PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2683 - RIA Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

29. september 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. oktober 2005 –

dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i de

blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af

Schweiz den 12. oktober 2005 - vedlægges Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integrations notat vedrørende de punkter, der forventes

optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

28. september 2005

Internationalt kontor

2005/4050-717

Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og møde i de blandede udvalg med deltagelse

henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 12. oktober 2005

Dagsordenspunkt 17): Rådskonklusioner om regionale beskyttelsesprogra-

mmer: pilotforslag ....................................................................................................................................

Dagsordenspunkt 18): Rådskonklusioner vedrørende frivillig tilbagevenden.........................................

Dagsordenspunkt 19): Direktiv og to forslag til henstillinger, der skal lette

tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på videnskabelig forskning i Det

Europæiske Fællesskab. KOM (2004) 178 endelig .................................................................................

Dagsordenspunkt 20): Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om

visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem

medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold. (KOM (2004) 835 endelig) ..........................................

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17): Rådskonklusioner om regionale beskyttelsesprogrammer: pilotforslag

Nyt notat.

Resumé:

Med drøftelse af en række rådskonklusioner ventes Rådet at opnå politisk enighed om, at

der iværksættes to pilotprogrammer som beskrevet i Kommissionens meddelelse om regionale

beskyttelsesprogrammer af 1. september 2005. Medlemslandene forventes at kunne tilslutte

sig politisk enighed og senere vedtagelse af konklusioner om iværksættelse af

pilotprogrammer. Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. I det omfang Danmark

ønsker at finansiere de regionale beskyttelsesprogrammer eller dele heraf, vil det få

statsfinansielle konsekvenser.

1. Indledning

I sin meddelelse af 14. juni 2004 om en styret indrejse i EU for personer med

behov for beskyttelse og kapacitetsopbygning i nærområder fremlagde

Kommissionen forslag til en ny tilgang til asyl- og flygtningeområdet,

herunder etableringen af regionale beskyttelsesprogrammer. Regionale

beskyttelsesprogrammer har til hensigt at forbedre adgangen til varige

løsninger for de flygtninge, der opholder sig i nærområderne. Det

Europæiske Råd opfordrede med vedtagelse af Haag-programmet den 4. – 5.

november 2004 Kommissionen til at udvikle sådanne regionale

beskyttelsesprogrammer, herunder indledningsvist som del af en pilotfase.

Den 1. september 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse om regionale

beskyttelsesprogrammer.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 ventes

Rådet at drøfte et sæt konklusioner om iværksættelse af to pilotprogrammer

om indsats i flygtninges nærområder på baggrund af Kommissionens

meddelelse med henblik på at opnå politisk enighed herom. Konklusionerne

ventes formelt vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 24. oktober 2005 eller på et senere rådsmøde.

2. Indhold

Konklusionerne udgør Rådets tilsagn til, at der iværksættes to

pilotprogrammer som beskrevet i Kommissionens meddelelse om regionale

beskyttelsesprogrammer af 1. september 2005. Meddelelsen indeholder en

handlingsplan for to pilotprogrammer til forbedret beskyttelse i nærområdet.

Den overordnede målsætning for regionale beskyttelsesprogrammer er en

forbedret adgang til varige løsninger for de flygtninge, der opholder sig i

nærområderne, herunder ved kapacitetsopbygning af de pågældende landes

asylsystemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De regionale beskyttelsesprogrammer forventes at indebære

implementeringen af projekter, der har til formål i de relevante lande at

forbedre beskyttelse af flygtninge generelt, etablere en effektiv asylprocedure,

forbedre modtagelsesfaciliteter for asylansøgere og flygtningene, forbedre

infrastrukturelle forhold for såvel flygtninge som lokalbefolkning samt træne

og uddanne personer, der håndterer asylansøgere og flygtninge. Herudover

skal registrering af asylansøgere og flygtninge og genbosætning af

kvoteflygtninge indgå i programmerne.

Det foreslås, at de to indledningsvise pilotprogrammer placeres i de vestlige

SNG-lande, Ukraine, Moldova/Hviderusland, blandt andet med fokus på

tjetjenske flygtninge og i De Store Søer Region i Afrika, herunder særligt

Tanzania, primært for at forbedre vilkårene for burundiske og congolesiske

flygtninge. Fremtidige beskyttelsesprogrammer vil efter Kommissionens

opfattelse med fordel kunne placeres i Nordafrika, området omkring

Afghanistan og Afrikas Horn.

3. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen venter at kunne tilslutte sig vedtagelsen af konklusioner om

iværksættelse af pilotprogrammer på baggrund af Kommissionens meddelelse

om regionale beskyttelsesprogrammer.

4. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes at være bred støtte blandt medlemsstaterne til en fælles EU-

indsats i nærområderne og til det overordnede indhold af Kommissionens

meddelelse om regionale beskyttelsesprogrammer. På denne baggrund

forventes medlemsstaterne at opnå politisk enighed og senere formelt

vedtage konklusioner om iværksættelse af pilotprogrammer på baggrund af

Kommissionens meddelelse herom.

5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 22. september 2005.

Kommissionens meddelelse om en styret indrejse i EU for personer med

behov for beskyttelse og kapacitetsopbygning i nærområder blev drøftet den

24. maj 2005.

6. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Nærhedsprincippet

Regionale beskyttelsesprogrammer iværksat i overensstemmelse med

meddelelsens handlingsplan er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, idet der er tale om en politik, der på EU-niveau

skal styrke dels den fælles asylpolitik, dels EU’s engagement i opbygningen af

beskyttelseskapaciteten i nærområderne.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Danmark ønsker at medfinansiere de regionale

beskyttelsesprogrammer eller dele heraf, vil det få statsfinansielle

konsekvenser.

