Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2676 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
7. juli 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 –
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 –
vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget
på dagsordenen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0002.png
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
7. juli 2005
FVM 286
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005
1.
Formandskabets arbejdsprogram
KOM-dokument foreligger ikke
Præsentation
Side 3
2.
Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger
KOM (2005) 221
Præsentation
Side 6
3.
Fiskeriaftale EU/Marokko
KOM-dokument foreligger ikke
Vedtagelse af forhandlingsdirektiver (formentlig a-punkt)
Side 6
4.
(Evt.) Kommissionens hasteforanstaltninger for ansjoser
KOM-dokument foreligger ikke
Vedtagelse
Side 8
5.
(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling
af landdistrikterne (Programperiode 2007–2013)
KOM (2005) 304
Præsentation
Side 10
Forslag til Rådets forordning
(a) om den fælles markedsordning for sukker
(b) om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den
6.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtte-
ordninger for landbrugere
(c) om indførelse af en midlertidig ordning med henblik på omstrukturering af sukkerindu-
strien i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om
finansiering af den fælles landbrugspolitik
KOM (2005) 263
Drøftelse
Side 15
7.
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2075/92 om den fælles
markedsordning for råtobak
KOM (2005) 235
Vedtagelse (a-punkt)
Side 26
Forslag til Rådets beslutning om ligestilling af visse tredjelandes kontrol med
vedligeholdelsesavl
KOM (2005) 226
Vedtagelse (a-punkt)
Side 27
9.
Fiskeriaftale EU/Grønland
KOM-dokument foreligger ikke
Vedtagelse af forhandlingsdirektiver (a-punkt)
Side 29
8.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0004.png
4
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 18. juli 2005
1.
Formandskabets arbejdsprogram
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Det forventes, at Storbritannien under sit formandskab i anden halvdel af 2005 overordnet vil
arbejde for forenkling og forbedring af lovgivningen på fiskeri- og landbrugsområdet samt indlede
en drøftelse af betydningen af klimaforandringer for landbrugssektoren. Fokus vil endvidere være
på vedtagelsen af en reform af markedsordningen for sukker, fremskridt i WTO forhandlingerne
samt udviklingen af et bæredygtigt fiskeri gennem vedtagelse af bevarelsesforanstaltninger samt
vedtagelse af fiskerifonden for 2007-2013. Formandskabets program har i sig selv ingen
konsekvenser for Danmark.
Baggrund
Storbritannien vil på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 præsentere
programmet for sit formandskab i andet halvår af 2005 vedrørende fødevarer,
landbrug og fiskeri.
Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005
med henblik på præsentation.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er
tale om stillingtagen til konkrete forslag.
Formål og indhold
Det britiske formandskabsprogram er udarbejdet i overensstemmelse med det
flerårige strategiske program for 2004-2006 (udarbejdet af Irland, Nederlandene,
Luxembourg, Storbritannien, Østrig og Finland) samt det operationelle årlige
program for 2005 (udarbejdet af Luxembourg og Storbritannien). Storbritannien
forventes at lægge vægt på følgende temaer:
Landbrug og fødevarer
Det britiske formandskab vil sætte yderligere fokus på arbejdet med at forenkle og
forbedre lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik blandt andet på
baggrund af en rapport fra Kommissionen. Formandskabet ønsker efter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
vedtagelsen af forordningen for den nye landdistriktspolitik 2007-2013 at opnå
enighed om fælles strategiske retningslinjer for landdistriktspolitikken i løbet af
efteråret 2005.
Endvidere vil formandskabet bestræbe sig på at få vedtaget reformen af
markedsordningen for sukker i november 2005 forud for WTO-ministermødet i
Hong Kong i december 2005. På ministermødet i Hong Kong forventes der at
blive indgået en ny WTO-aftale, og det må forventes, at der løbende vil blive
orienteret om status for forhandlingerne.
På det internationale plan vil de forskellige forhandlinger fortsætte og
formandskabet ønsker, at Rådet jævnligt orienteres om udviklingen i de forskellige
forhandlinger, herunder navnlig forhandlingerne om vin, bananer og ris.
På baggrund af medlemsstaternes erfaringer ønsker formandskabet at fortsætte
drøftelserne om spørgsmålet om sameksistens mellem genetisk modificerede
afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder. Kommissionen forventes
endvidere at præsentere en rapport om emnet.
På det uformelle rådsmøde (landbrug) den 9.-12. september 2005 forventes
formandskabet at sætte fokus på klimaændringernes betydning for fremtidens
landbrug.
Fiskeri
Det britiske formandskab vil fortsætte arbejdet med reform af den fælles
fiskeripolitik, idet der vil blive lagt vægt på udviklingen af et bæredygtigt fiskeri
gennem vedtagelse af en række forslag om bevarelsesforanstaltninger. Endvidere vil
formandskabet arbejde for, at der opnås enighed om den nye Europæiske
Fiskerifond samt drøfte forslaget om finansiering af aktioner der ikke er omfattet af
Den Europæiske Fiskerifond.
Det løbende arbejde i Rådet vil under det britiske formandskab ifølge de foreløbige
rådsmødedagsordner indebære præsentation og behandling af blandt andet følgende
sager:
Landbrug og fødevarer
Forslag om reform af den fælles markedsordning for sukker
Fælles strategiske retningslinjer for den nye landdistriktspolitik
Forslag til aftaler om handel med vin med USA og Australien
Rapport fra Kommissionen om forenkling og forbedring af lovgivningen
vedrørende den fælles landbrugspolitik
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Afslutning af artikel XXVIII-forhandlinger om ris med Thailand
Forslag om reform af markedsordningen for hør og hamp
Rapport fra Kommissionen om GM-sameksistens
Forslag vedrørende mælkesektoren
Tekniske ændringer af den fælles markedsordning for tobak og den fælles
markedsordning for vin
Forslag om ændring af økologiforordningen
Forslag om ændring af forordningen om informationsforanstaltninger om
den fælles landbrugspolitik
Forslag om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder.
Fiskeri
Forslag om fastsættelse af TAC/kvoter for 2006
Drøftelse af ændringer til Rådets arbejdsmetoder i forbindelse med den
årlige fastsættelse af TAC
Forslag om fastsættelse af referencepriser for 2006
Forslag om Den Europæiske Fiskerifond
Forslag om fiskeriforvaltning i Middelhavet
Forslag om genopretningsplaner, herunder for torsk i Østersøen
Forslag om forbud mod bundtrawl ved Azorerne, Madeira og De Kanariske
Øer
Aftale med Norge
Forslag om tekniske bevaringsforanstaltninger for fiskeri i Østersøen,
Bælterne og Øresund
Drøftelse af fiskeriforvaltningen i Østersøen
Drøftelse af muligheder for at udvide foranstaltninger til genopretning af
bestande
Handlingsplan om forenkling af den fælles fiskeripolitik
Forslag om finansiering af aktioner der ikke er omfattet af Den Europæiske
Fiskerifond.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om programmet.
Konsekvenser
Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Programmet tager i et vist omfang sigte på at højne
beskyttelsesniveauet.
Høring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0007.png
7
§2-udvalget (landbrug) og §5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om programmet.
Landbrugsraadet støtter de prioriteringer, som formandskabet ifølge
Fødevareministeriet har opstillet for arbejdet under ”landbrug og fødevarer”.
Landbrugsraadet tager dog forbehold overfor EU’s finansielle ramme for 2007-
2013, som også må forventes forhandlet i indeværende halvår, indtil
formandskabets planer kendes nærmere.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de
britiske prioriteter for arbejdet til efterretning.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2.
Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til
beskyttelse af slagtekyllinger
KOM (2005) 221
Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.
3.
Fiskeriaftale EU/Marokko
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har via note fra rådssekretariatet af 12. maj 2005 fremsendt udkast til
forhandlingsdirektiver vedrørende en fiskeripartnerskabsaftale med Marokko. I udkastet tager
man udgangspunkt i Rådets forhandlingsmandat fra 1999 samt Rådets konklusioner fra 2004
vedrørende EU’s fiskeriaftaler med udviklingslande. Der sigtes på en så bred indgang som muligt
til forhandlinger med Marokko. Den tidligere fiskeriaftale udløb i 1999.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Baggrund
Kommissionen har via note fra rådssekretariatet af 12. maj 2005 fremsendt et
udkast til forhandlingsdirektiver om en fiskeripartnerskabsaftale med Marokko.
Udkastet til forhandlingsdirektiv sker med henvisning til Rådets henstilling af 26.
oktober 1999, der bemyndiger Kommissionen til at indføre en ny ramme for
relationerne i fiskerisektoren mellem EU og Kongeriget Marokko, og kan vedtages
af Rådet med kvalificeret flertal.
