Europaudvalget 2005-06
2683 - RIA
Offentligt
1453476_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
DA
12645/05 (Presse 247)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
2683. samling i Rådet
Retlige og indre anliggender
Luxembourg, den 12. oktober 2005
Formand
Charles CLARKE
Det Forenede Kongeriges indenrigsminister
PRESSE
Rue de la Loi 175
B – 1048 BRUXELLES
Tlf.: +32 (0)2 285 9548 / 6319
Fax: +32 (0)2 285 8026
press.office@consilium.eu.int http://ue.eu.int/Newsroom
12645/05 (Presse 247)
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0002.png
12.X.2005
Vigtigste resultater af Rådets samling
Rådet drog en række konklusioner vedrørende opbevaring af kommunikationsdata med det sigte at
nå frem til en aftale inden årets udgang.
Rådet godkendte også konklusioner om regionale beskyttelsesprogrammer og havde en udveksling
af synspunkter om situationen i de spanske selvstyrende byer Ceuta og Melilla.
Rådet vedtog konklusioner om efterretningsstyret politiarbejde og trusselsvurdering af organiseret
kriminalitet.
12645/05 (Presse 247)
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0003.png
12.X.2005
INDHOLD
1
DELTAGERE ............................................................................................................................... 5
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
EUROPÆISK BETALINGSPÅKRAVSPROCEDURE .................................................................. 7
OPBEVARING AF DATA ............................................................................................................. 9
REGIONALE BESKYTTELSESPROGRAMMER - Rådets konklusioner.................................... 10
EFTERRETNINGSSTYRET POLITIARBEJDE OG TRUSSELSVURDERING AF
ORGANISERET KRIMINALITET - Rådets konklusioner ........................................................... 13
EUROPÆISK BEVISSIKRINGSKENDELSE ............................................................................. 16
PROCEDURER FOR OVERGIVELSE/UDLEVERING MED NORGE OG ISLAND ................. 17
EVENTUELT ............................................................................................................................... 18
Situationen i de spanske selvstyrende byer Ceuta og Melilla ................................................ 18
Artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention................................................... 18
Domstolens dom om miljøkriminalitet ................................................................................. 18
Anvendelse af tilgængelighedsprincippet ............................................................................. 18
I TILKNYTNING TIL SAMLINGEN I RÅDET .......................................................................... 19
Det Blandede Udvalg ........................................................................................................... 19
Det Permanente Partnerskabsråd EU-Rusland ...................................................................... 19
1
Ÿ
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Ÿ
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
Ÿ
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
12645/05 (Presse 247)
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12.X.2005
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Tredjelandsstatsborgeres indrejse i EU med henblik på videnskabelig forskning* .............................................21
Frivillig tilbagevenden - Rådets konklusioner...................................................................................................22
Eurojust...........................................................................................................................................................25
Eurojusts tredje årsrapport (kalenderåret 2004) - Rådets konklusioner ..............................................................25
Organiseret kriminalitet - 2004-årsrapporten ....................................................................................................28
Nye funktioner i Schengen-informationssystemet.............................................................................................28
Europol ...........................................................................................................................................................28
12645/05 (Presse 247)
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0005.png
12.X.2005
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Laurette ONKELINX
Den Tjekkiske Republik:
Pavel NÉMEC
František BUBLAN
Danmark:
Lene ESPERSEN
Rikke HVILSHØJ
Tyskland:
Otto SCHILY
Brigitte ZYPRIES
Estland:
Kalle LAANET
Rein LANG
Grækenland:
Anastasis PAPALIGOURAS
Spanien:
Juan Fernando LÓPEZ AGULAR
Frankrig:
Pascal CLÉMENT
Christian ESTROSI
Irland:
Michael McDOWELL
Italien:
Roberto CASTELLI
Cypern:
Doros THEODOROU
Letland:
Ēriks JĒKABSONS
Solvita ĀBOLTIŅA
Litauen:
Gintaras FURMANAVIČIUS
Gintautas BU�½INSKAS
Luxembourg:
Nicolas SCHMIT
Ungarn:
Miklos HANKÓ FARAGÓ
Krizstina BERTA
Malta:
Tonio BORG
Nederlandene:
Piet Hein DONNER
Rita VERDONK
Østrig:
Liese PROKOP
Karin GASTINGER
Vicepremierminister og justitsminister
Vicepremierminister og justitsminister
Indenrigsminister
Justitsminister
Minister for flygtninge, indvandrere og integration
Forbundsindenrigsminister
Forbundsjustitsminister
Indenrigsminister
Justitsminister
Justitsminister
Justitsminister
Seglbevarer, justitsminister
Viceminister med ansvar for fysisk planlægning
Justitsminister og minister for ligestilling og lovreformer
Justitsminister
Justitsminister og minister for offentlig orden
Indenrigsminister
Justitsminister
Indenrigsminister
Justitsminister
Viceminister med ansvar for udenrigsspørgsmål og
indvandring
Politisk statssekretær, Justitsministeriet
Vicestatssekretær, Indenrigsministeriet
Vicepremierminister og justits- og indenrigsminister
Justitsminister
Minister for udlændingespørgsmål og integration
Forbundsindenrigsminister
Forbundsjustitsminister
12645/05 (Presse 247)
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0006.png
12.X.2005
Polen:
Sylweriusz KRÓLAK
Portugal:
António COSTA
Alberto COSTA
Slovenien:
Lovro ŠTURM
Slovakiet:
Daniel LIPŠIC
Finland:
Kari RAJAMÄKI
Leena LUHTANEN
Sverige:
Thomas BODSTRÖM
Det Forenede Kongerige:
Charles CLARKE
Baroness ASHTON of UPHOLLAND
Vicestatssekretær, Justitsministeriet
Ministro de Estado, indenrigsminister
Justitsminister
Justitsminister
Vicepremierminister og justitsminister
Indenrigsminister
Justitsminister
Justitsminister
Indenrigsminister
Statssekretær, Ministeriet for Forfatningsspørgsmål
Kommissionen:
Franco FRATTINI
Næstformand
De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret således:
Bulgarien:
Rumen PETKOV
Georgi PETKANOV
Rumænien:
Vasile BLAGA
Monica MACOVEI
Indenrigsminister
Justitsminister
Indenrigs- og forvaltningsminister
Justitsminister
12645/05 (Presse 247)
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0007.png
12.X.2005
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
EUROPÆISK BETALINGSPÅKRAVSPROCEDURE
Rådet noterede sig, at et meget stort flertal af delegationerne kunne tilslutte sig en ensartet metode
for fremlæggelse og undersøgelse af bevisligheder i forbindelse med forhandlingen af en forordning
om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure.
Foruden at anføre de forhold, der ligger til grund for kravet, vil fordringshaveren i
anmodningsformularen skulle
beskrive
de bevisligheder, hvorpå kravet kan støttes (f.eks. vil han
kunne henvise til en faktura, som det påhviler skyldneren at betale). Fordringshaveren vil dog ikke
skulle fremlægge bevisligheder til støtte for kravet.