Sagen skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Forslag til rådskonklusioner om iværksættelse af pilotprogrammer i

nærområder har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Forslag til rådskonklusioner om forbedret adgang til ”holdbare løsninger”

blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 2. november 2004.

Kommissionens meddelelse om en styret indrejse i EU for personer med

behov for beskyttelse og kapacitetsopbygning i nærområder blev forelagt for

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og

Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.

juni 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 18): Rådskonklusioner vedrørende frivillig

tilbagevenden

Nyt notat.

Resumé:

Rådet (retlige og indre anliggender) ventes at vedtage konklusioner vedrørende frivillig

tilbagevenden. Medlemslandene forventes at støtte konklusionerne. Nærhedsprincippet har

ikke relevans for sagen. Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

1. Indledning

Det britiske formandskab fremlagde den 1. september 2005 udkast til

rådskonklusioner vedrørende frivillig tilbagevenden.

Konklusionerne har ikke form af en retsakt og er efter deres indhold ikke

retligt bindende. Konklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 forventes

konklusioner vedrørende frivillig tilbagevenden vedtaget som a-punkt.

2. Indhold

I konklusionerne fastslås det indledningsvis, at frivillig tilbagevenden af

tredjelandsstatsborgere er et vigtigt element i en balanceret og effektiv tilgang

til udsendelse eller tilbagevenden af afviste asylansøgere og andre

udlændinge.

Det angives, at frivillig tilbagevenden kan være relevant i forhold til afviste

asylansøgere, asylansøgere, der afventer udfaldet af deres ansøgning om asyl,

personer med midlertidig beskyttelsesbehov og eventuelt tillige udlændinge

med ulovligt ophold samt udlændinge med opholdstilladelse.

Det fremgår, at information om muligheden for frivillig tilbagevenden bør

være let tilgængelig på et så tidligt tidspunkt som muligt.

Derudover angives der eksempler på hvilke elementer, der kan indgå i

programmer for frivillig tilbagevenden, herunder bl.a. modtagelse i

hjemlandet, relevant træning og begrænset støtte til start af egen virksomhed.

Rådet opfordrer de relevante fora til at foretage yderligere undersøgelser af

frivillig tilbagevenden med henblik på, navnlig at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne, herunder

vedrørende anvendelsen af programmer for frivillig tilbagevenden som et

alternativ til tvangsmæssig udsendelse.



Identificere muligheder for at styrke det praktiske samarbejde mellem

medlemsstaterne og relevante tredjelande, internationale organisationer

og ngo'er, herunder ved fælles projekter, forskning og evaluering.



Gøre optimal brug af de muligheder for finansiel støtte, som

Fællesskabet stiller til rådighed i forhold til frivillig tilbagevenden.

3. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter konklusionerne vedrørende frivillig tilbagevenden.

Fra regeringens side lægges vægt på frivillig tilbagevenden som et vigtigt

element i udsendelses- og repatrieringspolitikken. Regeringen finder, at øget

fokus på frivillig tilbagevenden i EU-sammenhæng vil kunne tilføre merværdi

til de enkelte medlemsstaters arbejde med repatriering og udsendelse, ligesom

der vil kunne drages nytte af erfaringsudveksling.

4. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes at støtte konklusionerne.

5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 22. september 2005.

6. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

7. Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for

nærværende sag.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Sagen skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 19): Direktiv og to forslag til henstillinger, der skal

lette tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på videnskabelig

forskning i Det Europæiske Fællesskab.



KOM (2004) 178 endelig

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionen har den 24. marts 2004 fremsat et forslag til Rådets direktiv om

betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning.

Direktivforslaget har til formål at fastsætte regler for tredjelandsstatsborgeres indrejse og

ophold med henblik på forskning, når der er indgået en værtsaftale mellem forskeren og en

forskningsinstitution.

Danmark støtter udarbejdelsen af ensartede retningslinjer for tredjelandsstatsborgeres

indrejse og ophold i medlemsstaterne med henblik på forskning. Der blev på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 opnået politisk enighed om direktivet,

og direktivet ventes formelt vedtaget på rådsmødet den 12. oktober 2005 eller på et

kommende rådsmøde. Direktivforslaget skønnes at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Forslaget til direktiv har hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke

deltager i vedtagelsen.

1. Indledning

Kommissionen

fremsatte

den 24. marts 2004 et forslag til Rådets direktiv om

betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

forskning og et forslag til Rådets henstilling med henblik på at lette forskeres

indrejse samt et forslag til Rådets henstilling om lettelse af medlemsstaternes

udstedelse af ensartet visa til kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande,

som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på

videnskabelig forskning (KOM (2004)178 endelig).

Direktivforslaget og de to forslag til henstillinger er tidligere blevet behandlet på tre

forskellige rådsmøder. De to henstillinger forventes vedtaget på rådsmødet den 12. oktober

eller et kommende rådsmøde. Der henvises i den forbindelse til kommenteret dagsorden af

26. maj 2004 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 og

kommenteret dagsorden af 24. juni 2004 forud for rådsmødet (miljø) den 28. juni 2004. I

det følgende behandles alene direktivforslaget.

Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 3, litra



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks

Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a, og artikel 63, stk. 4. Direktivet skal i henhold til EF-traktatens artikel 67,

nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004

blev

der

opnået

politisk

enighed om

direktivforslaget.

Direktivet ventes vedtaget som et a-punkt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12. oktober 2005 eller et kommende rådsmøde.

2. Indhold

Direktivforslaget har til formål at fastsætte regler for tredjelandsstatsborgeres

indrejse og ophold med henblik på forskning, når der er indgået en

værtsaftale mellem forskeren og en forskningsinstitution.