Udkastet er sat på dagsordenen på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri)
den 18. juli 2005 med henblik på vedtagelse, eventuelt som a-punkt.
Nærhedsprincippet
Sagen er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Rådet vedtog i 1999 en henstilling med henblik på at bemyndige Kommissionen til
at indføre en ny ramme for fiskeriforbindelserne med EU og Marokko med henblik
på afløsning af den tidligere aftale, der udløb i 1999. Der var tale om et
forhandlingsmandat samt en række forhandlingsdirektiver, som var meget brede, og
som lagde vægt på indgåelsen af en ny form for partnerskabsaftale i stedet for den
hidtidige traditionelle fiskeriaftale. Kommissionen afholdt en række
forhandlingsrunder, uden at de førte til en ny fiskeriaftale med Marokko. Den sidste
forhandlingsrunde i 1999 brød sammen, og siden 2001 har der ikke været formelle
kontakter med Marokko. Der er nu udsigt til, at forhandlinger om en ny fiskeriaftale
kan påbegyndes.
Kommissionen har via rådssekretariatet fremsendt udkast til en række nye
forhandlingsdirektiver om en fiskeripartnerskabsaftale med Marokko. I udkastet
tager man udgangspunkt i forhandlingsmandatet fra 1999 og Rådets konklusioner
fra 2004 vedrørende EU’s fiskeriaftaler med udviklingslande. Der sigtes på en så
bred indgang som muligt til forhandlingerne med Marokko. Der nævnes en række
målsætninger for en eventuel ny aftale med Marokko:
kun adgang for små EU fartøjer (”artisanal”) til Marokkos farvande
ingen fiskeri efter blæksprutte eller skaldyr (som forstås at være i dårlig stand)
en aftale som bygger på styrket dialog og samarbejde, og som bidrager til
udviklingen af et ansvarligt fiskeri, hvor en række målsætninger prioriteres
(videnskabeligt arbejde, investeringer, at fremme omsætning og hygiejne, at
fremme politiske målsætninger, at afvikle anvendelsen af drivgarn)
EU’s finansielle modydelse skal beregnes på grundlag af de tilgængelige
fiskerimuligheder og Marokkos forpligtelse til at opnå et bæredygtigt fiskeri
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0009.png
9
henvisning til en række internationale instrumenter, som er relevante for EU’s
eksterne fiskeri for eksempel UNCLOS, FAO’s handlingsplan vedrørende IUU
fishing, FN’s aftale om vandrende arter m.v.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at berøre danske fiskere.
Høring
§5-udvalget (fiskeri) blev hørt i 1999 i forbindelse med det oprindelige
forhandlingsmandat fra 1999 og havde ingen bemærkninger. §5-udvalget (fiskeri) er
ligeledes skriftligt blevet hørt om erhvervets interesse i fiskeri i marokkansk farvand
i forbindelse med dette udkast til forhandlingsdirektiver, men havde ingen
bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side kan tilslutte sig
forhandlingsdirektiverne, idet man fra dansk side lægger vægt på, at aftalen ikke
præjudicerer Vestsaharas fremtidige tilhørsforhold.
Generelle forventninger til andre landes holdning
Sagen har været drøftet på rådsarbejdsgruppeniveau. Udkastet forventes at kunne
opnå et kvalificeret flertal.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Udkast til forhandlingsdirektiver har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg.
Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. oktober 1999 i
forbindelse med vedtagelse af Rådets henstilling på rådsmødet (fiskeri) den 26.
oktober 1999, jf. samlenotat af 8. oktober 1999.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri.
4.
(Evt.) Kommissionens hasteforanstaltninger for ansjoser
KOM-dokument foreligger ikke
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0010.png
10
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har iværksat hasteforanstaltninger, der stopper fiskeriet af ansjos i Biscayen i tre
måneder fra 1. juli 2005. Meddelelsen sker på anbefaling af ICES (International Council for the
Exploration of the Sea) om øjeblikkeligt at stoppe dette fiskeri med henvisning til
ansjosbestandens dårlige tilstand i Biscayen. Medlemslandene kan indbringe Kommissionens
afgørelse for Rådet, der herefter kan træffe en anden afgørelse med kvalificeret flertal senest en
måned efter modtagelse af indbringelsen.
Baggrund
Kommissionen har med Kommissionens forordning (EF) nr. 1037/2005 af 1. juli
2005 om nødforanstaltninger til beskyttelse og genopretning af ansjosbestanden i
ICES-område VIII pr. 1. juli 2005 stoppet ansjosfiskeriet i Biscayen i tre måneder.
I henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og
bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik
(grundforordningen), kan Kommissionen træffe hasteforanstaltninger, der højst må
vare i 6 måneder. Hasteforanstaltningerne har øjeblikkelig virkning og meddeles til
de berørte medlemsstater. Medlemsstaterne kan indbringe Kommissionens
afgørelse for Rådet senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen. Rådet
kan herefter træffe en anden afgørelse med kvalificeret flertal senest en måned efter
modtagelse af indbringelsen.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005
med henblik på vedtagelse, idet Frankrig har indbragt sagen for Rådet.
Nærhedsprincippet
Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Kommissionen har med Kommissionens forordning (EF) nr. 1037/2005 af 1. juli
2005 om nødforanstaltninger til beskyttelse og genopretning af ansjosbestanden i
ICES-område VIII stoppet fiskeriet af ansjos i Biscayen i tre måneder fra 1. juli
2005. Foranstaltningen sker på anbefaling af ICES (International Council for the
Exploration of the Sea) om øjeblikkeligt at stoppe dette fiskeri med henvisning til
ansjosbestandens dårlige tilstand i Biscayen.
Kommissionen tilkendegiver samtidig, at man vil indkalde til møde i den
videnskabelige, tekniske og økonomiske komité for fiskeriet (STECF). I STECF
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0011.png
11
skal man analysere de senest fremkomne data, bl.a. fra forskningsinstitutter fra
Frankrig og Spanien, for at vurdere disse data i forhold til ICES’ tidligere
anbefaling. På baggrund af rådgivningen fra STECF vil Kommissionen revurdere
behovet for lukning af ansjosfiskeriet i Biscayen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen forventes ikke at berøre danske fiskere.
Høring
§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt ved skriftlig procedure og havde ingen
bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side kan tilslutte sig
indførelse af hasteforanstaltninger for ansjosfiskeriet med henblik på at lukke dette
fiskeri i tre måneder.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Frankrig har formelt indbragt sagen for Rådet.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5.
(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske
retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (Programperiode
2007–2013)
KOM (2005) 304
Nyt notat.
Resumé
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Kommissionen har fremlagt et forslag om fælles strategiske retningslinjer, som fastlagt i
landdistriktsforordningen 2007-2013, som der blev opnået politisk enighed om på rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 20.-21. juni 2005. De fælles strategiske retningslinjer udformes for at
sikre, at landdistriktspolitikken sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger
om bæredygtig vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det
Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2005) 304 af 5. juli 2005 fremsendt forslag til Rådets
beslutning om fælles strategiske retningslinjer for landdistriktsudvikling
(programperioden 2007-2013). Forslaget er oversendt til Rådet den 6. juli 2005.
Forslaget er den 7. juli 2005 endnu ikke modtaget i en dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i den nye landdistriktsforordnings artikel 9, stk.
2, og i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring
af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri)
den 18. juli 2005 med henblik på præsentation.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Formål og indhold
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. juni 2005 blev der opnået politisk
enighed om forslag til Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne
fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Det fremgår af kompromisforslagets artikel 9, at Rådet på fællesskabsniveau skal
vedtage strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne for
programmeringsperioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013 på baggrund af
de højt prioriterede mål for politikken, der er fastsat på EU-plan. En beslutning om
fælles strategiske retningslinjer skal vedtages senest fem måneder efter vedtagelsen
af forordningen. Med de fælles strategiske retningsliner som udgangspunkt skal der
i i slutningen af 2005 og i begyndelsen af 2006 udarbejdes nationale strategiplaner.
De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at landdistriktspolitikken
sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om bæredygtig
vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det
Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg. Endvidere skal strategien være med til at
sikre sammenhæng med EU-politikker vedrørende samhørighed, miljø og
strukturudvikling. Retningslinjerne skal endvidere medvirke til, at foranstaltningerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
for landdistriktsudvikling skaber mest mulig merværdi på EU-niveau, og til
gennemførelsen af landbrugsreformen.
I de strategiske retningslinjer beskrives, hvorledes den fælles landbrugspolitik i sin
helhed og landdistriktsudvikling i særdeleshed kan bidrage til målsætningerne om
konkurrenceevne og bæredygtig udvikling i EU. Landbrugsreformen fra 2003
hjælper med til at markedsorientere den europæiske landbrugssektor og skaber
større overensstemmelse mellem forbrugerønsker og landbruget. Politikken for
landdistriktsudvikling skal gå hånd i hånd hermed og fokusere på 3 områder:
Landbrugs- og fødevaresektoren, miljøet samt den bredere landdistriktsøkonomi og
befolkning.
