Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2671 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

15. juni 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. juni 2005 – rådsmøde (transport,

telekommunikation og energi) den 27.-28. juni 2005 – vedlægges Transport- og

Energiministeriets samlenotat vedrørende de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

JUSTITSMINISTERIET

J.nr. 121- 4

juni 2005

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27. - 28. juni 2005

Samlenotat:

Dagsordenspunkt 3: Forslag til direktiv om kørekort, KOM(2003) 621.................................................... 3

Dagsordenspunkt 4:Forslag til forordning om rettigheder og pligter gældende for passagerer i

international togtrafik, KOM(2004) 143. ................................................................................................... 4

Dagsordenspunkt 5: Meddelelse fra Kommissionen: Europæisk handlingsprogram for trafiksikkerheden:

halvering af antallet af trafikofre inden 2010: en fælles opgave, KOM(2004) 143. ................................. 9

Dagsordenspunkt 6: Eksterne relationer på luftfartens område: .............................................................. 10

Dagsordenspunkt 7: Forslag til direktiv om fælles regler for certificering af flyveledere, KOM(2004)

473. ........................................................................................................................................................... 14

Dagsordenspunkt 8: Forslag til beslutning om retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet,

KOM(2003) 742 ....................................................................................................................................... 22

Dagsordenspunkt 9: Forslag til direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester,

KOM(2003) 739 ....................................................................................................................................... 31

Dagsordenspunkt 10: Meddelelse fra Kommissionen: Grønbog om energieffektivitet. .......................... 38

Dagsordenspunkt 11: Internationale relationer på energiområdet............................................................ 39

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Dagsordenspunkt 3: Forslag til direktiv om kørekort, KOM(2003) 621.

Bidrag fra Justitsministeriet kommer senere.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Dagsordenspunkt 4:Forslag til forordning om rettigheder og pligter

gældende for passagerer i international togtrafik, KOM(2004) 143.

Revideret notat.

Resumé.

Forslaget in debærer fastsættelse af rettigh eder og pligter for passagerern e på

in tern ation ale jern baneforbin d elser.

Forslaget in deh old er krav ved røren d e: J ern banevirk som h ed erne

erstatn in gsan svar i forhold til passagerne ved even tu elle ulyk k er, aflysnin ger

og forsin k elser, inform ation sn iveauet til passagern e før, u n der og efter rejsen

og h eru n d er også jern ban evirk som hed ernes forpligtigelse til at varetage salg

af billetter til in tern ation ale rejser, han d icaptilgæn geligh ed en sam t

oprettelse af et organ, d er skal være ansvarlig for gen n em f ørelsen af

forord nin gen .

1. Baggrund og indhold

Forslaget til forordning er modtaget i Rådssekretariatet den 5. marts 2004.

Det er fremsat under henvisning til EU-traktaten, særlig artikel 71, og vil

skulle vedtages med kvalificeret flertal efter procedurerne i artikel 251 (fælles

beslutningstagen).

Forslaget indebærer fastsættelse af rettigheder og pligter for passagerne i den

internationale togtrafik inden for fire overordnede områder:

Erstatningsansvar:

Kommissionen har foreslået objektivt erstatningsansvar i

den første version af forslaget. Jernbanevirksomhederne gøres

erstatningspligtig over for passagerne ved ulykker, der medfører skader eller

død. Forsikringsdækningen skal være på minimum 310.000 EUR pr.

passager. Jernbanevirksomhederne gøres samtidig erstatningspligtig over for

beskadiget bagage.

Kompensation.

Ved forsinkelser i ankomsttidspunktet, som overskrider en time

eller ved forsinkelser, der medfører, at passageren ikke når et

korresponderende tog, er jernbanevirksomheden pligtig til at yde enten

økonomisk kompensation og/eller refundere passagerens udgifter til kost og

logi frem til næste korresponderende tog. Sidstnævnte gælder dog ikke

såfremt årsagen til forsinkelsen skyldes forhold, som operatøren ikke kunne

have forudset eller forhindret.

Informationsniveau:

Jernbanevirksomhederne skal på forlangende inden rejsen

levere information om køreplaner, der sikrer den hurtigste forbindelse

mellem to destinationer samt om den billigste forbindelse. Der skal herunder

også informeres om det forventede serviceniveau under rejsen. Under rejsen

skal jernbanevirksomheden bl.a. informere om eventuelle forsinkelser, mulige

videre forbindelser samt om servicen og sikkerheden ombord. Efter rejsen

skal operatøren bl.a. oplyse om klagevejledning. Jernbanevirksomhederne

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

skal generelt sikre, at offentligheden informeres om aflysninger af interna-

tionale tog.

Handicaptilgængelighed:

Standarter for handicapservice er en væsentlig del af

forordningsforslaget. En af bestemmelserne fastlægger, at stationsforvalteren

skal sikre den nødvendige assistance til ind- og udstigning for

bevægelseshæmmede. Assistancen skal bestilles minimum 24 timer før

assistancen behøves.

Implementering af forordningen:

Hvert medlemsland skal nedsætte et organ, der

sikrer implementeringen af forordningen. Organet skal informere om egne

beslutningsprocesser og -principper til de øvrige medlemslande for at

fremme koordinationen af beslutningsprocessen. Organet skal fungere som

klageinstans for passagerer og det skal være uafhængigt af bl.a.

infrastrukturforvalter og jernbanevirksomhed.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

2. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget berører følgende gældende dansk ret:

Lov om jernbanevirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 28.

april 2003.

Bekendtgørelse nr. 1194 af 18. december 2003 om ansvarsforsikring

for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed og jernba-

neinfrastrukturforvaltning

Bekendtgørelse nr. 71 af 18. september 1985 om konventionen af 9.

maj 1980 om international jernbanebefordring (COTIF), med dertil

knyttede akter

Forslaget til forordning vil være umiddelbart gældende i dansk ret, hvis det

vedtages. Forslaget vurderes ikke at indeholde bestemmelser, der er i konflikt

med gældende dansk ret, men der vil formentlig være behov for at fastsætte

bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af forordningens

bestemmelser.

Der vil således skulle foretages ændringer i Lov om jernbanevirksomhed m.v.

og bekendtgørelse nr. 1194 af 18. december 2003 om ansvarsforsikring for

skader i forbindelse med jernbanevirksomhed og jernbaneinfra-

strukturforvaltning.

For så vidt angår bekendtgørelsen om international jernbanebefordring

(COTIF) vil der allerede skulle foretages en ændring af bekendtgørelsen i

forbindelse med Danmarks ratifikation af Vilnius protokollen fra 1999, der er

seneste ændring til COTIF traktaten.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

3. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende:

Institutioner, virksomheder og organisationer:

Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og

Service, ARRIVA Danmark A/S, DanmarksTransportForskning, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Jernbaneforbund, Danske

Busvognmænd, DSB, Forbrugerrådet, HK/Stat, Trafik & Jernbane,

Hovedstadens Udviklingsråd, HTS, Det Kommunale Kartel, Kommunernes

Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Metro

Service A/S, NOAH-Trafik, De samvirkende Invalideorganisationer, Spe-

cialarbejderforbundet i Danmark, Statsansattes Kartel, Ældre Sagen,

Ørestadsselskabet I/S.

Følgende har haft bemærkninger til forslaget:

DSB henviser til ”Charter on Rail Passenger Services”, som er udarbejdet

efter kommissionen i 2001 offentliggjorde sin hvidbog om transport ”Eu-

ropæisk transport politik for 2010, Tid til beslutning”. De europæiske jern-

banevirksomheder arbejder i øjeblikket på at gøre charteret operationelt, og

forventer at indføre det med det internationale køreplanskifte i december

2004.

DSB mener grundlæggende, at chartret imødekommer kravene som Kom-

missionen anbefalede i 2001, og finder derfor, at yderligere initiativer på

området bør afvente erfaringerne, der kan gøres på grundlag af dette charter.

Udover denne generelle bemærkning har DSB følgende konkrete bemærk-

ninger til forslaget til forordning.

Det er uklart præcist hvilke rejser forslaget til forordningen omfatter, og der

er samtidigt ikke taget stilling til håndteringen af rejser, hvor en del af rejsen

køres på kontrakt som public-service. Sidstnævnte gælder for hovedparten af

den internationale trafik, der køres i Danmark.

Forordningen tager ikke stilling til sondringen mellem konsekutive opera-

tører og samarbejdende operatører. Som led i liberaliseringen af markedet har

CIT/CIV arbejdet intenst med denne sondring, og som også vurderes

nødvendig at arbejde med her.

DSB betragter det som en mangel, at jernbaneselskabernes forpligtelse ikke

er begrænset yderligere end blot ved naturkatastrofer. Bombetrusler, strejker,

påkørsler eller tilsvarende forhold bør også inkluderes.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Principperne for fordeling af ansvar mellem operatørerne ved forsinkelser

vurderes ikke at være klare.

Forordningens forslag om ”consequential damage” vurderes at være meget

vidtgående og mangler afgrænsning mht. såvel ansvar som erstatningsstør-

relse. DSB anfører, at princippet om ”consequential damage” normalt ikke

optræder i forbrugerbeskyttelse (fx er leverandøren af et køleskab ikke er-

statningspligtig over for de varer, der er beskadiget som følge af en defekt

ved køleskabet).

Forordningen indeholder forslag om, at operatører skal stille deres salgs-,

informations– og reservationssystem til rådighed for andre

jernbanevirksomheder på ikke–diskriminerende vilkår og til

marginalomkostningen ved en enkelt transaktion. DSB anfører, at prisen skal

fastsættes som en del af de samlede omkostninger ved hele systemet, samt at

jernbanevirksomhederne som en del af deres profilering og markedsføring

skal have mulighed for at holde en selvstændig profil på dette område.

Afslutningsvis peger DSB på, at forordningen i sit omfang kan have kon-

kurrenceforvridende konsekvenser da lignende bestemmelser ikke findes på

busområdet samt, at regelsættet skønnes mere vidtgående end de tilsvarende

bestemmelser på luftfartsområdet.

4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og andre konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at indebære statsfinansielle konsekvenser.

Forbrugerne sikres med forslaget bedre rettigheder. De forbedrede forhold

forventes at have en positiv effekt på antallet af passagerer i den internationale

togtrafik. Med en ændret demografisk fordeling i de europæiske lande med en

voksende andel af ældre i befolkningen skønnes toget på sigt at blive et

attraktivt befordringsmiddel som alternativ til tog, bil og bus. Da den inter-

nationale passagertogtrafik til og fra Danmark er meget beskedent forventes

forslaget ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

5. Proportionalitets- og nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at da forslaget sigter mod at forbedre passagernes

rettigheder og det generelle serviceniveau i den internationale togtrafik,

skønnes medlemslandene ikke i stand til i tilstrækkeligt omfang at sikre

gennemførelse af sådanne regler. Behovet for koordination i den internati-

onale passagertogtrafik understøtter nødvendigheden af at reglerne gen-

nemføres på Fællesskabsplan.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med proportiona-

litets- og nærhedsprincippet, idet en forbedring af passagerernes rettigheder i

international passagertogtrafik bedst sikres på fællesskabsplan..

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

6. Forhandlingssituationen

Kommissionen præsenterede forslaget som en del af jernbanepakke 3 på et

møde i Rådet den 9. marts 2004. Der var på det tidspunkt ikke specifikke

bemærkninger til forslaget.

Forslaget blev senest drøftet på Rådsmødet (transport, telekommunikation

og energi) den 21. april 2005, hvor Rådet havde en drøftelse af forslaget på

baggrund af tre spørgsmål fra formandskabet. Drøftelsen vedrørte forholdet

mellem forordningsforslaget og reglerne fra konventionen om international

jernbanebefordring (COTIF), anvendelsesområdet og jernbaneselskabernes

samarbejde, samt jernbaneselskabernes ansvar. Formandskabet har ikke

draget nogle konklusioner af drøftelsen.

På det kommende Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den

27.-28. juni 2005 forventes formandskabet at afgive en statusrapport for

arbejdet med forslaget.

7. Dansk Holdning

Fra dansk side finder man umiddelbart, at en forbedring af

passagerrettighederne generelt er et positivt tiltag, som Danmark kan støtte.

Danmark bør som udgangspunkt generelt arbejde for en præcisering af

forslaget, samt af forholdet mellem forslaget og de eksisterende

internationale regelsæt. Forslagets relation til de eksisterende regelsæt på

området synes ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt afklaret.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Forslaget er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2004 og

15. april 2005 til orientering.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Dagsordenspunkt 5: Meddelelse fra Kommissionen: Europæisk

handlingsprogram for trafiksikkerheden: halvering af antallet af

trafikofre inden 2010: en fælles opgave, KOM(2004) 143.

Følger senere fra Justitsministeriet.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Dagsordenspunkt 6: Eksterne relationer på luftfartens område:

a) Meddelelse fra Kommissionen: Udvikling af dagsordenen for

Fællesskabets eksterne luftfartspolitik

b) Forslag til Rådsbeslutninger om underskrivelse og foreløbig anvendelse

henh. indgåelse af aftalen mellem Fællesskabet og Chile om visse aspekter

af lufttrafik

c) Forhandlinger mellem EU og USA om en aftale vedrørende lufttransport

Resumé: Der er siden 2002 udviklet et nyt "regime" for medlemslandenes

luftfartsrelationer til tredjelande. Kommissionen orienterer i en meddelelse om, hvordan den

forestiller sig gennemført en liberalisering af luftfartsrelationerne til relevante tredjelande, og

Rådet forbereder et sæt konklusioner som reaktion herpå. Kommissionen har forhandlet en

"horisontal" aftale med Chile, som er den første af denne type, og foreslår Rådet at

godkende aftalen. Hvad angår USA, har der siden juni 2004 været pause i

forhandlingerne om etablering af et åbent luftfartsområde, men disse ventes genoptaget inden

længe.

1. Baggrund og indhold

Ad a): Meddelelse fra Kommissionen: Udvikling af dagsordenen for

Fællesskabets eksterne luftfartspolitik

Efter EF-Domstolens dom i 2002 om uforeneligheden af medlemslandenes

bilaterale luftfartsaftaler med Traktaten er der udviklet et nyt "regime" for

medlemslandenes og Fællesskabets luftfartsrelationer til tredjelande.

På denne baggrund fremsendte Kommissionen den 11. marts 2005 en

meddelelse om udvikling af dagsordenen for Fællesskabets eksterne

luftfartspolitik.

Heri redegør Kommissionen for baggrunden for det nye "regime" for

luftfartsrelationerne til tredjelande. Det nævnes, at det vil være i

Fællesskabets interesse at få gennemført en liberalisering af disse relationer.

Dette bør dog ske i faser, baseret på en pragmatisk og realistisk vurdering af

interesser og muligheder.

Der bør efter Kommissionens opfattelse i første omgang etableres et fælles

luftfartsområde med nabolande syd og øst for Unionen med henblik på at

opnå et højt niveau af erhvervsmæssig og lovgivningsmæssig integration for

luftfarten. Der er her bl.a. tale om lande på Balkan og lande ved Middelhavet

og om lande i den tidligere Sovjetunion. Andre samarbejdsformer bør

udvikles med vigtige lande i Asien som Kina, Indien, Japan og Sydkorea med

henblik på at fremme europæiske luftfartsinteresser, sikre fair konkurrence og

tilskynde til reformer og modernisering af international civil luftfart. Også i

andre verdensdele er der lande, som det vil være af interesse at gennemføre

Fællesskabsforhandlinger med.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Hvad specielt angår Rusland og Kina, har Kommissionen fremsat forslag til

Rådet om at få tildelt mandater til at føre forhandlinger på Fællesskabets

vegne om indgåelse af luftfartsaftaler.

På Rådsmødet den 21. april 2005 præsenterede Kommissionen meddelelsen

Fællesskabets

eksterne

luftfartspolitik,

herunder

specielt

luftfartspolitikken over for Kina og luftfartspolitikken over for Rusland.

Herefter har Rådet arbejdet med udformning af et sæt konklusioner som

reaktion på Kommissionens meddelelse. Medlemsstaterne vil kunne tilslutte

sig disse på det forestående Rådsmøde, idet Kommissionen samtidig vil

kunne give dem sin tilslutning. Det er hensigten, at konklusionerne derefter

skal offentliggøres i EU-Tidende.

I konklusionerne byder Rådet Kommissionens meddelelse velkommen og

understreger, at medlemsstater og Fællesskabet har komplementære roller

med hensyn til luftfartsforhandlinger med tredjelande. Det bilaterale

aftalesystem vil i nogen tid endnu udgøre det principielle grundlag herfor,

men i lyset af "open skies"-dommen fra 2002 skal aftalerne bringes i

overensstemmelse med Traktaten, idet alle til rådighed stående midler skal

tages i anvendelse for at undgå afbrydelser i de bilaterale arrangementer.

Rådet hilser velkommen, at der er sket store fremskridt i forhandlingerne

såvel mellem Kommissionen og en række tredjelande på grundlag af det

såkaldte horisontale mandat (vedr. inkorporering af et sæt EU-

standardklausuler i samtlige medlemsstaters bilaterale aftaler med det

pågældende tredjeland) som i forhandlingerne mellem nogle medlemsstater

og tredjelande. Man understreger samtidig, at det er nødvendigt for

medlemsstaterne og Kommissionen at anvende det nye regelsæt på en måde,

der bevarer kontinuiteten og tillader udvikling i luftfartsforbindelserne.

Rådet tilslutter sig Kommissionens opfattelse, at der med hensyn til

beslutning om at give mandat til Kommissionen til forhandlinger om mere

omfattende luftfartsaftaler mellem Fællesskabet og et tredjeland skal lægges

vægt på åbning af markedet og tilnærmelse af regelsæt, der kan sikre lige

konkurrencevilkår.

Rådet understreger, at der i hvert enkelt tilfælde skal kunne påvises en

forventet "værditilvækst" af sådanne aftaler. Det er i den forbindelse vigtigt,

at medlemsstaterne kan forhandle bilateralt om trafikrettigheder og lign.

parallelt med, at Kommissionen forhandler om en mere omfattende

luftfartsaftale.

Hvad angår de igangværende forhandlinger mellem Fællesskabet og USA

opfordrer Rådet til, at Kommissionen bringer disse til en vellykket og

gensidigt tilfredsstillende afslutning så hurtigt som muligt.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Hvad angår mulige forhandlinger med Rusland understreger Rådet

nødvendigheden af i regi af WTO-forhandlingerne at sikre en tilfredsstillende

løsning vedr. udfasning af udenlandske luftfartsselskabers særlige betalinger

for overflyvning af Sibirien. Endelig erklærer Rådet sig villig til på dette

grundlag at vurdere alle forslag fra Kommissionen om mandat til forhandling

om indgåelse af mere omfattende luftfartsaftaler mellem Fællesskabet og

tredjelande.

Ad b): Forslag til Rådsbeslutninger om underskrivelse og foreløbig

anvendelse henh. indgåelse af aftalen mellem Fællesskabet og Chile om visse

aspekter af lufttrafik

Som led i det nye "regime" for medlemslandenes og Fællesskabets

luftfartsrelationer til tredjelande efter EF-Domstolens dom i 2002 om

uforeneligheden af medlemslandenes bilaterale luftfartsaftaler med Traktaten

gav Rådet i juni 2003 Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger med

tredjelande om at erstatte visse bestemmelser i samtlige eksisterende

bilaterale luftfartsaftaler med Fællesskabsklausuler (det såkaldte horisontale

mandat) med henblik på at bringe de bilaterale aftaler i overensstemmelse

med Traktaten.

Udkastet til aftale med Chile vedrører den første færdigforhandlede aftale af

denne type. Ifølge aftalen erstattes en række bestemmelser i

medlemsstaternes, herunder Danmarks, bilaterale aftaler med Chile med

standardklausuler. Der er bl.a. tale om klausuler, der muliggør udpegning af

EU-luftfartsselskaber uanset nationalitet, og det gøres muligt at pålægge afgift

på flybrændstof til brug for chilenske luftfartsselskabers flyvning inden for

EU, hvis man i EU skulle beslutte at vedtage sådanne afgifter gældende for

alle luftfartsselskaber.

Det er hensigten, at aftalen med Chile og tilsvarende aftaler med andre

tredjelande skal indgås som Fællesskabsaftaler, idet Rådet og Kommissionen

på det forestående Rådsmøde vil vedtage en fælles erklæring om, at dette ikke

danner præcedens for andre typer aftaler, og at fx en fremtidig mere

omfattende aftale med USA vil skulle indgås som blandet aftale, dvs. af

Fællesskabet og dets medlemsstater.

På det forestående Rådsmøde vil forslagene om Rådsbeslutninger om

underskrivelse og foreløbig anvendelse henh. indgåelse af aftalen mellem

Fællesskabet og Chile om visse aspekter af lufttrafik blive forelagt til

vedtagelse.

Ad c): Forhandlinger mellem EU og USA om en aftale vedrørende

lufttransport

På baggrund af Rådsbeslutning i juni 2003 foregår der forhandlinger mellem

Fællesskabet og USA om etablering af et åbent luftartsområde.

Efter nogle forhandlingsrunder med USA besluttede Transportministrene på

Rådsmødet i juni 2004, at der endnu ikke var grundlag for at indgå en første

delaftale om etablering af et åbent luftfartsområde. Der har herefter været

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

sonderinger mellem Kommissionen, der fører forhandlingerne på vegne af

Fællesskabet, og de amerikanske myndigheder med henblik på at kunne

genoptage de formelle forhandlinger.

På Rådsmødet den 21. april 2005 orienterede Kommissionen om de seneste

uformelle kontakter mellem parterne. Rådet gav udtryk for tilfredshed med,

at Kommissionen hurtigst muligt vil fortsætte forhandlingerne med USA

med henblik på en samlet aftale på luftfartsområdet. Disse bør tage

udgangspunkt i aftaleudkastet fra juni 2004, idet der bør gøres fremskridt på

områder som konkurrence, flyvesikkerhed, markedsadgang og investeringer i

luftfartsselskaber samt vedr. det efterfølgende forhandlingsforløb.

På det forestående Rådsmøde vil Kommissionen orientere om status for

forhandlingerne med USA, og der vil blive udvekslet synspunkter herom.

2. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Spørgsmål om forhandlinger med tredjelande har været forelagt Udvalget den

29. november 2002, 21. marts 2003, 3. oktober 2003, 28. november 2003, 3.

marts 2004, 4. juni 2004, 1. oktober 2004 og 15. april 2005 til orientering

samt den 28. maj 2003 til forhandlingsoplæg.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Dagsordenspunkt 7: Forslag til direktiv om fælles regler for

certificering af flyveledere, KOM(2004) 473.

- Revideret notat

Resumé

Forslaget har til formål at øge sikkerhedsstandarderne og forbedre mobiliteten af flyveledere

i EU. Forslaget finder anvendelse på ansøgninger om certifikat til flyveledere og elever

ansat af udbydere af luftfartstjenester, som hovedsageligt tilbyder tjenester til civil lufttrafik.

Der blev opnået fælles tilgang om forslaget på Rådsmødet (transport, telekommunikation

og energi) den 9.-10. december 2004.

1. Baggrund og indhold

Forslaget til direktiv om fælles regler for certificering af flyveledere er fremsat

den 14. juli 2004 under henvisning til Traktatens artikel 80, stk. 2, og skal

vedtages efter proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet (artikel 251).

Forslaget har relation til pakken af forordninger om et fælles europæisk

luftrum (Single European Sky), som trådte i kraft i april 2004. Med fælles

regler for certificering af udøvere af luftfartstjenester, etablering af

funktionelle luftrumsblokke, ensartet klassificering af luftrummet og sikring

af integration mellem de nationale lufttrafikstyringssystemer udgør disse

forordninger grundlaget for oprettelse af et fælles europæisk luftrum.

Kommissionen kan efter en af forordningerne - luftfartstjenesteforordningen

- fremsætte forslag om fælles regler for certificering af flyveledere inden for

Fællesskabet.

Kommissionen har forud for forslaget undersøgt medlemsstaternes praksis

for certificering af flyveledere. Undersøgelsen viste, at der er variationer i

medlemsstaternes procedurer og niveauer for certificering af flyveledere på

trods af eksisterende internationale standarder som udarbejdet af den

internationale luftfartsmyndighedsorganisation ICAO og den europæiske

organisation for luftfartens sikkerhed Eurocontrol.

De konstaterede variationer i medlemsstaternes procedurer og niveauer for

certificering er ifølge Kommissionen ikke længere acceptable inden for

Fællesskabet henset til en øget risiko for sikkerheden i det tæt trafikerede

europæiske luftrum.

Det anføres, at fælles regler for certificering vil forbedre sikkerheden gennem

et ensartet og mere sammenligneligt niveau for flyvelederes kvalifikationer

såvel inden for rammerne af den enkelte udbyder af lufttrafiktjenester som i

forholdet mellem flere udbydere af lufttrafiktjenester. Dette vil bidrage til at

lette etableringen af funktionelle luftrumsblokke på tværs af

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

medlemsstaternes grænser i forbindelse med oprettelsen af et fælles

europæisk luftrum.

Videre anføres det, at fælles regler for certificering vil føre til en mere effektiv

organisering af arbejdsmarkedet for flyveledere og forbedre forholdene for

flyvelederes frie bevægelighed gennem fjernelse af grundlaget for den

forsigtighed, som nogle medlemsstater i dag måtte have i relation til gensidig

anerkendelse af certifikater udstedt af andre medlemsstater.

Forslaget bygger på eksisterende internationale standarder for certificering af

flyveledere som udarbejdet af den internationale

luftfartsmyndighedsorganisation ICAO (Annex I) og af den europæiske

organisation for luftfartens sikkerhed Eurocontrol (ESARR 5 - Eurocontrol

Safety Regulatory Requirement).

En af forordningerne i pakken om et fælles europæisk luftrum -

luftfartstjenesteforordningen - indeholder bestemmelser om optagelse af

Eurocontrols standarder og sikkerhedskrav inden for forordningens

anvendelsesområde i fællesskabsretten. Med Kommissionens forslag foreslås

det, at Eurocontrol’s ESARR 5 optages i fællesskabsretten i

overensstemmelse med førnævnte forordning. Forslaget indeholder

derudover supplerende bestemmelser om bl.a. certificering af

træningsudbydere og forpligtelse til at auditere alle elementer i systemet for

certificering af flyveledere.

Forslaget finder anvendelse på ansøgninger om certifikat til flyveledere og

elever ansat af udbydere af luftfartstjenester, som hovedsageligt tilbyder

tjenester til civil lufttrafik.

Medlemsstaterne skal udpege en national tilsynsmyndighed til varetagelse af

de opgaver, som påhviler myndigheden i henhold til forslaget. Den nationale

tilsynsmyndighed skal være uafhængig af udbydere af flyvelederuddannelser,

og som minimum uafhængig på det funktionelle plan.

Medlemsstaterne skal sikre, at lufttrafiktjenester alene udøves af behørigt

certificerede flyveledere. Forslaget indeholder krav til udstedelse af

certifikater til flyveledere og elever, herunder krav om alder, uddannelse,

fysisk helbred og sprogfærdigheder. Forslaget indeholder endvidere krav til

udstedelse af certifikatpåtegninger til træningsinstruktører samt kriterier for

opretholdelse af flyvelederes kategoripåtegninger om udøvelse af specifikke

lufttrafiktjenester.

Et certifikat udstedes til en person, der vurderes som kompetent til at agere

som flyveleder eller elev, og er personlig ejendom. Et certifikat skal

indeholde oplysninger om de kategorier af lufttrafiktjenester, som den

enkelte indehaver af certifikatet må udøve (fx tårnkontroltjeneste med/uden

anvendelse af radar, indflyvningskontroltjeneste med/uden anvendelse af

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

radar, områdekontroltjeneste med/uden anvendelse af radar). Et certifikat

kan blive tilbagekaldt, hvis der opstår tvivl om en flyveleders kvalifikationer,

eller hvis der er tale om grov uagtsomhed fra en flyveleders side.

Medlemsstaterne skal anerkende flyveledercertifikater udstedt af andre

medlemsstater i overensstemmelse med forslagets bestemmelser.

Den nationale tilsynsmyndighed skal forestå certificering af enheder, som

tilbyder uddannelse af flyveledere. Forslaget indeholder krav til certificering

af uddannelsessteder. Medlemsstaterne skal anerkende certifikater til

uddannelsessteder udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med

forslagets bestemmelser.

Den nationale tilsynsmyndighed skal regelmæssigt auditere alle elementer af

systemet for certificering af flyveledere og har derudover mulighed for at

kontrollere gennemførelse og overholdelse af forslagets bestemmelser ved

stikprøver.

Europa-Parlamentet foretog den 8. marts 2005 sin første læsning af forslaget.

Europa-Parlamentet foreslår bl.a. at træningen af flyveledere bør lægge vægt

på sikkerhed og krisestyring. Endvidere foreslår Parlamentet at den frie

bevægelse for flyveledere skal sikres og at sprogtræning skal være en

væsentlig del af uddannelsen. Derudover foreslår Parlamentet en betragtning,

der fastlægger princippet om, at det er det pågældende lands

arbejdsmarkedsregler, der gælder ved flyvelederes udøvelse af sit erhverv i

det pågældende medlemsland. Endeligt så foreslår Parlamentet nogle

præciseringer vedrørende helbredscertifikater, således at direktivet er i

overensstemmelse med Den Europæiske Organisation for Luftfartens

Sikkerhed, EUROCONTROL’s standarder.

2. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget berører følgende gældende dansk ret:

Bestemmelser for Civil Luftfart (BL) 6-03 om certificering, generelt.

Bestemmelser for Civil Luftfart 6-05 om helbredskrav.

Bestemmelser for Civil Luftfart 6-69 om godkendelse af ikke-dansk certifikat

(validering og konvertering).

Bestemmelser for Civil Luftfart 6-70 om flyveledercertifikat

Bestemmelser for Civil Luftfart 6-94 om teoretisk uddannelse til

flyveledercertifikat m.m.

Bestemmelser for Civil Luftfart 6-95 om praktisk uddannelse til

flyveledercertifikat m.m.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Implementering af direktivet forventes ikke at medføre ændringer af de på

implementeringstidspunktet gældende Bestemmelser for Civil Luftfart,

bortset fra fastsættelse af bestemmelser om krav til sprogfærdigheder.

3. Høring

Kommissionens forslag har tidligere været sendt i høring hos følgende

organisationer:

AOPA Danmark, Billund Lufthavn, Dansam, Dansk Flyvelederforening, Dansk

Industri, DALPA, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Flyvebranchens

Personaleunion, Flyvesikringstjenesten (Naviair), Foreningen af Flyvelederassistenter i

Danmark og Københavns Lufthavne A/S.

Af høringssvarene fra disse fremgår følgende:

Dansk Flyvelederforening (DATCA) er umiddelbart positivt indstillet

overfor en harmonisering af reglerne for certificering af flyveledere inden

for EU.

Fsva. forslagets artikel 2 og definitionen af ”air traffic controller” bemærker

Dansk Flyvelederforening, at der for øjeblikket er en tendens til at udviske

forskellen mellem flyveledelse og diverse former for

flyveinformationstjeneste. De mindre lufthavne og flyvepladser har i en

periode været økonomisk trængte og har derfor undladt at etablere

flyveledelse, selvom trafikmængden har krævet det.

Dertil kommer, at AFIS-operatører i mange tilfælde benytter sig af

radarinformationer, også selv om AFIS-operatører ikke er uddannede til

brugen af radar. Dette kommer som oftest til udtryk gennem fraseologien,

som i flere tilfælde er identisk med den, der bruges inden for flyveledelse.

Dansk Flyvelederforening finder det på den baggrund af stor betydning, at

definitionen af ”air traffic controller” præciseres ved tilføjelse af en

henvisning til de relevante standarder i ICAO’s Annex 1 og Eurocontrol’s

ESARR 5.

Fsva. forslagets artikel 3 om nationale tilsynsmyndigheder ser Dansk

Flyvelederforening gerne, at der etableres en fælles EU-tilsynsfunktion med

henblik på at påse de nationale tilsynsmyndigheders overholdelse af

retningslinierne som fastsat af EU.

Flere af de forhold, der er nævnt i forhold til artikel 2, opleves som værende

i strid med de generelle europæiske retningslinier på området. Det er

endvidere opfattelsen, at det danske tilsyn har ageret meget svagt i de

nævnte sager.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Dansk Flyvelederforening efterlyser en instans, som der kan rettes

henvendelse til i sager vedrørende det nationale tilsyn. Alternativt foreslås

det, at der oprettes et klagenævn, som kan behandle sager vedrørende de

nationale tilsyn.

Fsva. forholdet mellem civile og militære flyveledere efterlyser Dansk

Flyvelederforening fælles regler for civile certifikater til militære flyveledere

- i hvert fald når der er tale om militære flyveledere, som kontrollerer civil

lufttrafik. Dansk Flyvelederforening ønsker generelt øget fokus på forholdet

mellem civile og militære flyveledere.

Flyvesikringstjenesten (Naviair) bemærker indledningsvist, at

Kommissionens direktivforslag i al væsentlighed ligger tæt op af de krav og

strukturer, som er indeholdt i ESARR 5-dokumenterne som udgivet af

Eurocontrol. Dog er der på en række punkter nye krav, ligesom der i

direktivforslaget er krav, som er skærpet i forhold til Statens

Luftfartsvæsens fortolkning af ESARR 5. Der vil således i forhold til nye

Bestemmelser for Civil Luftfart (BL’er) være forhold, hvor de danske BL’er

i nuværende udkast ikke lever op til direktivforslaget.

Videre bemærkes, at implementeringen af bestemmelserne i ESARR 5 vil

øge Naviair’s samlede ressourceforbrug væsentligt, især i relation til

vedligeholdelse, registrering og validering af det operative personales

kompetencer. Selv om der kan være gode begrundelser for yderligere at

skærpe bestemmelserne i ESARR 5, bør det stedse haves for øje, at enhver

skærpelse uvægerligt vil medføre øget ressourceforbrug hos de involverede

parter, det være sig de nationale tilsynsmyndigheder (SLV), training

providers (Naviair) samt flyveledere og elever.

Naviair har følgende bemærkninger til de enkelte bestemmelser i

direktivforslaget:

Fsva. forslagets artikel 2 om definitioner bemærkes, at der vil være behov

for nøje at overveje, om der bør tilføjes yderligere definitioner. Der er fx

medtaget en definition af ”air navigation service providers”, men der

mangler en definition af ”air navigation services”. Tilsvarende er måske ikke

alle begreber i artikel 7 om kategorier af lufttrafiktjenester (som en

flyveleder er certificeret til) entydige.

Fsva. forslagets artikel 2, stk. 6, litra c, om flyvelederes sprogkundskaber

bemærkes, at det både i forhold til i dag og i forhold til de reviderede BL’er

er et nyt krav, at der skal udstedes påtegninger i forhold til

certifikatindehaveres sprogfærdigheder. Naviair opererer i dag med en

såkaldt PELA test (Proficiency in the English Language), som eleverne skal

bestå i løbet af deres uddannelse. Hvor omkostningstungt det nye krav i

realiteten bliver, kan først vurderes, når direktivet implementeres i dansk

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

ret. Det må dog under alle omstændigheder forventes, at kravet vil udløse

yderligere ressourceforbrug i forhold til gældende praksis.

Fsva. forslagets artikel 5, stk. 1(a), om krav til udstedelse af certifikater

bemærkes, at det grundlæggende krav om, at elever ubetinget skal være i

besiddelse af studentereksamen eller lignende, er nyt.

Kravet forhindrer Naviair i at optage personer med en luftfartsrelevant

baggrund i et videre uddannelsesforløb til flyveleder. Dette har gennem

tiderne været praksis i forhold til fx AFIS- og FIC-operatører og INFO-

flyveledere. Til disse grupper, som på anden vis har erhvervet sig relevant

erfaring, har der ikke hidtil været stillet krav om en til universitetet

adgangsgivende eksamen. Kravet må anses for at være unødvendigt

begrænsende i forhold til Naviair’s rekruttering af personale, og Naviair

foreslår på den baggrund en ændring af artikel 5, stk. 1(a).

Fsva. forslagets artikel 5, stk. 5(c), bemærker Naviair, at aspiranter fremover

skal være i besiddelse af et gyldigt medical certificate for at kunne deltage i

praktisk indøvning (on the job training, OJT). Dette er en skærpelse i

forhold til i dag, men dog i tråd med ESARR 5 og de reviderede BL’er.

Naviair tager kravet ad notam og finder ikke forholdet problematisk.

Fsva. forslagets artikel 5, stk. 3(b), bemærker Naviair, at kravet om

gennemførelse af eksamen for OJT-instruktører er nyt og forekommer at

være en unødvendig skærpelse, idet den hidtidige praksis har fungeret

tilfredsstillende.

Fsva. forslagets artikel 6, stk. 3 og 4, om kriterier for opretholdelse af

flyvelederes kategoripåtegninger bemærker Naviair, at den foreslåede 5-års

regel er en stor lempelse i forhold til i dag, hvor en dansk flyveleder allerede

efter 18 måneder uden aktiv tjeneste mister sine rettigheder. Med den

reviderede BL 6-70 om flyveledercertifikat udvides denne periode til 2 år.

Videre mangler der en angivelse af den periode, for hvilken den første

kategoripåtegning udstedes.

Fsva. forslagets artikel 7 om flyvelederes kategoripåtegninger bemærkes, at

det bør overvejes at definere alle de i artikel 7 anførte begreber for derved

at sikre klarhed og entydighed. Artiklen er vanskelig at overskue, og det bør

overvejes at forbedre dette.

Fsva. forslagets artikel 8 om sprogfærdigheder anfører Naviair, at forslaget

lægger op til, at både elever og certificeret operativt personale løbende skal

aflægge prøve i sprogfærdigheder. Der er her tale om nye krav, som nemt

vil blive ressourcekrævende at opfylde. Danske flyvelederes

engelskkundskaber er i forvejen tilfredsstillende, og der bør derfor udvises

tilbageholdenhed ved kravenes detaljerede implementering i Danmark.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Fsva. forslagets artikel 10 om certificering af udbydere af træning til

flyveledere bemærkes, at det er et nyt krav, at Training Providers

(træningsudbydere) skal certificeres. Naviair’s uddannelsesvirksomhed

godkendes allerede i dag af Statens Luftfartsvæsen, og det forventes ikke, at

selve certificeringsprocessen vil medføre radikalt øgede krav og øget

ressourceforbrug for Naviair og Statens Luftfartsvæsen. Dette bør der

selvfølgelig tages højde for ved direktivets implementering i Danmark.

Fsva. forslagets artikel 10, stk. 6, bemærkes, at spørgsmålet om gensidig

anerkendelse af certifikater primært er et anliggende for Statens

Luftfartsvæsen. Der er tale om et helt nyt koncept, som vel i højere grad

end hidtil giver mulighed for, at træningsudbydere kan uddanne flyveledere

fra andre lande.

Direktivets mål sigter bl.a. på at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed,

hvor gensidig anerkendelse af uddannelsesinstitutioner vil være et nyttigt

værktøj. Det bør dog fordre, at der foreligger en harmoniseret og

gennemsigtig uddannelse af flyveledere i alle medlemslande.

Fsva. forslagets artikel 11 om regnskabsmæssige krav til træningsudbydere

bemærker Naviair, at der - som for air navigation service providers i

forordningspakken om et fælles europæisk luftrum - indføres nye og

skærpede krav til regnskabsaflæggelse, revision m.v. af træningsudbydere.

Kravet vil være ressourcekrævende at opfylde.

Fsva. forslagets artikel 12 om sikring af overholdelse af

kompetencestandarder bemærkes, at kravet om registrering af hver enkelt

certifikatindehavers effektive arbejdsindsats på de respektive sektorer og

positioner m.v. er nyt og en meget væsentlig skærpelse i forhold til ikke

alene gældende praksis, men også i forhold til den kommende reviderede

BL på området. Der er tale om et ressourcekrævende tiltag, som

forudsætter en væsentlig holdningsbearbejdning hos personalet.

Fsva. forslagets artikel 13 om gensidig anerkendelse af flyvelederes

certifikater bemærkes, at bestemmelserne om gensidig anerkendelse af

flyveledercertifikater er nye på området, hvor udenlandske certifikater hidtil

har været underkastet en konkret valideringsprocedure hos Statens

Luftfartsvæsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under artikel 10.

4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og andre konsekvenser

Forslaget skønnes at kunne føre til mindre stigninger i omkostninger for den

nationale tilsynsmyndighed, som skal udpeges i henhold til forslaget.

Omkostningerne vil dog blive udlignet gennem de gebyrer, som opkræves for

tilsynsmyndighedens udstedelse af certifikater til uddannelsessteder,

flyveledere m.fl.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Forslaget skønnes at kunne føre til mindre stigninger i omkostninger for

udbydere af lufttrafiktjenester. Dette skyldes hovedsageligt forslagets krav

om vedligeholdelse af flyvelederes uddannelse samt eventuelle stigninger i

gebyrer til tilsynsmyndigheden for udstedelse af certifikater.

5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen vurderer, at et direktiv er det mest hensigtsmæssige

instrument til fastlæggelse af fælles standarder for flyvelederes kompetencer.

Det vil efter forslaget være op til den enkelte medlemsstat at træffe

beslutning om gennemførelse af direktivets standarder. Regeringen er enig

heri.

Det er endvidere regeringens vurdering, at forslaget ikke strækker sig videre

end nødvendigt for at opfylde målsætningen om indførelse af ensartede

standarder for certificering af flyveledere i fællesskabsretten.

6. Forhandlingssituationen.

På Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 9.-10. december

2004 blev der med enstemmighed opnået fælles tilgang vedrørende

ovenstående forslag, der har til formål at øge sikkerhedsstandarderne og

forbedre mobiliteten af flyveledere i EU.

På det kommende Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi den

27.-28. juni 2005 forventes Rådet at bekræfte den fælles tilgang og vedtage

sin politiske enighed med henblik på at nå til enighed med Rådet.

7. Dansk holdning.

Fra dansk side kan man overordnet støtte Kommissionens forslag om fælles

regler for certificering af flyveledere.

8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. december 2004

med henblik på forhandlingsoplæg.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Dagsordenspunkt 8: Forslag til beslutning om retningslinjer for

transeuropæiske net på energiområdet, KOM(2003) 742

Revideret notat

Resumé

Baggrunden for forslaget er behovet for at der bygges ny infrastruktur for at sikre dels en

gnidningsløs funktion af det udvidede europæiske energimarked, dels de fremtidige el- og

gasforsyninger til EU. De ti nye medlemsstaters tiltrædelse gør det nødvendigt at tilpasse de

eksisterende retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet (TEN-energi),

navnlig for at afklare tiltrædelseslandenes stilling og mulighederne for finansiering af

projekter af fælles interesse i et udvidet EU. Forslaget er også nødvendigt af hensyn til at

tilpasse retningslinjerne yderligere til EU’s nye tilnærmelsespolitik over for de nye

nabolande efter udvidelsen.

Kommissionen har foreslået at øge det nuværende loft på 10% for bidrag til et projekts

udviklingsfase til 20% for prioriterede projekter, samt at der i særlige tilfælde skal kunne

ydes investeringsstøtte og ikke som hidtil alene støtte til feasibility-studier. Dette forhandles

stadig i Rådet (ECOFIN). En løsning kædes sammen med de overordnede forhandlinger

om de finansielle perspektiver for 2007-2013.

Der er bred enighed om artiklerne samt om strukturen i annekserne til forslaget. Den

seneste kompromistekst søger at forenkle strukturen i Beslutningen så den svarer så meget

som muligt til den Beslutning, som den skal afløse (Nr. 1229/2003). De vigtigste

forenklinger er følgende: Artiklerne 8 (Projekter af europæisk interesse), 9 (Gennemførelse

af projekter af europæisk interesse) og 10 (Den europæiske Koordinator) er blevet slettet,

da de fleste delegationer fandt at de supplerende niveauer af prioriteringer og procedurer var

alt for tunge, over-bureaukratiske og forvirrende. Kommissionen har taget forbehold over for

disse sletninger. Der er også sket en forenkling af strukturen i annekserne, hvori TEN-

projekterne er opstillet – bl.a. er annekserne I og IV slået sammen.

Formandskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen har for at opnå enighed i første

læsning afholdt uformelle trialog-forhandlinger. Forhandlingerne er ikke lykkedes.

Formandskabet forsøger nu at opnå politisk enighed i Rådet om den fælles holdning på

baggrund af teksten til den generelle orientering, med dele af kompromisforslaget fra de

kuldsejlede trialogforhandlinger indarbejdet.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen forelagde den 10. februar 2004 ovennævnte forslag for

Europa-Parlamentet og Rådet. Forslaget, som har hjemmel i EF-traktatens

artikel 156, skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren

om fælles beslutningstagen i artikel 251 i EF-traktaten. På Rådsmødet den 10.

juni 2004 blev der opnået enighed om den generelle orientering.

Baggrunden for forslaget er, at der siden vedtagelsen af Europa–Parlamentets

og Rådets beslutning nr. 1229/2003/EF af 26. juni 2003 om opstilling af et

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet

er opstået et

behov for fuldt ud at integrere de tiltrædende lande i retningslinjerne og efter

behov at tilpasse retningslinjerne yderligere til EU’s nye tilnærmelsespolitik

over for de nye nabolande.

Den gradvise etablering af et reelt europæisk marked for elektricitet og gas,

som omfatter flere end 35 lande med en befolkning på over 600 mio.

mennesker, bør ifølge Kommissionen være et klart mellemfristet mål for Den

Europæiske Union, og TEN-energiretningslinjerne vil kunne yde et

værdifuldt bidrag til opfyldelsen af målet.

Mange af projekterne, som forbinder EU med tiltrædelseslandene, er allerede

berettiget til at modtage TEN–midler. I betragtning af den hastighed,

hvormed udbygningen af et udvidet europæisk marked for elektricitet og gas

forløber, er der dog behov for at færdiggøre listen over projekter, som nu er

berettiget til at modtage støtte.

Kommissionen bemærker i den forbindelse, at der i perioden 2007–2013

forventes et investeringsbehov på ca. 28 mia. EUR (20 mia. EUR i EU og 8

mia. i tredjelande) til bygning af prioriterede projekter inden for elektricitets–

og gasnet. Der vil blive brug for yderligere midler til at færdiggøre de andre

projekter af fælles interesse. Disse investeringer foretages hovedsageligt af

energinetoperatørerne og andre private midler, der suppleres med

fællesskabsstøtte og lånemekanismer, hvor det er hensigtsmæssigt.

Rådet af energiministre skal imidlertid ikke tage stilling til budgetmæssige

spørgsmål i relation til forslaget, idet budgettet som helhed for

Transeuropæiske Net behandles i ECOFIN-regi.

Kommissionen anfører, at forslagets formål er at sikre, at der opstilles et sæt

retningslinjer omfattende mål og prioriteringer samt hovedlinjerne i

Fællesskabets aktioner med hensyn til transeuropæiske energinet. I disse

retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse, herunder prioriterede

projekter, inden for transeuropæiske elektricitets– og naturgasnet.

Konkret omfatter forslaget bestemmelser om følgende centrale emner:



Med udkastet til beslutning om Retningslinjer for transeuropæiske

energinet opdateres den eksisterende beslutning til også at omfatte de

10 nye EU-medlemslande.



Foruden de mekanismer, der er nævnt i TEN–retningslinjerne på

energiområdet vedrørende fremme af forberedelsen og

EUT L 176 af 15.7.2003, s.11.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

gennemførelsen af prioriterede projekter, præsenteres to yderligere

muligheder, nemlig at Kommissionen:

udsteder en erklæring om anerkendelse af den

europæiske interesse, som giver højeste prioritet til

grænseoverskridende prioriterede projekter, der har en væsentlig

betydning for integrationen af de berørte net

ii)

udpeger en koordinator for en given prioritetsakse

eller for et enkelt prioriteret projekt.

Disse nye tiltag foreslås for at løse vanskeligheder i forbindelse

med forskellige tidsplaner, prioriteter og metoder ved analysen

af grænseoverskridende projekter. Vanskelighederne er især

knyttet til meget tidkrævende myndighedsbehandling i

forbindelse med projekter med betydelig lokal borgerinteresse,

herunder bekymring for miljøhensyn m.v.

Blandt forslagene til prioriterede projekter, som er opført i et anneks til

forslaget, figurerer to forslag der påkalder sig særlig dansk interesse. Det

drejer sig for det første om projektet EL7, der sigter på en forøgelse af

samkøringskapaciteten på elområdet og en forbedret integration af el

produceret på kommende store havmølleparker i Danmark og Tyskland.

Projektet er knyttet til den såkaldte Østersøringforbindelse, og omfatter -

foruden Danmark og Tyskland – Norge, Sverige, Finland, Polen, de baltiske

lande og Rusland. Det andet projekt er NG 1, der omhandler etablering og

forstærkning af naturgasledninger som sammenkobler nogle af de vigtigste

europæiske gaskilder, forbedrer interoperabiliteten mellem nettene og øger

forsyningssikkerheden. Projektet omfatter UK og det nordvestlige

europæiske fastland, herunder Holland, Danmark og Tyskland, samt Polen,

de baltiske lande, Finland og Rusland, herunder North Trans og Yamal-

rørledningerne fra Rusland til Europa. Disse projekter er desuden en del af

det såkaldte ”Quick start” program, vedtaget af Det Europæiske Råd

december 2003, jf. også Kommissionens vækstinitiativ.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin udtalelse i første læsning. Den

forventes at foreligge i starten af juli 2005.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at målene for den foreslåede beslutning, som er at

fremme investeringer i prioriterede projekter, er at der bygges ny

infrastruktur som sikrer en gnidningsløs funktion af det udvidede europæiske

marked og fremtidige el- og gasforsyninger til EU.

Udbygning med ny infrastruktur forudsætter et tæt og velkoordineret

samarbejde mellem medlemslandene, hvilket bedre kan gennemføres på

fællesskabsplan, i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

3. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er ikke reguleret i dansk ret. Gennemførelsen af forslaget forventes

ikke at ville medføre behov for lovændringer.

4. Konsekvenser for Danmark

Administrative og statsfinansielle konsekvenser:

Forslaget forventes ikke at ville medføre administrative eller finansielle

konsekvenser for stat, amter eller kommuner.

Samfundsøkonomiske konsekvenser:

Der kan som følge af forslaget blive tale om, at EU afholder en meget

begrænset del af de udgifter til investeringer i ny transmissionskapacitet, som

ellers skulle have været betalt af de systemansvarlige virksomheder og

opkrævet via elregningen hos forbrugerne. Dette vil betyde en (marginal)

forbedring af samfundsøkonomien ud fra en national betragtning.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget vil fremme investeringer i transmissionskapacitet. Ud over øget

forsyningssikkerhed vil et bedre udbygget transmissionsnet kunne forbedre

vedvarende energiformers indpasning i elsystemet og dermed have en positiv

indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark. Øget transmissionskapacitet

kan dog medføre belastning af landskaber i det omfang, udbygning med

luftledninger bliver et resultat af implementeringen.

5. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 26. januar 2004 til 86 interessenter.

Fra høringssvarene skal følgende fremhæves:

Elkraft System hilser det velkomment at der gøres en indsats for at lette

vedtagelsen og gennemførelsen af transmissionsforbindelser med betydning

for det samlede elsystem.

Med hensyn til den konkrete prioritering af projekter bør der tages hensyn til

det arbejde der pågår i Nordel med udpegningen af prioriterede flaskehalse,

som forventes afsluttet i indeværende år.

Dansk Energi hilser Kommissionens initiativ vedr. en ajourføring af reglerne

om prioriterede europæiske transmissionsforbindelser for el og gas

velkommen.

En væsentlig hindring for realiseringen af de nødvendige

transmissionsforbindelser – specielt for el – er den lange

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

myndighedsbehandling. Der ses ikke at være foreslået afgørende initiativer

for at lette på dette.

Kommissionen har i den til ”pakken” hørende ”meddelelse fremført, at

kabellægning i mange tilfælde vil kunne fremme myndighedsbehandlingen,

fordi modstanden blandt beboerne i de berørte områder vil være mindre.

Dansk Energi advarer imod at stille for store forventninger til kabellægning

på 400 kV niveau – særligt på grund af de fortsat meget store omkostninger.

Kommissionen konkluderer selv i sit baggrundsnotat ”Undergrounding

Electricity Lines in Europe” (Kabellægning af elnet i Europa) af 10.

december 2003, at ”forskellen i omkostninger mellem kabellægning og

luftledninger er stadig høj og vil forblive høj, medmindre en fremtidig

masseproduktion af kabler reducerer deres konstruktionsomkostninger”.

Men man siger i den “politiske” konklusion i baggrundsnotatet, at

“ekstraomkostningerne ved at kabellægge disse kritiske afsnit (: flaskehalse)

må forventes at blive opvejet af de øgede fordele for styringen af et integreret

europæisk elmarked uden barrierer ved grænserne”. Men der savnes en

forklaring på, hvordan investering i en kabellagt forbindelse bliver betalt for

denne generelle fordel. Yderligere viser danske erfaringer, at også

kabellægning kan give anledning til lokal modstand i forbindelse med

forskellige konsekvenser af nedgravningen.

Forslaget lider noget under, at man fokuserer på så mange forbindelser af

”fælles interesse”. Og når man vælger væsentligt færre af ”europæisk

interesse” er det ikke særligt klart, hvilke fordele netop disse projekter kan

nyde. Yderligere synes man at overse, at afhjælpning af flaskehalse internt i ét

land i praksis kan være af lige så stor ”europæisk interesse” som forbindelser

mellem to lande.

Endelig stiller Dansk Energi sig noget tvivlende over for, om ”europæiske

koordinatorer” i praksis kan bidrage meget til realiseringen af de mange

vigtige projekter. Dansk Energi lægger i den forbindelse væsentligt mere vægt

på et tæt samarbejde mellem de europæiske systemansvarlige og på deres

samarbejde med regulatorer og andre myndigheder.

Dansk Industri er helt enig i, at en forudsætning for velfungerende

energimarkeder er, at energiinfrastrukturen mellem landene er tilpas

veludbygget til at sikre konkurrencen over grænsen, samt at ejerskab og regler

for benyttelsen af kapaciteten understøtter dette. DI er derfor positiv over

for identificering af vigtige infrastruktur-investeringer, som beslutningen er

udtryk for.

Beslutningen forholder sig til behovet for infrastruktur mellem EU-landene

og lande, der grænser op til EU. Flaskehalse internt i et EU-medlemsland kan

i imidlertid også påvirke handlen mellem landene og har derfor også stor

betydning for udvikling af et konkurrencebaseret indre marked for energi.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Elsam finder, at Rådsbeslutningen først og fremmest har til hensigt at få

implementeret eksisterende retningslinier for energinetværk i de nye

medlemslande. Det sikrer gennemsigtighed og harmonisering af regler.

Projekterne bør vurderes ud fra både deres bidrag til sikring af et

velfungerende elmarked og forsyningssikkerhed. Der kan dog stilles

spørgsmål ved, om ambitionsniveauet står mål med de tiltag, som foreslås

implementeret i retningslinierne.

Elsam betragter det som positivt, at rådsbeslutningen oplister anbefalede

udbygninger af energinetværk i hele EU og til lande, der grænser op til EU.

Det er med til ikke kun at sikre tilstrækkelig kapacitet, men også tilstrækkelige

leverancer af gas, og er dermed også et bidrag til at sikre forsyningen af

brændsler. Det er dog ikke altid, at øget transmission mellem lande løser

flaskehalsproblemer, hvis det er nationale problemer, der er flyttet til

grænsen. Løsningen vil i disse tilfælde være forstærkning nationalt eller

etablering af flere prisområder.

Det bør fremhæves, at retningsliniernes forslag til udbygning af net ikke er

fuldstændig. Udbygningen med vedvarende energi har de seneste 10 år

ændret kravene til transmissionsnettet i Norden betydeligt. En fortsat

udbygning med især vind i Nordtyskland vil stille nye krav til nettet og kan

medføre behov for alternative forbindelser.

Generelt bør der ved udbygning af transmissionsnettet være fokus på

forbindelse af områder med store forskelle i andelen af vindkraftkapacitet

eller kapacitetsoverskud/-underskud. Det giver de største gensidige

samfundsøkonomiske gevinster.

Det Økologiske Råd samt Organisationen for Vedvarende Energi finder

overordnet, at dette forslags første prioritet burde være at medvirke til en

forstærket miljømæssig bæredygtig udvikling i stedet for som hovedprioritet

blot at medvirke til øget konkurrence og en påstået lavere pris for kunderne.

Transeuropæiske energi netværk bør således kun støttes, hvis disse giver

miljømæssige og/eller bæredygtige fordele, som ikke kunne være opnået ved

gennemførelse af energibesparelser og/eller forbedringer og omlægninger i

de regionale energisystemer.

Det Økologiske Råd samt Organisationen for Vedvarende Energi anbefaler

derfor, at:



Støtte til udbygning af transnationale energitransportsystemer bør kun

ske, når indenlandske, regionale eller lokale bestræbelser for

gennemførelse af energibesparelser er opbrugt. Gennemførelse af

energibesparelser, øgning af energieffektiviteten, udbygning med

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

kraftvarme og introduktion af et mere fleksibelt forbrug kan i ganske

mange tilfælde sagtens løse nationale energimæssige

forsyningsproblemer til gavn for miljøet og klimaet, uden udbygning

af transmissionsnettene.



Opbygning af transmissionsnet til international transport af

vedvarende energi kan støttes, hvor denne VE lokalt eller regionalt er

så rigelig, at regionale energisystemer ikke kan indpasse tilstrækkelige

mængder VE. Ved opbygningen af det internationale transportsystem

skal der derfor tages hensyn til forskelligheden i energisystemerne,

således at den transmitterede VE kan komplettere energisystemer i

andre lande på en intelligent måde. Dvs. at transportere rigelige

mængder vindenergi til områder med rigelige mængder vandenergi og

omvendt kan være fornuftigt, mens transport af kul-, olie- eller

naturgasbaseret elektricitet til tilsvarende områder med samme

energistruktur ikke kan støttes, da det vil være at kaste penge ud af

vinduet blot af hensyn til en idé om fri konkurrence.



Der skal således ikke gives støtte til opbygning af internationale

energitransmissionssystemer, hvor formålet alene er at øge

konkurrencen mellem ligeværdige energisystemer uden at dette mindst

samtidigt giver markante miljømæssige og klimamæssige fordele.

Hensynet til konkurrence og kundepriser m.v. kan i stedet klares

gennem en fornuftig monopollovgivning, samt en offentlig kontrol af

forsyningssikkerhed, overkapacitet m.v.



Støtte kan endvidere gives til opbygning af transmissionskapacitet

med det formål at forsyne fjerntliggende regioner, såfremt

mulighederne for gennemførelse af regionale energibesparelser og

udnyttelse af regionale/lokale muligheder for VE (vind, biomasse,

biogas m.v.) er opbrugt.



Naturgasledninger fra lande uden for EU25 kan ikke generelt støttes

såfremt de øger EU’s afhængighed af fossile brændsler fra tredjelande.

Undtagelser herfra kan ske, når anvendelse af naturgas markant vil

bidrage til opfyldelsen af EU’s nuværende og kommende

klimamålsætninger, og når andre mere miljøvenlige tiltag såsom

energibesparelser og indfasning af VE kan dokumenteres ikke at

kunne levere mindst samme miljø- og klimaeffekt.



Af hensyn til forsyningssikkerheden og minimering af overkapacitet

på produktionssiden kan opbygningen af energitransmissionssystemer

støttes, hvis dette af miljømæssige og klimamæssige grunde er klart

optimalt. Dette kan dog kun ske, når øvrige muligheder for opnåelse

af forsyningssikkerhed gennem energibesparelser, opbygning af

fleksibelt energisystem, optimal integrering af VE og udbygning med

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

kraftvarme kan dokumenteres at være gennemført og alligevel ikke

tilstrækkeligt for opnåelse af en tilstrækkelig reservekapacitet til

dækning af forsyningssikkerheden.



Støtte til opbygning af transmissionskapacitet af energi produceret

ved hjælp af importerede fossile energikilder fra tredjelande kan af

hensyn til EU’s forsyningssikkerhed kun ske i ganske særlige tilfælde,

hvor alle andre indsatser med energibesparelser, fleksibelt

energiforbrug, kraftvarme og indfasning af VE kan dokumenteres

opbrugt.

6. Forhandlingssituationen

Der er bred enighed om artiklerne samt om strukturen i annekserne til

forslaget. Den seneste kompromistekst søger at forenkle strukturen i

Beslutningen så den svarer så meget som muligt til den Beslutning, som den

skal afløse (Nr. 1229/2003). De vigtigste forenklinger er følgende: Artiklerne

8 (Projekter af europæisk interesse), 9 (Gennemførelse af projekter af

europæisk interesse) og 10 (Den europæiske Koordinator) er blevet slettet, da

de fleste delegationer fandt at de supplerende niveauer af prioriteringer og

procedurer var alt for tunge, over-bureaukratiske og forvirrende.

Kommissionen har taget forbehold over for disse sletninger. Der er også sket

en forenkling af strukturen i annekserne, hvori TEN-projekterne er opstillet

– bl.a. er annekserne I og IV slået sammen.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet den 28. juni 2005 med henblik

på at opnå politisk enighed. Formandskabet, Europa-Parlamentet og

Kommissionen har for at opnå en vedtagelse i første læsning afholdt

uformelle trialog-forhandlinger. Forhandlingerne er ikke lykkedes.

Formandskabet forsøger derfor at opnå politisk enighed om den fælles

holdning på baggrund af den generelle orientering, med dele af

kompromisforslaget fra de kuldsejlede trialogforhandlinger indarbejdet.

7. Dansk holdning

Det er generelt i dansk interesse, at udbygningen af samkøringslinier

fremmes med henblik på at forbedre forsyningssikkerheden samt at der

skabes et velfungerende marked. Danmark støtter derfor forslaget, også fordi

det er i dansk interesse at EU kan bidrag til udviklingen i de nye

medlemslandes energiinfrastruktur.

8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik på

forhandlingsoplæg den 4. juni 2004, jf. aktuelt samlenotat af 26. maj 2004,

sendt til udvalget den 28. maj 2004. Grundnotat fremsendtes til Folketingets

Europaudvalg den 1. april 2004.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Dagsordenspunkt 9: Forslag til direktiv om energieffektivitet i

slutanvendelserne og om energitjenester, KOM(2003) 739

Revideret notat

Resumé

Formålet med direktivforslaget om energieffektivitet i slutanvendelser og om energitjenester

er todelt: Dels at reducere energiforbruget af hensyn til forsyningssikkerheden og miljøet,

dels at få energimarkedet til at fungere bedre, så markedskræfterne får mulighed for at

allokere de økonomiske ressourcer og naturressourcer effektivt.

Målet søges opnået ved at forpligte medlemsstaterne til at iværksætte energispareaktiviteter

med en samlet årlig effekt på 1 % af energiforbruget i et givent basisår (gennemsnit af de

seneste 5 år), hvor eksisterende tiltag siden 1991 godskrives. Her skal den offentlige sektor

gå foran med 1,5 % årlige besparelser. Et andet element er at skabe et marked for

energitjenester, hvor der sælges varmekomfort og belysningskomfort i stedet for blot el og

varme. Dette skal bl.a. ske ved at pålægge leverandører af energi at udbyde energitjenester

som led i deres distribution og salg af energi. Ydermere fremhæves behovet for statslige

energieffektiviseringsprogrammer for at rette op på de markedssvigt, der er på

energimarkederne.

Det foreliggende kompromisforslag indebærer, at alle medlemslande skal vedtage en

vejledende målsætning om at effekten af besparelsesindsatsen over en 6-årig periode skal

udgøre 6 % af energiforbruget i et givent basisår (gennemsnit af de seneste 5 år). Effekten

af eksisterende tiltag siden 1995, og i særlige tilfælde 1991, kan godskrives.

Kompromisforslaget indeholder ingen mål for den offentlige sektor.

I kompromisforslaget er der sket en forskydning fra en ensidig fokus på energitjenesteydelser

til en bredere energispareindsats omfattende forskellige former for virkemidler. Af konkrete

elementer kan nævnes, at den offentlige sektor skal spille en eksemplarisk rolle med hensyn

til energibesparelser, og at energiselskaberne skal involveres i energispareindsatsen, herunder

medvirke til at udvikle et marked for energitjenester, hvor der sælges varmekomfort og

belysningskomfort i stedet for blot el og varme. Der er også bestemmelser om finansiering og

evt. tilskud, om tariffer og om informative regninger.

Der er stort set enighed i Rådet om den foreliggende tekst, som har indarbejdet de mindst

kontroversielle ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, men afvist de mest kontroversielle.

Rådet har således bl.a. afvist EP’s ændringsforslag om en obligatorisk målsætning stigende

til 1,5 % om året. Formandskabet forventer, at der opnås politisk enighed om

kompromisteksten på rådsmødet den 28. juni 2005.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen sendte d. 12. december 2003 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF, og det skal derfor vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i

artikel 251 i TEF.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Forslaget skal ifølge Kommissionen ses som et nødvendigt supplement til de

nylig vedtagne regler om åbning af det indre energimarked, der først og

fremmest medfører effektivisering på forsyningssiden, hvor

effektivitetsforbedringer på forbrugssiden har været fraværende

I Rådets konklusioner af 5. december 2000 fremgår det, at fremme af

energitjenester er et hovedindsatsområde i en strategi for

energieffektivisering, hvilket også er fremhævet i Kommissionens

handlingsplan for større energieffektivitet fra d. 26. april 2000.

Forslaget skal ses i lyset af Kommissionens grønbog fra 2000 "På vej mod en

europæisk strategi for forsyningssikkerhed", og som et bidrag til at mindske

udledningerne af CO

og andre drivhusgasser, og opfølgning på meddelelsen

om iværksættelse af første fase af det europæiske klimaændringsprogram

(ECCP), hvor et direktiv om styring af energiefterspørgslen er fremhævet

som et centralt element.

I resolutionen af 7. december 1998 om energieffektivitet i Det Europæiske

Fællesskab tilsluttede Rådet sig et indikativt mål for Fællesskabet som helhed

gående ud på, at det endelige forbrugs energiintensitet frem til år 2010 skulle

forbedres med gennemsnitligt yderligere et procentpoint årligt. I

konklusionerne fra Det Europæiske Råd d. 25-26. marts 2004 bemærkes, at

en forbedring af energieffektiviteten er et afgørende element som led i

virkeliggørelsen af Lissabon-målene om bl.a. bæredygtig vækst, samt at et

vejledende energieffektivitetsmål for hele EU er vigtigt i målretning af

indsatsen.

Som middel til at nå målet om større energieffektivitet i slutanvendelserne

pålægges medlemsstaterne i henhold til Kommissionens forslag bl.a. at;

fjerne barrierer og tilvejebringe mekanismer og incitamenter, som kan

få energileverandører, -distributører og andre til at udbyde og aktivt

fremme energitjenester og energieffektiviseringer,

vedtage nationale energisparemål med en årlig besparelseseffekt på 1

% af det endelige energiforbrug og sikre, at den offentlige sektor går

foran og bidrager med årlige besparelser på 1�½ %,

etablering af kvalifikations-, certificerings- og godkendelsesordninger

for leverandører af energitjenester, samt overvåge og kontrollere

energisparemålene og energitjenesteforpligtelserne,

fjerne incitamenter i tarifstrukturer og lignende som hindrer

udbredelsen af energitjenester og andre energieffektiviseringstiltag,

sørge for at slutbrugerne på en omkostningseffektiv måde får

individuel forbrugsmåling der viser energiforbrug og tidspunkt.

Europa-Parlamentet vedtog sin første læsning den 7. juni 2005. Det

væsentligste element heri er et forslag om en skærpelse af den oprindeligt

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

foreslåede bindende målsætning på 1 % årlig forbedring i energieffektiviteten

over 6 år. Parlamentet foreslår en bindende målsætning om en samlet

forbedring på 11.5 % pr. 2015 som skal opnås over tre trin fra 2006: 1 %

årlig forbedring de første tre år, 1.3 % årligt de følgende tre år og 1.5 % årligt

de sidste tre år.

Endvidere foreslår Europa-Parlamentet også en skærpelse af den oprindeligt

foreslåede bindende målsætning på 1�½ % årligt i 6 år for den offentlige

sektor, således at den pålægges en forbedring ligeledes i tre faser over 9 år,

med henholdsvis 4.5 % samlet for den første fase, 5.5 % for de følgende tre

år og 6 % for de sidste tre år frem til 2015.

Europa-Parlamentet foreslå også, at muligheden for at vælge mellem

forskellige målemetoder, der kan anvendes for at verificere indsatsen i

medlemslandene (såkaldte top-down eller/og bottom-up metoder) afskaffes,

således at kun bottom-up metoder tillades.

Endelig foreslår Europa-Parlamentet, at man sletter kravet om at

distributionsselskaber og energileverandører tilbyder energitjenester med

dækning af omkostningerne via tarifferne. I stedet foreslås det, at der

oprettes et energieffektivitetsfond i hvert medlemsland, som alle

energileverandører i konkurrence med hinanden har mulighed for at søge om

midler til energitjenester.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at målene med direktivet om at fremme

energieffektivitet i slutanvendelserne og udvikle et marked for energitjenester

ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre

gennemføres på fællesskabsplan. Derfor er de foranstaltninger, der foreslås, i

overensstemmelse med nærhedsprincippet i traktatens artikel 5.

Regeringen er enig i, at en indsats på fællesskabsplan er påkrævet, dels for at

alle medlemslandene i fællesskab løfter byrden ved en øget indsats, dels fordi

fælles europæiske initiativer bidrager til at sikre mere ensartede

konkurrencevilkår landene imellem. Regeringen finder derfor, at forslaget er i

overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Lov om fremme af energibesparelser (energispareloven) fastlægger de

overordnede rammer for prioritering og planlægning af de fremtidige

energispareaktiviteter, således der kan opnås størst mulig effekt i forhold til

indsatsen.

Net- og distributionsselskaber inden for el, fjernvarme og naturgas er med

hjemmel i henholdsvis elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og lov om

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

naturgasforsyning med tilhørende bekendtgørelser pålagt at arbejde for

fremme af energibesparelser hos forbrugerne.

Kommunernes adgang til låntagning og herunder muligheder for

tredjepartsfinansiering er reguleret ved lov om kommunernes styrelse med

tilhørende bekendtgørelser.

Bestemmelser om individuel måling af el, gas, vand og varme er fastsat i

bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 med hjemmel i byggeloven, og

vedrørende varme og varmt brugsvand i lejeloven, lov om leje af almene

boliger og lov om leje af erhvervslokaler m.v.

Desuden virker en lang række danske love og bekendtgørelser for en øget

energieffektivisering og energibesparelser, der alle vedrører initiativer der

indirekte falder ind under direktivforslagets mål om 1 % besparelser pr. år.

Forslaget forventes at medføre behov for mindre ændringer af forskellige

love og bekendtgørelser afhængigt af omfanget af nye initiativer, der skal til

for at sikre realiseringen af de opstillede mål, samt af udformningen af det

endelige direktiv.

4. Konsekvenser for Danmark

Administrative konsekvenser

Forslaget kan medføre reducerede administrative byrder for virksomheder og

borgere gennem udviklingen af et velfungerende marked for energitjenester.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Det

skønnes, at forslaget samlet set kan indebære administrative omkostninger i

Transport- og Energiministeriet, Energistyrelsen. Disse omkostninger

afholdes inden for Transport- og Energiministeriets rammer.

Samfunds- og privatøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. En

opfølgende omkostningseffektiv energieffektiviseringsindsats vil have

neutrale eller positive privatøkonomiske konsekvenser for virksomheder og

borgere.

Beskyttelsesniveau

Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i

Danmark og i EU.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring den 26. januar 2004 til 88 interessenter.

Der er indkommet 22 høringssvar, som nedenfor kort resumeres.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Generelt

Københavns kommune, HNG og Naturgas Midt-Nord, Elsparefonden,

Dansk Energi samt Vindmølleindustrien finder, at direktivforslaget er et

vigtigt og nødvendigt initiativ til at sikre opfyldelsen af klimaforpligtigelser og

sikring af forsyningssikkerheden. Dansk Industri mener ikke, at forslagene er

den mest effektive måde at fremme målene om øget forsyningssikkerhed og

CO2-reduktioner, men er enig i, at der i enkelte sammenhænge kan være

barrierer i forhold til realisering af samfundsøkonomiske og

privatøkonomiske effektive energibesparelser. Disse barrierer bør

identificeres i den relevante lovgivning og løses der.

Det generelle 1 % mål og 1�½ % målet for den offentlige sektor

København Kommune, Dansk Industri, Dansk Energi og Foreningen for

Energi og Miljø betragter 1%-målet som ambitiøst, mens Det Økologiske

Råd, Greenpeace, Organisationen for Vedvarende Energi giver udtryk for, at

målsætningerne er uambitiøse, og påpeger, at eftersom direktivet indebærer at

kun omkostningseffektive energibesparelser skal gennemføres, er det uden

omkostninger at sætte en højere målsætning. Ejendomsforeningen Danmark

udtrykker modsat, at målene er urealistiske.

Energitjenester

Dansk Industri og Foreningen for Slutbrugere af Energi mener, at markedet

for energitjenester kan etableres på frivillig basis og på kommercielle vilkår,

hvor evt. barrierer nedbrydes via information. Foreningen af Rådgivende

Ingeniører – FRI, Foreningen af Slutbrugere af Energi og Det Økologiske

Råd mener, at fremme af udbudet af energitjenester af hensyn til en effektiv

gennemførelse skal ske uafhængigt af energidistributører og

energileverandører, hvorved indbyggede konflikter kan undgås, og det må

sikres, at det ikke bliver muligt at foretage krydssubsidiering mellem

forskellige kundegrupper. Københavns Kommune finder, at netselskabernes

lovpligtige energirådgivning stadig er et vigtigt og nødvendigt virkemiddel, og

Dansk Energi ønsker, at energispareinitiativer på reguleret basis generelt

pålægges de neutrale netselskaber.

6. Forhandlingssituationen

Formålet med direktivet om at fremme omkostningseffektive

energieffektiviseringer er blevet budt velkommen af stort set alle

delegationer. Derimod har mange delegationer udtrykt reservationer overfor

bindende målsætninger for energispareindsatsen samt direktivets krav om at

pålægge energileverandørerne en aktiv rolle i promoveringen af

energitjenester.

Det foreliggende kompromisforslag indebærer, at alle medlemslande skal

vedtage en vejledende målsætning om at effekten af besparelsesindsatsen

over en 6-årig periode skal udgøre 6 % af energiforbruget i et givent basisår

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

(gennemsnit af de seneste 5 år). Effekten af eksisterende tiltag siden 1995, og

i særlige tilfælde 1991, kan godskrives.

Under forhandlingerne er kommet større fokus på virkemidler til fremme af

energibesparelser, således at forslaget ikke længere så ensidigt handler om

udvikling af energitjenesteydelser.

Af konkrete elementer kan nævnes, at den offentlige sektor skal spille en

eksemplarisk rolle med hensyn til energibesparelser, og at energiselskaberne

skal involveres i energispareindsatsen, herunder medvirke til at udvikle et

marked for energitjenester, hvor der sælges varmekomfort og

belysningskomfort i stedet for blot el og varme. Der er også bestemmelser

om finansiering og evt. tilskud, om tariffer og om informative regninger.

Der er stort set enighed i Rådet om den foreliggende tekst, som har

indarbejdet de mindst kontroversielle ændringsforslag fra Europa-

Parlamentet, men afvist de mest kontroversielle. Rådet har således bl.a. afvist

EP’s ændringsforslag om en obligatorisk målsætning, der i løbet af nogle år

stiger til 1,5 % forbedring af energieffektiviteten om året.

7. Dansk holdning

Danmark er generelt positiv over for fælles omkostningseffektive initiativer

på europæisk plan, da det kan reducere evt. negative effekter på

virksomhedernes konkurrenceevne samt reducere initiativernes

omkostninger, i den overordnede bestræbelse på at forbedre

forsyningssikkerheden, økonomisk og teknologisk vækst samt øge

miljøbeskyttelsen. Danmark har i mange år haft en omfattende indsats

indenfor energibesparelser, og kan betegnes som en af frontløberne indenfor

området, og vil derfor sandsynligvis med de allerede implementerede og

planlagte initiativer kunne nå den generelle målsætning på 1 %. Derfor er det

meget positivt, at der rejses forslag på fællesskabsniveau, som kan bringe

landene op på nogenlunde samme niveau. Dels kan det forøge

eksportmulighederne for danske energieffektive teknologier og produkter,

dels vil fælles europæiske initiativer sikre mere ensartede konkurrencevilkår

landene imellem. Fra dansk side støtter man generelt, at direktivet udformes

som et sæt rammebestemmelser, der fastlægger de overordnede formål og

hensyn, men som giver medlemslandende frihed til selv at fastlægge den

konkrete udformning.

Det foreliggende kompromisforslag er i god overensstemmelse med

regeringens handlingsplan for en fornyet energispareindsats, som blev

fremlagt i december 2005, og som der nu er opnået enighed om med

forligspartierne.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

De få punkter i den oprindelige tekst som Danmark havde problemer med er

ændret, således at de danske synspunkter er tilgodeset. Et særligt dansk

hensyn i sidste fase af forhandlingerne har været at sikre, at der ikke blev

indføjet begrænsninger for netselskabernes muligheder for at inddrage

omkostningerne til deres energispareindsats i tarifferne.

8. Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d.

4. juni 2004 og den 19. november 2004. Grundnotat om direktivforslaget

blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 1. april 2004.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Dagsordenspunkt 10: Meddelelse fra Kommissionen: Grønbog om

energieffektivitet.

Nyt notat

1. Baggrund og indhold

Den nye kommissær for energi, Andris Piebalgs, har annonceret, at

energieffektivisering er hans højest prioriterede indsatsområde i 2005. Som

led i denne prioritering vil Kommissionen præsentere en grønbog om

energieffektivisering på rådsmødet. Efter det oplyste planlægges grønbogen

godkendt af Kommissionen den 22. juni 2005.

Der er ikke fremlagt et udkast til grønbogen, men det forventes at den,

udover en analyse af besparelsesmuligheder, barrierer mv., vil indeholde en

række konkrete forslag til en styrkelse af EU-initiativerne til fremme af

energibesparelser. Disse initiativer forventes at ligge i forlængelse af allerede

vedtagne initiativer. Det kan bl.a. omfatte implementeringen af Eco-design

direktivet og opstramninger af bygningsdirektivet. Grønbogen forventes også

at indeholde initiativer på transportområdet.

2. Dansk holdning

Umiddelbart er man fra dansk side positivt indstillet overfor at

Kommissionen fremlægger en grønbog om energieffektivitet. På Rådsmødet

(transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. juni 2005 vil man fra

dansk side noterer sig Kommissionens præsentation af grønbogen.

3. Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Dagsordenspunkt 11: Internationale relationer på energiområdet

Nyt notat

1. Baggrund og indhold

Under dette dagsordenspunkt vil der blive orienteret om status for

samarbejdet for så vidt angår en række internationale fora mv.

EU-OPEC dialogen

Formandskabet og Kommissionen vil orientere om resultatet af det første

EU-OPEC møde den 9. juni 2005 i Bruxelles, med deltagelse af trojkaen,

Kommissionen og formanden for OPEC, den kuwaitiske olieminister.

Hovedemnerne var oliemarkedssituationen og udvikling af

dialogsamarbejdet. Fra EU’s side opfordrede man OPEC til at øge

produktionen med henblik på en sænkning af priserne.

EU-Rusland dialogen

Energidialogen blev lanceret på topmødet mellem EU og Rusland under det

franske formandskab i efteråret 2000. Energidialogen er et led i

bestræbelserne på at etablere et partnerskab mellem Fællesskabet og Rusland

på energiområdet. EU's interesser i samarbejdet med Rusland knytter sig

først og fremmest til import af energiråstoffer fra Rusland, herunder især olie

og gas. Ruslands interesser knytter sig især til EU-investeringer i

energisektoren og overførsel af teknologi samt know-how. Fra EU’s side

føres dialogen af Kommissionen på Fællesskabets vegne. Energidialogen

mellem EU og Rusland er ofte på rådsmødet (energi), som et punkt, hvor

Kommissionen giver en mundtlig orientering, der jævnligt giver anledning til

kritik for manglende inddragelse af medlemslandene og manglende åbenhed

om dialogen.

UK forventes at lægge stor vægt på dialogen under sit formandskab i andet

halvår 2005 og vil formentlig derfor opfordre Kommissionen til et tættere

samarbejde med Rådet i fremtiden.

Regionalt energisamarbejde i Østersøområdet

På energiområdet foregår det regionale samarbejde mellem Østersølandene i

BASREC (Baltic Sea Regional Energy Cooperation). I forhold til EU er

hovedproblemet, set fra BASREC-landenes side, at Kommissionen giver

forholdsvis for stor vægt til samarbejdet i Middelhavsregionen. BASREC har

for nylig udarbejdet en handlingsplan for samarbejdet i de nærmeste år, og

man er i den forbindelse meget opsat på at opnå et større engagement fra

EU’s side i dette regionale arbejde. Et centralt argument for større EU-

engagement er at Rusland er med i BASREC-samarbejdet, hvilket EU burde

være mere interesseret i at udnytte.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Polen har som formand for BASREC foreslået, at man på rådsmødet drøfter

en tættere tilknytning af dette regionale samarbejde til EU.

Traktat mellem Det Europæiske Fællesskab og staterne i Sydøst-Europa med henblik på

at etablere et integreret energimarked i Sydøst-Europa

Siden Helsingfors-topmødet i december 1999 har EU haft som mål at styrke

stabilitet, sikkerhed og økonomisk udvikling i Sydøst-Europa. På et uformelt

rådsmøde (energi) i Thessaloniki den 22. februar 2003 kunne formanden

konkludere, at der generelt var en positiv holdning til, at der bør gøres en

indsats for at udvikle energisektorerne i de pågældende lande. Som

opfølgning herpå fik Kommissionen i maj 2004 mandat til at forhandle en

traktat, som etablerer en organisering af et integreret energimarked for

Sydøst-Europa. Hovedindholdet i den foreslåede traktat er etableringen af et

energifællesskab mellem medlemslandene, som dels er EU-medlemslandene,

dels de pågældende lande i Balkan-området.

Rådet har tidligere, i rådskonklusioner af 14. maj 2003, hilst etableringen af

dette fællesskab velkomment og understreget vigtigheden af, at der etableres

åbne, driftssikre og konkurrencebetonede markeder, bl.a. gennem

rekonstruktion og udvikling af de nødvendige el- og gasinfrastrukturer.

2. Forhandlingssituationen

Traktat mellem Det Europæiske Fællesskab og staterne i Sydøst-Europa med henblik på

at etablere et integreret energimarked i Sydøst-Europa

Der udestår fortsat nogle problemer, før en beslutning om Kommissionens

undertegnelse på vegne af Fællesskabet kan finde sted. Det drejer sig især om

traktatens gyldighedsområde, sprogregime og passende repræsentation af

medlemslande i de institutioner der oprettes under traktaten samt hjemsted

for disse institutioner.

3. Dansk holdning

EU-OPEC dialogen

Fra dansk side vil man kunne tage orienteringen til efterretning.

EU-Rusland dialogen

Danmark er enig i kritikken af Kommissionens manglende åbenhed.

Samtidig vil man dog fra dansk side kunne tage orienteringen til efterretning.

Regionalt energisamarbejde i Østersøområdet

Danmark støtter de øvrige BASREC-lande i bestræbelserne på, at der fra

EU’s side kommer en større fokus på BASREC-samarbejdet.

De kontraherende parter er De Europæiske Fællesskaber, Albanien, Bulgarien, Bosnien og Hercegovina,

Kroatien, FYROM (Makedonien), Montenegro, Rumænien, Serbien, Tyrkiet og Kosovo.

Rådsmøde nr. 2671 (transport, telekommunikation og energi) 27. - 28. juni 2005 - Bilag 1: Samlenotat vedr. transport, tele og energi 27-28/6-05 - transportdelen (pkt. 4-11)

Traktat mellem Det Europæiske Fællesskab og staterne i Sydøst- Europa med henblik

på at etablere et integreret energimarked i Sydøst-Europa

Danmark støtter vedtagelsen af en traktat om etableringen af et energimarked

i Sydøst-Europa, der bygger på de samme principper som det indre

energimarked i EU og som er integreret med dette.

4. Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.