PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2676 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

7. juli 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 –

dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 –

vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget

på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

8. kontor

7. juli 2005

FVM 286

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005

Formandskabets arbejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Præsentation

Side 3

Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger

KOM (2005) 221

Præsentation

Side 6

Fiskeriaftale EU/Marokko

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse af forhandlingsdirektiver (formentlig a-punkt)

Side 6

(Evt.) Kommissionens hasteforanstaltninger for ansjoser

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse

Side 8

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling

af landdistrikterne (Programperiode 2007–2013)

KOM (2005) 304

Præsentation

Side 10

Forslag til Rådets forordning

(a) om den fælles markedsordning for sukker

(b) om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtte-

ordninger for landbrugere

strien i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om

finansiering af den fælles landbrugspolitik

KOM (2005) 263

Drøftelse

Side 15

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2075/92 om den fælles

markedsordning for råtobak

KOM (2005) 235

Vedtagelse (a-punkt)

Side 26

Forslag til Rådets beslutning om ligestilling af visse tredjelandes kontrol med

vedligeholdelsesavl

KOM (2005) 226

Vedtagelse (a-punkt)

Side 27

Fiskeriaftale EU/Grønland

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse af forhandlingsdirektiver (a-punkt)

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 18. juli 2005

Formandskabets arbejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Det forventes, at Storbritannien under sit formandskab i anden halvdel af 2005 overordnet vil

arbejde for forenkling og forbedring af lovgivningen på fiskeri- og landbrugsområdet samt indlede

en drøftelse af betydningen af klimaforandringer for landbrugssektoren. Fokus vil endvidere være

på vedtagelsen af en reform af markedsordningen for sukker, fremskridt i WTO forhandlingerne

samt udviklingen af et bæredygtigt fiskeri gennem vedtagelse af bevarelsesforanstaltninger samt

vedtagelse af fiskerifonden for 2007-2013. Formandskabets program har i sig selv ingen

konsekvenser for Danmark.

Baggrund

Storbritannien vil på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 præsentere

programmet for sit formandskab i andet halvår af 2005 vedrørende fødevarer,

landbrug og fiskeri.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005

med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Det britiske formandskabsprogram er udarbejdet i overensstemmelse med det

flerårige strategiske program for 2004-2006 (udarbejdet af Irland, Nederlandene,

Luxembourg, Storbritannien, Østrig og Finland) samt det operationelle årlige

program for 2005 (udarbejdet af Luxembourg og Storbritannien). Storbritannien

forventes at lægge vægt på følgende temaer:

Landbrug og fødevarer

Det britiske formandskab vil sætte yderligere fokus på arbejdet med at forenkle og

forbedre lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik blandt andet på

baggrund af en rapport fra Kommissionen. Formandskabet ønsker efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedtagelsen af forordningen for den nye landdistriktspolitik 2007-2013 at opnå

enighed om fælles strategiske retningslinjer for landdistriktspolitikken i løbet af

efteråret 2005.

Endvidere vil formandskabet bestræbe sig på at få vedtaget reformen af

markedsordningen for sukker i november 2005 forud for WTO-ministermødet i

Hong Kong i december 2005. På ministermødet i Hong Kong forventes der at

blive indgået en ny WTO-aftale, og det må forventes, at der løbende vil blive

orienteret om status for forhandlingerne.

På det internationale plan vil de forskellige forhandlinger fortsætte og

formandskabet ønsker, at Rådet jævnligt orienteres om udviklingen i de forskellige

forhandlinger, herunder navnlig forhandlingerne om vin, bananer og ris.

På baggrund af medlemsstaternes erfaringer ønsker formandskabet at fortsætte

drøftelserne om spørgsmålet om sameksistens mellem genetisk modificerede

afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder. Kommissionen forventes

endvidere at præsentere en rapport om emnet.

På det uformelle rådsmøde (landbrug) den 9.-12. september 2005 forventes

formandskabet at sætte fokus på klimaændringernes betydning for fremtidens

landbrug.

Fiskeri

Det britiske formandskab vil fortsætte arbejdet med reform af den fælles

fiskeripolitik, idet der vil blive lagt vægt på udviklingen af et bæredygtigt fiskeri

gennem vedtagelse af en række forslag om bevarelsesforanstaltninger. Endvidere vil

formandskabet arbejde for, at der opnås enighed om den nye Europæiske

Fiskerifond samt drøfte forslaget om finansiering af aktioner der ikke er omfattet af

Den Europæiske Fiskerifond.

Det løbende arbejde i Rådet vil under det britiske formandskab ifølge de foreløbige

rådsmødedagsordner indebære præsentation og behandling af blandt andet følgende

sager:

Landbrug og fødevarer



Forslag om reform af den fælles markedsordning for sukker



Fælles strategiske retningslinjer for den nye landdistriktspolitik



Forslag til aftaler om handel med vin med USA og Australien



Rapport fra Kommissionen om forenkling og forbedring af lovgivningen

vedrørende den fælles landbrugspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Afslutning af artikel XXVIII-forhandlinger om ris med Thailand

Forslag om reform af markedsordningen for hør og hamp

Rapport fra Kommissionen om GM-sameksistens

Forslag vedrørende mælkesektoren

Tekniske ændringer af den fælles markedsordning for tobak og den fælles

markedsordning for vin

Forslag om ændring af økologiforordningen

Forslag om ændring af forordningen om informationsforanstaltninger om

den fælles landbrugspolitik

Forslag om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder.

Fiskeri



Forslag om fastsættelse af TAC/kvoter for 2006



Drøftelse af ændringer til Rådets arbejdsmetoder i forbindelse med den

årlige fastsættelse af TAC



Forslag om fastsættelse af referencepriser for 2006



Forslag om Den Europæiske Fiskerifond



Forslag om fiskeriforvaltning i Middelhavet



Forslag om genopretningsplaner, herunder for torsk i Østersøen



Forslag om forbud mod bundtrawl ved Azorerne, Madeira og De Kanariske

Øer



Aftale med Norge

Forslag om tekniske bevaringsforanstaltninger for fiskeri i Østersøen,

Bælterne og Øresund

Drøftelse af fiskeriforvaltningen i Østersøen

Drøftelse af muligheder for at udvide foranstaltninger til genopretning af

bestande

Handlingsplan om forenkling af den fælles fiskeripolitik

Forslag om finansiering af aktioner der ikke er omfattet af Den Europæiske

Fiskerifond.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om programmet.

Konsekvenser

Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Programmet tager i et vist omfang sigte på at højne

beskyttelsesniveauet.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§2-udvalget (landbrug) og §5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om programmet.

Landbrugsraadet støtter de prioriteringer, som formandskabet ifølge

Fødevareministeriet har opstillet for arbejdet under ”landbrug og fødevarer”.

Landbrugsraadet tager dog forbehold overfor EU’s finansielle ramme for 2007-

2013, som også må forventes forhandlet i indeværende halvår, indtil

formandskabets planer kendes nærmere.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de

britiske prioriteter for arbejdet til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til

beskyttelse af slagtekyllinger

KOM (2005) 221

Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.

Fiskeriaftale EU/Marokko

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har via note fra rådssekretariatet af 12. maj 2005 fremsendt udkast til

forhandlingsdirektiver vedrørende en fiskeripartnerskabsaftale med Marokko. I udkastet tager

man udgangspunkt i Rådets forhandlingsmandat fra 1999 samt Rådets konklusioner fra 2004

vedrørende EU’s fiskeriaftaler med udviklingslande. Der sigtes på en så bred indgang som muligt

til forhandlinger med Marokko. Den tidligere fiskeriaftale udløb i 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har via note fra rådssekretariatet af 12. maj 2005 fremsendt et

udkast til forhandlingsdirektiver om en fiskeripartnerskabsaftale med Marokko.

Udkastet til forhandlingsdirektiv sker med henvisning til Rådets henstilling af 26.

oktober 1999, der bemyndiger Kommissionen til at indføre en ny ramme for

relationerne i fiskerisektoren mellem EU og Kongeriget Marokko, og kan vedtages

af Rådet med kvalificeret flertal.

Udkastet er sat på dagsordenen på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 18. juli 2005 med henblik på vedtagelse, eventuelt som a-punkt.

Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Rådet vedtog i 1999 en henstilling med henblik på at bemyndige Kommissionen til

at indføre en ny ramme for fiskeriforbindelserne med EU og Marokko med henblik

på afløsning af den tidligere aftale, der udløb i 1999. Der var tale om et

forhandlingsmandat samt en række forhandlingsdirektiver, som var meget brede, og

som lagde vægt på indgåelsen af en ny form for partnerskabsaftale i stedet for den

hidtidige traditionelle fiskeriaftale. Kommissionen afholdt en række

forhandlingsrunder, uden at de førte til en ny fiskeriaftale med Marokko. Den sidste

forhandlingsrunde i 1999 brød sammen, og siden 2001 har der ikke været formelle

kontakter med Marokko. Der er nu udsigt til, at forhandlinger om en ny fiskeriaftale

kan påbegyndes.

Kommissionen har via rådssekretariatet fremsendt udkast til en række nye

forhandlingsdirektiver om en fiskeripartnerskabsaftale med Marokko. I udkastet

tager man udgangspunkt i forhandlingsmandatet fra 1999 og Rådets konklusioner

fra 2004 vedrørende EU’s fiskeriaftaler med udviklingslande. Der sigtes på en så

bred indgang som muligt til forhandlingerne med Marokko. Der nævnes en række

målsætninger for en eventuel ny aftale med Marokko:



kun adgang for små EU fartøjer (”artisanal”) til Marokkos farvande



ingen fiskeri efter blæksprutte eller skaldyr (som forstås at være i dårlig stand)



en aftale som bygger på styrket dialog og samarbejde, og som bidrager til

udviklingen af et ansvarligt fiskeri, hvor en række målsætninger prioriteres

(videnskabeligt arbejde, investeringer, at fremme omsætning og hygiejne, at

fremme politiske målsætninger, at afvikle anvendelsen af drivgarn)



EU’s finansielle modydelse skal beregnes på grundlag af de tilgængelige

fiskerimuligheder og Marokkos forpligtelse til at opnå et bæredygtigt fiskeri

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



henvisning til en række internationale instrumenter, som er relevante for EU’s

eksterne fiskeri for eksempel UNCLOS, FAO’s handlingsplan vedrørende IUU

fishing, FN’s aftale om vandrende arter m.v.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes ikke at berøre danske fiskere.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) blev hørt i 1999 i forbindelse med det oprindelige

forhandlingsmandat fra 1999 og havde ingen bemærkninger. §5-udvalget (fiskeri) er

ligeledes skriftligt blevet hørt om erhvervets interesse i fiskeri i marokkansk farvand

i forbindelse med dette udkast til forhandlingsdirektiver, men havde ingen

bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side kan tilslutte sig

forhandlingsdirektiverne, idet man fra dansk side lægger vægt på, at aftalen ikke

præjudicerer Vestsaharas fremtidige tilhørsforhold.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Sagen har været drøftet på rådsarbejdsgruppeniveau. Udkastet forventes at kunne

opnå et kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkast til forhandlingsdirektiver har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. oktober 1999 i

forbindelse med vedtagelse af Rådets henstilling på rådsmødet (fiskeri) den 26.

oktober 1999, jf. samlenotat af 8. oktober 1999.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

(Evt.) Kommissionens hasteforanstaltninger for ansjoser

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har iværksat hasteforanstaltninger, der stopper fiskeriet af ansjos i Biscayen i tre

måneder fra 1. juli 2005. Meddelelsen sker på anbefaling af ICES (International Council for the

Exploration of the Sea) om øjeblikkeligt at stoppe dette fiskeri med henvisning til

ansjosbestandens dårlige tilstand i Biscayen. Medlemslandene kan indbringe Kommissionens

afgørelse for Rådet, der herefter kan træffe en anden afgørelse med kvalificeret flertal senest en

måned efter modtagelse af indbringelsen.

Baggrund

Kommissionen har med Kommissionens forordning (EF) nr. 1037/2005 af 1. juli

2005 om nødforanstaltninger til beskyttelse og genopretning af ansjosbestanden i

ICES-område VIII pr. 1. juli 2005 stoppet ansjosfiskeriet i Biscayen i tre måneder.

I henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og

bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik

(grundforordningen), kan Kommissionen træffe hasteforanstaltninger, der højst må

vare i 6 måneder. Hasteforanstaltningerne har øjeblikkelig virkning og meddeles til

de berørte medlemsstater. Medlemsstaterne kan indbringe Kommissionens

afgørelse for Rådet senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen. Rådet

kan herefter træffe en anden afgørelse med kvalificeret flertal senest en måned efter

modtagelse af indbringelsen.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005

med henblik på vedtagelse, idet Frankrig har indbragt sagen for Rådet.

Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionen har med Kommissionens forordning (EF) nr. 1037/2005 af 1. juli

2005 om nødforanstaltninger til beskyttelse og genopretning af ansjosbestanden i

ICES-område VIII stoppet fiskeriet af ansjos i Biscayen i tre måneder fra 1. juli

2005. Foranstaltningen sker på anbefaling af ICES (International Council for the

Exploration of the Sea) om øjeblikkeligt at stoppe dette fiskeri med henvisning til

ansjosbestandens dårlige tilstand i Biscayen.

Kommissionen tilkendegiver samtidig, at man vil indkalde til møde i den

videnskabelige, tekniske og økonomiske komité for fiskeriet (STECF). I STECF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal man analysere de senest fremkomne data, bl.a. fra forskningsinstitutter fra

Frankrig og Spanien, for at vurdere disse data i forhold til ICES’ tidligere

anbefaling. På baggrund af rådgivningen fra STECF vil Kommissionen revurdere

behovet for lukning af ansjosfiskeriet i Biscayen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Sagen forventes ikke at berøre danske fiskere.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt ved skriftlig procedure og havde ingen

bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side kan tilslutte sig

indførelse af hasteforanstaltninger for ansjosfiskeriet med henblik på at lukke dette

fiskeri i tre måneder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Frankrig har formelt indbragt sagen for Rådet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske

retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (Programperiode

2007–2013)

KOM (2005) 304

Nyt notat.

Resumé

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har fremlagt et forslag om fælles strategiske retningslinjer, som fastlagt i

landdistriktsforordningen 2007-2013, som der blev opnået politisk enighed om på rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20.-21. juni 2005. De fælles strategiske retningslinjer udformes for at

sikre, at landdistriktspolitikken sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger

om bæredygtig vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det

Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 304 af 5. juli 2005 fremsendt forslag til Rådets

beslutning om fælles strategiske retningslinjer for landdistriktsudvikling

(programperioden 2007-2013). Forslaget er oversendt til Rådet den 6. juli 2005.

Forslaget er den 7. juli 2005 endnu ikke modtaget i en dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i den nye landdistriktsforordnings artikel 9, stk.

2, og i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring

af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 18. juli 2005 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. juni 2005 blev der opnået politisk

enighed om forslag til Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne

fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Det fremgår af kompromisforslagets artikel 9, at Rådet på fællesskabsniveau skal

vedtage strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne for

programmeringsperioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013 på baggrund af

de højt prioriterede mål for politikken, der er fastsat på EU-plan. En beslutning om

fælles strategiske retningslinjer skal vedtages senest fem måneder efter vedtagelsen

af forordningen. Med de fælles strategiske retningsliner som udgangspunkt skal der

i i slutningen af 2005 og i begyndelsen af 2006 udarbejdes nationale strategiplaner.

De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at landdistriktspolitikken

sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om bæredygtig

vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det

Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg. Endvidere skal strategien være med til at

sikre sammenhæng med EU-politikker vedrørende samhørighed, miljø og

strukturudvikling. Retningslinjerne skal endvidere medvirke til, at foranstaltningerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for landdistriktsudvikling skaber mest mulig merværdi på EU-niveau, og til

gennemførelsen af landbrugsreformen.

I de strategiske retningslinjer beskrives, hvorledes den fælles landbrugspolitik i sin

helhed og landdistriktsudvikling i særdeleshed kan bidrage til målsætningerne om

konkurrenceevne og bæredygtig udvikling i EU. Landbrugsreformen fra 2003

hjælper med til at markedsorientere den europæiske landbrugssektor og skaber

større overensstemmelse mellem forbrugerønsker og landbruget. Politikken for

landdistriktsudvikling skal gå hånd i hånd hermed og fokusere på 3 områder:

Landbrugs- og fødevaresektoren, miljøet samt den bredere landdistriktsøkonomi og

befolkning.

Udgangspunktet på EU-niveau i landdistrikterne beskrives kortfattet.

Udfordringerne er blandt andet, at landdistrikterne i EU sammenlignet med

byområderne samlet set har



en lavere indkomst pr. indbygger,



færre kvinder på arbejdsmarkedet,



en mindre udviklet servicesektor,



færre højtuddannede, og



færre med adgang til bredbåndsforbindelser.