Udgangspunktet på EU-niveau i landdistrikterne beskrives kortfattet.
Udfordringerne er blandt andet, at landdistrikterne i EU sammenlignet med
byområderne samlet set har
en lavere indkomst pr. indbygger,
færre kvinder på arbejdsmarkedet,
en mindre udviklet servicesektor,
færre højtuddannede, og
færre med adgang til bredbåndsforbindelser.
Det beskrives ligeledes, hvorledes land- og skovbrugssektoren stadig er en meget
væsentlig faktor i EU. Der er således en række udfordringer for landdistrikterne,
hvad angår vækst, job og bæredygtighed, men der er også muligheder i form af
vækst på nye områder såsom landlige herlighedsværdier, attraktive omgivelser,
turisme og deres rolle som ophav til naturressourcer. Landdistriktspolitikken for
perioden 2007-2013 skal bidrage til at nå målene gennem en strategisk tilgang til
konkurrenceevne, jobskabelse, innovation og en forbedret styring i programmerne.
Prioriteter for landdistriktsudviklingen 2007-2013
De strategiske retningslinier identificerer fællesskabets prioriteter, og præsenterer en
række aktioner for hver prioritet. Prioriteterne falder inden for de 4 akser i
landdistriktsforordningen:
Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne.
Forbedring af miljøet og landskabet.
Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af
landdistriktsøkonomien.
Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering (Leader).
Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (akse 1)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
Det overordnede mål er en stærk og dynamisk sektor via fokus på overførsel af
viden, innovation og prioriterede sektorer for investeringer i fysisk og menneskelig
kapital. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:
Facilitere innovation og adgang til forskningsresultater.
Bedre integration i fødevaresektoren, bl.a. gennem kvalitetsordninger og
rådgivning.
Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.
Skabe dynamisk iværksætteri i landbrugssektoren.
Skabe nye markeder for landbrugs- og skovbrugsprodukter, herunder non-
food produkter.
Forbedre miljøindsatsen i land- og skovbrug.
Omstrukturering af landbrugssektoren særligt i de nye medlemslande.
Særlige kombinationer af foranstaltninger målrettet yngre jordbrugere bør
overvejes.
Forbedring af miljøet og landskabet (akse 2)
Det overordnede mål er at bidrage til de tre prioriterede EU-politikker:
Biodiversitet, vand og klimaforandringer. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:
Fremme miljøydelser og dyrevelfærdsmæssig landbrugspraksis.
Bevare det dyrkede landskab.
Bekæmpe klimaforandringer ved hjælp af fremskridt inden for vedvarende
energi og bioenergi.
Styrke den økologiske produktionsmetode.
Fremme økonomiske og miljømæssige win-win initiativer, hvor miljø og
jobskabelse går hånd i hånd.
Fremme balancen mellem by og land.
Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af landdistriktsøkonomien (akse
3)
Det overordnede mål er at skabe beskæftigelsesmuligheder. Der skal særligt satses
på kapacitetsopbygning, tilegnelse af færdigheder og organisering af lokale
strategier. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:
Øge den økonomiske aktivitet og beskæftigelsesrater i den bredere
landdistriktsøkonomi.
Fremme kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet.
Udvikling af mikrovirksomheder.
Uddannelse af unge i traditionelle landlige færdigheder.
Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.
Udvikle forsyningen med og innovativ anvendelse af vedvarende
energikilder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
Fremme udviklingen af turisme.
Forbedre den lokale infrastruktur, særligt i de nye medlemsstater.
Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering - Leader (akse 4)
Målet er her at bidrage til målene under de tre andre akser, men også at bidrage til
forbedret styring af programmerne og mobilisering af landdistrikternes eget
udviklingspotentiale. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:
Opbygge lokal partnerskabs-kapacitet.
Fremme privat-offentligt partnerskab.
Fremme samarbejde og innovation.
Forbedre lokal styring.
De ovennævnte EU-prioriteter skal tilpasses de enkelte geografiske områder, for
hvilke der udarbejdes programmer. Når medlemsstaterne udarbejder nationale
strategier, skal de sikre synergi inden for og imellem akserne. De skal også vurdere,
hvordan der i strategien tages højde for andre strategier på EU-niveau såsom den
Økologiske Aktionsplan, Kommissionens seneste kommunikation om vedvarende
energi m.fl. Ikke mindst skal der sikres komplementaritet og sammenhæng mellem
aktioner, der finansieres af landdistriktsfonden og andre EU-fonde.
Rapporteringssystemet
Strategien forudsætter også et rapporteringssystem til at overvåge og evaluere
fremdriften af programmerne. Systemet skal bestå af en fælles ramme, der
indeholder et begrænset sæt fælles indikatorer og en fælles metodologi. Denne
suppleres med programspecifikke indikatorer for hvert enkelt programområde.
Evalueringen vil være fortløbende og indeholde bl.a. ex-ante-, midtvejs- og ex-post-
evalueringer på programniveau.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om
støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004. Landdistriktsforanstaltningerne på
skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2.
november 1996.
Konsekvenser
Forslaget har i sig selv ikke nogen konsekvenser, da der alene er tale om strategiske
retningslinjer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0016.png
16
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrugsraadet har fremsendt foreløbige bemærkninger og forbeholder sig ret til
at komme med yderligere bemærkninger set i lyset af, at forslaget først blev
fremlagt af Kommissionen den 5. juli 2005. Landbrugsraadet henviser endvidere til
afgivne høringssvar i forbindelse med forhandlingerne om forordningsforslaget.
Landbrugsraadet finder det positivt, at der i forbindelse med det kommende
landdistriktsprogram for perioden 2007-2013 udarbejdes strategiske retningslinjer,
hvorved en overordnet linje for den fælles politik sikres.
Landbrugsraadet deler i vid udstrækning Kommissionens syn på
landdistriktspolitikkens rolle som et naturligt supplement til den netop reformerede
fælles landbrugspolitik. Med øget fokus i landbrugspolitikken på
markedsorientering og bæredygtig udvikling er det naturligt, at
landdistriktspolitikken prioriteres som katalysator for vækst og udvikling samt natur
og miljø. Forhold, der netop er de bærende elementer i de danske prioriteter.
Landbrugserhvervet og de afledte aktiviteter spiller ifølge Landbrugsraadet en stor
rolle for landdistrikternes mulighed for at bidrage til, at EU kan nå Lissabon-
målsætningerne. Dette sikres navnlig i form af fokus på innovation, vækst,
udvikling og konkurrenceevne. Derfor bør netop disse områder ifølge
Landbrugsraadet være et bærende element i EU’s strategiske retningslinjer.
Kommissionen lægger vægt på, at landdistriktspolitikken skal målrettes tiltag, der
sikrer størst mulig virkningsgrad, hvilket er helt på linje med Landbrugsraadets
holdning – også for akse 3 og Leader-tilgangen. Ifølge Landbrugsraadet bør det
være kvaliteten og de forventede resultater af projekter, der skal være afgørende for,
hvor støtten tildeles.
FødevareIndustrien ønsker principielt at anføre vigtigheden af, at et nyt program
ikke tilrettelægges på måder herunder i form af støttepolitikker, som skaber nye
forvridninger mellem sektorer og regioner, også hvad angår de betydelige beløb, der
forventes at indgå i rammerne for programperioden. FødevareIndustrien anfører
endvidere, at landdistriktsprogrammet kun bør være understøttende for i øvrigt
selvbærende projekter. Kun herigennem sikres reel vækst og skabelse af
arbejdspladser i landdistrikterne.
FødevareIndustrien finder det helt centralt, at fødevaresektoren som helhed er
omfattet af programmet og adresseres under de relevante delelementer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
FødevareIndustrien henstiller derfor til, at dette rettes, så det eksplicit fremgår af
overskriften under akse 1. FødevareIndustrien finder det også helt centralt, at der i
et nyt program kan være fleksibilitet i medlemsstaternes prioritering af midler på de
4 akser, herunder at alle akser ikke nødvendigvis skal være omfattet i de enkelte
medlemsstaters programmer. Fra en dansk vinkel bør fokus være på innovation,
videnspredning og anvendelsen af ny teknologi herunder informationsteknologi
samt miljø.
Endvidere ser FødevareIndustrien meget gerne, at der gøres en aktiv indsats for, at
forskningsområdet inddrages som et prioriteret område i akse 1. Indsatsområder på
en række andre områder under akserne 3 og 4 findes kun lidt relevante i dansk
sammenhæng. FødevareIndustrien henviser til det nuværende program, hvor det
ifølge FødevareIndustrien havde været hensigtsmæssigt med langt større
fokusering.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side kan støttes
forslaget til strategiske retningslinjer.
