Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling)
2674+2675 - Almindelige anl. Bilag 3, URU Alm.del Bilag 187
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. juli 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 –
dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 18.-19. juli 2005 – vedlægges Udenrigsministeriets
supplerende samlenotat vedrørende dagsordenspunkt 17.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
192669_0002.png
2
Dagsordenspunkt 17
Rådskonklusioner om terrorisme
Bidrag til samlenotat for Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 18.-19. juli 2005
Nyt notat.
1. Resumé
Efter terrorangrebene i London den 7. juli har formandskabet fremlagt forslag til
rådskonklusioner om terrorisme. Rådskonklusionerne ventes vedtaget som a-punkt.
2. Baggrund
I opfølgning på terrorangrebene mod London har det britiske formandskab
fremlagt forslag til rådskonklusioner om terrorisme. Der er derudover
afholdt et ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. juli
2005, hvor rådet vedtog en erklæring, der navnlig fokuserer på indsatsen mod
terrorisme inden for retlige og indre anliggender.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
I udkastet til rådskonklusioner fordømmer Rådet terrorangrebene på London
og udtrykker sympati i forhold til ofrene og deres familier. Det fremhæves, at
EU står sammen mod terrorismen og vil sørge for, at Unionen og
medlemslandene iværksætter de nødvendige og passende tiltag for at
imødegå terrortruslen. Derudover understreges det, at terrorbekæmpelse skal
fastholdes som en central del af EU’s udenrigspolitik, ligesom resultaterne fra
det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) hilses velkommen.
I forhold til den eksterne del af EU’s indsats mod terrorisme lægges der i
rådskonklusionerne op til:
-
at terrorbekæmpelse fortsat skal være en central del af den politiske
dialog med tredjelande
-
at EU fra starten af november 2005 skal begynde at udmønte
tilsagnene om teknisk bistand til udvalgte tredjelande, herunder med
hensyn til at imødegå radikalisering og terrorfinansiering
-
at vedtage en strategi til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering
til terrorisme baseret på de hidtidige indsatser mht. konfliktløsning og
mod undertrykkelse, fattigdom og for at fremme god regeringsførelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
-
-
at støtte FN’s centrale rolle og forslag til en global
terrorbekæmpelsesstrategi
at EU støtter, at FN-topmødet i september 2005 arbejder hen imod at
opnå enighed om en generel konvention om bekæmpelse af
terrorisme samt fordømmer terrorhandlinger uanset hvilket motiv, der
ligger bag.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådskonklusionerne forventes ikke umiddelbart at have
lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Vedtagelsen af rådskonklusionerne forventes ikke umiddelbart at have
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Rådskonklusionerne skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt en videre styrkelse af EU’s arbejde med at
bekæmpe terrorisme og
er positiv overfor udkastet til rådskonklusioner om terrorisme.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt bred opbakning til formandskabets udkast til
rådskonklusioner om terrorisme.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne om terrorisme har ikke tidligere været forelagt
Folketingets Europaudvalg. Udvalget er blevet orienteret om EU’s indsats
mod terrorisme ved en række lejligheder, senest i forbindelse med det
ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. juli 2005 samt
ved forelæggelsen af Det Europæiske Råds møde den 16.-17. juni 2005.