Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2676 - landbrug og fiskeri Bilag 4
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
22. juli 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministe-
riets redegørelse for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor / LMJ
Den 21. juli 2005
FVM 289
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005
Godkendelsen af dagsordnen
I forbindelse med godkendelsen af dagsordnen for mødet anmodede fødevare-
minister Hans Christian Schmidt om, at a-punktet om vedtagelse af Kommissio-
nens forslag om ophævelse af forbuddet imod deca-BDE i RoHS-direktivet blev
ændret til et b-punkt, idet man fra dansk side fandt, at forslaget fortjente en reel
politisk behandling i Rådet af flere grunde. For det første var forslaget særdeles
problematisk for sundhed og miljø. Kommissionens forslag savnede videnskabe-
lig begrundelse og dokumentation. Desuden faldt Kommissionens begrundelse
for forslaget udenfor rammerne af komitologi-bestemmelserne i RoHS-
direktivet, idet man, efter dansk opfattelse, ikke kunne begrunde en ophævelse af
et forbud med risikovurderingen. For det andet havde Europa-Parlamentet med
sin beslutning af 6. juli reageret meget skarpt på forslaget og tilkendegivet at
Kommissionen havde overskredet sine beføjelser ved at foreslå en så vidtgående
ændring i komitéprocedure. Det var ikke fornuftigt af Rådet at ignorere Parla-
mentets reaktion ved at undlade at give forslaget en reel politisk behandling.
Parlamentet havde fundet, at Kommissionen havde tilsidesat de demokratiske
principper, der ligger i den fælles beslutningsprocedure med Europa-
Parlamentet. Hans Christian Schmidt mente således, at Kommissionen havde
sendt Parlamentet et rigtig dårligt signal i forhold til det fremtidige samarbejde
mellem de to organer. På den baggrund håbede Danmark, at anmodningen om b-
punktsbehandling kunne blive imødekommet.
Sverige, Finland og Portugal støttede den danske anmodning.
Formanden (Margaret Beckett) havde forståelse for, at der var tale om et alvor-
ligt spørgsmål, men hun måtte også konstatere, at der hverken var kvalificeret
flertal for eller imod Kommissionens forslag. Samtidig fandt formanden det ikke
hensigtsmæssigt, at sagen blev drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri), men
fastholdt at sagen burde behandles som et a-punkt, idet det gav medlemslandene
mulighed for at afgive stemmeerklæring om sagen.
Hans Christian Schmidt beklagede, at Danmarks ønske om b-punktsbehandling
af forslaget ikke kunne imødekommes. I den situation ønskede Danmark, at for-
slaget blev taget af a-punktslisten, således at punktet kunne blive behandlet i
skriftlig procedure for at medlemslandene kunne få tid til fornyet overvejelse af
forslaget i lyset af Europa-Parlamentets beslutning. Den danske minister opfor-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
drede samtidig Kommissionen til ikke at vedtage forslaget efter udløbet af 3-
måneders fristen og henviste i den forbindelse til Europa-Parlamentets udtalelse
fra den 6. juli. Der var tale om en politisk vigtig sag, hvor Kommissionen ikke
burde anvende sine muligheder for at gennemføre forslaget imod Europa-
Parlamentet
og
uden
at
Rådet
havde
udtalt
sig
positivt.
Formanden kunne herefter konstatere, at der var enighed i Rådet om at lade sa-
gen gå tilbage til behandling i Coreper. Forslaget blev som konsekvens heraf
fjernet fra listen over a-punkter.
1. Formandskabets arbejdsprogram
Formandskabet præsenterede kort arbejdsprogrammet for det næste halve år.
2. Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slag-
tekyllinger
Kommissionen præsenterede kort forslaget. Formanden konkluderede, at Rådet
havde noteret sig præsentationen, og at der nu skulle arbejdes videre med forsla-
get, herunder med en konsekvensanalyse af forslaget.
3. Fiskeriaftale EU/Marokko
Rådet vedtog forslaget som a-punkt uden debat.
4. Kommissionens hasteforanstaltninger for ansjos
Kommissionen redegjorde for hasteforanstaltningerne med lukning af fiskeriet i
3 måneder fra 1. juli, der var begrundet i en meget ringe bestand af ansjos. Nogle
få delegationer mente, at det var muligt at finde en mere effektiv strategi til be-
skyttelse af bestanden af ansjos samtidig med, at fiskeriet i et vist omfang kunne
genåbnes efter 15. august. Formanden konkluderede, at Rådet havde haft en
drøftelse, og at
Kommissionen løbende ville vurdere sagen.
5. Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer
for udvikling af landdistrikterne (Programperiode 2007–2013)
Formandskabet henviste til, at der var opnået politisk enighed i juni måned om
landdistriktspolitikken 2007 – 2013. Kommissionen havde allerede den 7. juli
fremsendt de strategiske retningslinier for landdistriktspolitikken i henhold til
artikel 9 i den kommende forordning. Kommissionen havde herefter lejlighed til
at præsentere forslaget, der vil blive behandlet nærmere i Specialkomitéen for
Landbrug. Målet var at vedtage retningslinierne på rådsmødet i oktober 2005.
Når retningslinjerne er vedtaget, vil de udgøre grundlaget for medlemslandenes
arbejde med de nationale strategier, idet Kommissionen forventer, at der indgås
en dialog om at koble europæiske og nationale prioriteter sammen.
6. Forslag til reform af den fælles markedsordning for sukker
Kommissæren præsenterede Kommissionens forslag til reform af EU’s suk-
kerpolitik og understregede blandt andet, at den nuværende sukkerordning ikke
længere var bæredygtig, og at der var behov for en gennemgribende reform, der
kunne holde i årene fremover. Der var desuden behov for forudsigelighed,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
193758_0004.png
4
således at EU-avlerne, sukkerfabrikkerne, 3. lande m.v. kunne indrette sig på
fremtiden. Derfor skulle hele reformen gennemføres nu og ikke i etaper. Af
samme grund skulle der ikke være en revisionsklausul. Den foreslåede kompen-
sation til roeavlerne var fair, da den afkoblede støtte ville betyde, at de fremover
kunne dyrke de afgrøder, som markedet efterspurgte. Dette ville også give færre
problemer med skævvridningen mellem de forskellige sektorer. Om-
struktureringsfonden skulle desuden afhjælpe de værste problemer i forbindelse
med gennemførelse af reformen. Kommissæren understregede blandt andet også,
at reformen var budgetneutral vedr. samtlige udgifter, og at EBA-aftalen ville
fortsætte, hvilket blandt andet ville betyde 0-told på sukker fra 1. juli 2009.
Herudover var det afgørende at imødekomme WTO-panelafgørelsen. Det ville
endvidere
styrke EU’s forhandlingsposition, hvis EU kunne rejse til WTO-mødet i Hong
Kong i december med en vedtaget sukkerreform.
Den efterfølgende bordrunde viste at følgende 12 medlemslande - i større eller
mindre grad - var
modstandere af en reform med et indhold som foreslået af Kommissionen: Ital-
ien, Polen, Spanien, Østrig, Finland, Grækenland, Ungarn, Portugal, Irland, Slo-
venien, Letland og Litauen. Flere af disse delegationer fremførte blandt andet, at
forslaget var alt for drastisk og ubalanceret, og at problemerne i sukkersektoren
primært skyldtes overproduktion af sukker. Forslaget gik således langt ud over
det nødvendige. Det blev også fremført, at en reform af sektoren burde ske grad-
vist, idet den foreslåede reform ville medføre, at sukkerproduktionen formentlig
helt eller delvist ville ophøre i flere lande, hvilket var uacceptabelt. Flere delega-
tioner argumenterede tillige for, at den foreslåede kompensation skulle forhøjes.
Følgende 11 medlemslande kunne i det store hele tilslutte sig Kommissionens
forslag: Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Belgien, Luxem-
bourg, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Cypern og Malta. Flere af disse
medlemslande efterlyste dog en klausul om en midtvejsevaluering.
Danmark og Sverige udtrykte tilfredshed med Kommissionens forslag, men eft-
erlyste en mere gennemgribende reform. Fra dansk side blev det især fremhævet,
at Kommissionen med forslaget havde taget et positivt første skridt for den
fremtidige sukkersektor i EU, men at det absolut var nødvendigt med flere skridt
for at sikre en bæredygtig sukkersektor. En snarlig reform af markedsordningen
for sukker var helt nødvendig – både af interne og eksterne grunde. Den
nuværende situation var ikke holdbar af flere grunde: prisen i EU er 3 gange
verdensmarkedsprisen, sektoren er reelt ikke reformeret siden starten i 1968, og
ikke mindst skal EU respektere afgørelsen fra WTO.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Hans Christian Schmidt understregede, at Danmark ønsker en fuld liberalisering
af EU’s sukkermarked, det vil sige en liberalisering af markedsordningen gen-
nem en 5-årig overgangsperiode, hvor prisen fra 2006 gradvist falder til ver-
densmarkedsniveau, og kvoterne til slut bortfalder.
Spørgsmålet var, om Kommissionens forslag gav et langtidsperspektiv. Priserne
ville fortsat – med Kommissionens forslag fuldt gennemført - være det dobbelte
af verdensmarkedsprisen. Det var efter dansk opfattelse ikke holdbart på langt
sigt. Der ville være behov for flere prisfald, og det var derfor ikke holdbart at
fastfryse ordningen frem til 2014/15, som foreslået af Kommissionen. Det ville
som minimum være nødvendigt, at der sker en evaluering af ordningen, hvor de
næste skridt frem til den fulde liberalisering fastlægges. Danmark ønskede derfor
ikke kun en evaluering af kvoterne i 2010, som Kommissionen foreslår, men en
reel midtvejsrevision, der giver mulighed for at foretage de nødvendige til-
pasninger. Formålet må være at udjævne forskellen mellem den interne pris og
verdensmarkedsprisen, og at udfase kvotesystemet.
Fra dansk side anerkendte man nødvendigheden af at yde kompensation til de
landmænd, der berøres af reformen i overensstemmelse med principperne i tid-
ligere reformer af den fælles landbrugspolitik, herunder at kompensationen ydes
helt afkoblet, hvilket er en forudsætning for en større markedsorientering. Dan-
mark var dog ikke enig i Kommissionens beregning af kompensationens stør-
relse. Denne er statisk beregnet og udelukkende baseret på ændringen i sukker-
prisen. Dette reflekterer ikke virkeligheden, og herved blev kompensationen for
stor, idet landmændene har mulighed for at skifte til dyrkning af alternative af-
grøder, som i visse tilfælde giver en højere indtægt, ligesom der kan være be-
sparelser på omkostningssiden. Dette burde inkluderes i beregningerne.
Kompensationen burde ydes som en overgansforanstaltning, idet hensigten var
at få en bæredygtig landbrugssektor i EU, og som et led heri burde kompensa-
tionen nedtrappes over en årrække.
Formanden konkluderede, at Rådet nu havde haft lejlighed til en første drøftelse
af Kommissionens forslag, og at Specialkomitéen for Landbrug nu skulle have
en grundig gennemgang af detaljerne i forslaget. Herefter skulle Rådet på ny
drøfte sagen, ligesom Rådet i forbindelse med rådsmødet 19. – 20. september
skulle have et møde med ministrene fra AVS-landene.
7. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr.
2075/92 om den fælles markedsordning for råtobak
Punktet
var
ikke
dagsordnen.
8. Ligestilling af visse tredjelandes kontrol med vedligeholdelsesavl
Punktet
var
ikke
dagsordnen.
9. Fiskeriaftale EU/Grønland
Rådet vedtog forslaget som a-punkt uden debat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
10. Det Europæiske Politiakademis (CEPOL) arbejdsprogram for 2006
Punktet blev behandlet som a-punkt på Rådsmødet (generelle anliggender og
eksterne
forbindelser)
den
18.
juli
2005.
11. Det Europæiske Politiakademis (CEPOL) budget for 2006
Punktet blev behandlet som a-punkt på Rådsmødet (generelle anliggender og
eksterne forbindelser) den 18. juli 2005.
12. Det Europæiske Politiakademis (CEPOL) årsberetning for 2004
Punktet blev behandlet som a-punkt på Rådsmødet (generelle anliggender og
eksterne forbindelser) den 18. juli 2005.