Fra dansk side henholder man sig overordnet set til Folketingets vedtagelse af 5.
november 2002 (V13 under F11) vedrørende den fælles landbrugspolitik, hvor
regeringen opfordres til at arbejde for, at landdistriktspolitikken tillægges større
betydning og målrettes indsatser, der støtter forbrugerhensyn, fødevaresikkerhed,
fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd.
Fra dansk side lægges der endvidere overordnet vægt på, at det fælles indre marked
og den fælles landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, opretholdes og
udvikles. Den fælles landdistriktspolitik skal omfatte en udviklingsorienteret og
fremadrettet indsats, der fremmer bæredygtige og konkurrencedygtige
landdistrikter, både inden for og uden for jordbrugssektoren.
Landdistriktspolitikken skal baseres på en klar fælles EU-ramme, på
subsidiaritetshensynet og på transparens i udmøntningen af politikken.
Fra dansk side lægges der vægt på, at landdistriktspolitikken fremmer både vækst og
udvikling samt beskyttelse og bevaring af natur og miljø, herunder at forslaget
bidrager til at nå målene i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og
Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedygtige, vidensbaserede
økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social
bæredygtighed.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0018.png
18
Forslaget har endnu ikke været drøftet, men det må forventes, at der vil være
generel opbakning til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6. Forslag til Rådets forordning
(a) om den fælles markedsordning for sukker
(b) om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af
fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for
direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for
landbrugere
(c) om indførelse af en midlertidig ordning med henblik på
omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske
Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om
finansiering af den fælles landbrugspolitik
KOM (2005) 263
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag om reform af sukkersektoren. Forslaget sigter mod en større
markedsorientering af EU’s sukkersektor via en reduktion af den institutionelle sukkerpris med i
alt 39 % og etableringen af et midlertidigt omstruktureringsprogram. Omstruktureringsstøtten, der
er reserveret til blandt andet fremme af alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken, skal virke som
incitament til lukning af de mindst effektive sukkerfabrikker og således bevirke en reduktion af
den interne produktion. Roedyrkerne tilbydes en kompensation i form af en afkoblet støtte, der
beregnes som 60 % af det forventede indkomsttab ved prisnedsættelsen og udbetales under
enkeltbetalingsordningen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2005) 263 af 22. juni 2005 fremsendt forslag til
Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukkersektoren, forslag til
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler
for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
forslag til Rådets forordning om etablering af en midlertidig ordning for
omstrukturering af sukkerindustrien i EU og ændring af Rådets forordning (EF)
1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er oversendt til
Rådet den 22. juni 2005. Forslaget er den 5. juli 2005 modtaget i en dansk
sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Størstedelen af EU’s markedsordninger har for nylig undergået omfattende
reformer, som indebærer større markedsorientering og introduktionen af den
afkoblede støtte, enkeltbetalingsordningen og krydsoverensstemmelse. I
modsætning hertil har den nuværende markedsordning for sukker, (RFO (EF) nr.
1260/2001), som er vedtaget i 1968, kun været underlagt begrænsede ændringer.
Den nuværende markedsordning udløber 1. juli 2006.
I henhold til markedsordningen for sukker var Kommissionen forpligtet til i 2003
at udarbejde en rapport om sukkersektoren eventuelt ledsaget af passende forslag.
Rapporten af september 2003 gjorde blandt andet rede for, at forskellen mellem
EU- og verdensmarkedsprisen er blevet større samtidig med, at EU har indgået nye
internationale forpligtelser (EBA-initiativet). Det blev fremført, at der under disse
omstændigheder er risiko for en forøgelse af den strukturelle overskudsproduktion
samtidig med, at det nuværende kvotesystem ikke giver sektoren noget incitament
til at tilpasse sig. I forbindelse med rapporten fremsendte Kommissionen en
meddelelse til Rådet om opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa for
blandt andet sukkersektoren. Meddelelsen blev drøftet på flere møder i Rådet i
efteråret 2003, og blev i juli 2004 fulgt op med en ny meddelelse, der konkretiserede
reformmulighederne for sukkersektoren.
Efterfølgende er det ved afgørelse i en panelsag ved WTO fastslået, at EU’s
sukkerordning er i modstrid med WTO-reglerne. Det konkluderes, at EU’s eksport
af C-sukker (sukker, der er produceret uden for kvote og eksporteres uden
eksportstøtte) som konsekvens af den høje støtte til A- og B-sukker er kryds-
subsidieret, samt at reeksporten af sukker, der er importeret via præferenceaftaler,
skal medregnes under WTO-loftet for EU-sukker, der må eksporteres med
restitutioner. Afgørelsen betyder, at med henblik på at respektere det
mængdemæssige WTO-loft for subsidieret eksport af sukker skal der uanset
udfaldet af forhandlingerne om reformen ske en reduktion af EU’s sukkereksport.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri)
den 18. juli 2005 med henblik på orienterende drøftelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Formål og indhold
Reformforslaget har via en større markedsorientering til formål at gøre
sukkersektoren bæredygtig og herved at opfylde internationale forpligtelser under
samtidig hensyntagen til stabiliteten for henholdsvis forbrugere og for de berørte
landbrugere. I henhold til forslaget skal dette overordnet ske ved hjælp af følgende
elementer: En reduktion af sukkerprisen, en frivillig omstruktureringsordning med
et incitament for de mindst effektive sukkerfabrikanter til at afgive kvote, samt ved
ydelsen af kompensation til roe-dyrkerne. Mere detaljeret indeholder forslaget
følgende:
Kommissionens forslag indeholder tre delforslag, som omhandler
markedsordningen for sukkersektoren, en midlertidig omstruktureringsordning for
sukkersektoren, samt kompensationen til sukkerroe-dyrkerne.
Markedsordningen for sukker
Reformen af markedsordningen skal træde i kraft fra 1. juli 2006, som er
udløbsdatoen for den nuværende markedsordning. Bestemmelserne om priser,
kvote og intern markedsstyring vil være gældende til og med markedsåret
2014/2015. Der foreslås en revision af kvoterne i 2010 med mulighed for en lineær
reduktion på baggrund af en vurdering af resultaterne af
omstruktureringsordningen, mens der med henblik på at give industrien mulighed
for langtidsplanlægning ikke foreslås en midtvejsrevision af de øvrige elementer af
reformen.
Den nuværende interventionspris for sukker afskaffes og erstattes af en institutionel
referencepris, der skal tjene som indikator for anvendelse af mekanismerne for
markedsstyring, navnlig støtte til privat oplagring. Referenceprisen reduceres
gennem tre trin fra 631,9 €/ton i 2006/2007 (svarende til det nuværende niveau for
interventionsprisen), til 476,5 €/t i 2007/2008, 449,9 €/t i 2008/2009 og 385,5
€/ton fra 2009/2010 og fremefter. Dette er en samlet reduktion af referenceprisen
på 39 %.
For sukker-fabrikanterne bliver den effektive referencepris for hvidt sukker reelt
reduceret med de 39 % over to år frem til 2007/2008. Det skyldes, at der i
2006/2007 indføres en afgift, som opkræves hos sukkerfabrikanterne med henblik
på finansiering af omstruktureringsordningen. Se tabel 1.1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
Minimumsprisen bevares for sukkerroer, men reduceres med i alt 42,6 % over to år
fra det nuværende vejede niveau på 43,63 €/ton til 32,86 €/ton i 2006/2007 og
25,05 €/ton fra 2007/2008 og fremefter. Reglerne for brancheaftaler mellem roe-
dyrkere og sukkerfabrikanter videreføres i store træk uændret. Forskellen mellem
prisfaldet for sukker og sukkerroer skyldes, at det nuværende forhold mellem
interventionsprisen for sukker og minimumsprisen for sukkerroer udgør 58%
(omregnet i sukkerækvivalens med et sukker indhold på 13 %), foreslås ændret til et
forhold, hvor minimumsprisen for sukkerroer udgør 50 % af referenceprisen på
sukker.
Medlemslandenes nuværende A- og B-kvoter (der adskiller sig ved at være pålagt
produktionsafgifter af forskellig størrelse, og hvor A-kvoten historisk er fastlagt på
baggrund af det interne forbrug) slås sammen til en samlet kvote pr. land. For ikke
at gennemtvinge en reduktion af produktionen hos de mest konkurrencedygtige
fabrikanter, kan der tildeles tillægskvote inden for et samlet EU-loft på 1 mio. tons,
der er fordelt på medlemsstater. Tillægskvoterne er forbeholdt de sukkerfabrikanter,
der har produceret C-sukker i 2004/2005, og kan købes mod betaling af et engangs-
beløb på 730 €/ton. Danmark får tildelt en kvote på 420.746 tons, svarende til den
tidligere A- og B-kvote og får desuden mulighed for tillægskvoter inden for et loft
på 31.720 tons.
