PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2670 - miljø Bilag 3
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

30. juni 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets sam-

rådsnotits fra møde i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalget vedrørende

hen-

holdsvis udfasning af enkeltskrogede skibe og grundvandsdirektivet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØministeriet

EUK

Den 27. juni 2005

J.nr.

D013-0420

Samrådsnotits til brug ved samrådet med Folketingets Miljø- og planlæg-

ningsudvalg den 28. juni 2005.

Spørgsmål W:

Ministeren bedes redegøre for resultaterne af forhandlingerne på råds-

mødet den 24. juni 2005 vedrørende grundvandsdirektivet.

Svar:

Formandskabet kunne – som afslutning på forhandlingerne i Rådet på

mødet den 24. juni - konstatere, at der med kvalificeret flertal var op-

nået politisk enighed om en fælles holdning til forslag til grundvandsdi-

rektiv baseret på formandskabets kompromisforslag.

Imod forslaget stemte Tyskland, Italien, Ungarn og Sverige.

Forhandlingerne i Rådet var koncentreret om to udestående hovedpro-

blemer.

For det første det tysk/italienske krav om alene at operere med EU-

dækkende kvalitetsstandarder for grundvand, og ikke med tærskelværdi-

er, som fastsættes af medlemsstaterne. Bortset fra Tyskland og Italien

var

alle

andre

medlemsstater

Kommissionen

imod

det

tysk/italienske krav. Kravet er i øvrigt også afvist af Europaparlamentet

og blev ikke imødekommet i den politiske enighed om en fælles hold-

ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det andet den foreslåede kvalitetsstandard for nitrat på 50 mg pr. l.

i det nye grundvanddirektiv. Der var generel tilslutning til at fastsætte

en kvalitetsstandard på 50 mg nitrat pr. l, men der var uenighed om,

hvordan man tilvejebragte den nødvendige afklaring af sammenhængen

mellem det nye grundvandsdirektiv og det eksisterende nitratdirektiv og

vandrammedirektivet.

I Kommissionens oprindelige forslag gjaldt kvalitetsstandarden for alle

grundvandsforekomster, bortset fra områder reguleret af nitratdirekti-

vet. For disse områder gjaldt nitratdirektivet. Tyskland, Italien, Ungarn

og Sverige fandt, at kvalitetsstandarden for nitrat i det nye grundvands-

direktiv også skulle gælde for områder reguleret af nitratdirektivet. De

øvrige medlemsstater var enige i, at kvalitetsstandarden for nitrat også

skulle gælde for områder reguleret af nitratdirektivet, men alene for ak-

tiviteter uden for nitratdirektivets anvendelsesområde.

Med det vedtagne kompromisforslag fra formandskabets blev der op-

nået den nødvendige afklaring af sammenhængen. Kvalitetsstandarden

50 mg nitrat pr. l gælder således for alle grundvandsforekomster, men

for aktiviteter, der falder ind under nitratdirektivets anvendelsesområde

skal programmer og foranstaltninger, der kræves i relation til de 50

mg/l være i overensstemmelse med nitratdirektivet.

Samtidig præciseres det, at der skal fastsættes skrappere tærskelværdier,

hvis kvalitetsstandarden på 50 mg/l for en given grundvandsforekomst

vurderes at kunne føre til, at miljømålsætningerne i vandrammedirekti-

vet for tilhørende overfladevand ikke kan nås, eller til en væsentlig for-

mindskelse af den økologiske eller kemiske kvalitet i sådant overflade-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vand. Dette gælder også for aktiviteter, der falder inden for nitratdirek-

tivets anvendelsesområde.

Kommissionen afgav i forbindelse med kompromisforslaget en erklæ-

ring, hvori Kommissionen tilkendegiver, at man fortsat vil stræbe efter

en hel og korrekt implementering af nitratdirektivet i medlemsstaterne.

Kommissionen vil i 2007 offentliggøre en første rapport om implemen-

teringen og vil her bl.a. undersøge behovet for at sikre 1. maksimal

sammenhæng i implementeringen af vandrammedirektivet, nitratdirek-

tivet og drikkevandsdirektivet og 2. at vandrammedirektivets mål om

god status kan overholdes.