Efter direktivets

artikel 5

skal en forskningsinstitution godkendes af

medlemsstatens myndigheder som en institution, der kan indgå værtsaftaler

med forskere. For at kunne opnå godkendelse skal forskningsinstitutionen

dokumentere, at institutionen rent faktisk udfører forskning, og

det enkelte

medlemsland kan vælge at kræve i overensstemmelse med national lovgivning, at

forskningsinstitutionen påtager sig det finansielle ansvar for de forskere, som

de indgår værtsaftaler med, både for så vidt angår udgifter under opholdet

som udgifter i forbindelse med hjemrejsen.

Såfremt der pålægges

forskningsinstitutionerne et finansielt ansvar for forskeren udløber dette seks måneder efter

værtsaftalens ophør og forskningsinstitutionen kan ikke længere drages til finansielt ansvar

for forskeren.

Artikel 6

fastsætter, at forskningsinstitutionen og forskeren skal indgå en

værtsaftale. Betingelserne for, at der kan indgås en værtsaftale, er, at

forskningsprojektet er godkendt i forskningsinstitutionen, og at de

nødvendige finansielle ressourcer er tilvejebragt. Forskeren skal dokumentere

at have de fornødne faglige kvalifikationer i forhold til forskningsprojektet.

Forskeren skal råde over tilstrækkelige midler til ikke at blive en byrde for det

sociale system i medlemsstaten og skal aflønnes på tilsvarende vilkår som

andre forskere. Endelig skal forskeren råde over en sygeforsikring.

Artikel 7

fastslår, at når der er indgået en værtsaftale, skal den pågældende

forsker have udstedt en opholdstilladelse, hvis den pågældende har gyldige

rejsedokumenter, har en erklæring fra forskningsinstitutionen vedrørende de

finansielle forhold, og hvis forskeren ikke er til fare for den offentlige orden

og sikkerhed.

Efter artikel 9 skal en medlemsstat,

hvis

den beslutter at tillade forskerens

familiemedlemmer indrejse og ophold, som udgangspunkt udstede en

opholdstilladelse med en varighed svarende til gyldighedsperioden for

forskerens opholdstilladelse. Udstedelse af opholdstilladelse til forskerens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

familiemedlemmer må ikke gøres afhængig af, at forskeren har opholdt sig en

vis periode på medlemsstatens område.

Efter artikel 12 skal forskeren under sit ophold ligebehandles med

medlemsstatens egne statsborgere for så vidt angår anerkendelse af

eksamensbeviser, arbejdsvilkår, social sikring, skattefordele og adgang til samt

levering af goder og tjenesteydelser, som står til rådighed for offentligheden.

Efter artikel 13 skal en forsker, der har fået udstedt en opholdstilladelse efter

direktivet som forsker i en medlemsstat, have mulighed for på grundlag af

opholdstilladelsen og gyldige rejsedokumenter at tage ophold i en anden

medlemsstat med henblik på at udføre en del af forskningsprojektet dér.

Hvis

forskeren opholder sig i en anden medlemsstat i en periode på op til tre måneder, kan

forskningen udføres på grundlag af den værtsaftale, der er indgået i den første medlemsstat,

forudsat at forskeren har tilstrækkelige økonomiske midler og ikke udgør en trussel mod

den offentlige orden og sikkerhed. Forbliver forskeren i mere end tre måneder, kan

medlemsstaten kræve, at der indgås en ny værtsaftale i overensstemmelse med artikel 6 og

3. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark

har støttet

udarbejdelsen af ensartede retningslinjer for

tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold i medlemsstaterne med henblik

på forskning.

Regeringen tager vedtagelsen af direktivet til efterretning.

4. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 opnået

politisk enighed om direktivet. Direktivforslaget forventes endeligt vedtaget på rådsmødet

den 12. oktober 2005 eller på et kommende rådsmøde.

5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2004. Sagen har endvidere

været sendt i skriftlig høring i SPAIS forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 19. november 2004.

For så vidt angår de spørgsmål, som

blev drøftet

på rådsmødet den 19.

november, har Institut for Menneskerettigheder anført, at man ikke har haft

mulighed for at fremkomme med bemærkninger indenfor den fastsatte

tidsramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har endvidere været sendt i skriftlig høring hos EF-Specialudvalget for

forskning. Ved høringsfristens udløb den 21. april 2004 var der indkommet

følgende svar:

Akademikernes Centralorganisation (AC), som noterer sig, at Danmark ikke

deltager i vedtagelsen af direktivet, og at det ikke vil blive anvendt i

Danmark, er principielt af den holdning, at der i videst muligt omfang skal

være mulighed for, at videnarbejdere fra tredjelande tager ophold og arbejder

i Danmark. AC peger på, at akademikerarbejdsløsheden er stor i Danmark,

og at problemet ikke synes at være mangel på forskere, men mangel på

midler til at ansætte forskere i faste stillinger. Man peger på, at der ikke må

opstå en kategori af forskere, som det er attraktivt for institutionerne at

ansætte, fordi de er billigere eller mere fleksible. Der peges endvidere på, at

forskningsorganisationerne efter direktivforslaget binder sig til at påtage sig

det finansielle ansvar for de forskere, som forskningsorganisationerne indgår

aftaler med, hvilket kan give forskningsinstitutionerne økonomiske vilkår,

som kan være usikre at vurdere. I relation til godkendelse af de

forskningsorganisationer, som kan indgå værtsaftaler, foreslår AC, at et organ

inden for Lov om Forskningsrådgivning bruges som høringsorgan.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole har den opfattelse, at såfremt

Danmark skulle vælge at gennemføre tilsvarende regler i dansk ret, vil det

medføre et udvidet ansvar for forskningsorganisationer ved ansættelse af

gæsteforskere fra tredjelande, som økonomisk vil kunne være uoverskueligt

for forskningsorganisationen, hvis gæsteforskeren bliver syg. Højskolen

finder ligeledes, at det i forhold til dansk retspraksis er ualmindeligt, at en

forskningsorganisation kan blive holdt økonomisk ansvarlig for en

gæsteforskers ulovlige handlinger, eksempelvis ulovligt ophold i landet.

København Universitet (KU) anfører, at det må være i dansk interesse at

fremme forskermobiliteten og forbedre universiteternes stilling i den

tiltagende internationale konkurrence. Mere enkle regler og procedurer vil

harmonere med den nye universitetslov og set ud fra et

universitetssynspunkt, kan der kun være interesse for, at Danmark

gennemfører regler, der svarer til de regler, det endelige direktiv kommer til

at indeholde. KU er betænkelig ved en ordning, hvor

forskningsorganisationen skal garantere at ville påtage sig ansvaret for

forskerens opholds-, sundheds- og hjemrejseudgifter, men lægger dog til

grund, at ”opholdsudgifterne” er dækket af en almindelig

overenskomstmæssig løn, ligesom sygeforsikring må være dækket af den

almindelige danske sygesikringsordning. KU finder det ønskeligt, at

ordningen også kommer til at omfatte gæstelærere, uden at disse indgår i et

forskningsprojekt.

Syddansk Universitetet støtter direktivet og rådshenstillingerne og finder, at

Danmark snarest muligt bør gennemføre anbefalingerne i rådshenstillingerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Universitetet hilser det især velkommen, at opholdstilladelsen efter

direktivforslaget skal udstedes højest 30 dage efter ansøgning og at der ikke

skal søges særskilt arbejdstilladelse. Ligeledes anses det for glædeligt, at der

tages skridt til at lette rejser til et eller flere EU-lande under gæsteopholdet,

og at opholdstilladelsen kan forlænges uendeligt under hensyntagen til

værtsaftalen.

Aalborg Universitet støtter direktivet og henstiller, at Danmark i videst mulig

omfang følger direktivets formål, selvom direktivet er omfattet af det danske

forbehold. Universitetet peger på, at forskningsorganisationen ikke kan gribe

ind over for en forsker, der ikke overholder modtagelsesaftalen, men anfører

samtidig, at man i den henseende ikke har oplevet problemer i praksis.

Universitetet finder, at det ville være en forbedring, hvis opholdstilladelsen

kunne gives for mere end ét år ad gangen. Det findes positivt, at der lægges

op til en sagsbehandlingstid på 30 dage, og at indrejse og ophold for

familiemedlemmer efter rådshenstillingerne skal lettes.

6. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vedtog den 1. april 2005 sin udtalelse om direktivforslaget.

Europa-Parlamentet er generelt positiv over for direktivforslaget.

Europa-Parlamentet har blandt andet fremsat forslag om, at direktivet skal give adgang til

familiesammenføring, idet dette ifølge Parlamentet er afgørende for fremme af

forskermobilitet. Endvidere har Parlamentet peget på, at det burde være muligt at indgå

mere end én værtsaftale for at opnå et reelt fælles forskningsområde i Europa.

Europa-Parlamentets forslag er ikke imødekommet, dog er en række forslag fra

Parlamentet til mindre justeringer af teksten medtaget

7. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i sit forslag anført, at betingelserne for

tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning i dag

er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Hovedformålet med direktivet

er at fastlægge en harmoniseret retlig ramme for tredjelandsstatsborgernes

indrejse og ophold med henblik på forskning for at sikre, at Europa fortsat

kan tiltrække højtkvalificerede forskere og nå målsætningen om, at

medlemsstaterne skal investere 3 % af bruttonationalproduktet i forskning.

Direktivforslaget fastsætter kun hovedprincipperne og på en række områder

overlades det til medlemsstaterne at vælge, hvordan direktivet bedst kan

gennemføres i de enkelte medlemsstaters lovgivning.

Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til direktiv har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke

deltager i vedtagelsen.

Såfremt regler svarende til direktivforslagets regler ønskes gennemført i

dansk ret, skønnes dette på det foreliggende grundlag ikke at medføre

statsfinansielle konsekvenser. Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes,

hvorvidt en gennemførelse i dansk ret vil kunne medføre lovgivningsmæssige

konsekvenser.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004 og den 8. juni 2004, forud

for rådsmødet (konkurrenceevne) den 17. – 18. maj 2004

og forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 19. november 2004,

og for Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 30. marts 2004, den 8. juni 2004

og den 19. november 2004.

Endvidere er Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg orienteret om sagen ved aktuelt notat oversendt forud for

rådsmødet (miljø) den 28. juni 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 20): Europa-Parlamentets og Rådets kommende

forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af

oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold.



(KOM (2004) 835 endelig)

Nyt notat.

Resumé:

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

om visa til kortvarigt ophold har til formål at forbedre udvekslingen af visumoplysninger

mellem Schengen-landene med henblik på blandt andet at forebygge trusler mod

medlemsstaternes indre sikkerhed, lette bekæmpelsen af ulovlig indvandring, og bistå

med identifikation og tilbagesendelse af indvandrere uden lovligt ophold.

Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling.

Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om

Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse

om, hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til

forordningen på mellemstatsligt grundlag vil, som forslaget foreligger, medføre

ændringer i udlændingeloven. En sådan tilslutning vil endvidere medføre statsfinansielle

konsekvenser, som dog på nuværende tidspunkt ikke kan fastlægges fuldt ud.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer

udvekslingen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene. Endvidere støtter

regeringen oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-

landene, og som gør myndighederne i stand til med størst mulig sikkerhed at

identificere de personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse, samt bistår med

identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere. De øvrige medlemslande

forventes generelt at bakke op om forslaget.