Sukker, der produceres uden for kvote, skal
anvendes til industriel forarbejdning fx til kemiske eller farmaceutiske
produkter,
overføres til næste års kvote, eller
anvendes til en særlig forsyningsordning for ydre regioner.
Anvendes sukkeret ikke inden for disse muligheder, skal det pålægges en
ekstraafgift, som fastsættes af Kommissionen på et niveau, der hindrer
akkumulation af sukker uden for kvote således, at dette sukker ikke skaber ubalance
på markedet eller bevirker en overskridelse af WTO-loftet for subsidieret eksport.
Den nuværende isoglukose-kvote på 507.680 tons forøges med i alt 300.000 tons
kvote fordelt over en treårig periode. Kvoten tildeles proportionelt til de fabrikker,
der i forvejen råder over kvote. Den samlede kvote for inulinsirup er uændret på
320.718 tons.
Forslaget giver mulighed for at iværksætte mekanismer med henblik på stabilisering
af markedet. Dette kan enten ske i form af støtte til privat oplagring ved
længerevarende prisfald eller ved tilbagetrækning af en vis andel sukker fra
markedet i en given periode for at hindre strukturel ubalance. Som udgangspunkt
overføres tilbagetrukket sukker således, at det bliver en del af det følgende års
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
kvote. Efter behov kan det markedsføres i samme år, som det tilbagetrækkes eller
anvendes til industrielle formål. Den eksisterende interventionsordning, med
løbende mulighed for at sælge sukker til Fællesskabet til interventionsprisen,
afskaffes.
Ud fra et formål om at sikre industriens sukkerforsyning fastholdes muligheden for
at yde produktionsrestitutioner, navnlig til forarbejdning af kemiske og
farmaceutiske produkter.
Med henblik på bidrag til finansiering af eventuelle udgifter ved markedsordningen
indføres faste produktionsafgifter på 12 €/ton sukker og inulinsirup, hvoraf
fabrikanterne kan kræve, at roedyrkerne bærer halvdelen. Endvidere indføres en
produktionsafgift på 6 €/ton for isoglucose. Samtidig fjernes de nuværende variable
afgifter, som fastsættes med henblik på selvfinansiering af visse dele af den
nuværende ordning, hvor roedyrkerne dækker 60 %.
Forslaget fastlægger regler omkring eksport/import. Der tages herunder højde for,
at eksport og import kan styres via udstedelse af licenser.
Forslaget fastlægger endvidere bestemmelser med hensyn til overholdelsen af de
internationale aftaler, som Fællesskabet har indgået. Der fastlægges et traditionelt
forsyningsbehov til Fællesskabets raffinaderier på 1,796 mio. tons/år. I relation
hertil fastlægges det, at de garanterede priser for AVS-sukker også skal finde
anvendelse for særligt præferencesukker, der importeres med henblik på sikring af
det traditionelle forsyningsbehov, og sukker fra de mindst udviklede lande
importeret under Everything but Arms-initiativet (EBA). Endelig kan der, inden for
rammerne af WTO-lofterne for eksport, og i det omfang det er nødvendigt med
henblik på at afsætte sukker eller produkter forarbejdet heraf på verdensmarkedet,
tildeles eksportrestitutioner.
Omstruktureringsordningen
Frem til 2010 gennemføres ingen tvungen kvotereduktion som følge af forslaget,
men i årene 2006/2007 til 2009/2010 etableres en midlertidig
omstruktureringsfond med henblik på frivillig opkøb af kvote. Fra denne ydes der
som incitament til omstrukturering og for at imødegå negative konsekvenser i
lokalsamfundene, støtte til sukkerfabrikanter, der afgiver kvote. Kvote, der afgives
under omstruktureringsordningen, er permanent afgivet og kan ikke tildeles en
anden virksomhed. Kvote afgivet i 2005/2006 behandles som afgivet i 2006/2007
og berettiger derfor også til omstruktureringsstøtte. Sukkerfabrikanterne skal inden
afgivelse af kvoten foretage høringer af roedyrkerne inden for rammerne af
brancheaftalen. Via de tidligere omtalte mekanismer til markedsstyring, kan der dog
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0023.png
23
i en forvaltningskomitéprocedure vedtages foranstaltninger, der reelt indebærer
midlertidige kvotereduktioner.
Omstruktureringsstøtten falder gradvist fra 730 €/ton i 2006/2007 til 420 €/ton i
2009/2010. Den tildeles på betingelse af, at den omhandlede kvote afgives,
definitivt og fuldstændig stop for produktionen i mindst 1 fabrik, nedlukning og
fjernelse af produktionsfaciliteter, genetablering af gode miljø-forhold, hvor
fabrikken ligger og gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at fremme
alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken. Tildelingen af støtte kan kun ske inden
for rammerne af midlerne i fonden.
Fonden finansieres direkte af den tidligere nævnte afgift, der er gradvist faldende og
opkræves fra 2006/2007 gennem tre år hos sukkerfabrikanterne. Afgiften foreslås
anvendt som en formålsbestemt indtægt i henhold til artikel 18 i rådsforordning nr.
1605/2002. Denne afgift tilfalder dermed direkte den europæiske garantifond for
landbruget (EGFL), hvilket kræver en tilpasning af rådsforordning nr. 1258/1999
for finansiering af den fælles landbrugspolitik, der fra 1. januar 2007 endvidere
afløses af en ny rådsforordning for finansiering af den fælles landbrugspolitik, som
ligeledes skal tilpasses.
Omstruktureringsordningen
Omstruktureringsordning
Støttesats €/ton afgivet kvote
Afgift, €/ton kvote, der besiddes
2006/07 2007/08
2008/09
2009/10
730,0
625,0
520,0
420,0
126,4
91,0
64,5
0,0
Såfremt en fabrik afgiver sin kvote under omstruktureringsordningens første år
(2006/2007), kan de roedyrkere, der i året inden lukningen har leveret til den
pågældende fabrik, tildeles en tillægsbetaling på 4,68 €/ton sukkerroer under kvote
for den mængde roer, de har leveret i året før lukningen. Forslagets generelle
bestemmelser for kompensation af roedyrkerne omtales senere i notatet.
Kompensation via enkeltbetalingsordningen
Roedyrkerne ydes en kompensation beregnet som 60 % af den indkomstnedgang,
som de fastsatte reduktioner i minimumsprisen for sukkerroer vil medføre.
Kompensationen tildeles i form af en fuldt ud afkoblet støtte, der for den enkelte
landmand beregnes på grundlag af en historisk referenceperiode, der er valgfri for
medlemsstaterne. Støtten udbetales under enkeltbetalingsordningen i
overensstemmelse med den model, den enkelte medlemsstat har valgt, og er
underlagt de eksisterende regler herfor bl.a. krydsoverensstemmelse og modulation,
Det vil sige reduktion med henblik på overførsel af midler til
landdistriktspolitikken. De nationale budgetlofter for enkeltbetalingsordningen
justeres med henblik på ydelsen af kompensationen. I denne forbindelse tildeles
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0024.png
24
Danmark en national kuvert, der i 2006/07 beløber sig til 19 mio. € og fra 2007/08
er på 34 mio. €.
Kommissionen giver endvidere i sin begrundelse for forslaget tilsagn om inden
udgangen af 2006 at ændre de relevante forordninger med henblik på, at sukkerroer
vil kunne komme i betragtning til braklægningsstøtte, hvis de dyrkes som
nonfoodafgrøder samt til energiafgrøder, hvor der kan ydes støtte på 45 €/ha.
Dette sker navnlig med henblik på at fremme udviklingen i sektoren for bio-
brændsel.
Kommissionen har endvidere fremlagt forslag KOM (2005) 266 om
kompenserende foranstaltninger som følge af de økonomiske konsekvenser af
reformen for AVS-landene.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget er meget omfattende, og det er derfor vanskeligt allerede på nuværende
tidspunkt i detaljer at redegøre for forslagets konsekvenser for Danmark. På
baggrund af det foreliggende materiale følger nedenfor en foreløbig vurdering af
konsekvenserne.
Konsekvenser for EU-budgettet:
Kommissionen anfører, at omkostningerne ved
reformen i perioden 2007-2013 er ensbetydende med status quo.
