Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Finansudvalget 2004-05 (2. samling), Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (2. samling)
2673 - Økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 104, PØU Alm.del Bilag 70
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
17. juni 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 1. juli 2005 –
rådsmøde (økonomi- og finansministre - budget) den 15. juli 2005 –
vedlægges Finansministeriets notat vedrørende de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
188181_0002.png
2
Samlenotat vedrørende Kommissionens foreløbige
budgetforslag for 2006
Resume: Kommissionen har fremlagt sit foreløbige forslag til EU’s budget for 2006. Med
forslaget udgør forpligtelsesbevillinger 121,3 mia. euro i 2006 (1,09 pct. af EU’s BNI), en
stigning på 4 pct. i forhold til 2005 (løbende priser). Betalingsbevillingerne foreslås fastsat til
112,6 mia. euro. (1,02 pct. af EU’s BNI). Rådet (ECOFIN) afholder sin 1. læsning af
budgetforslaget 15. juli.
1. Baggrund og indhold
1.1 Det samlede budgetforslag
Kommissionen har fremlagt forslag til EU’s budget for 2006,
jf. tabel 1.
Rådet
(ECOFIN) afholder 15. juli første behandling (’læsning’) af budgetforslaget.
Tabel 1. Kommissionens forslag til EU's budget for 2006
Mio. euro, årets priser
Forpligtelsesbevillinger
1
:
1. Landbrug
Margen til loftet
2. Strukturforanstaltninger
Margen til loftet
3. Interne Politikker
Margen til loftet
4. Eksterne politikker
Margen til loftet
49.676
1.763
42.423
18
9.052
-40
5.317
-198
6.293
67
446
0
2.081
1.391
1.305
0
116.594
3.000
52.618
44.617
9.385
5.269
6.708
458
3.566
1.074
123.695
51.412
1.206
44.555
62
9.218
167
5.393
-124
6.697
10
458
0
2.481
1.085
1.074
0
121.288
2.407
1.736
2.132
166
76
405
12
400
-231
4.695
3,5 pct.
5,0 pct.
1,8 pct.
1,4 pct.
6,4 pct.
2,7 pct.
19,2 pct.
-17,7 pct.
4,0 pct.
Budget 2005
vedtaget
2
Loftet for
2006 (FP)
Forslag for Forskel 2005-
2006
2006 (mio.
euro)
Forskel
2005-2006
(pct.)
16. juni 2005
5. Administration
3)
Margen til loftet
6. Reserver
Margen til loftet
7. Førtiltrædelsesstøtte
Margen til loftet
8. Kompensationer
Margen til loftet
Forpligtelser, i alt
Margen til loftet:
Betalingsbevillinger, i alt
106.241
119.292
112.567
6.326
5,9 pct.
Margen til loftet
7.994
6.725
Betalingsbevillinger, pct. af
BNI
1,01 pct.
1,08 pct.
1,02 pct.
1) Forpligtelsesbevillinger er udtryk for de tilsagn, som EU kan afgive i et givet budgetår, mens
betalingsbevillinger er udtryk for de faktiske udbetalinger, EU kan foretage i et givet budgetår.
2) Omfatter vedtaget budget inkl. efterfølgende ændringsforslag i 2005, herunder forslag om
yderligere 98 mio. euro til Tsunamiindsats under kategori 4. Det vedtagne budget blev på
beslutningstidspunktet (november 2004) opgjort svarende til 1,00 pct. af BNI i bet alinger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
3) Budgettallet for 2006 er baseret på Kommissionens og øvrige institutioners bu dgetforslag.
2006-budgettet fastlægges indenfor de udgiftslofter (finansielle perspektiver), som
blev fastsat af Det Europæiske Råd i København i december 2002 for 2004-2006
i lyset af de 10 nye landes tiltræden d. 1. maj 2004, og som med mindre
justeringer blev bekræftet af Rådet og Parlamentet ved aftale indgået den 7. april
2003.
De samlede udgiftslofter for EU i 2006 udgør hhv. 123,7 mia. euro i
forpligtelsesbevillinger og 119,3 mia. euro i betalingsbevillinger,
jf. tabel 1.
I
Kommissionens 2006-budgetforslag udgør EU's samlede forpligtelsesbevillinger
121,3 mia. euro eller 1,09 pct. af EU’s BNI, svarende til en stigning på 4 pct. i
forhold til 2005. De samlede betalingsbevillinger udgør 112,6 mia. euro eller 1,02
pct. af EU’s BNI, svarende til en stigning på 5,9 pct. i forhold til 2005. Alle tal er
i løbende priser.
Forslaget til budget-2006 præsenteres også i overensstemmelse med princippet
om
aktivitetsbaseret budgettering,
hvilket indebærer, at budgettet opdeles på
aktivitetsområder, som går på tværs af udgiftskategorierne, jf. opstillingen i bilag
1. Som led i den aktivitetsbaserede budgettering fremlagde Kommissionen den 2.
marts sin Årlige Politiske Strategi (KOM(2005)
73)
med budgetpolitiske prioriteter
for det kommende år. Kommissionen anfører fire overordnede prioritetsområder
for 2006: 1. Øget velstand, 2. Solidaritet, 3. Sikkerhed og 4. Ekstern indsats.