1. Indledning

På baggrund af en række konklusioner fra Det Europæiske Råds (DER)

møder, første gang i Laeken (2001) og senest i Bruxelles (2004), vedtog Rådet

(retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 et sæt konklusioner om

visuminformationssystemet (VIS) indeholdende Rådets forventninger til

indhold og opbygning af VIS. Herudover vedtog Rådet (retlige og indre

anliggender) den 8. juni 2004 en beslutning om etableringen af VIS med



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks

Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henblik på at sikre et retsgrundlag for Kommissionens tilpasning af sit

budget i forbindelse med samarbejdet herom med Europa-Parlamentet.

Kommissionen har den 28. december 2004 fremsat et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om VIS og udveksling af oplysninger

mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold.

Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel

62, nr. 2), litra b), nr. ii), og artikel 66, og skal vedtages med kvalificeret flertal

i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med høring

af Europa-Parlamentet, jf. EF-Traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-

traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til

udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-

traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks

Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne

afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil

afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige

medlemsstater.

Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et

forordningsforslag til udbygning af Schengen-reglerne.

Forordningsforslaget fastlægger reglerne for etablering og anvendelse af en

fælles europæisk database, der skal indeholde oplysninger om visumsager.

På et kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) forventes forslaget

til forordning vedtaget.

2. Indhold

2.1. Generelle bestemmelser

Forordningsforslaget fastlægger formålet med visuminformationssystemet

(VIS), samt funktionerne i og ansvaret for VIS. Endvidere fastlægger

forslaget betingelser og procedurer for udveksling af oplysninger mellem

medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt ophold og om

afgørelser, som træffes i forbindelse hermed, herunder afgørelser om

hvorvidt et visum skal annulleres, inddrages eller forlænges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forordningsforslagets artikel 1 er formålet med VIS at forbedre

administrationen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og

konsultationerne mellem de centrale konsulære myndigheder ved at lette

udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om visumansøgninger

og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:

Forebygge trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed

Forebygge omgåelse af kriterierne for afgørelse af, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen

Lette bekæmpelsen af svig

Lette kontrollen ved kontrolstederne ved de ydre grænser og inden

for medlemsstaternes område

Bistå med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere

Lette anvendelsen af forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublin-

forordningen)

Forordningsforslagets artikel 2 definerer en række begreber, der anvendes i

forslaget, herunder ord som ”visummærkat”, ”visummyndigheder”,

”ansøgningsskema” og ”ansvarlig medlemsstat”.

Forordningsforslaget fastlægger i artikel 3 kategorierne af oplysninger, der

kan registreres i VIS. Disse er i det væsentligste alfanumeriske oplysninger

(oplysninger, der indeholder bogstaver og tal, for eksempel navn og

fødselsdato), fotografier og fingeraftryk.

I forslagets artikel 4 fastlægges, hvem der skal have adgang til at indlæse,

ændre og slette oplysninger i VIS, og hvem der alene skal have adgang til at

søge oplysninger. Adgang til førstnævnte gives kun til bemyndigede

medarbejdere i visummyndighederne, mens adgang til at søge – ud over

visummyndighederne – gives til bemyndigede medarbejdere i

grænsekontrolmyndigheder, asylmyndigheder og politi. Søgeadgangen er

begrænset til det omfang, oplysningerne er nødvendige for udførelsen af

specifikke arbejdsopgaver, der er nærmere beskrevet i artikel 13-19.

2.2. Visummyndighedernes indlæsning og anvendelse af oplysninger

Visummyndighedernes forpligtelser og procedurer for indlæsning samt

anvendelse af oplysningerne fremgår af forordningsforslagets kapitel 2,

artikel 5-15. Det præciseres, hvilke oplysninger der skal indlæses ved

registrering af visumansøgningen, og hvilke oplysninger der skal tilføjes, når

der er truffet afgørelse om at udstede, give afslag på, annullere, inddrage eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forlænge et visum, eller afvise at behandle ansøgningen. Endvidere fastsættes

bestemmelser om visummyndighedernes brug af oplysninger i forbindelse

med rapportering og statistikker.

2.2.1. Registrering af oplysninger i VIS

I forslagets artikel 5 fastlægges procedurerne for indlæsning af oplysninger

om ansøgningen. Visummyndigheden skal således straks ved modtagelsen af

en ansøgning oprette et ansøgningsdossier i VIS og i den forbindelse

kontrollere, om en medlemsstat tidligere har registreret en ansøgning fra den

pågældende ansøger. I bekræftende fald skal det nye ansøgningsdossier

forbindes med det foregående.

Når visummyndigheden indlæser en ansøgning skal ifølge artikel 6 en række

nærmere bestemte oplysninger om ansøgeren registreres, herunder navn,

køn, fødselsdato og –sted, oplysninger om personen, der har udstedt

invitation eller er forpligtet til at dække leveomkostningerne under opholdet,

fotografi samt fingeraftryk.

Hvis

medlemsstaterne

overensstemmelse

med

Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, kræver høringer mellem de centrale

myndigheder, før visum udstedes, indlæser visummyndigheden ifølge

forslagets artikel 7 yderligere oplysninger fra ansøgningsskemaet i VIS,

herunder oplysninger om rejsens formål, ankomst- og afrejsedato, første

indrejsested, samt nuværende beskæftigelse og arbejdsgiver.

Hvis visummyndigheden har truffet afgørelse om at udstede visum, tilføjes

ifølge forslagets artikel 8 yderligere oplysninger til ansøgningsdossieret,

herunder statusoplysninger, som viser, at visum er udstedt, oplysninger om,

hvilken myndighed der har udstedt visummet, dato, sted og visumtype.