Kommissionens skøn for udgifter og indtægter (mio. €)
År
2007
2008
Budgetudgift
-195
52
Egne indtægter
232
-324
Omstruktureringsafgift
1.937
1.313
2009
2010
22
22
-334 -344
876
0
2011 2012
11
22
-344 -344
0
0
2013
22
-344
0
Den største budgetmæssige byrde af reformforslaget er den direkte støtte, der
indføres som kompensation. Kommissionen har beregnet denne post til at udgøre
ca.1,5 mia. € årligt efter fuld implementering af reformen. Kommissionen anslår, at
udgiftsposten til kompensation vil blive delvis opvejet af et fald i udgifterne til
eksportrestitutioner på i alt ca. 1,3 mia. € som følge af reduktionen i den interne
produktion. Udgifterne til markedsstyring forventes i et vist omfang dækket af
produktionsafgiften, men generelt vil de budgetmæssige aspekter af forslaget til
markedsordningen for sukker afhænge af udviklingen i den interne produktion og
forbrug, samt i import og eksport, hvilket gør, at udgifterne ikke kan fastlægges
med sikkerhed. Omstruktureringsordningen finansieres via afgiften, som pålægges
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
sukkerfabrikanterne, og som direkte tilfalder den europæiske garantifond for
landbruget (EGFL). Afgiften vil på linje med superafgiften på mælk optræde som
en negativ budgetpost. Kommissionen skønner, at der over tre år opkræves i alt ca.
4,2 mia. €.
Konsekvenser for det danske budget:
Der vil være statsfinansielle konksekvenser via
indvirkningerne på EU-budgettet, herunder blandt andet som følge af faldet i egne
indtægter. Forslaget vurderes endvidere umiddelbart på visse områder, såsom ved
administration af den midlertidige omstruktureringsordning samt opstramning af
overvågningen af kvotesystemet at medføre en forøgelse af medlemsstatens
administrative udgifter. Omfanget heraf kan p.t. ikke vurderes endeligt.
Vurderingen af de samlede økonomiske konsekvenser vil løbende blive udbygget og
justeret i lyset af de videre forhandlinger.
Konsekvenser for den interne produktion, import og eksport:
Det vurderes af Kommissionen,
at den interne produktion af sukker som følge af prisfald og støtte til
omstrukturering vil falde fra ca. 19,7 mio. tons før reformen til ca. 12,2 mio. tons i
2012/2013. EU’s interne forbrug af sukker forventes også efter reformen at udgøre
ca. 16 mio. tons pr. år. Dermed vil der med den stigende import under EBA-
initiativet og overholdelse af WTO-loftet for den samlede eksport af sukker fortsat
være ligevægt på EU's interne marked.
Den totale import forventes at vokse fra det nuværende niveau på ca. 1,9 mio. tons
til 3,9 mio. tons i 2012/2013. Stigningen er begrundet med forventninger om en
stigning på 2 mio. tons i importen, som følge af øget import i relation til EBA-
initiativet. Importen fra AVS-landene forventes uændret, om end der kan
forekomme en vis omfordeling blandt oprindelseslandene.
Kommissionen forventer, at via reduktionen af det interne prisniveau og den heraf
følgende reduktion i den interne produktion vil Fællesskabets eksport være
begrænset til 0,4 mio. tons i 2012/2013, mod ca. 5,9 mio. tons før reformen. En
eksport af dette omfang ligger inden for de nuværende WTO-forpligtelser på 1,27
mio. tons pr. år.
Konsekvenser for beskæftigelsen:
Reduktionen i sukkerproduktionen vil få konsekvenser,
dels for beskæftigelsen i primærsektoren, dels for de beskæftigede på
sukkerfabrikkerne, samt for følgesektorer. For så vidt angår de beskæftigede på
sukkerfabrikkerne, fastlægger forslaget foranstaltninger med henblik på at afhjælpe
dette ved etableringen af en omstruktureringsstøtte, som bl.a. er forbeholdt
omskoling af de ansatte med henblik på at fremme alternativ beskæftigelse. De
konkrete konsekvenser for beskæftigelsen ved gennemførelse af den foreslåede
reform samt tildelingen af omstruktureringsstøtte kan endnu ikke vurderes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0026.png
26
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrugsraadet anerkender generelt behovet for, at der gennemføres en reform,
som tilpasser sukkersektoren til reformen på øvrige områder, og som også tager
højde for virkningerne på EU’s sukkermarked af bl.a. WTO og EBA-initiativet.
Landbrugsraadet finder dog, at forslaget er meget vidtgående, og at den
foreslåede kompensation til roedyrkerne for prisfaldet er utilstrækkelig.
Landbrugsraadet vurderer, at den foreslåede reduktion i roeprisen på 42,6 % er
meget tæt på den kritiske grænse for rentabiliteten i roedyrkningen i Danmark.
Det er dog Landbrugsraadets forventning, at der fortsat vil kunne dyrkes
sukkerroer i Danmark i et omfang svarende til den nuværende danske
sukkerkvote. Det forudsætter dog en accelerering af strukturudviklingen inden
for sektoren, idet et prisfald som foreslået vil få mange af de nuværende dyrkere
til at fravælge sukkerroer til fordel for andre afgrøder. Derudover lægger
Landbrugsraadet afgørende vægt på, at reformen af sukker kan indpasses i den
danske afkoblingsmodel. Det indebærer navnlig, at sukkerroedyrkerne tildeles
tillægsstøtte på grundlag af deres sukkerkontrakt i 2006, idet denne dog først
udbetales, når den såkaldte ”dobbeltstøtte” i 2005 er tilbageført til øvrige arealer.
Landbrugsraadet finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en længere
løbetid på markedsordningen, så sukkerroedyrkere og virksomheder har et
rimeligt stabilt grundlag at agere ud fra. Det er afgørende for gennemførelsen af
en nødvendig strukturudvikling indenfor sektoren. Landbrugsraadet ønsker, at en
ny sukkerordning vedtages så hurtigt som muligt og senest i november 2005. Det
er nødvendigt af hensyn til implementeringen i enkeltbetalingsordningen og for
udformningen af en ny Brancheaftale og kontraktvilkår mellem dyrkere og
virksomhed. Herefter skal de nye vilkår formidles til dyrkerne inden
kontraktunderskrivelse og såning af roerne i februar/ marts 2006.
Landbrugsraadet har beregnet, at et prisfald på roer på 42,6 % medfører en
reduktion i DB 2 (dækningsbidrag) på 9.787 kr. pr. ha. Herved vil det for mange
sukkerroedyrkere være en fordel at overgå til alternative afgrøder frem for at
fortsætte med sukkerroer.
Landbrugsraadet bakker op om, at muligheden for at reducere minimumsprisen
med yderligere 10 % kun må ske efter accept fra sukkerroedyrkerne. Samtidig
må det påpeges, at en sådan yderligere reduktion i givet fald må forventes at
gøre roedyrkning urentabel i forhold til alternative afgrøder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Landbrugsraadet finder, at en kompensation på 60 % er utilstrækkelig. Med
Kommissionens forslag om yderligere prisreduktion i forhold til oplægget fra 14.
juli 2004 forstærkes behovet for yderligere kompensation. Landbrugsraadet har
beregnet, at indbefattet kompensationen på 60 % for prisfaldet vil de berørte
landmænd opnå et nettotab på lidt under 5.000 kr. pr. ha. Der er tale om en
statisk beregning for dyrkere med et gennemsnitsudbytte, og som vælger at
fortsætte produktionen af sukkerroer. For en typisk sukkerroedyrker på Lolland
med 20 ha sukkerroer vil det medføre et nettotab på ca. 100.000 kr.
Landbrugsraadet bemærker, at kompensationen alene omfatter reduktionen i
selve roeprisen. Der er ingen kompensation for en eventuel kvotereduktion.
Landbrugsraadet tager til efterretning, at der ikke er mulighed for
handel/overførsel mellem medlemslandene. Landbrugsraadets holdning ville i
givet fald være stærkt afhængig af, hvorvidt dyrkernes retsstilling ville være
sikret.
Landbrugsraadet støtter en sammenlægning af A- og B-kvoten. Landbrugsraadet
støtter endvidere, at en eventuel kvotereduktion gennemføres med samme
forholdsmæssige andel for alle lande.
Landbrugsraadet støtter, at der ikke foretages permanente kvotereduktioner på
nuværende tidspunkt under forudsætning af en effektiv ophørsordning. Herved
kan man forinden vurdere effekten af ophørsordningen. Samtidig må det
forventes, at man i 2010 har en mere sikker vurdering af den forventede import
af sukker via EBA-initiativet og dermed også en mere sikker vurdering af
behovet for yderligere kvotereduktion.
Landbrugsraadet støtter grundlæggende forslaget om en frivillig ophørsordning,
som giver mulighed for, at man på en rimelig måde kan ophøre med
sukkerproduktion. Dette må hovedsageligt forventes at ske i de regioner af EU,
hvor produktionen bliver urentabel.
Landbrugsraadet finder det dog af afgørende betydning, at landmændenes
rettighed til kvoten sikres. Brug af ophørsordningen må således alene kunne ske
under forudsætning af landmændenes accept. Dette kunne opfyldes ved, at alle
berørte landmænd sikres en begrænset andel af de førnævnte
kompensationsbeløb. Landbrugsraadet foreslår en aftale mellem regeringen,
industrien og landbruget. Den nuværende udformning giver ikke de berørte
landmænd noget incitament til at bakke op om virksomhedens brug af
ordningen. Der må således påregnes store protester i alle lande, hvor
virksomhederne ønsker at benytte ordningen. Ved at sikre landmændene en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
fordel ved brug ordningen, må der forventes en langt mere positiv tilgang fra alle
parter til at benytte ophørsordningen.
Det nuværende forslag fra Kommissionen vil efterlade de landmænd, der er
leverandører til de berørte fabrikker, uden sukkerkontrakter og uden mulighed
for afsætning af roer. Kontrakter som landmændene har betalt for enten gennem
ejendomskøb eller direkte køb af sukkerkontrakter. I alle tilfælde vil det medføre
et kapitaltab, og dertil et driftstab for de landmænd, som efter reformen fortsat
vil kunne producere med et højere dækningsbidrag i sukkerroer end i alternative
afgrøder.
Landbrugsraadet er imod, at der introduceres en ekstra sukkerkvote på 1 mio.
tons, som tilbydes lande, der producerede C-sukker i 2004/05.
Landbrugsraadet opfordrer til, at Danmark fremmer mulighederne for alternative
produktioner, som kan medvirke til at afbøde sukkerreformens negative effekt
for de berørte landmænd og lokalområder, og som desuden kan gavne miljøet og
øge forsyningssikkerheden for energi. Herunder foreligger en oplagt mulighed i
form af fremstilling af bioethanol, hvortil sukkerroer er en forsyningskilde. Dele
af produktionsanlægget på de eksisterende sukkerfabrikker kan benyttes ved en
sådan fremstilling. For at bioethanol skal være et reelt alternativ, kræver det dog
en betydelig afgiftsreduktion.
Landbrugsraadet støtter forslaget om anvendelse af C-sukker i den kemiske
industri frem for kvotesukker.
Idet betalingsrettigheder vil blive tildelt arealer med sukkerroer allerede fra
2005, har Landbrugsraadet foreslået en særlig løsning for indpasning af
reformen i den danske afkoblingsmodel. Løsningen vil indebære, at den såkaldte
dobbeltstøtte til sukker i 2005 vil blive tilbageført til øvrige arealer i de følgende
år. Den bygger på følgende principper:
Sukkerpuljen finansierer basisstøtten til det areal, som i referenceperioden
blev anvendt til sukkerroer.
Den resterende del af sukkerpuljen anvendes som tillægsstøtte, idet retten
hertil tilfalder sukkerproducenterne på grundlag af deres sukkerkontrakt i
2006. I praksis skal det foregå som for mælk, dvs. at de betalingsrettigheder,
som producenterne ejer i 2006, øremærkes.
I første omgang anvendes tillægsstøtten dog til en midlertidig forhøjelse af
betalingsrettighederne for alle omdriftsarealer, og det sker indtil den i 2005
udbetalte dobbeltstøtte er tilbageført. Herefter overføres beløbet til de
øremærkede betalingsrettigheder hos sukkerproducenterne. Nettoresultatet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0029.png
29
bliver dermed, at sukkersektoren modtager det beløb, som er afsat til denne
sektor, idet en del af beløbet blot er blevet udbetalt som ”forskud”.
Landbrugsraadet understreger, at man lægger afgørende vægt på, at det i de
kommende forhandlinger sikres, at forslaget vil kunne gennemføres i Danmark.
FødevareIndustrien går ind for en liberalisering af EU's landbrugspolitik og
herunder også sukkerpolitikken. En reform af sukkerpolitikken er længe ventet og
en nødvendighed for at sikre fødevareindustriens konkurrenceevne fremover. I den
forbindelse forventes, at reformen følges op i WTO-regi, således at EU arbejder
målrettet på en global liberalisering.
FødevareIndustrien finder det som en stor svaghed i reformforslaget, at
prisreduktion for sukker ikke umiddelbart får gennemslag på markedet, men i stedet
vil blive opkrævet som en afgift til finansiering af omstruktureringsordningen i år 1
og 2, som FødevareIndustrien i et vist omfang forventer vil blive væltet over på
forbrugerpriserne. FødevareIndustrien finder det derfor væsentligt, at der fokuseres
på alternativer, således at en prisnedsættelse bliver umiddelbart synlig for den
europæiske forbruger og de industrier, der bruger sukker. FødevareIndustrien
finder denne problemstilling mangelfuldt beskrevet.
Set i lyset heraf bør det i reformen klart fremgå, hvordan der sikres en balance i
relation til eksportrestitutionerne, da det ifølge FødevareIndustrien har særlig stor
betydning for Danmark, der er en stor eksportør af sukkerholdige produkter.
Derudover er reformforslaget ifølge FødevareIndustrien ikke klart med hensyn til
anvendelse af kemisukker. Som situationen er i dag, kan virksomheder, der
anvender sukker i den kemiske industri få eksportrestitutioner, således at de er
konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Denne mulighed finder
FødevareIndustrien fortsat bør sikres.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark arbejder i overensstemmelse med beretningen af 23. juli 2003 fra
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for en fuld liberalisering af
EU’s sukkermarked. I henhold til regeringens strategi af 29. august 2003 indebærer
dette overordnet, at Danmark arbejder for en liberalisering af markedsordningen
gennem en 5-årig overgangsperiode startende i 2006, hvorefter kvoterne bortfalder.
I forhold til de tidligere fremsatte meddelelser er Kommissionens forslag et skridt i
den rigtige retning, og på flere punkter tilnærmet det danske ønske om en
fuldstændig liberalisering. Således er navnlig den større markedsorientering af
sektoren, der opnås gennem større prisfald og indførelsen af frivillig kvoteafgivelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0030.png
30
under omstruktureringsordningen som alternativ til tvungne reduktioner af kvoten i
omstruktureringsperioden, positiv.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
I forbindelse med blandt andet de fremsatte meddelelser om sukkerreform i 2003
og 2004 har der vist sig tre grupperinger blandt medlemsstaterne, for så vidt angår
de overordnede holdninger til de skitserede reformmodeller.
Den første gruppe består hovedsageligt af Irland, Spanien, Portugal, Italien,
Grækenland, Litauen, Letland, Ungarn, Polen, Østrig, Slovakiet, Slovenien og
Finland. Disse lande har argumenteret for lavere prisnedsættelser, fastholdelse af
interventionssystemet samt senere ikrafttræden af reformen. Generelt har gruppen
således stillet sig kritisk over for reformen og har fundamentalt den opfattelse, at en
gennemførelse af den nødvendige reduktion i EU’s sukkerproduktion bedst kan ske
inden for de nuværende rammer. Dette må forventes fortsat at være deres holdning.
Dernæst er en gruppe bestående af Tyskland, Luxembourg, Tjekkiet, Frankrig,
Belgien og Malta. Disse lande er principielt for en reform efter retningslinjerne i
Kommissionens tidligere meddelelser, men har en række udeståender, som de
ønsker afklaret. Hvorvidt de vil være for eller imod et forslag, må forventes at
afhænge af det kompromis, der findes.
Endelig er der gruppen af lande, der grundlæggende har støttet op bag
Kommissionens tidligere meddelelser, og som må forventes at have en positiv
holdning til Kommissionens forslag. Denne gruppe består af Storbritannien,
Holland, Sverige, Estland og Cypern.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt notat om nærhedsprincippet til Folketingets Europaudvalg den 4.
juli 2005.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri.
7.
Forslag om Rådets forordning til ændring af forordning (EØF)
nr. 2075/92 om den fælles markedsordning for råtobak
KOM (2005) 235
Nyt notat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
Resumé
Kommissionen har med KOM(2005)235 fremlagt forslag til tekniske tilpasninger af
markedsordningen for råtobak som følge af reformen af tobak vedtaget i april 2004.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2005)235 af 3. juni 2005 fremsat forslag om
ændringer i forordning (EØF) nr. 2075/92 om den fælles markedsordning for
råtobak. Forslaget er oversendt til Rådet den 3. juni 2005.
Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens artikel 37 og kan vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmøde.
Nærhedsprincippet
Forslaget er led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for
opfyldt.
Formål og indhold
Kommissionens forslag har direkte forbindelse med anden del af
landbrugsreformen, som blev vedtaget i april 2004. I forbindelse hermed blev
støttepræmierne og de produktions-begrænsende systemer i den tidligere
markedsordning for råtobak afløst af det nye fælles enkeltbetalingssystem.