Det beskrives ligeledes, hvorledes land- og skovbrugssektoren stadig er en meget

væsentlig faktor i EU. Der er således en række udfordringer for landdistrikterne,

hvad angår vækst, job og bæredygtighed, men der er også muligheder i form af

vækst på nye områder såsom landlige herlighedsværdier, attraktive omgivelser,

turisme og deres rolle som ophav til naturressourcer. Landdistriktspolitikken for

perioden 2007-2013 skal bidrage til at nå målene gennem en strategisk tilgang til

konkurrenceevne, jobskabelse, innovation og en forbedret styring i programmerne.

Prioriteter for landdistriktsudviklingen 2007-2013

De strategiske retningslinier identificerer fællesskabets prioriteter, og præsenterer en

række aktioner for hver prioritet. Prioriteterne falder inden for de 4 akser i

landdistriktsforordningen:



Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne.

Forbedring af miljøet og landskabet.

Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af

landdistriktsøkonomien.

Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering (Leader).

Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (akse 1)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det overordnede mål er en stærk og dynamisk sektor via fokus på overførsel af

viden, innovation og prioriterede sektorer for investeringer i fysisk og menneskelig

kapital. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:



Facilitere innovation og adgang til forskningsresultater.



Bedre integration i fødevaresektoren, bl.a. gennem kvalitetsordninger og

rådgivning.



Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.



Skabe dynamisk iværksætteri i landbrugssektoren.



Skabe nye markeder for landbrugs- og skovbrugsprodukter, herunder non-

food produkter.



Forbedre miljøindsatsen i land- og skovbrug.

Omstrukturering af landbrugssektoren særligt i de nye medlemslande.

Særlige kombinationer af foranstaltninger målrettet yngre jordbrugere bør

overvejes.

Forbedring af miljøet og landskabet (akse 2)

Det overordnede mål er at bidrage til de tre prioriterede EU-politikker:

Biodiversitet, vand og klimaforandringer. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:



Fremme miljøydelser og dyrevelfærdsmæssig landbrugspraksis.



Bevare det dyrkede landskab.



Bekæmpe klimaforandringer ved hjælp af fremskridt inden for vedvarende

energi og bioenergi.



Styrke den økologiske produktionsmetode.



Fremme økonomiske og miljømæssige win-win initiativer, hvor miljø og

jobskabelse går hånd i hånd.



Fremme balancen mellem by og land.

Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af landdistriktsøkonomien (akse

Det overordnede mål er at skabe beskæftigelsesmuligheder. Der skal særligt satses

på kapacitetsopbygning, tilegnelse af færdigheder og organisering af lokale

strategier. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:



Øge den økonomiske aktivitet og beskæftigelsesrater i den bredere

landdistriktsøkonomi.

Fremme kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet.

Udvikling af mikrovirksomheder.

Uddannelse af unge i traditionelle landlige færdigheder.

Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.

Udvikle forsyningen med og innovativ anvendelse af vedvarende

energikilder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fremme udviklingen af turisme.

Forbedre den lokale infrastruktur, særligt i de nye medlemsstater.

Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering - Leader (akse 4)

Målet er her at bidrage til målene under de tre andre akser, men også at bidrage til

forbedret styring af programmerne og mobilisering af landdistrikternes eget

udviklingspotentiale. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:



Opbygge lokal partnerskabs-kapacitet.



Fremme privat-offentligt partnerskab.



Fremme samarbejde og innovation.



Forbedre lokal styring.

De ovennævnte EU-prioriteter skal tilpasses de enkelte geografiske områder, for

hvilke der udarbejdes programmer. Når medlemsstaterne udarbejder nationale

strategier, skal de sikre synergi inden for og imellem akserne. De skal også vurdere,

hvordan der i strategien tages højde for andre strategier på EU-niveau såsom den

Økologiske Aktionsplan, Kommissionens seneste kommunikation om vedvarende

energi m.fl. Ikke mindst skal der sikres komplementaritet og sammenhæng mellem

aktioner, der finansieres af landdistriktsfonden og andre EU-fonde.

Rapporteringssystemet

Strategien forudsætter også et rapporteringssystem til at overvåge og evaluere

fremdriften af programmerne. Systemet skal bestå af en fælles ramme, der

indeholder et begrænset sæt fælles indikatorer og en fælles metodologi. Denne

suppleres med programspecifikke indikatorer for hvert enkelt programområde.

Evalueringen vil være fortløbende og indeholde bl.a. ex-ante-, midtvejs- og ex-post-

evalueringer på programniveau.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om

støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004. Landdistriktsforanstaltningerne på

skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2.

november 1996.

Konsekvenser

Forslaget har i sig selv ikke nogen konsekvenser, da der alene er tale om strategiske

retningslinjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet har fremsendt foreløbige bemærkninger og forbeholder sig ret til

at komme med yderligere bemærkninger set i lyset af, at forslaget først blev

fremlagt af Kommissionen den 5. juli 2005. Landbrugsraadet henviser endvidere til

afgivne høringssvar i forbindelse med forhandlingerne om forordningsforslaget.

Landbrugsraadet finder det positivt, at der i forbindelse med det kommende

landdistriktsprogram for perioden 2007-2013 udarbejdes strategiske retningslinjer,

hvorved en overordnet linje for den fælles politik sikres.

Landbrugsraadet deler i vid udstrækning Kommissionens syn på

landdistriktspolitikkens rolle som et naturligt supplement til den netop reformerede

fælles landbrugspolitik. Med øget fokus i landbrugspolitikken på

markedsorientering og bæredygtig udvikling er det naturligt, at

landdistriktspolitikken prioriteres som katalysator for vækst og udvikling samt natur

og miljø. Forhold, der netop er de bærende elementer i de danske prioriteter.

Landbrugserhvervet og de afledte aktiviteter spiller ifølge Landbrugsraadet en stor

rolle for landdistrikternes mulighed for at bidrage til, at EU kan nå Lissabon-

målsætningerne. Dette sikres navnlig i form af fokus på innovation, vækst,

udvikling og konkurrenceevne. Derfor bør netop disse områder ifølge

Landbrugsraadet være et bærende element i EU’s strategiske retningslinjer.

Kommissionen lægger vægt på, at landdistriktspolitikken skal målrettes tiltag, der

sikrer størst mulig virkningsgrad, hvilket er helt på linje med Landbrugsraadets

holdning – også for akse 3 og Leader-tilgangen. Ifølge Landbrugsraadet bør det

være kvaliteten og de forventede resultater af projekter, der skal være afgørende for,

hvor støtten tildeles.

FødevareIndustrien ønsker principielt at anføre vigtigheden af, at et nyt program

ikke tilrettelægges på måder herunder i form af støttepolitikker, som skaber nye

forvridninger mellem sektorer og regioner, også hvad angår de betydelige beløb, der

forventes at indgå i rammerne for programperioden. FødevareIndustrien anfører

endvidere, at landdistriktsprogrammet kun bør være understøttende for i øvrigt

selvbærende projekter. Kun herigennem sikres reel vækst og skabelse af

arbejdspladser i landdistrikterne.

FødevareIndustrien finder det helt centralt, at fødevaresektoren som helhed er

omfattet af programmet og adresseres under de relevante delelementer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FødevareIndustrien henstiller derfor til, at dette rettes, så det eksplicit fremgår af

overskriften under akse 1. FødevareIndustrien finder det også helt centralt, at der i

et nyt program kan være fleksibilitet i medlemsstaternes prioritering af midler på de

4 akser, herunder at alle akser ikke nødvendigvis skal være omfattet i de enkelte

medlemsstaters programmer. Fra en dansk vinkel bør fokus være på innovation,

videnspredning og anvendelsen af ny teknologi herunder informationsteknologi

samt miljø.

Endvidere ser FødevareIndustrien meget gerne, at der gøres en aktiv indsats for, at

forskningsområdet inddrages som et prioriteret område i akse 1. Indsatsområder på

en række andre områder under akserne 3 og 4 findes kun lidt relevante i dansk

sammenhæng. FødevareIndustrien henviser til det nuværende program, hvor det

ifølge FødevareIndustrien havde været hensigtsmæssigt med langt større

fokusering.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side kan støttes

forslaget til strategiske retningslinjer.

Fra dansk side henholder man sig overordnet set til Folketingets vedtagelse af 5.

november 2002 (V13 under F11) vedrørende den fælles landbrugspolitik, hvor

regeringen opfordres til at arbejde for, at landdistriktspolitikken tillægges større

betydning og målrettes indsatser, der støtter forbrugerhensyn, fødevaresikkerhed,

fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd.

Fra dansk side lægges der endvidere overordnet vægt på, at det fælles indre marked

og den fælles landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, opretholdes og

udvikles. Den fælles landdistriktspolitik skal omfatte en udviklingsorienteret og

fremadrettet indsats, der fremmer bæredygtige og konkurrencedygtige

landdistrikter, både inden for og uden for jordbrugssektoren.

Landdistriktspolitikken skal baseres på en klar fælles EU-ramme, på

subsidiaritetshensynet og på transparens i udmøntningen af politikken.

Fra dansk side lægges der vægt på, at landdistriktspolitikken fremmer både vækst og

udvikling samt beskyttelse og bevaring af natur og miljø, herunder at forslaget

bidrager til at nå målene i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og

Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedygtige, vidensbaserede

økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social

bæredygtighed.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har endnu ikke været drøftet, men det må forventes, at der vil være

generel opbakning til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

6. Forslag til Rådets forordning

(a) om den fælles markedsordning for sukker

(b) om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af

fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for

direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for

landbrugere

omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske

Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om

finansiering af den fælles landbrugspolitik

KOM (2005) 263

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om reform af sukkersektoren. Forslaget sigter mod en større

markedsorientering af EU’s sukkersektor via en reduktion af den institutionelle sukkerpris med i

alt 39 % og etableringen af et midlertidigt omstruktureringsprogram. Omstruktureringsstøtten, der

er reserveret til blandt andet fremme af alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken, skal virke som

incitament til lukning af de mindst effektive sukkerfabrikker og således bevirke en reduktion af

den interne produktion. Roedyrkerne tilbydes en kompensation i form af en afkoblet støtte, der

beregnes som 60 % af det forventede indkomsttab ved prisnedsættelsen og udbetales under

enkeltbetalingsordningen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2005) 263 af 22. juni 2005 fremsendt forslag til

Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukkersektoren, forslag til

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler

for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslag til Rådets forordning om etablering af en midlertidig ordning for

omstrukturering af sukkerindustrien i EU og ændring af Rådets forordning (EF)

1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er oversendt til

Rådet den 22. juni 2005. Forslaget er den 5. juli 2005 modtaget i en dansk

sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Størstedelen af EU’s markedsordninger har for nylig undergået omfattende

reformer, som indebærer større markedsorientering og introduktionen af den

afkoblede støtte, enkeltbetalingsordningen og krydsoverensstemmelse. I

modsætning hertil har den nuværende markedsordning for sukker, (RFO (EF) nr.

1260/2001), som er vedtaget i 1968, kun været underlagt begrænsede ændringer.

Den nuværende markedsordning udløber 1. juli 2006.

I henhold til markedsordningen for sukker var Kommissionen forpligtet til i 2003

at udarbejde en rapport om sukkersektoren eventuelt ledsaget af passende forslag.

Rapporten af september 2003 gjorde blandt andet rede for, at forskellen mellem

EU- og verdensmarkedsprisen er blevet større samtidig med, at EU har indgået nye

internationale forpligtelser (EBA-initiativet). Det blev fremført, at der under disse

omstændigheder er risiko for en forøgelse af den strukturelle overskudsproduktion

samtidig med, at det nuværende kvotesystem ikke giver sektoren noget incitament

til at tilpasse sig. I forbindelse med rapporten fremsendte Kommissionen en

meddelelse til Rådet om opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa for

blandt andet sukkersektoren. Meddelelsen blev drøftet på flere møder i Rådet i

efteråret 2003, og blev i juli 2004 fulgt op med en ny meddelelse, der konkretiserede

reformmulighederne for sukkersektoren.

Efterfølgende er det ved afgørelse i en panelsag ved WTO fastslået, at EU’s

sukkerordning er i modstrid med WTO-reglerne. Det konkluderes, at EU’s eksport

af C-sukker (sukker, der er produceret uden for kvote og eksporteres uden

eksportstøtte) som konsekvens af den høje støtte til A- og B-sukker er kryds-

subsidieret, samt at reeksporten af sukker, der er importeret via præferenceaftaler,

skal medregnes under WTO-loftet for EU-sukker, der må eksporteres med

restitutioner. Afgørelsen betyder, at med henblik på at respektere det

mængdemæssige WTO-loft for subsidieret eksport af sukker skal der uanset

udfaldet af forhandlingerne om reformen ske en reduktion af EU’s sukkereksport.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 18. juli 2005 med henblik på orienterende drøftelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Reformforslaget har via en større markedsorientering til formål at gøre

sukkersektoren bæredygtig og herved at opfylde internationale forpligtelser under

samtidig hensyntagen til stabiliteten for henholdsvis forbrugere og for de berørte

landbrugere. I henhold til forslaget skal dette overordnet ske ved hjælp af følgende

elementer: En reduktion af sukkerprisen, en frivillig omstruktureringsordning med

et incitament for de mindst effektive sukkerfabrikanter til at afgive kvote, samt ved

ydelsen af kompensation til roe-dyrkerne. Mere detaljeret indeholder forslaget

følgende:

Kommissionens forslag indeholder tre delforslag, som omhandler

markedsordningen for sukkersektoren, en midlertidig omstruktureringsordning for

sukkersektoren, samt kompensationen til sukkerroe-dyrkerne.

Markedsordningen for sukker

Reformen af markedsordningen skal træde i kraft fra 1. juli 2006, som er

udløbsdatoen for den nuværende markedsordning. Bestemmelserne om priser,

kvote og intern markedsstyring vil være gældende til og med markedsåret

2014/2015. Der foreslås en revision af kvoterne i 2010 med mulighed for en lineær

reduktion på baggrund af en vurdering af resultaterne af

omstruktureringsordningen, mens der med henblik på at give industrien mulighed

for langtidsplanlægning ikke foreslås en midtvejsrevision af de øvrige elementer af

reformen.

Den nuværende interventionspris for sukker afskaffes og erstattes af en institutionel

referencepris, der skal tjene som indikator for anvendelse af mekanismerne for

markedsstyring, navnlig støtte til privat oplagring. Referenceprisen reduceres

gennem tre trin fra 631,9 €/ton i 2006/2007 (svarende til det nuværende niveau for

interventionsprisen), til 476,5 €/t i 2007/2008, 449,9 €/t i 2008/2009 og 385,5

€/ton fra 2009/2010 og fremefter. Dette er en samlet reduktion af referenceprisen

på 39 %.

For sukker-fabrikanterne bliver den effektive referencepris for hvidt sukker reelt

reduceret med de 39 % over to år frem til 2007/2008. Det skyldes, at der i

2006/2007 indføres en afgift, som opkræves hos sukkerfabrikanterne med henblik

på finansiering af omstruktureringsordningen. Se tabel 1.1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Minimumsprisen bevares for sukkerroer, men reduceres med i alt 42,6 % over to år

fra det nuværende vejede niveau på 43,63 €/ton til 32,86 €/ton i 2006/2007 og

25,05 €/ton fra 2007/2008 og fremefter. Reglerne for brancheaftaler mellem roe-

dyrkere og sukkerfabrikanter videreføres i store træk uændret. Forskellen mellem

prisfaldet for sukker og sukkerroer skyldes, at det nuværende forhold mellem

interventionsprisen for sukker og minimumsprisen for sukkerroer udgør 58%

(omregnet i sukkerækvivalens med et sukker indhold på 13 %), foreslås ændret til et

forhold, hvor minimumsprisen for sukkerroer udgør 50 % af referenceprisen på

sukker.

Medlemslandenes nuværende A- og B-kvoter (der adskiller sig ved at være pålagt

produktionsafgifter af forskellig størrelse, og hvor A-kvoten historisk er fastlagt på

baggrund af det interne forbrug) slås sammen til en samlet kvote pr. land. For ikke

at gennemtvinge en reduktion af produktionen hos de mest konkurrencedygtige

fabrikanter, kan der tildeles tillægskvote inden for et samlet EU-loft på 1 mio. tons,

der er fordelt på medlemsstater. Tillægskvoterne er forbeholdt de sukkerfabrikanter,

der har produceret C-sukker i 2004/2005, og kan købes mod betaling af et engangs-

beløb på 730 €/ton. Danmark får tildelt en kvote på 420.746 tons, svarende til den

tidligere A- og B-kvote og får desuden mulighed for tillægskvoter inden for et loft

på 31.720 tons.

Sukker, der produceres uden for kvote, skal



anvendes til industriel forarbejdning fx til kemiske eller farmaceutiske

produkter,

overføres til næste års kvote, eller

anvendes til en særlig forsyningsordning for ydre regioner.

Anvendes sukkeret ikke inden for disse muligheder, skal det pålægges en

ekstraafgift, som fastsættes af Kommissionen på et niveau, der hindrer

akkumulation af sukker uden for kvote således, at dette sukker ikke skaber ubalance

på markedet eller bevirker en overskridelse af WTO-loftet for subsidieret eksport.

Den nuværende isoglukose-kvote på 507.680 tons forøges med i alt 300.000 tons

kvote fordelt over en treårig periode. Kvoten tildeles proportionelt til de fabrikker,

der i forvejen råder over kvote. Den samlede kvote for inulinsirup er uændret på

320.718 tons.

Forslaget giver mulighed for at iværksætte mekanismer med henblik på stabilisering

af markedet. Dette kan enten ske i form af støtte til privat oplagring ved

længerevarende prisfald eller ved tilbagetrækning af en vis andel sukker fra

markedet i en given periode for at hindre strukturel ubalance. Som udgangspunkt

overføres tilbagetrukket sukker således, at det bliver en del af det følgende års

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvote. Efter behov kan det markedsføres i samme år, som det tilbagetrækkes eller

anvendes til industrielle formål. Den eksisterende interventionsordning, med

løbende mulighed for at sælge sukker til Fællesskabet til interventionsprisen,

afskaffes.

Ud fra et formål om at sikre industriens sukkerforsyning fastholdes muligheden for

at yde produktionsrestitutioner, navnlig til forarbejdning af kemiske og

farmaceutiske produkter.

Med henblik på bidrag til finansiering af eventuelle udgifter ved markedsordningen

indføres faste produktionsafgifter på 12 €/ton sukker og inulinsirup, hvoraf

fabrikanterne kan kræve, at roedyrkerne bærer halvdelen. Endvidere indføres en

produktionsafgift på 6 €/ton for isoglucose. Samtidig fjernes de nuværende variable

afgifter, som fastsættes med henblik på selvfinansiering af visse dele af den

nuværende ordning, hvor roedyrkerne dækker 60 %.

Forslaget fastlægger regler omkring eksport/import. Der tages herunder højde for,

at eksport og import kan styres via udstedelse af licenser.

Forslaget fastlægger endvidere bestemmelser med hensyn til overholdelsen af de

internationale aftaler, som Fællesskabet har indgået. Der fastlægges et traditionelt

forsyningsbehov til Fællesskabets raffinaderier på 1,796 mio. tons/år. I relation

hertil fastlægges det, at de garanterede priser for AVS-sukker også skal finde

anvendelse for særligt præferencesukker, der importeres med henblik på sikring af

det traditionelle forsyningsbehov, og sukker fra de mindst udviklede lande

importeret under Everything but Arms-initiativet (EBA). Endelig kan der, inden for

rammerne af WTO-lofterne for eksport, og i det omfang det er nødvendigt med

henblik på at afsætte sukker eller produkter forarbejdet heraf på verdensmarkedet,

tildeles eksportrestitutioner.

Omstruktureringsordningen

Frem til 2010 gennemføres ingen tvungen kvotereduktion som følge af forslaget,

men i årene 2006/2007 til 2009/2010 etableres en midlertidig

omstruktureringsfond med henblik på frivillig opkøb af kvote. Fra denne ydes der

som incitament til omstrukturering og for at imødegå negative konsekvenser i

lokalsamfundene, støtte til sukkerfabrikanter, der afgiver kvote. Kvote, der afgives

under omstruktureringsordningen, er permanent afgivet og kan ikke tildeles en

anden virksomhed. Kvote afgivet i 2005/2006 behandles som afgivet i 2006/2007

og berettiger derfor også til omstruktureringsstøtte. Sukkerfabrikanterne skal inden

afgivelse af kvoten foretage høringer af roedyrkerne inden for rammerne af

brancheaftalen. Via de tidligere omtalte mekanismer til markedsstyring, kan der dog

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i en forvaltningskomitéprocedure vedtages foranstaltninger, der reelt indebærer

midlertidige kvotereduktioner.

Omstruktureringsstøtten falder gradvist fra 730 €/ton i 2006/2007 til 420 €/ton i

2009/2010. Den tildeles på betingelse af, at den omhandlede kvote afgives,

definitivt og fuldstændig stop for produktionen i mindst 1 fabrik, nedlukning og

fjernelse af produktionsfaciliteter, genetablering af gode miljø-forhold, hvor

fabrikken ligger og gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at fremme

alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken. Tildelingen af støtte kan kun ske inden

for rammerne af midlerne i fonden.

Fonden finansieres direkte af den tidligere nævnte afgift, der er gradvist faldende og

opkræves fra 2006/2007 gennem tre år hos sukkerfabrikanterne. Afgiften foreslås

anvendt som en formålsbestemt indtægt i henhold til artikel 18 i rådsforordning nr.

1605/2002. Denne afgift tilfalder dermed direkte den europæiske garantifond for

landbruget (EGFL), hvilket kræver en tilpasning af rådsforordning nr. 1258/1999

for finansiering af den fælles landbrugspolitik, der fra 1. januar 2007 endvidere

afløses af en ny rådsforordning for finansiering af den fælles landbrugspolitik, som

ligeledes skal tilpasses.

Omstruktureringsordningen

Omstruktureringsordning

Støttesats €/ton afgivet kvote

Afgift, €/ton kvote, der besiddes

2006/07 2007/08

2008/09

2009/10

730,0

625,0

520,0

420,0

126,4

91,0

64,5

0,0

Såfremt en fabrik afgiver sin kvote under omstruktureringsordningens første år

(2006/2007), kan de roedyrkere, der i året inden lukningen har leveret til den

pågældende fabrik, tildeles en tillægsbetaling på 4,68 €/ton sukkerroer under kvote

for den mængde roer, de har leveret i året før lukningen. Forslagets generelle

bestemmelser for kompensation af roedyrkerne omtales senere i notatet.

Kompensation via enkeltbetalingsordningen

Roedyrkerne ydes en kompensation beregnet som 60 % af den indkomstnedgang,

som de fastsatte reduktioner i minimumsprisen for sukkerroer vil medføre.

Kompensationen tildeles i form af en fuldt ud afkoblet støtte, der for den enkelte

landmand beregnes på grundlag af en historisk referenceperiode, der er valgfri for

medlemsstaterne. Støtten udbetales under enkeltbetalingsordningen i

overensstemmelse med den model, den enkelte medlemsstat har valgt, og er

underlagt de eksisterende regler herfor bl.a. krydsoverensstemmelse og modulation,

Det vil sige reduktion med henblik på overførsel af midler til

landdistriktspolitikken. De nationale budgetlofter for enkeltbetalingsordningen

justeres med henblik på ydelsen af kompensationen. I denne forbindelse tildeles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark en national kuvert, der i 2006/07 beløber sig til 19 mio. € og fra 2007/08

er på 34 mio. €.

Kommissionen giver endvidere i sin begrundelse for forslaget tilsagn om inden

udgangen af 2006 at ændre de relevante forordninger med henblik på, at sukkerroer

vil kunne komme i betragtning til braklægningsstøtte, hvis de dyrkes som

nonfoodafgrøder samt til energiafgrøder, hvor der kan ydes støtte på 45 €/ha.

Dette sker navnlig med henblik på at fremme udviklingen i sektoren for bio-

brændsel.

Kommissionen har endvidere fremlagt forslag KOM (2005) 266 om

kompenserende foranstaltninger som følge af de økonomiske konsekvenser af

reformen for AVS-landene.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget er meget omfattende, og det er derfor vanskeligt allerede på nuværende

tidspunkt i detaljer at redegøre for forslagets konsekvenser for Danmark. På

baggrund af det foreliggende materiale følger nedenfor en foreløbig vurdering af

konsekvenserne.

Konsekvenser for EU-budgettet:

Kommissionen anfører, at omkostningerne ved

reformen i perioden 2007-2013 er ensbetydende med status quo.

Kommissionens skøn for udgifter og indtægter (mio. €)

År

2007

2008

Budgetudgift

-195

Egne indtægter

232

-324

Omstruktureringsafgift

1.937

1.313

2009

2010

-334 -344

876

2011 2012

-344 -344

2013

-344

Den største budgetmæssige byrde af reformforslaget er den direkte støtte, der

indføres som kompensation. Kommissionen har beregnet denne post til at udgøre

ca.1,5 mia. € årligt efter fuld implementering af reformen. Kommissionen anslår, at

udgiftsposten til kompensation vil blive delvis opvejet af et fald i udgifterne til

eksportrestitutioner på i alt ca. 1,3 mia. € som følge af reduktionen i den interne

produktion. Udgifterne til markedsstyring forventes i et vist omfang dækket af

produktionsafgiften, men generelt vil de budgetmæssige aspekter af forslaget til

markedsordningen for sukker afhænge af udviklingen i den interne produktion og

forbrug, samt i import og eksport, hvilket gør, at udgifterne ikke kan fastlægges

med sikkerhed. Omstruktureringsordningen finansieres via afgiften, som pålægges

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sukkerfabrikanterne, og som direkte tilfalder den europæiske garantifond for

landbruget (EGFL). Afgiften vil på linje med superafgiften på mælk optræde som

en negativ budgetpost. Kommissionen skønner, at der over tre år opkræves i alt ca.

4,2 mia. €.

Konsekvenser for det danske budget:

Der vil være statsfinansielle konksekvenser via

indvirkningerne på EU-budgettet, herunder blandt andet som følge af faldet i egne

indtægter. Forslaget vurderes endvidere umiddelbart på visse områder, såsom ved

administration af den midlertidige omstruktureringsordning samt opstramning af

overvågningen af kvotesystemet at medføre en forøgelse af medlemsstatens

administrative udgifter. Omfanget heraf kan p.t. ikke vurderes endeligt.

Vurderingen af de samlede økonomiske konsekvenser vil løbende blive udbygget og

justeret i lyset af de videre forhandlinger.

Konsekvenser for den interne produktion, import og eksport:

Det vurderes af Kommissionen,

at den interne produktion af sukker som følge af prisfald og støtte til

omstrukturering vil falde fra ca. 19,7 mio. tons før reformen til ca. 12,2 mio. tons i

2012/2013. EU’s interne forbrug af sukker forventes også efter reformen at udgøre

ca. 16 mio. tons pr. år. Dermed vil der med den stigende import under EBA-

initiativet og overholdelse af WTO-loftet for den samlede eksport af sukker fortsat

være ligevægt på EU's interne marked.

Den totale import forventes at vokse fra det nuværende niveau på ca. 1,9 mio. tons

til 3,9 mio. tons i 2012/2013. Stigningen er begrundet med forventninger om en

stigning på 2 mio. tons i importen, som følge af øget import i relation til EBA-

initiativet. Importen fra AVS-landene forventes uændret, om end der kan

forekomme en vis omfordeling blandt oprindelseslandene.

Kommissionen forventer, at via reduktionen af det interne prisniveau og den heraf

følgende reduktion i den interne produktion vil Fællesskabets eksport være

begrænset til 0,4 mio. tons i 2012/2013, mod ca. 5,9 mio. tons før reformen. En

eksport af dette omfang ligger inden for de nuværende WTO-forpligtelser på 1,27

mio. tons pr. år.

Konsekvenser for beskæftigelsen:

Reduktionen i sukkerproduktionen vil få konsekvenser,

dels for beskæftigelsen i primærsektoren, dels for de beskæftigede på

sukkerfabrikkerne, samt for følgesektorer. For så vidt angår de beskæftigede på

sukkerfabrikkerne, fastlægger forslaget foranstaltninger med henblik på at afhjælpe

dette ved etableringen af en omstruktureringsstøtte, som bl.a. er forbeholdt

omskoling af de ansatte med henblik på at fremme alternativ beskæftigelse. De

konkrete konsekvenser for beskæftigelsen ved gennemførelse af den foreslåede

reform samt tildelingen af omstruktureringsstøtte kan endnu ikke vurderes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet anerkender generelt behovet for, at der gennemføres en reform,

som tilpasser sukkersektoren til reformen på øvrige områder, og som også tager

højde for virkningerne på EU’s sukkermarked af bl.a. WTO og EBA-initiativet.

Landbrugsraadet finder dog, at forslaget er meget vidtgående, og at den

foreslåede kompensation til roedyrkerne for prisfaldet er utilstrækkelig.

Landbrugsraadet vurderer, at den foreslåede reduktion i roeprisen på 42,6 % er

meget tæt på den kritiske grænse for rentabiliteten i roedyrkningen i Danmark.

Det er dog Landbrugsraadets forventning, at der fortsat vil kunne dyrkes

sukkerroer i Danmark i et omfang svarende til den nuværende danske

sukkerkvote. Det forudsætter dog en accelerering af strukturudviklingen inden

for sektoren, idet et prisfald som foreslået vil få mange af de nuværende dyrkere

til at fravælge sukkerroer til fordel for andre afgrøder. Derudover lægger

Landbrugsraadet afgørende vægt på, at reformen af sukker kan indpasses i den

danske afkoblingsmodel. Det indebærer navnlig, at sukkerroedyrkerne tildeles

tillægsstøtte på grundlag af deres sukkerkontrakt i 2006, idet denne dog først

udbetales, når den såkaldte ”dobbeltstøtte” i 2005 er tilbageført til øvrige arealer.

Landbrugsraadet finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en længere

løbetid på markedsordningen, så sukkerroedyrkere og virksomheder har et

rimeligt stabilt grundlag at agere ud fra. Det er afgørende for gennemførelsen af

en nødvendig strukturudvikling indenfor sektoren. Landbrugsraadet ønsker, at en

ny sukkerordning vedtages så hurtigt som muligt og senest i november 2005. Det

er nødvendigt af hensyn til implementeringen i enkeltbetalingsordningen og for

udformningen af en ny Brancheaftale og kontraktvilkår mellem dyrkere og

virksomhed. Herefter skal de nye vilkår formidles til dyrkerne inden

kontraktunderskrivelse og såning af roerne i februar/ marts 2006.

Landbrugsraadet har beregnet, at et prisfald på roer på 42,6 % medfører en

reduktion i DB 2 (dækningsbidrag) på 9.787 kr. pr. ha. Herved vil det for mange

sukkerroedyrkere være en fordel at overgå til alternative afgrøder frem for at

fortsætte med sukkerroer.

Landbrugsraadet bakker op om, at muligheden for at reducere minimumsprisen

med yderligere 10 % kun må ske efter accept fra sukkerroedyrkerne. Samtidig

må det påpeges, at en sådan yderligere reduktion i givet fald må forventes at

gøre roedyrkning urentabel i forhold til alternative afgrøder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet finder, at en kompensation på 60 % er utilstrækkelig. Med

Kommissionens forslag om yderligere prisreduktion i forhold til oplægget fra 14.

juli 2004 forstærkes behovet for yderligere kompensation. Landbrugsraadet har

beregnet, at indbefattet kompensationen på 60 % for prisfaldet vil de berørte

landmænd opnå et nettotab på lidt under 5.000 kr. pr. ha. Der er tale om en

statisk beregning for dyrkere med et gennemsnitsudbytte, og som vælger at

fortsætte produktionen af sukkerroer. For en typisk sukkerroedyrker på Lolland

med 20 ha sukkerroer vil det medføre et nettotab på ca. 100.000 kr.

Landbrugsraadet bemærker, at kompensationen alene omfatter reduktionen i

selve roeprisen. Der er ingen kompensation for en eventuel kvotereduktion.

Landbrugsraadet tager til efterretning, at der ikke er mulighed for

handel/overførsel mellem medlemslandene. Landbrugsraadets holdning ville i

givet fald være stærkt afhængig af, hvorvidt dyrkernes retsstilling ville være

sikret.

Landbrugsraadet støtter en sammenlægning af A- og B-kvoten. Landbrugsraadet

støtter endvidere, at en eventuel kvotereduktion gennemføres med samme

forholdsmæssige andel for alle lande.

Landbrugsraadet støtter, at der ikke foretages permanente kvotereduktioner på

nuværende tidspunkt under forudsætning af en effektiv ophørsordning. Herved

kan man forinden vurdere effekten af ophørsordningen. Samtidig må det

forventes, at man i 2010 har en mere sikker vurdering af den forventede import

af sukker via EBA-initiativet og dermed også en mere sikker vurdering af

behovet for yderligere kvotereduktion.

Landbrugsraadet støtter grundlæggende forslaget om en frivillig ophørsordning,

som giver mulighed for, at man på en rimelig måde kan ophøre med

sukkerproduktion. Dette må hovedsageligt forventes at ske i de regioner af EU,

hvor produktionen bliver urentabel.

Landbrugsraadet finder det dog af afgørende betydning, at landmændenes

rettighed til kvoten sikres. Brug af ophørsordningen må således alene kunne ske

under forudsætning af landmændenes accept. Dette kunne opfyldes ved, at alle

berørte landmænd sikres en begrænset andel af de førnævnte

kompensationsbeløb. Landbrugsraadet foreslår en aftale mellem regeringen,

industrien og landbruget. Den nuværende udformning giver ikke de berørte

landmænd noget incitament til at bakke op om virksomhedens brug af

ordningen. Der må således påregnes store protester i alle lande, hvor

virksomhederne ønsker at benytte ordningen. Ved at sikre landmændene en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fordel ved brug ordningen, må der forventes en langt mere positiv tilgang fra alle

parter til at benytte ophørsordningen.

Det nuværende forslag fra Kommissionen vil efterlade de landmænd, der er

leverandører til de berørte fabrikker, uden sukkerkontrakter og uden mulighed

for afsætning af roer. Kontrakter som landmændene har betalt for enten gennem

ejendomskøb eller direkte køb af sukkerkontrakter. I alle tilfælde vil det medføre

et kapitaltab, og dertil et driftstab for de landmænd, som efter reformen fortsat

vil kunne producere med et højere dækningsbidrag i sukkerroer end i alternative

afgrøder.

Landbrugsraadet er imod, at der introduceres en ekstra sukkerkvote på 1 mio.

tons, som tilbydes lande, der producerede C-sukker i 2004/05.

Landbrugsraadet opfordrer til, at Danmark fremmer mulighederne for alternative

produktioner, som kan medvirke til at afbøde sukkerreformens negative effekt

for de berørte landmænd og lokalområder, og som desuden kan gavne miljøet og

øge forsyningssikkerheden for energi. Herunder foreligger en oplagt mulighed i

form af fremstilling af bioethanol, hvortil sukkerroer er en forsyningskilde. Dele

af produktionsanlægget på de eksisterende sukkerfabrikker kan benyttes ved en

sådan fremstilling. For at bioethanol skal være et reelt alternativ, kræver det dog

en betydelig afgiftsreduktion.

Landbrugsraadet støtter forslaget om anvendelse af C-sukker i den kemiske

industri frem for kvotesukker.

Idet betalingsrettigheder vil blive tildelt arealer med sukkerroer allerede fra

2005, har Landbrugsraadet foreslået en særlig løsning for indpasning af

reformen i den danske afkoblingsmodel. Løsningen vil indebære, at den såkaldte

dobbeltstøtte til sukker i 2005 vil blive tilbageført til øvrige arealer i de følgende

år. Den bygger på følgende principper:



Sukkerpuljen finansierer basisstøtten til det areal, som i referenceperioden

blev anvendt til sukkerroer.



Den resterende del af sukkerpuljen anvendes som tillægsstøtte, idet retten

hertil tilfalder sukkerproducenterne på grundlag af deres sukkerkontrakt i

2006. I praksis skal det foregå som for mælk, dvs. at de betalingsrettigheder,

som producenterne ejer i 2006, øremærkes.



I første omgang anvendes tillægsstøtten dog til en midlertidig forhøjelse af

betalingsrettighederne for alle omdriftsarealer, og det sker indtil den i 2005

udbetalte dobbeltstøtte er tilbageført. Herefter overføres beløbet til de

øremærkede betalingsrettigheder hos sukkerproducenterne. Nettoresultatet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bliver dermed, at sukkersektoren modtager det beløb, som er afsat til denne

sektor, idet en del af beløbet blot er blevet udbetalt som ”forskud”.

Landbrugsraadet understreger, at man lægger afgørende vægt på, at det i de

kommende forhandlinger sikres, at forslaget vil kunne gennemføres i Danmark.

FødevareIndustrien går ind for en liberalisering af EU's landbrugspolitik og

herunder også sukkerpolitikken. En reform af sukkerpolitikken er længe ventet og

en nødvendighed for at sikre fødevareindustriens konkurrenceevne fremover. I den

forbindelse forventes, at reformen følges op i WTO-regi, således at EU arbejder

målrettet på en global liberalisering.

FødevareIndustrien finder det som en stor svaghed i reformforslaget, at

prisreduktion for sukker ikke umiddelbart får gennemslag på markedet, men i stedet

vil blive opkrævet som en afgift til finansiering af omstruktureringsordningen i år 1

og 2, som FødevareIndustrien i et vist omfang forventer vil blive væltet over på

forbrugerpriserne. FødevareIndustrien finder det derfor væsentligt, at der fokuseres

på alternativer, således at en prisnedsættelse bliver umiddelbart synlig for den

europæiske forbruger og de industrier, der bruger sukker. FødevareIndustrien

finder denne problemstilling mangelfuldt beskrevet.

Set i lyset heraf bør det i reformen klart fremgå, hvordan der sikres en balance i

relation til eksportrestitutionerne, da det ifølge FødevareIndustrien har særlig stor

betydning for Danmark, der er en stor eksportør af sukkerholdige produkter.

Derudover er reformforslaget ifølge FødevareIndustrien ikke klart med hensyn til

anvendelse af kemisukker. Som situationen er i dag, kan virksomheder, der

anvender sukker i den kemiske industri få eksportrestitutioner, således at de er

konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Denne mulighed finder

FødevareIndustrien fortsat bør sikres.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder i overensstemmelse med beretningen af 23. juli 2003 fra

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for en fuld liberalisering af

EU’s sukkermarked. I henhold til regeringens strategi af 29. august 2003 indebærer

dette overordnet, at Danmark arbejder for en liberalisering af markedsordningen

gennem en 5-årig overgangsperiode startende i 2006, hvorefter kvoterne bortfalder.

I forhold til de tidligere fremsatte meddelelser er Kommissionens forslag et skridt i

den rigtige retning, og på flere punkter tilnærmet det danske ønske om en

fuldstændig liberalisering. Således er navnlig den større markedsorientering af

sektoren, der opnås gennem større prisfald og indførelsen af frivillig kvoteafgivelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under omstruktureringsordningen som alternativ til tvungne reduktioner af kvoten i

omstruktureringsperioden, positiv.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

I forbindelse med blandt andet de fremsatte meddelelser om sukkerreform i 2003

og 2004 har der vist sig tre grupperinger blandt medlemsstaterne, for så vidt angår

de overordnede holdninger til de skitserede reformmodeller.

Den første gruppe består hovedsageligt af Irland, Spanien, Portugal, Italien,

Grækenland, Litauen, Letland, Ungarn, Polen, Østrig, Slovakiet, Slovenien og

Finland. Disse lande har argumenteret for lavere prisnedsættelser, fastholdelse af

interventionssystemet samt senere ikrafttræden af reformen. Generelt har gruppen

således stillet sig kritisk over for reformen og har fundamentalt den opfattelse, at en

gennemførelse af den nødvendige reduktion i EU’s sukkerproduktion bedst kan ske

inden for de nuværende rammer. Dette må forventes fortsat at være deres holdning.

Dernæst er en gruppe bestående af Tyskland, Luxembourg, Tjekkiet, Frankrig,

Belgien og Malta. Disse lande er principielt for en reform efter retningslinjerne i

Kommissionens tidligere meddelelser, men har en række udeståender, som de

ønsker afklaret. Hvorvidt de vil være for eller imod et forslag, må forventes at

afhænge af det kompromis, der findes.

Endelig er der gruppen af lande, der grundlæggende har støttet op bag

Kommissionens tidligere meddelelser, og som må forventes at have en positiv

holdning til Kommissionens forslag. Denne gruppe består af Storbritannien,

Holland, Sverige, Estland og Cypern.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt notat om nærhedsprincippet til Folketingets Europaudvalg den 4.

juli 2005.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

Forslag om Rådets forordning til ændring af forordning (EØF)

nr. 2075/92 om den fælles markedsordning for råtobak

KOM (2005) 235

Nyt notat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Kommissionen har med KOM(2005)235 fremlagt forslag til tekniske tilpasninger af

markedsordningen for råtobak som følge af reformen af tobak vedtaget i april 2004.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2005)235 af 3. juni 2005 fremsat forslag om

ændringer i forordning (EØF) nr. 2075/92 om den fælles markedsordning for

råtobak. Forslaget er oversendt til Rådet den 3. juni 2005.

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens artikel 37 og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for

opfyldt.

Formål og indhold

Kommissionens forslag har direkte forbindelse med anden del af

landbrugsreformen, som blev vedtaget i april 2004. I forbindelse hermed blev

støttepræmierne og de produktions-begrænsende systemer i den tidligere

markedsordning for råtobak afløst af det nye fælles enkeltbetalingssystem.

I medfør af artikel 152 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, som fastlægger

reglerne for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte samt reglerne

for visse støtteordninger for landbrugere, udgår afsnit I og II i Rådets forordning

nr. 2075/1992 pr. 1. januar 2005. Bestemmelserne vil dog fortsat være gældende for

ansøgninger om direkte betalinger for høståret 2005.

Forslaget medfører en række tekniske tilpasninger af grundforordningen for

markedsordningen for råtobak, forordning nr. 2075/92, der, som følge af anden del

af landbrugsreformen, indeholder en række bestemmelser, der vil skulle

konsekvensændres. I særdeleshed vil bestemmelsen om programmet for tilbagekøb

af kvoter ikke skulle opretholdes. Det fremgår yderligere af forslaget, at

bestemmelserne for markedsordningen for råtobak fra 2010 vil kunne indgå i en

forenklet markedsordning.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have nogen konsekvenser, idet der alene er tale om

tekniske tilpasninger.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet har oplyst, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side støtter forslaget,

der er en loyal omsætning af reformen, der udelukkende har til hensigt at

gennemføre de nødvendige tekniske tilpasninger i grundforordningen for

markedsordningen for råtobak.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Anden del af landbrugsreformen, herunder reformen af markedsordningen for

råtobak, blev vedtaget af Rådet i april 2004. Kommissionen har løbende konsulteret

og orienteret medlemsstaterne om arbejdet med forslaget. Forslaget forventes at

kunne vedtages med kvalificeret flertal, hvori Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets beslutning om ligestilling af visse tredjelandes

kontrol med vedligeholdelsesavl

KOM (2005) 226

Nyt notat.

Resumé

Rådets beslutning ligestiller den officielle kontrol med vedligeholdelsesavl, der

foretages i visse tredjelande, med medlemsstaternes kontrol.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 226 af 1. juni 2005 fremsendt forslag til

Rådets beslutning om ligestilling af visse tredjelandes kontrol med

vedligeholdelsesavl. Forslaget er oversendt til Rådet den 1. juni 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, Rådets direktiv 2002/53/EF artikel 22, stk. 1, litra b, og Rådets direktiv

2002/55/EF artikel 37, stk. 1, litra b, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Ifølge Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over

landbrugsplanter og Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med

grønsagsfrø skal Rådet afgøre, om kontrollen med vedligeholdelsesavl i tredjelande

frembyder samme garanti som medlemsstaternes kontrol. Forslaget vedrører

således kontrol med opformeringen af sorter fra forædlermateriale til salgsmateriale.

Sorterne er de typer, der er optaget på den fælles sortsliste over

landbrugsplantearter.

Sådanne afgørelser har Rådet truffet gentagne gange. Senest har Rådet ved

beslutning 2002/580/EF af 18. juni 2002 konstateret, at ovennævnte kontrol

frembød samme garantier som medlemslandenes kontrol og i den forbindelse

forlænget Rådets beslutning 97/788/EF. Denne beslutning udløber den 30. juni

2005.

Forslaget vedrører alene en forlængelse af gyldighedsperioden for Rådets beslutning

97/788/EF. Ved denne beslutning konstaterede Rådet, at kontrollen med

vedligeholdelsesavlen i de tredjelande, der nævnes i beslutningen, frembyder den

samme garanti som medlemsstaternes kontrol. En fornyet vurdering af disse

tredjelandes kontrol, foretaget af Kommissionens tjenestegrene, har vist, at alle de

berørte landes kontrol fortsat frembyder samme garanti som tidligere. Forslaget, der

forlænger ligestillingen, indebærer derfor ingen ændringer i forhold til den

bestående praksis, hverken i forhold til antallet af ligestillede lande eller omfanget af

landenes ligestillinger.

Der er som noget nyt ikke i beslutningsforslaget sat nogen sidste gyldighedsdato

for Rådets beslutning 97/788/EF. Tidligere forlængelser af beslutning 97/788/EF

har været tidsbegrænsede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet har oplyst, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side kan støtte

forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande forventes at støtte forslaget. Det forventes dog, at nogle

medlemslande vil foreslå at gøre beslutningen tidsbegrænset.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Fiskeriaftale EU/Grønland

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har via note fra rådssekretariatet af 27. april 2005 fremsendt udkast til

forhandlingsdirektiver vedrørende en fiskeripartnerskabsaftale med Grønland til afløsning af den

gældende fiskeriaftale, der udløber i 2006. I udkastet tager man udgangspunkt i Rådets

konklusioner fra 2003.

Baggrund

Kommissionen har via en note fra Rådssekretariatet af 27. april 2005 fremsendt

udkast til forhandlingsdirektiver vedrørende en fiskeripartnerskabsaftale med

Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkastet til forhandlingsdirektiver tager afsæt i Rådets konklusioner af 24. februar

2003 på baggrund af midtvejsevalueringen af den fjerde fiskeriprotokol mellem Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab og den danske regering og det grønlandske

hjemmestyre samt Rådets konklusioner af 19. juli 2004 om

fiskeripartnerskabsaftaler med 3. lande.

Forhandlingsdirektiverne forventes vedtaget som et a-punkt på et kommende

rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Den nuværende protokol til fiskeriaftalen mellem EU og Grønland gælder indtil 31.

december 2006. Det fremgår af Rådets konklusioner af 24. februar 2003, at

relationerne mellem EU og Grønland efter 2006 skal baseres på en global

partnerskabsaftale, hvor samarbejdet udvides til at omfatte andre sektorer end

fiskeri. En fiskeriaftale vil således efter 2006 være en del af et større aftalekompleks

mellem EU og Grønland. På den baggrund har Kommissionen udarbejdet et udkast

til forhandlingsdirektiver for en kommende fiskeriaftale med udgangspunkt i EU’s

koncept for fiskeripartnerskabsaftaler med 3. lande. I direktiverne opregnes en

række målsætninger for en ny aftale, herunder:



at opnå adgang for EU-fartøjer til fiskeriressourcerne i grønlandsk farvand og

at maksimere EU’s fiskerimuligheder i grønlandsk farvand under hensyntagen

til princippet om bæredygtigt fiskeri og i overensstemmelse med den

videnskabelige rådgivning og forsigtighedsprincippet



specifikt at analysere muligheden for en torskekvote under hensyntagen til den

senest videnskabelige rådgivning, den forventede udvikling i bestanden af unge

torsk samt overførsler af torsk fra Grønland til Norge



muligheden for supplerende fiskerimuligheder for torsk og hellefisk, såfremt

tilstanden af disse bestande bedres



at sikre tilstrækkelig overførsel af fisk fra grønlandsaftalen med henblik på

afbalancering af EU’s fiskeriaftaler med andre 3. lande



at styrke samarbejdet mellem fiskerisektorerne i Grønland og i EU, herunder

specielt i lyset af Grønlands udviklingsbehov



at EU’s finansielle godtgørelse til Grønland vil bestå af en andel afholdt af

Fællesskabet, der inkluderer et beløb til støtte til udvikling af fiskerisektoren i

Grønland, samt en andel afholdt af rederne i form af licensbetaling. Niveauet

for den finansielle godtgørelse beregnes på grundlag af de tilgængelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fiskerimuligheder samt initiativer til opnåelse af et bæredygtigt fiskeri i relation

til den grønlandske fiskerisektorpolitik.

Direktiverne afsluttes med en henvisning til en række internationale instrumenter,

som man under forhandlingerne bør tage i betragtning, herunder UNCLOS, FNs

aftale om vandrende bestande, FAO’s handlingsplan vedrørende IUU fiskeri m.v.

EU og Grønland mødtes den 6. – 9. maj 2005 til indledende drøftelser om den

kommende fiskeripartnerskabsaftale. De egentlige forhandlinger er fastlagt til at

finde sted 1. – 3. august samt i ugen 17. – 21. oktober 2005.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Udkastet til forhandlingsdirektiver forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt ved skriftlig procedure og har ikke haft

bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side kan tilslutte sig

forhandlingsdirektiverne. Fra dansk side lægger man vægt på muligheden for

fortsat at kunne anvende grønlandsaftalen til afbalancering af EU’s øvrige

fiskeriaftaler i Nordatlanten.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Sagen har været drøftet på rådsarbejdsgruppeniveau. Udkastet forventes at kunne

opnå et kvalificeret flertal, hvori Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkast til forhandlingsdirektiver har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.