PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2671 - transport, tele og energi Bilag 4
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

20. juni 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. juni 2005 – rådsmøde (transport,

telekommunikation og energi) den 27.-28. juni 2005 – vedlægges Justitsministeriets samlenotat

vedrørende de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon: 33 92 33 40

Telefax: 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAMLETNOTAT

vedrørende

Pkt. 3 på den foreløbige dagsorden for Rådsmøde (Transport, Telekommunikation og

Energi) den 27. og 28. juni 2005

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort

(omarbejdet udgave) (KOM (2003) 621 endelig)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

1. Baggrund og indhold

Den 5. december 2003 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om kørekort

(KOM

(2003) 621 endelig),

som skal erstatte det eksisterende direktiv (EØF) 91/439 om kørekort (2.

kørekortdirektiv).

På rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 7. oktober 2004 blev der opnået enighed om en

fælles tilgang til direktivforslaget. Den 23. februar 2005 afgav Europa-Parlamentet udtalelse ved

førstebehandlingen af Kommissionens forslag. Parlamentet stillede i den forbindelse en lang række

ændringsforslag.

Der er endnu ikke modtaget oplysninger om resultatet af de uformelle drøftelser mellem det luxembourgske

formandskab, Kommissionen og Europa-Parlamentet (trialogen).

Med det gældende kørekortdirektiv (2. kørekortdirektiv) blev princippet om gensidig

anerkendelse af kørekort indført for at øge den fri bevægelighed for borgerne i EU. Imidlertid

begrænses dette princip af, at det er muligt at anvende nationale bestemmelser om kørekorts

gyldighedsperiode og hyppigheden af lægekontrol vedrørende kørekort udstedt i andre

medlemsstater, idet der er store forskelle i gyldighedsperioderne af kørekort samt hyppigheden

af lægekontrol i medlemsstaterne.

Kommissionen foreslår på denne baggrund, at reglerne om kørekorts gyldighedsperiode og

hyppigheden af lægekontrol harmoniseres. Herved fjernes de sidste hindringer for borgernes fri

bevægelighed i forbindelse med gensidig anerkendelse af kørekort.

Kommissionen foreslår, at harmoniseringen af kørekorts gyldighedsperiode sker ved, at alle

kørekort, der udstedes efter direktivets ikrafttræden, skal have en begrænset administrativ

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gyldighedsperiode. Da nyudstedte kørekort således skal fornys jævnligt, vil det øge beskyttelsen

mod forfalskninger. Kørekortene vil blive opdateret regelmæssigt, bl.a. ved at fotoet på

kørekortet fornys. Endvidere vil det i højere grad være muligt løbende at opdatere beskyttelsen

mod forfalskninger.

Direktivforslaget indeholder endvidere en række tiltag med henblik på at øge

færdselssikkerheden. Det foreslås blandt andet, at underkategorier – der tidligere var valgfri –

gøres obligatoriske. Herved styrkes princippet om trinvis adgang til at erhverve kørekort.

Indførelse af forskellige alderskrav mellem 16 og 24 år afhængigt af køretøjets egenskaber og

førerens ansvar i forbindelse med særlige køretøjer vil ligeledes bidrage til en øget

færdselssikkerhed.

Der foreslås endvidere indført en kørekortkategori for knallerter for derved at styrke

færdselssikkerheden for de yngste trafikanter, som ifølge statistikkerne er dem, der oftest

rammes af trafikulykker.

Som noget nyt foreslås også, at der fastsættes mindstekrav for adgang til erhvervet som

køreprøvesagkyndig med det formål at forbedre disses kundskaber og færdigheder og for at

kunne sammenligne prøveresultater for hele EU.

2. Gældende dansk ret

2.1.

Det gældende kørekortdirektiv (direktiv (EØF) nr. 91/439) er implementeret i dansk ret i

bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 2003 om kørekort (kørekortbekendtgørelsen) og

cirkulære nr. 107 af 22. september 2003 om kørekort (kørekortcirkulæret). Endvidere er de

generelle betingelser for udstedelse af kørekort fastsat i §§ 56-59 a i færdselsloven.

I færdselslovens § 63 og § 63 a er der fastsat regler for førere af knallerter. Sondringen mellem

registreringspligtig og ikke-registreringspligtig knallert fremgår af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr.

1350 af 18. december 2000 om registrering og syn af køretøjer mv.

(registreringsbekendtgørelsen).

Der er ikke fastsat regler om krav til køreprøvesagkyndiges uddannelse og efteruddannelse.

2.2.

Efter kørekortbekendtgørelsens § 89 om gensidig anerkendelse af kørekort kan indehavere

af kørekort udstedt i en stat, der er medlem af den Europæiske Union eller i et land, der efter

aftale med EF har gennemført direktiv (EØF) nr. 91/439 om kørekort, føre de samme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

køretøjer, som kørekortet berettiger til i udstedelseslandet i den i kørekortet angivne

gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år.

Efter § 90 i kørekortbekendtgørelsen er det endvidere et krav, at kørekortet er gyldigt, og at

indehaveren opfylder de aldersbetingelser, der gælder for udstedelse af et tilsvarende dansk

kørekort.

2.3.

Efter § 51 i kørekortbekendtgørelsen udstedes kørekort som EF-model i

overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1 til bekendtgørelsen (Kreditkort-modellen).

2.4.

Af kørekortbekendtgørelsens §§ 5-10 fremgår de kørekortkategorier, som anvendes i

Danmark, og af §§ 13-15 fremgår aldersbetingelserne for erhvervelse af kørekort til de

forskellige kategorier. Kategorierne og alderskravene er følgende:

Kørekortkategori

Alderskrav

A (lille motorcykel)

18 år

A (stor motorcykel)

18 år og krav om mindst 2 års erfaring som

fører af lille motorcykel, eller

21 år og krav om bestået køreprøve for stor

motorcykel. Har vedkommende allerede

kørekort til den begrænsede kategori A, stilles

alene krav om en praktisk prøve.

B (almindelig bil) og B/E (almindelig bil med 18 år

stort påhængskøretøj)

C (lastbil) og C/E (lastbil med stort

18 år

påhængskøretøj)

D (stor personbil) og B/E (stor personbil

21 år

med stort påhængskøretøj)

For så vidt angår knallerter fremgår det af færdselslovens § 63 a, at førere af registreringspligtige

knallerter, dvs. knallerter med en konstruktivt bestemt hastighed på over 30 km/t og ikke over

45 km/t, skal have erhvervet kørekort til kategori A (motorcykel) eller kategori B (almindelig

bil).

Efter færdselslovens § 63 må ikke-registreringspligtige knallerter, dvs. knallerter med en

konstruktivt bestemt hastighed på ikke over 30 km/t, kun føres af personer, som er fyldt 16 år.

Personer under 18 år skal endvidere have erhvervet bevis for med et tilfredsstillende resultat at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

have modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med ikke-registreringspligtig knallert.

Undervisningen varetages af kommunerne.

De kørekortkategorier, som efter det gældende kørekortdirektiv er valgfri, dvs. A1 (let

motorcykel), C1 (lille lastbil) og D1 (lille bus), har ikke hidtil været anvendt i Danmark.

2.5.

Reglerne om kørekorts gyldighed fremgår af færdselslovens § 59 og §§ 54-57 i

kørekortbekendtgørelsen.

Efter færdselslovens § 59 har kørekortet gyldighed, indtil indehaveren er fyldt 70 år. For

kørekort til visse motorkøretøjer kan dette dog fraviges.

Efter kørekortbekendtgørelsens § 54 er kørekort til kategorierne A (motorcykel), B (almindelig

bil) og B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj) gyldige til indehaverens fyldte 70. år.

Kørekort til kategorierne C (lastbil), C/E (lastbil med stort påhængskøretøj), D (bus) og D/E

(bus med stort påhængskøretøj) udstedes som udgangspunkt med gyldighed til indehaverens

fyldte 50. år, jf. § 55 i kørekortbekendtgørelsen. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet

udstedes, fyldt 45 år, udstedes kørekortet dog kun med en gyldighedsperiode på fem år.

Endvidere udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med en gyldighed af fem år.

For alle kategorier gælder, at hvis ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt

65 år, men ikke 70 år, er gyldighedsperioden fem år. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor

kørekortet udstedes, fyldt 70 år eller derover, udstedes kørekortet med følgende

gyldighedsperiode:



Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år: Fire år.



Er ansøgeren fyldt 71 år, men ikke 72 år: Tre år.



Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år.



Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år.

Efter § 57 i kørekortbekendtgørelsen kan kørekort i alle tilfælde udstedes med kortere

gyldighedsperiode, såfremt de helbredsmæssige oplysninger taler derfor, eller der er begrundet

tvivl om, hvorvidt den pågældende er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre

bevidsthedspåvirkende stoffer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6.

Efter §§ 3, 19, 62 og 65 i kørekortbekendtgørelsen skal ansøgere om kørekort indlevere en

lægeattest i forbindelse med ansøgning om udstedelse, udvidelse eller fornyelse af kørekort. Af

lægeattesten, der udstedes af ansøgerens sædvanlige læge, skal fremgå, om ansøgeren opfylder

de helbredsmæssige betingelser, der er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelsen.

2.7.

Der er ikke fastsat nærmere regler om uddannelse af køreprøvesagkyndige.

Køreprøvesagkyndige beskikkes af Rigspolitichefen. Det er efter Rigspolitichefens praksis en

betingelse for beskikkelse som køreprøvesagkyndig for kategorierne A (motorcykel) og B

(almindelig bil), at man har gennemgået en 8 ugers uddannelse på politiskolen og i den

forbindelse har bestået en prøve. For beskikkelse som køreprøvesagkyndig for kategorierne C

(lastbil), D (bus) og E (stort påhængskøretøj) skal man – udover grunduddannelsen –

gennemføre en efteruddannelse og bestå en prøve på Hærens Logistikskole.

3. Høring

Justitsministeriet sendte den 17. marts 2004 Kommissionens forslag (KOM (2003) 621 endelig)

i høring til:

Advokatrådet, Datatilsynet, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Danmarks Transportforskning,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Forenede Danske Motorejere (FDM), Danske Motorcyklisters Råd

(DMC), Motorcykelbranchens Landsforbund, MC-Touring Club Danmark, Dansk Vejforening,

Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Cyklist forbund, Danske Sælgere,

Specialarbejderforbundet

Danmark

(SID),

Chaufførernes

Fagforening,

Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, HTS - Handel, Transport og

Serviceerhvervene,

Danske

Speditører,

Køreprøvesagkyndiges

Landsforening,

Transporterhvervenes Uddannelsesråd (TUR), Danske Busvognmænd, Foreningen af

køretekniske anlæg i Danmark, Dansk Industri, HUR, Danske Biludlejere, Dansk Kørelærer-

Union, Dansk Køreskole Forening, Danske kørelæreres Landsforbund, Centralforeningen af

Taxiforeninger i Danmark, Dansk Taxi Forbund, Ungdomsringen, Landsforeningen af

Ungdomsskoleledere, Dansk Arbejdsgiverforening, International Transport Danmark,

Autobranchens Handels- og Industriforening, Campingbranchen, Dansk Handel og Service, De

Danske Bilimportører, Dansk Metal, Dansk Automobilforhandler Forening, Den Danske

Bilbranche og Dansk Camping Union.

For så vidt angår disse organisationers og myndigheders bemærkninger til forslaget henvises til

Justitsministeriets grundnotat, som blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juli 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentet

Den 23. februar 2005 afgav Europa-Parlamentet udtalelse ved førstebehandlingen af Kommissionens forslag.

Parlamentet stillede i den forbindelse en lang række ændringsforslag, herunder et forslag om at også alle

eksisterende kørekort, dvs. kørekort udstedt inden direktivets gennemførelse, skal udskiftes med den i forslaget

indeholdte kørekortmodel inden henholdsvis 10 år efter direktivforslagets ikrafttræden for kørekort af

papirmodellen (papirkort) og 20 år efter direktivforslagets ikrafttræden for kørekort af kreditkortmodellen

(plastikkort). Europa-Parlamentet har endvidere stillet forslag om at sætte vægtgrænsen op fra 3.500 til 4.250

kg for køretøjer, der må føres med kørekort til almindelig bil (kategori B).

5. Dansk holdning

Danmark kan overordnet set støtte den endelige vedtagelse af direktivet.

6. Andre landes holdninger

Det forventes, at langt de fleste lande kan støtte den endelige vedtagelse af direktivet.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indebærer, at der vil skulle foretages en række ændringer af færdselsloven.

Der vil endvidere skulle foretages en revision af dele af kørekortbekendtgørelsen og

kørekortcirkulæret. I tilknytning til indførelse af nye kørekortkategorier skal der udarbejdes nye

undervisningsplaner for køreprøver til disse kategorier.

Endelig vil der skulle fastsættes regler om uddannelse af køreprøvesagkyndige.

Rigspolitichefen har skønnet, at Kommissionens oprindelige forslag vil medføre merudgifter

for politiet i forbindelse med udstedelse af kørekort, afholdelse af teoriprøver og praktiske

prøver, ændringer i kørekortregisteret mv. på i størrelsesordenen 5 mio. kr. Herudover har

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen påpeget, at de foreslåede ændringer af

reglerne for kørekort til knallert og kørekort til små busser vil medføre øgede udgifter for de

kommunale parter. Omfanget heraf er endnu ikke opgjort.

Formandskabet har endvidere stillet forslag om, at medlemsstaterne skal anvende et fælles

europæisk kørekortnetværk (RESPER) til at udveksle informationer om udstedte og

tilbagekaldte kørekort. Arbejdet med at udvikle et fælles europæisk kørekortnetværk foregår i en

arbejdsgruppe under Kommissionen. Der er ikke truffet beslutning om, i hvilken form

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

netværket vil blive oprettet, eller hvordan det er tiltænkt at fungere. Det er ikke afklaret, om

medlemsstaterne skal stille data fra deres nationale kørekortregistre til rådighed for et fælles

europæisk kørekortnetværk.

Det er på den baggrund ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre, hvilke merudgifter dette

forslag vil medføre for politiet. Rigspolitichefen har dog vurderet, at det vil kunne medføre

merudgifter på et tocifret millionbeløb, hvis netværket skal være IT-understøttet.

Europa-Parlamentet har som resultat af sin førstebehandling af direktivforslaget stillet forslag om, at alle

eksisterende kørekort skal udskiftes til en ny model inden for henholdsvis en 10-årig periode for kørekort af

papirmodellen og en 20-årig periode for kørekort af kreditkortmodellen. Der er på den baggrund fremlagt et

kompromisforslag, hvorefter alle eksisterende kørekort, dvs. både kørekort af papir- og kreditkortmodellen, skal

udskiftes inden for en periode på 20 år efter direktivets gennemførelse. Det vides dog endnu ikke, om dette

forslag vil indgå som en del af Rådets fælles holdning, jf. ovenfor under punkt 6. Det er ikke opgjort, hvor store

merudgifter kompromisforslaget vil medføre, men det skønnes umiddelbart at være et beløb i størrelsesordenen 15-

20 millioner kr.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er vanskeligt at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser, da forslaget på den ene

side rummer tiltag, der muligvis vil højne trafiksikkerheden og dermed nedbringe antallet af

ulykker og de dermed forbundne omkostninger, mens det på den anden side muligvis vil

medføre øgede udgifter for personer, som er indehavere af kørekort, der vil blive berørt af

forslaget.

9. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Kommissionen finder, at målene for de foreslåede foranstaltninger ikke i tilstrækkelig grad kan

realiseres af medlemsstaterne hver for sig.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juli 2004.

Sagen har forud for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 7. oktober 2004 været forelagt

for Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2004 med henblik på forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAMLETNOTAT

vedrørende

Pkt. 5 på den foreløbige dagsorden for rådsmøde (Transport,

Telekommunikation og Energi) den 27. og 28. juni 2005

Pkt. 5

Meddelelse fra Kommissionen om et europæisk handlingsprogram for

trafiksikkerheden. ”Halvering af antallet af trafikofre i Den

Europæiske Union inden 2010: En fælles opgave”

1. Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggjorde den 2. juni 2003 et europæisk

handlingsprogram for færdselssikkerhed.

På et efterfølgende rådsmøde den 5. og 6. juni 2003 blev der vedtaget

konklusioner, som tog udgangspunkt i handlingsplanen. Ifølge

konklusionerne opfordrer Rådet Kommissionen til at fortsætte arbejdet med

at forbedre færdselssikkerheden og til at tage de nødvendige initiativer i den

forbindelse. Rådet opfordrer endvidere Kommissionen til i 2006 at

tilvejebringe en midtvejsrapport i relation til målet om en halvering af antallet

af trafikofre, ligesom man opfordrer til, hvor dette måtte vise sig nødvendigt,

at fremsætte lovgivningsmæssige forslag.

Handlingsplanen er sat på dagsordenen for rådsmødet den 27. og 28. juli

2005 med henblik på udveksling af synspunkter. Det vides endnu ikke, hvad

sigtet med drøftelserne er, men der er muligvis tale om drøftelser i relation til

den midtvejsrapport, som Kommissionen forventes at afgive i 2006.

I det følgende redegøres for handlingsplanens nærmere indhold.

Handlingsplanen tager sigte på at

tilskynde trafikanterne til at udvise bedre adfærd i trafikken og navnlig

overholde den gældende færdselslovgivning, sikre bedre

grundlæggende undervisning og efteruddannelse af privatbilister,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

motorcyklister og erhvervschauffører og fortsætte indsatsen imod

risikofyldt adfærd i trafikken,

gøre køretøjerne mere sikre, navnlig gennem teknisk harmonisering

og støtte til den tekniske udvikling. Aspekterne vedrørende den

elektroniske teknologi (”eSafety”) vil blive behandlet nærmere i en

kommende meddelelse fra Kommissionen om ”informations- og

kommunikationsteknologi til intelligente køretøjer”,

forbedre vejinfrastrukturen, navnlig gennem afdækning af de mest

effektive metoder og udbredelse af disse på lokalt plan samt gennem

eliminering af de såkaldte ”sorte pletter”.

Det er i handlingsplanen anført, at 40.000 personer hvert år bliver dræbt i

trafikken i EU, mens 1.700.000 kvæstes. De samlede omkostninger for

samfundet anslås til over 160 mia. EUR om året, hvilket svarer til 2 pct. af

hele EU’s BNI.

Handlingsplanens afsnit 2. Fastsættelse af et mål for nedbringelsen af antallet

af trafikofre

Kommissionen har på baggrund af ovennævnte tal fastlagt en målsætning

om, at antallet af trafikdræbte halveres inden 2010.

Det anføres i meddelelsen, at det er nødvendigt med jævne mellemrum at

gennemgå og evaluere de opnåede fremskridt, samt at målet bør tages op til

fornyet vurdering, når de nye medlemslande tiltræder EU.

Det foreslås i den forbindelse at anvende såkaldte resultatindikatorer, som

gør det muligt systematisk at målrette aktioner på de afgørende områder og

føre tilsyn med foranstaltningernes gennemførelse.

Det foreslås endvidere, at der med jævne mellemrum udarbejdes statistiske

rapporter, som gør det muligt at følge gennemførelsen af

handlingsprogrammet og analysere udviklingen i sikkerhedsniveauerne.

Kommissionen vil udarbejde en midtvejsrapport på baggrund af de løbende

rapporter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handlingsplanens afsnit 3. En indsats på alle niveauer for at forbedre

trafiksikkerheden

Det anføres i meddelelsen, at det er en betingelse for en forbedring af

færdselssikkerheden, at såvel alle med ansvar for transportsystemet, som de

enkelte brugere, skal ændre holdning til den måde, hvorpå vejinfrastrukturen

benyttes, og til de betingelser der skal overholdes for at kunne benytte den

sikkert.

Kommissionen foreslår videre, at alle berørte parter (transportvirksomheder,

producenter af køretøjer og udstyr, forsikringsselskaber,

infrastrukturforvaltere samt lokale og regionale myndigheder) skal

mobiliseres via et europæisk charter om færdselssikkerhed. Chartret omfatter

en fælles, generel del, men skal suppleres med specifikke forpligtelser for de

enkelte underskrivende parter. Det skal være muligt at kontrollere

overholdelsen af de forpligtelser, som underskriveren har påtaget sig ved

chartret.

Handlingsplanens afsnit 4. EU’s aktionsmidler

Kommissionen anfører, at EU allerede har følgende muligheder for at

fremme færdselssikkerheden:

EF-traktatens artikel 71 giver EU mulighed for at lovgive om

foranstaltninger, der kan forbedre sikkerheden på transportområdet

inden for de grænser, som følger af subsidiaritetsprincippet.

EU råder over finansielle midler, som giver mulighed for at støtte

initiativer på færdselssikkerhedsområdet.

Fremme best practices for at fastlægge og sammenfatte de mest

effektive metoder og formidle dem i vejledningsform.

Indsamling og analyse af data om trafikulykker. Der er allerede

iværksat metoder hertil, og disse initiativer skal udbygges og uddybes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremme forskning og udvikling samt udbygge

baggrundsundersøgelser, herunder socioøkonomiske undersøgelser,

og demonstrationsprojekter.

Benytte skatte- og afgiftsbegunstigelser som et middel til at tilskynde

både privatpersoner og virksomheder til at investere i og fremme

udvikling af mere sikre infrastrukturer og køretøjer.

Indarbejde sikkerhedsmæssige krav i offentlige kontrakter.

Samarbejde med forsikringsbranchen, bl.a. med henblik på en

retfærdig fordeling af omkostningerne ved risiciene for personskader

gennem en tilpasning af forsikringspræmierne.

Handlingsplanens afsnit 5. De vigtigste indsatsområder

5.1. En mere hensigtsmæssig adfærd i trafikken

5.1.1. Trafikanterne skal overholde de grundlæggende færdselssikkerhedsregler

Kommissionen anfører, at hensynsløs kørsel kan betragtes som en

forbrydelse, og at Kommissionen overvejer at iværksætte initiativer inden for

rammerne af EU’s politik på det retlige område for alle bilister.

Kommissionen overvejer i den forbindelse følgende initiativer:

Forslag om foranstaltninger med sigte på skærpet kontrol og mere

effektiv håndhævelse af de færdselsregler, der har størst betydning for

færdselssikkerheden.

Udarbejdelse af retningslinjer vedrørende best practices i relation til

politimæssig kontrol, indsamling, sammenholdelse og offentliggørelse

af oplysninger om de enkelte landes færdselslovgivning samt om de

konstaterede overtrædelser og sanktionerne herfor i de forskellige

lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Deltagelse i oplysningskampagner om spirituskørsel, brug af

sikkerhedssele, hastighedsgrænser og træthed, om muligt kombineret

med foranstaltninger fra politiets side i de enkelte lande.

Opfordring til at efterkomme Kommissionens tidligere henstilling

vedrørende en fælles promillegrænse (0,5 promille for alle førere af

motorkøretøjer og 0,2 promille for særlige grupper af førere, herunder

eksempelvis førere af tunge køretøjer og tohjulede motorkøretøjer)

samt videreførelse af undersøgelser om virkningerne af euforiserende

stoffer og medikamenter.

Hensigtsmæssig klassificering og etikettering af medikamenter, som

har indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj.

På sigt harmonisering af sanktioner over for de alvorligste

overtrædelser af de gældende regler for erhvervschauffører inden for

international transport.

5.1.2. Kørekort og køreundervisning

Det anføres, at Kommissionen overvejer:

Ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort for bl.a. at sikre

indførelsen af minimumskvalifikationskrav til prøvesagkyndige og et

system med trinvis adgang til kørekort til motorkøretøj med henblik

på at nedbringe ulykkesrisikoen hos urutinerede bilister.

Videreførelse af arbejdet med på grundlag af den videnskabelige

udvikling at revidere de fysiske og mentale mindstekrav med hensyn

til evnen til at føre motorkøretøj samt en gennemgang af

lægeundersøgelsers betydning for trafiksikkerheden.

Udvikling af en mere videnskabelig tilgang til køreundervisning og

trafikundervisning allerede fra skolealderen.

Kommissionens henstilling af 17. januar 2001 om den maksimalt tilladte alkoholkoncentration i

blodet (AKB) for førere af motorkøretøjer – K(2000) 4397.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videreførelse af specifikke undersøgelser vedrørende helt unge bilister

og de rehabiliteringsmetoder, der skal nedbringe andelen af

gentagelsestilfælde.

5.1.3. Brug af styrthjelm og cykelhjelm

Kommissionen vil støtte nationale initiativer for at få flere til at anvende

styrthjelm. Kommissionen vil endvidere:

Opfordre til, at alle trafikanter på tohjulede motorkøretøjer skal benytte

styrthjelm.

Undersøge cykelhjelmens effekt for forskellige aldersgrupper af cyklister

og dens betydning for anvendelsen af cyklen som transportmiddel, samt

hvilke foranstaltninger der i givet fald kan iværksættes på EU-plan.

5.2. Udnyttelse af den tekniske udvikling for at gøre køretøjerne mere sikre

5.2.1. Fremskridt med hensyn til køretøjernes udformning

EU har enekompetence vedrørende standardtypegodkendelse af biler og

tohjulede motorkøretøjer. Denne procedure vil meget snart blive udvidet til

at omfatte erhvervskøretøjer og anhængere samt turistbusser og almindelig

busser.

5.2.2. Forbrugeroplysning: Det europæiske program for bedømmelse af nye bilmodeller

(EuroNCAP)

Der findes et europæisk program for bedømmelse af nye bilmodeller

(EuroNCAP), der afprøver sikkerheden ved de mest populære nye modeller.

Kommissionen vil fortsat støtte programmet ud fra ønsket om at fremme

nye teknologiske landvindinger, oplyse forbrugerne samt gøre dem mere

bevidste om sikkerhedsaspektet. Kommissionen vil endvidere forsøge at få

flere medlemslande repræsenteret i programmet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.3. Beskyttelse ved ulykker eller passiv sikkerhed

Kommissionen prioriterer som led i beskyttelsen mod ulykker (passiv

sikkerhed) følgende tiltag:

Udarbejdelse af harmoniserede specifikationer for installering af

lydsignaler eller visuelle signaler, der husker fører og passagerer på at

spænde sikkerhedsselen samt udbredelse af sådanne systemer på

grundlag af en frivillig aftale.

Udbredelse af universelle forankringssystemer til

fastholdelsesanordninger for børn i biler.

Forbedring af bilerne med henblik på at begrænse kvæstelserne ved

ulykker, der involverer fodgængere og cyklister.

Undersøgelse af årsagerne til og mulighederne for at forhindre

piskesmældslæsioner.

Støtte til udvikling af intelligente fastholdelsesanordninger.

Tilpasning til den tekniske udvikling af direktiverne om påkørsler af

lastbiler forfra, fra siden og bagfra for at begrænse risikoen for

underkøring samt indførelse af kriterier for energioptagelsesegenskaber.

Bedre kompatibilitet mellem køretøjerne.

Undersøgelse af de færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser af

udbredelsen af ”firehjulstrækkere”, ”sports utility vehicles” og ”multi

purpose vehicles”.

5.2.4. Forebyggelse af ulykker eller aktiv sikkerhed

Kommissionen prioriterer som led i forebyggelsen af ulykker (aktiv

sikkerhed) følgende tiltag:

Undersøgelse af virkningen af brug af kørelys på alle køretøjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lastvogne skal være mere synlige.

Eliminering af døde vinkler bagtil for lastvognschauffører.

Evaluering af foranstaltninger, der kan nedbringe antallet af ulykker, som

kan tilskrives køretøjernes dæk.

Undersøgelse af systemer til afsløring af manglende evne hos føreren til

at føre motorkøretøj på betryggende måde, f.eks. en alkoholtest, der gør

det umuligt at starte køretøjet, og systemer, der kan afsløre, om føreren er

træt eller uopmærksom.

Gennemgang af de nationale forsøg med intelligente

hastighedsreguleringssystemer og vurdering af, om de kan accepteres af

befolkningen.

Forbedring af motorcyklernes sikkerhed gennem lovgivning eller

frivillige aftaler med industrien.

Undersøgelse af fordelene ved at harmonisere standardtypegodkendelsen

af tilpasninger i køretøjer beregnet for bevægelseshæmmede personer.

Vedtagelse af en langsigtet plan for informations- og

kommunikationssystemer på færdselssikkerhedsområdet og fastlæggelse

af de nødvendige lovgivningsrammer for indførelsen af sådanne

systemer, navnlig med hensyn til godkendelsesprocedurer,

specifikationskrav og adgang til de fornødne radiofrekvenser.

Fastlæggelse af hovedlinjerne for udvikling og indførelse af

kvalitetsstandarder for at optimere brugergrænseflader og mulighederne

for at forbedre færdselssikkerheden ved hjælp af telematikapplikationer.

Tilsyn med overholdelsen af principerklæringen om brugergrænseflader.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.5. Periodisk syn

Kommissionen anfører, at man vil undersøge, hvorvidt der bør indføres

periodisk syn for andre køretøjer end personbiler og lastbiler, som allerede er

underlagt regler om periodisk syn.

Man vil endvidere sammen med medlemslandene undersøge, hvorvidt der er

anledning til at lade de nye indbyggede elektroniske systemer indgå i det

periodiske syn.

Herudover vil man søge at afdække og formidle best practices med henblik

på at gøre det periodiske syn mere effektivt med lavest mulige omkostninger.

5.3. Forbedring af vejinfrastrukturen

Kommissionen overvejer følgende initiativer med henblik på en forbedring

af vejinfrastrukturen:

Forslag til et rammedirektiv om sikkerheden ved vejinfrastruktur med det

formål at indføre et harmoniseret system til afdækning og eliminering af

”sorte pletter” og udarbejdelse af færdselssikkerhedsrevisioner for de

veje, der indgår i det transeuropæiske net.

Udarbejdelse af tekniske vejledninger for infrastruktur, navnlig med

henblik på foranstaltninger, der kan gennemføres let og billigt,

revisionsmetoder, sikkerhedsstyring i byområder, metoder til nedsættelse

af hastigheden og mindre farlige autoværn og rabatter.

Udarbejdelse af en vejledning om best practices vedrørende sikkerheden

ved jernbaneoverskæringer.

Vurdering af de sikkerhedsmæssige konsekvenser af projekter, hvortil

der ydes EU-tilskud, og som vedrører et helt geografisk område.

Tilpasning til den tekniske udvikling af de gældende EU-standarder for

vejudstyr med henblik på et højt beskyttelsesniveau, navnlig gennem

forbedringer, der gør vejsiderne mindre farlige i tilfælde af ulykker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsknings- og demonstrationsprojekter om ”intelligente veje”.

Forbedring af sikkerhedsniveauet i tunneler, bl.a. via tekniske standarder

og information af trafikanterne.

5.4. Sikkerheden ved erhvervsmæssig godstransport og passagerbefordring

Der er allerede taget en række initiativer med henblik på at forbedre

sikkerheden vedrørende erhvervsmæssig personbefordring og godstransport.

Kommissionen anfører i den forbindelse, at man fremover vil arbejde videre

med følgende punkter:

Vedtagelse og gennemførelse af Europa-parlamentets og Rådets direktiv

om uddannelse af erhvervschauffører.

Skærpelse af lovgivningen (og kontrol med dens anvendelse) om køre-

og hviletid inden for erhvervsmæssig vejtransport.

Indførelse af digitale fartskrivere i erhvervskøretøjer.

Udarbejdelse af retningslinier om de mest hensigtsmæssige metoder på

det erhvervspolitiske område med henblik på at nedbringe risikoen for

ulykker og kvæstelser og tilskynde til, at hensyntagen til sikkerheden

indgår som et væsentligt element i kontrakterne om vejtransport.

Udarbejdelse af vejledninger om best practices vedrørende fastgøring af

last og usædvanlig transport.

Tilpasning til den tekniske udvikling af EU-lovgivningen om transport af

farligt gods.

Obligatorisk brug af sikkerhedsseler i turistbusser og lastvogne.

Fastsættelse af regler om beskyttelsesforanstaltninger i køretøjer, der

jævnligt befordrer børn.

Undersøgelse af hvilke konsekvenser den stigende brug af lette

erhvervskøretøjer og tjenestekøretøjer har for færdselssikkerheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.5. Redningstjenester og behandling af trafikofre

Kommissionen agter at gennemføre en undersøgelse af best practices med

hensyn til lægebehandling efter trafikulykker. Man vil endvidere udarbejde en

specifikation for nødsignalsystemer kombineret med et

positionsbestemmelsessystem og gennemførelse af demonstrationsprojekter,

der omfatter alle faser i redningsindsatsen.

5.6. Indsamling, analyse og videreformidling af data om trafikulykker

EU har etableret en database, CARE (Community Road Accident Database),

som modtager data om færdselssikkerhed fra medlemslandene. Disse data

forvaltes af Kommissionen.

Kommissionen ønsker at uddybe vidensgrundlaget om trafikulykker, bl.a. ved

hjælp af følgende tiltag:

Udbygning af CARE-databasen og udvidet adgang til basen for at skabe

større åbenhed og få flere til at gøre brug af databasen.

Supplering af CARE med variabler for risikoeksponering og

ulykkesårsager.

Evaluering og forbedring af systemerne til sammenkædning af

hospitalernes data med de nationale statistikker om trafikulykker.

Udarbejdelse af en specifikation for indbyggede ”sorte bokse” i køretøjer

og undersøgelse af de forskellige alternativers virkninger for bestemte

kategorier af køretøjer.

Oprettelse af et europæisk overvågningsorgan for færdselssikkerhed som

en intern struktur i Kommissionen.

Fastlæggelse af europæiske metoder for en uafhængig efterforskning af

trafikulykker og nedsættelse af en uafhængig ekspertgruppe, der skal

bistå Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Gældende dansk ret

Kommissionen har fastsat et overordnet mål om en halvering af antallet af

trafikofre i EU inden 2010. Handlingsplanen tager som ovenfor anført sigte

på at belyse en række mulige indsatsområder med henblik på målets

opfyldelse.

Handlingsplanen giver således overblik over de områder, som

Kommissionen dels allerede arbejder med, dels vil arbejde videre med i de

kommende år. Der er derfor ikke i selve handlingsplanen stillet egentlige

forslag af lovgivningsmæssig karakter, og der er derfor ikke grundlag for at

give en vurdering af handlingsplanens forslag til gældende dansk ret.

3. Høring

Da der ikke i handlingsplanen var fremsat konkrete forslag af

lovgivningsmæssig karakter, har der ikke været foretaget høring af danske

interessenters holdning til planen.

4. Dansk holdning

Danmark er overordnet positivt indstillet over for initiativer, der kan bidrage

til at forbedre færdselssikkerheden.

Det bemærkes, at Færdselssikkerhedskommissionen i sin handlingsplan

”Hver ulykke er én for meget – Trafiksikkerhed starter med dig” har fastsat

en målsætning, hvorefter antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i

trafikken i Danmark inden udgangen af 2012 skal være reduceret med mindst

40 pct. i forhold til 1998.

5. Andre landes holdninger

Det daværende græske formandskab havde kort forud for

transportrådsmødet den 5. og 6. juni 2003 forelagt et udkast til konklusioner,

som tog udgangspunkt i handlingsplanen. Konklusionerne blev vedtaget på

rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge konklusionerne opfordrer Rådet Kommissionen til at fortsætte

arbejdet med at forbedre færdselssikkerheden og til at tage de nødvendige

initiativer i den forbindelse. Rådet opfordrer endvidere Kommissionen til i

2006 at tilvejebringe en midtvejsrapport i relation til målet om en halvering af

antallet af trafikofre, ligesom man opfordrer til, hvor dette måtte vise sig

nødvendigt, at fremsætte lovgivningsmæssige forslag. Det er i de indledende

bemærkninger til konklusionerne udtrykkeligt anført, at målet om en

halvering af antallet af trafikofre vedrører EU som helhed. Herudover

opfordrer Rådet medlemslandene til fortsat at give færdselssikkerhed en høj

prioritet og til at fremme samarbejde imellem landene med henblik på målets

opfyldelse. Der opfordres endelig til, at landene træffer nyskabende

foranstaltninger med samme formål.

Der har i øvrigt været afholdt to uformelle ministermøder i Verona

henholdsvis den 23.- 24. oktober 2003 og den 25.- 26. oktober 2004, hvor

der blev fremlagt erklæringer om færdselssikkerhed. Begge erklæringer er

efterfølgende blevet vedtaget som rådskonklusioner.

6. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske

konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser

7. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Det bemærkes, at det i handlingsplanen er anført, at man tidligere har kunnet

konstatere et stort spring fra de ambitiøse hensigtserklæringer til den meget

beskedne indsats fra medlemslandenes side, samtidig med at medlemslandene

efter Kommissionens opfattelse alt for ofte har afvist konkrete

foranstaltninger på europæisk plan med henvisning til

subsidiaritetsprincippet. Kommissionen anfører, at man vil anvende

subsidiaritetsprincippet meget stringent, så alle på de forskellige niveauer ved

nøjagtigt inden for hvilken ramme, de kan bidrage mest effektivt til den fælles

indsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens opfattelse, at handlingsplanen ikke er i strid med nærheds-

og proportionalitetsprincippet.

8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Handlingsplanen har tidligere mundtligt været forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering på udvalgets møde den 28. maj 2003.

Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 15. juli

2003.