Det fremgår af forslagets artikel 9, at hvis visummyndigheden afviser at

behandle ansøgningen, skal en række oplysninger tilføjes i det oprettede

ansøgningsdossier, herunder statusoplysninger, som viser, at man har afvist

at behandle ansøgningen, og oplysninger om, hvilken myndighed der har

afvist at behandle ansøgningen.

Ifølge forslagets artikel 10 skal visummyndigheden, hvis der træffes afgørelse

om afslag på visum, tilføje oplysninger i ansøgningsdossieret om, at der er

givet afslag, hvilken myndighed der har givet afslag, samt hvor og hvornår.

Endvidere skal begrundelsen for afslaget angives.

Det fremgår af forslagets artikel 11, at hvis visummyndigheden træffer

afgørelse om at annullere eller inddrage et visum, skal oplysninger herom

tilføjes ansøgningsdossieret, herunder hvor og hvornår dette er sket, hvilken

myndighed der har gjort det og begrundelsen herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsvarende skal en forlængelse af et visum ifølge artikel 12 registreres i VIS

blandt andet med oplysninger om, hvilken myndighed der har forlænget

visummet, perioden for forlængelsen samt begrundelsen for at forlænge.

2.2.2. Anvendelse af oplysningerne i VIS

Ifølge forslagets artikel 13 skal den kompetente visummyndighed konsultere

VIS med henblik på at behandle ansøgninger og træffe afgørelser i

forbindelse hermed. I den forbindelse skal visummyndigheden have adgang

til at søge på blandt andet ansøgningsnummeret, navn, efternavn, fødested,

pasnummer, foto, fingeraftryk eller nummer på tidligere udstedte

visummærkater. Hvis søgningen viser, at ansøger er registreret i VIS, gives

visummyndigheden med henblik på behandling af den aktuelle sag adgang til

det pågældende ansøgningsdossier og den eller de dertil knyttede

ansøgningsdossierer.

VIS kan endvidere ifølge forslagets artikel 14 anvendes til høringer og

anmodninger om dokumenter. Høringer, der foretages af andre

medlemslandes centrale myndigheder i medfør af Schengenkonventionens

artikel 17, stk. 2, forinden visum udstedes, kan sendes via VIS ved at sende

høringsanmodningen til VIS med angivelse af ansøgningsnummer og den

eller de medlemsstater, der skal høres. VIS videresender anmodninger til den

eller de anførte medlemsstater, der herefter sender svar retur til VIS, som

videresender til den anmodende medlemsstat.

Nævnte procedure kan endvidere anvendes i forbindelse med fremsendelse

af andre meddelelser, herunder i forbindelse med det konsulære samarbejde

samt anmodninger om fremsendelse af kopier af rejsedokumenter og andre

dokumenter til brug for en ansøgning.

Endelig har visummyndighederne ifølge artikel 15 udelukkende med henblik

på rapportering og statistikker adgang til at konsultere en række oplysninger i

VIS.

2.3. Andre myndigheders anvendelse af oplysninger

I forordningsforslagets kapitel 3, artikel 16-19, fastsættes betingelserne og

procedurerne for andre myndigheders end visummyndighedernes anvendelse af

oplysningerne i VIS, herunder med henblik på kontrol af visa, identifikation og

tilbagesendelse af ulovlige indvandrere, fastsættelse af ansvaret for asylansøgninger og

behandling af asylansøgninger. De omhandlede myndigheder har alene adgang til

søgning i og konsultation af VIS og ikke adgang til indlæsning, opdatering, rettelse eller

sletning af oplysninger.

Forslagets artikel 16 fastlægger således, at grænsekontrolmyndighederne og

de myndigheder, der har kompetence til at foretage kontrol inden for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstatens område, kan søge i og konsultere VIS på baggrund af

nærmere angivne søgekriterier. Med artikel 17 gives de kompetente

indvandringsmyndigheder med henblik på identifikation og tilbagesendelse af

ulovlige indvandrere adgang til at søge i og konsultere VIS, og i artikel 18 og

19 gives asylmyndighederne adgang til søgning i og konsultation af VIS med

henblik på at træffe afgørelse i relation til forordning (EF) nr. 343/2993,

Dublin-forordningen.

2.4. Lagring og ændring af oplysninger

I forordningsforslaget kapitel 4, artikel 20-22, fastlægges reglerne for lagring

og ændring af de oplysninger, der er registreret i VIS.

I artikel 20 fastlægges således en lagringsperiode på 5 år. Efter udløb af

denne periode sletter VIS automatisk ansøgningsdossieret. I artikel 21

fastlægges det, at det kun er den ansvarlige medlemsstat, det vil sige den, der

har oprettet sagen, der kan ændre, supplere eller slette oplysninger om en

given person i VIS. Endelig fastlægger artikel 22, at oplysninger i VIS om en

person, der har fået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløb af

de fem år, på baggrund af orientering herom slettes fra VIS af det

medlemsland, der har oprettet sagen.

2.5. Drift og ansvar

I forordningsforslaget kapitel 5, artikel 23-29, fastlægges ansvaret for VIS,

herunder ansvaret for den operationelle forvaltning af VIS og for

anvendelsen af oplysninger og datasikkerhed, og der fastsættes regler om

erstatningsansvar, registre og sanktioner.

Artikel 23 fastlægger således, at Kommissionen er ansvarlig for oprettelsen

driften

det

centrale

visuminformationssystem

kommunikationslinjerne mellem den centrale del og de nationale

grænseflader. Medlemsstaternes tilsvarende ansvar fastlægges i artikel 24,

hvorefter medlemsstaterne er ansvarlige for udvikling eller tilpasningen og

driften af det nationale system, der forbindes med den centrale del af VIS via

den nationale grænseflade. Omkostningerne til de nationale systemer

afholdes endvidere af medlemsstaterne.

Artikel 25 fastlægger, at medlemsstaterne skal sikre, at oplysningerne

behandles på lovlig vis, herunder i forbindelse med indsamling og

fremsendelse. Den ansvarlige medlemsstat skal endvidere, jf. artikel 26,

garantere oplysningernes sikkerhed, blandt andet med henblik på at

forhindre, at uautoriserede personer får adgang til de nationale anlæg og

forhindre, at oplysninger læses eller kopieres af uautoriserede personer. Ifølge

artikel 27 pålægges en medlemsstat erstatningsansvar for skader som følge af

medlemsstatens eventuelle ulovlige behandling af oplysningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 28 og 29 etableres en forpligtelse til henholdsvis at føre registre over

alle behandlinger af oplysninger i VIS, samt til at fastsætte sanktioner for

overtrædelse af forordningen med hensyn til databeskyttelse.

2.6. Rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse

Forordningsforslagets kapitel 6, artikel 30-35, vedrører rettigheder og tilsyn

med hensyn til databeskyttelse. Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder

anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger, og Rådets

forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i

fællesskabsinstitutionerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder

anvendelse på Kommissionens aktiviteter med hensyn til beskyttelse af

personoplysninger. Begge retsakter finder fuldt ud anvendelse på VIS-

forordningen. Samtidig præciserer bestemmelserne i dette kapitel en række

punkter vedrørende beskyttelse af den registreredes rettigheder og den rolle,

som de nationale tilsynsmyndigheder og den uafhængige tilsynsmyndighed

spiller.

artikel

etableres

ansøgers

references

(den

person/virksomhed/organisation, der inviterer) ret til at blive informeret om

blandt andet formålene med at behandle oplysningerne i VIS. Retten til

indsigt i egne oplysninger, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af

ulovligt registrerede oplysninger fastlægges i artikel 31. Denne ret kan

eventuelt udøves med bistand fra den nationale tilsynsmyndighed i

databeskyttelsesanliggender (Datatilsynet), jf. artikel 32.

Endvidere fastlægges i artikel 33 retten til at anlægge sag eller indgive klage

ved medlemsstaternes kompetente domstole, hvis den pågældende nægtes

retten til at få berigtiget eller slettet ukorrekte eller ulovligt registrerede

oplysninger.

Endelig fastlægges i artikel 34, at den nationale tilsynsmyndighed skal

overvåge, at behandlingen af oplysninger i VIS foregår på lovlig vis, og ifølge

artikel 35 skal den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, som er

nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne, overvåge Kommissionens

aktiviteter for at sikre, at de registrerede personers rettigheder ikke krænkes.

2.7. Afsluttende bestemmelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningsforslagets kapitel 7, artikel 36-41, vedrører gennemførelsen af

forordningen, starten på fremsendelse af oplysninger, komitologi, kontrol og

evaluering, ikrafttræden og anvendelse af forordningen.

Gennemførelsen af VIS skal ifølge artikel 36 ske i to faser. Funktionerne for

behandling af alfanumeriske oplysninger (bogstaver og tal) og fotografier

gennemføres senest den 31. december 2006, og funktionerne for behandling

af biometriske data gennemføres senest den 31. december 2007.

Det bemærkes, at ifølge Rådets konklusioner om indsættelse af biometriske

data i visa og opholdstilladelser vedtaget af Rådet for retlige og indre

anliggender den 24. februar 2005 skal Kommissionen gøre alt for at

fremskynde aktiveringen af biometri i den centrale del af VIS til 2006.

Ifølge artikel 37 og 38 starter idriftsættelsen af VIS, når de fem første

medlemsstater er klar til at udveksle oplysninger, og de har meddelt

Kommissionen dette. Kommissionen fastsætter datoen for idriftsættelsen.

Ingen medlemsstat kan konsultere oplysninger i VIS, før den selv er klar til at

indlæse oplysninger.

Det fremgår af artikel 39, at Kommissionen bistås af et udvalg, når den skal

vedtage de nødvendige regler for den tekniske gennemførelse og udvikling af

VIS.

To år efter idriftsættelsen af VIS og derefter hvert andet år skal

Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om,

hvordan VIS fungerer teknisk set. En samlet evaluering af VIS fremlægges

efter fire år og derefter hvert fjerde år ligeledes af Kommissionen, jf. artikel

40.

Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse og

anvendes fra den føromtalte dato fastsat af Kommissionen, når fem

medlemslande har meddelt, at de er klar til at udveksle oplysninger i VIS, jf.

artikel 41.

3. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der

forbedrer udvekslingen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene,

henset til at de fleste af de visa, der udstedes af Schengen-landene, har

gyldighed til hele Schengen-området.

Regeringen støtter endvidere oprettelsen af et system, der er med til at

forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand

til med sikkerhed at identificere de personer, man ikke ønsker at give

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilladelse til indrejse. Den større sikkerhed i identificeringen er ligeledes med

til at begrænse svig og anvendelsen af falske rejsedokumenter.

Endelig finder regeringen det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system,

hvorefter det bliver nemmere at identificere indvandrere uden lovligt ophold

med henblik på tilbagesendelse, samt at anvendelsen af Dublin-forordningen

om fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af

en given asylansøgning, gøres mere effektiv.

4. Generelle forventninger til andre landes holdning

På baggrund af Det Europæiske Råds (DER) gentagne opfordringer og

Haag-programmets omtale af oprettelsen af VIS har sagen høj prioritet

blandt medlemsstaterne.

Forud for Kommissionens fremsættelse af forordningsforslaget vedtog Rådet

(retlige og indre anliggender) et sæt konklusioner om retningslinjerne for

oprettelsen af VIS, jf. Rådets konklusioner om visuminformationssystemet

(VIS) af 19. februar 2004. Herudover vedtog Rådet (retlige og indre

anliggender) den 8. juni 2004 en beslutning om indførelse af

visuminformationssystemet (VIS), (2004/512/EF).

Der forventes på den baggrund generel opbakning til forordningsforslaget.

Visse medlemslande kan imidlertid forventes at lægge vægt på en længere

lagringsperiode end de fem år, der er lagt op til i forslaget, og der kan

forventes drøftelser af, hvilke oplysninger, der skal registreres i VIS i

forbindelse med oprettelsen af et ansøgningsdossier. Endelig kan der

forventes drøftelser af, hvorvidt VIS skal omfatte visa udstedt med henblik

på længerevarende ophold, der udstedes på baggrund af nationale regler og

derfor ikke er medtaget i Kommissionens udkast til forordning.

5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende

Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 22. september 2005.

6. Europa-Parlamentet

Kommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet

samtidig med oversendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets

stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles

beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet rapport om dets stillingtagen til

forslaget.

Asyl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget til forordning, at

formålene med forordningen, hvorefter der skal oprettes et fælles system og

fælles procedurer for udveksling af visumoplysninger mellem

medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og

derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedst

gennemføres på fællesskabsplan.

Kommissionens aktiviteter er begrænset til oprettelse og vedligeholdelse af

det centrale visuminformationssystem, de nationale grænseflader og

kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale

grænseflader, mens kompetencen for de nationale systemer fortsat ligger hos

de enkelte medlemsstater. Forordningsformen er valgt, fordi det er

nødvendigt at vedtage en almengyldig retsakt, som er bindende i alle

enkeltheder og finder direkte anvendelse i medlemsstaterne.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår

nærhedsprincippet, idet oprettelsen af et fælles system for udveksling af

oplysninger kræver fælles regler for, hvilke oplysninger der skal indlægges

med henblik på at få et ensartet sammenligningsgrundlag. Sådanne fælles

regler kan alene vedtages på fællesskabsniveau.

Herudover er det alene oprettelsen og vedligeholdelsen af den centrale

enhed, der skal varetages af Kommissionen, mens kompetencen til tilpasning

eller oprettelse af de nationale systemer, samt vedligeholdelsen af disse, ligger

hos medlemsstaterne. Der fastholdes således en national kompetence over

nationale data.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af forordningen vil hverken få lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks

Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag skønnes at ville få

lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. For så vidt angår de

lovgivningsmæssige konsekvenser drejer det sig, som forslaget foreligger, om

ændringer i udlændingeloven.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser af dansk deltagelse i VIS

blev Folketingets Europaudvalg orienteret herom forud for Rådets

beslutning af 8. juni 2004 om indførelse af VIS (2004/512/EF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgifter til national gennemførelse af VIS

Etablerings- og driftsudgifterne til tilpasning af det nationale visumsystem

dækkes af de enkelte medlemsstater. Implementeringen og driften af

visuminformationssystemet vil medføre statsfinansielle konsekvenser af et

omfang, som på nuværende tidspunkt dog endnu ikke er fuldt fastlagt.

Folketingets Finansudvalg vil blive anmodet om at give sin tilslutning til

afholdelse af udgifterne til den nationale gennemførelse af VIS.

Udgifter til gennemførelse af den centrale del af VIS

Ved en beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag til

forordningen om VIS vil der være statslige merudgifter i form af dansk

medfinansiering af opbygningen og driften af den centrale del af VIS.

Uden en tilslutning ville Danmark således have modtaget en refusion af det

danske EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af EU’s udgifter

vedrørende VIS.

Det danske bidrag beregnes på grundlag af den generelle finansieringsnøgle

for EU's budget, svarende til et bidrag på ca. 2 % af udgifterne.

For årene 2004-2006 er på EU-budgettet afsat 30 mio. euro til udviklingen af

første fase af VIS. Det vil sige udviklingen af et system, der indeholder

digitaliserede fotos og alfanumeriske oplysninger. Dansk bidrag frem til 2006

vil dermed udgøre i størrelsesordenen samlet op til knap 4,5 mio. kr.,

afhængigt af tidspunktet for tilslutning og beslutning vedrørende

medfinansiering af etableringsudgifter før tilslutning.

For perioden 2007-2013 har Kommissionen lagt op til at afsætte 64 mio.

euro på EU budgettet til investeringsomkostninger med henblik på

indlæggelse af biometriske oplysninger i VIS, samt 33 mio. euro til

driftsomkostninger. Baseret på Kommissionens udspil vil dansk bidrag fra

2007-2013 udgøre i størrelsesordenen samlet omkring 14,5 mio.kr. eller godt

2 mio.kr. årligt.

På visse punkter må det forventes, at medlemsstaterne under forhandlingerne

vil fremsætte forslag til ændringer, der kan føre til justeringer af ovennævnte

beløbsangivelser.

Sagen skønnes ikke at få samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

beskyttelsesmæssige konsekvenser.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningsforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og

Integrationspolitik.

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og

Integrationspolitik orienteret om Rådets retningslinjer til Kommissionen med

henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et

visuminformationssystem (VIS).

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2003 blev

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og

Integrationspolitik orienteret om Kommissionens rapport om indførelse af et

visuminformationssystem (VIS).

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og

Integrationspolitik blev endvidere orienteret om konklusioner om

udviklingen af visuminformationssystemet (VIS) forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 16. – 19. december 2003 og forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004.

Endelig blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Rådets beslutning om

etablering af VIS forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.

juni 2004.

Et grundnotat om forordningsforslaget er henholdsvis den 22. og 23. august

2005 sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik.