder, at forslaget om, at klage skal ske til en domstol i udstedelses-

staten, i en række tilfælde vil gøre det umuligt eller særdeles vanskeligt og bekoste-

ligt at udnytte klageadgangen. Advokatrådet finder, at muligheden for at suspendere

en udlevering af genstande mv. i 60 dag, hvis der indgivet klage, er en helt util-

strækkelig beskyttelse af den, indgrebet rettes imod.

Landsforeningen af beskikkede advokater

bemærker, at såfremt forslaget gen-

nemføres, bør der skabes mulighed for, at danske statsborgere kan få beskikket en

advokat i forbindelse med en klage til en anden medlemsstats domstole.

Nærhedsprincippet

Formålet med forslaget er – ifølge Kommissionen – ved anvendelse af princippet

om gensidig anerkendelse at skabe et hurtigere og mere effektivt retligt samar-

bejde i straffesager og erstatte den eksisterende ordning for gensidig retshjælp i

forhold til fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager.

Kommissionen har ikke i forslaget redegjort nærmere for forholdet til nærheds-

princippet. Forslaget har som nævnt til formål at skabe et hurtigere og mere ef-

fektivt retligt samarbejde i straffesager. Forslaget vurderes på denne baggrund

ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side har man fra starten været meget skeptisk over for Kommissio-

nens forslag, som dog på visse punkter er blevet forbedret.

Europa-Parlamentet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet er den 31. marts 2004 fremkommet med en foreløbig udtalelse

om forslaget.

I sin foreløbige udtalelse opfordrer Europa-Parlamentet bl.a. til, at der i forslagets

artikel 6 indføjes et krav om, at udstedelsesstaten i bevissikringskendelsen skal

godtgøre, at de ønskede genstande mv. er nødvendige og proportionale og ifølge

udstedelsesstatens lovgivning vil kunne fremskaffes under lignende omstændighe-

der på udstedelsesstatens område samt vil kunne antages som bevis i den retssag, de

rekvireres til. Europa-Parlamentet har endvidere foreslået, at der i artikel 9 indsættes

et krav om begrundelse for, at udstedelsesstaten ønsker supplerende bevismateriale

i tilknytning til den oprindelige bevissikringskendelse.

I forhold til artikel 10 om betingelser for anvendelse af personoplysninger anbefaler

Europa-Parlamentet, at der indføjes en bestemmelse om registrerede personers ret

til at påberåbe sig de rettigheder om databeskyttelse, som måtte være hjemlet i en-

ten udstedelsesstatens eller fuldbyrdelsesstatens nationale lovgivning.

Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at der indsættes en række yderligere afslags-

grunde i forslagets artikel 15, idet Parlamentet finder, at anerkendelse og fuldbyrdel-

se af en bevissikringskendelse skal afslås, hvis udstedelsesstaten har anmodet en

anden medlemsstat om at foretage retsforfølgning, hvis den pågældende lovover-

trædelse er omfattet af amnesti i fuldbyrdelsesstaten, og denne stat har kompetence

til at forfølge sagen, hvis den person, der er omfattet af kendelsen er under den

kriminelle lavalder i fuldbyrdelsesstaten, hvis der er grund til at formode, at bevis-

sikringskendelsen er udtryk for forfølgelse på grund af den pågældende persons

køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning

eller seksuelle orientering, hvis fuldbyrdelsen vil strid mod fuldbyrdelsesstatens for-

fatningsmæssige regler om retfærdig rettergang, beskyttelse af privatlivets fred og

personoplysninger samt foreningsfrihed, ytringsfrihed og pressefrihed, og hvis der

er væsentlige grunde til at formode, at fuldbyrdelsen vil undergrave respekten for

grundlæggende rettigheder og retsprincipper, jf. TEU artikel 6.