For at hjælpe fordringshaveren med at udfylde formularen på denne måde vil
anmodningsformularen
1
skulle indeholde så udtømmende en liste som muligt over eksempler på de
former for bevisligheder, der normalt fremlægges, selv om det vil stå fordringshaveren frit for at
henvise til en hvilken som helst bevislighed, der synes egnet.
For at anmodningsformularen kan blive udfyldt i god tro, vil den skulle indeholde en erklæring i
klare vendinger om, at de afgivne oplysninger efter fordringshaverens bedste overbevisning er
sande, og at han er klar over, at eventuelle bevidst falske angivelser vil kunne medføre passende
strafferetlige eller andre sanktioner efter de relevante nationale love.
Retten vil skulle undersøge anmodningen på grundlag af oplysningerne i formularen, herunder
beskrivelsen af bevislighederne. Dermed vil retten umiddelbart kunne undersøge de nærmere
omstændigheder ved kravet og frasortere klart ubegrundede eller uantagelige krav.
Denne løsning vil muliggøre automatisk behandling af krav og vil nedbringe omkostningerne ved
proceduren, idet man undgår omkostningerne til oversættelse af bevisligheder. Den vil betyde, at
der indføres en ensartet, enkel og effektiv procedure, samtidig med at der ydes skyldneren passende
beskyttelse.
En hurtig inddrivelse af udestående fordringer, hvis berettigelse ikke bestrides, er af afgørende
betydning for virksomhederne i EU og for, at det indre marked kan fungere efter hensigten.
1
Fordringshaveren vil i formularen skulle angive, hvilken form (hvilke former) for
bevisligheder der foreligger til støtte for kravet, enten ud fra en liste i formularen (f.eks. en
faktura, en kvittering for modtagelse af varer osv.) eller i en rubrik ("andet") til andre former
for bevisligheder, der ikke er angivet på listen. Fordringshaveren vil kunne angive mere end
ét punkt på listen og vil kunne gøre brug både af listen og af rubrikken "andet", hvis han
ønsker det. Fordringshaveren vil også kunne pålægges at angive kravets genstand, f.eks.
manglende betaling for leverede varer eller tjenesteydelser. Andre enkeltheder vil eventuelt
også kunne medtages, forudsat at disse kan indgå i alle de former for behandling af
anmodninger, som medlemsstaterne måtte ønske at indføre.
7
12645/05 (Presse 247)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12.X.2005
I afventen af Europa-Parlamentets udtalelse vil formandskabet fortsætte arbejdet med henblik på at
nå til politisk enighed om denne sag inden udgangen af 2005.
Det bør noteres, at Kommissionen fremlagde forslaget til forordning om indførelse af en europæisk
betalingspåkravsprocedure i marts 2004. Som det blev fastslået på det uformelle møde i RIA-Rådet
i september 2005 i Newcastle, vil den foreslåede forordning kun omfatte spørgsmål med
grænseoverskridende virkninger, idet de medlemsstater, som måtte ønske det, kan indføre en
tilsvarende procedure for interne sager.
Vedtagelsen af forordningen om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure er opført
som en prioritet for 2006 i handlingsplanen om gennemførelse af Haag-programmet om styrkelse af
frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU.
12645/05 (Presse 247)
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0009.png
12.X.2005
OPBEVARING AF DATA
Rådet havde en udveksling af synspunkter på grundlag af et dokument fra formandskabet.
Et stort antal delegationer kunne acceptere elementerne i formandskabets dokument som grundlag
for det videre arbejde med det forbehold, at undtagelsen i artikel 15, stk. 1, i
telekommunikationsdirektivet fra 2002 skal bibeholdes og dets fremtidige anvendelsesområde
præciseres.
Rammeafgørelsen vil blive fastholdt i næste stadium, da en lang række delegationer går ind for
denne mulighed. Et flertal af delegationerne var imidlertid også åbne over for tanken om at vedtage
et direktiv.
Der var bred enighed om, at den eventuelle foranstaltning skal afspejle elementerne i
formandskabets dokument, især med hensyn til bestemmelserne om opbevaringstider,
anvendelsesområde og omkostninger.
Rådet var enigt om, at det haster med at komme videre med arbejdet. Det pålagde Coreper at nå til
enighed om alle udestående spørgsmål snarest muligt og besluttede, at de uformelle kontakter med
Europa-Parlamentet skal fortsætte for at skabe størst mulig enighed mellem Rådet og Europa-
Parlamentet om substansspørgsmålene, idet dog Rådets holdning som beskrevet ovenfor skal
respekteres. Rådet besluttede at vende tilbage til spørgsmålet på næste samling med henblik på en
endelig afgørelse inden årets udgang.
***
*
Det bør noteres, at Frankrig, Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige i april 2004 fremsatte et
forslag om opbevaring af data på grundlag af artikel 31 og 34 i traktaten om Den Europæiske
Union, under den såkaldte "tredje søjle". For at et sådant forslag skal kunne vedtages, kræves der
enstemmighed i Rådet. Kommissionen mener imidlertid, at det henhører under Fællesskabets
kompetence ("første søjle") at fastlægge, hvilke datakategorier der skal opbevares, og hvor længe
sådanne data skal opbevares, og at en foranstaltning på dette område skal vedtages af Rådet efter
den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet på grundlag af et forslag til direktiv fra
Kommissionen. Den 21. september 2005 vedtog Kommissionen et sådant forslag til direktiv om
opbevaring af kommunikationsdata.
12645/05 (Presse 247)
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0010.png
12.X.2005
REGIONALE BESKYTTELSESPROGRAMMER - Rådets konklusioner
Rådet havde under frokosten en udveksling af synspunkter med FN's flygtningehøjkommissær
António Guterres om regionale beskyttelsesprogrammer. Rådet godkendte derefter følgende
konklusioner:
"RÅDET
henviser til
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999, der
understreger behovet for en samlet strategi for migration og asyl, og hvori både EU og
medlemsstaterne opfordres til at bidrage til at skabe større sammenhæng mellem EU's interne og
eksterne politikker på dette område. Det fremhæves, at partnerskab med de berørte tredjelande er
en afgørende forudsætning for, at en sådan politik kan gennemføres tilfredsstillende,
henviser til
Rådets konklusioner om meddelelsen fra Kommissionen fra maj 2003 om
integration
af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelser med tredjelande,
der
understreger, at migrationspolitik er en strategisk prioritet for Den Europæiske Union, og
opfordrer Kommissionen til bl.a. at udvikle konkrete forslag til at fremskaffe mere støtte for at
bistå flygtningene i området og reducere fattigdommen i værtssamfundene,
henviser til
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003, hvori
Kommissionen anmodes om at undersøge alle parametre for at sikre en mere velordnet og styret
indrejse i EU af personer, der har behov for international beskyttelse, og undersøge, hvordan
beskyttelseskapaciteten i hjemregionerne kan styrkes med henblik på inden juni 2004 at
forelægge Rådet en samlet rapport med forslag til de foranstaltninger, der skal træffes, herunder
deres retlige konsekvenser,
henviser til
Rådets konklusioner af 2. november 2004 om
styret indrejse i EU af personer, der
har behov for international beskyttelse, og styrkelse af beskyttelseskapaciteten i hjemregionerne,
"bedre adgang til holdbare løsninger",
hvori Rådet anmoder Kommissionen om senest i juli
2005 at forelægge en handlingsplan for et eller flere regionale beskyttelsesprogrammer, der bør
være situationsbestemte, beskyttelsesorienterede og komplementære i forhold til den videre
udvikling af et fælles europæisk asylsystem,
henviser til
Haag-programmet af 4. og 5. november 2004, hvori Det Europæiske Råd tilslutter sig
Kommissionens meddelelse om "bedre
adgang til holdbare løsninger"
og opfordrer
Kommissionen til at udarbejde regionale beskyttelsesprogrammer på EU-plan i partnerskab med
de berørte tredjelande og i nært samråd og samarbejde med UNHCR. Disse programmer skal
bygge på de erfaringer, der gøres i pilotbeskyttelsesprogrammer, der skal igangsættes inden
udgangen af 2005. Programmerne skal omfatte en række relevante instrumenter, der primært
fokuserer på kapacitetsopbygning, og indeholde et fælles genbosættelsesprogram for
medlemsstater, der ønsker at deltage i et sådant program,
12645/05 (Presse 247)
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12.X.2005
henviser til,
at Haag-programmet på ny fremhævede behovet for at sikre en samlet
migrationsstrategi og indtrængende henstillede til Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen at
fortsætte koordinerede, stærke og effektive arbejdsrelationer mellem de ansvarlige for
migrations- og asylpolitikker og de ansvarlige for andre politikområder, der er relevante for disse
problemkredse,
OG VEDTAGER FØLGENDE KONKLUSIONER:
1.
Rådet støtter den strategi, der foreslås i Kommissionens meddelelse af 1. september 2005
om regionale beskyttelsesprogrammer,
og erkender, at sådanne programmer er et første
skridt på vejen til hurtigst muligt at forbedre adgangen til beskyttelse og holdbare løsninger
for personer, der har brug for international beskyttelse, så tæt på deres hjem som muligt.
Rådet gentager, at det er vigtigt at arbejde i tæt partnerskab og samarbejde med tredjelande
i hjem- og transitregionerne, når det drejer sig om at udvikle regionale
beskyttelsesprogrammer. Rådet anerkender også behovet for en samlet regional strategi,
der er situationsbestemt og beskyttelsesorienteret og omfatter aktiviteter, der kan forbedre
adgangen til holdbare løsninger, dvs. hjemsendelse, lokal integration og genbosættelse,
hvor det er relevant, med fokus på beskyttelsesorienterede aktiviteter for de regionale
beskyttelsesprogrammer på pilotbasis, som led i et bredere partnerskab med
oprindelseslande og -regioner. Aktiviteter under de regionale beskyttelsesprogrammer bør
eventuelt også omfatte projekter, der gavner den lokale befolkning, der er vært for
flygtningene, f.eks. ved at behandle mere generelle problemer, der berører både
flygtningene og værtsbefolkningen. I det videre arbejde med disse spørgsmål peger Rådet
endvidere på betydningen af at fortsætte det tætte samarbejde med UNHCR og, hvor det er
relevant, andre internationale organisationer og af at drage nytte af erfaringerne med
kapacitetsopbygning inden for EU, hvor dette er relevant. Regionale
beskyttelsesprogrammer bør i kraft af en koordineret indsats være sammenhængende med
den generelle udviklingsbistand og humanitære bistand.
Rådet støtter forslaget om at overveje regionale beskyttelsesprogrammer på pilotbasis for
de vestlige nye uafhængige stater (Ukraine, Moldova og Belarus) og Afrika syd for Sahara
(især De Store Søers Område/Østafrika).
Rådet opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse
"bedre adgang til holdbare løsninger"
at intensivere sit arbejde med relevante partnere og
orientere Rådet om detaljerede planer for gennemførelse af de foreslåede pilotprogrammer
senest ved udgangen af november 2005. Rådet ser frem til at modtage en evaluering af
pilotprogrammerne så tidligt som muligt i 2007. Inden for disse rammer fremhæver Rådet
betydningen af at anvende erfaringerne fra de regionale beskyttelsesprogrammer på
pilotbasis i disse og andre transit- og oprindelsesregioner som f.eks. Nordafrika, Afrikas
Horn, Afghanistan-regionen og det vestlige Balkan.
2.
3.
4.
12645/05 (Presse 247)
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12.X.2005
5.
Rådet understreger behovet for at sikre en passende og holdbar finansiering af de i
gangværende og fremtidige initiativer under de regionale beskyttelsesprogrammer, bl.a.
som led i arbejdet med den fremtidige finansiering af EU's politikker. Under hensyn til den
målrettede og strategiske anvendelse af genbosættelse noterer Rådet sig, at Kommissionen
ifølge meddelelsen agter snarest muligt at forelægge et forslag til ændring af
Rådets
beslutning om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond."
Den 27. juni 2004 sendte Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet en meddelelse om styret
indrejse i EU af personer, der har behov for international beskyttelse, og styrkelse af
beskyttelseskapaciteten i hjemregionerne - "Bedre adgang til holdbare løsninger". Rådet gennemgik
meddelelsen og vedtog konklusioner om emnet den 2. november 2004. I sine konklusioner
anmodede Rådet Kommissionen om at forelægge en handlingsplan for et eller flere regionale
beskyttelsesprogrammer på pilotbasis, der skulle være situationsspecifikke og
beskyttelsesorienterede. Pilotprogrammerne skulle udformes i tæt partnerskab og være resultatet af
en dialog med de involverede tredjelande. Disse principper blev også slået fast i Haag-programmet.
Den 5. september 2005 sendte Kommissionen sin meddelelse om regionale
beskyttelsesprogrammer til Rådet og Europa-Parlamentet. Meddelelsen indeholder henstillinger for
så vidt angår geografisk anvendelse: det første pilotprogram skal gennemføres i en transitregion,
nemlig de vestlige nye uafhængige stater (Ukraine, Moldova og Belarus). Kommissionen vil også
indlede en dialog med landene i en hjemregion (de afrikanske lande syd for Sahara, især De Store
Søer/Østafrika) for at finde frem til områder, hvor det andet pilotprogram skal iværksættes.
Disse programmer skal være til direkte gavn for flygtninge samt bidrage til at forbedre beskyttelsen
og menneskerettighedssituationen i værtslandet. Der vil blive overvejet flere foranstaltninger i
forbindelse med hvert enkelt program, herunder registrering, uddannelse, opbygning af
infrastruktur, levering af udstyr osv. Der er også planer om et fælles genbosættelsesprogram, der
skal gennemføres af medlemsstaterne på frivilligt grundlag.