Når Rådet og Parlamentet forhandler om budgettet for 2006, forhandles der om,
hvordan midlerne inden for hver af de forskellige kategorier skal fordeles, samt
hvilken margen, der skal efterlades til uforudsete udgifter. Der kan således i
henhold til de finansielle perspektiver ikke flyttes midler fra én udgiftskategori til
en anden. Samlet for alle kategorier findes der endvidere det såkaldte
fleksibilitetsinstrument, som giver mulighed for årligt at anvende yderligere op til
200 mio. euro på tværs af udgiftskategorierne. Fleksibilitetsinstrumentet må som
udgangspunkt ikke dække det samme behov to år i træk.
Endvidere håndhæver Rådet og Parlamentet under budgetprocessen, at
Kommissionen har efterlevet princippet om korrekt budgettering, herunder en
nøje afpasning mellem bevillinger til forpligtelser og betalinger.
Budgetforhandlingerne vedrører ikke grundlaget for konkrete udgiftsposter, hvor
udbetalingen sker i henhold til vedtagne retsakter (dette håndteres i de relevante
rådsregi), men derimod en realistisk budgettering heraf. Rådet og Parlamentet er
således gensidigt forpligtet i den inter-institutionelle aftale til at indbudgettere
obligatoriske udgifter på budgettet.
1.2 Uddybning af de enkelte udgiftskategorier
Udgiftskategori 1 - Landbrug
Landbrugspolitikken under kategori 1 på EU-budgettet består af to søjler:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
188181_0004.png
4
Kategori 1a
omfatter markedsordningerne for landbrugsvarer (herunder direkte
støtte) og veterinære udgifter.
Kategori 1b
omfatter støtte til udvikling af landdistrikter. Det bemærkes, at den
del af landdistriktsstøtten, som tildeles tilbagestående regioner i Europa, er
omfattet af EU-budgettets udgiftskategori 2, strukturfonde.
Udbetalinger inden for markedsordningerne (kategori 1a) finder sted på grundlag
af landbrugspolitikkens forordninger og har dermed i høj grad karakter af
obligatoriske udgifter, hvor Rådet har det sidste ord i budgetforhandlingerne. Den
årlige budgetprocedure har derfor langt hen ad vejen til formål at sikre, at der
indbudgetteres et kvalificeret skøn over disse udbetalinger, primært baseret på de
gældende markedsforhold, herunder euro/dollar-kursen. For landdistriktsstøttens
(kategori 1b) vedkommende indbudgetteres støtten i udgangspunktet i henhold til
Kommissionens flerårige programmering. Udgifter til landdistriktsstøtte er ikke-
obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet har det sidste ord i
budgetlægningsprocessen.
Kommissionens budgetforslag indebærer samlede forpligtelsesbevillinger på 51,4
mia. euro i 2006, svarende til en stigning på 1,7 mia. euro eller 3,5 pct. i forhold til
2005,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Forslag til budget-2006 for kategori 1 (landbrug)
(mio. euro, årets priser)
Budget 2005 Kommissionen
s forslag for
2006
Forskel
2005-2006
(Euro)
Forskel
2005-2006
(pct.)
Forpligtelsesbevillinger
Udgiftskategori 1a:
Markedsordninger/direkte støtte
Udgiftskategori 1b:
Udvikling af landdistrikter
Den fælles landbrugspolitik i alt
Margen
Betalingsbevillinger i alt
42.835
6.841
49.676
1.763
49.115
43.641
7.771
51.412
1.206
51.353
806
930
1.736
2.238
1,9 pct.
13,6 pct.
3,5 pct.
4,6 pct.
Budgetforslaget indebærer en margen på godt 1,2 mia. euro i 2006, som kan
henføres til markedsordningerne (kategori 1a), idet loftet for landdistriktsstøtten
(kategori 1b) forudsættes udnyttet fuldt ud.
Udgiftskategori 1a (markedsordninger, direkte støtte)
Af de samlede udgifter på 43,6 mia. euro udgør markedsordninger 8,8 mia. euro
og den direkte støtte 34,8 mia. euro. Heri indgår, at der er overflyttet knap 0,7
mia. euro fra den direkte støtte til kategori 1b i form af den såkaldte modulation.
Modulationen indebærer en reduktion af den direkte støtte med henblik på
overførsel af midlerne til landdistriktspolitikken.
Den direkte støtte stiger i forhold til 2005 med 1,6 mia. euro eller 5 pct. Denne
stigning opvejes delvist af et fald i støtten til markedsordninger mv. på 0,8 mia.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
euro, således at nettostigningen under kategori 1a udgør 0,8 mia. euro eller 1,9
pct., svarende til et realt uændret niveau.