Endelig opfordrer Europa-Parlamentet til, at der aflægges rapport om anvendelse af

rammeafgørelsen, navnlig med fokus på anvendelsen af retssikkerhedsgarantier, at

EU-medlemsstaterne bestræber sig på, inden rammeafgørelsen om bevissikrings-

kendelser træder i kraft, at nå til enighed om en rammeafgørelse om retssikkerheds-

garantier for sagsøgte, og at medlemsstaterne meddeler Rådets Generalsekretariat,

hvilke nationale organer der er udpeget som udstedelsesmyndighed og fuldbyrdel-

sesmyndighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

17. maj 2005.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Kommissionens forslag og et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 19. juli 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 15. juli 2004.

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Rammeafgørelse om logning af data om teletrafik

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Frankrig, Irland, Storbritannien og Sverige har fremlagt et forslag til rammeaf-

gørelse om opbevaring af data, der behandles og lagres i forbindelse med leve-

ring af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, og af data,

der findes i offentlige kommunikationsnet, med henblik på at efterforske, afsløre

og retsforfølge kriminalitet og strafbare handlinger. På rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 2.-3. juni 2005 forventes formandskabet at lægge op til,

at Rådet skal drøfte det foreliggende udkast til rammeafgørelse med henblik på

at nå til overordnet politisk enighed herom. Det forventes i den forbindelse, at

Rådet formentligt også vil skulle drøfte hjemmelsgrundlaget for forslaget. Udka-

stet til rammeafgørelse vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærheds-

princippet. På det foreliggende grundlag vurderes udkastet muligvis at ville kun-

ne have visse lovgivningsmæssige konsekvenser, hvorimod det ikke vurderes at

ville have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side er man positiv over for udkastet, idet man overordnet kan støtte, at der på

EU-plan indføres regler om logning af data om teletrafik med henblik på, at dis-

se oplysninger kan anvendes af de retshåndhævende myndigheder i EU-

medlemsstaterne til kriminalitetsbekæmpelse.

Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlings-

plan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Am-

sterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed og retfær-

dighed. Et af formålene med planen var, at der gennem fælles handling inden for

det politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret ind-

sats for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme,

menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.

Af handlingsplanen fremgår det bl.a., at prioritet bør gives til en indsats inden for

området for højteknologikriminalitet. En sådan indsats er også (efterfølgende) efter-

lyst i bl.a. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i henholdsvis Tammer-

fors den 15.-16. oktober 1999 og i Santa Maria da Feira den 19.-20. juni 2000 samt i

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Senest er nødvendigheden af at vedtage regler for tjenesteudbyderes lagring af

kommunikationsdata fremhævet af Det Europæiske Råd i en erklæring af 25. marts

2004 om bekæmpelse af terrorisme. I erklæringen pålægges Rådet at vedtage sådan-

ne regler inden juni 2005.

På denne baggrund har en række medlemsstater (Frankrig, Irland, Storbritannien og

Sverige) fremlagt et forslag til rammeafgørelse om opbevaring af data, der behand-

les og lagres i forbindelse med levering af offentligt tilgængelige elektroniske kom-

munikationstjenester, og af data, der findes i offentlige kommunikationsnet, med

henblik på at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge kriminalitet og strafbare

handlinger, herunder terrorisme (fremover benævnt rammeafgørelse om logning af

data om teletrafik).

Det nederlandske formandskab tog forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.

november 2004 punktet om rammeafgørelsen om logning af data om teletrafik af dagsordenen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2004 konkluderede det nederland-

ske formandskab, at arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde skulle arbejde videre med det

udgangspunkt, at pligten til at lagre data om teletrafik skal omfatte al trafikdata, der genereres og

lagres af udbyderne.

Det luxembourgske formandskab forventes at lægge op til, at Rådet (retlige og indre anliggender)

på sit kommende møde den 2.-3. juni 2005 skal drøfte udkastet til rammeafgørelse med henblik

på at nå til overordnet politisk enighed herom. Drøftelserne forventes i den forbindelse navnlig at

vedrøre spørgsmålene om hvilke kommunikationsdata, der skal være omfattet af rammeafgørelsen,

opbevaringstiden for kommunikationsdata og adgangen til disse samt spørgsmålet om udleveringen

af kommunikationsdata som led i retligt samarbejde. Det forventes herudover, at Rådet formentlig

også vil skulle drøfte spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget for forslaget.

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik er udarbejdet med

hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra c (om sikring af forenelighed mellem medlemssta-

ternes gældende regler med henblik på at forbedre det retlige samarbejde i kriminal-

sager), og artikel 34, stk. 2, litra b (om vedtagelse af rammeafgørelser), i Traktaten

om Den Europæiske Union (TEU).

Siden fremlæggelsen af det oprindelige forslag til rammeafgørelse har først det nederlandske og siden

det luxembourgske formandskab på baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen om strafferetligt sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejde og i artikel 36-udvalget, fremlagt flere reviderede udkast til rammeafgørelse. Forslaget i

dets nuværende udformning indeholder følgende bestemmelser:

Forslaget har ifølge præamblen samt artikel 1 og 3 til formål at lette det retlige sam-

arbejde i kriminalsager gennem en indbyrdes tilnærmelse (harmonisering) af med-

lemsstaternes lovgivning om opbevaring af data, der

genereres eller behandles

af leve-

randører af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller et

offentligt kommunikationsnet. Sigtet med forslaget er således at sikre, at de rets-

håndhævende myndigheder i medlemsstaterne – inden for rammerne af de alminde-

lige principper om databeskyttelse – gives mulighed for at inddrage data om teletra-

fik i forebyggelsen, efterforskningen, afsløringen og strafforfølgningen af kriminali-

tet.

I det reviderede udkast til rammeafgørelse, er formuleringen ”behandles og lagres” ændret til

”genereret eller behandlet”.

Rammeafgørelsen omfatter ifølge artikel 1, stk. 2, alle former for elektronisk kommunikationda-

tamidler, herunder telefoni, sms, udvidede sms-beskeder og multimediemeddelelsestjenester samt

Internet-adgang og Internet-tjenester.

Omfattet af forslaget er data, der frembringes i forbindelse med en kommunikation

(jf. nærmere herom nedenfor), mens rammeafgørelsen ikke finder anvendelse på

oplysninger, der udgør selve indholdet af en kommunikation, herunder informatio-

ner, der søges gennem et elektronisk kommunikationsnet,

jf. forslagets artikel 1, stk. 3.

Uden for rammeafgørelsens anvendelsesområde falder i medfør af artikel 1, stk. 4,

desuden regler (i national ret) om overvågning, aflytning eller optagelse af tele-

kommunikation, og rammeafgørelsen regulerer således ikke adgangen til data på

transmissionstidspunktet. Rammeafgørelsen omfatter heller ikke aktiviteter, der

vedrører den offentlige sikkerhed, forsvaret eller statens sikkerhed,

ligesom rammeafgø-

relsens bestemmelser ikke griber ind i nationale regler om logning af trafikdata med henblik på

forebyggelse af kriminalitet.

Endelig er der i forslagets artikel 1, stk. 4, indsat en bestemmelse om, at rammeafgørelsen ikke

berører udveksling af oplysninger inden for rammerne af politisamarbejdet.

De typer af data, som rammeafgørelsen omfatter, er trafikdata og lokaliseringsdata

(som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2002/58/EF) samt de oplysninger om abon-

nenter og brugere, der er knyttet til sådanne data, se herved artikel 2, stk. 1.

Ved ”trafikdata” forstås data, som behandles med henblik på overføring af kom-

munikation i et elektronisk kommunikationsnet, og ved ”lokaliseringsdata” forstås

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

data, som behandles i et elektronisk kommunikationsnet og angiver en geografisk

placering af terminaludstyret. ”Brugeroplysninger” defineres som oplysninger om

fysiske

og juridiske

personer, som anvender en offentligt tilgængelig elektronisk

kommunikationstjeneste i privat eller forretningsmæssigt øjemed uden nødvendig-

vis at abonnere på den pågældende tjeneste, og ”abonnentsoplysninger” defineres

som oplysninger om fysiske

og juridiske

personer, som abonnerer på en offentligt

tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste i privat eller forretningsmæssigt

øjemed uden nødvendigvis at anvende den pågældende tjeneste.

Inden for disse kategorier af data er det nærmere præciseret i forslagets artikel 2,

stk. 2, hvilke former for (kommunikations)data rammeafgørelsen omfatter.

Af forslagets artikel 2, stk. 2, litra a, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data, der er nødven-

dige for at spore og identificere en kommunikations oprindelse, herunder personoplysninger, adres-

seoplysninger og oplysninger, der viser, hvilke tjenester der abonneres på, og som [minimum]

[skal/kan] indeholde følgende data:

1. Vedrørende fastnet-telefoni

a) Det opkaldende og det kaldte telefonnummer.

b) Navn og adresse(r) på den opkaldende person, hos hvem telefonnummeret var registreret på

tidspunktet for opkaldet.

c) Den anvendte telefoni-tjeneste.

2. Vedrørende mobil-telefoni

a) Det opkaldende og det kaldte telefonnummer og hvis muligt, det tilhørende identifikationsnum-

mer (IMEI).

b) Den anvendte telefoni-tjeneste.

c) Navn og adresse(r) på den opkaldende person, hos hvem telefonnummeret var registreret på

tidspunktet for opkaldet.

3. Vedrørende internet

a) Den dynamiske og statiske IP-adresse tildelt af udbyderen af internet-forbindelsen.

b) Navn og adresse(r) på den bruger, hos hvem (tilslutningsnummer) eller (bruger-iden-

tifikationen) var tildelt på tidspunktet for forbindelsen.

c) Det (tilslutningsnummer) eller den (bruger-identifikationen), hvor forbindelsen til udbyderen af

Internet-forbindelsen blev oprettet.

Af forslagets artikel 2, stk. 2, litra b, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data,

der er nødvendige for at fastslå en kommunikations rutning og bestemmelsessted.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af forslagets artikel 2, stk. 2, litra c, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data, der er nødven-

dige for at identificere tidspunkt og dato for en kommunikation samt kommunikationens varighed,

og som [minimum] [skal/kan] indeholde følgende data:

Vedrørende fastnet-telefoni, mobil-telefoni og Internet

a) Forbindelsens start,

b) varighed og afslutning,

som angivet ved dato og klokkeslæt i en bestemt tidszone.

Af forslagets artikel 2, stk. 2, litra d, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data,

der er nødvendige for at identificere den berørte telekommunikation.

Af forslagets artikel 2, stk. 2, litra e, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data,

der er nødvendige for at identificere kommunikationsudstyret

eller det der fremtræder

som værende udstyret.

Af forslagets artikel 2, stk. 2, litra f, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data, der er nødven-

dige for at foretage en lokalisering af kommunikationen ved dens begyndelse og under hele dens

varighed, og som [minimum] [skal/kan] indeholde følgende data:

Vedrørende mobil-telefoni: Lokaliseringsnummer (Cell ID) ved kommunikationens begyndelse.

Af forslagets artikel 3, stk. 1, følger det, at hver medlemsstat skal træffe de nødvendige foranstalt-

ninger til at sikre, at data, der genereres eller behandles i henhold til artikel 2, stk. 2, af leveran-

dører af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller et offentligt kommunika-

tionsnet, opbevares i overensstemmelse med denne rammeafgørelse. Det følger endvidere af forslagets

artikel 3, stk. 2, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på

den tekniske gennemførelse af artikel 3, stk. 1.

For så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af dataopbevaringen, fastsætter

rammeafgørelsen,

at opbevaring skal ske i 12 måneder efter frembringelsen af de pågældende

data. Med hensyn til abonnementsoplysninger løber opbevaringsperioden fra abonnementets ophør,

jf. artikel 4, stk. 1.

Medlemsstaterne kan, som en undtagelse til artikel 4, stk. 1, efter nationale kriterier fastsætte en

opbevaringstid på de i artikel 3, nævnte data på op til 48 måneder, hvis en sådan opbevaring er

nødvendig, passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund, jf. artikel 4, stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan endvidere, som en undtagelse til artikel 4, stk. 1, beslutte at opbevare de i

artikel 3 nævnte data i kortere perioder på mindst 6 måneder i forbindelse med de kommunikati-

onsmetoder, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, såfremt medlemsstaten ikke finder de i artikel 4, stk.

1, fastsatte opbevaringstider acceptable efter nationale procedurer eller høringer.

Det fremgår desuden af forslagets artikel 4, stk. 4, at de medlemsstater, som beslutter at gøre brug

af undtagelsesbestemmelserne i artikel 4, stk. 2 og 3, skal underrette Rådet og Kommissionen og i

denne forbindelse oplyse om de alternative opbevaringstider, der fastsættes for de berørte data. En

sådan fravigelse skal endvidere som minimum tages op til revision hvert 5. år.

Forslaget indeholder herudover en række databeskyttelsesmæssige krav til opbeva-

ringen af data,

jf. artikel 5 og 6.

Efter rammeafgørelses artikel 5 stilles der krav om, at data, der opbevares på grundlag af ramme-

afgørelsen, som et minimum er underlagt de i det følgende nævnte principper for (fysisk) datasik-

kerhed.



De opbevarede data skal være af samme kvalitet som dem, der findes på nettet.

Dataene skal være omfattet af de fornødne tekniske og organisatoriske foran-

staltninger, så de er beskyttet mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse eller mod

hændeligt tab, mod forringelse, ubeføjet udbredelse eller ikke-autoriseret adgang

samt mod enhver anden form for ulovlig behandling.

Samtlige data skal tilintetgøres ved udløbet af opbevaringstiden, bortset fra data,

der har været givet adgang til, og som i denne forbindelse er blevet gemt.



Herudover stilles der

efter rammeafgørelsens artikel 6

(også)

krav om, at medlemssta-

terne sikrer, at data, der opbevares i medfør af rammeafgørelsen, som et minimum

er underlagt en række nærmere angivne databeskyttelsesprincipper, og at der er ad-

gang til retsmidler i overensstemmelse med reglerne i det almindelige persondatadi-

rektiv (direktiv 95/46/EF – kapitel 3).

De databeskyttelsesprincipper – der som i minimum skal gælde – er følgende:



Der skal være adgang til data for kompetente myndigheder fra sag til sag til ud-

trykkeligt angivne legitime formål i overensstemmelse med national lovgivning,

og data må ikke behandles videre på en måde, som er uforenelig med disse

formål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Hver medlemsstat fastsætter regler i sin nationale lovgivning om den fremgangsmåde, der skal

følges for at få adgang til opbevarede data og for at gemme data, der har været givet adgang til.

Dataene skal være dækkende og relevante og må ikke være mere omfattende

end krævet til opfyldelse af de formål, der begrunder adgangen til dem. Dataene

skal behandles rimeligt og lovligt.

Data, som kompetente myndigheder får adgang til, skal opbevares på en måde,

der ikke giver mulighed for at identificere de personer, dataene vedrører, længe-

re end det er nødvendigt af hensyn til de formål, som lå til grund for indsamlin-

gen af dataene, eller som ligger til grund for en videre behandling.

Fortrolighed og integritet skal sikres.

Data, som der gives adgang til, skal være korrekte, og der skal tages ethvert ri-

meligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til det

formål, som lå til grund for indsamlingen af dataene, eller som ligger til grund

for en videre behandling, slettes eller berigtiges.



Anmodninger fra en medlemsstat til en anden medlemsstat om adgang til de typer data, som er

opbevaret i medfør af forslagets artikel 3 og 4, skal ifølge artikel 7 fremsættes og besvares i over-

ensstemmelse med de gældende instrumenter vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager. [Den

anmodede medlemsstat kan stille de samme betingelser for at give sit samtykke til en sådan an-

modning om dataadgang, som den ville stille i en tilsvarende national sag.]

Forslaget indeholder endelig bestemmelser om gennemførelse og ikrafttræden af

rammeafgørelsen, jf. artikel 8 og 9.

Gældende dansk ret

3.1. Opbevaring og behandling af data om teletrafik

3.1.1. Den danske telelovgivning indeholder en række bestemmelser om hemmelig-

holdelse af telekommunikation, behandling af personoplysninger hos udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, bistand til aflytning efter retspleje-

loven mv. Der henvises herved til lovbekendtgørelse nr. 661 af 10. juli 2003 om

konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet som ændret ved lov nr. 225 af

31. marts 2004 (kapitel 4, §§ 13-15).

Af disse bestemmelser følger det bl.a., at udbydere af elektroniske kommunikati-

onsnetværk eller kommunikationstjenester skal sikre, at de centraler, som udbyder-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne etablerer, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at foretage indgreb i

meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71.

Endvidere følger det af loven (§ 14), at ministeren for videnskab, teknologi og ud-

vikling fastsætter regler for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester om minimumskrav til behandling af personoplysninger i forbindelse

med telekommunikation, herunder bl.a. krav om opbevaring og behandling af data i

forbindelse med elektronisk kommunikation.

Sådanne nærmere administrative regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 666 af 10.

juli 2003 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (kapitel 4, §§

25-31). Af bekendtgørelsens § 28, stk. 1, følger bl.a., at udbydere af offentlige elek-

troniske kommunikationsnet og -tjenester skal sikre, at trafikdata (dvs. data, som

behandles med henblik på overføring af kommunikation i et elektronisk kommuni-

kationsnet eller debitering heraf) vedrørende abonnenter eller brugere slettes eller

anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af kommunika-

tionen. Trafikdata kan være oplysninger om A- og B-nummer (dvs. det kaldende og

kaldte telefonnummer) og tidspunktet for kommunikationen.

Fra udgangspunktet om sletning gøres der visse undtagelser, og det er således bl.a.

tilladt for udbyderne at behandle og opbevare trafikdata med henblik på debitering

af abonnenter og afregning for samtrafik, jf. nærmere bestemmelserne i bekendtgø-

relsens § 28, stk. 2-5, ligesom der heller ikke stilles krav om sletning eller anonymi-

sering af trafikdata vedrørende abonnenter og brugere, hvis dette vil være i strid

med retsplejelovens § 786, stk. 4, eller regler udstedt med hjemmel heri.

Hvad angår adgangen til at behandle lokaliseringsdata (dvs. data, som behandles i et

elektronisk kommunikationsnet, og angiver den geografiske placering af det termi-

naludstyr, som brugeren af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste anven-

der), reguleres denne i bekendtgørelsens § 29, hvortil der henvises.

Reglerne i bekendtgørelsens §§ 28 og 29 har til formål at gennemføre direktivet om

databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (direktiv 2002/58/EF), her-

under bl.a. direktivets artikel 6, stk. 1, om trafikdata, i dansk ret.

Efter de nævnte regler i telelovgivningen, herunder bekendtgørelsens bestemmelser

om behandling af trafikdata mv., påhviler der – som anført – ikke udbydere af of-

fentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester nogen pligt til at opbevare

data om teletrafik, og reglerne fastsætter således alene under hvilke betingelser så-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

danne oplysninger lovligt kan opbevares hos udbyderne, jf. i øvrigt nærmere herom

nedenfor under pkt. 3.2.

3.1.2. Indgreb i meddelelseshemmeligheden omfatter efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 71 bl.a. politiets indhentning af oplysninger om, hvilke telefoner eller andre

tilsvarende kommunikationsapparater der sættes (eller har været sat) i forbindelse

med en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af

dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning), jf. § 780, stk. 1, nr. 3. Efter

denne bestemmelse kan politiet således indhente teleoplysning vedrørende f.eks.

bestemte telefonnumre, herunder oplysninger om opkald til eller fra en mistænkt.

Omfattet af reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden er endvidere ind-

hentning af oplysninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikati-

onsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med

andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning), jf. retspleje-

lovens § 780, stk. 1, nr. 4.

Sådanne tvangsindgreb kan alene foretages, hvis de (materielle) betingelser, som

fremgår af navnlig retsplejelovens §§ 781-783, er opfyldt i det konkrete tilfælde.

Indhentning af teleoplysninger vil desuden skulle ske i overensstemmelse med pro-

cedurereglerne i retsplejelovens §§ 783 ff., herunder navnlig bestemmelserne i §

786.

Af retsplejelovens § 786 følger bl.a., at udbydere af telenet og teletjenester skal bistå

politiet ved gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved

at give teleoplysninger.

Med henblik på at sikre dette fastsættes det i retsplejelovens § 786, stk. 4, at det

påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring

i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af

strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter i henhold til bestemmelsen efter for-

handling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler om

denne registrering og opbevaring.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4, vedrører alene udbydernes pligt til at

registrere og opbevare oplysninger vedrørende trafikdata i forbindelse med tele-

kommunikation, og den omfatter således ikke selve indholdet af kommunikationen.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 5, kan justitsministeren efter forhandling med mini-

steren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte regler om telenet eller teletje-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelel-

seshemmeligheden, herunder indhentning af teleoplysninger.

Overtrædelse af retsplejelovens § 786, stk. 4, samt regler udstedt i henhold hertil og

i henhold til stk. 5 kan straffes med bøde, jf. nærmere § 786, stk. 6 og 7.

Bestemmelserne i retsplejelovens § 786, stk. 4-7, blev indsat i retsplejeloven ved lov

nr. 378 af 6. juni 2002 (antiterrorpakken) med det formål at sikre, at teleudbyderne

registrerer og opbevarer (logger) oplysninger om teletrafik, således at disse oplys-

ninger i nødvendigt omfang vil være tilgængelige til brug for efterforskningen og

retsforfølgningen af de alvorlige straffesager, hvor indgreb i meddelelseshemmelig-

heden er relevant. Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft, idet dette først vil ske,

når de nødvendige administrative forskrifter er udstedt, jf. nærmere nedenfor under

pkt. 3.1.3.

Om baggrunden for reglerne kan der i øvrigt nærmere henvises til lovforslag nr. L

35 af 13. december 2001, side 50 ff. og side 72 f., hvor der er redegjort for omfan-

get af logningspligten vedrørende data om teletrafik, herunder bl.a. i forhold til op-

bevaring af oplysninger om A- og B-nummer, opkaldstidspunkter, varigheden af

kommunikationen mv.

3.1.3. Af retsplejelovens § 786, stk. 4 (2. pkt.), følger som tidligere nævnt, at justits-

ministeren efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

fastsætter nærmere regler om registrering og opbevaring af oplysninger om teletra-

fik.

Et udkast til sådanne administrative regler samt til en vejledning på området har

været sendt i høring i slutningen af marts 2004.

Justitsministeriet har bl.a. nedsat en ar-

bejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-

ling, IT- og Telestyrelsen, IT- og Telebranchen samt boligforeningerne. Arbejdsgruppen er for tiden

ved at gennemgå udkastet til administrative regler med henblik på at vurdere behovet for justerin-

ger heraf. Justitsministeriet overvejer i forbindelse hermed

tillige nøje, på hvilken måde de

danske regler kan koordineres med udkastet til rammeafgørelse om logning af data

om teletrafik.

3.2. Databeskyttelsesmæssige krav til registrering og opbevaring af per-

sonoplysninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.1. Der er i telelovgivningen fastsat en række databeskyttelsesmæssige krav til

udbydere af telenet og telenettjenesters registrering og opbevaring af personoplys-

ninger.

Af loven om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet § 13, stk. 3, følger

det, at ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet eller kommunikationstjenester skal træffe de nødvendige foran-

staltninger med henblik på at sikre, at oplysninger om andres brug af nettet eller

tjenesten eller indholdet heraf ikke er tilgængelige for uvedkommende.

Det fremgår endvidere af lovens § 14, at ministeren for videnskab, teknologi og

udvikling fastsætter regler for udbydere af offentlige elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester om minimumskrav til behandling af personoplysninger i forbin-

delse med telekommunikation.

Sådanne administrative forskrifter vedrørende behandling af personoplysninger er

som tidligere nævnt fastsat i bekendtgørelse nr. 666 af 10. juli 2003 om udbud af

elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (kapitel 4). Af disse bestemmelser

følger bl.a., at oplysninger om teletrafik vedrørende abonnenter og brugere skal

slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af

kommunikationen, medmindre der foreligger nærmere bestemte grunde for (fort-

sat) at opbevare dem, jf. bekendtgørelsens §§ 28 og 29, som er omtalt ovenfor un-

der pkt. 3.1.1.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 31, at udbydere af offentlige elektroni-

ske kommunikationsnet og –tjenester med henblik på sikring af netsikkerheden skal

træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte de ud-

budte tjenester. Dette skal om nødvendigt ske i samarbejde med ejeren eller udby-

deren af det anvendte offentlige kommunikationsnet. Udbydere af offentlige elek-

troniske kommunikationsnet og –tjenester skal give abonnenterne oplysning om en

eventuel særlig risiko for brud på netsikkerhed, og de skal ligeledes oplyse om mu-

lighederne for at forebygge sådanne brud og om omkostningerne forbundet her-

med.

3.2.2. I det omfang telelovgivningen ikke indeholder regler om et givent databeskyt-

telsesmæssigt spørgsmål, finder de almindelige databeskyttelsesmæssige bestemmel-

ser i persondataloven anvendelse, jf. herved lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behand-

ling af personoplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Persondataloven indeholder i kapitel 4 (§§ 5-14) reglerne for, hvornår der kan be-

handles, herunder registreres og opbevares, personoplysninger.

De grundlæggende krav, som altid skal være opfyldt i forbindelse med behandling

af personoplysninger, fremgår af persondatalovens § 5. Af bestemmelsen følger det,

at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik, at

indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at

senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål, at oplysninger som

behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der

kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,

hvortil oplysningerne senere behandles, at behandling af oplysninger skal tilrette-

lægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne, at der skal

foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vild-

ledende oplysninger, og at sådanne oplysninger snarest muligt skal slettes eller be-

rigtiges samt at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver

mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er

nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Udover de krav, som følger af persondatalovens § 5, skal behandling af personop-

lysninger – i det omfang der ikke er fastsat regler herom i telelovgivningen – desu-

den ske i overensstemmelse med de materielle krav, som især følger af persondata-

lovens §§ 6-8.

Der stilles efter persondatalovens kapitel 11 (§§ 41 og 42) endvidere krav til den

(fysiske) behandlingssikkerhed.

Endelig er der efter dansk ret adgang til retsmidler i overensstemmelse med kapitel

3 i persondatadirektivet (direktiv 95/46/EF).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

4.1.1. De regler for udbydere af telenet og teletjenesters registrering og opbevaring

af oplysninger om teletrafik, der som tidligere nævnt findes i retsplejelovens § 786,

er på nuværende tidspunkt ikke sat i kraft, idet dette først vil ske, når de nødvendige

administrative forskrifter er udstedt, jf. ovenfor under punkt 3.1.2.

På det foreliggende grundlag vurderes udkastet til rammeafgørelse muligvis at ville kunne have visse

lovgivningsmæssige konsekvenser, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om chat på Internettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til rammeafgørelse vil have betydning i forhold til de påtænkte administrative forskrifter,

som skal udstedes i henhold til retsplejelovens § 786, stk. 4, jf. ovenfor under punkt 3.1.3.

4.1.2. For så vidt angår de krav til databeskyttelse, som følger af rammeafgørelsens

artikel 6 og 7, er det Justitsministeriets vurdering, at den nuværende danske lovgiv-

ning på området lever op til disse krav.

Således må rammeafgørelsens artikel 6 anses for opfyldt med bestemmelserne i

persondatalovens § 5 og med reglerne om adgang til retsmidler som fastlagt i per-

sondatadirektivets kapitel 3. Rammeafgørelsens

artikel 5

må navnlig anses for op-

fyldt ved reglerne om (fysisk) datasikkerhed i telelovgivningen og persondataloven.

4.2.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at ville have statsfinansielle konsekvenser.

Høring