Spørgsmål X:

Ministeren bedes kommentere udmeldingen fra Dansk Vand- og

spildevandsforening (DANVA) om, at foreningen ikke kan støtte

vedtagelsen af grundvandsdirektivet, fordi det udhuler beskyttel-

sen i vandrammedirektivet og det eksisterende grundvandsdirek-

tiv.

Svar:

Jeg er uenig med DANVA i, at udkastet til grundvandsdirektiv udhuler

vandrammedirektivet og det eksisterende grundvandsdirektiv.

Når det drejer sig om vandrammedirektivet er der tale om, at grund-

vandsdirektivet udfylder vandrammedirektivet og i overensstemmelse

med vandrammedirektivets artikel 17 fastlægger kriterier for 1. vurde-

ring af god kemisk tilstand for grundvand samt 2. for bestemmelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

væsentlig og vedvarende opadgående tendens til forurening og for fast-

læggelse af udgangspunkt for at vende tendensen.

Vandrammedirektivet definerer ikke nærmere hvorledes disse kriterier

skal være, men overlader det til grundvandsdirektivet at foretage denne

udfyldning. Jeg har derfor svært ved at forstå, hvordan grundvandsdi-

rektivet kan udhule beskyttelsen i vandrammedirektivet. Det vil jo svare

til, at når man udfylder en tom ramme, så udhuler man rammen.

Det er da muligt, at man havde ønsket sig en anden udfyldning – altså

nogle andre kriterier, men man kan ikke hævde, at Kommissionens for-

slag eller formandskabets kompromisforslag udhuler beskyttelsen i

vandrammedirektivet.

Jeg har forstået på DANVA, som jeg havde møde med forleden dag, at

det specielt er mulighederne for midling, som bekymrer DANVA. Jeg

forklarede DANVA, at midlingsprincippet allerede fremgår af vand-

rammedirektivet, og at det i øvrigt er vanskeligt at se, hvordan man skal

kunne fastsætte en værdi for den kemiske tilstand i grundvandsfore-

komsten, hvis ikke man bruger en middelværdi af de foretagne målinger

i grundvandsforekomsten. Jeg forklarede endvidere, at spørgsmålet om

grundvandsforekomstens størrelse ikke var reguleret af grundvandsdi-

rektivet, men at det ifølge vandrammedirektivet var op til medlemslan-

dene at udpege grundvandsforekomsterne. Jeg ser derfor ingen grund

til DANVA’s bekymring for grundvandsdirektivet på disse punkter.

Når det drejer sig om forholdet til det eksisterende grundvandsdirektiv

har foreningen givet udtryk for, at der med formuleringen ”tilstræbe at

forhindre forurening” i det nye grundvandsdirektiv sker en svækkelse i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold til formuleringen i grundvandsdirektivet fra 1980 om at ”for-

hindre forurening”. Det er klart, at hvis man isoleret set sætter de to

formuleringer over for hinanden, er ”tilstræbe at forhindre” svagere end

”forhindre”, men sætter man de to formuleringer ind i den sammen-

hæng, hvori de rent faktisk indgå, er der ikke tale om, at det nye grund-

vandsdirektiv er en ringere beskyttelse af grundvandet end det eksiste-

rende.

Det nye grundvandsdirektiv adskiller sig fra det gamle ved at være en

udfyldning af vandrammedirektivet og forslaget til grundvandsdirektiv

skal således ses i sammenhæng med vandrammedirektivet. I det nye

grundvandsdirektiv fastsættes der kriterier for god kemisk tilstand. Di-

rektivet er således en del af den samlede ramme for fællesskabets vand-

politiske foranstaltninger.

For så vidt angår de konkrete stoffer er der i grundvandsdirektivet fra

1980 anført to lister: liste I og liste II. I henhold til direktivet skal med-

lemsstaterne

forhindre

tilførsel til grundvandet af stoffer, der er nævnt i

liste I,

begrænse

tilførslen til grundvandet af stoffer der er nævnt i

liste

II.

I forslaget til grundvandsdirektiv skal medlemslandene tilstræbe at

forhindre (”aim to prevent”) tilledning til grundvandet af alle farlige

stoffer. Grundvandsdirektivet fra 1980 indeholder imidlertid en be-

tragtning om en bagatelgrænse, således at direktivet ikke finder anven-

delse, hvis risikoen for forurening er lille. Bagatelgrænsen er ikke defi-

neret nærmere og derfor åben for fortolkning

Liste I i direktivet fra 1980 omfatter stoffer, som kan genfindes i vand-

rammedirektivets bilag 8 nr. 1-6. Vandrammedirektivet omfatter herud-

over i bilag 8, nr. 1-6, også hormonforstyrrende stoffer og bioakkumu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lerbare organiske giftstoffer. Der er altså sket en udvidelse af de stoffer,

som medlemsstaterne skal iværksætte de skrappeste tiltag overfor.

Liste II i direktivet fra 1980 omfatter bl.a. en lang række metaller, hvor

vi i dag ved, at nogle af disse er giftige. Direktivet fra 1980 stillede kun

krav om, at medlemsstaterne skal begrænse tilførslen af disse stoffer til

grundvandet. I forslaget til grundvandsdirektiv stilles der krav om, at

medlemsstaterne skal tilstræbe at forhindre ("aim to prevent")at de gif-

tige metaller tilføres grundvandet - altså en skærpelse.

Indsatsen over for de forurenende stoffer, som udgør en væsentlig risi-

ko for vandmiljøet skal i øvrigt i henhold til vandrammedirektivets arti-

kel 16 reguleres af det kommende direktiv om prioriterede stoffer. Det-

te direktiv skal sikre en progressiv reduktion af udledninger af stoffer,

der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet og udfasning af udlednin-

ger af prioriterede farlige stoffer.

Sammenfattende mener jeg således ikke, at der er belæg for at hævde, at

udfyldningen af vandrammedirektivet med det nye grundvandsdirektiv

giver en ringere grundvandsbeskyttelse – tværtimod.

DANVA påpeger også, at grundvandsdirektivet ikke forbedrer forhol-

dene for de mennesker, som i dag får deres vand fra en privat brønd

eller boring.

Grundvandsbeskyttelse er naturligvis et væsentligt element i den samle-

de indsats for fremadrettet at sikre en god vandforsyning. Men spørgs-

målet om vandforsyning til borgerne hører imidlertid ikke ind under

grundvandsdirektivet, men derimod under drikkevandsdirektivet. De

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkrete problemer med vandkvaliteten i de private brønde og boringer

løses derfor i anden sammenhæng.

Jeg vil senere på året fremlægge en nærmere redegørelse for, hvad der

skal gøres ved vandkvalitetsproblemerne i de små vandforsyninger.

Spørgsmål Y.

Ministeren bedes redegøre for eventuelle uoverenstemmelser mellem

danske tilkendegivelser på de sidste forhandlingsmøder (den 1. juni

2005 i COREPER og den 3. juni i arbejdsgruppen vedrørende miljø-

spørgsmål) og indholdet af rammenotatet af 6. juni 2005 (MPU alm.

Del – bilag 280). Ministeren bedes herunder redegøre for de danske

positioner på rådsmødet i forhold til de danske tilkendegivelser på de to

forhandlingsmøder, rammenotatet og mandatet i Europaudvalget den

17. juni 2005.

Svar:

Danmark stemte for formandskabets kompromisforslag, fordi dette er

et godt og afbalanceret forslag. Forslaget fastsætter – i lighed med

Kommissionens forslag og i overensstemmelse med Vandrammedirek-

tivets artikel 17 – kriterier for vurdering af ”god kemisk tilstand for

grundvandet”. Disse kriterier består i at medlemsstaterne skal fastsætte

tærskelværdier for forurenende stoffer, som er blevet identificeret som

bidragende til at grundvandsforekomster er udsatte. Der er i den for-

bindelse fastsat en minimumsliste af stoffer, som medlemsstaterne som

minimum skal tage i betragtning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig er der for nitrat, pesticider og biocider fastsat EU-dækkende

kvalitetsstandarder, som medlemsstaterne skal anvende ved vurderingen

af grundvandets kemiske tilstand. Standarderne er hhv. 50 mg nitrat pr.

l; 0,1 mikrogram aktiv stof inklusiv metabolitter pr. l for pesticider og

biocider samt en sum værdi på 0,5 mikrogram pr. l.

Som jeg sagde i min forelæggelse af regeringens forhandlingsoplæg for-

ud for Rådsmødet er regeringen enig i disse kriterier, fordi de gør det

muligt, at afpasse værdierne for de enkelte stoffer til de geografiske,

klimatisk, jordbundsmæssige og andre forhold, der er med til at be-

stemme grundvandets indhold af forskellige stoffer. Dermed reduceres

risikoen for at man nogle steder kan fylde op til værdien, medens vær-

dien andre steder er for høj, og andre steder igen er uden miljø- eller

sundhedsmæssig betydning.

Regeringen har dog – som jeg også sagde i min forelæggelse af forhand-

lingsoplægget – accepteret de EU-dækkende kvalitetsstandarder for ni-

trat, pesticider og biocider fordi man her anvender de allerede eksiste-

rende værdier.

Der har i forbindelse med sumværdien på de 0,5 mikrogram pr. l været

stillet spørgsmål om overensstemmelsen mellem de danske positioner

under forhandlingerne i Bruxelles og regeringens udmelding i samleno-

tatet fra den 6. juni. Det vil jeg gerne redegøre for.

Sumværdien er en værdi for hvor meget summen af de enkelte pestici-

der må være. Det enkelte pesticid må ikke forekomme i mængder over

0,1 mikrogram pr. l og lægger man de enkelte pesticider sammen, må de

ikke samlet forekomme i mængder over 0,5 mikrogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sumværdien var ikke med i Kommissionens forslag. Den blev indført i

det luxemburgske formandskabs forslag allerede i januar. Som led i for-

beredelsen af rådsmødet i marts godkendte regeringen, at den indføjede

sumværdi var i overensstemmelse med dansk holdning. Imidlertid blev

grundvandsdirektivet taget af dagsordenen for marts rådsmødet.

Forhandlingerne i Bruxelles nåede i midten af maj frem til behandling

af det bilag i grundvandsdirektivet, hvor sumværdien var indført. På det

tidspunkt var ministeriets forhandlere af forslaget til nyt grundvandsdi-

rektiv ikke opmærksomme på, at regeringen havde godkendt sumværdi-

en forud for marts rådsmødet. Danmark blev derfor noteret for, at man

var imod forslaget om at medtage sumværdien. Forud for mødet i CO-

REPER den 14. juni var fejlen blevet opdaget og ministeriet instruerede

EU-repræsentationen i Bruxelles om at Danmark kunne frafalde sit for-

slag om at udelade sumværdien. På COREPER mødet nåede man ikke

at behandle bilaget med sumværdien, men Danmark har efterfølgende

meddelt formandskabet, at Danmark frafalder forslaget om at udelade

sumværdien. På rådsmødet var der ingen ønsker om at fjerne sumvær-

dien, som dermed er med i den politiske enighed om en fælles hold-

ning.

Der har således ikke været nogen uoverensstemmelse mellem regerin-

gens holdning og udmeldingerne i samlenotatet. Men jeg må medgive,

at der har været en fejl i styringen af den danske forhandlingslinie fra

midten af maj til midten af juni. Da jeg bliver gjort bekendt med sagen

er fejlen rettet, men fejlen er selvfølgeligt beklagelig, og jeg har bedt

ministeriet stramme procedurerne op, så vi kan undgå fremover at

komme i lignende situationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår det andet punkt i udfyldningen af vandrammedirekti-

vet: kriterier for identifikation af en væsentlig og vedvarende opadgåen-

de tendens til forurening og for fastlæggelse af udgangspunktet for at

vende tendensen har Danmark – som jeg orienterede om i min forelæg-

gelse af regeringens forhandlingsoplæg - arbejdet for, at udgangspunktet

for at vende en opadgående tendensen skulle være, så snart der konsta-

teres en væsentlig og vedvarende opafgående tendens i koncentrationen

af et forurenende stof. Danmark har altså ikke støttet Kommissionens

forslag om at udgangspunktet skulle være 75% af kvalitetsstandarden

eller tærskelværdien.

I formandskabets kompromisforslag er udgangspunktet for at vende

tendensen, når koncentrationen af et forurenende stof når 75% af kvali-

tetsstandarden eller tærskelværdien, med mindre et tidligere udgangs-

punkt er nødvendigt for at forhindre eller i det mindste begrænse så

vidt som muligt enhver miljømæssig signifikant skadelig forandring i

grundvandskvaliteten.

Svar på Spørgsmål V: Ministeren bedes redegøre for

status i sagen om ophugningen af de danske motor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

færger, Frederik IX m.fl. Ministeren bedes desuden på

baggrund af en redegørelse for drøftelsen af spørgs-

målet i EU’s Ministerråd (miljø) den 24. juni 2005 gøre

status for indsatsen for at etablere internationale regler

på området, herunder samspillet med udfasningen af

enkeltskrogede skibe. Ministeren bedes endelig rede-

gøre for den fremtidige danske indsats på området.

Hvis vi tager afsæt i de oplysninger, jeg gav udvalget

den 15. juni på samrådet vedrørende EU-rådsmødet

den 24. juni 2005, er der ikke sket nogen udvikling i

sagen om Kong Frederik.

Færgen ligger fortsat på et ophugningsværft i Alang.

De indiske myndigheder har endnu ikke givet tilladel-

se til ophugning af færgen, da spørgsmålet om lovlig-

heden ved Indiens modtagelse af skibet er indbragt

for den indiske højesterets moniteringskomité.

Vi afventer således fortsat Komitéens anbefalinger i

sagen og den danske Ambassade i Delhi følger sa-

gen på tæt hold.

Jeg vil naturligvis orientere udvalget, når der forelig-

ger nyt i sagen.

Vedrørende status i sagen om de to Scandlines fær-

ger, er de ifølge de oplysninger, som køberne har af-

givet til Lloyds register, trukket tilbage til De arabiske

Emirater. Der foreligger ifølge Scandlines også indi-

kationer på, at skibene er ankret op på den anden

side af Dubai halvøen ud for Fujeirah.

Det var status for, hvor de færger er henne i verden,

og jeg kan faktisk ikke sige mere om det på nuvæ-

rende tidspunkt.

I fredags i sidste uge vedtog miljøministerrådet et sæt

stærke rådskonklusioner om det videre arbejde med

at få etableret en bindende regulering om ophugning

af skibe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg mener, at dette fælles pres, som vi fra EU nu kan

lægge på forhandlingerne under Basel konventionen

og i IMO, er et første vigtigt skridt i den rigtige retning.

Jeg er meget tilfreds med resultatet i fredags, bl.a.

fordi det er første gang EU landene når til enighed

om dette emne. Det lykkedes at nå til enighed om et

fælles krav om, at accelerere forhandlingerne i IMO,

og kræve, at der i dette regi fastsættes internationalt

bindende regler for miljømæssig forsvarlig ophugning

af skibe, der sikrer det samme beskyttelsesniveau

som i Basel-konventionen.

Jeg mener, at Danmark med fremsættelsen af dette

forslag har fået en massiv opbakning fra EU landene

til den linie, som er afstukket i sommerens forhand-

linger om ophugning af skibe, hvor vi har fremsat et

forslag i forhold til IMO.

Ophugning af skibe skal denne sommer først diskute-

res på Basel-konventionens arbejdsgruppemøde d. 4.

– 8. juli og dernæst fra den 18. – 22. juli i IMO’s mil-

jøgruppe.

På Baselmødet er der lagt op til en forhandling af,

hvorledes elementerne fra Basel-konventionens kon-

trol system bedst sikres inkluderet i et nyt anmelde-

system under IMO, og Danmark vil arbejde for, at

Basel-konventionens arbejdsgruppe får anskuelig-

gjort og formidlet de elementer, der kræves for at ha-

ve et effektivt kontrolsystem også under IMO, således

at arbejdsgruppens anbefalinger operationelt kan an-

vendes i de videre forhandlinger om etablering af et

anmeldesystem i IMO.

Som jeg sagde før, har Danmark sendt et konkret

forslag om bedre ophugningsregler til IMO, og status

for forslaget er, at det er på dagsordenen til behand-

ling i IMO den 18. – 22. juli.

På IMO mødet forventer jeg, at en række lande udover de øvrige

EU lande også vil bakke op bag de danske synspunkter således, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdet med at skabe bedre regler kan gå videre på det grundlag.

Danmark arbejder for, at man på disse møder kan opnå enighed

om de overordnede rammer først og fremmest for et anmeldesy-

stem, og om muligt overordnede rammer for den bindende regu-

lering som sådan.