Mælkereformen påvirker underkategorierne af 1a, men er nogenlunde neutral for
kategorien som helhed. Den direkte støtte stiger som følge af mælkereformen
(godt 1,4 mia. euro) og indfasning af de nye medlemslande (godt 0,3 mia. euro),
samt som følge af, at der blev foretaget en lineær reduktion i budgetforslaget for
2005. Mælkereformen (oprindeligt vedtaget i 1999 med Dagsorden 2000)
indebærer en omlægning fra pris- og eksportstøtte til direkte støtte. På
markedsordningerne indebærer mælkereformen derfor omvendt et fald på 1,1
mia. euro.
Markedsordningerne påvirkes herudover af øgede interventionsudgifter
vedrørende korn på 0,4 mia. euro som følge af den store høst i 2004, hvortil
kommer en merudgift på 158 mio. euro som følge af, at Kommissionen har
forudsat en gennemsnitlig euro-dollar-vekselskurs på 131 (US-dollar pr. 100
euro), hvor den anvendte kurs på budgettet for 2005 er 125. Den højere eurokurs
indebærer en større forskel mellem interne EU-priser i euro og
verdensmarkedspriser i dollar, og derfor isoleret set et øget behov for bevillinger
til markedsstøtte.
Kommissionen oplyser, at man i lighed med tidligere år vil fremsætte
ændringsforslag til budgetforslaget for landbrugsområdet i oktober i lyset af evt.
ændringer i forventninger til priserne på landbrugsprodukter og valutakurser.
Udgiftskategori 1b (landdistriktsudvikling)
Af de samlede udgifter på 7,8 mia. euro vedrører 5,7 mia. euro EU15-landene,
svarende til de fastlagte udgiftslofter for EU15 på 5.020 mio. euro, med tillæg af
modulationen på 655 mio. euro. For de nye medlemslande svarer udgifterne på
2.096 mio. euro til de fastlagte forpligtelseslofter i København.
Modulationen fra kategori 1a til kategori 1b, som slår igennem for første gang på
budgettet for 2006, foreslås af Kommissionen teknisk gennemført ved at indføre
en fodnote til kategori 1 i de finansielle perspektiver, dvs. uden en egentlig
ændring af de fastlagte udgiftslofter under de to kategorier. Modulationen er
forudsat fuldt neutral i forhold til det samlede udgiftsloft under kategori 1.
Udgiftskategori 2 - Strukturforanstaltninger
Kommissionens budgetforslag indebærer samlede forpligtelsesbevillinger til
strukturforanstaltninger på ca. 44,6 mia. euro i 2006, svarende til en stigning på
2,1 mia. euro eller 5 pct. i forhold til 2005,
jf. tabel 3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
188181_0006.png
6
Tabel 3. Forslag til budget-2006 for kategori 2 (strukturfonde)
(mio. euro, årets priser)
Budget 2005 Kommissione
ns forslag for
2006
37.291
27.283
3.544
3.911
2.553
5.132
42.423
18
32.396
38.523
28.472
3.405
3.988
2.658
6.032
44.555
62
35.640
3.243
10 pct.
Forskel
2005-2006
(Euro)
1.231
1.189
-139
78
105
900
2.132
Forskel
2005-2006
(pct.)
3 pct.
4 pct.
-4 pct.
2 pct.
4 pct.
18 pct.
5 pct.
Forpligtelsesbevillinger
Strukturfonde
- Mål 1: Tilbagestående regioner
- Mål 2: Regioner med strukturproblemer
- Mål 3: Beskæftigelse, uddannelse m.v..
- Andet
Samhørighedsfonden
Udgiftskategori 2 i alt
margen
Betalingsbevillinger
I henhold til Dagsorden 2000-aftalen vedtaget af Det Europæiske Råd i Berlin i
1999 udgør de finansielle perspektiver for kategori 2, strukturforanstaltninger
udgiftsmål og ikke udgiftslofter, således som det er tilfældet for de fleste andre
udgiftskategorier. De foreslåede forpligtelsesbevillinger for 2006 er derfor stort
set identiske med de finansielle perspektiver, som i lyset af udvidelsen med ti nye
lande blev justeret i København i 2002. Der er dog en mindre margen på 62 mio.
euro, der skyldes, at Irland ikke længere kvalificerer til støtte fra
Samhørighedsfonden, som forudsætter et velstandsniveau på under 90 pct. af
EU-gennemsnittet. Stigningen vedrørende Samhørighedsfonden på 18 pct.
skyldes alene en stigning på 35 pct. i allokeringen til de nye medlemslande i
forlængelse af aftalen i København.
Betalingsbevillingerne udgør på Kommissionens budgetforslag 35,6 mia. euro,
hvilket er udtryk for en stigning på 10 pct. i forhold til 2005. Stigningen afspejler
særligt en forventet, bedre, bevillingsudnyttelse end tidligere. Betalingerne svarer
til 95 pct. af forpligtelsesbevillingerne vedr. de generelle
strukturfondsprogrammer og 90 pct. vedr. fællesskabsinitiativer.
Den forbedrede implementering afspejles også i 2004-regnskabet, hvor der var et
merforbrug i forhold til betalingsbevillingen for strukturforanstaltninger, der blev
dækket via en overførsel af 1,7 mia. euro fra landbrugsområdet (kategori 1). For
2003-regnskabet var der til sammenligning tale om et overskud på
betalingsbevillingerne for strukturforanstaltninger på 3,1 mia. euro.
Udgiftskategori 2 udgør ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet har det
sidste ord. Da forpligtelsesbevillingerne reelt er fastsat udfra de finansielle
perspektiver, jf. ovenfor, knytter Parlamentets indflydelse sig i praksis til
betalingsbevillingerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
188181_0007.png
7
Udgiftskategori 3 - Interne politikker
Kommissionens budgetforslag for kategori 3, interne politikker indebærer
forpligtelsesbevillinger på godt 9,2 mia. euro i 2006, hvilket er udtryk for en
nettostigning på 166 mio. euro eller 4 pct. i forhold til 2005,
jf. tabel 4.
Budgetforslaget indebærer en margen på 167 mio. euro. Kommissionen
bemærker, at budgettet for kategori 3 afspejler en række af hovedprioriteterne for
2006, herunder øget velstand, med et løft i de samlede midler under
forskningsrammeprogrammet fra 5.047 mio. euro i 2005 til 5.285 mio. euro i
2006, en stigning på knap 5 pct. Løftet i betalingsbevillinger afspejler afløb på
tidligere års forpligtelser, idet 2006 samtidig er slutåret for flertallet af
programmerne.
Udgiftskategori 3 indeholder bevillinger til en række agenturer og centre, for
hvilke Kommissionen generelt foreslår en forøget bevilling til i alt 290 mio. euro,
en stigning på 19 pct. i forhold til 2005. Dette begrundes bl.a. med, at en række
agenturer er under opbygning.
Tabel 4. Forslag til budget-2006 for kategori 3 (interne politikker)
(mio. euro, årets priser)
Budget 2005 Kommissione
ns forslag for
2006
83
290
170
41
1.298
235
3.253
1.317
366
106
58
802
77
121
548
146
54
86
9.052
-40
61
289
177
40
1.340
237
3.458
1.363
330
108
61
793
66
143
548
76
50
77
9.218
167
Forskel
2005-2006
(Euro)
-22
-2
7
-1
42
2
205
46
-36
2
3
-8
-11
23
0
-70
-4
-9
166
Forskel
2005-2006
(pct.)
-27 pct.
-1 pct.
4 pct.
-2 pct.
3 pct.
1 pct.
6 pct.
4 pct.
-10 pct.
2 pct.
6 pct.
-1 pct.
-14 pct.
19 pct.
0 pct.
-48 pct.
-7 pct.
-10 pct.
2 pct.
Forpligtelsesbevillinger
Økonomiske og finansielle anliggender
Erhvervspolitik*
Beskæftigelse og sociale anliggender
Landbrug og udvikling af landdistrikter
Energi og transport*
Miljø
Forskning*
Informationssamfundet*
Direkte forskning*
Fiskeri*
Beskatning og toldunion
Uddannelse og kultur
Presse og kommunikation
Sundhed og forbrugerbeskyttelse
Frihed, retfærdighed og sikkerhed
Udvidelse
Statistikker
Andet
Udgiftskategori 2 i alt
Margen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
188181_0008.png
8
Betalingsbevillinger
7.924
8.836
912
12 pct.
* Området indgår helt eller delvist i det sjette rammeprogram for forskning og
teknologisk udvikling, som på budgetforslaget for 2005 udgør i alt 5.285 mio. euro.
Hele udgiftskategori 3 udgøres af ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet
har det sidste ord og traditionelt har mange interesser. Godt 4/5 af udgifterne er
imidlertid allerede planlagt ved flerårige programmer vedtaget af Rådet og
Parlamentet ved fælles beslutningstagen, hvilket begrænser muligheden for
omprioriteringer i budgetforhandlingerne.
Udgiftskategori 4. Eksterne politikker
Udgiftsområde 4 omfatter EU's eksterne politikker med undtagelse af
udvidelsesprocessen (som finansieres under kategori 7, førtiltrædelsesstøtte) og
Den Europæiske Udviklingsfond (EUF).
Kommissionens budgetforslag for kategori 4 indebærer forpligtelsesbevillinger på
knap 5,4 mia. euro. i 2006, en stigning på 76 mio. euro eller 1,4 pct. i forhold til
2005,
jf. tabel 5.
Denne stigning er dog baseret på et 2005-budget tillagt 98 mio.
euro til tsunamiindsatsen via ændringsforslag nr. 3 til 2005-budgettet, hvor der
aktuelt afsøges muligheder for finansiering inden for udgiftsloftet. Fraregnes dette
ændringsforslag, er stigningen på 2006-budgettet på 174 mio. euro eller 3,3 pct.
Tabel 5. Forslag til budget-2006 for kategori 4 (eksterne politikker)
(mio. euro, årets priser)
Budget 2005 Kommissione
ns forslag
2006
484
467
1.048
311
732
166
97
62
794
496
660
5.317
-198
5.476
505
461
1.089
301
795
165
102
62
781
500
632
5.393
-124
5.357
-119
-2 pct.
Forskel
2005-2006
(Euro)
21
-6
40
-9
63
-1
4
0
-13
5
-28
76
Forskel
2005-2006
(pct.)
4 pct.
-1 pct.
4 pct.
-3 pct.
9 pct.
-1 pct.
4 pct.
0 pct.
-2 pct.
1 pct.
-4 pct.
1 pct.
Forpligtelsesbevillinger
Østeuropa, Kaukasus og Centralasien
Vestbalkan
Middelhavsområdet og Mellemøsten,
herunder Irak
Latinamerika
Asien, inkl. Afghanistan*
Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet
Multilaterale forhold og eksterne forbindelse
Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik
Udviklingssamarbejdspolitik og sektor-
strategier, herunder især fødevarebistand
Humanitær bistand
Andet (inkl. internationale fiskeriaftaler)
Udgiftskategori 4 i alt
Margen
Betalingsbevillinger i alt
* Inkl. ændringsforslag nr. 3 til 2005-budgettet, med forslag fra Kommissionen om
at afsætte 98 mio. yderligere i 2005 som opfølgning på tsunami-katastrofen.
Kommissionens budgetforslag indebærer en overskridelse af loftet på 124 mio.
euro, som foreslås finansieret via fleksibilitetsinstrumentet. Overskridelsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
188181_0009.png
9
begrundes med behovet for midler til genopbygningen efter tsunami-katastrofen
(indgår under Asien-budgetlinjen), hvor EU har forpligtet sig til at afsætte samlet
350 mio. euro i 2005 og 2006, hvoraf Kommissionen har forudsat 180 mio. euro
finansieret over 2006-budgettet.
Budgetforslaget er ifølge Kommissionen udtryk for, at budgetterne for
programmerne til støtte for nabolandene (det sydlige middelhavsområde,
Østeuropa og Vestbalkan) konsolideres yderligere på det højere niveau, som man
nåede op på efter de betydelige forhøjelser, der blev vedtaget på 2004-budgettet.
Kommissionen foreslår et uændret budget for den Fælles Udenrigs- og
Sikkerhedspolitik (FUSP). Bevillingerne vedrørende Irak fastholdes tilsvarende
uændret i forhold til 2005 på 200 mio. euro. Vedrørende Afghanistan er 2006 det
sidste år i forhold til opfyldelsen af tilsagnet om samlet 1 mia. euro besluttet i
2002.
Bevillinger til Tyrkiet, Malta, Cypern og Kroatien er i 2004/2005 blevet overført
fra kategori 4 til andre kategorier uden en tilsvarende justering af udgiftsloftet,
hvorved der isoleret set er tilvejebragt 237 mio. euro årligt til andre formål under
kategori 4.
Udgiftskategori 4 indeholder både obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter.
Aftaler indgået med tredjepart, herunder fiskeriaftaler samt bidrag til
internationale organisationer udgør obligatoriske udgifter, hvor Rådet har det
sidste ord i budgetlægningsprocessen, mens Parlamentet har det sidste ord for
øvrige udgifter.
Udgiftskategori 5 - Administrative udgifter
I henhold til Kommissionen og de enkelte institutioners foreløbige budgetforslag
foreslås bevilget knap 6,7 mia. euro til administrative udgifter i 2006, hvilket er
udtryk for en stigning i de samlede administrative udgifter på 6,4 pct.,
jf. tabel 6.
Tabel 6. Forslag til budget-2006 for kategori 5 (administrative udgifter)
(Mio. euro, årets priser)
Budget
2005
Forslag for
2006
Forskel
2005-2006
(Euro)
244
70
34
22
6
5
4
1
1
404
Forskel
2005-2006
(pct.)
6 pct.
5 pct.
6 pct.
9 pct.
6 pct.
5 pct.
7 pct.
6 pct.
25 pct.
6 pct.
Kommissionen (inkl. pensioner)
3.957
4.201
Parlamentet
1.272
1.342
Rådet
568
602
Domstolen
232
254
Revisionsretten
109
115
Det Økonomiske og Sociale Udvalg
104
109
Regionsudvalget
60
64
Ombudsmanden
7
8
Databeskyttelseskontoret
3
4
Udgiftskategori 5 i alt
6.697
6.293
Margen
67
10
Anm: Budgettallet for 2005 er opgjort inkl. ændringsbudgetterne 1-4 for 2005. Budgettallet for 2006
er baseret på Kommissionens og øvrige institutioners budgetforslag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
188181_0010.png
10
Institutionernes egne budgetforslag indebærer samlet en margen på 10 mio. euro
under kategori 5. Institutionerne angiver helt overvejende udgifter forbundet med
udvidelsen til personale, IT og bygninger/lokaleleje som hovedårsag til
stigningerne, der generelt for alle institutionerne ligger på 5-7 pct. i forhold til
2005.
Udgiftskategori 6 - Reserver
Der afsættes 458 mio. euro i reserver, heraf 229 mio. euro til lånegarantireserven
og 229 mio. euro i nødhjælpsreserve i overensstemmelse med de finansielle
perspektiver,
jf. tabel 1.
Udgiftskategori 7 - Førtiltrædelsesstøtte
Kommissionens budgetforslag indebærer, at der afsættes knap 2,5 mia. euro i
støtte til Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Cypern og Tyrkiet. Dette svarer til en
stigning på ca. 19 pct. i forhold til 2005,
jf. tabel
7.
Tabel 7. Forslag til budget-2006 for kategori 7 (førtiltrædelsesstøtte)
(Mio. euro, årets priser)
Forpligtelsesbevillinger
SAPARD
IPSA
PHARE
Tyrkiet
Cypern
Udgiftskategori 7 i alt
Margen
Betalingsbevillinger i alt
Budget
2005
250
526
899
286
120
2.081
1.391
3.287
Kommissionens
forslag 2006
300
585
977
480
139
2.481
1.085
3.152
Forskel
2005-2006
(Euro)
50
59
79
193
19
400
-135
Forskel
2005-2006
(pct.)
20 pct.
11 pct.
9 pct.
68 pct.
16 pct.
19 pct.
-4 pct.
Den store margen på knap 1,1 mia. euro skyldes, at udgiftslofterne ikke blev
nedsat efter optagelsen af de 10 nye medlemslande i 2004.
Hovedsigtet med udgiftsområdets programmer, SAPARD (landbrug), ISPA
(strukturstøtte) og PHARE (generel førtiltrædelsesstøtte) er at hjælpe
kandidatlandenes landbrugssektorer, infrastruktur og administrative kapacitet mv.
til optagelse i fællesskabet. Udgifter til Tyrkiet er fra og med 2004 flyttet fra
kategori 4 til kategori 7, mens udgifterne vedr. Kroatien tilsvarende blev flyttet fra
2005.
De budgetterede udgifter er i overensstemmelse med den fastlagte køreplan for
Rumænien og Bulgarien, den reviderede tiltrædelsesstrategi for Tyrkiet og
tiltrædelsesstrategien for Kroatien. Udgifterne vedr. Cypern, der planlægges
anvendt til fremme af den økonomiske udvikling i det tyrkisk-cypriotiske
samfund, forudsætter en tiltræden af forslag om samlede midler til udviklingen på
259 mio. euro i 2005/2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
Betalingsbevillingen vedrører for en stor dels vedkommende afløb på tidligere års
forpligtelser, herunder 435 mio. euro i førtiltrædelsesstøtte til de 10 nye
medlemslande.
Udgifterne under udgiftskategori 7 er ikke-obligatoriske udgifter, hvor
Parlamentet har det sidste ord.
2. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på
EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af budgetforslaget vil ifølge Kommissionen medføre et dansk EU-
bidrag på 16,6 mia. kr. i 2006. Kommissionens budgetforslag for 2005 indebar en
dansk betaling på 16,3 mia.kr., som med det endeligt vedtagne budget blev
reduceret til 15,9 mia.kr. Aktuelt forventes det danske bidrag i 2005 at udgøre
15,4 mia. kr., især som følge af, at der tilbageføres et overskud på 2,7 mia. euro fra
2004 til medlemslandene i 2005 (jf. ændringsforslag nr. 4 til 2005-budgettet). Der
kan komme yderligere ændringsforslag med konsekvenser for det danske 2005-
bidrag.
4. Europarlamentets holdning
Europarlamentets holdning er endnu ikke kendt.
5. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Rådets overordnede prioriteter for
2006-budgettet forud for mødet i ECOFIN den 8. marts 2005.
6. Holdning
Andre landes holdning
ECOFIN vedtog den 8. marts 2005 en række overordnede prioriteter vedrørende
2006-budgettet, der indikerer Rådets holdning på de enkelte budgetkategorier.
Med hensyn til
kategori 1, landbrug,
lægger Rådet vægt på retvisende
betalingsbevillingerne. Holland, Tyskland, Sverige, Østrig og Danmark har i
forlængelse heraf ønsket en generel nedjustering af de af Kommissionen
foreslåede betalingsbevillinger. Omvendt har en række lande afvist reduktioner,
idet man vil afvente det ændringsforslag, som Kommissionen fremsætter til
efteråret. Der ventes bred tilslutning til at håndtere modulationen fra kategori 1a
til kategori 1b gennem en fodnote som foreslået af Kommissionen, med
understregning af, at der er tale om en teknisk løsning, og at der ikke dermed er
åbnet for justeringer i de finansielle perspektiver.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Angående
kategori 2, strukturfonde,
lægger Rådet vægt på, at indsatsen for en mere
præcis budgettering bliver fortsat i samarbejde mellem Kommissionen og
medlemslandene. Det er efterfølgende generelt anerkendt, at implementeringen af
strukturfondsmidler er forbedret. En række af de traditionelt budgetrestriktive
lande finder dog, at en vis reduktion af betalingsbevillingerne er velbegrundet. De
sydlige lande og de nye medlemslande støtter omvendt generelt Kommissionens
forslag.
For
kategori 3, interne politikker
lægger Rådet vægt på, at der sikres en tilstrækkelig
margen til nye prioriteringer. Samtidig fremhævede Rådet vigtigheden af at sikre
tilstrækkelige midler til initiativer vedrørende Lissabon-strategien. Der ventes
generel opbakning til en øget margen, herunder via reduktioner i merudgifterne
vedrørende agenturer.
For så vidt angår
kategori 4, eksterne politikker,
lægger Rådet vægt på, at alle
programmer og initiativer skal finansieres inden for loftet, og erindrede om
forpligtelsen til at sikre en margen. Rådet fandt samtidig, at det større udgiftsloft
kombineret med, at udgifter vedr. Tyrkiet, Kroatien, Cypern og Malta finansieres
over andre kategorier, indebærer, at der via omprioritering kan tilvejebringes
betydelige nye midler til rekonstruktionen efter tsunamien samt indsatsen vedr.
Irak. Der ventes bred opbakning til at prioritere indsatsen vedr. tsunami,
Afghanistan og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) inden for
udgiftsloftet.
Vedr.
kategori 5, administrative udgifter
lægger Rådet vægt på, at der sikres en
tilstrækkelig margen til uforudsete udgifter, og at institutionernes budgettering
afspejler reelle behov. Der ventes bred opbakning til at pålægge institutionerne et
generelt effektiviseringskrav, bl.a. afspejlende den stramme budgetsituation i
medlemslandene, idet der generelt kan accepteres stigninger direkte begrundet i
udvidelsen.
Angående
kategorierne 6-8
har Rådet ikke tilkendegivet særlige bemærkninger.
Der forventes en drøftelse mellem det kommende UK-formandskab, der
varetager budget-2006 processen, Kommissionen og Parlamentet forud for
ECOFIN’s 1. læsning den 15. juli, hvor mulighederne for aftaler med Parlamentet
vil blive afsøgt. Egentlige forhandlinger om budget-2006 forventes dog, som i
tidligere år, som udgangspunkt først indledt til efteråret.
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side lægges afgørende vægt på budgetdisciplin, herunder overholdelse
af udgiftslofterne i de finansielle perspektiver samt overholdelse af den inter-
institutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin. Der skal sikres en høj
grad af budgettilbageholdenhed og en tilstrækkelig margen til uforudsete udgifter.
Danmark er som udgangspunkt imod anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet. Fra
dansk side lægges stor vægt på, at budgettet er retvisende for den store del af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
budgettet, der fastlægges ved retsakter og programmer i andre Rådsregi. Der skal
generelt foretages en realistisk budgettering i henhold til det eksisterende
retsgrundlag, markedsforhold og muligheden for at afholde de pågældende
udgifter. I budgetproceduren er der dog også plads til at fremføre et mindre antal
særlige danske prioriteter.
Angående
kategori 1, landbrug
kan man fra dansk side støtte, at der afsættes
realistiske bevillinger til EU's markedsordninger (kategori 1a), under forbehold
for ændringer i markedsvilkårene. Vedrørende landdistriktsstøtte (kategori 1b)
lægges vægt på, at bevillingerne for de nye medlemslande er i overensstemmelse
med beslutningerne fra topmødet i København i 2002 og med
tiltrædelsestraktaten. Håndteringen af modulation fra kategori 1a til kategori 1b
gennem en fodnote, som foreslået af Kommissionen, kan støttes fra dansk side.
For
kategori 2, strukturfonde
kan man fra dansk side støtte, at der afsættes realistiske
betalingsbevillinger. Der lægges også her vægt på, at de indbudgetterede
betalingsbevillinger for de 10 nye medlemslande er i overensstemmelse med
beslutningerne på topmødet i København i 2002 og med tiltrædelsestraktaten.
For
kategori 3, interne politikker
lægges der fra dansk side vægt på, at der
tilvejebringes et større råderum til bl.a. uforudsete udgifter, jf. også den inter-
institutionelle aftale. Under hensyntagen til behovet for en tilstrækkelig margen vil
man fra dansk side prioritere bevillinger til forskning og RIA som led i
opfølgningen på Lissabon-målsætningerne. Et øget råderum vil bl.a. kunne
tilvejebringes gennem tilpasninger af de øvrige poster.
For
kategori 4, EU's eksterne politikker,
lægges fra dansk side vægt på, at loftet for
forpligtelser overholdes. Dette burde være muligt, ikke mindst i lyset af, at
bevillinger til Tyrkiet, Malta, Cypern og Kroatien i 2004/05 er overført fra
kategori 4, hvorved der er tilvejebragt 237 mio. euro årligt til andre formål under
kategori 4.
Inden for disse overordnede rammer vil Danmark:
Arbejde for, at EU lever op til sine forpligtelser i forhold til
genopbygningen efter tsunami-katastrofen i Asien.
Arbejde for, at støtten til genopbygningen af Afghanistan og Irak forbliver
af høj prioritet for EU.
Støtte eventuelle forslag om en begrænset forøgelse af budgettet for Den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).
Arbejde for, at EU fortsat yder et markant bidrag til bekæmpelse af den
globale fattigdom og opfyldelse af FN’s 2015-mål i opfølgning af de nye
EU bistandsmål for 2010.
Anføre, at der ikke bør ske reduktioner i MEDA-midlerne i forhold til
2005 for at kunne indfri ambitionerne om at fremme reformer og
demokratisering i EU’s mellemøstlige nabolande.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
Anføre, at EU’s nye naboer og det vestlige Balkan får den nødvendige
bistand med udgangspunkt i 2005-niveauet til at sikre stabilitet og en
positiv politisk og økonomisk udvikling.
Arbejde for, at budgettet afspejler dansk menneskerettighedspolitik og
EU’s markante menneskerettighedsprofil.
For
kategori 5, administrative udgifter
anlægger Danmark traditionelt en meget stram
og budgetansvarlig holdning. I forlængelse heraf lægger Danmark vægt på, at
loftet for forpligtelser overholdes, og at anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet
undgås. Der bør i stedet tilvejebringes en margen bl.a. til uforudsete udgifter.
Danmark lægger stor vægt på, at udviklingen i administrationsudgifterne afspejler
den stramme budgetsituation i medlemslandene. Danmark finder derfor,
At der i forhold til budgetforslaget bør tages højde for en
effektiviseringsgevinst i institutionerne, bl.a. som følge af ny IT-teknologi
og øget samarbejde mellem institutionerne.
At der bør ses kritisk på udgiftsstigninger udover den almindelige
inflationsudvikling, der ikke kan henføres til udvidelsen med de 10 nye
lande og forberedelsen vedr. Rumænien og Bulgarien.
At der for udvidelsesrelaterede udgifter tages højde for mulighederne for
indfasning og for at finde kvalificerede ansøgere.
Danmark lægger vægt på, at der afsættes tilstrækkelige midler under
kategori 7,
førtiltrædelsesstøtte
i overensstemmelse med den fastlagte køreplan for Rumænien
og Bulgarien, den reviderede tiltrædelsesstrategi for Tyrkiet og
tiltrædelsesstrategien for Kroatien. Danmark lægger endvidere vægt på
fastholdelse af allokeringen til Cypern.
For
betalingsbevillinger
lægger Danmark generelt vægt på en realistisk budgettering,
bl.a. baseret på mulighederne for at afholde de pågældende udgifter, således at det
undgås, at der henstår store uforbrugte midler ved udgangen af året.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
188181_0015.png
15
Bilag 1
Tabel 1: Kommissionens budgetforslag 2006 fordelt på politiske områder efter princ
om aktivitetsbaseret budgettering (ABB)
Politiske områder
Budget 2005
Total
bevilling
1
1. Økonomiske og finansielle anliggender
2. Virksomheder
3. Konkurrence
4. Beskæftigelse og sociale anliggender
5. Landbrug og landdistrikter
6. Energi og Transport
7. Miljø
8. Forskning
9. Informationssamfundet
10. Direkte forskning
11. Fiskeri
12. Indre marked
13. Regionalpolitik
14. Beskatning og told
15. Uddannelse og kultur
16. Presse og kommunikation
17. Helbreds- og forbrugerbeskyttelse
18. Retlige og Indre Anliggender
19. Eksterne anliggender
20. Handel
21. Udvikling og relationer til
AVS-landene
22. Udvidelse
23. Humanitær bistand
24. Svigbekæmpelse
25. Kommissionens politikkoordination og
juridiske rådgivning
26. Administration
27. Budget
28. Revision
29. Statistik
30. Pension
31. Reserver
453
393
89
11.579
53.724
1415
325
3.300
1.373
366
1.053
73
27.104
120
943
194
514
596
3.280
76
1.235
1.976
513
61
200
648
1.386
11
131
900
223
Antal
personer
2
538
1.045
867
909
1.243
1.161
694
1.779
1.146
2.347
366
584
692
564
661
959
946
443
2.734
587
1.943
570
176
418
1.709
4.037
657
104
797
Kommissionens forslag
for 2006
Total
Antal
bevilling
personer
3
4
436
397
99
11.937
55.817
1.463
332
3.508
1.423
330
1.082
74
28.629
131
940
192
558
604
3.394
83
1.227
2.194
519
66
216
664
1.158
12
133
945
229
572
1.052
900
926
1.320
1.165
701
1.736
1.189
2.356
386
614
707
607
638
1.014
967
505
2.705
634
2.094
611
190
417
1.722
4.105
692
105
811
Forskel
2005-2006
Total
Antal
bevilling
personer
3/1
4-2
-3,8%
0,8%
11,2%
3,1%
3,9%
3,4%
2,1%
6,3%
3,7%
-9,9%
2,7%
1,2%
5,6%
8,9%
-0,4%
-0,9%
8,5%
1,3%
3,5%
8,8%
-0,7%
11,0%
1,2%
7,1%
7,9%
2,5%
-16,5%
9,1%
1,4%
5,1%
2,7%
34
7
33
17
77
4
7
-43
43
9
20
30
15
43
-23
55
21
62
-29
47
151
41
14
-1
13
68
35
1
14
Kommissionen i alt
114.258
30.676
118.791
31.441
4,0%
765
Anm: Alle beløb er angivet i mio. euro, årets priser. Tillagt øvrige institutioners udgifter på 2.497 mio. euro
budgetforslagets samlede 2006-forpligtelse på 121.288 mio. euro,
jf. tabel 1.