12645/05 (Presse 247)
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0013.png
12.X.2005
EFTERRETNINGSSTYRET POLITIARBEJDE OG TRUSSELSVURDERING AF
ORGANISERET KRIMINALITET - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"Rådet har –
i betragtning af Haag-programmet og især punkt 2.3, hvori Europol opfordres til at skifte sine
situationsrapporter om kriminalitet ud med trusselsvurderinger om grove former for organiseret
kriminalitet fra 1. januar 2006
på basis af det arbejde, der er gjort især under det luxembourgske formandskab, men også mere
generelt for at undersøge, hvordan strukturen af og opfølgningen af EU's rapport om organiseret
kriminalitet kan forbedres
i betragtning af handlingsplanen om gennemførelse af Haag-programmet, som blev godkendt på
samlingen i Rådet (RIA) den 3. juni 2005,
vedtaget følgende konklusioner:
1.
Fra den 1. januar 2006 udarbejder Europol en trusselsvurdering af organiseret kriminalitet
(OCTA) i stedet for sin årlige situationsrapport om organiseret kriminalitet. Dette vil støtte
Europols og medlemsstaternes videreudvikling af en fælles efterretningsmodel. Europol vil
sammen med cheferne for Europols nationale enheder gennemgå trusselsvurderingen
indgående.
Med henblik på en fyldestgørende trusselsvurdering af organiseret kriminalitet finder
Rådet det vigtigt, at Europol i god tid over for medlemsstaterne formulerer et
efterretningsbehov, der giver medlemsstaterne en klar tilkendegivelse af, hvilke
oplysninger og kriminalitetsefterretninger Europol har behov for. Efterretningsbehovet vil
blive godkendt af Europols Styrelsesråd. Efterretningsbehovet vil blive formuleret gennem
cheferne for de nationale Europol-enheder. De nationale eksperter, der tidligere var
inddraget i udarbejdelsen af rapporten om organiseret kriminalitet, bør bruges til at lette og
fremme overførelsen af oplysninger og efterretninger i overensstemmelse med OCTA's
efterretningsbehov.
Medlemsstaterne bør imødekomme dette efterretningsbehov. Medlemsstaterne bør sende et
struktureret svar til Europol inden for en frist, som Europol skal fastsætte i samråd med
Rådet. For at imødekomme dette efterretningsbehov bør medlemsstaterne desuden så vidt
muligt sende kriminalitetsefterretninger til Europol på ad hoc-basis hele året, efterhånden
som disse oplysninger foreligger.
2.
3.
12645/05 (Presse 247)
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12.X.2005
4.
Europol gør endvidere EU-agenturer og -organer samt tredjelande og agenturer, som det
har indgået samarbejdsaftaler med, bekendt med efterretningsbehovet. Rådet opfordrer alle
disse agenturer og organer, navnlig Den Europæiske Unions agenturer og organer, til at
reagere positivt på dette efterretningsbehov og til at støtte Europol.
Europol udarbejder derefter trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet på grundlag af
oplysninger og kriminalitetsefterretninger fra medlemsstater, fra EU-agenturer og -organer,
især Eurojust, fra tredjelande og agenturer, som Europol har indgået samarbejdsaftaler
med, og på grundlag af oplysninger og analyser fra Europols analysedatabaser samt alle
andre relevante oplysninger, som Europol har adgang til, og som er relevante og kan støtte
identificeringen af trusler fra organiseret kriminalitet mod Den Europæiske Unions
medlemsstater. Europol vil ved udarbejdelsen af trusselsvurderingen af organiseret
kriminalitet så vidt muligt anvende relevante sammenlignelige nationale statistiske data.
Europol ændrer selv sine interne procedurer inden den 1. januar 2006, så at den er i stand
til at udarbejde en effektiv trusselsvurdering af organiseret kriminalitet i foråret 2006.
Europols Styrelsesråd sikrer gennemførelse af de ændringer, der måtte være nødvendige i
Europol.
Med afsæt i disse rammer vil Europol i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde de
nærmere enkeltheder i sine forslag til udarbejdelse af trusselsvurderingen og herunder også
fastlægge formen for det strukturerede svar og indholdet af efterretningsbehovet. Denne
metodologi vedføjes disse rådskonklusioner, men vil blive tilpasset, revideret og forbedret,
i det omfang det er nødvendigt.
a.
Cheferne for Europols nationale enheder vil med støtte fra nationale eksperter bistå
Europol med at sikre nøjagtigheden af OCTA under udarbejdelsen heraf.
Indholdet af trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet vil være og forblive
Europols uafhængige vurdering af arten af de trusler om organiseret kriminalitet,
som Unionen står over for. Europol bør forelægge trusselsvurderingen for Rådet.
De relevante arbejdsgrupper (især Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organiseret
Kriminalitet) udarbejder anbefalinger om strategiske prioriteringer i bekæmpelsen af
organiseret kriminalitet under hensyn til udtalelse fra Eurojust om prioriteringerne.
Rådet vil således vedtage strategiske prioriteringer på grundlag af OCTA.
5.
6.
7.
8.
b.
c.
12645/05 (Presse 247)
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0015.png
12.X.2005
d.
Europol vil anvende OCTA og de strategiske prioriteringer, der er vedtaget af Rådet,
som retningslinje for fastlæggelsen af Europols arbejdsprogram og ved den
strategiske planlægning for Europol. OCTA vil af Rådet ligeledes blive brugt som
redskab til at vedtage strategiske prioriteringer, som andre relevante agenturer og
organer på EU-plan, der er involveret i bekæmpelse af kriminalitet (…), især
Taskforcen af Politichefer, vil arbejde med. OCTA kan eventuelt også være
vejledende for Rådets indsats generelt med hensyn til bekæmpelse af terrorisme, især
forbindelserne mellem organiseret kriminalitet og terrorisme.
9.
Trusselsvurderingen og de strategiske prioriteringer, som Rådet har vedtaget, vil tjene som
retningslinje for Taskforcen af Politichefer og indgå i planlægningen af deres prioriterede
områder og den operationelle indsats for COSPOL-strategien og alle andre operationelle
strategier, som Taskforcen af Politichefer eventuelt drøfter. Medlemsstaterne bør
sideløbende med andre nationale overvejelser inddrage trusselsvurderingen og de
strategiske prioriteringer, som Rådet har vedtaget, i planlægningen af deres nationale og
fælles reaktioner på truslerne fra organiseret kriminalitet.
Hvert år bør medlemsstaterne sende deres strukturerede svar til Europol inden udgangen af
oktober, så Europol i foråret (marts eller, hvis det er muligt, tidligere) det efterfølgende år
kan udarbejde trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet, og så Rådet i slutningen af
foråret (maj eller, hvis det er muligt, tidligere) vil have vedtaget de strategiske
prioriteringer for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Den generelle tidsplan for
udarbejdelsen af OCTA vil regelmæssigt blive taget op til fornyet vurdering for at forbedre
proceduren. I 2005 vil fristen for indsendelse af strukturerede svar til Europol
undtagelsesvis blive forlænget til den 30. november på grund af indførelsen af den nye
proces. Europol skal udarbejde den første trusselsvurdering af organiseret kriminalitet
senest i april 2006 (eller, hvis det er muligt, tidligere), og Rådet vil vedtage konklusioner
om strategiske prioriteringer senest i juni 2006.
Denne proces bør bidrage til målet om at opstille og implementere metodologi for
efterretningsstyret retshåndhævelse på EU-plan.
Medlemsstaterne vil bidrage til udarbejdelsen af efterforskningsbehovet for hver
trusselsvurdering af organiseret kriminalitet og hjælpe med til at identificere, hvilke
yderligere oplysninger og kriminalitetsefterretninger Europol måtte have behov for. Dette
vil gøre det muligt for Europol at tilpasse efterforskningsbehovet i overensstemmelse
hermed.
Målet om at få opstillet og gennemført en fælles metodologi med udbredt anvendelse for
efterretningsstyret retshåndhævelse på EU-plan skal fremmes yderligere gennem en
harmoniseret og samordnet indsats fra medlemsstaterne og alle de EU-organer og -
agenturer, der er involveret i dette arbejde, og skal forfølges igennem en længere periode.
Rådet noterer sig og hilser med tilfredshed, at Kommissionen har til hensigt at fremlægge
forslag til en yderligere indsats på området i 2006, som skal udarbejdes i samarbejde med
både de relevante organer og agenturer og medlemsstaterne.
Den skitserede proces og OCTA vil blive evalueret regelmæssigt for at forbedre kvaliteten
og nytten af trusselsvurderingen for medlemsstaterne."
15
10.
11.
12.
13.
14.
12645/05 (Presse 247)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0016.png
12.X.2005
EUROPÆISK BEVISSIKRINGSKENDELSE
Rådet godkendte i store træk bestemte principper, som skal gælde for udstedelse og fuldbyrdelse af
en europæisk bevissikringskendelse. Debatten fokuserede på de omstændigheder, under hvilke der
skal være pligt til at bistå en medlemsstat, og de tilfælde, hvor en stat kan afvise en kendelse.
Den europæiske bevissikringskendelse er en retsafgørelse, der skal forbedre de nuværende
samarbejdsordninger for grænseoverskridende udveksling af beviser (genstande, dokumenter og
data) i straffesager. Dette letter den nationale efterforskning og retsforfølgning.
Den europæiske bevissikringskendelse kan udstedes, når der er behov for beviser med henblik på en
retssag, forudsat at de ønskede beviser kunne være blevet fremskaffet ifølge udstedelsesstatens lov.
Rammeafgørelsen om den europæiske bevissikringskendelse er en foranstaltning vedrørende
gensidig anerkendelse, der skal færdigbehandles inden udgangen af 2005. Den skal vedtages med
enstemmighed.
12645/05 (Presse 247)
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0017.png
12.X.2005
PROCEDURER FOR OVERGIVELSE/UDLEVERING MED NORGE OG ISLAND
Rådet godkendte en tekst til et udkast til aftale med Island og Norge om en overgivelsesprocedure,
om end der stadig knytter sig nogle parlamentariske forbehold og undersøgelsesforbehold til
teksten.
Udkastet vil blive forelagt Island og Norge med henblik på endelig udformning.
Rådet bemyndigede i 2001 formandskabet til at indlede forhandlinger med Norge og Island om at
lade de bestemmelser i EU's udleveringskonvention fra 1996, der ikke vedrører Schengen-
samarbejdet, omfatte disse lande. Mandatet blev ajourført i 2002, efter at det var blevet besluttet, at
udlevering inden for EU ville blive erstattet af overgivelsesprocedurerne i tilknytning til den
europæiske arrestordre. Selv om det blev besluttet, at arrestordren ikke vedrørte Schengen-
samarbejdet, var Rådet enigt om, at det ville være en fordel at anvende modellen med en
overgivelsesprocedure på Schengen-landene på grund af deres privilegerede partnerskab med EU's
medlemsstater.
12645/05 (Presse 247)
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0018.png
12.X.2005
EVENTUELT
Følgende spørgsmål blev drøftet under Eventuelt:
Situationen i de spanske selvstyrende byer Ceuta og Melilla
Kommissionens næstformand Franco Frattini og den spanske justitsminister, Juan
Fernando López Agular, rejste spørgsmålet om situationen i Ceuta og Melilla, hvor store
grupper tredjelandstatsborgere, der kommer fra Marokko, har gjort flere forsøg på ulovligt
at komme ind i de to spanske selvstyrende byer.
Især fremkom Franco Frattini med nogle foreløbige oplysninger om den tekniske mission,
som Kommissionen havde organiseret, og som fandt sted den 7.-10. oktober 2005, og han
foreslog nogle yderligere konkrete foranstaltninger, der skal træffes på kort og mellemlang
sigt.
Artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention
Formandskabet orienterede Rådet om Det Forenede Kongeriges og Nederlandenes
holdninger til muligheden for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tager en
tidligere afgørelse i Chahal-sagen fra 1996 op til revision.
Domstolens dom om miljøkriminalitet
Rådet havde en udveksling af synspunkter om konsekvenserne af Domstolens dom af
13. september 2005 om miljøkriminalitet (sag C-176/03) og besluttede at drøfte dette
spørgsmål indgående på det uformelle ministermøde i Wien i januar 2006.
Domstolen annullerede i sin dom Rådets rammeafgørelse 2003/80/RIA af 27. januar 2003
om strafferetlig beskyttelse af miljøet.
Anvendelse af tilgængelighedsprincippet
Kommissionens næstformand Franco Frattini præsenterede Kommissionens forslag om
ovennævnte emne, som blev vedtaget i dag.
12645/05 (Presse 247)
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0019.png
12.X.2005
I TILKNYTNING TIL SAMLINGEN I RÅDET
Det Blandede Udvalg
Det Blandede Udvalg drøftede anvendelsesområdet for et udkast til rammeafgørelse om
forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder.
Rådet vil tage dette spørgsmål op igen på samlingen i december for at nå til enighed om
hele teksten inden årets udgang.
Det Permanente Partnerskabsråd EU-Rusland
Der blev holdt et ministermøde i Det Permanente Partnerskabsråd EU-Rusland den
12.-13. oktober 2005 om retlige og indre anliggender.
Følgende punkter blev drøftet:
Visumlettelse/tilbagetagelsesaftaler og
Gennemførelse af køreplanen for det fælles rum med frihed, sikkerhed og retfærdighed:
grænsespørgsmål, migration, herunder asyl, dokumentsikkerhed, terrorisme, organiseret
kriminalitet med særlig vægt på internetkriminalitet og samarbejde om retshåndhævelse
samt udvikling af det retlige samarbejde.
Det blev besluttet at afholde følgende seminarer/konferencer, som skal bringe eksperter og
fagfolk sammen, herunder om nødvendigt G8, til drøftelse af følgende spørgsmål:
Terrorismebekæmpelse:
Beskyttelse af kritisk infrastruktur, beredskab (herunder
uddannelse af særlige enheder), beredskabsplaner og udveksling af oplysninger
(2006).
Der vil også blive fokuseret specifikt på foranstaltninger til bekæmpelse af
terrorismefinansiering (2006).
Internetkriminalitet:
Højteknologikriminalitet og anvendelse af internettet til
kriminelle formål, herunder børnepornografi og terrorisme (2005-2006).
Dokumentsikkerhed:
Herunder den gradvise indførelse af flere biometriske
identifikatorer i en række identitetsdokumenter og foranstaltninger til at forebygge
anvendelse af tabte og stjålne pas (2005-2006).
12645/05 (Presse 247)
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12.X.2005
Retligt samarbejde
om civile og strafferetlige anliggender, herunder
narkotikaspørgsmål (2006).
Grænsespørgsmål:
Udvikling af samarbejdet mellem Det Europæiske
Grænseagentur (Frontex) og Ruslands Forbundstjeneste for Grænsesikkerhed.
Disse seminarer/konferencer vil være afsluttet senest ved udgangen af 2006. Rapporterne
om resultaterne vil blive forelagt på Det Permanente Partnerskabsråds RIA-ministermøder.
Deltagerne
i mødet var:
Formandskabet: Charles Clarke, indenrigsminister, og Baroness Ashton of
Upholland, statssekretær, Ministeriet for Forfatningsspørgsmål.
Rådssekretariatet: Ivan Bizjak, generaldirektør
Kommissionen: Franco Frattini, næstformand
Østrig: Liese Prokop, forbundsindenrigsminister, og Karin Gastinger,
forbundsjustitsminister
Rusland: Viktor Ivanov, assistent for præsidenten for Den Russiske Føderation,
Rashid Nurgaliev, indenrigsminister, og Youriy Chaika, justitsminister.
12645/05 (Presse 247)
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0021.png
12.X.2005
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Tredjelandsstatsborgeres indrejse i EU med henblik på videnskabelig forskning*
Rådet vedtog:
·
et direktiv om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på
videnskabelig forskning (9288/05+COR
1, 10510/05)
og
·
en henstilling om lettelse af tredjelandsstatsborgeres indrejse i EU med henblik på videnskabelig
forskning (9290/05+COR
1+COR 3).
Direktivet fastlægger betingelserne for indrejse i medlemsstaterne for forskere, som er
tredjelandsstatsborgere, for en periode på over tre måneder med henblik på at gennemføre et
forskningsprojekt inden for rammerne af en værtsaftale med en forskningsorganisation.
Formålet med direktivet er at lette tredjelandsstatsborgeres indrejse og mobilitet med henblik på
forskning, således at EU bliver mere attraktiv for forskere fra hele verden og styrker sin stilling som
internationalt forskningscentrum.
Henstilling opfordrer medlemsstaterne til allerede nu at lette disse personers indrejse i afventen af,
at direktivet bliver gennemført i medlemsstaterne.
Henstillingen omfatter fire områder, hvor medlemsstaterne anmodes om at vedtage foranstaltninger
til lettelse af tredjelandsstatsborgeres indrejse: indrejse med henblik på forskning, udstedelse af
opholdstilladelser, familiesammenføring og operationelt samarbejde.
Direktivet og henstillingen suppleres af en tredje tekst: en henstilling om lettelse af
medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold til forskere fra tredjelande
(3621/1/05,
jf. pressemeddelelse 10817/05)
12645/05 (Presse 247)
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12.X.2005
Frivillig tilbagevenden - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"RÅDET HENVISER TIL FØLGENDE:
(1)
Det Europæiske Råd understregede på sit ekstraordinære møde den 15.-16. oktober 1999 i
Tammerfors behovet for en mere effektiv forvaltning af alle stadier af migrationsstrømme.
I den samlede plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU, som
blev vedtaget af Rådet den 28. februar 2002 og var baseret på Kommissionens meddelelse af
15. november 2001 om en fælles politik mod ulovlig indvandring, hedder det, at
tilbagetagelses- og tilbagesendelsespolitikken er en integrerende og meget vigtig del af
bekæmpelsen af ulovlig indvandring.
Det Europæiske Råd understregede på mødet den 21.-22. juni 2002 i Sevilla
nødvendigheden af at bekæmpe ulovlig indvandring og tillagde bl.a.
tilbagesendelsespolitikken absolut højeste prioritet.
I det handlingsprogram for tilbagesendelse, som blev vedtaget af Rådet den 28.
november 2002 og var baseret på Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2002 om en
fællesskabspolitik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold, erkendes
betydningen af frivillig tilbagevenden.
I Rådets konklusioner af 8. juni 2004 om de elementer, der skal indgå i en forberedende
indsats med henblik på et finansielt instrument til forvaltning af tilbagesendelse på
migrationsområdet, opereres der med fællesskabsstøtte til integrerede
tilbagesendelsesplaner, herunder frivillig tilbagevenden.
På linje med artikel 23 i Schengen-aftalen hedder det i Haag-programmet om styrkelse af
frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, som Det Europæiske Råd
vedtog den 4.-5. november 2004, at migranter, som ikke har eller ikke længere har ret til at
opholde sig lovligt i EU, skal vende hjem på frivillig basis eller om nødvendigt
tvangshjemsendes.
Rådets konklusioner af 2. december 2004 om den bedste praksis for tilbagesendelse til
bestemte lande af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på medlemsstaternes
område, indeholder en vejledende liste over den bedste praksis, der bl.a. omfatter fremme af
eksisterende programmer for assisteret frivillig tilbagevenden og vejledning om
tilbagesendelse tidligst muligt og klare oplysninger til de tilbagevendende om muligheden
for frivillig tilbagevenden.
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
12645/05 (Presse 247)
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12.X.2005
(8)
Forvaltningen af tilbagesendelse bør gennemføres under fuld overholdelse af
menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig den europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af
4. november 1950, De Forenede Nationers konvention mod tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af 10. december 1984, Genève-
konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og New York-protokollen hertil af
31. januar 1967, konventionen om barnets rettigheder af 20. november 1989 og Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 18. december 2000, for så vidt
de finder anvendelse.
OG ER AF FØLGENDE OPFATTELSE:
1.
Forvaltning af tilbagesendelse er et vigtigt led i en samlet strategi for en effektiv
forvaltning af migrationsstrømme. Ydermere kan den inden for rammerne af en
sammenhængende migrationspolitik mere generelt vise sig at være til fordel for såvel
værtslandet, hjemlandet som de pågældende personer selv. Frivillig tilbagevenden er et
vigtigt led i en afbalanceret, effektiv og holdbar strategi for tilbagesendelse og i
påkommende tilfælde for reintegration af afviste asylansøgere, personer, der i øjeblikket er
omfattet af asylsystemet eller det internationale beskyttelsessystem, men som ønsker at
vende tilbage, samt andre migranter. En sådan afbalanceret strategi bør også omfatte
muligheden for eventuel tvungen tilbagesendelse.
Mere generelt kan effektive indvandrings- og asylpolitikker, der er forenelige og
komplementære med igangværende kapacitetsopbygnings- og
udviklingsbistandsprogrammer i tilbagesendelseslandene medvirke til at gøre frivillig
tilbagevenden tilrettelagt af medlemsstaterne mere holdbar. Desuden kan et styrket
samarbejde dels mellem værtslandet og tilbagesendelseslandet og dels med relevante
internationale organisationer og ikke-statslige organisationer, når medlemsstaterne finder
det hensigtsmæssigt, bidrage væsentligt til at få programmerne for frivillig tilbagevenden
til at fungere tilfredsstillende.
Ved frivillig tilbagevenden, der gennemføres i overensstemmelse med forpligtelser i
henhold til gældende internationale instrumenter, forstås assisteret eller selvbestaltet
afrejse til tilbagesendelseslandet baseret på den tilbagevendendes egen fri vilje og hans
eller hendes kvalificerede beslutning om at vende tilbage.
Frivillig tilbagevenden kan være særdeles effektiv, når den omfatter et bredt udvalg af
tredjelandsstatsborgere, der ønsker at vende hjem. Med forbehold af de regler, der gælder i
henhold til national lovgivning, kan det bl.a. dreje sig om afviste asylansøgere, eller
ansøgere, der afventer en endelig afgørelse, personer, der har opnået midlertidig
beskyttelse, og, hvor det er relevant, tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i
landet og/eller lovlige migranter.
2.
3.
4.
12645/05 (Presse 247)
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12.X.2005
5.
Foruden de generelle programmer for frivillig tilbagevenden kan der være betydelige
fordele ved at indføre programmer, der er skræddersyede til særlige personkategoriers
forhold og behov, navnlig når de anses for at være mere udsatte, eller når de har andre
særlige behov. Der kan også udarbejdes skræddersyede programmer for bestemte
bestemmelseslande. Programmer, der støtter kvalificerede og faglærte personer med at
vende tilbage frivilligt, og programmer, der indebærer arbejdsmarkedsorienteret
uddannelse for ufaglærte umiddelbart efter deres tilbagevenden, kan bidrage til landenes
udvikling og genopbygning.
Oplysninger om mulighederne for frivillig tilbagevenden skal gøres let tilgængelige så
tidligt som muligt. Med henblik på at lette holdbar frivillig tilbagevenden kan dette omfatte
tilbud om information og rådgivning forud for tilbagevenden, f.eks. vedrørende forholdene
og omstændighederne i tilbagesendelseslandet. Nye metoder anvendt af medlemsstaterne,
som f.eks. gør personer, der overvejer at vende tilbage, mere bevidst om forholdene i
tilbagesendelseslandet, kan også være nyttige i denne forbindelse.
Assisterede programmer for frivillig tilbagevenden, som indebærer øget støtte fra
værtslandet, kan også bidrage til det overordnede mål om holdbar frivillig tilbagevenden.
Når det er relevant, kan sådanne programmer f.eks. omfatte støtte til alle eller nogle af
følgende punkter:
i)
rejseforberedelser (hvilket kan omfatte udgifter, rejsedokumenter, transitordninger,
transport af ejendele),
eventuel lægehjælp,
modtagelse ved ankomsten til tilbagesendelseslandet og overgivelse til de relevante
lokale organer/organisationer,
viderebefordring til det endelige bestemmelsessted i landet,
passende midlertidig indkvartering de første dage efter ankomsten,
umiddelbare basale udgifter efter hjemkomsten,
relevant uddannelse, herunder arbejdsmarkedsorienteret uddannelse og
jobsøgningsbistand,
6.
7.
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
vii)
viii) begrænset igangsætterstøtte til erhvervsaktiviteter, f.eks. mikrokreditordninger, og
ix)
bistand og rådgivning efter hjemkomsten.
12645/05 (Presse 247)
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0025.png
12.X.2005
8.
Gennemførelsen af programmer for frivillig tilbagevenden bør overvåges og evalueres, så
resultaterne kan udnyttes ved udarbejdelsen af fremtidige politikker og programmer og til
at lette udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne.
I betragtning af, hvor vigtige disse spørgsmål er for gennemførelsen af effektive
tilbagesendelsespolitikker på nationalt plan og EU-plan samt for indvandring og asyl i det
hele taget, anmoder Rådet de relevante organer om at behandle disse spørgsmål mere
indgående, navnlig med henblik på:
– at lette udvekslingen af den bedste praksis mellem medlemsstaterne, herunder
vedrørende fremme og konkret gennemførelse af programmer for frivillig tilbagevenden
som et egnet alternativ til tvungen tilbagesendelse,
– at identificere muligheder for at styrke det praktiske samarbejde mellem
medlemsstaterne og relevante tredjelande, internationale organisationer og ikke-statslige
organisationer, når medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, herunder gennem
fælles projekter, forskning og evaluering, og
– at sikre den bedst mulige udnyttelse af de muligheder, der findes inden for rammerne af
de relevante fællesskabsfinansieringsprogrammer til støtte for ovenstående formål."
Eurojust
Rådet godkendte genvalget af Michael Kennedy til formand for Eurojusts kollegium (12095/05).
Eurojusts tredje årsrapport (kalenderåret 2004) - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"Rådet:
1.
Hilser Eurojusts tredje årsrapport (kalenderåret 2004)
1
velkommen og noterer med
tilfredshed, at de fleste af de mål, der blev opstillet for 2004 i årsrapporten for 2003, er
blevet nået.
9.
1
9522/05 EUROJUST 33.
25
12645/05 (Presse 247)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12.X.2005
2.
Mærker sig navnlig med tilfredshed:
– at aftalen mellem Eurojust og Europol er blevet vedtaget, og at aftalen med Norge er
blevet indgået (begge aftaler er blevet godkendt af Rådet, den ene i 2004 og den anden i
begyndelsen af 2005)
– at forretningsordenens bestemmelser for behandling og beskyttelse af personoplysninger
er blevet vedtaget (godkendt af Rådet den 24. februar 2005)
– at sagsstyringssystemet er blevet etableret og har været i brug siden den 15. okto-
ber 2004.
3.
Understreger den vigtige rolle, som Eurojust spiller for forbedringen af det retlige
samarbejde mellem medlemsstaterne, især for så vidt angår bekæmpelse af organiseret
grov kriminalitet og terrorisme, og ser med tilfredshed på tallene i rapporten, som viser, at
antallet af operationelle sager, der er blevet behandlet af Eurojust, er steget mærkbart, og at
navnlig antallet af terrorismerelaterede sager og sager, der involverer mere end tre lande, er
mere end fordoblet; noterer sig samtidig, at der stadig er 2 1/2 gange færre sager, der
involverer flere lande, end sager, der kun involverer to lande.
Opfordrer Eurojust til fortsat at arbejde tæt sammen med det europæiske retlige netværk, så
de kompetente nationale myndigheder ved, hvordan de bedst vælger de rette støttekanaler i
sager, der involverer to lande, og sager, der involverer flere lande; glæder sig over, at det
privilegerede partnerskab med det europæiske retlige netværk er blevet udbygget, og at
Eurojusts arbejde på infrastrukturområdet udføres med det mål for øje at inkorporere et
netværk, som tilslutter kontaktpunkterne i det europæiske retlige netværk.
Bemærker, at der, selv om der er en positiv udviklingstendens i arbejdet med sagerne,
fortsat er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til brugen af Eurojust,
og at Eurojusts evne til at tage sig af grov grænseoverskridende kriminalitet og
terrorismerelaterede sager endnu ikke udnyttes fuldt ud af medlemsstaternes myndigheder.
Rådet opfordrer derfor alle medlemsstater til optimalt at udnytte Eurojusts potentielle
muligheder for at støtte dem, først og fremmest i sager, der involverer flere lande, og, hvis
det er hensigtsmæssigt, i andre sager, nemlig ved at henvise sager til Eurojust på et tidligt
stadium af efterforskningen. Rådet anmoder også Eurojust om at overveje spørgsmålet om
statistikker med henblik på at give budgetmyndigheden og de politiske beslutningstagere
flere detaljerede oplysninger om det fulde omfang af de nationale medlemmers deltagelse i
det retlige samarbejde i Europa.
Foreslår, at Eurojust koncentrerer sig om komplekse sager, der kræver samordning, og
internt med regelmæssige mellemrum foretager en vurdering af henvisningen af sager fra
hvert enkelt land og af kvaliteten af de behandlede sager med henblik på at forbedre
nytteværdien af arbejdet med konkrete sager; opfordrer Eurojust til i relevant omfang at
aflægge rapport til Rådet om sådanne vurderinger.
3a.
4.
5.
12645/05 (Presse 247)
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0027.png
12.X.2005
6.
Henstiller kraftigt til de medlemsstater, der ifølge Eurojusts årsrapport (2004) endnu ikke
har gennemført Eurojust-afgørelsen, at de træffer alle nødvendige foranstaltninger til at
efterkomme afgørelsen, således at alle nationale medlemmer udstyres med de nødvendige
beføjelser og midler til at kunne udføre deres opgaver effektivt. I den forbindelse noterer
Rådet sig Eurojusts rapport om de nationale Eurojust-medlemmers retslige beføjelser
1
;
opfordrer alle medlemsstater til at sikre regelmæssig repræsentation i Eurojusts kollegium,
om muligt på fuldtidsbasis.
Noterer sig, at alle medlemsstater har udpeget deres nationale Eurojust-korrespondenter på
terrorismeområdet i medfør af Rådets afgørelse 2003/48/RIA, og noterer sig de
retningslinjer, som Eurojust anbefaler med hensyn til de ordninger, der skal etableres for at
gøre det muligt for nationale korrespondenter og nationale myndigheder at meddele de
relevante oplysninger til Eurojust. Rådet opfordrer medlemsstaterne til at tage alle
fornødne initiativer til at sikre den faktiske gennemførelse af Rådets afgørelse, navnlig ved
at træffe alle de dispositioner, der er nødvendige for, at de nationale korrespondenter
hurtigt kan få adgang til de relevante oplysninger om terrorisme og derefter videregive
dem til Eurojust.
Anmoder Eurojust om at vurdere de fremskridt, der er gjort, og analysere de
kriminalitetsudviklingstendenser, der aftegner sig på baggrund af Eurojusts indsats inden
for bekæmpelse af terrorisme, og aflægge rapport herom til Rådet efter behov, dog mindst
én gang om året. Rapporten bør indkredse de foranstaltninger, der er nødvendige for at
bekæmpe terrorisme, herunder eventuelt prioriteter, strukturer, mål og tidsfrister.
Anmoder Eurojust om at udforske alle mulige samarbejdsområder i overensstemmelse med
aftalen med Europol og styrke partnerskabet med Europol med henblik på at få etableret en
bred strategisk tilgang til bekæmpelsen af tværnational organiseret kriminalitet og
terrorisme.
Understreger, at Eurojust i videst muligt omfang bør inddrages i de fælles
efterforskningsholds arbejde. Rådet glæder sig derfor over Eurojusts og Europols tilbud om
at være vært for et møde i netværket for de eksperter i brugen af fælles efterforskningshold,
der skal udpeges ifølge Haag-programmet.
Opfordrer Eurojust og OLAF til at forbedre deres samarbejde og noterer sig med
tilfredshed, at OLAF og Eurojust for nylig er begyndt at samarbejde inden for deres
respektive kompetenceområder som led i efterforskningen og retsforfølgningen vedrørende
beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser; opfordrer Eurojust og Kommissionen
(OLAF) til at undersøge de retlige krav, så der hurtigt kan træffes foranstaltninger med
henblik på udveksling af personoplysninger.
7.
8.
9.
10.
11.
1
11943/05 EUROJUST 58.
27
12645/05 (Presse 247)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453476_0028.png
12.X.2005
12.
Hilser med tilfredshed udviklingen af eksterne forbindelser mellem Eurojust og
tredjelande, både gennem udpegningen af kontaktpunkter og gennem indgåelse af aftaler.
Rådet opfordrer Eurojust til at fortsætte forhandlingerne med henblik på at indgå aftaler
med USA, Rusland, Schweiz og Ukraine og til at forberede sig på yderligere aftaler med
vigtige partnere.
Noterer sig Eurojusts bekymringer over den usikre situation som følge af, at der hverken er
indgået en aftale om hjemsted eller en lejeaftale med værtslandet. Rådet opfordrer derfor
indtrængende alle involverede parter til at få de igangværende forhandlinger afsluttet
snarest muligt og finde egnede løsninger vedrørende definitive lokaler; i den forbindelse
bør det overvejes, om Eurojust og Europol eventuelt kan dele lokaler et nyt sted.
Anmoder medlemsstaternes myndigheder om nøje at gennemgå årsrapporten med henblik
på en yderligere udbygning af Eurojusts opgaver og en forbedring af samarbejdet og
samordningen mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne, så Eurojust kan spille
en rolle med hensyn til at afdække kriminalitetsudviklingstendenser og opstille prioriteter
og mål, der skal nås som led i et sådant samarbejde."
13.
14.
Organiseret kriminalitet - 2004-årsrapporten
Rådet godkendte 2004-årsrapporten vedrørende det europæiske kriminalpræventive net og
besluttede at sende den til Europa-Parlamentet.
Nye funktioner i Schengen-informationssystemet
Rådet vedtog en afgørelse om fastsættelse af datoen for anvendelse af visse bestemmelser i
afgørelse 2005/211/RIA om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, bl.a.
med henblik på terrorismebekæmpelse (12578/05,
12579/05 og 12580/05).
Europol
Rådet godkendte et Europol-dokument om udvikling af en EU-strategi over for den vestlige
Balkanregion.
12645/05 (Presse 247)
28
DA