Der forhandles om at gøre de retningslinier, som er udstukket i

IMO’s vejledning i ophugning af skibe, bindende. Retningslinier-

ne kan deles i 3 hovedgrupper: før det første krav til skibet før det

afleveres til ophugningsfaciliteten, for det andet krav til ophug-

ningsfaciliteten og for det tredje en procedure for anmeldelse.

Med hensyn til kravene til skibet, så stilles der både krav til kon-

struktion af skibet i forhold til brug af miljøbelastende stoffer så-

vel som krav til, at der udformes en liste over farlige stoffer om-

bord, som løbende opdateres – således at der ved ophugning eksi-

sterer eksakt viden om hvilke farlige stoffer, skibet indeholder.

Med hensyn til kravene til ophugningsfaciliteterne, så lægger jeg

vægt på at sikre at de ophugningsfaciliteter, som benyttes, skal

have en international godkendelse eventuelt i form af en interna-

tional certificering.

Det er jo et af elementerne i det danske forslag.

Som I også kan se af EU’s rådskonklusioner, så har det været es-

sentielt for mig, at et nyt anmeldesystem for skibe etableret i IMO

skal opfylde de samme krav til miljøbeskyttelse, som de krav, der

allerede eksisterer under Basel-konventionens kontrolsystem.

Men nu skal man ikke tro, at fordi der er opnået enighed i fredags

er opgaven færdig, for jeg vil ikke lægge skjul på, at der er lang vej

endnu før vi har bindende internationale regler. Danmark vil ar-

bejde for, at resultatet af sommerens forhandlinger vil være en

enighed om de overordnede principper for en international regu-

lering af ophugning af skibe, men der vil ikke ligge en færdig regu-

lering, der er klar til vedtagelse i december 2005 på IMOs hoved-

møde. Det vil være usandsynligt. Man må ikke tro, at det blive

nemt. Nu drejer det sig om at holde sporet og holde retning frem

mod etablering af bindende regler, og jeg vil arbejde for, at den

positive udvikling, der forhåbentlig bliver sat i gang ved somme-

rens møder i IMO og Basel om ophugning skibe fortsættes, og jeg

vil naturligvis også arbejde for, at denne udvikling effektivt og

målrettet leder frem til etablering og vedtagelse af bindende regler

for ophugning i så nær fremtid som overhovedet muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det, at der ikke kan forventes etableret bindende reg-

ler i løbet af 2005, medfører, at der er behov for på

kort sigt at sikre en miljømæssig forsvarlig behandling

af de enkeltskrogede olietankere, som i henhold til

reglerne om udfasning af disse, skal udfases mellem

2005 og 2010.

Søfartsstyrelsen har bistået Miljøministeriet i at få ud-

arbejdet et notat vedrørende reglerne for udfasningen

af enkeltskrogede tankskibe, som skulle være blevet

oversendt til udvalget i går.

Af dette notat fremgår det, at udfasningen af de en-

keltskrogede olietankere er reguleret ved en EU for-

ordning som trådte i kraft i 2003 og, at der siden også

i IMO er opnået enighed om at indføre strengere reg-

ler på dette område. Begge reguleringer administre-

res af Søfartsstyrelsen.

Notatet beskriver desuden kriterierne for udfasning,

og af disse fremgår det, at det er de ældste og stør-

ste tankere, og dem, som ikke opfylder nogle særlige

krav for ballast tanke, der først skal udfases.

Danmark har på nuværende tidspunkt ingen enkelts-

krogede olietankere, som falder ind under kriterierne

for udfasning.

Selv om vi ikke i Danmark har noget konkret pro-

blem med udfasning af de enkeltskrogede tanke-

re, så har vi på EU plan et fælles ansvar for at sik-

re en miljømæssig forsvarlig ophugning af EU’s

enkeltskrogede tankere.

Det vil sige at vi i EU, med udgangspunkt i resul-

tatet af sommerens møder, skal arbejde videre

med hurtigst muligt at finde en løsning, der kan

sikre, at EU's transportforordning og herved Ba-

sel-konventionen ikke omgås i forbindelse med

udfasningen af de enkeltskrogede olietankere.

Jeg er i den forbindelse opmærksom på, at Kommis-

sionen har fået udarbejdet en rapport, som i sin kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klusion peger på, at på grund af kravet om udfasning

af enkeltskrogede olietankere, så vil mængden af

skibe, der skal ophugges overstige den kapacitet, der

er på verdensplan til ophugning af skibe, herunder

den såkaldte ”grønne kapacitet”.

Denne problematik er også vigtig – og det er selvføl-

gelig vigtigt, at vi i EU får diskuteret, hvorledes vi sik-

rer en miljømæssig forsvarlig ophugning af de en-

keltskrogede olietankere og finder en løsning, der kan

sikre, at der er kapacitet til denne ophugning. Jeg op-

fatter også miljørådsmødets tilslutning til konklusio-

nerne i fredags som starten på en proces i forhold til

de enkeltskrogede olietankere, og jeg er blevet orien-

teret om, at transport ministerrådsmødet havde kon-

klusionerne på dagsorden til orientering i går, og at

transport- og energiministeren tog ordet og tilkende-

gav tilfredshed med udviklingen i forhold til ophugning

af skibe.

Som opsamling på den fremtidige danske indsats på

det internationale arbejde, skal Danmark i IMO som

vores næste skridt - på baggrund af enighed om de

overordnede rammer – i gang med at forhandle detal-

jerne i et rapporteringssystem og rammerne for etab-

lering af et internationalt godkendelsessystem af op-

hugningsfaciliteterne.

Det sidste forventer jeg, skal gøres i et tæt samarbej-

de med Basel-konventionen, idet det er dem, der har

ekspertisen indefor behandlingsfaciliteter.

I EU skal vi have bragt udfasningen af de enkeltskro-

gede olietankere på dagsordenen såvel som behovet

for ”grøn kapacitet”.

Reguleringen af udfasning af enkeltsskrogede olie-

tankere er Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort,

og vi vil koordinere den fremadrettede indsats på det-

te område i regeringen.

Overordnet er regeringens holdning, at uanset om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er tale om en enkeltskroget tanker eller et andet

udtjent skib, som ophugges, så skal denne ophug-

ning foregå miljømæssigt forsvarligt.

Når vi nu er ved den fremtidige danske indsats, vil jeg

også gerne – for helhedens skyld – give et kort rids af

den nationale opfølgning på spørgsmålet om klassifi-

cering af skibe som affald.

Lige efter samrådet om skrotning af skibe den 27.

april 2005 havde jeg en drøftelse med Kommunernes

Landsforening om den fremtidige nationale kompe-

tencefordeling for klassificering af skibe som affald.

På dette møde aftalte jeg med KL, at KL og Miljøsty-

relsen skulle forsøge at finde en fælles fremtidig løs-

ning af problemet med klassificering af skibe som af-

fald, der tog højde for det forhold, at de involverede

kommuner ikke følte sig ”klædt på” til at behandle så

store sager som f.eks. sagen om Kong Frederik.

KL, de berørte kommuner og Miljøstyrelsen har så på denne bag-

grund afholdt en række møder – for at finde ud af den fremtidige

fordeling af kompetencen. Resultatet af disse drøftelser er, at sta-

ten fremover skal have ansvaret for at træffe afgørelse i sager

med skibe, der har en egenvægt på over 2.000 tons. Kommunerne

skal som hidtil være myndighed i sager om skibe under denne

grænse.

Baggrunden for at vælge en grænse baseret på

2.000 tons egenvægt er at det det vurderes, at skibe

på under 2.000 tons ikke vil være attraktivt for et in-

ternationalt skrotmarked, fordi det for de her skibe

ikke vil give mening, at transportere dem over på den

anden side af jorden for at få dem skrottet.

Sager om skibe under 2.000 tons vil derfor i ud-

gangspunktet ikke rumme den internationale vinkel,

som både sagen om Kong Frederik og sagen om

Scandlines færgerne rummede.

Kommunerne vil således fremtidigt alene have ansvar

for at klassificere skibe eller både som affald, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samtidig også i udgangspunktet vil blive bortskaffet

som affald i Danmark.

Jeg forventer, at kunne fremsætte lovforslag om den-

ne ændring i kompetencefordelingen i første halvdel

af næste folketingssamling.