I medfør af artikel 152 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, som fastlægger
reglerne for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte samt reglerne
for visse støtteordninger for landbrugere, udgår afsnit I og II i Rådets forordning
nr. 2075/1992 pr. 1. januar 2005. Bestemmelserne vil dog fortsat være gældende for
ansøgninger om direkte betalinger for høståret 2005.
Forslaget medfører en række tekniske tilpasninger af grundforordningen for
markedsordningen for råtobak, forordning nr. 2075/92, der, som følge af anden del
af landbrugsreformen, indeholder en række bestemmelser, der vil skulle
konsekvensændres. I særdeleshed vil bestemmelsen om programmet for tilbagekøb
af kvoter ikke skulle opretholdes. Det fremgår yderligere af forslaget, at
bestemmelserne for markedsordningen for råtobak fra 2010 vil kunne indgå i en
forenklet markedsordning.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0032.png
32
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have nogen konsekvenser, idet der alene er tale om
tekniske tilpasninger.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrugsraadet har oplyst, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side støtter forslaget,
der er en loyal omsætning af reformen, der udelukkende har til hensigt at
gennemføre de nødvendige tekniske tilpasninger i grundforordningen for
markedsordningen for råtobak.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Anden del af landbrugsreformen, herunder reformen af markedsordningen for
råtobak, blev vedtaget af Rådet i april 2004. Kommissionen har løbende konsulteret
og orienteret medlemsstaterne om arbejdet med forslaget. Forslaget forventes at
kunne vedtages med kvalificeret flertal, hvori Danmark indgår.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8.
Forslag til Rådets beslutning om ligestilling af visse tredjelandes
kontrol med vedligeholdelsesavl
KOM (2005) 226
Nyt notat.
Resumé
Rådets beslutning ligestiller den officielle kontrol med vedligeholdelsesavl, der
foretages i visse tredjelande, med medlemsstaternes kontrol.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2005) 226 af 1. juni 2005 fremsendt forslag til
Rådets beslutning om ligestilling af visse tredjelandes kontrol med
vedligeholdelsesavl. Forslaget er oversendt til Rådet den 1. juni 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
33
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, Rådets direktiv 2002/53/EF artikel 22, stk. 1, litra b, og Rådets direktiv
2002/55/EF artikel 37, stk. 1, litra b, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal.
Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Ifølge Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over
landbrugsplanter og Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med
grønsagsfrø skal Rådet afgøre, om kontrollen med vedligeholdelsesavl i tredjelande
frembyder samme garanti som medlemsstaternes kontrol. Forslaget vedrører
således kontrol med opformeringen af sorter fra forædlermateriale til salgsmateriale.
Sorterne er de typer, der er optaget på den fælles sortsliste over
landbrugsplantearter.
Sådanne afgørelser har Rådet truffet gentagne gange. Senest har Rådet ved
beslutning 2002/580/EF af 18. juni 2002 konstateret, at ovennævnte kontrol
frembød samme garantier som medlemslandenes kontrol og i den forbindelse
forlænget Rådets beslutning 97/788/EF. Denne beslutning udløber den 30. juni
2005.
Forslaget vedrører alene en forlængelse af gyldighedsperioden for Rådets beslutning
97/788/EF. Ved denne beslutning konstaterede Rådet, at kontrollen med
vedligeholdelsesavlen i de tredjelande, der nævnes i beslutningen, frembyder den
samme garanti som medlemsstaternes kontrol. En fornyet vurdering af disse
tredjelandes kontrol, foretaget af Kommissionens tjenestegrene, har vist, at alle de
berørte landes kontrol fortsat frembyder samme garanti som tidligere. Forslaget, der
forlænger ligestillingen, indebærer derfor ingen ændringer i forhold til den
bestående praksis, hverken i forhold til antallet af ligestillede lande eller omfanget af
landenes ligestillinger.
Der er som noget nyt ikke i beslutningsforslaget sat nogen sidste gyldighedsdato
for Rådets beslutning 97/788/EF. Tidligere forlængelser af beslutning 97/788/EF
har været tidsbegrænsede.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191964_0034.png
34
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug).
Landbrugsraadet har oplyst, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side kan støtte
forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande forventes at støtte forslaget. Det forventes dog, at nogle
medlemslande vil foreslå at gøre beslutningen tidsbegrænset.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9.
Fiskeriaftale EU/Grønland
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har via note fra rådssekretariatet af 27. april 2005 fremsendt udkast til
forhandlingsdirektiver vedrørende en fiskeripartnerskabsaftale med Grønland til afløsning af den
gældende fiskeriaftale, der udløber i 2006. I udkastet tager man udgangspunkt i Rådets
konklusioner fra 2003.
Baggrund
Kommissionen har via en note fra Rådssekretariatet af 27. april 2005 fremsendt
udkast til forhandlingsdirektiver vedrørende en fiskeripartnerskabsaftale med
Grønland.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
35
Udkastet til forhandlingsdirektiver tager afsæt i Rådets konklusioner af 24. februar
2003 på baggrund af midtvejsevalueringen af den fjerde fiskeriprotokol mellem Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og den danske regering og det grønlandske
hjemmestyre samt Rådets konklusioner af 19. juli 2004 om
fiskeripartnerskabsaftaler med 3. lande.
Forhandlingsdirektiverne forventes vedtaget som et a-punkt på et kommende
rådsmøde.
Nærhedsprincippet
Sagen er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Den nuværende protokol til fiskeriaftalen mellem EU og Grønland gælder indtil 31.
december 2006. Det fremgår af Rådets konklusioner af 24. februar 2003, at
relationerne mellem EU og Grønland efter 2006 skal baseres på en global
partnerskabsaftale, hvor samarbejdet udvides til at omfatte andre sektorer end
fiskeri. En fiskeriaftale vil således efter 2006 være en del af et større aftalekompleks
mellem EU og Grønland. På den baggrund har Kommissionen udarbejdet et udkast
til forhandlingsdirektiver for en kommende fiskeriaftale med udgangspunkt i EU’s
koncept for fiskeripartnerskabsaftaler med 3. lande. I direktiverne opregnes en
række målsætninger for en ny aftale, herunder:
at opnå adgang for EU-fartøjer til fiskeriressourcerne i grønlandsk farvand og
at maksimere EU’s fiskerimuligheder i grønlandsk farvand under hensyntagen
til princippet om bæredygtigt fiskeri og i overensstemmelse med den
videnskabelige rådgivning og forsigtighedsprincippet
specifikt at analysere muligheden for en torskekvote under hensyntagen til den
senest videnskabelige rådgivning, den forventede udvikling i bestanden af unge
torsk samt overførsler af torsk fra Grønland til Norge
muligheden for supplerende fiskerimuligheder for torsk og hellefisk, såfremt
tilstanden af disse bestande bedres
at sikre tilstrækkelig overførsel af fisk fra grønlandsaftalen med henblik på
afbalancering af EU’s fiskeriaftaler med andre 3. lande
at styrke samarbejdet mellem fiskerisektorerne i Grønland og i EU, herunder
specielt i lyset af Grønlands udviklingsbehov
at EU’s finansielle godtgørelse til Grønland vil bestå af en andel afholdt af
Fællesskabet, der inkluderer et beløb til støtte til udvikling af fiskerisektoren i
Grønland, samt en andel afholdt af rederne i form af licensbetaling. Niveauet
for den finansielle godtgørelse beregnes på grundlag af de tilgængelige
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
36
fiskerimuligheder samt initiativer til opnåelse af et bæredygtigt fiskeri i relation
til den grønlandske fiskerisektorpolitik.
Direktiverne afsluttes med en henvisning til en række internationale instrumenter,
som man under forhandlingerne bør tage i betragtning, herunder UNCLOS, FNs
aftale om vandrende bestande, FAO’s handlingsplan vedrørende IUU fiskeri m.v.
EU og Grønland mødtes den 6. – 9. maj 2005 til indledende drøftelser om den
kommende fiskeripartnerskabsaftale. De egentlige forhandlinger er fastlagt til at
finde sted 1. – 3. august samt i ugen 17. – 21. oktober 2005.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Konsekvenser
Udkastet til forhandlingsdirektiver forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt ved skriftlig procedure og har ikke haft
bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side kan tilslutte sig
forhandlingsdirektiverne. Fra dansk side lægger man vægt på muligheden for
fortsat at kunne anvende grønlandsaftalen til afbalancering af EU’s øvrige
fiskeriaftaler i Nordatlanten.
Generelle forventninger til andre landes holdning
Sagen har været drøftet på rådsarbejdsgruppeniveau. Udkastet forventes at kunne
opnå et kvalificeret flertal, hvori Danmark indgår.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Udkast til forhandlingsdirektiver har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg.