PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2683 - RIA Bilag 2
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

29. september 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. oktober 2005 – dagsordenspunkt

rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i de blandede udvalg med deltagelse

henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 12. oktober 2005 - vedlægges

Justitsministeriets notat vedrørende de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over samlenotater vedrørende de sager inden for Justitsministeriets

ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau med

deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 12. oktober

2005.

Side:

4-21

Dagsordenspunkt 1

22-45

Dagsordenspunkt 2

46-75

Dagsordenspunkt 3

76-101

Dagsordenspunkt 4

102-121

Dagsordenspunkt 5

Rådets og Europa-Parlamentets forordning om

indførelse

europæisk

betalingspåkravsprocedure (KOM (2004) 173

endelig)*. (B-punkt, Justitsministeriet, forventes

sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på

drøftelse af anvendelsesområdet for forslaget,

samt drøftelse af en række proceduremæssige

spørgsmål i det stillede forslag).

Rammeafgørelse om logning af data om teletrafik

og Kommissionens direktivforslag på området.

(B-punkt, Justitsministeriet, forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet med henblik på

overordnet politisk enighed om rammeafgørelsen.

Endvidere

forventes

Kommissionens

direktivforslag præsenteret).

Rammeafgørelse

den

europæiske

bevissikringskendelse. (B-punkt, Justitsministeriet,

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med

henblik på så vidt muligt at opnå politisk enighed

om visse spørgsmål).

Aftale mellem EU og Norge og Island om

udlevering. (B-punkt, Justitsministeriet, forventes

sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på

politisk enighed).

Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af

oplysninger

efterretninger

mellem

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder,

navnlig med hensyn til alvorlige lovovertrædelser,

herunder

terrorhandlinger.

(B-punkt,

Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen

for rådsmødet med henblik på drøftelse af visse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

122-125

Dagsordenspunkt 6

126-128

Dagsordenspunkt 7

spørgsmål).

Rådets konklusioner om efterretningsstyret

politiarbejde og udvikling af trusselsvurdering af

organiseret

kriminalitet.

(B-punkt,

Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen

for rådsmødet med henblik på vedtagelse.)

Årsrapport for 2004 for Det Europæiske

Kriminalpræventive

Netværk

(A-punkt,

Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen

for rådsmødet med henblik på godkendelse).

129-134

Dagsordenspunkt 8

Rådskonklusioner om Eurojusts årsrapport

for 2004. (A-punkt, Justitsministeriet,

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet

med henblik på vedtagelse).

(A-

på

(A-

på

135-137

Dagsordenspunkt 9

Genvalg af formand for Eurojusts kollegium.

punkt, Justitsministeriet, forventes sat

dagsordenen for rådsmødet med henblik

godkendelse).

138-140

Dagsordenspunkt 10 Samarbejdsaftale mellem Eurojust og Island.

punkt, Justitsministeriet, forventes sat

dagsordenen for rådsmødet med henblik

godkendelse).

141-143

Dagsordenspunkt 11

Samarbejdsaftale

mellem Eurojust

Rumænien.

(A-punkt,

Justitsministeriet,

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet

med henblik på godkendelse).

144-146

Dagsordenspunkt 12 Udvikling af en strategi for den vestlige

Balkanregion.

(A-punkt,

Justitsministeriet,

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med

henblik på godkendelse).

147-150

Dagsordenspunkt 13 Ændring af budgettet for SISNET i 2005. (A-

punkt, Justitsministeriet, forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet med henblik på

godkendelse).

151-153

Dagsordenspunkt 14

Beretning om forvaltningen (anlæg og drift) af

C.SIS i 2004. (A-punkt, Justitsministeriet,

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med henblik på godkendelse).

154-159

Dagsordenspunkt 15

Rådets afgørelse om fastlæggelse af datoen for

anvendelse af visse bestemmelser i Rådets

forordning nr. 871/2004 af 29. april 2004 om

indførelse af nye funktioner i Schengen-

informationssystemet, bl.a. med henblik på

terrorismebekæmpelse.

(A-punkt,

Justitsministeriet,

forventes

sat

på

dagsordenen for rådsmødet med henblik på

vedtagelse).

160-166

Dagsordenspunkt 16 Rådets afgørelser om fastlæggelse af datoerne for

anvendelse af visse bestemmelser i Rådets

afgørelse 2005/211/RIA af 24. februar 2005 om

indførelse af nye funktioner i Schengen-

informationssystemet, bl.a. med henblik på

terrorismebekæmpelse (fire råds-afgørelser). (A-

punkter, Justitsministeriet, forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet med henblik på

vedtagelse).

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Rådets og Europa-Parlamentets forordning om

indførelse af en europæisk betalingspåbudsprocedure (KOM (2004) 173

endelig).



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

På rådsmødet har formandskabet lagt op til en ny politisk drøftelse og evt.

stillingtagen til visse spørgsmål vedrørende forordningsforslaget, herunder om

forslaget skal begrænses til sager med et grænseoverskridende element. Endvidere

kan der forventes en politisk drøftelse og evt. stillingtagen til visse spørgsmål i

relation til dokumentation af kravet. Kommissionen har på det uformelle rådsmøde

(retlige og indre anliggender) den 8.- 9. september 2005 tilkendegivet, at det kan

accepteres, at bl.a. forslaget om en europæisk betalingspåbudsprocedure begrænses

til alene at gælde for egentligt grænseoverskridende sager. Forslaget er omfattet af

det danske forbehold (retlige og indre anliggender). Forslaget rejser ikke spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet og medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser

for Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side har man en overordnet

positiv holdning til forslaget, der dog bør begrænses til sager med et egentligt

grænseoverskridende element.

Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors i oktober 1999

Rådet og Kommissionen til at forberede nye regler på de punkter i den civile

retspleje, der kan fremme et smidigt retligt samarbejde og en bedre adgang til

domstolene. Indførelse af en betalingspåbudsprocedure, dvs. en særlig

forenklet procedure til at opnå afgørelser om ubestridte krav (inkassoproces),

var blandt de emner, som fremgår af listen over anbefalede

lovgivningsinitiativer fra mødet.

Den 30. november 2000 vedtog Rådet et ”Program med foranstaltninger

med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område”, hvor afskaffelse af

eksekvaturproceduren (dvs. den mellemliggende procedure, der kræves for at

opnå anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser afsagt i en anden

medlemsstat) i relation til ubestridte krav udpeges som en af

hovedprioriteterne. Herudover er harmonisering af medlemslandenes regler

vedrørende den civile retspleje i programmet nævnt som en

hjælpeforanstaltning, der på visse områder kan være en forudsætning for de

ønskede fremskridt hen imod en gradvis afskaffelse af eksekvaturproceduren.



Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er

knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremsatte på den baggrund i april 2002 et forslag til

forordning om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for

ubestridte krav. Forslaget blev vedtaget den 21. april 2004.

Desuden fremlagde Kommissionen i december 2002 en grønbog om en EF-

procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling af

søgsmål om krav af mindre værdi, hvor Kommissionen bl.a. beskrev de

modeller for en betalingspåbudsprocedure (inkassoproces), der på nuværende

tidspunkt findes i medlemsstaternes lovgivning.

Kommissionen har nu som opfølgning fremsat et forslag af 19. marts 2004 til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk

betalingspåbudsprocedure. Proceduren skal efter forslaget gælde i såvel rent

interne (nationale) sager som i sager med et grænseoverskridende islæt.

Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til

Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten

(forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender).

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61,

litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af

forordningen, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Rådets Juridiske Tjeneste har på foranledning af Udvalget for Civilretlige

Spørgsmål under Rådet afgivet en udtalelse om det retsgrundlag, som

forslaget bygger på. Det fremgår bl.a. af udtalelsen, at Rådets Juridiske

Tjeneste ikke finder, at der er tilstrækkeligt grundlag i artikel 61, litra c, jf.

artikel 65, til forslaget, i det omfang reglerne i forslaget ikke er begrænset til

at vedrøre sager med et grænseoverskridende islæt.

Rådets Juridiske Tjeneste anfører endvidere, at det efter omstændighederne

vil være muligt at regulere rent interne (nationale) sager i et (nyt) forslag med

hjemmel i EF-Traktatens artikel 308 (der indeholder hjemmel til at udstede

retsakter, der er påkrævet for at virkeliggøre Fællesskabets mål, hvor ingen

anden hjemmel findes) samtidig med at det foreliggende forslag begrænses til

sager med et grænseoverskridende islæt. Danmark er ikke bundet af og

deltager ikke i vedtagelsen af forslag fremsat med hjemmel i EF-Traktatens

artikel 308, hvis forslaget tilsigter at virkeliggøre ét af de formål, der ligger

bag EF-Traktatens afsnit IV.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. april 2005 var der en orienterende

politisk drøftelse af spørgsmålet om, hvorledes betingelsen om, at en retsakt med hjemmel i

artikel 65 skal have et ”grænseoverskridende islæt”, nærmere skal fortolkes. Der var

blandt et flertal af medlemsstaterne enighed om, at retsgrundlaget for forslaget bør være

EF-traktatens art. 61, litra c, jf. art. 65, om civilretligt samarbejde, og at forslaget derfor

alene skal gælde for sager med et egentligt grænseoverskridende islæt.

Der var på rådsmødet enighed om at afvente Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget,

inden der træffes egentlige beslutninger. Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge

ultimo oktober 2005.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-9. september 2005 drøftede

medlemsstaterne på ny spørgsmålet om, hvorledes betingelsen om, at retsakter med hjemmel

i artikel 65 skal have et ”grænseoverskridende islæt”, nærmere skal fortolkes, bl.a. på

baggrund af forslaget om en europæisk betalingspåbudsprocedure. Et flertal af

medlemsstaterne tilkendegav, at retsakter med hjemmel i art. 61, litra c, jf. art. 65, om

civilretligt samarbejde, alene skal gælde for sager med et egentligt grænseoverskridende islæt.

Kommissionen tilkendegav, at det anses for afgørende, at der anlægges en dynamisk

fortolkning af art. 65, men at man kan acceptere, at bl.a. forslaget om en europæisk

betalingspåbudsprocedure begrænses til alene at gælde for egentligt grænseoverskridende

sager.

Indhold

Forslaget sigter imod at fastsætte fælles europæiske regler, der skal

tjene til hurtig og effektiv inddrivelse af ubestridte krav.

Proceduren indledes med, at en domstol eller anden kompetent myndighed

på sagsøgers anmodning udsteder en betalingsmeddelelse vedrørende det

pågældende forfaldne pengekrav. Betalingsmeddelelsen forkyndes for

sagsøgte, idet denne anmodes om enten at efterkomme kravet eller bestride

dette inden for en bestemt tidsfrist. Hvis sagsøgte undlader dette, bliver

kravet eksigibelt (dvs. det vil kunne tvangsfuldbyrdes). Gør sagsøgte derimod

indsigelse mod kravet, fortsætter sagen som udgangspunkt som en almindelig

retssag. Efter forslaget skal proceduren, som er frivillig for fordringshaveren,

kunne anvendes både på grænseoverskridende og rent interne sager.

Det britiske formandskab har i lyset af drøftelserne i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål

samt rådsmødet (retlige og indre anliggende) den 14. april 2005 fremlagt et nyt revideret

forslag til forordning.

I det reviderede udkast til forordningsforslaget er indsat en ny

formålsbestemmelse som artikel A.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel A, stk. 1, har forordningen til formål at forenkle og fremskynde

[grænseoverskridende] søgsmål om ubestridte pengekrav og at nedbringe

søgsmålsomkostningerne ved at indføre en europæisk betalingspåkravsprocedure.

Forordningen har endvidere til formål at muliggøre fri bevægelighed for europæiske

betalingspåkrav overalt i medlemsstaterne, hvilket skal ske ved fastsættelse af

mindstestandarder, hvis overholdelse overflødiggør en mellemliggende procedure i

fuldbyrdelsesstaten forud for anerkendelsen og fuldbyrdelsen af betalingspåkravet

(afskaffelse af eksekvaturproceduren).

Det bestemmes i artikel A, stk. 2, at forordningen ikke er til hinder for, at en kreditor

kan forfølge et krav ved brug af en anden procedure, der er hjemlet i loven i en medlemsstat

eller i fællesskabsretten. Bestemmelsen har samme indhold som artikel 2, stk. 2, i det

oprindelige udkast til forordningsforslaget.

I henhold til artikel 1 skal forordningen finde anvendelse på det civil- og

handelsretlige område, uanset hvilken domstol eller ret der er kompetent.

Forordningen finder ikke anvendelse på spørgsmål vedrørende skat, told eller

administrative anliggender eller på formueforholdet mellem ægtefæller

samt

arv efter loven eller testamente,

konkurs, akkord og andre lignende ordninger samt

social sikring.

Efter artikel 1, stk. 1, finder forordningen ikke anvendelse vedrørende spørgsmål om

statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt.

Efter artikel 1, stk. 4, forstås der i forordningen ved ”medlemsstat” alle

medlemsstater med undtagelse af Danmark.

I det reviderede forslag er der i kantet parentes indsat artikel X vedrørende definition af

grænseoverskridende sager. Herefter forstås der ved en ”grænseoverskridende sag” en sag,

hvori kreditor og debitor har bopæl eller sædvanligt opholdssted i forskellige medlemsstater.

I artikel X, stk. 2, bestemmes det, at bopæl afgøres efter artikel 59 og 60 i Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(Bruxelles I-forordningen).

I medfør af artikel X, stk. 3, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt en sag er

grænseoverskridende, på det tidspunkt, hvor anmodningen om et europæisk

betalingspåkrav indgives til den kompetente ret.

Efter artikel 2 begrænses anvendelsen af den europæiske

betalingspåbudsprocedure til inddrivelse af opgjorte og forfaldne pengekrav.

Der er ikke fastsat nogen beløbsgrænse for pengekravets størrelse.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det reviderede udkast til forordningsforslaget er der som artikel B indsat en ny

bestemmelse indeholdende en række definitioner af betydning for forordningens

anvendelsesområde. Ved ”udstedelsesstat” forstås således den medlemsstat, hvori det

europæiske betalingspåkrav udstedes og ved ”fuldbyrdelsesstat” forstås den medlemsstat,

hvori det europæiske betalingspåkrav ønskes fuldbyrdet, jf. artikel B, nr. 1 og 2. ”Ret”

skal forstås som alle myndigheder i medlemsstaterne med kompetence i spørgsmål, der

falder ind under forordningen og ”den behandlende ret” er den ret, der udsteder det

europæiske betalingspåkrav, jf. artikel B, nr. 3 og 4.

Som ny artikel 2-1 er der indsat en bestemmelse vedrørende retternes kompetence.

I medfør af artikel 2-1, stk. 1, afgøres retternes kompetence ved anvendelse af forordningen

efter de relevante fællesskabsretlige bestemmelser, herunder Rådets forordning (EF) nr.

44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelse på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-

forordningen).

Det følger af artikel 2-1, stk. 2, at såfremt anmodningen vedrører en aftale, der er indgået

af en person (forbrugeren) med henblik på brug, der må anses for at ligge uden for hans

erhvervsmæssige virksomhed, og skyldneren er forbrugeren, er dog alene retterne i den

medlemsstat, hvor skyldneren har bopæl efter artikel 59 i Bruxelles I-forordningen,

kompetente.

Artikel 3 bestemmer, at anmodning om et europæisk betalingspåbud indgives

ved brug af en standardformular, som skal indeholde oplysning om:

a) parternes,

og i givet fald deres repræsentanters,

navne og adresser og den

domstol, som anmodningen indgives til,

b) kravets størrelse,

c) såfremt der påløber renter, den relevante rentesats efter den lov, der finder

anvendelse, og det tidsrum, for hvilket der kræves renter, medmindre en lovbestemt

rente automatisk tilføjes hovedstolen i medfør af loven i udstedelsesstaten,

den retlige interesse, herunder [..] de forhold, hvorpå kravet og i givet fald de

krævede renter støttes,

Det følger af artikel 3, litra f, i det reviderede udkast til forordningsforslaget, at der tillige

skal anføres grundlaget for rettens kompetence, hvis skyldneren ikke har bopæl i

udstedelsesstaten og i kantet parentes er indsat litra g, hvorefter argumenterne for, at sagen

er af grænseoverskridende karakter, tillige skal anføres.

Det oprindelige forslags litra e, hvorefter der til støtte for kravet skal anføres en kort

beskrivelse af mindst ét bevis, som vil kunne føres under en almindelig civil sag, er erstattet

af artikel 3, stk. 2 a i det reviderede forslag. I medfør heraf skal fordringshaveren i de

medlemsstater, der er anført i bilag Y, sammen med anmodningen fremlægge relevante

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bevisligheder til støtte for kravet eller kopi af sådanne bevisligheder. Med hensyn til

oversættelse af beviser har formandskabet anført to muligheder:

Mulighed 1: Der fremlægges en oversættelse af bevislighederne, hvis og i det omfang retten

kræver det. [Oversættelsen bekræftes af en person, der er beføjet hertil i en af

medlemsstaterne.]

Mulighed 2: Der fremlægges en oversættelse af bevislighederne til det officielle sprog i

udstedelsesstaten eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, til det

officielle sprog eller et af de officielle sprog, der anvendes af retterne på det sted, hvor

anmodningen indgives, i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats lov, eller til et

andet sprog, som udstedelsesstaten har angivet, at den kan acceptere. [Oversættelsen

bekræftes af en person, der er beføjet hertil i en af medlemsstaterne.]

Ingen af de fremsatte forslag har under drøftelserne i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål

fundet tilslutning blandt medlemsstaterne. På den baggrund fremsatte formandskabet under

det seneste møde i udvalget den 23. september 2005 to nye løsningsmodeller. Forslagene har

til formål at fastsætte en enkel fremgangsmåde for fremlæggelse og undersøgelse af beviser for

at sikre en ensartet anvendelse af forordningen.

a) Mulighed 1 (fremlæggelse af beviser)

Fordringshaveren skal sammen med anmodningen fremlægge i det mindste visse beviser

enten i papirform eller elektronisk. Der stilles ikke krav om oversættelse af beviserne.

Retten udsteder et europæisk betalingspåkrav, hvis kravet på baggrund af oplysningerne i

anmodningsformularen ikke forekommer at være åbenbart ubegrundet eller uantageligt.

Retten skal ikke undersøge, om beviserne er fuldkomne og behøver ikke forstå alle detaljer.

Fremlægges der slet ingen beviser, vil retten være forpligtet til at opfordre fordringshaveren

til at supplere anmodningen ved at fremlægge i det mindste nogle beviser og til at afvise

anmodningen, såfremt fordringshaveren ikke efterkommer opfordringen.

b) Mulighed 2 (ikke-fremlæggelse af beviser)

Fordringshaveren skal i anmodningen ud fra en standardliste angive, hvilke beviser der

kan føres til støtte for kravet. Der skal endvidere være mulighed for i en rubrik at beskrive

eventuelle øvrige beviser, der ikke fremgår af standardlisten.

Det vil i formularen skulle understreges, at fordringshaverens oplysninger skal være sande,

og at eventuelle bevidst falske angivelser indebærer risiko for retsforfølgelse efter de relevante

nationale love.

Denne løsningsmodel vil i praksis betyde en standardisering af kravene med hensyn til

beviser. Retten vil skulle undersøge anmodningen udelukkende på grundlag af

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

standardlisten og vil på den baggrund kunne frasortere klart ubegrundede eller uantagelige

krav.

Det skal overvejes, om retten i særlige tilfælde skal kunne anmode fordringshaveren om

fremlæggelse af et eller flere af de anførte beviser.

En medlemsstat (Frankrig) har som en yderligere mulighed foreslået, at fordringshaveren i

anmodningen skal give en kort beskrivelse af de beviser, som påberåbes som grundlag for

kravet. Dette forslag ligger tæt op af Kommissionens oprindelige forslag, hvorefter

fordringshaveren skal angive søgsmålsgrunden, og herunder en kort beskrivelse af de

forhold, som påberåbes som grundlag for kravet, jf. artikel 3, stk. 2, litra d.

Efter det reviderede forordningsforslags artikel 3, stk. 3, kræver anvendelse af alle andre

kommunikationsmidler end papirform, at sådanne accepteres af udstedelsesstaten og er til

rådighed for den behandlende ret. En elektronisk signatur skal efter artikel 3, stk. 4,

anerkendes i udstedelsesstaten, uden at der må stilles yderligere krav end hvad der følger af

artikel 2, nr. 2, i direktiv 1999/93/EF om en fællesskabsramme for elektroniske

signatur.

Efter artikel 3, stk. 4,

skal anmodningen underskrives af sagsøger eller dennes

repræsentant. Underskrivelsen kan ske ved at anvende en avanceret

elektronisk signatur, jf. artikel 2, stk. 2, i direktiv 1999/93/EF om en

fællesskabsramme for elektroniske signaturer, hvilket gælder generelt i

relation til dokumenter, der afgives som led i betalingspåbudsproceduren.

Som betingelse for udstedelse af et europæisk betalingspåbud angiver artikel

4, at den valgte domstol

hurtigst muligt

skal undersøge, om kravet, der søges

inddrevet, er omfattet af forordningens anvendelsesområde og at

formkravene til anmodningen i artikel 3 er opfyldt.

I artikel 4-1 i det reviderede forordningsforslag bestemmes det, at fordringshaveren

[kan/skal] gives mulighed for at supplere eller berigtige anmodningen, hvis anmodningen

ikke opfylder formkravene i artikel 3.

Det bestemmes i det reviderede forordningsforslags artikel 4-1, stk. 2, at retten fastsætter

en passende frist for supplering eller berigtigelse. Fristen kan efter rettens eget skøn

forlænges.

Finder retten, at anmodningen kun er antagelig og kun er begrundet for en del af kravet,

underretter den fordringshaveren herom ved anvendelse af formularen i bilaget, jf.

bestemmelsen i artikel 4-2, der er indsat i kantet parentes. Fordringshaveren opfordres til

at acceptere et påkrav på det beløb, som retten finder antageligt og begrundet, eller afvise

kravet.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt fordringshaveren accepterer påkravet som foreslået af retten, anses denne for at

have givet afkald på inddrivelsen af det resterende beløb. Hvis fordringshaveren ikke

accepterer det delvise påkrav, afsluttes den europæiske betalingspåbudsprocedure, og

fordringshaveren kan herefter indlede en almindelig retssag vedrørende kravet.

Hvis anmodningen (eventuelt efter at sagsøger har haft mulighed for at

fuldstændiggøre eller berigtige anmodningen) ikke opfylder kravene i artikel

4, afviser domstolen ifølge artikel 5 at udstede et betalingspåbud. En sådan

afvisning kan ikke påklages.

En afvisning af at udstede et betalingspåbud udelukker ikke anvendelsen af

en anden procedure, f.eks. indledning af et almindeligt civilt søgsmål, med

henblik på inddrivelse af kravet, jf. artikel 5,

stk. 3.

Artikel 6 om udstedelse af en europæisk betalingsmeddelelse, artikel 7 om svarskrift og

artikel 8 om virkningerne af et svarskrift er udgået i det reviderede udkast til

forordningsforslaget.

Det følger af artikel 9, stk. 1, at hvis anmodningen opfylder kravene i artikel 4, udsteder

retten hurtigst muligt, normalt inden tredive dage efter anmodningens indgivelse, et

europæisk betalingspåkrav ved brug af en standardformular. Ved beregningen af de tredive

dage skal der ses bort fra den tid, det tager fordringshaveren at supplere eller berigtige

anmodningen, og fra den tid, det tager fordringshaveren at tage stilling til et delvist påkrav

som foreslået af retten i medfør af artikel 4-2.

I betalingsmeddelelsen skal sagsøgte oplyses om, at denne har mulighed for enten at betale

sagsøgeren det krævede beløb, inklusive de krævede renter og/eller omkostninger, eller afgive

svarskrift vedrørende kravet eller dele heraf.

Sagsøgte informeres endvidere om, hvorvidt retten har undersøgt, om kravet forekommer

begrundet ud fra de bevisligheder, som fordringshaveren har fremlagt, og om at påkravet

bliver eksigibelt, medmindre der er indgivet indsigelse til retten i overensstemmelse med

artikel 11, jf. artikel 9, stk. 2 a.

I medfør af artikel 9, stk. 3, forkynder retten det europæiske betalingspåkrav for

skyldneren i overensstemmelse med national lov, som skal opfylde de mindstestandarder,

der er fastsat i artikel 9-1 til 9-3.

Artikel 10 om det europæiske betalingspåbuds eksigibilitet er i det reviderede udkast til

forordningsforslaget overført til artikel 12-0.

Efter artikel 11 kan skyldneren fremsætte indsigelse mod det europæiske betalingspåkrav

over for den behandlende ret. Indsigelse kan fremsættes ved anvendelse af den

standardformular, der fremsendes sammen med det europæiske betalingspåkrav. Fristen for

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svarskriftet er tredive dage regnet fra dagen efter den dato, hvor det europæiske

betalingspåkrav blev forkyndt for skyldneren, jf. artikel 9-2, stk. 1, og artikel 11, stk.

1a.

Skyldner skal angive i indsigelsen, at han bestrider kravet, men skyldneren er ikke

forpligtet til at angive grundene hertil. Skyldner kan angive, at kravet bestrides helt eller

delvis, og i sidstnævnte tilfælde, hvilke dele af kravet han bestrider, jf. artikel 11. stk. 2.

Det bestemmes i artikel 12, at hvis der rettidigt er fremsat indsigelser mod et

betalingspåbud fortsætter sagen ved de kompetente retter i udstedelsesstaten efter de

almindelige civile retsplejeregler, medmindre sagsøger i anmodningen udtrykkeligt har

anført, at denne i så fald ønsker sagen hævet. Overgangen til almindelig

domstolsbehandling er underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor betalingsmeddelelsen

er udstedt.

Såfremt der ikke rettidigt er fremsat indsigelser mod et betalingspåkrav skal retten straks

erklærer det europæiske betalingspåkrav for eksigibelt, jf. artikel 12-0.

Efter artikel 12-0-1 i det reviderede forordningsforslag skal et europæisk betalingspåkrav,

der er eksigibelt i anerkendelsesstaten, anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater,

uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod

anerkendelsen (afskaffelse af eksekvaturproceduren).

Sagsøgte kan

i visse tilfælde

efter udløbet af fristen i

artikel 11, stk. 1 a,

anmode

om fornyet prøvelse af betalingspåbuddet.

En fornyet prøvelse forudsætter enten at betalingspåbuddet blev forkyndt

ved brug af en metode, der ikke giver bevis for, at sagsøgte personligt har

modtaget det, og at dokumentet ikke er nået frem til sagsøgte i så god tid

eller på en sådan måde, at sagsøgte kunne forberede sit forsvar, uden at

denne selv var skyld heri, eller at sagsøgte uden egen skyld var forhindret i at

gøre indsigelse mod kravet på grund af force majeure eller andre usædvanlige

omstændigheder. I begge tilfælde skal debitor handle hurtigst muligt, jf.

artikel

12-1.

Med forbehold for bestemmelserne i forordningen afgøres fuldbyrdelsesproceduren efter

fuldbyrdelsesstatens lov, jf. artikel 12-2, stk. 1. Der kan ikke stilles krav om sikkerhed

eller depositum af nogen art med den begrundelse, at fordringshaveren er udlænding eller

ikke har bopæl eller opholdssted i fuldbyrdelsesstaten.

I det reviderede udkast til forordningsforslaget bestemmes det i artikel 12-3, at der gives

afslag på fuldbyrdelse, hvis det europæiske betalingspåkrav er uforeneligt med en

retsafgørelse, der tidligere er truffet i en medlemsstat eller i et tredjeland, forudsat

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) at den tidligere retsafgørelse havde samme genstand, hvilede på samme grundlag og var

mellem samme parter,

b) at den tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for anerkendelse i

fuldbyrdelsesstaten, og

c) at uforeneligheden ikke kunne være blevet gjort gældende som indsigelse under retssagen i

udstedelsesstaten.

Det følger af artikel 13, at det hverken for fordringshaveren eller skyldneren

er obligatorisk at lade sig repræsentere ved advokat eller en anden jurist i

relation til betalingspåbudsproceduren.

Retsafgifterne til en europæisk betalingspåbudsprocedure samt en eventuel

efterfølgende civil retssag som følge af sagsøgtes bestridelse af kravet ved

afgivelse af et svarskrift eller en indsigelse mod betalingspåbuddet må ifølge

artikel 14 ikke overstige retsafgiften ved en almindelig civil retssag uden

forudgående betalingspåbudsprocedure.

I øvrigt reguleres alle processuelle spørgsmål, der ikke specifikt er behandlet i

forordningen,

lovgivningen

den

medlemsstat,

hvor

betalingspåbudsproceduren gennemføres, jf. artikel 15.

I det reviderede udkast til forordningsforslaget bestemmes det i artikel 15-1, at

forordningen ikke berører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 om

forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle

sager (forkyndelsesforordningen).

Efter artikel 16 skal medlemsstaterne samarbejde for at sikre, at offentligheden og

relevante fagkredse informeres om eventuelle særlige krav med hensyn til beviser i

forbindelse med indgivelse af en anmodning om et europæiske betalingspåkrav i de

medlemsstater, der er anført i bilag Y.

Efter artikel 16-1 skal medlemsstaterne inden en ikke nærmere anført dato meddele

Kommissionen en række oplysninger, herunder hvilke retter, der har kompetence til at

udstede et europæisk betalingspåbud, de kommunikationsmidler, som accepteres i

forbindelse med det europæiske betalingspåkrav, og hvilket andet eller hvilke andre af

fællesskabsinstitutionernes sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere, at det

europæiske betalingspåkrav udstedes på, jf. art. 12-2, stk. 2, litra b.

Artikel 17 og 18 indeholder gennemførelsesbestemmelser vedrørende

ajourføring eller ændring af standardformularerne.

Efter artikel 18 a forelægger Kommissionen hvert femte år på grundlag af oplysninger, som

fremsendes af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af forordningen, evt. ledsaget af

forslag til tilpasning.

I henhold til artikel 19

træder forordningen i kraft på en ikke nærmere angivet dato.

Gældende dansk ret

Indtil 1. januar 2005 indeholdt retsplejeloven ikke særlige regler om

behandling af sager vedrørende ubestridte (penge)krav.

Ved lov nr. 450 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven og lov om

retsafgifter (forenklet inkassoproces) blev der pr. 1. januar 2005 indført en

valgfri, forenklet inkassoproces, der kan anvendes ved inddrivelse af

forfaldne pengekrav på højst 50.000 kr. (eksklusive renter og omkostninger),

når fordringshaveren forventer, at skyldneren ikke har indsigelser mod kravet

eller vil gøre modkrav gældende.

Efter loven indledes inddrivelsen ved indlevering af et betalingspåkrav til

fogedretten, der indledningsvis foretager samme prøvelse som ved afsigelse af

udeblivelsesdomme. Opfylder påkravet de fastsatte betingelser, forkyndes påkravet

for skyldneren, der har en frist til at gøre indsigelse mod påkravet.

Fordringshaveren skal i anmodningen bl.a. anføre en kort fremstilling af de faktiske og retlige

omstændigheder, som kravet støttes på, men skal ikke fremlægge eller angive beviser for det krav,

der ønskes inddrevet. Hvis fordringshaverens krav er uklart eller ikke findes begrundet i

sagsfremstillingen eller sagsfremstillingen må antages i væsentlige henseender at være urigtig, afviser

retten sagen.

Hvis påkravet opfylder de fastsatte betingelser og

skyldneren ikke rettidigt fremsætter

indsigelse, giver fogedretten betalingspåkravet påtegning herom. Når

betalingspåkravet har fået en sådan påtegning, kan det tjene som grundlag for

tvangsfuldbyrdelse og har i øvrigt samme bindende virkning som en dom.

Skyldneren har dog mulighed for at få sagen genoptaget efter samme regler,

som gælder ved genoptagelse af udeblivelsesdomme i civile sager.

Der er efter loven mulighed for at få gennemført den samlede inddrivelse på

baggrund af blot én anmodning, betalingspåkravet, således at fordringshaver

kan vælge, at sagen automatisk fortsætter med indkaldelse til møde i

fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg, såfremt skyldneren ikke har

indsigelser mod kravet.

Fordringshaveren kan desuden vælge, at retssagsbehandling indledes på

grundlag af betalingspåkravet uden indlevering af stævning, hvis skyldneren

fremsætter indsigelser.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsafgiften for rettens behandling af selve betalingspåkravet er lavere end

retsafgiften for en civil retssag. Retsafgiften for rettens behandling af

betalingspåkravet og en efterfølgende civil retssag, hvis sagen overgår til almindelig

rettergang, fordi skyldneren gør indsigelse, er den samme som retsafgiften for

behandlingen af civil retssag uden forudgående betalingspåkravsprocedure.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af det danske forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af forordningen,

der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus,

Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet,

Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark,

HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Foreningen Danske

Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneskerettigheder,

Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet,

Realkreditrådet, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisationen, Dansk

Industri, Dansk Handel & Service, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk

InkassoBrancheforening, Danske Entreprenører, Liberale Erhvervs Råd,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De

Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,

Grundejernes

Landsorganisation,

Dansk

Arbejdsgiverforening,

Landsorganisationen i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark, Handels- og

Kontorfunktionærernes Forbund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsrådet, Foreningen af Registrerede

Revisorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselskabers Forening,

Boligselskabernes Landsforening samt Lejernes Landsorganisation.

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus,

Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet,

Politiforbundet i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Amtsrådsforeningen,

Frederiksberg Kommune, Finansrådet, Realkreditrådet, Foreningen af

Statsautoriserede

Revisorer,

Danmarks

Rederiforening,

Det

Danske

Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed og Foreningen

af Registrerede Revisorer har ikke bemærkninger til forslaget.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Danske Dommerforening

finder det svært at se behovet for europæisk

regulering af sager uden grænseoverskridende islæt.

Dommerfuldmægtigforeningen

støtter tilvejebringelsen af en summarisk proces,

der kan lette bl.a. virksomheders mulighed for at iværksætte inddrivelse af

udestående fordringer i udlandet. Foreningen finder forslaget til forordning

gennemarbejdet og velafbalanceret, men peger på, at det kan forekomme

formalistisk, at såvel det indledende processkrift som det betalingspåkrav, som

udstedes af retten, skal forkyndes. Foreningen finder endelig, at idéen med at

etablere et katalog over kompetente domstole er god, og opfordrer til, at man

skaber en søgemulighed svarende til den, der findes på www.domstol.dk.

HK Landsklubben Danmarks Domstole

bemærker, at behandlingen af ikke-

tvistige pengekrav bør finde sted ved domstolene, idet domstolene er de bedst

egnede til at behandle sådanne sager. HK Landsklubben gør desuden opmærksom

på, at der er flere uafklarede spørgsmål i relation til forslaget, blandt andet om

danske erhvervsdrivende vil kunne benytte sig af regler, der ikke vil gælde for og i

Danmark, og om et betalingspåbud fra et andet EU-land vil kunne inddrives ved

fogedretten i Danmark, når reglerne på grund af det retlige forbehold ikke gælder i

Danmark.

Advokatrådet

bemærker, at det ikke fremgår af forslaget, om

betalingspåbudsproceduren kan anvendes af danske kreditorer, som har forfaldne

krav mod en skyldner med værneting i et af de øvrige EU-lande, eller om en

kreditor fra et tredjeland vil kunne anvende betalingspåbudsproceduren mod en

skyldner med værneting i et af de øvrige EU-lande. Efter Advokatrådets opfattelse

kan der med fordel hentes inspiration i de danske regler ved udformningen af

forordningens regler, da den foreslåede procedure indeholder flere sagsskridt end

den, der er gennemført i Danmark ved reglerne om en forenklet inkassoproces for

sager indtil 50.000 kr.

Advokatrådet anbefaler, at det fremgår af forordningen, at de vedhæftede

standardformularer skal udfyldes på det sprog, der anvendes i det land, hvor

skyldner har værneting. Med hensyn til forslagets artikel 5, hvorefter domstolen skal

påse, at forordningens betingelser er opfyldt og i modsat fald afvise anmodningen

uden mulighed for appel, foreslår Advokatrådet, at det overvejes at skabe hjemmel

til at udsætte sagen med en frist til at berigtige formelle fejl. Advokatrådet foreslår

endvidere, at en eventuel afvisning begrundes, således at det bliver muligt for

kreditor at rette eventuelle formelle mangler.

Skyldneren skal efter forslaget reagere, hvis han eller hun vil bestride en fordring,

og forslaget er ikke begrænset til fordringer under et vist beløb. Advokatrådet peger

på, at en domstol dermed vil skulle give dom for selv meget store beløb, herunder

eventuelt med krav om dækning af betydelige rente- og inkassoomkostninger, uden

noget bestyrket grundlag for, at der foreligger en forfalden, retskraftig fordring.

Efter Advokatrådets opfattelse bør det overvejes, at retten af egen drift påser

overholdelse af materiel, ufravigelig lovgivning, i hvert fald i tilfælde hvor der er tale

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om ufravigelige regler, der skal beskytte forbrugeren. Endelig bemærker

Advokatrådet, at det ikke fremgår direkte af forordningsforslaget, om retten skal

påse, at eventuelle krav i national lovgivning til den forudgående, udenretlige

procedure, f.eks. krav om rykker- og inkassoskrivelser, opgørelse af fordringen mv.,

er iagttaget.

Foreningen Danske Inkassoadvokater

tilslutter sig Advokatrådets høringssvar

og finder det endvidere problematisk, at en rets afvisning af at udstede et

betalingspåbud ikke kan appelleres.

Forbrugerrådet

henviser til sit høringssvar af 23. februar 2004 over Retsplejerådets

betænkning nr. 1436/2004 om Adgang til domstolene (Reform af den civile

retspleje III), der bl.a. indeholder et forslag om en forenklet inkassoproces.

Forbrugerrådet anfører heri generelt, at anvendelsen af et statsligt

tvangsfuldbyrdelsessystem mod en borger kræver et sikkert grundlag, og at de

grundlæggende regler om prøvelse af kravet ved udeblivelse, genoptagelse,

fogedrettens prøvelse af indsigelser samt appel af fogedrettens afgørelser mv. derfor

også bør gælde en forenklet inkassoproces.

Forbrugerrådet opfordrer til, at det sikres, at forordningen får et

retssikkerhedsniveau, som opfylder kravene i den danske lov om en forenklet

inkassoproces samt i Retsplejerådets betænkning om bl.a. en forenklet

inkassoproces for det tilfælde, at Danmark i fremtiden vil deltage i det retlige

samarbejde.

Forsikring & Pension

tilslutter sig overordnet intentionerne i forslaget om at

skabe en forenklet inddrivelsesprocedure, herunder ideen om at skabe ensartede

og forenklede regler for så vidt angår grænseoverskridende sager.

Forsikring & Pension finder, at der ikke er behov for at indarbejde forslagets

regler i de danske regler om en forenklet inkassoproces, herunder udvide

ordningen til krav over 50.000 kr.

HTS Interesseorganisationen

peger på, at det forekommer uhensigtsmæssigt,

hvis en erhvervsdrivende skal forholde sig til to forskellige forenklede

inddrivelsesprocedurer og anbefaler, at en eventuel europæisk ordning er i

overensstemmelse med den danske inkassoproces.

Dansk Industri

opfatter det som positivt, at der på europæisk niveau indføres

forenklede regler for inddrivelsen af både ubestridte og bestridte krav og

opfordrer samtidig til, at Danmark søger at tilslutte sig en kommende forordning

på dette område gennem en parallelaftale. Dansk Industri opfordrer til, at de

gældende danske regler på de områder, der dækkes af forordningsforslaget,

tilpasses de kommende regler i en forordning.

Håndværksrådet

anbefaler,

der

indføres

europæisk

betalingspåbudsprocedure i lighed med den inkassoproces, der er indført i

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark. I den forbindelse finder Håndværksrådet, at reglen om, at kun krav på

under 50.000 kr. er omfattet af reglerne i retsplejeloven om forenklet

inkassoproces, bør tilpasses forslaget til en europæisk betalingspåbudsprocedure,

som ikke indeholder en beløbsgrænse.

Håndværksrådet anfører derudover, at andre end advokater bør kunne indgive

betalingspåkrav, og at den danske ordning også på dette punkt bør tilpasses

forslaget til en europæisk betalingspåbudsprocedure. Endelig efterlyser

Håndværksrådet en afklaring af, på hvilken måde sprogproblemer, der opstår i

relation til anvendelsen af en europæisk betalingspåbudsprocedure, vil skulle

løses.

Liberale Erhvervs Råd

finder forslaget positivt.

Specialarbejderforbundet i Danmark

(nu Fagligt Fælles Forbund) anfører, at

forslaget, i det omfang det ikke begrænses til sager med et grænseoverskridende

islæt, vil ”udhule” de bestemmelser, der er indført i Danmark om en forenklet

inkassoproces, idet en betalingspåkravsprocedure herefter vil kunne anvendes

uafhængigt af fordringens størrelse. SID forudser, at de gældende regler i

retsplejeloven om en forenklet inkassoproces vil blive uden betydning, hvis de

regler, der foreslås i forordningen, indføres i dansk ret. I sager, der ikke har et

grænseoverskridende islæt, tilgodeses formålet om at skabe en ensartet

europæisk procedure for hurtig opnåelse af en afgørelse, der kan fuldbyrdes,

efter SIDs opfattelse allerede i national (dansk) ret.

SID anfører, at de retssikkerhedshensyn, som formentlig har været afgørende for

vedtagelsen af reglerne om den danske inkassoproces, vil bortfalde med

indførelsen af forslaget. SID henviser endvidere til de bemærkninger, forbundet

afgav i relation til den foreslåede inkassoproces i Retsplejerådets betænkning nr.

1436/2004 om Adgang til domstolene (Reform af den civile retspleje III) og

nævner derudover, at man tidligere har beklaget den udvikling, at processen ved

domstolene i stadig større omfang sker på et skriftligt grundlag.

SID kan samlet set kun tiltræde forslaget til forordning, i det omfang reglerne

udformes således, at betalingspåbudsproceduren alene kan anvendes på

grænseoverskridende tvister.

Nærhedsprincippet

Forslaget til Rådets og Europa-Parlamentets forordning ses ikke at være i

strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark deltager som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af Rådets og Europa-

Parlamentets forordning, der således ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark, jf. Protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender).

Danmark er generelt positivt indstillet over for forslaget om at indføre en

europæisk betalingspåbudsprocedure.

Europa-Parlamentet

Forslaget behandles efter EF-traktatens art. 251 (proceduren for fælles

beslutningstagen). Europa-Parlamentet skal således afgive en udtalelse over

forslaget. Udtalelsen forventes at foreligge ultimo oktober 2005.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 4. januar og den 29. marts 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et grundnotat er henholdsvis den 2. og den 5. juli 2004 sendt til Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg.

De modtagne høringssvar og en høringsoversigt vedrørende forslaget er den 9.

november 2004 sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Et bidrag til samlenotat blev endvidere forelagt Folketingets Retsudvalg og

Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 14. april 2005.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Rammeafgørelse om logning af data om teletrafik

og Kommissionens direktivforslag på området (KOM (2005) 438

endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Frankrig, Irland, Storbritannien og Sverige har fremlagt et forslag til

rammeafgørelse om opbevaring af data, der behandles og lagres i forbindelse

med levering af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, og

af data, der findes i offentlige kommunikationsnet, med henblik på at

efterforske, afsløre og retsforfølge kriminalitet og strafbare handlinger. På

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 forventes

formandskabet at lægge op til, at Rådet skal drøfte det foreliggende udkast til

rammeafgørelse med henblik på at nå til overordnet politisk enighed herom. Det

forventes i den forbindelse, at Rådet også skal drøfte hjemmelsgrundlaget for

forslaget. Endelig forventes det, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere

sit nyligt fremsatte direktivforslag på området. Udkastet til rammeafgørelse

vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Udkastet

vurderes i dets nuværende udformning ikke at ville have lovgivningsmæssige

konsekvenser, og det vurderes ikke i sig selv at ville have statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side ser man generelt positivt

på, at der på EU-plan indføres regler om logning af data om teletrafik med

henblik på, at disse oplysninger kan anvendes af de retshåndhævende

myndigheder i EU-medlemsstaterne til kriminalitetsbekæmpelse.

Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en

handlingsplan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på

gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område med

frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et af formålene med planen var, at der

gennem fælles handling inden for det politimæssige og strafferetlige

samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats for bl.a. at forebygge og

bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel,

overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.

Af handlingsplanen fremgår det bl.a., at prioritet bør gives til en indsats inden

for området for højteknologikriminalitet. En sådan indsats er også

(efterfølgende) efterlyst i bl.a. konklusionerne fra Det Europæiske Råds

møder i henholdsvis Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 og i Santa Maria

da Feira den 19.-20. juni 2000 samt i Europa-Parlamentets beslutning af 19.

maj 2000.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Senest er nødvendigheden af at vedtage regler for tjenesteudbyderes lagring

af kommunikationsdata fremhævet af Det Europæiske Råd i en erklæring af

25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme. I erklæringen pålægges Rådet

at vedtage sådanne regler inden juni 2005.

På denne baggrund har en række medlemsstater (Frankrig, Irland,

Storbritannien og Sverige) fremlagt et forslag til rammeafgørelse om

opbevaring af data, der behandles og lagres i forbindelse med levering af

offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, og af data, der

findes i offentlige kommunikationsnet, med henblik på at forebygge,

efterforske, afsløre og retsforfølge kriminalitet og strafbare handlinger,

herunder terrorisme (fremover benævnt rammeafgørelse om logning af data

om teletrafik).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2004 konkluderede

det nederlandske formandskab, at arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde

skulle arbejde videre med det udgangspunkt, at pligten til at lagre data om teletrafik

skal omfatte al trafikdata, der genereres og lagres af udbyderne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. juni 2005 var der bred enighed i Rådet om,

at der i de videre forhandlinger om forslaget til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik bør

følges en trinvis fremgangsmåde, hvor man bl.a. vil overveje en overgangsordning for visse typer af

kommunikationsdata for de medlemslande, som måtte ønske det. I øvrigt var der generelt set

enighed om rammerne i forslagets artikel 2 og 4 (om hvilke data, som udbyderne skal logge, og i

hvor lang tid dette skal ske), idet disse artikler dog måtte fastlægges nærmere under de videre

forhandlinger under britisk formandskab.

Det britiske formandskab forventes at lægge op til, at Rådet (retlige og indre anliggender) på sit

møde den 12. oktober 2005 skal drøfte udkastet til rammeafgørelse med henblik på at nå til

overordnet politisk enighed herom. Drøftelserne forventes i den forbindelse navnlig at vedrøre

spørgsmålet om, hvilke kommunikationsdata, der skal være omfattet af rammeafgørelsen,

opbevaringstiden for kommunikationsdata og adgangen til disse. Det forventes endvidere, at Rådet

skal drøfte spørgsmålet om udlevering af kommunikationsdata som led i retligt samarbejde og

spørgsmålet om, hvem der skal bære de omkostninger, som er forbundet med indførelsen af en

logningspligt. Det forventes herudover, at Rådet også vil skulle drøfte spørgsmålet om

hjemmelsgrundlaget for forslaget.

Det bemærkes, at Kommissionen – under henvisning til, at visse elementer i udkastet til

rammeafgørelse efter Kommissionens opfattelse bør vedtages med hjemmel i Traktaten om oprettelse

af Det Europæiske Fællesskab – for nyligt (den 21. september 2005) har vedtaget et

direktivforslag om opbevaring af data behandlet af offentlige tilgængelige elektroniske

kommunikationstjenester (KOM (2005) 438 endelig), jf. nærmere nedenfor under punkt 2.2.

Kommissionen forventes på rådsmødet den 12. oktober 2005 at præsentere sit forslag til direktiv.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

2.1.

Forslaget til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik er

udarbejdet med hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra c (om sikring af forenelighed

mellem medlemsstaternes gældende regler med henblik på at forbedre det

retlige samarbejde i kriminalsager), og artikel 34, stk. 2, litra b (om vedtagelse

af rammeafgørelser), i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

Siden fremlæggelsen af det oprindelige forslag til rammeafgørelse har først det nederlandske

og siden det luxembourgske og det britiske formandskab på baggrund af drøftelser i

arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde og i artikel 36-udvalget fremlagt flere reviderede

udkast til rammeafgørelse. Justitsministeriet har på den baggrund fundet det rigtigst – med

henblik på at give et samlet og læsevenligt billede af status i forhandlingerne - at beskrive

udkastet til rammeafgørelse på baggrund af de ændringer, der senest er foretaget i lyset af

drøftelser på arbejdsgruppeniveau og i Artikel 36-udvalget.

Forslaget i dets nuværende udformning indeholder følgende bestemmelser:

Præamblen indeholder en betragtning (nr. 16), hvoraf det fremgår, at eftersom opbevaring

af data, der ikke længere er påkrævet af kommercielle grunde, kan være en praktisk og

finansiel byrde for telebranchen, bør medlemsstaterne sikre, at man i forbindelse med

gennemførelsen af rammeafgørelsen foretager den nødvendige konsultation med telebranchen,

navnlig i relation til praktiske hensyn samt de omkostninger, der er forbundet med

opbevaring af sådanne data.

Forslaget har ifølge præamblen samt artikel 1 og 3 til formål at lette det retlige samarbejde

i kriminalsager gennem en indbyrdes tilnærmelse (harmonisering) af medlemsstaternes

lovgivning om opbevaring af data, der genereres eller behandles af leverandører af offentligt

tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller et offentligt kommunikationsnet.

Sigtet med forslaget er således at sikre, at de retshåndhævende myndigheder i

medlemsstaterne – inden for rammerne af de almindelige principper om databeskyttelse –

gives mulighed for at inddrage data om teletrafik i efterforskningen, afsløringen og

strafforfølgningen af kriminalitet.

Omfattet af forslaget er data, der frembringes i forbindelse med en kommunikation (jf.

nærmere herom nedenfor), mens rammeafgørelsen ikke finder anvendelse på oplysninger, der

udgør selve indholdet af en kommunikation, herunder informationer, der søges gennem et

elektronisk kommunikationsnet, jf. artikel 1, stk. 2.

Uden for rammeafgørelsens anvendelsesområde falder i medfør af artikel 1, stk. 3, desuden

regler (i national ret) om overvågning, aflytning eller optagelse af telekommunikation, og

rammeafgørelsen regulerer således ikke adgangen til data på transmissionstidspunktet.

Rammeafgørelsen omfatter heller ikke aktiviteter, der vedrører den offentlige sikkerhed,

forsvaret eller statens sikkerhed, ligesom rammeafgørelsens bestemmelser ikke griber ind i

nationale regler om logning af trafikdata med henblik på forebyggelse af kriminalitet.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig er udveksling af oplysninger inden for rammerne af politi- og toldsamarbejdet ikke

omfattet af rammeafgørelsen.

De typer af data, som rammeafgørelsen omfatter, er trafikdata og lokaliseringsdata (som

omhandlet i artikel 2 i direktiv 2002/58/EF) samt de oplysninger om abonnenter og

brugere, der er knyttet til sådanne data, se herved artikel 2, stk. 1.

Ved ”trafikdata” forstås data, som behandles med henblik på overføring af

kommunikation i et elektronisk kommunikationsnet, og ved ”lokaliseringsdata” forstås

data, som behandles i et elektronisk kommunikationsnet og angiver en geografisk placering

af terminaludstyret. ”Brugeroplysninger” defineres som oplysninger om fysiske og juridiske

personer, som anvender en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste i privat

eller forretningsmæssigt øjemed uden nødvendigvis at abonnere på den pågældende tjeneste,

og ”abonnentsoplysninger” defineres som oplysninger om fysiske og juridiske personer, som

abonnerer på en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste i privat eller

forretningsmæssigt øjemed uden nødvendigvis at anvende den pågældende tjeneste.

Ved ”Internet kommunikationstjeneste” forstås Internet e-mail og Internet telefoni (IP-

telefoni), jf. artikel 2, stk. 2.

Ved ”telefontjeneste” forstås opkald (herunder taleopkald, opkald i forbindelse med

talebesked, konferenceopkald og dataopkald), ligesom tillægstjenester i form af viderestilling

af opkald er omfattet af definitionen, jf. artikel 2, stk. 3. Beskedtjenester og

multimedietjenester (inklusiv SMS-tjenester, EMS-tjenester og MMS-tjenester) er ligeledes

omfattet af bestemmelsen.

”Brugeridentifikation” tjener til at identificere en person i forbindelse med at vedkommende

abonnerer på eller registrerer sig som bruger af Internetadgangstjenester eller

Internetkommunikationstjenester, jf. artikel 2, stk. 4.

”Celle-identifikation” defineres som identiteten på den celle, fra hvilken et

mobiltelefonopkald hidrører eller afsluttes, jf. artikel 2, stk. 5.

”Ikke-succesfuldt opkaldsforsøg” defineres som en kommunikation, hvor der via et

telefonopkald er opnået forbindelse, men hvor opkaldet ikke besvares eller hvor der er

opstået et netværksproblem, jf. artikel 2, stk. 6.

Af artikel 3, stk. 1, følger det, at medlemsstaterne – med henblik på at opfylde formålet i

artikel 1 – skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at opbevaring af data,

der genereres eller behandles af leverandører af offentligt tilgængelige elektroniske

kommunikationstjenester eller et offentligt kommunikationsnet, som minimum omfatter de

datatyper, der er beskrevet i artikel 3, stk. 2-7.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 3, stk. 2, omfatter data, der er nødvendige for at spore og identificere en

kommunikations oprindelse:

Vedrørende fastnet-telefoni og mobil-telefoni

det opkaldende telefonnummer

navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger

Vedrørende Internetadgang og Internet kommunikationstjeneste

den tildelte brugeridentifikation

brugeridentifikation og telefonnummer tildelt enhver kommunikation, der går ind

på det offentlige telefonnetværk,

navn og adresse på den abonnent eller registrerede bruger, der var tildelt en IP-

adresse, en brugeridentifikation eller et telefonnummer på tidspunktet for

kommunikationen.

Af artikel 3, stk. 3, litra b, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data, der er

nødvendige for at fastslå en kommunikations bestemmelsessted:

Vedrørende fastnet-telefoni og mobil-telefoni

det kaldte nummer/numre (herunder de numre, hvortil et opkald er viderestillet),

navn og adresse på abonnenterne eller de registrerede brugere.

Vedrørende Internet kommunikationstjeneste

brugeridentifikation eller telefonnummer på den påtænkte modtager af et Internet-

telefonopkald,

navn og adresse på abonnenten eller den registrerede bruger og brugeridentifikation

på den påtænkte modtager af kommunikationen.

Af artikel 3, stk. 4, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data, der er nødvendige for at

identificere dato og tidspunkt for en kommunikation samt kommunikationens varighed:

Vedrørende fastnet-telefoni og mobil-telefoni

dato og tidspunkt for kommunikationens begyndelses- og afslutningstidspunkt.

Vedrørende Internetadgang

dato og tidspunkt for ind- og udlogning af Internetadgangstjenesten baseret på en

bestemt tidszone, sammen med IP-adressen (hvad enten den er statisk eller

dynamisk), tildelt af udbyderen af Internetadgangstjenesten, og

brugeridentifikationen eller abonnenten eller den registrerede bruger.

Vedrørende Internet kommunikationstjenester

dato og tidspunkt for ind- og udlogning af Internet kommunikationstjenesten

baseret på en bestemt tidszone.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af forslagets artikel 3, stk. 5, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data, der er

nødvendige for at identificere den berørte kommunikationstype:

Vedrørende fastnet-telefoni og mobil-telefoni

den anvendte telefontjeneste.

Vedrørende Internet kommunikationstjenester

den anvendte Internet kommunikationstjeneste.

Af forslagets artikel 3, stk. 6, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data, der er

nødvendige for at identificere brugeres kommunikationsudstyr eller det der fremtræder som

værende deres udstyr:

Vedrørende fastnet-telefoni

det opkaldende og de opkaldte telefonnumre.

Vedrørende mobil-telefoni

det opkaldende og de opkaldte telefonnumre,

det opkaldende nummers IMSI-nummer,

det opkaldende nummers IMEI-nummer,

det opkaldte nummers IMSI-nummer,

det opkaldte nummers IMEI-nummer.

Vedrørende Internetadgang og Internet kommunikationstjeneste

det opkaldende nummer med henblik på dial-up adgang,

den asymmetriske digitale abonnentlinje (ADSL) eller andet endepunkt for

kommunikationens ophavsmand,

medieadgangskontroladressen (MAC-adressen) eller andet maskinelt udstyr til

identifikation af kommunikationens ophavsmand.

Af forslagets artikel 3, stk. 7, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data, der er

nødvendige for at foretage en lokalisering af mobilt udstyr:

lokaliseringskoden (celleidentifikationen) ved kommunikationens begyndelse,

lokaliseringskoden (celleidentifikationen) ved kommunikationens afslutning,

data, der med henvisning til celleidentifikation, identificerer den geografiske

lokalisering af celler i den periode, hvor kommunikationsdata opbevares.

Medlemsstaterne skal, jf. forslagets artikel 3, stk. 8, træffe passende foranstaltninger, der

er nødvendige og proportionale med henblik på den tekniske implementering af artikel 3,

stk. 1.

For så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af dataopbevaringen, fastsætter

rammeafgørelsen, at opbevaring skal ske i 12 måneder efter frembringelsen af de

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pågældende data. Med hensyn til abonnementsoplysninger løber opbevaringsperioden fra

abonnementets ophør, jf. artikel 4, stk. 1.

Medlemsstaterne kan, som en undtagelse til artikel 4, stk. 1, efter nationale kriterier

fastsætte en opbevaringstid på de i artikel 3 nævnte data på op til 48 måneder, hvis en

sådan opbevaring er nødvendig, passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund, jf.

artikel 4, stk. 2.

Medlemsstaterne kan endvidere, som en undtagelse til artikel 4, stk. 1, beslutte at

opbevare de i artikel 3 nævnte data i kortere perioder på mindst 6 måneder i forbindelse

med de kommunikationsmetoder, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, såfremt medlemsstaten

ikke finder de i artikel 4, stk. 1, fastsatte opbevaringstider acceptable efter nationale

procedurer eller høringer.

Det fremgår desuden af forslagets artikel 4, stk. 4, at de medlemsstater, som beslutter at

gøre brug af undtagelsesbestemmelserne i artikel 4, stk. 2 og 3, skal underrette Rådet og

Kommissionen og i denne forbindelse oplyse om de alternative opbevaringstider, der

fastsættes for de berørte data. En sådan fravigelse skal endvidere som minimum tages op til

revision hvert 5. år.

Forslaget indeholder herudover en række databeskyttelsesmæssige krav til opbevaringen af

data, jf. artikel 5 og 6.

Efter rammeafgørelses artikel 5 stilles der krav om, at data, der opbevares på grundlag af

rammeafgørelsen, som et minimum er underlagt de i det følgende nævnte principper for

(fysisk) datasikkerhed.



De opbevarede data skal være af samme kvalitet og være genstand for samme

sikkerhed og beskyttelse som dem, der findes på nettet



Dataene skal være omfattet af de fornødne tekniske og organisatoriske

foranstaltninger, så de er beskyttet mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse eller mod

hændeligt tab, mod forringelse, ubeføjet eller ulovlig udbredelse eller adgang samt mod

enhver anden form for ulovlig behandling.



Dataene skal være genstand for de fornødne tekniske og organisatoriske

foranstaltninger med henblik på at sikre, at videregivelse af og adgang til dataene kun

kan foretages af autoriserede personer, hvis adfærd er genstand for opsyn fra en

kompetent, judiciel eller administrativ myndighed.



Samtlige data skal tilintetgøres ved udløbet af opbevaringstiden, bortset fra data, der

har været givet adgang til, og som i denne forbindelse er blevet gemt.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover stilles der efter rammeafgørelsens artikel 6 (også) krav om, at medlemsstaterne

sikrer, at data, der opbevares i medfør af rammeafgørelsen, som et minimum er underlagt

en række nærmere angivne databeskyttelsesprincipper, og at der er adgang til retsmidler i

overensstemmelse med reglerne i det almindelige persondatadirektiv (direktiv 95/46/EF –

kapitel 3).

De databeskyttelsesprincipper – der som i minimum skal gælde – er følgende:



Der skal være adgang til data for kompetente myndigheder fra sag til sag til

udtrykkeligt angivne legitime formål i overensstemmelse med national lovgivning, og

data må ikke behandles videre på en måde, som er uforenelig med disse formål.



Hver medlemsstat fastsætter regler i sin nationale lovgivning om den fremgangsmåde,

der skal følges for at få adgang til opbevarede data og for at gemme data, der har været

givet adgang til.



Dataene skal være dækkende og relevante og må ikke være mere omfattende end

krævet til opfyldelse af de formål, der begrunder adgangen til dem. Dataene skal

behandles rimeligt og lovligt.



Data, som kompetente myndigheder får adgang til, skal opbevares på en måde, der

ikke giver mulighed for at identificere de personer, dataene vedrører, længere end det er

nødvendigt af hensyn til de formål, som lå til grund for indsamlingen af dataene, eller

som ligger til grund for en videre behandling.



Fortrolighed og integritet skal sikres.



Data, som der gives adgang til, skal være korrekte, og der skal tages ethvert rimeligt

skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til det formål, som lå

til grund for indsamlingen af dataene, eller som ligger til grund for en videre

behandling, slettes eller berigtiges.

Anmodninger fra en medlemsstat til en anden medlemsstat om adgang til de typer data,

som er opbevaret i medfør af forslagets artikel 3 og 4, skal ifølge artikel 7 fremsættes og

besvares i overensstemmelse med de gældende instrumenter vedrørende retligt samarbejde i

kriminalsager. [Den anmodede medlemsstat kan stille de samme betingelser for at give sit

samtykke til en sådan anmodning om dataadgang, som den ville stille i en tilsvarende

national sag.]

Det bemærkes, at formandskabet foreslår, at man - med henblik på at løse spørgsmålet om

opbevarede data om teletrafik (der har tilknytning til forslaget til rammeafgørelse om en

europæisk bevissikringskendelse) – sletter artikel 7, 2. pkt., i forslaget til rammeafgørelse

om logning af data om teletrafik. Formandskabet foreslår samtidig, at der i artikel 3 i

forslaget til rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse indføjes en bestemmelse,

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvorefter en europæisk bevissikringskendelse ikke kan udstedes med henblik på

fremskaffelse af kommunikationsdata, der opbevares af leverandører af en offentlig

tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste eller et offentligt kommunikationsnet.

Samtidig afgiver Rådet (retlige og indre anliggender) en erklæring om, at Rådet vil

genoptage drøftelserne om mekanismen for anmodninger om og videregivelse af opbevarede

kommunikationsdata i forbindelse med anden fase af den europæiske

bevissikringskendelse, som der i henhold til handlingsplanen om gennemførelse af Haag-

programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union

skal fremsættes forslag om i 2007.

Forslaget indeholder endelig bestemmelser om gennemførelse og ikrafttræden af

rammeafgørelsen, jf. artikel 8 og 9.

2.2.

Som anført ovenfor under pkt. 1, har Kommissionen den 21. september 2005

vedtaget et forslag til direktiv om opbevaring af data behandlet af offentlige tilgængelige

elektroniske kommunikationstjenester. Forslaget forventes præsenteret af Kommissionen på

rådsmødet den 12. oktober 2005.

Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, særligt artikel 95. Der er således tale om et såkaldt ”indre

marked-direktiv”.

Således som direktivforslaget er affattet, må det anses for at lægge op til totalharmonisering

på området for logning af data om teletrafik med henblik på forebyggelse, efterforskning,

opklaring og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet. Direktivforslaget indeholder

bestemmelser om følgende:



Formål og anvendelsesområde for direktivforslaget, jf. artikel 1, hvoraf det følger,

at formålet er at harmonisere medlemsstaternes bestemmelser om udbydernes pligt

til at opbevare visse data om teletrafik med henblik på, at oplysningerne kan

anvendes i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, opklaring og retsforfølgning

af alvorlig kriminalitet.



Definitioner af begreberne ”data” og bruger”, jf. artikel 2, idet man i øvrigt

henviser til de eksisterende definitioner i direktiverne 95/46/EF, 2002/21/EF

og 2002/58/EF.



Opbevaringspligt for udbyderne med hensyn til data, som genereres eller behandles

som led i disses levering af telekommunikationsydelser, jf. artikel 3, der endvidere

fastsætter, at opbevarede data alene må stilles til rådighed for kompetente

myndigheder, i specifikke tilfælde og i overensstemmelse med national ret, med

henblik på forebyggelse, efterforskning, opklaring og retsforfølgning af alvorlig

kriminalitet.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Opbevaringspligt for udbyderne med hensyn til en række opregnede typer af

teletrafikdata, som er nærmere angivet i et bilag til direktivforslaget, jf. artikel 4,

samt indførelse af en såkaldt komitologi-procedure med hensyn til eventuelle

ændringer i opregningen (i bilaget) af, hvilken type af oplysninger som skal

opbevares af udbyderne, jf. artikel 5 og 6.



Opbevaringspligt i 1 år, bortset fra data som vedrører elektronisk kommunikation

helt eller delvist ved hjælp af Internet Protokol, idet fristen her foreslås til 6

måneder, jf. artikel 7.



Forpligtelse for udbyderne til at opbevare data under sådanne forhold, at de uden

forsinkelse på begæring kan videregives til de kompetente myndigheder, jf. artikel



Forpligtelse for medlemsstaterne til at refundere de yderligere udgifter, som

udbyderne kan godtgøre at have til at opfylde de forpligtelser, som pålægges dem

efter direktivet, jf. artikel 10.

Herudover indeholder direktivforslaget bestemmelser om statistik (artikel 9), om ændringer

i direktiv 2002/58/EF (artikel 11), om evaluering (artikel 12) samt om gennemførelse

og ikrafttræden mv. (artikel 13-15).

Gældende dansk ret

3.1. Opbevaring og behandling af data om teletrafik

3.1.1. Den danske telelovgivning indeholder en række bestemmelser om

hemmeligholdelse af telekommunikation, behandling af personoplysninger hos

udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, bistand til aflytning

efter retsplejeloven mv. Der henvises herved til lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli

2005 om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet som ændret ved lov nr.

225 af 31. marts 2004 (kapitel 4, §§ 13-15).

Af disse bestemmelser følger det bl.a., at udbydere af elektroniske

kommunikationsnetværk eller kommunikationstjenester skal sikre, at de centraler,

som udbyderne etablerer, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at foretage

indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71.

Endvidere følger det af loven (§ 14), at ministeren for videnskab, teknologi og

udvikling fastsætter regler for udbydere af offentlige elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester om minimumskrav til behandling af

personoplysninger i forbindelse med telekommunikation, herunder bl.a. krav om

opbevaring og behandling af data i forbindelse med elektronisk kommunikation.

Sådanne nærmere administrative regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 638 af 20.

juni 2005 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (kapitel 4, §§

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25-31). Af bekendtgørelsens § 28, stk. 1, følger bl.a., at udbydere af offentlige

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal sikre, at trafikdata (dvs. data,

som behandles med henblik på overføring af kommunikation i et elektronisk

kommunikationsnet eller debitering heraf) vedrørende abonnenter eller brugere

slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af

kommunikationen. Trafikdata kan være oplysninger om A- og B-nummer (dvs. det

kaldende og kaldte telefonnummer) og tidspunktet for kommunikationen.

Fra udgangspunktet om sletning gøres der visse undtagelser, og det er således bl.a.

tilladt for udbyderne at behandle og opbevare trafikdata med henblik på debitering

af abonnenter og afregning for samtrafik, jf. nærmere bestemmelserne i

bekendtgørelsens § 28, stk. 2-5, ligesom der heller ikke stilles krav om sletning eller

anonymisering af trafikdata vedrørende abonnenter og brugere, hvis dette vil være i

strid med retsplejelovens § 786, stk. 4, eller regler udstedt med hjemmel heri.

Hvad angår adgangen til at behandle lokaliseringsdata (dvs. data, som behandles i et

elektronisk kommunikationsnet, og angiver den geografiske placering af det

terminaludstyr, som brugeren af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste

anvender), reguleres denne i bekendtgørelsens § 29, hvortil der henvises.

Reglerne i bekendtgørelsens §§ 28 og 29 har til formål at gennemføre direktivet om

databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (direktiv 2002/58/EF),

herunder bl.a. direktivets artikel 6, stk. 1, om trafikdata, i dansk ret.

Efter de nævnte regler i telelovgivningen, herunder bekendtgørelsens bestemmelser

om behandling af trafikdata mv., påhviler der – som anført – ikke udbydere af

offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester nogen pligt til at

opbevare data om teletrafik, og reglerne fastsætter således alene under hvilke

betingelser sådanne oplysninger lovligt kan opbevares hos udbyderne, jf. i øvrigt

nærmere herom nedenfor under pkt. 3.2.

3.1.2. Indgreb i meddelelseshemmeligheden omfatter efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 71 bl.a. politiets indhentning af oplysninger om, hvilke telefoner eller andre

tilsvarende kommunikationsapparater der sættes (eller har været sat) i forbindelse

med en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af

dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning), jf. § 780, stk. 1, nr. 3. Efter

denne bestemmelse kan politiet således indhente teleoplysning vedrørende f.eks.

bestemte telefonnumre, herunder oplysninger om opkald til eller fra en mistænkt.

Omfattet af reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden er endvidere

indhentning af oplysninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende

kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i

forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet

teleoplysning), jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4.

Sådanne tvangsindgreb kan alene foretages, hvis de (materielle) betingelser, som

fremgår af navnlig retsplejelovens §§ 781-783, er opfyldt i det konkrete tilfælde.

Indhentning af teleoplysninger vil desuden skulle ske i overensstemmelse med

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

procedurereglerne i retsplejelovens §§ 783 ff., herunder navnlig bestemmelserne i §

786.

Af retsplejelovens § 786 følger bl.a., at udbydere af telenet og teletjenester skal bistå

politiet ved gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved

at give teleoplysninger.

Med henblik på at sikre dette fastsættes det i retsplejelovens § 786, stk. 4, at det

påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring

i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af

strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter i henhold til bestemmelsen efter

forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler

om denne registrering og opbevaring.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4, vedrører alene udbydernes pligt til at

registrere og opbevare oplysninger vedrørende trafikdata i forbindelse med

telekommunikation, og den omfatter således ikke selve indholdet af

kommunikationen.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 5, kan justitsministeren efter forhandling med

ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte regler om telenet eller

teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i

meddelelseshemmeligheden, herunder indhentning af teleoplysninger.

Overtrædelse af retsplejelovens § 786, stk. 4, samt regler udstedt i henhold hertil og

i henhold til stk. 5 kan straffes med bøde, jf. nærmere § 786, stk. 6 og 7.

Bestemmelserne i retsplejelovens § 786, stk. 4-7, blev indsat i retsplejeloven ved lov

nr. 378 af 6. juni 2002 (antiterrorpakken) med det formål at sikre, at teleudbyderne

registrerer og opbevarer (logger) oplysninger om teletrafik, således at disse

oplysninger i nødvendigt omfang vil være tilgængelige til brug for efterforskningen

og retsforfølgningen af de alvorlige straffesager, hvor indgreb i

meddelelseshemmeligheden er relevant. Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft,

idet dette først vil ske, når de nødvendige administrative forskrifter er udstedt, jf.

nærmere nedenfor under pkt. 3.1.3.

Om baggrunden for reglerne kan der i øvrigt nærmere henvises til lovforslag nr. L

35 af 13. december 2001, side 50 ff. og side 72 f., hvor der er redegjort for

omfanget af logningspligten vedrørende data om teletrafik, herunder bl.a. i forhold

til opbevaring af oplysninger om A- og B-nummer, opkaldstidspunkter, varigheden

af kommunikationen mv.

3.1.3. Af retsplejelovens § 786, stk. 4 (2. pkt.), følger som tidligere nævnt, at

justitsministeren efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og

udvikling fastsætter nærmere regler om registrering og opbevaring af oplysninger

om teletrafik.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et udkast til sådanne administrative regler samt til en vejledning på området har

været sendt i høring i slutningen af marts 2004. Justitsministeriet har bl.a. nedsat en

arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling, IT- og Telestyrelsen, IT- og Telebranchen samt

boligforeningerne. Arbejdsgruppen er for tiden ved at gennemgå udkastet til

administrative regler med henblik på at vurdere behovet for justeringer heraf.

Justitsministeriet overvejer i forbindelse hermed tillige nøje, på hvilken måde de

danske regler kan koordineres med kommende EU-regler om logning af data om

teletrafik.

3.2. Databeskyttelsesmæssige krav til registrering og opbevaring af

personoplysninger

3.2.1. Der er i telelovgivningen fastsat en række databeskyttelsesmæssige krav

til udbydere af telenet og telenettjenesters registrering og opbevaring af

personoplysninger.

Af loven om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet § 13, stk. 3,

følger det, at ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller kommunikationstjenester skal træffe

de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at oplysninger om

andres brug af nettet eller tjenesten eller indholdet heraf ikke er tilgængelige

for uvedkommende.

Det fremgår endvidere af lovens § 14, at ministeren for videnskab, teknologi

og udvikling fastsætter regler for udbydere af offentlige elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester om minimumskrav til behandling af

personoplysninger i forbindelse med telekommunikation.

Sådanne

administrative

forskrifter

vedrørende

behandling

personoplysninger er som tidligere nævnt fastsat i bekendtgørelse nr. 638 af

20. juni 2005 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester

(kapitel 4). Af disse bestemmelser følger bl.a., at oplysninger om teletrafik

vedrørende abonnenter og brugere skal slettes eller anonymiseres, når de ikke

længere er nødvendige for fremføringen af kommunikationen, medmindre

der foreligger nærmere bestemte grunde for (fortsat) at opbevare dem, jf.

bekendtgørelsens §§ 28 og 29, som er omtalt ovenfor under pkt. 3.1.1.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 31, at udbydere af offentlige

elektroniske kommunikationsnet og –tjenester med henblik på sikring af

netsikkerheden skal træffe passende tekniske og organisatoriske

foranstaltninger for at beskytte de udbudte tjenester. Dette skal om

nødvendigt ske i samarbejde med ejeren eller udbyderen af det anvendte

offentlige kommunikationsnet. Udbydere af offentlige elektroniske

kommunikationsnet og –tjenester skal give abonnenterne oplysning om en

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eventuel særlig risiko for brud på netsikkerhed, og de skal ligeledes oplyse om

mulighederne for at forebygge sådanne brud og om omkostningerne

forbundet hermed.

3.2.2. I det omfang telelovgivningen ikke indeholder regler om et givent

databeskyttelsesmæssigt

spørgsmål,

finder

almindelige

databeskyttelsesmæssige bestemmelser i persondataloven anvendelse, jf.

herved lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger.

Persondataloven indeholder i kapitel 4 (§§ 5-14) reglerne for, hvornår der kan

behandles, herunder registreres og opbevares, personoplysninger.

De grundlæggende krav, som altid skal være opfyldt i forbindelse med

behandling af personoplysninger, fremgår af persondatalovens § 5. Af

bestemmelsen følger det, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse

med god databehandlingsskik, at indsamling af oplysninger skal ske til

udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være

uforenelig med disse formål, at oplysninger som behandles, skal være

relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til

opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,

hvortil oplysningerne senere behandles, at behandling af oplysninger skal

tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne,

at der skal foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles

urigtige eller vildledende oplysninger, og at sådanne oplysninger snarest

muligt skal slettes eller berigtiges samt at indsamlede oplysninger ikke må

opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede

i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,

hvortil oplysningerne behandles.

Udover de krav, som følger af persondatalovens § 5, skal behandling af

personoplysninger – i det omfang der ikke er fastsat regler herom i

telelovgivningen – desuden ske i overensstemmelse med de materielle krav,

som især følger af persondatalovens §§ 6-8.

Der stilles efter persondatalovens kapitel 11 (§§ 41 og 42) endvidere krav til

den (fysiske) behandlingssikkerhed.

Endelig er der efter dansk ret adgang til retsmidler i overensstemmelse med

kapitel 3 i persondatadirektivet (direktiv 95/46/EF).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.1. De regler for udbydere af telenet og teletjenesters registrering og

opbevaring af oplysninger om teletrafik, der som tidligere nævnt findes i

retsplejelovens § 786, er på nuværende tidspunkt ikke sat i kraft, idet dette

først vil ske, når de nødvendige administrative forskrifter er udstedt, jf.

ovenfor under punkt 3.1.2.

Udkastet til rammeafgørelse vurderes i den nuværende udformning ikke at ville

nødvendiggøre ændringer i retsplejelovens § 786.

Forslaget til rammeafgørelse vil have betydning i forhold til de påtænkte

administrative forskrifter, som skal udstedes i henhold til retsplejelovens §

786, stk. 4, jf. ovenfor under punkt 3.1.3.

4.1.2. For så vidt angår de krav til databeskyttelse, som følger af

rammeafgørelsens artikel 5 og 6, er det Justitsministeriets vurdering, at den

nuværende danske lovgivning på området lever op til disse krav.

Således må rammeafgørelsens artikel 6 anses for opfyldt med

bestemmelserne i persondatalovens § 5 og med reglerne om adgang til

retsmidler som fastlagt i persondatadirektivets kapitel 3. Rammeafgørelsens

artikel 5 må navnlig anses for opfyldt ved reglerne om (fysisk) datasikkerhed i

telelovgivningen og persondataloven.

4.2.

Statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rammeafgørelse vurderes ikke i sig selv at ville have

statsfinansielle konsekvenser, jf. herved betragtning 16.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus,

Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg,

Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Rigspolitichefen,

Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,

Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty

International og Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk

kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark

Landsforeningen af beskikkede advokater

har oplyst, at de ikke har

bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

har anført, at han finder det væsentligt at tilstræbe, at man i

samtlige EU-medlemsstater i rimeligt omfang sikrer logning af data om

teletrafik med henblik på efterforskning og retsforfølgning i straffesager, og

således at disse data som udgangspunkt kan benyttes også under sager i andre

stater end der, hvor data er lagret. Teletrafikdata vil således ofte være af

afgørende betydning som bevismidler under domsforhandlinger, og vil ikke

sjældent være af større bevismæssig værdi end f.eks. vidneforklaringer om

kontakter mellem relevante personernes bevægelsesmønstre i øvrigt.

Rigsadvokaten har ikke i øvrigt bemærkninger til forslaget, men henviser dog

til sin udtalelse af 13. maj 2004 om udkastet til bekendtgørelse og vejledning

på området. Rigsadvokaten bemærker i den forbindelse, at han i forhold til

forslaget til rammeafgørelse må tage samme forbehold som i forhold til

udkastet til bekendtgørelse og vejledning, idet rigsadvokaturen ikke har den

tekniske indsigt, som gør, at det med sikkerhed kan vurderes, om reglerne i

forslaget til rammeafgørelse i alle tilfælde vil sikre, at der sker registrering og

opbevaring af oplysninger, der er relevante for politiets efterforskning.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet

har tilsluttet sig

Rigsadvokatens bemærkninger.

Politidirektøren i København

har anført, at det utvivlsomt vil lette

efterforskningen af grænseoverskridende kriminalitet, hvis der udfærdiges en

rammeafgørelse om opbevaring af data fra telekommunikation, således at

medlemslandenes regler på området nærmere koordineres.

Politidirektøren i København foreslår, at anvendelsesområdet for forslaget

udvides til også at omfatte abonnementsoplysninger om juridiske personer.

Endelig peges der på, at det forekommer uklart, hvor meget der skal

registreres efter forslaget til rammeafgørelse, men at dette umiddelbart

forekommer mere vidtgående med hensyn til registrering af

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brugeroplysninger end ministeriets tidligere udsendte udkast til

bekendtgørelse om telenet- og teletjenesteudbyderes registrering og

opbevaring af oplysninger om teletrafik.

Advokatrådet

anfører bl.a., at en konsekvens af forslaget vil være, at

leverandører/udbydere i betydeligt omfang vil komme til at registrere og

opbevare store mængder af data. Ud over de økonomiske konsekvenser, der

vil være forbundet med en sådan dataophobning, henviser Advokatrådet til

persondatalovens § 5, stk. 3, hvis formål netop er at undgå unødig

datophobning. Vedrørende dataopbevaringstiden bemærker Advokatrådet, at

der i retsplejelovens § 786, stk. 4, er indsat en revisionsbestemmelse med

henblik på, at længden af opbevaringstiden kan tages op til fornyet

overvejelse.

Såfremt

rammeafgørelsen

vedtages,

vil

denne

revisionsbestemmelse blive illusorisk. I forbindelse med forhandlingerne bør

der gøres opmærksom herpå, ligesom der bør søges tilvejebragt

erfaringsmateriale, der kan afklare, hvorvidt en opbevaringstid på op til 36

måneder er påkrævet.

Med henvisning til betragtning 5 i forslaget bemærker Advokatrådet, at det

her anførte, hvorefter indholdsdata som udgangspunkt ikke er omfattet af

rammeafgørelsen, forekommer at være i modstrid med forslagets artikel 1,

stk. 2, hvoraf det fremgår, at indholdsdata kan undtages fra rammeafgørelsen

i forbindelse med gennemførelse i national lovgivning.

Advokatrådet anfører endvidere, at det i relation til forslagets artikel 6 og 7

vedrørende databehandlingsskik og sikkerhedsforanstaltninger mv.

forekommer noget uklart, hvem de enkelte bestemmelser retter sig imod,

ligesom det synes uklart, hvem der er dataansvarlig i forhold til opbevaring af

data, der er blevet givet adgang til. Med hensyn til spørgsmålet om effektivt

tilsyn er det efter Advokatrådets opfattelse vigtigt at få afklaret, hvad

forslagets artikel 6 og 7 tilsigter at regulere, ligesom det er vigtigt at få

dataansvaret fastlagt.

Advokatrådet understreger afslutningsvist, at forslaget har meget

vidtrækkende konsekvenser i forhold til dansk lovgivning. Det er derfor

vigtigt, at der inden en eventuel vedtagelse af forslaget gennemføres en

analyse af de lovgivningsmæssige konsekvenser heraf.

Datatilsynet

bemærker indledningsvis, at tilsynet er enig med

Justitsministeriet i, at forslaget til rammeafgørelse ikke indeholder krav til

databeskyttelse, som ligger ud over gældende dansk lovgivning. Det er

imidlertid Datatilsynets vurdering, at forslaget til rammeafgørelse i lighed

med tidligere lovgivningsinitiativer på området rejser spørgsmål af

databeskyttelsesretlig karakter. Det drejer sig om spørgsmål vedrørende

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formålsbestemthed og dataophobning samt overvejelser i forhold til den

konkrete fastsættelse af opbevaringstid, adskillelsen af indholdsdata fra

kommunikationsdata, datasikkerhed og tilsyn med oplysningerne.

I overensstemmelse med sine tidligere udtalelser fastholder Datatilsynet, at

udbydere af telekommunikation mv. ikke i henhold til persondatalovens

regler kan registrere og opbevare oplysninger alene med henblik på politiets

retshåndhævelse, dvs. med den begrundelse, at politiet i

efterforskningsmæssig sammenhæng kan få behov for dem. Det er tilsynets

vurdering, at en sådan registrering og opbevaring med henblik på politiets

retshåndhævelse må kræve en særskilt hjemmel. Ud fra hensynet til

privatlivets fred og i lyset af databeskyttelsesretlige principper om saglighed

og proportionalitet, jf. persondatalovens § 5, er det Datatilsynets opfattelse,

at en særskilt hjemmel i europæisk regi til registrering og opbevaring af

oplysninger i videre omfang end, hvad der følger af persondataloven, kun

bør tilvejebringes, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor.

Datatilsynet finder, at dette i den sidste ende må bero på en politisk

vurdering af de modsatrettede hensyn.

Ud over at skulle tilgodese formål ud over deres egne vil en konsekvens af

forslaget være, at udbyderne i høj grad vil komme til at registrere og opbevare

meget store mængder data. En sådan unødig dataophobning bør efter

Datatilsynets opfattelse søges undgået, jf. det grundlæggende

databeskyttelsesprincip i persondatalovens § 5, stk. 3.

Datatilsynet anfører endvidere, at forslaget til rammeafgørelse indeholder en

opbevaringstid på mellem 12 og 36 måneder. Der er mulighed for at fravige

disse krav til opbevaringstiden, men vedtages rammeafgørelsen i sin

nuværende form vil opbevaring i under 12 måneder ikke kunne ske for så

vidt angår data, der stammer fra telefoni. Datatilsynet finder det væsentligt, at

der er mulighed for at tage længden af opbevaringsperioden efter

retsplejelovens § 786, stk. 4, op til fornyet overvejelse. Man har således endnu

ingen erfaringer med, hvorvidt oplysningerne anvendes i praksis, og hvor

længe det i realiteten er nødvendigt, at de omhandlede oplysninger

opbevares. Den revisionsbestemmelse vedrørende § 786, stk. 4, som er indsat

i retsplejeloven, må imidlertid antages at blive uden praktisk betydning, hvis

den foreliggende rammeafgørelse vedtages i sin nuværende form.

Datatilsynet vurderer således, at det må anses for så godt som udelukket at

forkorte opbevaringstiden i de nationale regler for så vidt angår data, der

stammer fra telefoni, ligesom det næppe heller vil være særlig aktuelt at

overveje en reel revision i forhold til opbevaringstiden for andre trafikdata,

hvis der foreligger en europæisk rammeafgørelse.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet opfordrer på denne baggrund til, at det i forbindelse med de

videre forhandlinger af forslaget søges oplyst, hvorvidt der ligger konkrete

praktiske erfaringer til grund for de foreslåede opbevaringstider. Datatilsynet

henviser i den forbindelse til, at de europæiske datachefer har udtalt sig i

kraftige vendinger imod opbevaring af den omhandlede type oplysninger i

over 1 år.

Datatilsynet bemærker desuden – ligesom Advokatrådet (se ovenfor) – at det

anførte i betragtning 5 i forslaget, hvorefter indholdsdata som udgangspunkt

ikke er omfattet af rammeafgørelsen, forekommer at være i modstrid med

forslagets artikel 1, stk. 2, hvoraf det fremgår, at indholdsdata kan undtages

fra rammeafgørelsen i forbindelse med gennemførelse i national lovgivning.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt udtrykket ”oplysninger om

teletrafik” i retsplejelovens § 786, stk. 4, må antages at omfatte de data, som

vil skulle registreres ifølge rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2, bemærker

Datatilsynet, at tilsynet i sit høringssvar vedrørende udkastet til

bekendtgørelse om logning af trafikdata har gjort opmærksom på, at

oplysningen om modtageren af en sms-besked rent teknisk er en del af

indholdet af beskeden. Tilsynet kunne ikke ved den lejlighed konstatere ud

fra det tilsendte materiale, om der var foretaget undersøgelser af, om

registreringspligten kunne opfyldes i teknisk henseende, uden der samtidig

skete registrering og opbevaring af indholdet af den elektroniske

kommunikation. Denne samme uklarhed gør sig efter tilsynets opfattelse

gældende i forhold til det foreliggende forslag til rammeafgørelse.

Datatilsynet fremhæver derfor på ny, at registrering og opbevaring af

kommunikationsindholdet i længere tid, end udbyderen har behov for af

hensyn til egne formål og i henhold til den aftale, udbyderen har med

kunden, ikke vil kunne foretages inden for rammerne af persondataloven.

Datatilsynet noterer sig i øvrigt, at man ikke fra dansk side lægger op til at

foretage registrering og opbevaring af indholdsdata, idet Justitsministeriet har

vurderet, at ændring af lovgivningen ikke er nødvendig. Datatilsynet peger i

den forbindelse på, at det kan have meget vidtrækkende konsekvenser, hvis

rammeafgørelsen åbner mulighed for, at der kan registreres indholdsdata.

Datatilsynet finder det i øvrigt vigtigt – ikke mindst af hensyn til en senere

politisk beslutningsproces – at der skabes klarhed over rækkevidden af

rammeafgørelsen.

Endelig anfører Datatilsynet, at forslaget i artikel 6 og artikel 7 indeholder

forskellige bestemmelser om databehandlingsskik, sikkerhedsforanstaltninger

og adgang til data. Det forekommer imidlertid Datatilsynet meget uklart,

hvad det reelle indhold af bestemmelserne er, og hvem de enkelte

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelser retter sig imod. Der er bl.a. en uklarhed i forbindelse med,

hvem der er dataansvarlig i forhold til opbevaringen af data, der er blevet

givet adgang til. Dette spørgsmål kan navnlig få betydning for håndhævelse af

et effektivt tilsyn med behandlingen af oplysningerne, jf. i øvrigt Datatilsynets

udtalelse vedrørende IT-kriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker bl.a., at instituttet i et tidligere

høringssvar vedrørende lovforslaget om den såkaldte anti-terrorpakke har

angivet, at det er tvivlsomt, hvorvidt menneskerettens krav om

nødvendighed og proportionalitet i relation til det konkrete indgreb i

privatlivet (Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8) er

opfyldt i forbindelse med den udvidede logningspligt af samtlige brugere af

tele- og internettrafik. Instituttet har også peget på en række problemer i

relation til det udsendte udkast (af 13. maj 2004) til logningsbekendtgørelse.

Institut for Menneskerettigheder peger herudover bl.a. på, at der er knyttet

flere problemer til logningspligten for teleudbydere. På det generelle plan er

det problematisk, at dens efterlevelse fører til et indgreb i

samtlige

borgeres

privatliv, idet registreringen og opbevaringen af oplysninger vil ramme alle

borgere uafhængig af, hvorvidt de er under konkret mistanke eller ej. Det må

anses for tvivlsomt, om en logning af al teleinternettrafik der berører samtlige

brugere er et proportionalt middel til opnåelse af målet om at bekæmpe

kriminalitet. Tillige bryder en sådan generel registrering efter instituttets

opfattelse med hidtidige EU-standarder for privatlivsbeskyttelse, som f.eks.

direktiv 2002/58/EC, hvor man eksplicit tog stilling til spørgsmålet om

dataopbevaring af data. Det er således instituttets opfattelse, at et mindre

indgribende middel kan finde anvendelse, nemlig logning af tele- og

internettrafik efter retskendelse, af personer der er under konkret mistanke

for kriminelle handlinger.

På det konkrete plan, dvs. ved anvendelse af loggen i konkrete tilfælde, finder

Institut for Menneskerettigheder, at det er problematisk, at ikke-mistænkte og

efterforskningsmæssigt irrelevante personer vil være omfattet af de

logningsoplysninger, der anvendes i et efterforskningsøjemed. I det omfang

sådanne personer kommunikerer med en mistænkt, hvis tele- og

internetoplysninger anvendes af politiet, vil de indgå i politiets

efterforskningsmateriale i den konkrete sag og dermed være udsat for

privatlivskrænkelse. Instituttet henviser i den forbindelse til praksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I forhold til forslaget til

rammeafgørelse er denne problemstilling efter instituttets opfattelse relevant

for personer, der indgår i loggen, som numre der foretages opkald til. Hvis

den opkaldende person er mistænkt for en forbrydelse, og der af den grund

er hjemmel til at indhente logningsoplysninger, vil de tredjeparter, som ikke

er under mistanke, men som registreres som led i logningen, være udsat for

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indgreb i deres privatliv, når oplysninger om deres tele- og internettrafik

bliver eksponeret under en efterforskning.

Institut for Menneskerettigheder finder samlet set, at det ikke er

sandsynliggjort, at en systematisk registrering af samtlige borgere vil stå i et

rimeligt forhold til det mål, der forfølges, herunder at det er et nødvendigt

indgreb i et demokratisk samfund. Hertil kommer efter instituttets opfattelse,

at de danske regler for logning af trafikdata endnu ikke er sat i kraft og tillige

har mødt megen kritik i det foreliggende udkast til bekendtgørelse, ikke

mindst med hensyn til forholdet mellem registreringens omfang og

undtagelsesbestemmelserne. Det er således uafklaret, hvorvidt og i hvilken

form de danske regler vil leve op til rammeafgørelsens bestemmelser,

herunder hvorvidt det vil være nødvendigt at skærpe den danske regulering

yderligere.

Institut for Menneskerettigheder konkluderer på denne baggrund – og i

forlængelse af den kritik, som instituttet tidligere har rettet mod

logningspligten i retsplejeloven samt i det udsendte udkast til bekendtgørelse

på området – at det proportionalitetshensyn, som er indeholdt i Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, ikke er opfyldt i den

foreliggende rammeafgørelse. Det forhold, at logningsbekendtgørelsens

endelige udformning er uafklaret, vanskeliggør efter instituttets opfattelse en

præcis vurdering af rammeafgørelsens konsekvenser for dansk ret. Instituttet

anmoder derfor om en fornyet høringsrunde af forslaget til rammeafgørelse

på det tidspunkt, hvor de danske logningsregler, herunder undtagelserne er

fastlagt.

Nærhedsprincippet

Forslaget tager sigte på at sikre, at der på EU-plan sker en logning af

trafikdata med henblik på, at sådanne oplysninger kan inddrages i

efterforskningen, afsløringen og strafforfølgningen af grænseoverskridende

kriminalitet. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget til rammeafgørelse om opbevaring af data om teletrafik er fremsat af

Frankrig, Irland, Storbritannien og Sverige. Der ses ikke derudover at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man generelt positivt på, at der på EU-plan indføres regler

om logning af data om teletrafik med henblik på, at disse oplysninger kan

anvendes af de retshåndhævende myndigheder i EU-medlemsstaterne til

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kriminalitetsbekæmpelse.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet (Udvalget om Borgeres Rettigheder og Retlige og Indre

Anliggender) har den 31. maj 2005 afgivet udtalelse om forslaget til

rammeafgørelse. Europa-Parlamentet har bl.a. anført, at man, på baggrund af

såvel valg af retsgrundlag (3. søjle) som under henvisning til de påtænkte

foranstaltningers forholdsmæssighed, har valgt at forkaste det foreliggende

udkast til rammeafgørelse. Man opfordrer derfor de fire medlemsstater

(Frankrig, Irland, Storbritannien og Sverige) til at trække deres forslag tilbage.

Europa-Parlamentet forventer, at medlemsstaterne forelægger en undersøgelse,

som begrunder behovet for den planlagte lagring af kommunikationsdata. I

tilslutning hertil foreslår Europa-Parlamentet, at forpligtelsen til lagring af

datakommunikation, definitionen af de data, der skal lagres, og lagringstiden

fastsættes i et direktiv (vedtaget under henvisning til Traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab – søjle 1). Europa-Parlamentet opfordrer derfor

Kommissionen til at udarbejde et forslag herom. Det anføres endvidere, at man i

tilfælde af, at Rådets forslag imod forventning skulle få støtte fra et flertal,

kræver, at der i teksten medtages en kontrol af foranstaltningerne efter tre år på

grundlag af en evaluering for at fastslå den faktiske effektivitet af

foranstaltningen.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 27. september 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik samt et

grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4.

august 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 2. august 2004.

Et aktuelt notat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.

november 2004, hvor sagen imidlertid blev taget af dagsordenen.

Endvidere er et aktuelt notat om forslaget oversendt til Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 2. december 2004.

Endelig er et aktuelt notat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. juni

2005.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

bevissikringskendelse

Rammeafgørelse

den

europæiske

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Formålet med forslaget er - ifølge Kommissionen - at sikre et hurtigere og

mere effektivt retligt samarbejde i straffesager, når det drejer sig om

fremskaffelse af visse genstande, dokumenter og data til brug i en straffesag i

et andet EU-medlemsland. Hvorvidt forslaget på dette område helt vil skulle

erstatte de traditionelle aftaler om gensidig retshjælp efter Europarådets

konvention fra 1959 om gensidig retshjælp i straffesager og lignende

instrumenter er endnu ikke afklaret. Forslaget vurderes ikke at rejse

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget vil have

lovgivningsmæssige konsekvenser, mens det ikke vurderes at ville have

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra

dansk side har man fra starten været meget skeptisk over for Kommissionens

forslag, som dog på en række punkter er blevet forbedret. På rådsmødet

forventes det, at Rådet skal drøfte visse spørgsmål med henblik på så vidt

muligt at opnå politisk enighed herom. Det drejer sig om, efter hvilke

procedurer europæiske bevissikringskendelser skal fuldbyrdes i

fuldbyrdelsesstaten, og i hvilket omfang fuldbyrdelsesstaten vil kunne afslå at

fuldbyrde en bevissikringskendelse. Endvidere forventes der en drøftelse af

anvendelsen af proportionalitetsprincippet og om indsættelse af en

menneskerettighedsklausul. Anvendelsesområdet i forbindelse med

fremskaffelse af kommunikationsdata (og dermed forholdet til forslaget til

rammeafgørelse om logning af data om teletrafik) forventes ligeledes drøftet.

Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en

handlingsplan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på

gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område med

frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et af formålene med planen er, at der

gennem fælles handling inden for det politimæssige og strafferetlige

samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats for bl.a. at forebygge og

bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel,

overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.

Målet skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes

politimyndigheder og de retlige myndigheder. Det fremgår af

handlingsplanen, at der inden to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør iværksættes en proces med henblik på at forenkle procedurerne for

gensidig anerkendelse af kendelser og domme i straffesager.

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16.

oktober 1999 vedtog stats- og regeringscheferne, at princippet om gensidig

anerkendelse skulle være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU

på både det civil- og det strafferetlige område. Princippet skulle gælde for

såvel domme som andre afgørelser truffet af retlige myndigheder.

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med

konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere et program for

foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig

anerkendelse af afgørelser i straffesager. Af programmet fremgår det, at der

skal gives højeste prioritet til afgørelser med henblik på tilvejebringelse af

bevismateriale, jf. programmets pkt. 2.1.1., hvor følgende bl.a. er anført:

Mål: Muliggøre anerkendelse af bevismateriale, forhindre, at det

går tabt, og lette fuldbyrdelsen af ransagnings- og

beslaglæggelseskendelser med henblik på hurtigt at tilvejebringe

bevismateriale i straffesager (punkt 36 i Det Europæiske Råds

konklusioner fra Tampere).

Foranstaltning nr. 3: For at lette den gensidige information bør

der indføres en standardformular til anmodning om oplysninger

om tidligere straffedomme på alle fællesskabssprog.

Foranstaltning nr. 5: Undersøge, hvilke fremskridt der kan gøres med

henblik på:

at sikre, at forbehold og erklæringer vedrørende tvangsindgreb

i henhold til artikel 5 i konventionen om gensidig retshjælp fra

1959, suppleret med artikel 51 og 52 i konventionen om

gennemførelse af Schengen-aftalen, ikke længere kan gøres

gældende mellem medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår

bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af

udbyttet fra strafbart forhold og økonomisk kriminalitet.

at sikre, at de grunde til at afslå anmodninger om gensidig

retshjælp, som er nævnt i artikel 2 i konventionen fra 1959,

suppleret med artikel 50 i konventionen om gennemførelse af

Schengen-aftalen, ikke længere kan gøres gældende mellem

medlemsstaterne.

Foranstaltning nr. 6: Udarbejdelse af et instrument med henblik

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på anerkendelse af kendelser vedrørende sikring af bevismateriale

for at undgå, at bevismateriale, der befinder sig på en anden

medlemsstats område, går tabt.

Foranstaltning nr. 6 i programmet er gennemført ved Rådets rammeafgørelse

om gennemførelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af

formuegoder eller bevismateriale. Denne rammeafgørelse, som bl.a.

indeholder krav om gensidig anerkendelse af kendelser udstedt for at

indefryse bevismateriale og eventuelt udlevere det til udstedelsesstaten, blev

vedtaget den 22. juli 2002 og er offentliggjort i EF-Tidende den 2. august

2003 (EFT2002/C184/8).

Kommissionen har bl.a. med henvisning til, at den nævnte rammeafgørelse

om indefrysningskendelser alene omhandler en del af samarbejdet om

bevismateriale, fremsat et forslag til Rådets rammeafgørelse om en europæisk

bevissikringskendelse til fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til

brug i straffesager. Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at der er

behov for at løse betydelige udestående problemer i samarbejdet, hvad angår

bevismateriale,

som

omfattet

rammeafgørelsen

indefrysningskendelser. Kommissionen peger bl.a. på, at der vil kunne

forekomme situationer, hvor en anerkendelse af en indefrysningskendelse vil

kræve yderligere tvangsindgreb, f.eks. i form af ransagning, som i givet fald

vil skulle foretages i overensstemmelse med fuldbyrdelsesstatens gældende

regler, herunder procedureregler.

Hensigten med forslaget er på denne baggrund at sikre et hurtigere og mere

effektivt retligt samarbejde i straffesager, når det drejer sig om fremskaffelse

af (eksisterende) genstande, dokumenter og data til brug i straffesager i et

andet EU-medlemsland. Rammeafgørelsen om en (ny) europæisk

bevissikringskendelse på dette område vil således – efter Kommissionens

forslag – skulle erstatte de traditionelle aftaler om gensidig retshjælp efter

Europarådets konvention fra 1959 om gensidig retshjælp i straffesager og

lignende instrumenter. Anmodninger om retshjælp til fremskaffelse af (nyt)

bevismateriale, såsom afhøring af mistænkte, vidner mv., eller

efterforskningsskridt, der indebærer bevisoptagelse i reel tid, f.eks. aflytning

af samtaler eller overvågning af banktransaktioner, vil ikke være omfattet af

rammeafgørelsen om den europæiske bevissikringskendelse, og de

eksisterende internationale instrumenter om gensidig retshjælp vil således

fortsat finde anvendelse her.

Med forslaget fastlægges mindstekravene til den retshjælp, som EU-

medlemslandene skal yde hinanden. Disse krav kan ifølge Kommissionen

overordnet beskrives på følgende måde:

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. En retsanmodning fra en anden EU-medlemsstat skal anerkendes

umiddelbart, uden at der er behov for at omdanne den til en national

afgørelse, før den kan fuldbyrdes.

2. Retsanmodninger bliver standardiserede ved hjælp af formular.

3. Der skal indføres frister for efterkommelse af anmodninger.

4. Der skal indføres minimumsbeskyttelse både for udstedelse og

efterkommelse af retsanmodninger.

5. Mulighederne for at afvise en retsanmodning skal begrænses.

Det fremsatte forslag om en europæisk bevissikringskendelse anses af

Kommissionen for at være første skridt mod udskiftningen af den

eksisterende ordning for gensidig retshjælp i Den Europæiske Union med et

samlet EU-regelsæt baseret på gensidig anerkendelse omfattet af regler om

minimumsbeskyttelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. - 3. december 2004

orienterede det daværende nederlandske formandskab om status i

forhandlingerne om forslaget.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 blev der

konstateret enighed om at basere listen over forbrydelser (positiv-liste),

hvor der ikke stilles krav om dobbelt strafbarhed, på listen fra

rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og rammeafgørelsen om

fuldbyrdelse i Den Europæisk Union af kendelser om indefrysning af

formuegoder eller bevismateriale. Listen i rammeafgørelsen om den

europæiske bevissikringskendelse vil herefter bestå af 32 forbrydelser og

et minimumskrav til strafferammen på tre år. Der blev endvidere opnået

enighed om, at Rådet til enhver tid enstemmigt kan udvide listen.

Herudover blev der konstateret enighed om, at det ved fuldbyrdelse af en

bevissikringskendelse skal være muligt at tage højde for, at forbrydelsen

er begået på fuldbyrdelsesstatens territorium, eller hvis forbrydelsen er

begået uden for udstedelsesstatens territorium

(en såkaldt

territorialklausul).

Den nærmere formulering heraf blev henvist til

arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde. Rådet blev endelig enig om

at slette ophørsklausulen i forslagets artikel 24, idet der dog samtidig blev

konstateret enighed om i stedet at indsætte en revisionsbestemmelse med

henblik på, at man om fem år tager spørgsmålet om, hvorvidt kravet om

dobbelt strafbarhed uden for positiv-listen helt skal bortfalde, op til

fornyet overvejelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.- 3. juni 2005 kunne der ikke

konstateres enighed om, hvorvidt den foreslåede bestemmelse i rammeafgørelsens artikel 21

(om domstolskompetence for edb-data lagret i et informationssystem på en anden

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstats område) skal slettes. Der kunne heller ikke konstateres enighed om den

nærmere udstrækning og udformning af den såkaldte territorialklausul.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 forventes Rådet at skulle

drøfte visse spørgsmål med henblik på så vidt muligt at opnå politisk enighed herom. Det

drejer sig om, efter hvilke procedurer europæiske bevissikringskendelser skal fuldbyrdes i

fuldbyrdelsesstaten, og i hvilket omfang fuldbyrdelsesstaten vil kunne afslå at fuldbyrde en

bevissikringskendelse. Endvidere forventes der en drøftelse af anvendelsen af

proportionalitetsprincippet og om indsættelse af en menneskerettighedsklausul.

Anvendelsesområdet i forbindelse med fremskaffelse af kommunikationsdata (og dermed

forholdet til forslaget til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik) forventes ligeledes

drøftet.

Indhold

Forslaget, der er udarbejdet med hjemmel i artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra

b, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), indebærer, at en europæisk

bevissikringskendelse, som er udstedt i en medlemsstat (udstedelsesstaten),

som udgangspunkt skal anerkendes af den medlemsstat, der skal gennemføre

kendelsen (fuldbyrdelsesstaten), uden yderligere formaliteter, dog således at

selve fuldbyrdelsen sker på samme måde, som myndigheden i

fuldbyrdelsesstaten normalt fremskaffer bevismateriale.

Forslaget til rammeafgørelse er inddelt i følgende hovedafsnit:

Afsnit 1: Den europæiske bevissikringskendelse

Afsnit 2: Procedurer og garantier i udstedelsesstaten

Afsnit 3: Procedurer og garantier i fuldbyrdelsesstaten

Afsnit 4: Jurisdiktionskompetence for elektroniske kommunikationsnetværk

Afsnit 5: Afsluttende bestemmelser

Det bemærkes indledningsvist, at udkastet til rammeafgørelse under

nederlandsk, luxembourgsk

og britisk

formandskab har været behandlet på en

række møder i arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde samt i Artikel 36-

udvalget. Der er i forbindelse med disse møder fremkommet adskillige

ændringsforslag til de enkelte bestemmelser i Kommissionens oprindelige

forslag. Nedenstående gennemgang af bestemmelserne i forslaget er

imidlertid – efter udarbejdelse af grundnotat om forslaget, som blev

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. juli 2004 og til Folketingets

Retsudvalg den 15. juli 2004 – kun ændret i det omfang, der i Rådet er opnået

politisk enighed om ændringer,

eller det i øvrigt har betydning for de spørgsmål, der

forventes behandlet af Rådet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005.

Det

skønnes således ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive, på hvilke

yderligere områder det oprindelige forslag til rammeafgørelse vil blive ændret.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad afsnit 1: Den europæiske bevissikringskendelse

Artikel 1 i forslaget fastsætter, at en europæisk bevissikringskendelse er en

retsafgørelse udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat med

henblik på at fremskaffe genstande, dokumenter og data fra en anden

medlemsstat til brug i de retssager, der er nævnt i artikel 4.

Det følger videre af bestemmelsen, at medlemsstaterne skal fuldbyrde en

europæisk bevissikringskendelse på grundlag af princippet om gensidig

anerkendelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i forslaget.

Det foreliggende udkast til rammeafgørelse indeholder endvidere i artikel 1, stk. 3, en

bestemmelse, hvoraf det fremgår, at rammeafgørelsen ikke ændrer pligten til at respektere

de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i

artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.

Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af de begreber, der anvendes i

rammeafgørelsen.

Udstedelsesstat

defineres som den medlemsstat, der har udstedt den

europæiske bevissikringskendelse, og

fuldbyrdelsesstaten

er den

medlemsstat, på hvis område de omhandlede genstande, dokumenter og data

findes.

Udstedelsesmyndighed

er den dommer, undersøgelsesdommer eller

anklager, som ifølge national ret er bemyndiget til at udstede en

bevissikringskendelse, og

fuldbyrdelsesmyndighed

er den myndighed, der

ifølge national ret har kompetence til at fuldbyrde en europæisk

bevissikringskendelse.

informationssystem

er enhver enhed eller gruppe af indbyrdes

forbundne eller beslægtede enheder, hvoraf en eller flere ved hjælp af et

program udfører automatisk behandling af edb-data samt edb-data, som

lagres, behandles, fremfindes eller overføres i forbindelse med systemernes

drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse.

EDB-data

defineres som enhver form for gengivelse af fakta, informationer

eller begreber i et format, der egner sig til behandling i et

informationssystem, herunder et program, som kan anvendes til at få et

informationssystem til at udføre en funktion.

Elektroniske kommunikationsnet

betyder efter bestemmelsen

transmissionssystemer, og hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr

og andre ressourcer, som giver mulighed for at overføre signaler ved hjælp af

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske

midler, herunder satellitnetværk, faste (kredsløbs- eller pakkekoblede net,

herunder internettet) og mobile jordbaserede netværk, elkabelsystemer, der

anvendes til fremføring af signaler, netværk til radio- og tv-spredning og

kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overføres.

Endelig defineres

lovovertrædelse

som en strafferetlig overtrædelse, der er

strafbar ifølge udstedelsesstatens nationale lov, forudsat at afgørelsen kan

indbringes for en domstol med strafferetlig kompetence.

Artikel 3 fastslår, at en europæisk bevissikringskendelse kan udstedes med

henblik på fremskaffelse af alle genstande, dokumenter og data, der kan

bruges i de retssager, der er nævnt i artikel 4. Den europæiske

bevissikringskendelse kan ikke udstedes med henblik på bevisoptagelse i

form af afhøringer, vidneforklaringer eller andre former for forhør,

bevisoptagelse fra en persons legeme eller bevisoptagelse i reel tid og

bevisoptagelse, der kræver yderligere efterforskning. Den europæiske

bevissikringskendelse vil dog kunne udstedes med henblik på fremskaffelse

af sådant bevismateriale, hvis materialet er blevet indsamlet før udstedelsen af

kendelsen.

Formandskabet foreslår desuden, at der – med henblik på at løse et udestående spørgsmål

vedrørende adgangen til retshjælp efter forslaget til rammeafgørelse om logning af data om

teletrafik – indføjes en bestemmelse i artikel 3, hvorefter en europæisk

bevissikringskendelse ikke kan udstedes med henblik på fremskaffelse af

kommunikationsdata, der opbevares af leverandører af en offentlig tilgængelig elektronisk

kommunikationstjeneste eller et offentligt kommunikationsnet. Det foreslås således, at

sådanne oplysninger holdes uden for anvendelsesområdet for den europæiske

bevissikringskendelse (medmindre oplysningerne er blevet indsamlet før udstedelsen af

kendelsen), jf. ovenfor.

Formandskabet foreslår samtidig, at artikel 7, 2. pkt., i forslaget til rammeafgørelse om

logning af data om teletrafik (hvorefter den anmodede medlemsstat kan stille de samme

betingelser for at give samtykke til en anmodning om dataadgang (retshjælp), som den ville

stille i en tilsvarende national sag) slettes. Samtidig afgiver Rådet (retlige og indre

anliggender) en erklæring om, at Rådet vil genoptage drøftelserne om mekanismen for

anmodninger om og videregivelse af opbevarede kommunikationsdata i forbindelse med

anden fase af den europæiske bevissikringskendelse, som der i henhold til handlingsplanen

om gennemførelse af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i

Den Europæiske Union skal fremsættes forslag om i 2007.

Af artikel 4 fremgår det, at en europæisk bevissikringskendelse kan udstedes

til brug for straffesager samt sager anlagt af en administrativ myndighed

vedrørende handlinger, der er strafbare efter udstedelsesstatens nationale

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivning, da de udgør overtrædelser af gældende retsregler, og når

afgørelsen kan give anledning til en procedure ved en domstol, navnlig en

kriminalret. Dette gælder uanset, om der er tale om en sag vedrørende en

fysisk eller juridisk person.

Artikel 5 indeholder regler for bevissikringskendelsens indhold og form,

herunder hvilke sprog en sådan kendelse vil skulle oversættes til i

udstedelsesstaten. Det fastsættes, at den europæiske bevissikringskendelse

skal indeholde de oplysninger, der fremgår af formular A i bilaget. Den skal

underskrives, og indholdets rigtighed skal bekræftes af udstedelsesstaten.

Udstedelsesstaten skal oversætte den europæiske bevissikringskendelse til det

eller de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. Medlemsstaterne kan dog, når

rammeafgørelsen er vedtaget, i en erklæring, der deponeres i

Generalsekretariatet for Rådet, angive, at de accepterer en oversættelse til et

eller flere af de officielle sprog, der anvendes af De Europæiske

Fællesskabers institutioner.

Ad afsnit 2: Procedurer og garantier i udstedelsesstaten

I artikel 6 fastslås det, at en europæisk bevissikringskendelse alene vil kunne

udstedes, hvis udstedelsesstaten har sikret sig, at de ønskede genstande,

dokumenter og data er nødvendige og proportionelle i forhold til den

pågældende retssag, at de omhandlede genstande, dokumenter og data under

lignende omstændigheder ville kunne fremskaffes ifølge udstedelsesstatens

lovgivning, hvis de var tilgængelige på udstedelsesstatens område, selv om

der eventuelt skulle anvendes en anden fremgangsmåde, og at de

omhandlede genstande, dokumenter og data vil kunne antages i den retssag,

de rekvireres til.

Artikel 7 fastsætter, at en europæisk bevissikringskendelse skal fremsendes af

udstedelsesmyndigheden direkte til den kompetente myndighed (i

fuldbyrdelsesstaten) med henblik på fuldbyrdelse ved hjælp af ethvert middel,

som kan frembringe skriftlig dokumentation, og som giver

fuldbyrdelsesstaten mulighed for at fastslå ægtheden.

Hvis den myndighed, der har ansvaret for fuldbyrdelsen, er ukendt af

udstedelsesmyndigheden, skal denne på alle måder, herunder gennem

kontaktpunkterne i det europæiske netværk, forsøge at indhente nødvendige

oplysninger i fuldbyrdelsesstaten. Når den myndighed i fuldbyrdelsesstaten,

der modtager en europæisk bevissikringskendelse, ikke har kompetence til at

anerkende den og træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på

fuldbyrdelse, skal den af egen drift fremsende den europæiske

bevissikringskendelse til den myndighed, der har ansvaret for fuldbyrdelsen,

og underrette udstedelsesmyndigheden herom.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til artikel 8 skal medlemsstaterne i en erklæring afgivet til

Generalsekretariatet udpege en central strafferegistermyndighed, som den

europæiske bevissikringskendelse kan fremsendes til med henblik på

udlevering af en udskrift fra den pågældende medlemsstats strafferegister og

påfølgende foranstaltninger, der vedrører fysiske eller juridiske personer.

Medlemsstaterne skal sikre, at deres centrale strafferegistermyndighed har

adgang til de nævnte oplysninger.

Bestemmelsen forventes helt at udgå i lyset af, at Kommissionen den 25.

januar 2005 fremlagde en hvidbog om udveksling af oplysninger om

straffedomme og om virkningen heraf i Den Europæiske Union. Hvidbogen

blev sammen med et grundnotat herom oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 8. marts 2005 og til Folketingets Retsudvalg den 9. marts

2005.

Artikel 9 fastsætter, at hvis udstedelsesmyndigheden ønsker supplerende

genstande, dokumenter og data i forhold til en tidligere europæisk

bevissikringskendelse i samme sag, og indholdet i den oprindelige kendelse

fortsat er korrekt, er det ikke nødvendigt at udstede en ny europæisk

bevissikringskendelse. I det tilfælde skal der udstedes en kendelse om

supplerende bevismateriale indeholdende de oplysninger, der fremgår af

formular B i bilaget. Fuldbyrdelsesstaten skal behandle en sådan kendelse om

supplerende bevismateriale på samme måde som den oprindelige europæiske

bevissikringskendelse. Hvis den kompetente udstedelsesmyndighed i

overensstemmelse med de gældende bestemmelser deltager i fuldbyrdelsen af

den europæiske bevissikringskendelse i fuldbyrdelsesstaten, kan den indlevere

en kendelse om supplerende bevismateriale direkte til den fuldbyrdende

myndighed, mens myndigheden befinder sig i den pågældende stat.

Artikel 10 fastslår, at personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af

rammeafgørelsen kan anvendes af udstedelsesstaten i forbindelse med sager, i

hvilke der kan udstedes en europæisk bevissikringskendelse (jf. artikel 4),

andre retsprocedurer og administrative procedurer, som hænger direkte

sammen med sådanne sager og forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig

trussel mod den offentlige sikkerhed. Personoplysninger fremskaffet inden

for rammerne af rammeafgørelsen til andre formål kan kun anvendes med

fuldbyrdelsesstatens forudgående samtykke, medmindre udstedelsesstaten

har indhentet samtykke fra den registrerede. Personoplysninger fremskaffet

inden for rammerne af rammeafgørelsen skal forblive fortrolige, medmindre

det er nødvendigt at udlevere dem i relation til de førstnævnte sager (jf. stk.

1) eller af andre grunde i gældende national ret. I forbindelse med en bestemt

sag kan fuldbyrdelsesstaten kræve, at den medlemsstat, som

personoplysningerne er oversendt til, underretter den om anvendelsen af de

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pågældende oplysninger.

De nævnte bestemmelser i artikel 10 finder ikke anvendelse på

personoplysninger, som er tilvejebragt af en medlemsstat i medfør af

rammeafgørelsen, og som hidrører fra denne medlemsstat.

Ad afsnit III: Procedurer og garantier i fuldbyrdelsesstaten

Efter artikel 11 skal fuldbyrdelsesstaten, medmindre andet er bestemt i

rammeafgørelsen, aner-kende en europæisk bevissikringskendelse, som er

fremsendt i henhold til artikel 7, uden yderligere formaliteter og straks træffe

de nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse på samme måde,

som myndigheden i fuldbyrdelsesstaten normalt fremskaffer genstande,

dokumenter og data.

I artikel 12 er opregnet en række minimumsbetingelser, som skal overholdes

ved fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse. Efter bestemmelsen

skal fuldbyrdelsesmyndigheden anvende den mindst indgribende

foranstaltning, der gør det muligt at fremskaffe de pågældende genstande,

dokumenter og data. Det følger endvidere af bestemmelsen, at en fysisk

person ikke må anmodes om at fremlægge genstande, dokumenter og data,

der kan føre til selvinkriminering, og udstedelsesstaten skal straks informeres,

hvis fuldbyrdelsesmyndigheden opdager, at kendelsen er blevet fuldbyrdet i

strid med lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.

Hvis fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse gør det nødvendigt

at foretage ransagning og beslaglæggelse, skal der som minimum træffes

foranstaltninger af medlemsstaterne med henblik på at sikre, at ransagning af

lokaler ikke påbegyndes om natten, medmindre det er absolut nødvendigt på

grund af sagens særlige omstændigheder, at en person, hvis lokaler er blevet

ransaget, har krav på en skriftlig meddelelse om ransagningen indeholdende

en række nærmere angivne (minimums)oplysninger samt at der ved

ransagning af lokaler, hvor den pågældende person ikke er hjemme, skal

efterlades skriftlig meddelelse på stedet eller på anden passende måde.

Artikel 12 er udgået i det nuværende udkast til rammeafgørelse, idet de fleste

medlemsstater finder, at denne artikel er unødvendig, da den fastsætter visse procedurer for

fuldbyrdelsen, som må henhøre under national ret i fuldbyrdelsesstaten. Mange

medlemsstater finder, at bestemmelsen i artikel 11, medtagelsen af en

menneskerettighedsklausul (der tilføjes i artikel 1, stk. 3), og medtagelse af en

præambelbetragtning om princippet om anvendelse af den mindst mulige indgribende

foranstaltning til fuldbyrdelsen i tilstrækkelig grad dækker de spørgsmål, der rejses i

forbindelse med artikel 12.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udstedelsesmyndigheden kan i henhold til artikel 13 kræve, at

fuldbyrdelsesmyndigheden anvender tvangsindgreb til at fuldbyrde

kendelsen, hvis udstedelsesmyndigheden mener, der er en betydelig risiko

for, at de ønskede genstande, dokumenter og data vil blive ændret, flyttet

eller tilintetgjort. Udstedelsesmyndigheden kan endvidere kræve, at

fuldbyrdelsesmyndigheden holder det forhold, at der er en efterforskning i

gang samt efterforskningens indhold, fortroligt, hvis det er nødvendigt for

fuldbyrdelsen af den europæiske bevissikringskendelse. Det kan også kræves,

at fuldbyrdelsesmyndigheden tillader, at en kompetent myndighed fra

udstedelsesstaten

eller

interesseret

part

udpeget

udstedelsesmyndigheden er til stede under fuldbyrdelsen af kendelsen, og den

tilstedeværende myndighed fra udstedelsesstaten skal gives samme adgang

som fuldbyrdelsesmyndigheden til de genstande, dokumenter og data, der er

fremskaffet som følge af fuldbyrdelsen af kendelsen. Endelig kan

udstedelsesmyndigheden kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden noterer

navnene på de personer, der har behandlet kendelsen fra fuldbyrdelsen til

fremsendelsen af bevismateriale til udstedelsesstaten, og opfylder andre

nærmere bestemte formaliteter og procedurer, som myndigheden

udtrykkeligt har angivet, medmindre sådanne formaliteter og procedurer er i

modstrid med de grundlæggende retsprincipper i fuldbyrdelsesstaten.

Artikel 13 er i det foreliggende forslag til rammeafgørelse grundlæggende ændret, idet det

nu fremgår af artikel 13, stk. 1, at fuldbyrdelsesmyndigheden skal opfylde de formkrav og

procedurer, som udstedelsesmyndigheden udtrykkeligt har angivet, medmindre andet er

fastsat i denne rammeafgørelse, og forudsat at sådanne formkrav og procedurer ikke er i

modstrid med de grundlæggende retsprincipper i fuldbyrdelsesstaten.

Den resterende del af artikel 13 er slettet i forslaget til rammeafgørelse. Det forventes dog,

at det i stedet kommer til at fremgå af den formular, der er knyttet som bilag til

rammeafgørelsen, at udstedelsesmyndigheden kan kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden

holder det forhold, at der er en efterforskning i gang, samt efterforskningens indhold

fortroligt, hvis det er nødvendigt for fuldbyrdelsen af den europæiske bevissikringskendelse.

Efter artikel 14 har fuldbyrdelsesmyndigheden, hvis denne i forbindelse med

fuldbyrdelsen af den europæiske bevissikringskendelse finder, at der

eventuelt er behov for at iværksætte efterforskningsskridt, der ikke var

forudset fra begyndelsen, og som ikke kunne præciseres, da kendelsen blev

udstedt, pligt til øjeblikkeligt at underrette udstedelsesstaten, så denne kan

træffe yderligere foranstaltninger.

Artikel 15 vedrører grundene til at afvise anerkendelse og fuldbyrdelse af en

europæisk bevissikringskendelse. Af bestemmelsen følger, at anerkendelse og

fuldbyrdelse ikke kan ske, hvis dette vil være i strid med ne bis in idem-

princippet (hvorefter en person ikke kan straffes for den samme handling

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

flere gange), således som dette vil være gældende i medlemslandene i lyset af

den rammeafgørelse, som der er fremsat forslag om. Der vil endvidere kunne

ske afvisning, hvis fuldbyrdelse vil krænke ne bis in idem-princippet i

forbindelse med en retssag i et tredjeland, eller hvis der ifølge

fuldbyrdelsesstatens lovgivning gælder immuniteter og privilegier, der gør det

umuligt at fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse.

Rådet nåede på mødet den 24. februar 2005 til enighed om, at

territorialprincippet skulle indføjes i rammeafgørelsen, men at den nærmere

affattelse heraf skulle behandles i arbejdsgruppen om strafferetligt

samarbejde.

Der foreligger fortsat to forslag til formulering af en territorialklausul med

forskellig rækkevidde, idet Rådet ikke på sit møde den 2.- 3. juni 2005 nåede til enighed

om den nærmere udstrækning og udformning af den såkaldte territorialklausul. En

territorialklausul vil formentlig skulle indsættes i artikel 15.

Artikel 16 omhandler spørgsmålet om dobbelt strafbarhed. I henhold til

bestemmelsen kræver anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk

bevissikringskendelse ikke kontrol af, om der gælder dobbelt strafbarhed,

hvis fuldbyrdelsen af kendelsen ikke nødvendiggør, at der foretages

ransagning af private lokaler, eller der er tale om en lovovertrædelse, som er

omfattet af den positiv-liste, som fremgår af bestemmelsen.

Det fremgår af det foreliggende forslag til rammeafgørelse, at anerkendelse og fuldbyrdelse af

en europæisk bevissikringskendelse ikke skal kontrolleres med henblik på dobbelt

strafbarhed, medmindre fuldbyrdelsen af kendelsen nødvendiggør, at der foretages

ransagning eller beslaglæggelse som led i fuldbyrdelsen af kendelsen. De forbrydelser, som er

opregnet på positiv-listen, må dog under ingen omstændigheder kontrolleres for dobbelt

strafbarhed, selvom det er nødvendigt at foretage ransagning eller beslaglæggelse.

Den positiv-liste, som fremgik af det oprindelige udkast til rammeafgørelse,

indeholdt 39 forbrydelser. Som det fremgår af punkt 1, nåede Rådet på

mødet den 24. februar 2005 til enighed om, at listen i rammeafgørelsen om

den europæiske bevissikringskendelse alene skal bestå af 32 forbrydelser og et

minimumskrav til strafferammen på tre år. Der blev endvidere opnået

enighed om at indsætte en bestemmelse svarende til artikel 2, stk. 3, i

rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, hvorefter Rådet til enhver

tid enstemmigt kan udvide listen.

Positiv-listen omfatter herefter bl.a. deltagelse i en kriminel organisation,

terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi,

ulovlig handel med narkotika, ulovlig handel med våben, bestikkelse, svig,

hvidvaskning,

falskmøntneri,

internetkriminalitet,

miljøkriminalitet,

menneskesmugling, forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse, racisme,

væbnet tyveri og bortførelse.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 24, stk. 3, i Kommissionens forslag til rammeafgørelse er nu indsat i

artikel 16, der herefter indeholder en bestemmelse om, at anerkendelse og

fuldbyrdelse – hvad angår overtrædelser vedrørende skatter og afgifter, told

og valuta – ikke kan afvises med den begrundelse, at loven i

fuldbyrdelsesstaten ikke foreskriver samme skatter og afgifter eller ikke

indeholder de samme regler for skatter, afgifter, told og valuta som

lovgivningen i udstedelsesstaten.

Artikel 17 indeholder frister for anerkendelse, fuldbyrdelse og overførsel af

bevismateriale. Af bestemmelsen følger, at medlemsstaterne skal træffe de

foranstaltninger, som gør dem i stand til at overholde de frister, der er fastsat

i bestemmelsen. Det følger videre, at hvis udstedelsesmyndigheden i den

europæiske bevissikringskendelse har anført, at det på grund af

proceduremæssige frister eller andre særligt hastende omstændigheder er

nødvendigt med en kortere frist, skal fuldbyrdelsesmyndigheden i så høj grad

som muligt tage højde for en sådan anmodning.

Enhver beslutning om at afvise anerkendelse eller fuldbyrdelse skal træffes

og underretning skal gives så hurtigt som muligt til den kompetente

myndighed i udstedelsesstaten ved hjælp af ethvert middel, som kan

frembringe skriftlig dokumentation. Underretning skal ske senest 10 dage

efter, at den kompetente fuldbyrdelsesmyndighed har modtaget den

europæiske bevissikringskendelse.

Hvis der ikke findes udsættelsesgrunde, jf. artikel 18, skal

fuldbyrdelsesmyndigheden fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse

straks i de tilfælde, hvor fuldbyrdelsesstaten allerede har adgang til

bevismaterialet, herunder en officiel udskrift fra strafferegistret, som

udstedelsesmyndigheden ønsker, eller i andre tilfælde uden ophør, og hvis det

overhovedet er muligt, senest 60 dage efter, at fuldbyrdelsesmyndigheden har

modtaget kendelsen.

Medmindre der er indgivet klage, jf. artikel 19, skal fuldbyrdelsesstaten straks

udlevere det bevismateriale, der er tilvejebragt ved den europæiske

bevissikringskendelse, til udstedelsesstaten i de tilfælde, hvor

fuldbyrdelsesstaten allerede har adgang til bevismaterialet, herunder en

officiel udskrift fra strafferegistret, som udstedelsesmyndigheden ønsker, eller

i andre tilfælde uden ophør, og hvis det overhovedet er muligt, senest 30

dage efter fuldbyrdelsen.

Fuldbyrdelsesmyndigheden kan kræve, at det pågældende bevismateriale

tilbagesendes til fuldbyrdelsesstaten, når udstedelsesstaten ikke længere har

brug for bevismaterialet. Der kan ikke herudover stilles yderligere betingelser

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for udlevering af bevismateriale.

Ethvert afslag på eller enhver forsinkelse, for så vidt angår fuldbyrdelsen af

en europæisk bevissikringskendelse samt den efterfølgende udlevering af

bevismateriale, skal begrundes. Hvis det i praksis er umuligt at fuldbyrde en

europæisk bevissikringskendelse, fordi bevismaterialet er forsvundet eller

blevet tilintetgjort eller ikke forefindes på det sted, der er angivet i kendelsen,

eller bevismaterialets placering ikke er blevet angivet på en tilstrækkelig

præcis måde selv efter kontakt med udstedelsesstaten, skal den relevante

kompetente myndighed i udstedelsesstaten straks kontaktes. Hvis en

medlemsstat i særlige situationer ikke kan overholde tidsfristerne, jf. ovenfor,

skal den underrette Eurojust og angive grundene til forsinkelsen.

I henhold til artikel 18 kan fuldbyrdelsesmyndigheden udsætte fuldbyrdelsen

af en europæisk bevissikringskendelse, hvis den fremsendte formular er

ufuldstændig, hvis fuldbyrdelse vil kunne skade en igangværende

efterforskning, så længe myndigheden finder en sådan udsættelse nødvendig,

eller hvis bevismaterialet allerede anvendes i en verserende straffesag, indtil

bevismaterialet ikke længere er nødvendigt til dette formål.

I det tilfælde, hvor den fremsendte formular er ufuldstændig, kan

fuldbyrdelsesmyndigheden udsætte fuldbyrdelsen, indtil formularen er blevet

korrekt udfyldt eller rettet, eller fritage udstedelsesmyndigheden for dette

krav, hvis fuldbyrdelsesmyndigheden mener, at de fremsendte oplysninger er

tilstrækkelige til at fuldbyrde kendelsen på rimelig vis og ifølge de gældende

retsregler.

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten skal (via en rapport)

underrettes om udsættelsen af fuldbyrdelse af en europæisk

bevissikringsordre, herunder om grundene til udsættelse og om muligt om

udsættelsens forventede varighed. Så snart grundene til udsættelse ikke

længere er til stede, skal fuldbyrdelsesmyndigheden uden ophør træffe de

foranstaltninger, der er nødvendige for at fuldbyrde den europæiske

bevissikringskendelse, og underrette den relevante kompetente myndighed i

fuldbyrdelsesstaten derom ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe

skriftlig dokumentation.

Artikel 19 foreskriver, at medlemsstaterne skal sikre, at alle interesserede

parter, herunder tredjemand i god tro, har adgang til retsmidler mod en

europæisk bevissikringskendelse, der er fuldbyrdet ved hjælp af et

tvangsindgreb.

Klagen skal kunne indgives til en domstol i udstedelsesstaten eller i

fuldbyrdelsesstaten i overensstemmelse med disse staters nationale

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivning. De materielle grunde til udstedelse af en europæisk

bevissikringskendelse, herunder overholdelse af kriterierne i artikel 6 (om

procedurer og garantier i udstedelsesstaten), kan imidlertid kun påklages ved

en domstol i udstedelsesstaten.

Udstedelsesstaten skal sikre, at de tidsfrister, der gælder for indgivelse af

klage, overholdes på en måde, der giver alle berørte parter effektive

retsmidler.

Hvis der klages i fuldbyrdelsesstaten, skal den judicielle myndighed i

udstedelsesstaten underrettes derom og om grundene til klagen, således at

denne myndighed kan fremsætte de argumenter, den finder nødvendige. Den

pågældende myndighed skal informeres om udfaldet af klagen. Både

udstedelses- og fuldbyrdelsesstaten skal træffe de foranstaltninger, der er

nødvendige for at lette udøvelsen af klageretten, bl.a. ved at give de berørte

parter de relevante oplysninger.

Fuldbyrdelsesstaten kan suspendere overførslen af bevismateriale, mens

udfaldet af en klage afventes. Udstedelsesmyndigheden kan dog kræve, at

bevismaterialet overføres senest 60 dage efter fuldbyrdelsen af en europæisk

bevissikringskendelse. I de tilfælde, hvor afgørelsen af klagen betyder, at

overførslen ikke var lovlig, skal bevismaterialet straks tilbagesendes til

fuldbyrdelsesstaten.

Artikel 20 vedrører udstedelsesstatens pligt til at refundere udbetalte

erstatningsbeløb til fuldbyrdelsesstaten.

I henhold til artikel 21 skal medlemsstaterne træffe de foranstaltninger, der er

nødvendige for at sikre, at medlemsstaterne uden videre formaliteter kan

fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse, når de ønskede edb-data er

lagret i et informationssystem på en anden medlemsstats område, men er

lovligt tilgængelige for en fysisk eller juridisk person på fuldbyrdelsesstatens

område ved hjælp af et elektronisk kommunikationsnetværk, og de ønskede

edb-data vedrører en tjeneste, som den pågældende fysiske eller juridiske

person har leveret på fuldbyrdelsesstatens område til en fysisk eller juridisk

person på samme stats område.

Medlemsstaterne skal ligeledes træffe de nødvendige foranstaltninger for at

sikre, at deres nationale lovgivning, hvad angår edb-data på deres område

giver en anden medlemsstat mulighed for at træffe de ovennævnte

foranstaltninger.

Som det fremgår af punkt 1, var det på rådsmødet den 2. – 3. juni 2005 ikke muligt at

konstatere enighed om, hvorvidt denne bestemmelse skal udgå af forslaget.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 22 vedrører overvågningen af rammeafgørelsens effektivitet. Af

bestemmelsen følger bl.a., at en medlemsstat, der har haft gentagne

problemer med en anden medlemsstat ved fuldbyrdelsen af en europæisk

bevissikringskendelse, skal underrette Kommissionen herom for at give

Kommissionen mulighed for at vurdere anvendelsen af rammeafgørelsen i

medlemsstaterne. Herudover pålægges medlemsstaterne en række

forpligtelser til at kunne afgive oplysninger (hvert år pr. 31. marts) om de

europæiske bevissikringskendelser, som er udstedt henholdsvis modtaget af

medlemsstaten det foregående kalenderår. Medlemsstaterne skal efter skriftlig

anmodning fra Kommissionen fremsende de pågældende oplysninger.

Artikel 23 regulerer forholdet mellem rammeafgørelsen og andre retlige

instrumenter på området.

Af bestemmelsen fremgår, at rammeafgørelsen – uden at det berører

forbindelserne mellem medlemsstaterne og tredjelande – erstatter de

tilsvarende bestemmelser, som følger af en række angivne, eksisterende

retlige instrumenter, når disse instrumenter angår anmodninger om gensidig

retshjælp vedrørende bevismateriale, der er omfattet af rammeafgørelsens

anvendelsesområde. Det drejer sig bl.a. om Europarådets konvention om

gensidig retshjælp i straffesager af 20. april 1959 og de dertil hørende to

tillægsprotokoller, konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af

Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de

fælles grænser (Schengen-konventionen) samt konventionen om gensidig

retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af 29.

maj 2000 (EU-retshjælpskonventionen) og den tilhørende protokol. I den

forbindelse er det præciseret, at artikel 51 i Schengen-konventionen (om

retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse) og artikel 2 i

tillægsprotokollen til EU-retshjælpskonventionen (om anmodninger om

oplysninger om banktransaktioner) udgår.

Medlemsstaterne vil fortsat kunne anvende (eller indgå) bilaterale eller

multilaterale aftaler eller ordninger, hvis disse aftaler eller ordninger giver

mulighed for at gennemføre rammeafgørelsens mål og hjælper med

yderligere at forenkle procedurerne for bevisoptagelse, der falder ind under

rammeafgørelsens anvendelsesområde. Sådanne aftaler og ordninger må ikke

påvirke forbindelserne til de medlemsstater, der ikke indgår i disse aftaler

eller ordninger. Medlemsstaterne skal senest 3 måneder efter

rammeafgørelsens ikrafttræden meddele Rådet og Kommissionen, hvilke af

de eksisterende aftaler og ordninger, de ønsker at fortsætte med at anvende.

En lignende frist på 3 måneder (regnet fra indgåelsestidspunktet) gælder for

nye aftaler.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 24 indeholder de overgangbestemmelser, som skal gælde i forbindelse

med vedtagelsen af rammeafgørelsen.

Den formulering af artikel 24, stk. 1, som fremgår af det oprindelige forslag

til rammeafgørelse, fastslår, at anmodninger om gensidig retshjælp modtaget

før den 1. januar 2005 fortsat skal behandles efter de eksisterende regler om

gensidig retshjælp i straffesager, mens anmodninger, der er modtaget fra og

med denne dato, skal reguleres af de regler, medlemsstaterne vedtager i

medfør af rammeafgørelsen.

Den oprindelige formulering af artikel 24, stk. 2, bestemte, at de

medlemsstater, der ifølge de eksisterende instrumenter, har gjort

fuldbyrdelsen af en anmodning om ransagning og beslaglæggelse betinget af

dobbelt strafbarhed, kan, hvis ingen af betingelserne i artikel 16 (om dobbelt

strafbarhed) er opfyldt og højst 5 år efter rammeafgørelsens ikrafttrædelse,

tillade, at en dommer, undersøgelsesdommer eller anklager afviser at

anerkende og fuldbyrde en kendelse med den begrundelse, at den handling,

som har givet anledning til kendelsen, ikke ifølge gældende lovgivning i

fuldbyrdelsesstaten udgør en lovovertrædelse, uanset overtrædelsens art eller

beskrivelse. Som det fremgår af punkt 1, blev Rådet den 24. februar 2005

enig om at slette artikel 24, stk. 2, idet der dog samtidig blev konstateret

enighed om i stedet at indsætte en revisionsbestemmelse med henblik på, at

man om fem år tager spørgsmålet op til fornyet overvejelse.

Bestemmelsen i artikel 24, stk. 3, er nu indsat i forslagets artikel 16, stk. 3.

Artikel 25 og 26 vedrører gennemførelse og ikrafttræden. Forslaget lægger op

til, at rammeafgørelsen skal være gennemført i national ret senest den

[….].

Gældende dansk ret

Der henvises til det grundnotat, som er oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 19. juli 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 15. juli

2004.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Retsplejeloven indeholder ingen særlige bestemmelser om gennemførelse af

udenlandske begæringer om efterforskning i Danmark, herunder bl.a. i form

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af fremskaffelse af bevismateriale ved ransagning, beslaglæggelse og edition.

Imidlertid antages det med støtte i retspraksis, at sådanne anmodninger fra

udenlandske myndigheder på visse betingelser kan gennemføres her i landet

efter en analogi af de relevante bestemmelser i retsplejeloven, herunder

reglerne om kompetencen til at træffe beslutning om sådanne

efterforskningsskridt.

Det vil imidlertid efter dansk ret ikke være muligt at anerkende og foretage

direkte gennemførelse af udenlandske retsanmodninger i overensstemmelse

med de regler, der følger af forslaget til rammeafgørelse.

Gennemførelse her i landet af en udenlandsk retsanmodning forudsætter, at

der forinden indgrebet iværksættes – og i overensstemmelse med

retsplejelovens kompetenceregler – foretages en prøvelse af, om

gennemførelsen af det pågældende indgreb er foreneligt med dansk ret.

Forslaget til rammeafgørelse indebærer imidlertid en forpligtelse til at træffe

beslutning om at gennemføre en udenlandsk retsanmodning, hvis det i

rammeafgørelsen nævnte certifikat er fremsendt og korrekt udfyldt. Danske

myndigheder vil derfor som udgangspunkt ikke være berettigede til at

foretage en prøvelse af, om gennemførelsen af en udenlandsk

retsanmodning, som er omfattet af rammeafgørelsens anvendelsesområde, vil

være forenelig med dansk ret.

Den ordning, som Kommissionens forslag til rammeafgørelse lægger op til,

vil derfor kræve, at der fastsættes særlige regler herom i dansk ret, idet de

materielle betingelser, der efter dansk ret vil skulle være opfyldt for at kunne

foretage et tvangsindgreb i forbindelse med en udenlandsk retshjælpssag, ikke

vil kunne opretholdes inden for anvendelsesområdet for forslaget til

rammeafgørelse om den europæiske bevissikringskendelse. Dette gælder

såvel med hensyn til det såkaldte kriminalitetskrav (dvs. betingelsen om, at

den efterforskede kriminalitet skal være af en vis grovhed, stigende med

intensiteten af det pågældende tvangsindgreb, f.eks. i form af et krav til

strafferammen), som med hensyn til det såkaldte mistankekrav (dvs. den

styrke, hvormed mistanken retter sig mod en mulig gerningsmand ligeledes

varierende med indgrebets intensitet) samt for så vidt angår den såkaldte

indikationsbetingelse (dvs. det konkrete behov for at anvende netop det

pågældende tvangsindgreb i den aktuelle efterforskning). Kravet om, at

forholdet også er strafbart efter dansk ret, som i relation til internationale

retshjælpsbegæringer indgår som en del af kriminalitetskravet vil dog kunne

opretholdes, hvis der er tale om ransagning af private lokaler, eller hvis der er

tale om en lovovertrædelse, som ikke er omfattet af den liste, som fremgår af

forslagets artikel 16, stk. 2 (positiv-listen).

Det bemærkes imidlertid i den

forbindelse, at spørgsmålet om opretholdelse af kravet om dobbelt strafbarhed for sådanne

lovovertrædelser (som ikke er omfattet af positiv-listen), jf. herved rammeafgørelsens artikel

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16, stk. 4, vil skulle drøftes på ny af Rådet 5 år efter rammeafgørelsens ikrafttræden.

krav, der efter dansk ret stilles til kriminalitetens grovhed, vil ikke i nogen

tilfælde kunne opretholdes i forhold til en europæisk bevissikringskendelse.

Det anførte betyder bl.a., at danske myndigheder – inden for rammerne af

forslaget – i visse tilfælde vil skulle efterkomme en retshjælpsanmodning fra

myndigheder i andre EU-medlemsstater, uanset at det pågældende

tvangsindgreb ikke ville kunne foretages i en dansk sag. Som eksempel herpå

kan bl.a. nævnes den situation, at en udenlandsk myndighed fremsætter

anmodning over for dansk politi om fremskaffelse af historiske

teleoplysninger (dvs. oplysninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende

kommunikationsapparater der har været sat i forbindelse med en bestemt

telefon eller andet kommunikationsapparat). Sådanne oplysninger vil efter

dansk ret – hvad der formentlig ikke er tilfældet i (alle) de øvrige

medlemsstater – alene kunne kræves udleveret efter reglerne om edition, hvis

tillige de forholdsvis strenge materielle betingelser i retsplejelovens § 781 (om

indgreb i meddelelseshemmeligheden) er opfyldt. Der henvises nærmere til

pkt. 3.1.2. og 3.1.3. ovenfor.

Forslaget giver desuden anledning til at overveje, om der i en

gennemførelseslov må fastsættes regler om den europæiske

bevissikringskendelses indhold og eventuelt også om dens form.

Ligeledes må det – inden for rammerne af rammeafgørelsen – overvejes at

fastsætte nærmere regler om, under hvilke betingelser en europæisk

bevissikringskendelse vil kunne anerkendes samt hvorledes fuldbyrdelse heraf

skal finde sted, jf. bl.a. rammeafgørelsens artikel 15 (om afslagsgrunde) og

artikel 18 (om udsættelse af fuldbyrdelse). Også rammeafgørelsens artikel 17,

hvori der opstilles en række frister for anerkendelse, fuldbyrdelse og

overførsel af bevismateriale, giver anledning til lovgivningsmæssige

overvejelser, og det samme gælder med hensyn til den procedure vedrørende

klageadgang, der er foreslået i artikel 19, og med hensyn til artikel 20 om

udstedelsesstatens ansvar.

For så vidt angår forslagets artikel 21 om domstolskompetence for edb-data

lagret i et informationssystem på en anden medlemsstats område, må det

under forhandlingerne søges afklaret, hvad der nærmere tilsigtes med

bestemmelsen, og på den baggrund må det afklares, om bestemmelsen vil

kræve lovændringer i Danmark.

Det vil endelig skulle overvejes, om der skal foretages visse ændringer af de

gælder regler for videregivelse af oplysninger, som politiet er kommet i

besiddelse af i forbindelse med efterforskning i en straffesag. Det gælder

således bl.a. i relation til de eksisterende regler om videregivelse af

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplysninger om dna-prøver.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus,

Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg,

Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Rigspolitichefen,

Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,

Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty

International og Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,

Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder.

Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Politidirektøren i

København

Politiforbundet i Danmark

har oplyst, at de ikke har

bemærkninger til forslaget.

Præsidenten for Østre Landsret

Præsidenten for Vestre Landsret

har

bemærket, at spørgsmålet om, hvorvidt man fra dansk side bør tilslutte sig en

ordning, som indebærer, at danske domstole skal medvirke til bevissikring til

brug for straffesager i andre lande, selv om de pågældende bevissikringsskridt

ikke ville være tilladt – eller i det enkelte tilfælde ikke kunne foretages – efter

de gældende danske regler, såfremt der var tale om en straffesag i Danmark,

er et spørgsmål af en sådan retspolitisk karakter, at de ikke finder at burde

udtale sig herom.

5.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Rigsadvokaten

har bemærket, at han finder det tvivlsomt, om

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens antagelse om, at det eksisterende samarbejde om

bevisoptagelse er langsomt og ineffektiv, og at de forskellige nationale

lovgivninger udgør hindringer for samarbejdet, uden videre er rigtig.

Rigsadvokaten peger på, at nye regler om gensidig retshjælp bør afvente

ikrafttrædelsen af og erfaringerne med EU-konventionen fra maj 2000 om

gensidig retshjælp i straffesager og 2001-protokollen hertil.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har anført, at de eksisterende

retshjælpskonventioner mv. fungerer tilfredsstillende i praksis, og at det må

forventes, at samarbejdet vil kunne effektiviseres yderligere, når bl.a. EU-

konventionen fra maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager og 2001-

protokollen hertil træder i kraft. Igangsættelse af nye omfattende initiativer

bør efter foreningens opfattelse afvente erfaringerne med disse instrumenter.

Advokatrådet

fremhæver, at princippet om gensidig tillid, anerkendelse og

fuldbyrdelse af afgørelser truffet af en myndighed i en anden EU-

medlemsstat uden nogen selvstændig kontrol i fuldbyrdelsesstaten giver

anledning til væsentlige overvejelser i relation til det opstillede mål om et

område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – navnlig vedrørende gensidig

anerkendelse af afgørelser om strafprocessuelle tvangsindgreb under

efterforskningen. Målsætningen om et område med frihed, sikkerhed og

retfærdighed må efter Advokatrådets opfattelse også indebære, at borgere og

virksomheder i EU-medlemsstaterne beskyttes mod uberettigede eller ikke-

proportionale indgreb fra myndighedernes side. Gennemførelse af EU-regler

bør således ikke efter Advokatrådets opfattelse føre til, at

retssikkerhedsniveauet i medlemsstaterne sænkes til laveste fællesnævner.

Advokatrådet peger endvidere på, at forudsætningen for anerkendelse og

fuldbyrdelse i Danmark uden selvstændig prøvelse hos de danske

myndigheder bør være, at der er sikkerhed for, at de retssikkerhedsgarantier,

som gælder i Danmark, også er lovfæstede og praktiseres i de øvrige

medlemsstater. Advokatrådet peger i den forbindelse på, at der ikke i

forslaget er redegjort for retsstillingen i de 25 medlemsstater, men at det

derimod fremgår, at forskellene mellem landenes lovgivning er en barriere

for kriminalitetsbekæmpelsen. Efter Advokatrådets opfattelse er der store

forskelle mellem beskyttelsesniveauet i de enkelte medlemsstater, uagtet alle

stater er forpligtet til at overholde de garantier, der følger af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, og som er væsentligt lavere end det generelle

retssikkerhedsniveau i et land som f.eks. Danmark.

Advokatrådet fremhæver herudover, at forslaget ikke tager højde for, at de

nationale regler om tvangsindgreb inden for strafferetsplejen består af et

regelkompleks, der er baseret på sin egen indre sammenhæng og balance

mellem hensynet til kriminalitetsbekæmpelse og hensynet til den enkeltes

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retssikkerhed.

For så vidt angår behovet for nye regler på området bemærker Advokatrådet,

at Kommissionens forslag ikke indeholder en nærmere redegørelse for de

problemer, som de eksisterende ordninger for gensidig bistand til

bevisoptagelse i straffesager, giver anledning til.

Datatilsynet

har bemærket, at forslaget – sammen med andre forslag om

øget informationsudveksling inden for det politi- og strafferetlige samarbejde

– aktualiserer behovet for at overveje et generelt og opdateret

databeskyttelsesretligt instrument på området. I mangel af et mere generelt

instrument på området finder Datatilsynet, at databeskyttelse i forbindelse

med det planlagte intensiverede samarbejde bør omtales i selve forslaget til

rammeafgørelse og ikke blot ved en henvisning til artikel 23 i EU-konvention

fra maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager. Datatilsynet henviser i den

forbindelse til, at Schengen- og Europol-konventionerne indeholder en

særskilt regulering om beskyttelse og sikring af personoplysninger.

Datatilsynet anbefaler, at der indsættes regler om f.eks. formålsbestemthed,

sikker behandling af oplysninger og tilsyn med behandlingerne i selve

rammeafgørelsen.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at forslaget bygger på en

forudsætning om, at de enkelte medlemsstater opfylder kravene i Den

Europæiske

Menneskerettighedskonvention

ved

udstedelsen

bevissikringskendelser. For det tilfælde, at enkelte eller flere af EU-

medlemsstaterne anvender minimumskrav for at kunne foretage ransagning

mv., som ligger under det niveau, man i Danmark finder

retssikkerhedsmæssigt forsvarlig, fordi det måtte være i strid med Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan det efter Instituttets

opfattelse ikke udelukkes, at Danmark ved at fuldbyrde en

bevissikringskendelse uden forudgående prøvelse, kan ifalde et

passivitetsansvar. I hvert fald såfremt der konkret er forhold i sagen, der

tyder på, at retssikkerhedsgarantierne ikke er overholdt, og de danske

myndigheder undlader at undersøge forholdet under processen i Danmark.

Det er på den baggrund Instituttets opfattelse, at det bør overvejes at indføre

mulighed for afvisning af en bevissikringskendelse, hvis fuldbyrdelse vil føre

til et resultat, som strider mod fuldbyrdelsesstatens retsopfattelse, herunder

hvis anerkendelsen eller fuldbyrdelsen må anses for at være i strid med Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

5.2. Definitioner

Advokatrådet

har ad forslagets artikel 2, litra c),

”udstedelsesmyndighed” efter forslaget kan være den

hvorefter

dommer,

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undersøgelsesdommer eller anklager, der ifølge national ret kan udstede en

europæisk bevissikringskendelse, bemærket, at denne afgræsning vil kunne

indebære, at myndighederne i fuldbyrdelsesstaten i givet fald vil være

forpligtet til at fuldbyrde f.eks. en ransagningskendelse udstedt af

anklagemyndigheden i en anden medlemsstat uden, at der vil kunne foretages

en reel domstolsprøvelse af, om ransagningen bør gennemføres. Efter

Advokatrådets opfattelse rejser et sådant fravær af domstolskontrol

spørgsmål i forhold til grundlovens § 72.

5.3. Anvendelsesområde

Rigsadvokaten

bemærker, at de mange begrænsninger i rækkevidden af

forslaget i praksis vil være vanskelige at håndtere, og at afgrænsningen af

anvendelsesområdet formentlig vil føre til yderligere usikkerhed på et

området, der for praktikere allerede i dag synes vanskeligt. Rigsadvokaten

peger på, at en række meget praktisk anvendte bevisindsamlingsmetoder

ligger uden for bevissikringskendelsens anvendelsesområde, jf. pkt. 1.6. i

begrundelsen for forslaget, samtidig med at forslaget inden for sit

anvendelsesområde er meget bredt, og at alle mulige tvangsindgreb og

bevissikringsskridt kan komme på tale.

Advokatrådet

peger på, at politiets (eksisterende) afhøringsrapporter efter

artikel 3 kan udleveres og anvendes som bevismateriale i et tilfælde, hvor der

ikke er adgang til at kræve den afhørte person genafhørt. Advokatrådet peger

endvidere på, at der efter forslaget ikke stilles krav om, at en

afhøringsrapport skal vedrøre samme sagsforhold, ligesom der ikke sondres

mellem, om der er tale om afhøring af en sigtet eller et vidne, eller stilles krav

om, at den afhørte er blevet vejledt om muligheden for senere udlevering af

rapportmateriale. Advokatrådet anfører i den forbindelse, at de europæiske

retssystemer tillægger politirapporter forskellig bevismæssig vægt, herunder at

politirapporter efter dansk ret som hovedregel ikke kan anvendes som bevis

under en retssag, at det efter dansk ret ikke kan tillægges selvstændig

betydning, om tiltalte eller vidner under afhøring hos politiet har nægtet at

udtale sig, og at det efter dansk ret ikke er muligt at tiltale vidner for at lægge

hindringer i vejen for politiets efterforskning (ved at nægte at udtale sig til

politiet). I modsætning hertil kan politiafhøringer i andre europæiske lande

tillægges større bevismæssig vægt, ligesom der i visse tilfælde er mulighed for

at rejse tiltale for obstruktion af politiets arbejde.

5.4. Typer

retssager

bevissikringskendelse

omfattet

den

europæiske

Advokatrådet

finder, at formuleringen af artikel 4, litra b), om sager, der er

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anlagt af en administrativ myndighed vedrørende handlinger, der er strafbare,

og hvor afgørelsen kan give anledning til en procedure ved en domstol,

efterlader

tvivl

det

præcise

anvendelsesområde

for

bevissikringskendelsen.

5.5. Betingelser for udstedelse af en europæisk bevissikringskendelse

Præsidenten for Københavns Byret

finder, at det forhold, at der efter

forslaget ikke vil kunne opretholdes et strafferammekrav som betingelse for

at fuldbyrde en udenlandsk bevissikringskendelse kan give anledning til

nærmere overvejelser.

Advokatrådet

finder, at artikel 6, litra a), hvorefter en bevissikringskendelse

kan udstedes, når de ønskede genstande, dokumenter og data er nødvendige

og proportionale, er vag og upræcis. Advokatrådet peger således på, at de

hensyn, der fremgår af bestemmelsen, ikke er sammenfaldende med de

hensyn, der efter retsplejeloven indgår som betingelse for f.eks. ransagning,

og at dette kan indebære, at danske myndigheder vil skulle gennemføre

ransagning på et grundlag, som ikke ville være tilstrækkeligt til at gennemføre

en ransagning efter dansk ret. Advokatrådet finder, at bevissikringskendelsen

i praksis vil betyde, at beskyttelsen af borgeren i fuldbyrdelseslandet vil ligge

på det niveau, som udstedelseslandets lovgivning sikrer.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har ligeledes påpeget, at

bevissikringskendelsen giver mulighed for at foretage strafprocessuelle

tvangsindgreb efter begæring fra andre EU-medlemsstater, som ikke vil

kunne foretages efter danske strafprocessuelle regler. Foreningen bemærker i

den forbindelse, at man ikke kan anbefale en justering af retsplejeloven med

henblik på at gøre sådanne (danske) indgreb mulige.

5.6. Den centrale strafferegistermyndighed

Rigspolitichefen

har bemærket, at han ikke har bemærkninger til forslagets

bestemmelser om officielle udskrifter fra strafferegistre (navnlig artikel 8).

5.7. Supplerende bevismateriale

Advokatrådet

har anført, at bestemmelsen i forslagets artikel 9 om kendelse

om supplerende bevismateriale giver den anmodende myndighed, som

deltager i fuldbyrdelsen af bevissikringskendelsen, fuld kontrol over den

praktiske gennemførelse af bevissikringsanmodningen, hvilket synes at rejse

spørgsmål om, hvorvidt myndighedsudøvelsen fortsat reelt foretages af den

fuldbyrdende stats myndigheder.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.8. Betingelser for anvendelse af personoplysninger

Datatilsynet

har bemærket, at det er uklart, hvad der reelt er indholdet i

sidste del af artikel 10, stk.1, om personoplysninger fremskaffet inden for

rammerne af rammeafgørelsen til andre formål end nævnt i første afsnit.

Datatilsynet finder det endvidere uklart, hvad der sigtes til med

bestemmelsen i artikel 10, stk. 4, hvorefter artikel 10 ikke finder anvendelse

på personoplysninger, som er tilvejebragt af en medlemsstat i medfør af

denne rammeafgørelse, og som hidrører fra denne medlemsstat.

5.9. Anerkendelse og fuldbyrdelse uden yderligere prøvelse

Foreningen af Politimestre i Danmark

finder, at den manglende mulighed

for at afprøve, om gennemførelsen af den udenlandske retsanmodning vil

være forenelig med dansk ret, er i strid med principper, som bør være

grundlæggende for gennemførelsen af strafprocessuelle tvangsindgreb på

områder, hvor lovgivningen endnu ikke er harmoniseret.

Advokatrådet

bemærker, at den manglende adgang for den udførende

myndighed til at foretage en selvstændig kontrol efter Advokatrådets

opfattelse ikke er udtryk for gensidig tillid. Advokatrådet finder derimod, at

der er risiko for, at princippet om gensidig tillid i realiteten bliver et skjold for

den anmodende myndighed, som ikke behøver at redegøre nærmere for

grundlaget for sin beslutning. Gensidig tillid bør efter Advokatrådets

opfattelse være baseret på fuld åbenhed om grundlaget for beslutningen, og

den anmodende medlemsstat bør således have fuld tillid til, at den udførende

stats myndigheder alene vil nægte at gennemføre anmodningen, hvis den

finder at være forpligtet og berettiget hertil.

Landsforeningen af beskikkede advokater

finder det betænkeligt, at

retsakter fra andre EU-medlemsstater skal anerkendes umiddelbart uden

materiel prøvelse i fuldbyrdelseslandet.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at kravet om gennemførelse i

Danmark af f.eks. en ransagningskendelse afsagt i en anden EU-medlemsstat

efter dette lands lovgivning gør det yderst vanskeligt for en borger i

fuldbyrdelsesstaten at forudsige sin retsstilling i forhold til et sådan indgreb i

privatlivet. Efter Instituttets opfattelse er det tvivlsomt, om indgreb i retten

til privatliv foretaget på grundlag af en europæisk bevissikringskendelse, vil

kunne leve op til det legalitetskrav, som følger af Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2.

Institut for Menneskerettigheder har endvidere anført, at det efter forslaget

vil kunne forekomme, at danske myndigheder skal foretage beslaglæggelse af

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skrifter mv., herunder ikke offentliggjorte skrifter, uanset at der ikke er

grundlag herfor efter dansk ret. Dette vil efter instituttets opfattelse åbne op

for den mulighed, at danske myndigheder vil skulle efterkomme europæiske

bevissikringskendelser om beslaglæggelse af ikke offentliggjorte skrifter, som

ikke opfylder kravene til domstolsprøvelse i grundlovens § 77, hvorefter

ansvar for ytringer skal udmøntes af domstolene.

5.10. Garantier for fuldbyrdelse (minimumsgarantier)

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at der ved forslagets

artikel 12, stk. 1, litra b), er taget højde for, at princippet om forbud mod

selvinkriminering, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel

6, skal overholdes i forbindelse med fuldbyrdelsen af en europæisk

bevissikringskendelse. Instituttet finder det endvidere positivt, at der i

forslagets artikel 15 er taget højde for princippet om, at en person ikke kan

dømmes to gange for samme forhold (”ne bis in idem”- princippet).

5.11. Afslagsgrunde

Rigspolitichefen

finder, at der bør indsættes en afslagsgrund svarende til

artikel 2 i retshjælpskonventionen fra 1959, hvorefter en anmodning om

retshjælp kan afslås, hvis den vedrører en forbrydelse, der af den anmodede

stat betragtes som en politisk forbrydelse eller en forbrydelse, der har

forbindelse med en politisk forbrydelse, eller hvor den anmodede stat finder,

at imødekommelse af anmodningen vil kunne krænke den pågældende stats

suverænitet, bringe dens sikkerhed i fare, stride mod dens almindelige

retsprincipper eller skade andre livsvigtige interesser. Rigspolitichefen har

som baggrund for forslaget henvist til, at det er en forudsætning for

efterretningstjenesternes modtagelse af oplysninger fra samarbejdsparter i

ind- og udland, at sådanne oplysninger alene anvendes til efterretningsmæssig

brug og ikke videregives til andre. Det vil således ofte være af afgørende

betydning for efterretningstjenestens arbejde og effektivitet, at materiale fra

tidligere og igangværende efterforskning ikke kompromitteres ved f.eks. at

skulle indgå i en straffesag i ind- eller udland, herunder på grundlag af en

europæisk bevissikringskendelse.

Advokatrådet

har bemærket, at rækkevidden i forslagets artikel 15, stk. 2,

litra b, om mulighed for at afvise fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse,

hvis der ifølge fuldbyrdelsesstatens lovgivning gælder immuniteter og

privilegier, der gør det umuligt at fuldbyrde den europæiske

bevissikringskendelse, ikke er ganske klar. Rådet peger herved på, at det synes

usikkert, om kredsen af vidneudelukkede personer, jf. retsplejelovens §§ 169-

172, vil være omfattet af bestemmelsen. Rådet finder det endvidere usikkert,

om regler i dansk lovgivning, som udelukker anvendelse af oplysninger fra

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

f.eks. et register i efterforskningsmæssig og strafferetlig sammenhæng, skal

forstås som en ”immunitet”.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det bør overvejes at indføre

mulighed for at afslå at anerkende og fuldbyrde en europæisk

bevissikringskendelse, hvis anerkendelse og fuldbyrdelse må anes for at være

i strid med fuldbyrdelsesstatens retsopfattelse, herunder hvis det anses for

stridende med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

5.12. Dobbelt strafbarhed

Præsidenten for Københavns Byret

anfører, at det forhold, at der efter

forslaget ikke vil kunne opretholdes et strafferammekrav som betingelse for

at fuldbyrde en udenlandsk bevissikringskendelse kan give anledning til

nærmere overvejelser.

Foreningen af Politimestre i Danmark

Advokatrådet

har givet udtryk

for betænkeligheder i forhold til, at der efter forslaget – efter en

overgangsperiode – ikke kan opstilles krav om dobbelt strafbarhed.

Landsforeningen af beskikkede advokater

tager afstand fra afskaffelse af

kravet om dobbelt strafbarhed.

5.13. Klage

Præsidenten for Københavns Byret

bemærker, at forslagets artikel 19,

hvorefter de materielle forhold, der ligger til grund for en

bevissikringskendelse, kun kan påklages til udstedelsesstaten, kan gøre det

vanskeligt for personer, der er bosiddende i fuldbyrdelsesstaten, at udnytte

klageadgangen, og det kan derfor overvejes, om der bør gennemføres tiltage

med henblik på at lette klageadgangen.

Datatilsynet

udtrykker betænkeligheder over for forslaget om, at de

omhandlede genstande, dokumenter og data af udstedelsesmyndigheden kan

kræves

udleveret

senest

dage

efter

fuldbyrdelsen

bevissikringskendelsen, selv om der i fuldbyrdelsesstaten er indgivet en klage

i anledning heraf.

Advokatrådet

finder, at forslaget om, at klage skal ske til en domstol i

udstedelsesstaten, i en række tilfælde vil gøre det umuligt eller særdeles

vanskeligt og bekosteligt at udnytte klageadgangen. Advokatrådet finder, at

muligheden for at suspendere en udlevering af genstande mv. i 60 dag, hvis

der indgivet klage, er en helt utilstrækkelig beskyttelse af den, indgrebet rettes

imod.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen af beskikkede advokater

bemærker, at såfremt forslaget

gennemføres, bør der skabes mulighed for, at danske statsborgere kan få

beskikket en advokat i forbindelse med en klage til en anden medlemsstats

domstole.

Nærhedsprincippet

Formålet med forslaget er – ifølge Kommissionen – ved anvendelse af princippet

om gensidig anerkendelse at skabe et hurtigere og mere effektivt retligt

samarbejde i straffesager og erstatte den eksisterende ordning for gensidig

retshjælp i forhold til fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i

straffesager. Kommissionen har ikke i forslaget redegjort nærmere for forholdet

til nærhedsprincippet. Forslaget har som nævnt til formål at skabe et hurtigere og

mere effektivt retligt samarbejde i straffesager. Forslaget vurderes på denne

baggrund ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side har man fra starten været meget skeptisk over for Kommissionens

forslag, som dog på en række punkter er blevet forbedret.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er den 31. marts 2004 fremkommet med en foreløbig

udtalelse om forslaget.

I sin foreløbige udtalelse opfordrer Europa-Parlamentet bl.a. til, at der i

forslagets artikel 6 indføjes et krav om, at udstedelsesstaten i

bevissikringskendelsen skal godtgøre, at de ønskede genstande mv. er

nødvendige og proportionale og ifølge udstedelsesstatens lovgivning vil

kunne fremskaffes under lignende omstændigheder på udstedelsesstatens

område samt vil kunne antages som bevis i den retssag, de rekvireres til.

Europa-Parlamentet har endvidere foreslået, at der i artikel 9 indsættes et

krav om begrundelse for, at udstedelsesstaten ønsker supplerende

bevismateriale i tilknytning til den oprindelige bevissikringskendelse.

I forhold til artikel 10 om betingelser for anvendelse af personoplysninger

anbefaler Europa-Parlamentet, at der indføjes en bestemmelse om

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

registrerede personers ret til at påberåbe sig de rettigheder om

databeskyttelse, som måtte være hjemlet i enten udstedelsesstatens eller

fuldbyrdelsesstatens nationale lovgivning.

Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at der indsættes en række yderligere

afslagsgrunde i forslagets artikel 15, idet Parlamentet finder, at anerkendelse

og fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse skal afslås, hvis udstedelsesstaten

har anmodet en anden medlemsstat om at foretage retsforfølgning, hvis den

pågældende lovovertrædelse er omfattet af amnesti i fuldbyrdelsesstaten, og

denne stat har kompetence til at forfølge sagen, hvis den person, der er

omfattet af kendelsen er under den kriminelle lavalder i fuldbyrdelsesstaten,

hvis der er grund til at formode, at bevissikringskendelsen er udtryk for

forfølgelse på grund af den pågældende persons køn, race, religion, etniske

baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle

orientering, hvis fuldbyrdelsen vil strid mod fuldbyrdelsesstatens

forfatningsmæssige regler om retfærdig rettergang, beskyttelse af privatlivets

fred og personoplysninger samt foreningsfrihed, ytringsfrihed og

pressefrihed, og hvis der er væsentlige grunde til at formode, at fuldbyrdelsen

vil undergrave respekten for grundlæggende rettigheder og retsprincipper, jf.

TEU artikel 6.

Endelig opfordrer Europa-Parlamentet til, at der aflægges rapport om

anvendelse af rammeafgørelsen, navnlig med fokus på anvendelsen af

retssikkerhedsgarantier, at EU-medlemsstaterne bestræber sig på, inden

rammeafgørelsen om bevissikringskendelser træder i kraft, at nå til enighed

om en rammeafgørelse om retssikkerhedsgarantier for sagsøgte, og at

medlemsstaterne meddeler Rådets Generalsekretariat, hvilke nationale

organer

der

udpeget

som

udstedelsesmyndighed

fuldbyrdelsesmyndighed.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den

27. september 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Kommissionens forslag og et grundnotat om forslaget er oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 19. juli 2004 og til Folketingets Retsudvalg

den 15. juli 2004.

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.- 3. juni 2005.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Aftale mellem EU og Norge og Island om

udlevering

Nyt notat.

Resumé

På baggrund Rådets beslutninger af 10. juli 2001 og 19. december 2002 om

på grundlag af artikel 38, jf. artikel 24 i TEU, at bemyndige formandskabet til

at indlede forhandlinger med Norge og Island om indgåelse af en

udleveringsaftale, herunder om anvendelsen af den europæiske arrestordre, er

der udarbejdet et udkast til aftale mellem på den ene side Den Europæiske

Union og på den anden side Norge og Island om en udleveringsprocedure.

Det forventes, at udkastet til udleveringsaftale vil blive forelagt på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 med henblik på at opnå

politisk enighed om aftaleudkastet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet. Sagen har lovgivningsmæssige konsekvenser, men

vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til sagen. Fra dansk side kan man fuldt ud støtte, at EU indgår en

udleveringsaftale med Norge og Island.

1. Baggrund

Rådet vedtog den 10. marts 1995 på grundlag af den daværende artikel K.3 i

Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) en konvention om forenklet

udleveringsprocedure mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union

(1995-konventionen). Endvidere vedtog Rådet den 27. september 1996

ligeledes på grundlag af den daværende artikel K.3 i TEU en konvention om

udlevering mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (1996-

konventionen). Formålet med konventionerne er i forholdet mellem

medlemsstaterne at supplere og lette anvendelsen af bl.a. den europæiske

konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere med

tilhørende tillægsprotokoller og Schengen-konventionen.

Danmark ratificerede de to konventioner henholdsvis den 19. november

1996 og den 17. september 1997.

I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev

Schengen-reglerne integreret i Den Europæiske Union.

For at sikre Norges og Islands fortsatte deltagelse i Schengen-samarbejdet

efter integrationen i Den Europæiske Union har Rådet indgået en aftale med

disse lande om deres associering i gennemførelsen, anvendelsen og

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udviklingen af Schengen-reglerne. Aftalen er for Rådets vedkommende

godkendt ved Rådets afgørelse af 17. maj 1999.

Efter artikel 2, stk. 1, i associeringsaftalen gennemfører og anvender Norge

og Island de bestemmelser i Schengen-reglerne, der er opført i bilag A til

aftalen. Alle relevante bestemmelser i Schengen-konventionens kapitel 4

(artiklerne 59-66) om udlevering er indeholdt i dette bilag. Disse

bestemmelser har derfor fundet anvendelse i forhold til Norge og Island

siden den 25. marts 2001, hvor de nordiske lande indtrådte i det praktiske

Schengen-samarbejde.

I henhold til artikel 2, stk. 3, i associeringsaftalen accepterer, gennemfører og

anvender Norge og Island de retsakter og foranstaltninger, som EU har

vedtaget med henblik på at ændre og udbygge de i bilag A nævnte

bestemmelser, og som procedurerne i associeringsaftalen har været gældende

for.

Spørgsmålet om, hvorvidt en retsakt eller en foranstaltning vedtages med

henblik på at udbygge Schengen-reglerne, afgøres af EU-landene.

De to EU-udleveringskonventioner indeholder bestemmelser, der ændrer

eller udbygger bestemmelserne i Schengen-konventionens kapitel 4. Disse

konventioner blev imidlertid vedtaget af Rådet forud for associeringsaftalen.

Derfor kunne de procedurer, der senere er fastlagt i associeringsaftalen, ikke

anvendes i denne forbindelse.

Resultatet er, at Schengen-konventionens bestemmelser om udlevering finder

anvendelse i forhold til Norge og Island, hvorimod de bestemmelser i de to

EU-udleveringskonventioner, der udgør en udvikling af Schengen-

konventionens bestemmelser om udlevering, ikke finder anvendelse i forhold

til de to lande.

Det må antages, at alle bestemmelser i 1995-konventionen og en række

bestemmelser i 1996-konventionen udgør en videreudvikling af Schengen-

reglerne.

For så vidt angår de bestemmelser i de to udleveringskonventioner, der ikke

udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, besluttede Rådet den 10. juli

2001 på grundlag af artikel 38, jf. artikel 24 i TEU, at bemyndige

formandskabet til at indlede forhandlinger med Norge og Island om det

retlige samarbejde.

Formålet med forhandlingerne er at indgå aftale mellem Den Europæiske

Union på den ene side og Norge og Island på den anden side vedrørende

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Norges og Islands anvendelse af de bestemmelser i de to

udleveringskonventioner, der ikke udgør en videreudvikling af Schengen-

reglerne.

Bemyndigelsen til formandskabet blev ændret den 19. december 2002, hvor

Rådet vedtog, at forhandlingerne med Norge og Island også skal omfatte

spørgsmålet om anvendelsen af den europæiske arrestordre i relationerne

mellem medlemsstaterne og Norge og Island.

I henhold til dette forhandlingsmandat har formandskabet bistået af

Kommissionen haft en række møder med delegationer fra Norge og Island.

Det seneste møde fandt sted den 13. juni 2005.

Det forventes, at et udkast til aftale mellem på den ene side Den Europæiske

Union og på den anden side Norge og Island om en udleveringsprocedure

mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Norge og Island vil blive

forelagt for Rådet (retlig og indre anliggende) den 12. oktober 2005 henblik

på at opnå politisk enighed i sagen.

2. Indhold

Baggrunden for aftalen er et ønske om at forbedre det strafferetlige

samarbejde mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og

Norge. Aftalen bygger dels på 1996-konventionen, dels på Rådets

rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om

procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.

Udkastet til en aftale mellem på den ene side Den Europæiske Union og på

den anden side Norge og Island om en udleveringsprocedure mellem Den

Europæiske Unions medlemsstater og Norge og Island er opdelt i fire

kapitler:

kapitel 1 (artikel 1 - 11) om almindelige principper,

kapitel 2 (artikel 12 - 28) om overgivelsesproceduren,

kapitel 3 (artikel 29 – 33) om virkninger af overgivelsen og

kapitel 4 (artikel 34 – 41) vedrørende generelle bestemmelser.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 1:

Efter aftalens artikel 1, stk. 1, forpligter de kontraherende parter (EU’s

medlemsstater på den ene side og Norge og Island på den anden side) sig til i

overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen at forbedre overgivelsen af

mistænkte og domfældte mellem medlemsstaterne på den ene side og Norge og

Island på den anden side ved som minimumsnorm at anvende konventionen af

27. september 1996 om udlevering mellem medlemsstaterne i den Europæiske

Union.

De kontraherende parter forpligter sig til at basere udleveringsanmodningen på

en overgivelsesordning på grundlag af en arrestordre og i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne aftale, jf. artikel 1, stk. 2.

Aftalen indebærer efter artikel 1, stk. 3, ingen ændring af pligten til at respektere

de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de

er defineret i den europæiske menneskerettighedskonvention, eller hvis

fuldbyrdelsen foretages af en judiciel myndighed i en medlemsstat, principperne

i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.

Efter aftalens artikel 1, stk. 4, kan intet i aftalen fortolkes som et forbud mod at

nægte at overgive en person, der er omfattet en arrestordre, hvis der er objektive

grunde til at formode, at arrestordren er udstedt med det formål at retsforfølge

eller straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske

baggrund, nationalitet, sprog, politisk overbevisning eller seksuelle orientering

eller at den pågældendes situation kan blive skadet af en af disse grunde.

Artikel 2:

Artikel 2 indeholder definitionen af ”kontraherende parter” (Den Europæiske

Union, Norge og Island), ”medlemsstat” (en medlemsstat i Den Europæiske

Union), ”stat” (en medlemsstat, Norge eller Island), ”tredjeland” (enhver anden

stat som defineret i stk. 3), og ”arrestordre” (en afgørelse truffet af en stat for at

få en anden stat til at anholde og overgive en eftersøgt person med henblik på

strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden

frihedsberøvende foranstaltning).

Artikel 3:

Artikel 3 fastlægger anvendelsesområdet for aftalen. Efter denne bestemmelses

stk. 1 kan arrestordren udstedes med henblik på:

1) Strafforfølgning i straffesager, der medfører frihedsberøvelse eller en anden

frihedsberøvende foranstaltning og vedrører en lovovertrædelse, der efter

lovgivningen i den stat, der har udstedt arrestordren, kan medføre frihedsstraf

eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af mindst 12 måneders varighed.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) Straffuldbyrdelse af en endelig dom i en straffesag, hvorved den pågældende -

i den stat, der har udstedt arrestordren - er idømt frihedsstraf eller en anden

frihedsberøvende foranstaltning af mindst 6 måneders varighed. De

kontraherende parter kan dog i en erklæring tilkendegive, at en arrestordre

ligeledes kan udstedes, hvis den endelige dom er på mindst 4 måneders fængsel

eller anden frihedsberøvende foranstaltning.

Spørgsmålet om, hvorvidt den fuldbydende stat kan kræve, at den handling, for

hvilken en arrestordre er udstedt, ligeledes er strafbar i denne stat (kravet om

dobbelt strafbarhed), er reguleret i aftalens artikel 3, stk. 2.

Artikel 3, stk. 2, fastslår, jf. dog stk. 3 og 4, at udlevering er betinget af, at de

forhold, der ligger til grund for en arrestordre, udgør en lovovertrædelse efter

den fuldbyrdende stats lovgivning, uanset gerningsindholdet eller den retlige

beskrivelse. I disse tilfælde vil der således skulle gennemføres en kontrol af, om

forholdet også er strafbart i den stat, som skal gennemføre udleveringen.

Det følger af artikel 3, stk. 3, at en stat under ingen omstændigheder, jf. dog

artiklerne 4-8, må afslå en arrestordre, der er udstedt i forbindelse med en

adfærd, hvorved en person medvirker til, at en gruppe personer, som handler

med et fælles formål, begår en eller flere forbrydelser i forbindelse med

terrorisme som omhandlet i artikel 1 og 2 i den europæiske konvention om

bekæmpelse af terrorisme og artikel 1, 2, 3 og 4 i EU’s rammeafgørelse af 13.

juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme, ulovlig narkotikahandel og andre

former for organiseret kriminalitet eller andre voldshandlinger, der er rettet mod

en persons liv, fysiske integritet eller frihed, eller som medfører en kollektiv fare

for personer, når sådanne forbrydelser kan medføre en frihedsstraf eller anden

frihedsberøvende foranstaltning af en varighed på mindst 12 måneder, selvom

den pågældende person ikke deltager i selve udførelsen af den eller de

pågældende forbrydelser. En sådan medvirken skal være forsætlig og være

baseret på kendskab til gruppens formål og generelle kriminelle virksomhed

eller kendskab til, at gruppen har til hensigt at begå den eller de pågældende

forbrydelser.

Hvis arrestordren er udstedt for en handling, der er omfattet af stk. 3, og denne

lovovertrædelse kan medføre en frihedsstraf på mindst 1 år i den udstedende stat,

kan der således ikke stilles krav om dobbelt strafbarhed.

Efter artikel 3, stk. 4, kan de kontraherende parter afgive en erklæring om, at det

i stk. 2 omhandlede krav om dobbelt strafbarhed ikke anvendes på en række

nærmere angivne forbrydelser (positiv-listen).

Positiv-listen omfatter en række lovovertrædelser, herunder bl.a. terrorisme,

menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, ulovlig handel

med narkotika, ulovlig handel med våben, bestikkelse, svig, hvidvaskning,

falskmøntneri, deltagelse i en kriminel organisation, miljøkriminalitet,

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

manddrab, sabotage, pengeafpresning, røveri, bortførelse, racisme, tyveri og

forfalskning af betalingsmidler.

Er arrestordren omfattet af stk. 4 (positiv-listen), og har staterne ved erklæring

meddelt, at kravet om dobbelt strafbar ikke skal finde anvendelse for

lovovertrædelser omfattet af positiv-listen, og kan lovovertrædelsen medføre

frihedsstraf inden for en strafferamme på mindst 3 år i den udstedende stat, kan

der således ikke stilles krav om dobbelt strafbarhed.

Artikel 4:

Artikel 4 i aftalen indeholder tre obligatoriske afslagsgrunde, der, hvis en af

disse foreligger, bevirker, at staterne skal afslå gennemførelsen af en arrestordre

og dermed udlevering.

For det første skal den fuldbyrdende stat, jf. artikel 4, nr. 1, nægte udlevering,

hvis den lovovertrædelse, der ligger til grund for arrestordren, kan retsforfølges i

den fuldbyrdende stat, og der i denne stat er truffet beslutning om benådning

(amnesti).

For det andet skal udlevering, jf. artikel 4, nr. 2, afslås, hvis det, af de

oplysninger den fuldbyrdende stats relevante myndighed er i besiddelse af,

fremgår, at den person, der er omfattet af arrestordren, tidligere er blevet endelig

dømt i en anden stat for de samme handlinger, som ligger til grund for

arrestordren, og straffen – i tilfælde af domfældelse – er fuldbyrdet, er ved at

blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i

domslandet. Denne bestemmelse omhandler princippet om forbud mod dobbelt

strafforfølgning (»ne bis in idem«).

Endelig skal udlevering, jf. artikel 4, nr. 3, afslås, hvis den person, der er

omfattet af arrestordren, er under den kriminelle lavalder efter den fuldbyrdende

stats lovgivning.

Artikel 5:

Artikel 5 indeholder en række fakultative afslagsgrunde. Staterne har således

mulighed for at afslå at gennemføre en arrestordre og dermed udlevering, hvis en

eller flere af disse afslagsgrunde foreligger.

Udlevering kan for det første afslås i det tilfælde, hvor en arrestordre er udstedt

for en lovovertrædelse, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, og den lovovertrædelse,

der ligger til grund for arrestordren, ikke er strafbar efter lovgivningen i den

fuldbyrdende stat (kravet om dobbelt strafbarhed), jf. artikel 5, nr. 1.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dernæst kan udlevering afslås, hvis den person, der er genstand for en

arrestordre, allerede retsforfølges i den fuldbyrdende stat for de samme

lovovertrædelser, som ligger til grund for arrestordren, jf. artikel 5, nr. 2.

Herudover kan udlevering afslås, hvis den fuldbyrdende stat allerede har

besluttet ikke at indlede retsforfølgning eller at opgive retsforfølgning af den

lovovertrædelse, der ligger til grund for arrestordren, jf. artikel 5, nr. 3.

Udlevering kan endvidere afslås, hvis lovovertrædelsen eller adgangen til at

fuldbyrde en frihedsstraf er forældet i henhold til lovgivningen i den

fuldbyrdende stat, og denne stat har kompetence til at retsforfølge

lovovertrædelsen, jf. artikel 5, nr. 4.

Herudover kan udlevering afslås, hvis den fuldbyrdende stat er i besiddelse af

oplysninger om, at den person, der er omfattet af arrestordren, tidligere er blevet

endelig dømt i et tredjeland for den lovovertrædelse, der ligger til grund for

arrestordren, og straffen er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke

længere kan fuldbyrdes i domslandet, jf. artikel 5, nr. 5.

For så vidt angår statsborgere eller personer med bopæl i den fuldbyrdende stat

kan udlevering afslås, hvis arrestordren er udstedt med henblik på fuldbyrdelsen

af en straffedom, og den fuldbyrdende stat forpligter sig til selv at fuldbyrde

straffen, jf. artikel 5, nr. 6.

Endelig indeholder artikel 5, nr. 7, en mulighed for at afslå udlevering, hvis den

lovovertrædelse, der er omfattet af arrestordren, efter den fuldbyrdende stats

lovgivning helt eller delvis anses for at være begået på denne stats territorium.

Udlevering kan ligeledes nægtes, hvis lovovertrædelsen er begået uden for den

udstedende stats territorium, og den fuldbyrdende stats lovgivning ikke hjemler

adgang til retsforfølgning for tilsvarende lovovertrædelser, når de er begået uden

for denne stats territorium.

Artikel 6:

Artikel 6 indeholder undtagelsesbestemmelser vedrørende politiske forbrydelser.

Efter artikel 6, stk. 1, kan fuldbyrdelse af en arrestordre ikke afslås med den

begrundelse, at lovovertrædelsen af den fuldbyrdende stat kan anses for at være

en politisk lovovertrædelse, en lovovertrædelse, der har forbindelse med en

politisk lovovertrædelse, eller en lovovertrædelse, der udspringer af politiske

motiver.

De kontraherende parter kan dog i medfør af artikel 6, stk. 2, afgive en erklæring

om, at de kun vil anvende stk. 1 i forbindelse med:

a) de forbrydelser, der er omhandlet i artikel 1 og 2 i den europæiske

konvention om bekæmpelse af terrorisme,

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) forbrydelser, der kan karakteriseres som sammensværgelser m.v. i

henhold til artikel 3, nr. 1, litra a, og som har til formål at begå en eller

flere af de forbrydelser, der er nævnt i artikel 1 og 2 i den europæiske

konvention om bekæmpelse af terrorisme, og

c) artikel 1, 2, 3 og 4 i EU’s rammeafgørelse af 13. juni 2002 om

bekæmpelse af terrorisme.

Artikel 7:

I artikel 7 er der fastsat en række undtagelsesbestemmelser vedrørende

udlevering af egne statsborgere.

Efter artikel 7, stk. 1, kan fuldbyrdelse ikke afslås med den begrundelse, at en

person, der begæres udleveret, er statsborger i den fuldbyrdende stat. De

kontraherende stater kan dog afgive en erklæring om, at statsborgere ikke vil

blive overgivet, eller om at overgivelse kun tillades under visse nøje afgrænsede

omstændigheder, jf. artikel 7, stk. 3.

Udtrykket statsborger kan defineres af de enkelte kontraherende parter, jf. artikel

7, stk. 2.

Artikel 8:

Artikel 8 omfatter de garantier, som den udstedende stat skal give den

fuldbyrdende stat i visse særlige tilfælde.

Hvis arrestordren er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en udeblivelsesdom,

og domfældte ikke er blevet indkaldt personligt eller på anden måde er blevet

underrettet om tid og sted for domsforhandlingen, kan udlevering betinges af, at

den udstedende stat garanterer, at sagen kan genoptages, og at der kan

gennemføres en ny domsforhandling, hvor den tiltalte er til stede, jf. artikel 8, nr.

I de tilfælde, hvor arrestordren er udstedt for en lovovertrædelse, der kan straffes

med fængsel på livstid, kan udlevering betinges af, at det udstedende lands

lovgivning tillader, at der – enten på anmodning eller senest efter 20 år – kan ske

fornyet prøvelse af, om der er grundlag for at fortsætte fuldbyrdelsen af

dommen, jf. artikel 8, nr. 2.

Hvis arrestordren er udstedt med henblik på strafforfølgning af en person, der er

statsborger i den fuldbyrdende stat, kan udlevering betinges af, at den

pågældende kan tilbageføres til den pågældende stat med henblik på

fuldbyrdelsen af en eventuel straf, jf. artikel 8, nr. 3. Bestemmelsen skal ses i

sammenhæng med artikel 5, nr. 6, hvorefter udlevering af egne statsborgere eller

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personer med bopæl i den fuldbyrdende stat kan afslås, hvis arrestordren er

udstedt med henblik på fuldbyrdelsen af en straffedom, og den fuldbyrdende stat

forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen.

Artikel 9:

Efter artikel 9 skal staterne udpege de judicielle myndigheder, som er

kompetente til at udstede og fuldbyrde en arrestordre. Udpegningen af

kompetente nationale myndigheder sker i overensstemmelse med national ret.

Artikel 10:

I henhold til artikel 10 kan staterne udpege en eller flere centrale myndigheder til

at bistå de judicielle myndigheder. Staterne kan pålægge den centrale myndighed

at forestå modtagelse og fremsendelse af en europæisk arrestordre.

Artikel 11:

Artikel 11 fastlægger indholdet og formen af en arrestordre, og der er som bilag

til aftalen vedlagt det certifikat, der udgør arrestordren. En arrestordre skal

indeholde følgende oplysninger:

–

den eftersøgte persons identitet og nationalitet

angivelse af den judicielle myndighed i udstedelseslandet

angivelse af, hvorvidt arrestordren omfatter overgivelse med henblik på

strafforfølgning eller straffuldbyrdelse

lovovertrædelsens art og de relevante lovbestemmelser

en beskrivelse af sagens omstændigheder, herunder den eftersøgte

persons deltagelse i lovovertrædelsen

den idømte straf, hvis arrestordren er udstedt med henblik på

straffuldbyrdelse, eller den foreskrevne strafferamme, hvis arrestordren

er udstedt med henblik på strafforfølgning

eventuelle andre konsekvenser af lovovertrædelsen.

En række af de oplysninger, som en arrestordre skal indeholde, er identiske med

de oplysninger, der efter artikel 95 i Schengen-konventionen skal fremgå af en

efterlysning med henblik på optagelse i Schengen-informationssystemet.

Artikel 12:

Artikel 12 vedrører fremsendelse af en arrestordre.

Bestemmelsen indebærer, at i de tilfælde, hvor opholdsstedet for den person, der

er omfattet af en arrestordre, er kendt, kan de judicielle myndigheder i den

udstedende stat fremsende arrestordren direkte til de kompetente judicielle

myndigheder i den fuldbyrdende stat, jf. stk. 1.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I alle tilfælde, herunder når opholdsstedet er ukendt, kan den eftersøgte person

dog indberettes til Schengen-informationssystemet. Denne indberetning

foretages i overensstemmelse med artikel 95 i Schengen-konventionen, og

indberetningen har samme gyldighed som en arrestordre ledsaget af de

oplysninger, der er nævnt i artikel 11, stk. 1, jf.

artikel 12, stk. 2.

For tiden kan Schengen-informationssystemet imidlertid ikke indeholde alle de

oplysninger, der fremgår af artikel 11. Indberetningen vil dog i en

overgangsperiode have samme gyldighed som en arrestordre, således at

indberetningen betragtes som en efterlysning og en anmodning om anholdelse,

indtil den judicielle myndighed i den fuldbyrdende stat har modtaget den

originale arrestordre, jf. artikel 12, stk. 3.

Artikel 13:

Artikel 13 omhandler en række praktisk spørgsmål i forbindelse med

fremsendelsen af en arrestordre.

Artikel 14:

Efter artikel 14 skal en person, som anholdes af den fuldbyrdende stats

kompetente myndighed, underrettes om arrestordren og dens indhold. Endvidere

skal den pågældende orienteres om muligheden for at meddele samtykke til

udleveringen. Underretningen sker i overensstemmelse med national ret. Den

anholdte har ret til at lade sig bistå af en advokat og – om nødvendigt – en tolk i

overensstemmelse med national ret i den fuldbyrdende stat.

Artikel 15:

Artikel 15 indebærer, at den judicielle myndighed i den fuldbyrdende stat i

overensstemmelse med national ret skal afgøre, om den anholdte fortsat skal

være frihedsberøvet i forbindelse med undersøgelsen af, om en arrestordre skal

imødekommes. Den anholdte kan på et hvilket som helst tidspunkt løslades

midlertidigt i overensstemmelse med national ret, dog under forudsætning af, at

den kompetente myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,

at den pågældende ikke flygter.

Det er grundtanken i aftalen, at den fuldbyrdende stat på grundlag af de

oplysninger, der fremgår af en arrestordre, skal kunne træffe afgørelse om

anholdelse, varetægtsfængsling og udlevering af den eftersøgte person. Den

fuldbyrdende stat vil således normalt ikke have behov for andre oplysninger fra

den udstedende stat end de oplysninger, der følger af en arrestordre.

Artikel 16:

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis den anholdte meddeler samtykke til udleveringen, herunder eventuelt et

udtrykkeligt afkald på anvendelsen af den såkaldte specialitetsregel i artikel 30,

stk. 2, skal dette samtykke efter artikel 16 meddeles den judicielle myndighed i

overensstemmelse med national ret. Samtykket kan i princippet ikke

tilbagekaldes, men staterne kan dog fastsætte, at samtykke kan tilbagekaldes i

henhold til national ret.

Artikel 17:

Hvis den anholdte ikke meddeler samtykke til udleveringen, skal den

pågældende ifølge artikel 17 have lejlighed til at udtale sig om arrestordren.

Artikel 18:

Efter artikel 18 afgør den judicielle myndighed i den fuldbyrdende stat inden for

de frister og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, om der er grundlag for

udlevering. Den judicielle myndighed kan anmode om yderligere oplysninger fra

den udstedende stat, og den kan fastsætte en tidsfrist for fremsendelse af disse

supplerende oplysninger.

Artikel 19:

Artikel 19 vedrører de situationer, hvor der foreligger konkurrerende

anmodninger.

Hvis flere stater har udstedt en europæisk arrestordre eller en arrestordre i

forhold til den samme person, skal de judicielle myndigheder i den fuldbyrdende

stat afgøre, hvilken anmodning der skal imødekommes. Afgørelsen skal træffes

under hensyntagen til alle de foreliggende oplysninger, herunder

lovovertrædelsernes grovhed, gerningsstederne samt tidspunktet for udstedelsen

af arrestordrerne, jf. artikel 19, stk. 1.

Hvis der foreligger en arrestordre og tillige en anmodning om udlevering fra et

tredjeland, skal den fuldbyrdende stat træffe afgørelse om, hvilken anmodning

der skal imødekommes under hensyn til samtlige foreliggende omstændigheder,

herunder de omstændigheder der følger af den relevante konvention eller

udleveringsaftale, jf. artikel 19, stk. 3.

Aftalen berører ifølge bestemmelsen ikke staternes forpligtelser i henhold til

statutten for Den Internationale Straffedomstol.

Artikel 20:

Artikel 20 fastsætter, at en arrestordre skal behandles og fuldbyrdes som en

hastesag, og opstiller i øvrigt visse frister for sagsbehandlingen.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen indebærer, at den endelige afgørelse om udlevering bør træffes

senest 10 dage efter, at den anholdte har meddelt samtykke til udleveringen, jf.

artikel 20, stk. 2. I andre tilfælde bør afgørelsen træffes senest 60 dage efter

anholdelsen af den pågældende, jf. artikel 20, stk. 3.

Fristerne nævnt i stk. 2 og 3, kan dog i særlige tilfælde forlænges med 30 dage,

jf. artikel 20, stk. 4.

Den fuldbyrdende stat skal sikre, at den pågældende forbliver i denne stat, indtil

der er truffet en endelig afgørelse, jf. artikel 20, stk. 5.

Artikel 21

Artikel 21 indebærer, at i de tilfælde, hvor en arrestordre er udstedt med henblik

på strafforfølgning, skal den fuldbyrdende stats judicielle myndigheder efter

anmodning enten meddele samtykke til, at der gennemføres afhøring af den

eftersøgte person, eller at den eftersøgte person midlertidigt overføres til den

udstedende stat.

Artikel 22:

Efter artikel 22 skal den eftersøgte afhøres af en judiciel myndighed bistået af

enhver anden person, der er udpeget i henhold til lovgivningen i den stat, hvor

den udstedende myndighed er hjemmehørende. Den eftersøgte afhøres i

overensstemmelse med lovgivningen i den fuldbyrdende stat og på de

betingelser, der er aftalt mellem den udstedende judicielle myndighed og den

fuldbyrdende judicielle myndighed.

Artikel 23:

Hvis den person, der ønskes overgivet, f.eks. nyder immunitet i den

fuldbyrdende stat, løber fristen for afgørelse af udleveringsspørgsmålet efter

artikel 20 først fra det tidspunkt, hvor den judicielle myndighed i den

fuldbyrdende stat er blevet underrettet om, at immuniteten i givet fald er

ophævet, jf. artikel 23.

Artikel 24:

Artikel 24 fastlægger, at aftalen ikke påvirker de forpligtelser, som staterne har

over for en tredjestat, når en person er udleveret fra en sådan tredjestat. Staterne

skal således respektere eventuelle forbud mod videreudlevering, herunder til en

anden stat.

Artikel 25:

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 25 skal den judicielle myndighed i den fuldbyrdende stat straks

meddele den udstedende stat, om arrestordren vil blive imødekommet, og

dermed om udlevering kan finde sted.

Artikel 26:

Efter artikel 26, stk. 1, udleveres den eftersøgte person hurtigst muligt efter

aftale mellem de berørte stater. Udleveringen skal dog finde sted senest 10 dage

efter, at der er truffet endelig afgørelse fuldbyrdelse af arrestordren, jf. artikel

26, stk. 2.

Hvis det på grund af omstændigheder, som ikke kan tilskrives nogen af staterne,

viser sig umuligt at overgive den eftersøgte inden for den i stk. 2 fastsatte frist,

skal den fuldbyrdende judicielle myndighed og den udstedende judicielle

myndighed straks aftale en ny dato for overgivelse. I så fald skal overgivelsen

finde sted senest 10 dage efter den nye aftalte dato, jf. artikel 26, stk. 3.

Udleveringen kan midlertidigt udsættes, hvis den anholdtes alder, helbred eller

andre humanitære grunde taler herfor. Hvis udleveringen ikke kan finde sted

inden den angivne frist, løslades den pågældende, jf. artikel 26, stk. 5.

Artikel 27:

I medfør af artikel 27, stk. 1, kan den judicielle myndighed i den fuldbyrdende

stat – efter at have truffet afgørelse om udlevering – beslutte, at udleveringen

udsættes med henblik på, at den pågældende retsforfølges eller fuldbyrder en

straf i denne stat.

I stedet for at udsætte overgivelsen kan den fuldbyrdende judicielle myndighed

midlertidigt overgive den eftersøgte til den udstedende stat på betingelser, der

aftales mellem den fuldbyrdende judicielle myndighed og den udstedende

judicielle myndighed, jf. artikel 27, stk. 2.

Artikel 28:

Efter artikel 28, stk. 1, skal staterne tillade transit gennem deres områder af en

eftersøgt person, der skal udleveres fra en stat til en anden stat eller fra en

tredjestat til en stat, hvis de bl.a. har modtaget oplysning om identiteten på den

pågældende person, statsborgerskab og lovovertrædelsens karakter.

Der er efter artikel 28, stk. 2, mulighed for at afslå en anmodning om transit for

en statsborger eller en person bosat i transitstaten eller betinge transitten, jf.

artikel 7, stk. 3.

Artikel 29:

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til artikel 29 skal den udstedende stat fratrække enhver

frihedsberøvelse, herunder frihedsberøvelsen i den fuldbyrdende stat, i den

samlede straf.

Artikel 30:

Artikel 30 omhandler den såkaldte specialitetsregel.

Staterne kan meddele hinanden, at en person, der er blevet udleveret fra denne

stat på grundlag af en arrestordre, i den udstedende stat kan retsforfølges,

dømmes og tilbageholdes for andre lovovertrædelser end den lovovertrædelse,

for hvilken arrestordren var udstedt, medmindre den judicielle myndighed i den

fuldbyrdende stat i særlige tilfælde anfører andet i sin beslutning, jf. artikel 30,

stk. 1.

Hvis en stat ikke har afgivet en sådan erklæring overfor den kontraherende stat,

finder de gældende specialitetsregler fortsat anvendelse. Dette indebærer, at en

person, der er udleveret, som hovedregel ikke kan retsforfølges, dømmes eller

tilbageholdes for andre lovovertrædelser begået forud for udleveringen, jf.

artikel 30, stk. 2.

Det følger af artikel 30, stk. 3, at artikel 30, stk. 2, ikke finder anvendelse i

følgende tilfælde:

a) hvis den pågældende efter at have haft mulighed for at forlade den stat,

han er overgivet til, har undladt at gøre dette inden for 45 dage efter den

endelige løsladelse eller er vendt tilbage til denne stats territorium efter at

have forladt det;

b) hvis lovovertrædelsen ikke kan straffes med frihedsberøvelse;

c) hvis retsforfølgningen ikke medfører anvendelse af en foranstaltning, der

begrænser den pågældendes personlige frihed;

d) hvis den pågældende vil blive pålagt en straf eller en foranstaltning, der

ikke indebærer frihedsberøvelse, herunder bødestraf eller en anden

foranstaltning, der måtte træde i stedet for bøde, også selvom denne straf

eller foranstaltning begrænser den pågældendes personlige frihed;

e) hvis den pågældende har givet sit samtykke til overgivelse, eventuelt

samtidig med at han giver afkald på anvendelse af specialitetsreglen i

henhold til artikel 16;

f) hvis den pågældende efter overgivelsen udtrykkeligt giver afkald på

anvendelsen af specialitetsreglen for så vidt angår specifikke

lovovertrædelser, der er begået inden overgivelsen;

g) hvis den fuldbyrdende judicielle myndighed, der har overgivet den

pågældende, giver sit samtykke i henhold til stk. 4.

Artikel 30, stk. 4, omhandler proceduren for afgivelse af samtykke fra den

judicielle fuldbyrdende myndighed.

Artikel 31:

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 31, stk. 1, kan de kontraherende parter i en erklæring meddele, at

den person, der udleveres, kan videreudleveres til en anden stat, medmindre den

judicielle myndighed i det land, der har udleveret den pågældende, i særlige

tilfælde anfører andet. Hvis en sådan erklæring ikke afgives, kan

videreudlevering som udgangspunkt ikke finde sted.

Der gælder dog visse undtagelser, jf. artikel 31, stk. 2 og 3, herunder hvis den

person, der er udleveret, har meddelt samtykke til videreudlevering, eller hvis

det land, der har udleveret den pågældende, har meddelt samtykke til

videreudlevering.

En person, der er overgivet i henhold til en arrestordre, må dog ikke udleveres til

et tredjeland uden samtykke fra den kompetente myndighed i den stat, der har

overgivet den pågældende, jf. artikel 31, stk. 4.

Artikel 32:

Artikel 32 indeholder regler om overgivelse af genstande i forbindelse med

udlevering. Bestemmelsen fastslår, at den fuldbyrdende stat i overensstemmelse

med national ret skal beslaglægge og overlevere genstande, der er påkrævet som

bevismateriale, eller som den eftersøgte har erhvervet som resultat af

lovovertrædelsen.

Artikel 33:

Det følger af artikel 33, at den fuldbyrdende stat afholder de udgifter på sit

territorium, der følger af fuldbyrdelsen af arrestordren, mens andre udgifter

afholdes af den udstedende stat.

Artikel 34:

Artikel 34 vedrører forholdet til andre juridiske instrumenter.

Da aftalens regler skal erstatte de gældende regler om udlevering af

lovovertrædere mellem staterne, indebærer aftalen efter artikel 34, stk. 1, at

bestemmelserne i aftalen ved ikrafttrædelsen træder i stedet for de gældende

konventioner om udlevering mellem staterne, uden at dette berører disse

bestemmelsers anvendelse mellem staterne og tredjelande.

Derimod berører aftalen ikke anvendelsen af forenklede procedurer eller

betingelser, der følger af bilaterale eller multilaterale aftaler, eller som er aftalt

mellem staterne på grundlag af ensartet eller gensidig lovgivning, i det omfang

de er gældende ved aftalens ikrafttræden, og i det omfang de er mere

vidtrækkende end aftalen, jf. artikel 34, stk. 2.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Staterne kan endvidere indgå bilaterale eller multilaterale aftaler efter aftalens

ikrafttræden, hvis sådanne aftaler er mere vidtrækkende end aftalens forskrifter

og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne for overgivelse af

personer, der er omfattet af en arrestordre, navnlig ved at fastsætte kortere frister

end dem, der er fastsat i artikel 20, men sådanne aftalerne må ikke påvirke

forbindelserne med de stater, der ikke er parter i dem, jf. artikel 34, stk. 3.

De kontraherende parter skal inden tre måneder efter aftalens ikrafttræden

meddele hinanden, hvilke gældende aftaler og ordninger de fortsat ønsker at

anvende. Ligeledes skal parterne give hinanden meddelelse om nye aftaler og

ordninger senest tre måneder efter deres undertegnelse, jf. artikel 34, stk. 4.

Artikel 35:

Artikel 35, stk. 1, indebærer, at de gældende konventioner m.v. om udlevering

fortsat finder anvendelse på anmodninger, der er fremsat inden aftalens

ikrafttræden. Anmodninger, der modtages efter dette tidspunkt, behandles efter

reglerne i aftalen.

Staterne kan dog fremsætte en erklæring om, at anmodninger, der vedrører

handlinger begået før en af staten nærmere angivet dato, dog senest

ikrafttrædelsesdatoen, vil blive behandlet i overensstemmelse med de gældende

udleveringsregler, jf. artikel 35, stk. 2.

Artikel 36:

Artikel 36 vedrører den territoriale anvendelse af aftalen.

Artikel 37:

Det følger af artikel 37, at eventuelle tvister mellem de kontraherende parter

vedrørende fortolkningen af aftalen kan forelægges på et møde mellem

repræsentanter for regeringerne for Den Europæiske Unions medlemsstater og

for Island og Norge med henblik på bilæggelse inden seks måneder.

Artikel 37a:

Med henblik på at virkeliggøre målet om at nå frem til en så ensartet anvendelse

og fortolkning af denne aftale som muligt følger de kontraherende parter løbende

udviklingen i den retspraksis, der fastlægges af De Europæiske Fællesskabers

Domstol, samt udviklingen i retspraksis ved de kompetente domstole i Island og

Norge vedrørende disse bestemmelser og lignende overgivelsesaftaler, jf. artikel

37a.

Artikel 38:

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 38 skal de kontraherende parter give hinanden meddelelse om

afslutningen af de procedurer, der er nødvendige for, at de kan give deres

samtykke til at være bundet af denne aftale.

Når Den Europæiske Union afgiver en sådan erklæring, angiver den for hvilke af

dens medlemsstater erklæringer skal gælde.

Aftalen træder i kraft den første dag i den tredje måned efter den dato, på

hvilken generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union har sikret sig, at

alle formelle krav er opfyldt for så vidt angår det samtykke til at være bundet af

denne aftale, der er givet af parterne eller på deres vegne.

Artikel 39 - 41:

Artikel 39-41 vedrører tiltrædelse af nye medlemsstater i den Europæiske Union,

fælles fornyet vurdering af aftalen, muligheden for at bringe aftalen til ophør

m.v.

3. Gældende ret

3.1.

Udlevering mellem de nordiske lande er i dag reguleret i lov nr. 27 af 3.

februar 1960 om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og

Sverige (nordisk udleveringslov) med de ændringer, der følger af lov nr. 251

af 12. juni 1975, § 5 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, § 6 i lov nr. 378 af 6. juni

2002 og § 2 i lov nr. 433 af 10. juni 2003.

Efter § 1, stk. 1, i den nordiske udleveringslov kan den, der i Finland, Island,

Norge, Sverige og Danmark er sigtet, tiltalt eller dømt for en strafbar

handling, og som opholder sig i et af de nordiske lande, udleveres til

strafforfølgning og straffuldbyrdelse. Loven omfatter dog ikke udlevering fra

Danmark til Finland og Sverige, i det omfang de særlige regler om udlevering

mellem stater i Den Europæiske Union, jf. bekendtgørelse nr. 833 af 25.

august 2005 af lov om udlevering af lovovertrædere, er mere vidtgående end

reglerne i den nordiske udleveringslov.

Det følger af § 2 i den nordiske udleveringslov, at udlevering af egne

statsborgere kun kan ske, såfremt den pågældende i de sidste 2 år forud for

den strafbare handling har haft bopæl i det land, hvortil udlevering ønskes,

eller hvis handlingen eller en tilsvarende handling efter national ret i det

fuldbyrdende land kan medføre højere straf end fængsel i 4 år.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i den nordiske udleveringslov, at udlevering til

strafforfølgning kun kan finde sted for handlinger, der efter lovgivningen i

det begærende land, kan medføre højere straf end bøde. Udlevering til

straffuldbyrdelse kan kun ske, hvis dommen lyder på fængselsstraf eller

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anbringelse i en anstalt, eller der med hjemmel i dommen er truffet

bestemmelse om sådan anbringelse, jf. § 3, stk. 2.

Udlevering for en handling, der udgør en politisk lovovertrædelse, kan kun

ske, såfremt en tilsvarende handling er strafbar som politisk lovovertrædelse

efter dansk ret og den, der begæres udleveret, ikke er dansk statsborger, jf. §

Herudover kan udlevering efter den nordiske udleveringslovs § 5 ikke ske,

når den, der begæres udleveret, i det fuldbyrdende land er dømt eller

frifundet for den lovovertrædelse, der er omfattet af udleveringsbegæringen.

Hvis tiltale er frafaldet, kan udlevering kun finde sted, hvis de i

retsplejelovens fastsatte betingelser for omgørelse af bestemmelsen om

tiltalefrafald er opfyldt.

§ 6 i den nordiske udleveringslov beskriver på hvilke vilkår en udlevering kan

finde sted. Heraf fremgår det bl.a., at det kræver justitsministerens tilladelse,

hvis den udleverede skal videre udleveres til en tredjestat for nogen før

udleveringen begået strafbare handling, jf. stk. 1, nr. 1, og hvis den

udleverede skal drages til ansvar for nogen før udleveringen begået strafbare

handling, for hvilken tiltale er frafaldet her i landet, jf. stk. 1, nr. 3.

Derudover må den udleverede ikke drages til ansvar for nogen før

udleveringen begået strafbare handling, for hvilken han her i landet er dømt

eller frifundet, jf. stk. 1, nr. 2.

Det fremgår endvidere, at den udleverede, hvis han er dansk statsborger, ikke

kan drages til ansvar for nogen anden før udleveringen begået strafbare

handling end den, han er udleveret for, medmindre a) justitsministeren

tillader det, b) han selv i et retsmøde meddeler samtykke dertil, c) han, uanset

at han i en måned uhindret har kunnet forlade det land, til hvilket han er

udleveret, har undladt dette, eller d) han efter at have forladt landet frivilligt

er vendt tilbage, jf. stk. 1, nr. 4.

Endelig fremgår det, at den udleverede kun under betingelserne i nr. 4, litra

a)-d) må drages til ansvar for nogen før udleveringen begået handling, der

udgør en politisk lovovertrædelse, for hvilken han ikke er udleveret, såfremt

han ikke er dansk statsborger, jf. stk. 1, nr. 5.

Begæring om udlevering kan fremsættes af politi eller anklagemyndighed i det

land, hvortil udlevering ønskes. Anmodningen fremsendes til rigsadvokaten,

statsadvokaten, eller politimesteren (i København politidirektøren), jf. § 8,

stk. 1.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Begæringen skal indeholde oplysning om tid og sted for den strafbare

handling, dennes beskaffenhed, de anvendelige straffebestemmelser,

nationalitet og om muligt opholdssted for den, der begæres udleveret, samt

andre oplysninger, der er nødvendige til at fastslå hans identitet, jf. § 8, stk. 2.

Såfremt den, der ønskes udleveret til strafforfølgning ikke i et retsmøde

meddeler samtykke til udleveringen eller erkender sig skyldig i det forhold,

for hvilket udleveringen begæres, skal der som grundlag for begæringen

foreligge en af en domstol truffet beslutning, hvoraf fremgår, at domstolen

har fundet rimelig grund til mistanke om, at han har begået den strafbare

handling, jf. § 8, stk. 3.

Efter modtagelsen af en begæring om udlevering iværksætter politiet uden

ophold den nødvendige undersøgelse, jf. § 9.

Den, som begæres udleveret, kan forlange rettens prøvelse af, om

betingelserne for udlevering er opfyldt. Politiet skal gøre ham bekendt med

adgangen til domstolsprøvelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse og

kære til landsretten kan kun ske inden for en frist af 3 dage. Er der fremsat

krav om domstolsprøvelse, kan udlevering ikke ske, før beslutningen er

fundet lovlig ved endelig retskendelse, jf. § 10.

I forbindelse med undersøgelsen af anmodningen kan retsplejelovens regler i

kapitel 69 om anholdelse, kapitel 70 om varetægtsfængsling, kapitel 72 om

legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74 om beslaglæggelse og

edition samt kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt anvendes i samme

omfang som i sager vedrørende lovovertrædelser af tilsvarende art, der

forfølges her i landet, jf. § 11.

I sager om udlevering finder de i retsplejelovens kapitel 66 indeholdte regler

om beskikkelse og valg af forsvarer tilsvarende anvendelse. Offentlig

forsvarer skal dog altid beskikkes, når den, der begæres udleveret, fremsætter

ønske herom, jf. § 12.

Hvis den, der begæres udleveret, i et retsmøde meddeler samtykke til

udleveringen og det findes utvivlsomt, at betingelserne for udlevering er

opfyldt, kan udleveringen i almindelighed iværksættes af politiet. I øvrigt

forelægges spørgsmålet om, hvorvidt udlevering skal finde sted, for

Justitsministeriet, jf. § 13.

Derudover følger det af § 14, at når der er truffet bestemmelse om

udlevering, kan der med henblik på at sikre udleveringens gennemførelse

anvendes de retsmidler, der er indeholdt i retsplejelovens kapitel 69 om

anholdelse og kapitel 70 om varetægtsfængsling, såfremt den handling, for

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvilken udlevering er begæret, efter dansk ret kunne medføre højere straf end

bøde eller fængsel i 4 måneder. Den pågældende vil dog altid kunne

undergives anholdelse i indtil 24 timer.

Efter § 15 kan det i forbindelse med en beslutning om udlevering

bestemmes, at genstande, som er beslaglagt eller taget i forvaring under

sagen, med forbehold af tredjemands eventuelle rettigheder, skal overgives til

den myndighed, som har begæret udlevering.

Det følger af § 16, at hvis en person er efterlyst af myndighederne i et af de

nordiske lande for en strafbar handling, som kan begrunde udlevering efter

denne lov, kan de retsmidler, der omtales i retsplejelovens kapitel 69 om

anholdelse, kapitel 70 om varetægtsfængsling, kapitel 72 om legemsindgreb,

kapitel 73 om ransagning, kapitel 74 om beslaglæggelse og edition samt

kapitel 75 a om andre efterforskningskridt, anvendes i overensstemmelse

med reglerne i § 11. Det samme gælder, hvis myndighederne tilkendegiver, at

de agter at fremsætte begæring om udlevering for en sådan handling. En

fængsling iværksat efter stk. 1, skal dog ophæves, såfremt begæring om

udlevering ikke er modtaget inden for en frist af 2 uger.

Efter § 17 kan tilladelse efter § 6 kun meddeles, såfremt udlevering for den

pågældende handling kunne have fundet sted til vedkommende land.

Personer, som udleveres fra et af de § 1 nævnte lande til et andet nordisk

land, kan efter § 18 uden særlig tilladelse føres over dansk territorium.

3.2.

De nordiske lande er på nuværende tidspunkt ved at færdiggøre en ny

konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande

(Nordisk arrestordre).

Baggrunden for konventionen er, at de nordiske ministre på

justitsministermødet på Svalbard i juni 2002 besluttede, at den gældende

udleveringsordning mellem de nordiske lande skulle revideres og udvides

med fuld respekt af grundlæggende retsprincipper og i overensstemmelse

med de internationale forpligtelser bl.a. i forhold til EU, herunder specielt

Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og

om procedurerne for overgivelse mellem staterne (den europæiske

arrestordre).

På det nordiske justitsministermøde i Skagen den 20.-22. juni 2005 blev der

opnået politisk enighed om udkastet til en ny konvention om overgivelse for

strafbare forhold mellem de nordiske lande.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nordisk Embedsmandskomité for lovgivningsspørgsmål (EK-Lov/NÄL)

blev i den forbindelse pålagt at færdiggøre udkastet til konventionen, således

at konventionen kan undertegnes af de nordiske justitsministre inden

udgangen af 2005 med henblik på, at konventionen kan træde i kraft mellem

de nordiske lande senest i 2007.

Den nordiske konvention vil være opbygget som rammeafgørelsen om den

europæiske arrestordre og vil fastlægge, i hvilke tilfælde de nordiske lande vil

være forpligtede til at overgive en lovovertræder til et andet nordisk land, og i

hvilke tilfælde landene kan eller skal afslå overgivelse af en lovovertræder.

Konventionen vil medføre en række udvidelser i pligten til overgivelse i

forhold til såvel den gældende nordiske udleveringslov som i forhold til

rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

I relation til den gældende nordiske ordning, der er en ”kan-ordning”(dvs. at

udlevering kan finde sted), vil den nordiske konvention indebære, at der som

udgangspunkt skal ske overgivelse i medfør af en nordisk arrestordre.

Konventionen vil på den baggrund indeholde en række afslagsgrunde,

hvorefter det fuldbyrdende land enten skal eller kan afslå overførslen.

I forhold til den gældende nordiske udleveringslov, vil konventionen bl.a.

indebære, at kravet om dobbelt strafbarhed afskaffes, at der i forbindelse

med overgivelse for strafbare forhold ikke skelnes mellem egne statsborgere

og udlændinge, og at overgivelse ikke vil kunne nægtes med henvisning til, at

der er tale om en politisk forbrydelse.

Derudover vil konventionen ikke indeholde et strafferammekrav. En nordisk

arrestordre vil således kunne udstedes for forhold, der efter det udstedende

lands lovgivning kan straffes med frihedsstraf eller en anden

frihedsberøvende foranstaltning.

Endelig vil en person, der ifølge en nordisk arrestordre er overgivet til

strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, i et videre omfang kunne drages til

ansvar for andre inden overgivelsen begåede lovovertrædelser end den, for

hvilken den pågældende er overgivet.

Anvendelsesområdet for konventionen vil dog blive begrænset i relation til

Island på den ene side og de øvrige nordiske lande på den anden side for så

vidt angår de bestemmelser, der vedrører politiske forbrydelser og egne

statsborgere.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.

Udkastet til udleveringsaftale mellem på den ene side Den Europæiske

Union og på den anden side Norge og Island vil – set i forhold til den

nugældende ordning på området – have lovgivningsmæssige konsekvenser på

en række punkter, herunder navnlig med hensyn til kravet om dobbelt

strafbarhed, forbudet mod at behandle egne statsborgere og udlændinge

forskelligt og politiske lovovertrædelser.

Som det er fremgået ovenfor under punkt pkt. 3.1., stilles der i den

nordiske udleveringslov i dag krav om dobbelt strafbarhed ved såvel

udlevering af egne statsborgere som udlændinge.

Efter udkastet til udleveringsaftale mellem EU og Norge og Island (artikel 3,

stk. 2) vil kravet om dobbelt strafbarhed på en række områder skulle fraviges.

I relation til udlevering af egne statsborgere fremgår det i dag af den

nordiske udleveringslov, at egne statsborgere kun kan udleveres, såfremt den

pågældende i de sidste 2 år forud for den strafbare handling har haft bopæl i

det land, hvortil udlevering ønskes, eller hvis den strafbare handling efter

dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 4 år.

Med udkastet til udleveringsaftale mellem EU og Norge og Island (artikel 7)

lægges der op til, at udlevering ikke kan afslås med den begrundelse, at den

person, der begæres udleveret, er statsborger i den fuldbyrdende stat. De

kontraherende parter kan dog afgive en erklæring om, at statsborgere ikke vil

blive overgivet, eller om at overgivelse kun kan tillades under visse

afgrænsede omstændigheder.

For så vidt angår politiske forbrydelser skelnes der i dag i den nordiske

udleveringslov mellem udlevering af egne statsborger og udlændinge.

Udlevering af egne statsborgere for en handling, der udgør en politisk

lovovertrædelse, kan kun ske, såfremt en tilsvarende handling er strafbar som

en politisk lovovertrædelse efter lovgivningen i det fuldbyrdende land.

Efter udkastet til udleveringsaftale mellem EU og Norge og Island (artikel 6),

kan fuldbyrdelse ikke afslås med den begrundelse, at lovovertrædelsen af den

fuldbyrdende stat anses for at være en politisk lovovertrædelse. De

kontraherende parter kan dog afgive en erklæring om, at de kun vil anvende

denne bestemmelse i forbindelse med forbrydelser der er omhandlet i

terrorismekonventionen m.v.

Udkastet til udleveringsaftale mellem EU og Norge og Island vil herudover

også på andre punkter nødvendiggøre ændringer i de gældende regler på

udleveringsområdet.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som anført under pkt. 3.2., forventer de nordiske lande inden udgangen af

2005 at kunne undertegne en nordisk konvention om overgivelse for

strafbare forhold mellem de nordiske lande. Denne konvention vil på en

række områder, herunder de ovenfor nævnte områder, gå videre end udkastet

til udleveringsaftale mellem EU og Norge og Island.

Det er Justitsministeriets vurdering, at de ændringer i den nordiske

udleveringslov, som EU-aftaleudkastet vil kræve, vil kunne rummes indenfor de

ændringer, der følger af den nye konvention om overgivelse for strafbare forhold

mellem de nordiske lande (Nordisk Arrestordre).

4.2.

Udkastet til udleveringsaftale mellem EU og Norge og Island vurderes ikke

at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen skønnes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man fuldt ud støtte, at EU indgår en udleveringsaftale

med Norge og Island.

9. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 27. september 2005.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forhandlingsmandaterne for Kommissionens og formandskabets

forhandlinger med Norge og Island om indgåelse af aftaler vedrørende det

retlige samarbejde, herunder anvendelsen af den europæiske arrestordre, blev

forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud

for rådsmøderne den 10. juli 2001 og den 19. december 2002.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen

af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes

retshåndhævende myndigheder, navnlig med hensyn til alvorlige

lovovertrædelser, herunder terrorhandlinger

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Sverige har den 4. juni 2004 fremsat forslag til en rammeafgørelse om

forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, navnlig med hensyn til

alvorlige lovovertrædelser, herunder terrorhandlinger. Det forventes, at

formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober

2005 vil lægge op til en drøftelse af spørgsmålet om, hvilke oplysninger og

efterretninger, der skal omfattes af rammeafgørelsen, samt spørgsmålet om,

hvorvidt det skal være obligatorisk eller frivilligt at udveksle oplysninger, som

tidligere er fremskaffet ved hjælp af tvangsindgreb. Forslaget vil formentlig

have visse lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at ville

have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslaget ses ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Forslaget til rammeafgørelse er som nævnt

fremsat af Sverige. Herudover ses der ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side

er man generelt positiv over for forslaget til rammeafgørelse.

Baggrund

På baggrund af bl.a. terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog Det

Europæiske Råd den 25. marts 2004 en erklæring om bekæmpelse af

terrorisme. I erklæringen (punkt 5 a) pålægges Rådet bl.a. at undersøge,

hvilke foranstaltninger der kan træffes for at forenkle udvekslingen af

oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder.

I lyset heraf har Sverige den 4. juni 2004 fremsat forslag til en

rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af oplysninger og

efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder,

navnlig med hensyn til alvorlige lovovertrædelser, herunder terrorhandlinger.

Om baggrunden for det fremsatte forslag anføres det i de ledsagende

bemærkninger, at de retshåndhævende myndigheders evne til at samarbejde

om bekæmpelsen af kriminalitet og terrorisme i vid udstrækning er afhængig

af, om de kan indhente og udveksle oplysninger og efterretninger i tide.

Praktiske erfaringer viser imidlertid, at det alt for ofte er for besværligt, tager

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for lang tid eller i nogle tilfælde endog er umuligt at indhente relevante og

nødvendige oplysninger eller efterretninger fra andre medlemsstater.

Spørgsmålet om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder er også omtalt i arbejdsprogrammet for et område med frihed, sikkerhed og

retfærdighed (”Haag-programmet”), hvor der lægges op at styrke udvekslingen af

oplysninger ved at indføre et såkaldt tilgængelighedsprincip på EU-niveau. Efter

tilgængelighedsprincippet skal en retshåndhævende myndighed i en medlemsstat, som har

brug for oplysninger for at kunne varetage sine opgaver, kunne indhente disse i en anden

medlemsstat, og den retshåndhævende myndighed i den anden medlemsstat, der ligger inde

med disse oplysninger, skal udlevere dem til det angivne formål under hensyntagen til

behovene i forbindelse med den igangværende efterforskning i den pågældende stat, jf.

nærmere programmets punkt 2.1.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.

oktober 2005 vil lægge op til en drøftelse i Rådet af spørgsmålet om, hvilke oplysninger og

efterretninger, der skal omfattes af rammeafgørelsen, samt spørgsmålet om, hvorvidt det

skal være obligatorisk eller frivilligt at udveksle oplysninger, som tidligere er fremskaffet

ved hjælp af tvangsindgreb.

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse er fremsat under henvisning til Traktaten om

Den Europæiske Union (TEU) artikel 30, stk. 1, litra a og b (om fælles

handling vedrørende politisamarbejde i form af operativt samarbejde og

behandling mv. af personoplysninger) og artikel 34, stk. 2, litra b (om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser gennem vedtagelse af rammeafgørelser).

På baggrund af drøftelserne i Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organiseret Kriminalitet

og i Artikel 36-udvalget har formandskabet fremlagt et revideret udkast til

rammeafgørelse. De væsentligste ændringer i forhold til det hidtidige forslag er i det følgende

fremhævet med kursiv.

Artikel 1 fastslår, at rammeafgørelsens formål er at fastsætte regler for,

hvordan de kompetente retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne

effektivt og hurtigt kan udveksle eksisterende oplysninger og efterretninger

med henblik på kriminalefterforskninger og kriminalefterretningsoperationer

vedrørende lovovertrædelser.

Med forbehold af de minimumsstandarder for databeskyttelse, som er fastlagt i

rammeafgørelsens artikel 9,

berører rammeafgørelsen ikke gunstigere

bestemmelser i national lovgivning, bilaterale eller multilaterale aftaler eller

ordninger mellem medlemsstaterne, og den griber ikke ind

i bilaterale eller

multilaterale aftaler eller ordninger mellem medlemsstater og tredjelande

eller Den

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100

Europæiske Unions instrumenter vedrørende gensidig retshjælp eller gensidig

anerkendelse af retsafgørelser i straffesager,

herunder eventuelle betingelser, som

tredjelande måtte have fastsat for anvendelsen af videregivne oplysninger.

Det bemærkes i

den forbindelse, at Kommissionen har fremsat forslag til rammeafgørelse om

en europæisk bevissikringskendelse til fremskaffelse af genstande,

dokumenter og data til brug i straffesager (KOM(2003) 688 endelig). Et

grundnotat vedrørende dette forslag er sendt til Folketingets Europaudvalg

og Retsudvalg henholdsvis den 19. juli og den 15. juli 2004.

Forslaget pålægger ikke medlemsstaterne nogen pligt til at indsamle eller

opbevare bestemte ”oplysninger eller efterretninger” med det formål at

videregive dem til de kompetente retshåndhævende myndigheder i andre

medlemsstater.

Forslaget pålægger endvidere ikke medlemsstaterne nogen pligt til at meddele

oplysninger eller efterretninger, der skal anvendes som bevismateriale ved en

judiciel myndighed. Forslaget giver heller ikke medlemsstaterne ret til at

anvende allerede udvekslede oplysninger og efterretninger til dette formål.

Hvis allerede udvekslede informationer ønskes anvendt som bevismateriale

ved en judiciel myndighed,

skal der derfor indhentes samtykke hertil fra den

kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat,

om nødvendigt i henhold

til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har videregivet oplysningerne eller

efterretningerne via de eksisterende instrumenter vedrørende retligt samarbejde mellem

medlemsstaterne. Et sådant samtykke er ikke påkrævet, når den anmodede medlemsstat

allerede har givet sit samtykke til benyttelse af oplysningerne som bevismateriale på

tidspunktet for fremsendelse af oplysningerne eller efterretningerne.

Forslaget pålægger ikke den stat, der modtager en anmodning om

oplysninger eller efterretninger, nogen forpligtelse til at fremskaffe eller

tilvejebringe nogen form for oplysninger eller efterretninger ved anvendelse

af tvangsindgreb defineret i henhold til den nationale lovgivning.

Medlemsstaterne videregiver i henhold til den nationale lovgivning, når denne åbner

mulighed herfor, oplysninger og efterretninger, der tidligere er fremskaffet ved anvendelse af

tvangsindgreb.

Rammeafgørelsen indebærer ikke nogen ændring i pligten til at respektere de grundlæggende

rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i artikel 6 i

traktaten om Den Europæiske Union.

Begreberne

”kompetent

retshåndhævende

myndighed”,

”kriminalefterforskning”, ”kriminalefterretningsoperation” og ”oplysninger

og efterretninger” er defineret i forslagets artikel 2.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

101

”Kompetent retshåndhævende myndighed” defineres som en national

politimyndighed, toldmyndighed eller anden myndighed, der i henhold til

national lovgivning har beføjelse til at afsløre, forebygge og efterforske

lovovertrædelser og kriminelle aktiviteter, udøve myndighed og foretage

tvangsindgreb i forbindelse med sådanne aktiviteter.

I forbindelse med vedtagelsen

af rammeafgørelsen afgiver medlemsstaterne erklæring til Generalsekretariatet om, hvilke

nationale myndigheder der omfattes af begrebet kompetent retshåndhævende myndighed.

Medlemsstaterne kan undtage myndigheder, som særligt varetager national sikkerhed.

Erklæringen kan til enhver tid ændres.

Ved ”kriminalefterforskning” forstås en retlig ramme, inden for hvilken de

kompetente retshåndhævende myndigheder eller judicielle myndigheder,

herunder anklagemyndigheder, træffer foranstaltninger med henblik på at

fastslå og identificere kendsgerninger, mistænkte og omstændigheder i

forbindelse med en eller flere identificerede konkrete strafbare handlinger.

”Kriminalefterretningsoperation” defineres som en retlig ramme, der endnu

ikke er nået til kriminalefterforskningsstadiet, inden for hvilken en kompetent

retshåndhævende myndighed i henhold til national lovgivning har beføjelse

til at indsamle, behandle og analysere oplysninger om kriminalitet eller

kriminelle aktiviteter, med det formål at fastslå, om der er eller kan være

begået konkrete strafbare handlinger.

”Oplysninger og efterretninger” defineres

som omfattende

enhver form for

oplysninger eller data,

som retshåndhævende myndigheder er i besiddelse af, samt enhver

form for oplysninger eller data,

som offentlige myndigheder eller private

foretagender er i besiddelse af,

og som de retshåndhævende myndigheder har adgang

til, uden at der foretages tvangsindgreb, jf. artikel 1, stk. 4.

Artikel 3 (som indebar en begrænsning af rammeafgørelsens anvendelsesområde til alene at

omfatte udveksling af oplysninger til brug for efterforskning af lovovertrædelser, der i den

anmodende medlemsstat kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende

foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tolv måneder) er udgået i det foreliggende

udkast til rammeafgørelse.

Medlemsstaterne skal efter artikel 4 sikre, at oplysninger og efterretninger,

som

defineret i artikel 2, litra d,

kan meddeles til de kompetente

retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater i overensstemmelse

med rammeafgørelsen.

Betingelserne for at meddele oplysninger og efterretninger til de andre

medlemsstaters retshåndhævende myndigheder må ikke være strengere end

de betingelser, der gælder nationalt for meddelelse af og anmodning om

oplysninger og efterretninger.

Medlemsstaterne må navnlig ikke kræve en

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

102

retskendelse i forbindelse med deres kompetente retshåndhævende myndigheds udveksling af

oplysninger eller efterretninger med en anden medlemsstats kompetente retshåndhævende

myndighed, når den anmodede kompetente retshåndhævende myndighed som led i en

kriminalefterforskning i en intern procedure har adgang til de pågældende oplysninger eller

efterretninger uden retskendelse.

Oplysninger og efterretninger meddeles efter anmodning fra en kompetent

retshåndhævende myndighed, der handler inden for rammer fastsat i den

nationale lovgivning, og som foretager en kriminalefterforskning eller en

kriminalefterretningsoperation.

Når den anmodede kompetente retshåndhævende myndighed i henhold til den anmodede

stats nationale lovgivning kun har adgang til de ønskede oplysninger og efterretninger efter

tilladelse fra en judiciel myndighed, er den anmodede kompetente retshåndhævende

myndighed forpligtet til at anmode den kompetente judicielle myndighed om tilladelse til at

få adgang til og udveksle de ønskede oplysninger. Den anmodede stats kompetente judicielle

myndighed lægger samme regler til grund for sin afgørelse som i en rent intern sag.

I henhold til artikel 4 a skal oplysninger og efterretninger videregives hurtigst

muligt og i videst muligt omfang inden for den ønskede frist. Såfremt

oplysningerne eller efterretningerne ikke kan videregives inden for den

ønskede frist, skal den kompetente retshåndhævende myndighed, der har

modtaget en anmodning om oplysninger eller efterretninger, meddele, hvor

lang tid det vil tage at efterkomme anmodningen. En sådan frist angives

øjeblikkeligt.

Medlemsstaterne skal indføre procedurer, som sætter dem i stand til inden for 8 timer i

kontortiden at reagere på hastende anmodninger om oplysninger og efterretninger vedrørende

lovovertrædelser som defineret i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelse om den europæiske

arrestordre (positivlisten), når de ønskede oplysninger eller efterretninger er lagret i en

database, som den retshåndhævende myndighed har direkte adgang til. Den anmodende

stat skal give en begrundelse for, at sagen haster, f.eks. at menneskers liv er truet, eller der

er fare for, at mistænkte flygter.

Ikke hastende anmodninger vedrørende alvorlige lovovertrædelser, skal i de tilfælde, hvor de

ønskede oplysninger eller efterretninger findes lagret i en database, som den

retshåndhævende myndighed har direkte adgang til, imødekommes inden for en uge.

Alle andre anmodninger skal som udgangspunkt besvares inden for 14 dage. Såfremt

medlemsstaterne ikke er i stand til at opfylde denne tidsfrist, skal den anmodede

kompetente retshåndhævende myndighed meddele årsagen hertil på en særlig formular.

Hvis den anmodende stat giver udtryk for, at den ønsker at få oplysningerne

hurtigere (end de fastsatte tidsfrister), skal den anmodede stat gøre sit bedste

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

103

for at besvare anmodningen hurtigt.

Anmodninger om særlig hurtig sagsbehandling

skal altid være konkret begrundede.

I henhold til artikel 5 kan de kompetente retshåndhævende myndigheder kun

anmode om oplysninger, hvis der er faktuelle grunde til at tro, at der findes

relevante oplysninger og efterretninger i den pågældende medlemsstat.

Anmodningen skal indeholde de faktuelle grunde samt en redegørelse for, hvilke

oplysninger og efterretninger der ønskes, og for forbindelsen mellem formålet og den person,

der er genstand for oplysningerne og efterretningerne.

Der må ikke anmodes om flere oplysninger eller fastsættes strammere

tidsfrister end, hvad der er nødvendigt i det konkrete tilfælde.

Anmodninger om

oplysninger eller efterretninger skal mindst indeholde de oplysninger, der er indeholdt i en

særlig formular.

Artikel 6 (som fastsatte kategorier af personer, der kan udveksles oplysninger eller

efterretninger om) er udgået i det foreliggende udkast til rammeafgørelse.

Efter artikel 7 kan udveksling af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaterne

finde sted via alle eksisterende kommunikationskanaler.

Oplysninger og efterretninger meddeles også Europol i overensstemmelse

med Europol-konventionen, for så vidt udvekslingen angår en

lovovertrædelse eller en kriminel aktivitet, der ligger inden for Europols

mandat.

Artikel 8 omhandler uanmodet (spontan) udveksling af oplysninger og

efterretninger. Ifølge bestemmelsen skal de kompetente retshåndhævende

myndigheder på eget initiativ videregive oplysninger og efterretninger til

retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater, hvis der er faktuelle

grunde til at tro, at de vil kunne bidrage til afsløring, forebyggelse eller

efterforskning af

alvorlige lovovertrædelser eller kriminelle aktiviteter som defineret i

rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre (positivlisten) bortset fra de tilfælde, hvor

der foreligger en situation omfattet af artikel 11, stk. 1. De nærmere regler for uanmodet

udveksling af oplysninger fastsættes i den nationale lovgivning i de medlemsstater, som

videregiver oplysningerne.

Pligten til at videregive oplysninger og efterretninger er begrænset til det, der

skønnes relevant og nødvendigt for at kunne afsløre, forebygge eller

efterforske den pågældende lovovertrædelse eller kriminelle aktivitet.

Artikel 9

fastsætter, at medlemsstaterne ved udveksling af oplysninger og efterretninger

skal overholde de regler og standarder for databeskyttelse, der gælder for den anvendte

kommunikationskanal, jf. artikel 7.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

104

Anvendelse af oplysninger og efterretninger, der er blevet udvekslet direkte eller bilateralt, er

underlagt de nationale bestemmelser om databeskyttelse i den modtagende medlemsstat.

Behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med principperne i

Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i

forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger samt – for de

medlemsstater, der har ratificeret den - tillægsprotokollen hertil af 8. november 2001 om

tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende dataudveksling. Når de retshåndhævende

myndigheder håndterer personoplysninger, som er fremskaffet i medfør af denne

rammeafgørelse, bør der også tages hensyn til principperne i Europarådets anbefaling

R(87) 15 om politiets brug af personoplysninger.

Udvekslede oplysninger og efterretninger, herunder videregivne

personoplysninger, må kun anvendes til brug for relevante

retsforfølgningsprocedurer eller til forebyggelse af umiddelbare og alvorlige

trusler mod den offentlige sikkerhed. Hvis informationerne skal anvendes til

andre formål kræver dette et forudgående samtykke fra den myndighed, der

har meddelt informationerne,

medmindre den person, som oplysningerne vedrører, selv

har samtykket til den pågældende (anden) brug af oplysningerne.

Medlemsstaterne kan pålægge betingelser med hensyn til anvendelsen af

bestemte oplysninger og efterretninger og til rapportering vedrørende

resultatet

den

kriminalefterforskning

eller

den

kriminalefterretningsoperation, som har fundet sted. Sådanne betingelser er

bindende for den modtagende kompetente retshåndhævende myndighed.

Artikel 10 angiver, at medlemsstaterne skal behandle alle oplysninger og

efterretninger med den nødvendige fortrolighed.

Efter artikel 11 kan medlemsstaterne afvise at videregive oplysninger og

efterretninger, hvis der er faktuelle grunde til at antage, at videregivelsen vil

kunne skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser, bringe en igangværende

efterforskning eller efterretningsoperation

eller enkeltpersoners sikkerhed

i fare,

eller hvis oplysningerne vil stå i klart misforhold til eller være irrelevante for

det angivne formål.

Såfremt videregivelse af oplysninger eller efterretninger gør det nødvendigt, at en judiciel

myndighed griber ind i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, og disse oplysninger eller

efterretninger vedrører en lovovertrædelse, der straffes med under 1 års fængsel i henhold til

den anmodede medlemsstats lovgivning, kan den kompetente retshåndhævende myndighed

afslå at videregive de ønskede oplysninger eller efterretninger.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

105

Den kompetente retshåndhævende myndighed afviser at videregive oplysninger eller

efterretninger, hvis den kompetente judicielle myndighed ikke har tilladt adgang til og

udveksling af de ønskede oplysninger i henhold til artikel 4, stk. 4.

Artikel 12 og 13 omhandler gennemførelse af rammeafgørelsen og

forbindelse til andre instrumenter.

Gældende dansk ret

3.1. Dansk lovgivning indeholder ikke en udtrykkelig generel regulering af

danske retshåndhævende myndigheders videregivelse af fortrolige

oplysninger til andre EU-landes retshåndhævende myndigheder.

Om videregivelse af fortrolige oplysninger kan finde sted i det nævnte

tilfælde vil derfor som udgangspunkt bero på de almindelige regler om

tavshedspligt.

Det er i administrativ praksis almindeligt antaget, at regeringen inden for de

rammer, der følger af grundloven, kan indgå overenskomst med fremmede

stater, som bl.a. indebærer, at den danske stat i et vist omfang er forpligtet til

at videregive visse fortrolige oplysninger til udenlandske myndigheder. I det

omfang en sådan international aftale er indgået, vil videregivelse af fortrolige

oplysninger til opfyldelse af den pågældende internationale forpligtelse ikke

være uberettiget i relation til de almindelige regler om tavshedspligt.

Det må endvidere antages, at danske myndigheder i et vist omfang er

berettiget til – f.eks. som et led i mere uformelt samarbejde – at videregive

fortrolige oplysninger til brug for andre landes myndigheder.

Det er næppe muligt generelt at angive, hvornår en sådan videregivelse må

anses for berettiget. Ved den konkrete vurdering af videregivelsens

berettigelse må der formentlig navnlig lægges vægt på formålet med

videregivelsen, herunder om videregivelse er af betydning for, at den danske

forvaltningsmyndighed kan varetage sine forvaltningsopgaver, eller til

varetagelse af danske interesser i øvrigt. I den forbindelse vil det bl.a. indgå,

om videregivelse sker som led i et gensidigt samarbejdsforhold og dermed i

denne forstand også til varetagelse af danske interesser. Herudover må der

lægges vægt på forholdene i modtagerlandet, herunder hvordan de fortrolige

oplysninger i praksis må antages at blive anvendt i det pågældende land. Der

må også lægges vægt på, hvilken karakter de pågældende oplysninger har,

herunder risikoen for at oplysningerne eventuelt misbruges.

Ved vurderingen af, om fortrolige oplysninger kan videregives til

udenlandske myndigheder, vil der endvidere kunne søges vejledning i

forvaltningslovens § 28 (om videregivelse af oplysninger til en anden

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

106

forvaltningsmyndighed) og – i det omfang der er tale om edb-behandlede

personoplysninger – i reglerne i persondatalovens kapitel 4 (særligt §§ 6-8) og

endelig i de i henhold til persondatalovens § 72 udstedte administrative

bestemmelser om videregivelse af oplysninger fra politiets registre.

3.2.

På enkelte retsområder er der i lovgivningen fastsat bestemmelser, hvorved der

udtrykkeligt tages stilling til danske retshåndhævende myndigheders videregivelse af

oplysninger til udenlandske myndigheder.

Lov om Det Centrale Dna-profil-register (lov nr. 434 af 31. maj 2000) indeholder i § 5

følgende bestemmelse om videregivelse af oplysninger fra registeret:

”Der kan til brug for identifikation af personer videregives oplysninger fra

registret til

1) politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet,

2) udenlandske domstole samt politi- og anklagemyndigheder til brug for

offentlige straffesager, såfremt det i det enkelte tilfælde findes ubetænkeligt

3) Københavns Universitet, Retsgenetisk Afdeling, såfremt det er nødvendigt i

forbindelse med behandlingen af en straffesag, og

4) Folketingets Ombudsmand.

Stk. 2. Herudover må videregivelse af oplysninger fra registret ikke finde sted, jf.

dog § 6.”

Herudover kan det bl.a. nævnes, at den i henhold til persondatalovens § 72 udstedte

bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i det Centrale Kriminalregister

indeholder en bestemmelse (i § 21, stk. 1, nr. 9), hvorefter Rigspolitichefen efter begæring

udsteder fuldstændige udskrifter af Kriminalregistret og straffeattester som nævnt i § 22 til

udenlandsk politi, anklagemyndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er

medlemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

3.3. Hvad angår spørgsmålet om datasikkerhed bemærkes det, at danske

retshåndhævende myndigheder i forbindelse med edb-behandling af

personoplysninger skal overholde de krav til fysisk behandlingssikkerhed,

som følger af persondatalovens §§ 41 og 42. Af bestemmelsen i lovens § 41,

stk. 3, følger, at den dataansvarlige (dvs. vedkommende retshåndhævende

myndighed) bl.a. skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske

sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger kommer til uvedkommendes

kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

Mere udførlige

regler er fastsat i den sikkerhedsbekendtgørelse, som er udstedt i henhold til

persondatalovens § 41, stk. 5.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

107

4.1. Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at ville have

lovgivningsmæssige konsekvenser

af generel karakter.

Det skal herved navnlig bemærkes, at forslaget ikke pålægger

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder en ubetinget pligt til at

videregive bestemte kategorier af oplysninger, men derimod alene indeholder

en forpligtigelse til, at der i national lovgivning ikke opstilles strengere

betingelser for videregivelse af oplysninger til andre medlemsstaters

retshåndhævende myndigheder, end hvad der nationalt gælder for

videregivelse. Dette indebærer, at videregivelse af oplysninger fra danske

retshåndhævende myndigheder fortsat vil kunne – og vil skulle – ske i

overensstemmelse med de danske regler om tavshedspligt og videregivelse,

herunder persondatalovens videregivelsesregler, og det vil således fortsat

bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om der kan ske videregivelse

af oplysninger til brug for efterforskning mv. i andre medlemsstater.

Hertil kommer, at der efter forslaget er tale om videregivelse af oplysninger

til andre medlemsstaters retshåndhævende myndigheder med henblik på

afsløring, forebyggelse eller efterforskning af lovovertrædelser eller kriminelle

aktiviteter, og at udvekslede oplysninger som udgangspunkt kun må

anvendes til brug for den kriminalefterforskning eller den

kriminalefterretningsoperation, til hvilken de er udvekslet eller til

forebyggelse af umiddelbare og alvorlige trusler mod den offentlige

sikkerhed. Anvendelsen af oplysningerne til ethvert andet formål forudsætter

således et udtrykkeligt forudgående samtykke fra den myndighed, der har

meddelt informationerne, og der er desuden en generel adgang til at fastsætte

særlige betingelser med hensyn til anvendelsen af bestemte oplysninger og

efterretninger i det omfang det skønnes nødvendigt.

Som nævnt indeholder forslaget en forpligtigelse til, at der i national lovgivning ikke

opstilles strengere betingelser for videregivelse af oplysninger til andre medlemsstaters

retshåndhævende myndigheder, end hvad der nationalt gælder for videregivelse.

Det kan på denne baggrund give anledning til tvivl, om det vil være muligt at opretholde

bestemmelsen i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Det Centrale Dna-profil-register, hvorefter der

til brug for identifikation af personer kan videregives oplysninger fra registret til

udenlandske domstole samt politi- og anklagemyndigheder til brug for offentlige straffesager,

såfremt det i det enkelte tilfælde findes ubetænkeligt. Efter Justitsministeriets vurdering vil

det – som følge af rammeafgørelsen – formentlig være nødvendigt at ændre den pågældende

bestemmelse, således at der udtrykkeligt kommer til at gælde samme betingelse for

videregivelse af oplysninger til henholdsvis danske retshåndhævende myndigheder og

retshåndhævende myndigheder i andre EU-medlemsstater.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

108

Det samme vil selvsagt gøre sig gældende med hensyn til eventuelle lignende lovbestemmelser

på specifikke områder.

4.2. Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af

betydning.

Høring

Det oprindelige forslag til rammeafgørelse har været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus,

Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg,

Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten,

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Rigspolitichefen,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,

Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty

International og Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet og

Institut for Menneskerettigheder.

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen

Landsforeningen af beskikkede advokater

har

oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

anfører, at han kan støtte de grundlæggende ideer, der ligger

bag forslaget. Udvekslingen af oplysninger og efterretninger om kriminalitet

og kriminelle aktiviteter er således en væsentlig del af grundlaget for

samarbejdet på retshåndhævelsesområdet i EU.

Rigsadvokaten kan tilslutte sig, at forslaget også omfatter retlige

myndigheder, herunder domstolene, jf. artikel 2 a), 2. pkt. For Danmarks

vedkommende vil der dog formentlig i det væsentlige være tale om

oplysninger og efterretninger, som politiet og anklagemyndigheden er i

besiddelse af. Det bør til sin tid nærmere overvejes hvilke danske

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

109

særmyndigheder, der er omfattet af artikel 2, idet formuleringen ”kompetent

retshåndhævende myndighed” under a) skal sammen holdes med b) og c) om

henholdsvis ”kriminalefterforskning” og ”kriminalefterretningsoperation”.

Omkring artikel 4, stk. 2, bemærker Rigsadvokaten, at der i national ret,

herunder dansk ret, forekommer et betydeligt antal forskellige situationer,

hvor videregivelse af oplysninger og efterretninger kan komme på tale.

Afgørelsen af, om videregivelse kan ske, vil i mange tilfælde efter dansk ret

bero på en konkret vurdering af en række omstændigheder. På den baggrund

foreslår Rigsadvokaten, at man kunne overveje at nuancere formuleringen af

artikel 4, stk. 2, således, at der f.eks. afslutningsvist i stk. 2 tilføjes ordene ”i

tilsvarende situationer”.

Rigsadvokaten finder fristen for at besvare anmodningerne på kun 12 timer,

jf. artikel 4 a, for kort. Rigsadvokaten har forståelse for, at en meget hurtig

videregivelse af oplysninger i nogle tilfælde vil være altafgørende for at

forhindre alvorlig kriminalitet, men bemærker, at en frist på 12 timer i praksis

dog formentlig vil betyde, at det i et større antal tilfælde ikke vil være muligt

at fremskaffe de relevante oplysninger inden fristens udløb. Det forudsætter i

hvert fald, at anmodningerne er meget præcise og vedrører et begrænset antal

oplysninger. Ligeledes må en række myndigheder, herunder

anklagemyndigheden, hvis forslaget bliver gennemført i sin nuværende

udformning, gøre sig overvejelser om det beredskab, der skal til for at kunne

besvare sådanne anmodninger inden for 12 timer.

I forlængelse heraf foreslår Rigsadvokaten, at man eventuelt formulerer

bestemmelsen således, at den anmodede myndighed pålægges i hvert fald at

give et foreløbigt svar inden 12 timer, således at kontakten hurtigt knyttes og

fastholdes mellem den anmodende og den anmodede myndighed med

henblik på den hurtigst mulige fremskaffelse af oplysningerne og således, at

myndighederne nærmere indbyrdes kan drøfte, hvad der er brug for af

oplysninger og efterretninger.

Endelig påpeger Rigsadvokaten, at han finder bestemmelsen om

afvisningsgrunde i forslagets artikel 11 for væsentlig.

Rigspolitichefen

bemærker, at Rigspolitichefen har indgået i den danske

delegation til møderne i Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organiseret

Kriminalitet, hvor forslaget har været drøftet, og at man i den forbindelse har

tilkendegivet, at man kan støtte de grundlæggende ideer bag forslaget, idet

der dog er forskellige forhold, som bør overvejes nøjere.

Rigspolitichefen bemærker, at efterlevelse af forslaget, således som det

foreligger, vil nødvendiggøre justering af de nugældende interne

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

110

politimæssige tjenesteforskrifter for internationalt politisamarbejde. En meget

kort svarfrist vil f.eks. gøre det vanskeligt at opretholde den nugældende

ordning, hvorefter Rigspolitichefen alene videregiver konkrete

sagsinformationer fra politikredsene til udenlandske samarbejdsfora og –

partnere i henhold til konkret aftale.

Rigspolitichefen henviser herudover til et særskilt høringssvar udarbejdet af

Politiets Efterretningstjeneste.

Politiets Efterretningstjeneste

anfører, at definitionerne i forslagets artikel 2

generelt er uklare. Efterretningstjenesten bemærker, at både definitionen på

”kriminalefterforskninger” og ”kriminalefterretningsoperationer” i forslagets

artikel 2, synes at forudsætte, at der enten er begået en strafbar handling, eller

at man skal klarlægge, om der er begået en strafbar handling. Hverken

”kriminalefterforskninger” og ”kriminalefterretningsoperationer” synes at

omfatte efterforskninger med henblik på at forebygge eller modvirke,

eventuelle fremtidige strafbare handlinger. Derimod synes forslagets artikel 6,

stk. 1, litra b, at forudsætte, at forslaget omfatter udveksling af oplysninger af

en mere præventiv karakter.

Politiets

Efterretningstjenestes

bemærker,

række

efterretningstjenestens aktiviteter på terrorområdet ikke har karakter af

efterforskning af begåede strafbare forhold eller efterforskning af, om der er

begået et strafbart forhold i gængs forstand. Politiets Efterretningstjenestes

opgave er – i modsætning til det øvrige politis virksomhed – væsentligst af

forebyggende karakter. Tjenesten skal indsamle, bearbejde og analysere

målpersoner og -grupper med henblik på at vurdere disses kapacitet, vilje og

evne til at begå terrorhandlinger - og dermed den eventuelle trussel, der måtte

udgå fra de pågældende – og i lyset heraf vurdere, hvilke aktiviteter der bør

sættes i værk for at afværge at en sådan trussel udvikler sig yderligere. En sådan

aktivitet kan bl.a. bestå i fortsat overvågning af målpersoner eller -gruppe med

det sigte at vurdere, om en identificeret potentiel trussel udvikler sig. På den

baggrund anbefaler Politiets Efterretningstjeneste, at det nærmere præciseres,

om det er hensigten, at efterretningstjenesternes forebyggende efterforskninger

skal være omfattede af regelsættet.

Politiets Efterretningstjeneste bemærker herudover, at forslaget efter

efterretningstjenestens opfattelse ikke vil medføre forbedringer af

samarbejdet mellem de myndigheder, der har ansvaret for bekæmpelse af

terrorisme i medlemslandene. Forslagets formalisering af samarbejdet giver

tværtimod anledning til bekymring i retning af, at dette kan få den modsatte

virkning. Det bemærkes i den forbindelse, at det operationelt orienterede

samarbejde på terrorbekæmpelsesområdet består væsentligst af direkte og

sagsorienteret udveksling af informationer mellem de myndigheder, der har

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

111

ansvaret for terrorbekæmpelsen i de enkelte medlemsstater. Dette skyldes, at

der ofte vil være tale om sensitive oplysninger, hvis fortsatte

hemmeligholdelse er afgørende for såvel det fortsatte arbejde med den

konkrete sag oplysningerne vedrører, som den fortsatte relation til den kilde,

hvorfra oplysningerne måtte hidrøre. Oplysninger af denne karakter

videreformidles derfor kun til de samarbejdspartnere, der har behov for dem

og hvor videregivelsen tjener et konkret formål, og informationsudvekslingen

kræver en udpræget grad af hurtighed, fleksibilitet og tillid mellem parterne.

Denne måde at indrette det konkrete operationelle samarbejde på er således

helt nødvendig henset til de særlige hensyn, der gør sig gældende for de

terrorbekæmpende myndigheders fortsatte og effektive håndtering af trusler

mod den nationale sikkerhed.

Politiets

Efterretningstjeneste

påpeger

den

forbindelse,

efterretningstjenestens samarbejdspartnere består af sikkerhedstjenester, der

som Politiets Efterretningstjeneste har politimyndighed, af tjenester som har

begrænset myndighed og af tjenester, som ikke har politimyndighed. En række

af disse myndigheder, vil ikke umiddelbart være omfattede af definitionen på

en ”retshåndhævende myndighed” i forslaget til artikel 2, litra a, og dermed

ikke være omfattede af pligten til at udveksle oplysninger. Forslagets vil

således medføre, at det afgørende for om en myndighed er omfattede af

regelsættet vil være myndighedens organisatoriske tilhørsforhold, og ikke om

myndigheden er i besiddelse af relevante oplysninger.

Under henvisning til forslagets artikel 1 og 2 bemærker Politiets

Efterretningstjeneste, at rammeafgørelsen – efter tjenestens opfattelse –

pålægger politimyndighederne en meget vidtgående efterforskningspligt. Det

bemærkes bl.a., at det ofte på forhånd ikke vil være muligt at afgøre, om en

oplysning kan indhentes fra eksempelvis en teleoperatør eller et fragtfirma,

idet de pågældende ofte lovligt kan udlevere oplysningerne til politiet. Hvis

de pågældende afviser dette, vil der være behov for at foretage et

editionsindgreb.

Omkring tidsfristen i artikel 4a bemærker Politiets Efterretningstjeneste, at

det ikke forekommer hensigtsmæssigt, at fastsætte en generel 12 timers frist

for alle typer af forbrydelser, men at fristen bør være tilpasset den konkrete

sag.

Endelig bemærker Politiets Efterretningstjeneste, at det tilsyneladende

fremgår af forslagets artikel 7, stk. 3, at Europol skal meddeles de

efterretninger og oplysninger, der udveksles, og som ikke allerede udveksles

med Europol efter Europol-konventionens artikel 4, stk. 4 og artikel 5, stk. 4,

i det omfang udvekslingen angår en lovovertrædelse eller kriminel aktivitet,

der ligger inden for Europols mandat. Politiets Efterretningstjeneste

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

112

bemærker i den anledning, at de oplysninger og efterretninger, der udveksle

vedrørende eksempelvis terrorisme, ofte vil være af en sensitiv karakter, hvor

den fortsatte hemmeligholdelse vil være afgørende for såvel det fortsatte

arbejde med den konkrete sag oplysningerne vedrører samt relationen til den

kilde, hvorfra oplysningerne måtte hidrøre. Oplysninger af denne karakter

videreformidles derfor kun til de samarbejdspartnere, der har et konkret

behov herfor. Der bør derfor efter Politiets Efterretningstjenestes finde en

præcisering af bestemmelsen sted, således at ovennævnte type oplysninger,

ikke er omfattet af en generel videregivelsespligt.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har oplyst, at de kan tilslutte sig

Rigspolitichefens bemærkninger.

Datatilsynet

bemærker, at det foreliggende forslag er endnu ét i rækken af

forslag, som lægger op til væsentlig øget informationsudveksling inden for

det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Europa. Som tidligere

tilkendegivet aktualiserer denne udvikling efter Datatilsynets opfattelse

behovet for gennemførelsen af et generelt og opdateret

databeskyttelsesretlige instrument på dette område. I mangel på et sådant

generelt instrument er det imidlertid Datatilsynets opfattelse, at hensyn til

databeskyttelse bør overvejes i forbindelse med rammeafgørelsen, og

eventuelt omtales yderligere heri. Datatilsynet skal således bl.a. opfordre til, at

det indgår i de videre overvejelser, hvorledes der sikres det fornødne tilsyn

med de påtænkte behandlinger af personoplysninger.

Datatilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at tilsynet ikke inden for

de nuværende bevillingsmæssige rammer anser det for muligt at føre et

særskilt tilsyn med de behandlinger af personoplysninger, som dette og andre

relaterede forslag inden for det politi- og strafferetlige samarbejde vil

indebære.

Datatilsynet finder i øvrigt, at der i forhold til både danske retshåndhævende

myndigheders indsamling og registrering af oplysninger og på

myndighedernes videregivelse af oplysninger, er behov for at afklare og

overveje forslaget til rammeafgørelse, som på det foreliggende grundlag

forekommer meget vidtgående og noget upræcist bl.a. med hensyn til

anvendelsesområde og de betingelser, under hvilke der kan udveksles

oplysninger.

Datatilsynet bemærker, at det anføres i artikel 1, stk. 2, i forslaget til

rammeafgørelse, at rammeafgørelsen ikke pålægger medlemsstaterne nogen

forpligtelse til at indsamle og opbevare oplysninger og efterretninger alene

med det formål at meddele dem til de kompetente retshåndhævende

myndigheder i andre medlemsstater. Samtidig anføres i artikel 4, stk. 1, at

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

113

medlemsstaterne skal sikre, at oplysninger og efterretninger, som de

kompetente retshåndhævende myndigheder besidder eller har adgang til uden

brug af tvangsindgreb, kan meddeles de kompetente retshåndhævende

myndigheder i andre medlemsstater og i artikel 2, litra d, er ”oplysning” og

”efterretning” nærmere defineret, f.eks. nævnes ”oplysninger i registre eller

arkiver, der føres af andre myndigheder, og hvortil de kompetente

retshåndhævende myndigheder har direkte eller indirekte adgang” og

”teleoperatørernes oplysninger, uanset om de findes i telefonbøger eller

ej…”. Der synes således efter Datatilsynets opfattelse ikke at være

overensstemmelse mellem det nævnte formål og anvendelsesområde og de

konkrete forpligtelser, som medlemsstaten pålægges.

Konkret i forhold til persondatalovens regler påpeger Datatilsynet, at

politiets indsamling og registrering af personoplysninger inden for lovens

anvendelsesområde, herunder fra andre myndigheder, altid skal have det

fornødne grundlag i persondatalovens § 5 (de grundlæggende

behandlingsprincipper om bl.a. udtrykkeligt og sagligt formål samt

proportionalitet) og behandlingsreglerne i §§ 6-8 afhængig af oplysningernes

karakter sammenholdt med de almindelige regler for politiets

myndighedsudøvelse, jf. lov om politiets virksomhed og retsplejeloven. Dette

gælder også, selv om oplysningerne kan indhentes uden tvangsindgreb. Det

står ikke umiddelbart Datatilsynet klart, om danske retshåndhævende

myndigheder efter de gældende regler ville have det fornødne grundlag for at

indsamle og registrere oplysninger i alle de omhandlede tilfælde.

Samme problemstilling synes – ifølge Datatilsynet – at gøre sig gældende i

forhold til artikel 6, stk. 1, litra c) og stk. 2, som – således som tilsynet har

opfattet forslaget – omhandler udveksling af oplysninger og efterretninger

om bl.a. personer, hvor der ikke foreligger et konkret mistankegrundlag, og

hvor der efter tilsynets opfattelse umiddelbart rejser sig spørgsmål om,

hvilket grundlag danske retshåndhævende myndigheder ville have for at

indsamle og registrere oplysninger om de pågældende. Datatilsynet anfører i

den forbindelse, at det ikke står tilsynet klart, hvad der nærmere ligger i

begrebet ”kriminalefterretningsoperation”, og hvorledes dette begreb

forholder sig til gældende danske regler om politiets og anklagemyndighedens

myndighedsudøvelse. I forhold til persondatalovens behandlingsregler, jf.

eksempelvis § 7, stk. 6, – og dermed også Datatilsynets opgave som

tilsynsmyndighed – vil det være af betydning at afklare grænserne for en

myndigheds opgavevaretagelse.

Det bemærkes fra Datatilsynets side, at flere af de

forslaget (artiklerne 5, 6 og 8) tilsyneladende alene

oplysninger på et relevanskriterium – og

nødvendighedskriterium. Dette forhold giver efter

centrale bestemmelser i

baserer udvekslingen af

således ikke på et

Datatilsynets vurdering

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

114

anledning til principielle overvejelser i forhold til de grundlæggende

databeskyttelsesprincipper, jf. persondatalovens § 5. Det følger således af § 5,

stk. 2, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige

formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Det

følger endvidere af § 5, stk. 3, at oplysninger som behandles, skal være

relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til

opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,

hvortil oplysningerne senere behandles.

Datatilsynet henviser til anbefaling R(87) 15 om politiets anvendelse af

personoplysninger, der blev vedtaget af Europarådets Ministerudvalg den 17.

september 1987. Af politirekommandationens princip 2.1. fremgår, at

politiets indsamling af personoplysninger kun kan ske, hvis det er nødvendigt

for at forebygge en reel fare eller for at bekæmpe en specifik forbrydelse. Det

fremgår endvidere, at enhver undtagelse hertil skal være baseret på specifik

national lovgivning. Datatilsynet påpeger, at det følger af

Europolkonventionens artikel 14, at Europol ved indsamling, behandling og

anvendelse af personoplysninger ikke kun skal overholde principperne i

Europarådets konvention af 28. januar 1981 – som der også henvises til i

betragtning 12 i det foreliggende forslag til rammeafgørelse – men også

principperne i den nævnte politirekommandation.

Datatilsynet

finder

det

betænkeligt,

hvis

grundlæggende

databeskyttelsesprincipper ikke skal indarbejdes i grundlaget for og finde

anvendelse på den påtænkte udveksling af oplysninger, og tilsynet skal

opfordre til, at der fra dansk side tages højde herfor i det videre arbejde med

rammeafgørelsen.

Herudover påpeger Datatilsynet, at det følger af § 8, stk. 1, i

persondataloven, at der for den offentlige forvaltning ikke må behandles

oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent

private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for

varetagelsen af myndighedens opgaver. I medfør af § 8, stk. 2, må de i stk. 1

nævnte oplysninger ikke videregives. Videregivelse kan dog bl.a. ske, hvis

videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed

eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe jf. § 8, stk. 2, nr.

3. Det følger af Datatilsynets praksis – der er en videreførelse af

Registertilsynets praksis – at en generel eller mere systematisk videregivelse af

oplysninger om strafbare forhold til udenlandske myndigheder ikke alene kan

baseres på persondatalovens § 8, stk. 2, men kræver et særskilt

hjemmelsgrundlag. Datatilsynet går ud fra, at det med forslaget tilsigtes at

skabe et sådant særskilt hjemmelsgrundlag, og at ministeriet i den forbindelse

også overvejer, om der i givet fald er behov for særlige initiativer for at

gennemføre rammeafgørelsen i national lovgivning.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

115

Afslutningsvist bemærker Datatilsynet, at det i Justitsministeriets grundnotat

anføres, at danske retshåndhævende myndigheder i medfør af

persondatalovens § 41, stk. 3, skal træffe de fornødne tekniske og

organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger kommer til

uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med

loven. Datatilsynet bemærker hertil, at de sikkerhedsmæssige krav til

offentlige dataansvarliges behandling af personoplysninger, ligeledes er

omfattet af den i medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, udstedte

sikkerhedsbekendtgørelse.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at forslaget sætter

som betingelse, at anvendelsen af personoplysninger skal være i

overensstemmelse med menneskeretlige beskyttelseshensyn og med reglerne

om databeskyttelse, herunder fortrolighed og personlig integritet. Instituttet

bemærker, at de menneskeretlige hensyn for at give en effektiv beskyttelse,

bør implementeres i selve udformningen af de enkelte bestemmelser. Efter

instituttets opfattelse vil det således ikke være tilstrækkeligt generelt at

henvise til, at forslaget skal anvendes i overensstemmelse med

menneskerettighederne eller blot at konstatere, at forslaget respekterer

grundlæggende friheder og rettigheder. Den i forslaget berørte registrering og

udveksling af personlige oplysninger vil typisk udgøre et indgreb i retten til

respekt for privatlivet, som er beskyttet blandt andet efter de i artikel 8, stk.

2, opregnede hensyn, såfremt indgrebet er proportionalt. Endvidere ønsker

instituttet at understrege konventionens eksterritoriale virkning og de deraf

følgende forpligtelser for medlemsstaterne til at inddrage yderligere

overvejelser med hensyn til beskyttelsen ved overdragelse af

personoplysninger til tredjelande. Instituttet forbeholder sig derfor

muligheden for at komme med yderligere bemærkninger i anledningen af

eventuelle konkretiserede foranstaltninger, der har udgangspunkt i det

omhandlede forslag.”

Nærhedsprincippet

Forslaget ses ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget til rammeafgørelse er fremsat af Sverige. Herudover ses der ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forslaget til rammeafgørelse.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

116

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har udtalt sig om forslaget til rammeafgørelse den 7. juni

2005. I udtalelsen giver Parlamentet sin støtte til forslaget, idet Parlamentet dog

samtidig foreslår en række ændringer heraf. Det drejer sig bl.a. om de foreslåede

regler om rammeafgørelsens anvendelsesområde, om hvornår der skal ske

udveksling af oplysninger, og inden for hvilke tidsfrister dette skal ske samt

hvornår der skal kunne meddeles afslag på at videregive oplysninger. Herudover

foreslår Parlamentet, at der indsættes en række nye bestemmelser af

databeskyttelsesmæssig karakter.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 27. september 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2004 og Folketingets Retsudvalg den

26. oktober 2004.

Et notat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet den 19. november 2004,

hvor sagen imidlertid ikke blev behandlet.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

117

Dagsordenspunkt 6: Rådets konklusioner om efterretningsstyret

politiarbejde og udvikling af trusselsvurderingen af organiseret

kriminalitet

Nyt notat.

Resumé

I lyset af bl.a. det såkaldte Haag-program om et område for frihed, sikkerhed

og retfærdighed, hvor Europol fra 1. januar 2006 opfordres til at udarbejde

årlige trusselsvurderinger vedrørende grove former for organiseret

kriminalitet, har det britiske formandskab udarbejdet et udkast til Rådets

konklusioner om efterretningsstyret politiarbejde og udvikling af

trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet. Det forventes, at udkastet til

rådskonklusioner vil blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 12. oktober 2005 med henblik på Rådets vedtagelse heraf. Sagen rejser

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, ligesom sagen ikke har

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til sagen. Fra dansk side kan man generelt støtte rådskonklusioner, som

styrker et mere efterretningsstyret politiarbejde og udvikling af

trusselsvurderinger af organiseret kriminalitet.

Baggrund

I det såkaldte Haag-program om et område for frihed, sikkerhed og

retfærdighed (især punkt 2.3.) opfordres Europol til fra 1. januar 2006 at

udskifte sine årlige situationsrapporter med årlige trusselsvurderinger

vedrørende grove former for organiseret kriminalitet. I lyset heraf, og ud fra

det arbejde der er gjort for at undersøge, hvordan strukturen af og

opfølgningen på EU’s rapport om organiseret kriminalitet kan forbedres, og i

betragtning af den vedtagne handlingsplan til opfølgning på Haag-program,

har det britiske formandskab udarbejdet et udkast til Rådets konklusioner om

efterretningsstyret politiarbejde og udvikling af trusselsvurderingen af

organiseret kriminalitet.

Det forventes, at udkastet til rådskonklusioner vil blive forelagt på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 med henblik på Rådets

vedtagelse heraf.

Indhold

Med udkastet til rådskonklusioner lægges der navnlig op til:

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

118

- at Europol fra den 1. januar 2006 udarbejder en trusselsvurdering af

organiseret kriminalitet (OCTA) i stedet for sine årlige situationsrapporter

om organiseret kriminalitet. Dette vil støtte Europols og medlemsstaternes

videreudvikling af en fælles efterretningsmodel.

- at trusselsvurderingen udarbejdes på baggrund af oplysninger og

efterretninger, som medlemsstaterne inden en given frist fremsender til

Europol. Oplysningerne kan dog også stamme fra EU-agenturer og EU-

organer samt tredjelande og agenturer, som Europol har indgået

samarbejdsaftaler med.

- at Europol med henblik på en fyldestgørende trusselsvurdering af

organiseret kriminalitet i god tid formulerer et efterretningsbehov, der giver

medlemsstaterne en klar tilkendegivelse af, hvilke oplysninger og

kriminalefterretninger, Europol har behov for.

- at Europol på baggrund af disse oplysninger og efterretninger samt på

baggrund af oplysninger fra Europols analysedatabaser m.v. i foråret 2006

udarbejder en trusselsvurdering af organiseret kriminalitet.

- at de relevante grupper i Rådet, navnlig Den Tværfaglige Gruppe

vedrørende Organiseret Kriminalitet, forbereder anbefalinger om strategiske

prioriteringer i relation til kampen mod organiseret kriminalitet og

terrorisme. På basis at trusselsvurderingen vil Rådet efterfølgende vedtage

strategiske prioriteringer.

- at trusselsvurderingen og Rådets strategiske prioriteringer vil blive brugt af

Europol til fastlæggelse af Europols arbejdsprogram og strategiske

planlægning. Trusselsvurderingen vil også blive brugt af Rådet som et

redskab til at opstille de strategiske prioriteringer, som andre relevante

agenturer og organer på EU-plan, herunder specielt Taskforcen af

Politichefer, der er involveret i bekæmpelse af organiseret kriminalitet og

terrorisme, vil arbejde med.

- at trusselsvurderingen og Rådets strategiske prioriteringer vil blive brugt af

Taskforcen af Politichefer, når den planlægger dens prioriteringer og

operationelle aktiviteter for bl.a. COSPOL-strategien, ligesom

trusselsvurderingen og Rådets strategiske prioriteringer vil blive brugt af

medlemsstaterne i deres individuelle og fælles reaktion på truslerne fra

organiseret kriminalitet.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

119

- at denne proces bør være næste skridt på vej mod målet om at opstille og

implementere en metodologi for efterforskningsbaseret retshåndhævelse på

EU-plan.

- at medlemsstaterne hjælper Europol med udarbejdelsen af

efterforskningsbehovet og hjælper med at identificere, hvilke oplysninger om

kriminalitetsefterretninger som Europol måtte have behov for.

- at målet med at få opstillet og gennemført en fælles metodologi for

efterretningsstyret retshånd-hævelse på EU-plan skal fremmes yderligere

gennem harmoniseret og samordnet indsats fra medlemsstaterne og alle de

EU-organer og EU-agenturer, der er involveret i dette arbejde, og skal

forfølges gennem en længere periode

- at processen og trusselsvurderingen vil blive evalueret løbende for at

forbedre kvaliteten af trusselsvurderingen og dens anvendelighed for

medlemsstaterne.

Det skal bemærkes, at formandskabet for så vidt angår tidsplanen har lagt op

til, at medlemslandene – på lang sigt (dvs. fra anden halvdel af 2006 og

fremefter) – skal sende deres strukturerede svar til Europol inden den 31.

oktober året før, så Europol i foråret (marts) i det følgende år kan udarbejde

trusselsvurderingen, og således at Rådet i slutningen af foråret (maj) vil kunne

overveje de strategiske prioriteringer for kampen mod organiseret

kriminalitet og terrorisme, som trusselsvurderingen giver anledning til.

Formandskabet anbefaler på kort sigt (dvs. for anden halvdel af 2005), at

man så vidt muligt følger samme procedure. Da metoden og proceduren for

udarbejdelsen af trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet er ny både for

Europol og medlemslandene, lægger formandskabet dog op til, at fristerne

bør rykkes lidt, således at medlemslandene så vidt muligt sender deres svar

(eller dele heraf) til Europol inden den 31. oktober 2005, og under alle

omstændigheder sender deres samlede strukturerede svar til Europol inden

den 30. november 2005.

Gældende dansk ret

Udkastet til rådskonklusioner giver ikke anledning til at redegøre for gældende

dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner

statsfinansielle konsekvenser.

har

ikke

lovgivningsmæssige

eller

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

120

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte rådskonklusioner, som styrker et mere

efterretningsstyret politiarbejde og udvikling af trusselsvurderinger af

organiseret kriminalitet.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 27. september 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

121

Dagsordenspunkt 7: Årsrapport for 2004 for Det Europæiske

Kriminalpræventive Netværk

Nyt notat.

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. maj

2001 vedtog Rådet en rådsafgørelse om oprettelse af Det Europæiske

Kriminalpræventive Netværk (EUCPN). Ifølge rådsafgørelsens artikel 3, stk.

2, litra h, skal netværket i en årlig rapport orientere Rådet om sine aktiviteter

og angive, hvilke områder i dets arbejdsprogram der skal prioriteres i det

kommende år. Det forventes, at årsrapporten for 2004 forelægges på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 med henblik

på Rådets godkendelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet, ligesom sagen ikke har lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til rapporten.

Rapporten giver ikke anledning til bemærkninger fra dansk side.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. maj

2001 vedtog Rådet en rådsafgørelse om oprettelse af Det Europæiske

Kriminalpræventive Netværk (EUCPN). Netværket, der består af

kontaktpunkter udpeget af medlemsstaterne, skal ifølge rådsafgørelsen

bidrage til udviklingen af initiativer med henblik på kriminalitetsforebyggelse

på EU-plan og støtte kriminalpræventive aktiviteter på lokalt og nationalt

niveau. Det er i den forbindelse forudsat, at netværket især skal beskæftige sig

med ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikarelateret kriminalitet.

Netværkets opgave er bl.a. at indsamle og analysere oplysninger om

eksisterende kriminalpræventive tiltag, at evaluere disse og analysere bedste

praksis samt indsamle og analysere eksisterende oplysninger om kriminalitet

og kriminalitetsudviklingen i medlemsstaterne.

Ifølge rådsafgørelsens artikel 3, stk. 2, litra h, skal netværket hvert år

orientere Rådet om sine aktiviteter og angive, hvilke områder i dets

arbejdsprogram der skal prioriteres i det kommende år.

Det Europæiske Kriminalpræventive Netværks årsrapport for 2004 forventes

forelagt Rådet (retlige og indre anliggender) på dets møde den 12. oktober

2005 med henblik på, at Rådet godkender rapporten og sender den til

Europa-Parlamentet.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

122

Indhold

Det Europæiske Kriminalpræventive Netværks årsrapport for 2004

indeholder en oversigt over netværkets institutionelle og organisatoriske

forhold og beskriver de aktiviteter og initiativer, som er gennemført i 2004.

Rapporten giver et overblik over de fremskridt, som netværket har opnået.

Der beskrives flere konkrete opgaver og mål, som er blevet nået, samtidig

med at rapporten også nævner nogle af de vanskeligheder, som er blevet

konstateret undervejs. Rapporten fokuserer på nogle institutionelle og

organisatoriske spørgsmål, som netværkets nationale repræsentanter har

diskuteret, ligesom den også behandler netværkets fremtidsudsigter og

konstaterede problemer. Rapporten peger også på en række lovende

udviklinger vedrørende EU’s politik for kriminalitetsforebyggelse.

Endelig bemærker rapporten – set i lyset af Kommissionens meddelelse om

kriminalprævention fra marts 2004 og Rådets evaluering af Det Europæiske

Kriminalpræventive Netværk fra december 2004 – at der er behov for en

grundig gennemgang og revision af netværkets institutionelle struktur med

henblik på at klarlægge netværkets arbejdsopgaver og styrke dets rolle på det

kriminalpræventive område.

Gældende dansk ret

Årsrapporten for Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk giver ikke

anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Årsrapporten for Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk har ikke

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

123

Foreløbig generel dansk holdning

Årsrapporten for Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk giver ikke

Danmark anledning til bemærkninger.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen, men det følger af artikel 3,

stk. 2, litra h, i råds-afgørelsen af 28. maj 2001, at årsrapporten for Det

Europæiske Kriminalpræventive Netværk skal oversendes til Europa-

Parlamentet til orientering efter Rådets godkendelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 27. september 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

124

Dagsordenspunkt 8: Rådskonklusioner om Eurojusts årsrapport for

2004.

Nyt notat.

Resumé

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet med

Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og

retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to eller flere

medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlem af Eurojust. De

nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium. Efter artikel 32 i rådsafgørelsen

forelægger formanden for Eurojusts kollegium hvert år på kollegiets vegne Rådet en

skriftlig redegørelse for Eurojusts virksomhed og for forvaltningen af Eurojust,

herunder budgetforvaltningen. Eurojusts årsrapport for 2004 forventes forelagt på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 med henblik på, at

Rådet tager årsrapporten til efterretning. På rådsmødet forventes formandskabet

endvidere på baggrund af årsrapporten for 2004 at fremlægge et udkast til

rådskonklusioner om Eurojust med henblik på Rådets godkendelse.

Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet med

Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og

retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to eller flere

medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlem af Eurojust. De

nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium.

Efter artikel 32 i rådsafgørelsen forelægger formanden for Eurojust hvert år på

kollegiets vegne Rådet en skriftlig redegørelse for Eurojusts virksomhed og for

forvaltningen af Eurojust, herunder budgetforvaltningen.

Eurojusts årsrapport for 2004 forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 12. oktober 2005 med henblik på, at Rådet tager årsrapporten til

efterretning. På rådsmødet forventes formandskabet endvidere på baggrund af

årsrapporten for 2004 at fremlægge et udkast til rådskonklusioner om Eurojust med

henblik på Rådets godkendelse.

Indhold

2.1. Eurojusts årsrapport

Eurojust har i sin tredje årsrapport (for kalenderåret 2004) beskrevet sin

virksomhed i 2004, herunder Eurojusts struktur og udvikling, det retlige miljø og

partnere, sagsbehandling, forbindelser med nationale myndigheder, EU´s udvidelse

og tredjelande, administration samt resultater i forhold til mål for 2004.

Årsrapporten indeholder desuden en beskrivelse af Eurojusts mål for 2005 samt et

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

125

konkluderende afsnit med en beskrivelse af en række af de nøgleresultater, som

Eurojust nåede i 2004. Det fremgår af rapporten, at mange af de mål, der skulle nås

i 2004, fuldstændig er opnået, og at alle mål blev nået i hvert fald delvist.

2.2. Udkastet til rådskonklusioner om Eurojusts årsrapport

I udkastet til rådskonklusioner hilser Rådet Eurojusts tredje årsrapport (for

kalenderåret 2004) velkommen, idet medlemsstaterne med tilfredshed noterer sig, at

de fleste af de mål, der blev opstillet for 2004, er blevet nået.

Rådet noterer sig i den forbindelse med tilfredshed, at aftalen mellem Eurojust og

Europol er blevet vedtaget, at aftalen med Norge er blevet indgået,

forretningsordenens bestemmelser for behandling og beskyttelse af

personoplysninger er blevet vedtaget samt at Eurojusts sagsstyringssystem er

blevet etableret og har været i brug siden den 15. oktober 2004.

Udkastet til rådskonklusioner understreger den vigtige rolle, som Eurojust spiller

for forbedringen af det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, især for så vidt

angår bekæmpelse af organiseret, alvorlig kriminalitet og terrorisme. Rådet

tilskyndes til med tilfredshed at notere sig den markante stigning i antallet af

operationelle sager, der er blevet behandlet af Eurojust, og at antallet af

terrorismerelaterede sager og multilaterale sager, er mere end fordoblet. Rådet

opfordres dog samtidig til at notere sig, at der stadig er 2 1/2 gange færre

multilaterale sager end bilaterale sager.

For så vidt angår Eurojusts samarbejde med Det Europæiske Retlige Netværk

opfordres Eurojust til fortsat at arbejde tæt sammen med netværket med henblik

på, at myndighederne får kendskab til de rette kanaler i henholdsvis bilaterale og

multilaterale sager. Rådet opfordres samtidig til at glæde sig over, at samarbejdet

med Det Europæiske Retlige Netværk er blevet udbygget, og at Eurojust arbejder

på at etablere et netværk, der indbefatter kontaktpunkterne i Det Europæiske

Retlige Netværk

For så vidt angår medlemsstaternes anvendelse af Eurojust konstateres det i

udkastet til rådskonklusioner, at der er markante forskelle på medlemsstaterne, idet

Eurojusts evne til at tage sig af alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet og

terrorismerelaterede kriminalitet fortsat ikke udnyttes fuldt ud af visse

medlemsstater. Det bemærkes dog samtidig, at udviklingen på området er positiv.

Det anbefales derfor, at Rådet opfordrer medlemsstaterne til i størst muligt omfang

at benytte sig af Eurojusts muligheder for at yde støtte, især i multilaterale sager.

Hvis det er hensigtsmæssigt i andre sagstyper, bør medlemsstaterne navnlig rette

henvendelse til Eurojust på et tidligt tidspunkt i efterforskningen.

Udkastet til rådskonklusioner opfordrer endvidere Eurojust til at overveje,

hvorvidt statistisk materiale kan give budgetmyndigheder og politiske

beslutningstagere mere detaljerede oplysninger om omfanget af de

nationale medlemmers deltagelse i det retlige samarbejde i Europa.

Eurojust opfordres i den forbindelse samtidig til at udarbejde en rapport til

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

126

Rådet, hvoraf det fremgår, hvordan man kan forbedre kvaliteten af hver

enkelt sag, idet Eurojust fokuserer på løsningen af mere komplekse sager, der

kræver koordinering.

medlemsstater, som endnu ikke har gennemført rådsafgørelsen om

oprettelse af Eurojust, opfordres til at træffe de nødvendige

foranstaltninger, herunder således at alle nationale medlemmer af Eurojust

udstyres med de nødvendige beføjelser og midler til at kunne udføre deres

opgaver effektivt. Rådet noterer sig i denne forbindelse Eurojusts rapport

om de nationale medlemmers juridiske beføjelser. Alle medlemsstater

tilskyndes derudover til sikre, at de nationale medlemmer, om muligt på

fuldtid, er repræsenteret i Eurojusts kollegium.

For så vidt angår Eurojusts korrespondenter på terrorområdet noterer

Rådet sig, at samtlige medlemsstater har udpeget en national

korrespondent. Rådet noterer sig desuden de retningslinjer, som Eurojust

har anbefalet i relation til de ordninger, der skal etableres for at gøre det

muligt for nationale korrespondenter og nationale myndigheder at

videregive relevante oplysninger til Eurojust. Rådet opfordrer i relation

hertil medlemsstaterne til at tage alle fornødne initiativer til at sikre den

faktiske gennemførelse af Rådets afgørelse, navnlig ved at træffe alle de

dispositioner, der er nødvendige for, at de nationale korrespondenter

hurtigt kan få adgang til de relevante oplysninger om terrorisme, således at

oplysningerne kan videregives til Eurojust.

Udkastet til rådskonklusioner indeholder derudover en anmodning til

Eurojust om at vurdere de fremskridt, der er gjort, og analysere de

kriminalitetsudviklingstendenser, der aftegner sig på baggrund af

Eurojusts indsats inden for bekæmpelse af terrorisme. Eurojust bør i denne

forbindelse mindst én gang årligt udarbejde en rapport, der beskriver de

foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe terrorisme, herunder i

fornødent omfang prioriteter, strukturer, mål og tidsfrister.

For så vidt angår samarbejdet mellem Eurojust og Europol anmoder Rådet

Eurojust om at undersøge alle potentielle samarbejdsområder i

overensstemmelse med aftalen med Europol. Partnerskabet mellem

Eurojust og Europol bør i denne forbindelse styrkes for at etablere en bred

strategisk tilgang til bekæmpelsen af tværnational organiseret kriminalitet

og terrorisme. Rådskonklusionerne understreger desuden, at Eurojust i

videst muligt omfang bør inddrages i de fælles efterforskningsholds

arbejde, og at Rådet derfor glæder sig over Eurojusts og Europols tilbud

om at være vært for et møde i netværket for de eksperter i brugen af fælles

efterforskningshold, der skal udpeges ifølge Haag-programmet.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

127

I rådskonklusionernes omtale af samarbejdet mellem Eurojust og OLAF

(Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig) opfordres Eurojust til at

forbedre samarbejdet med OLAF. Rådet noterer sig her med tilfredshed at

OLAF og Eurojust - inden for deres respektive kompetenceområder - for

nyligt er begyndt at samarbejde om efterforskning og retsforfølgning af

sager om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser. Eurojust og

Kommissionen (OLAF) opfordres desuden til at undersøge de retlige krav,

der tillader hurtige dispositioner i udvekslingen af personoplysninger.

Med hensyn til udviklingen af Eurojusts eksterne relationer med

tredjelande hilser Rådet udviklingen af eksterne relationer velkommen,

både gennem udpegningen af kontaktpunkter og gennem indgåelse af

aftaler. Rådet opfordrer i den forbindelse Eurojust til at fortsætte

forhandlingerne med henblik på at indgå aftaler med USA, Rusland,

Schweiz og Ukraine og til at forberede yderligere aftaler med

nøglepartnere.

Rådskonklusionerne lægger desuden op til at Rådet noterer sig Eurojusts

bekymringer over den usikkerhed der skyldes den manglende indgåelse af

en aftale om hjemsted eller en lejeaftale med værtslandet (Holland). Rådet

opfordrer derfor indtrængende alle involverede parter til at afslutte de

igangværende forhandlinger så hurtigt som muligt og til at finde en

endelig løsning på lokalespørgsmålet. Det bør i denne forbindelse

overvejes, om en flytning til nye lokaler muligvis skal inkludere en

sammenflytning med Europol.

Endelig anmodes medlemsstaternes myndigheder om at analysere

årsrapporten nøje med henblik på en yderligere udbygning af Eurojusts

opgaver med at forbedre samarbejdet og koordinationen mellem relevante

myndigheder i medlemsstaterne og i forhold til at spille en rolle i

synliggørelsen af tendenser i kriminalitetsmønsteret. Man bør på den

baggrund opstille prioriteter og mål, der skal nås som led i et sådant

samarbejde.

Gældende dansk ret

Eurojusts årsrapport og udkastet til rådskonklusioner giver ikke anledning til at

redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

128

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side noterer man sig Eurojusts årsrapport for 2004, idet man generelt

kan tilslutte sig udarbejdelsen af rådskonklusioner til opfølgning på

årsrapporten.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 27. september 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

129

Dagsordenspunkt 9: Genvalg af formand for Eurojusts kollegium

Nyt notat.

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. februar

2002 vedtog Rådet en rådsafgørelse om oprettelse af Eurojust. Efter artikel 28 i

rådsafgørelsen vælger Eurojusts kollegium en formand blandt de nationale

medlemmer. Formanden vælges for en periode på tre år, der kan forlænges én

gang. Eurojusts kollegium valgte den 25. juni 2002 Storbritanniens nationale

repræsentant i Eurojust, Michael Kennedy, som formand for Eurojusts

kollegium. Det forventes, at genvalget af Michael Kennedy som formand for

Eurojusts kollegium forelægges på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12. oktober 2005 med henblik på godkendelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet, ligesom sagen ikke har lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk

side kan man tilslutte sig genvalget af Michael Kennedy som formand for

Eurojusts kollegium.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. februar

2002 vedtog Rådet en rådsafgørelse om oprettelse af Eurojust. Formålet med

Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og

retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to eller flere

medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlem af Eurojust. De

nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium.

Efter artikel 28 i rådsafgørelsen vælger Eurojusts kollegium en formand

blandt de nationale medlemmer. Kollegiet kan desuden, hvis det skønnes

nødvendigt, vælge en eller to næstformænd. Resultatet af valget forelægges

Rådet til godkendelse. Formanden vælges for en periode på tre år, der kan

forlænges én gang.

Eurojusts kollegium har den 7. juni 2005 genvalgt Storbritanniens nationale

repræsentant i Eurojust, Michael Kennedy, som formand for Eurojusts kollegium.

Det forventes, at genvalget af Michael Kennedy som formand for Eurojusts

kollegium forelægges på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober

2005 med henblik på Rådets godkendelse.

Indhold

Ved skrivelse af 8. juni 2005 har Eurojust meddelt Rådets Generalsekretariat, at

man den 7. juni 2005 har genvalgt Michael Kennedy til endnu en periode som

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

130

formand for kollegiet i henhold til artikel 28 i rådsafgørelsen og artikel 3 i Eurojusts

forretningsorden.

Gældende dansk ret

Genvalget af Michael Kennedy som formand for Eurojusts kollegium giver ikke

anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke fortaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig genvalget af Michael Kennedy som formand

for Eurojusts kollegium.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 27. september 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

131

Dagsordenspunkt 10: Samarbejdsaftale mellem Eurojust og Island

Nyt notat.

Resumé

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet med

Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og

retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to eller flere

medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlem af Eurojust. De

nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium. Det følger af rådsafgørelsens

artikel 27, stk. 3, at Eurojust – med godkendelse af Rådet – kan indgå

samarbejdsaftaler med tredjelande. Sådanne aftaler kan navnlig indeholde

bestemmelser om betingelserne for udstationering af forbindelsesofficerer eller

forbindelsesanklagere/-dommere ved Eurojust. Aftalerne kan også indeholde

bestemmelser om udveksling af personoplysninger. Et udkast til en

samarbejdsaftale mellem Eurojust og Island forventes at blive forelagt på

rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 12. oktober 2005 med henblik på

godkendelse.

Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet med

Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og

retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to eller flere

medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlem af Eurojust. De

nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium.

Det følger af rådsafgørelsens artikel 27, stk. 3, at Eurojust – med godkendelse af

Rådet – kan indgå samarbejdsaftaler med tredjelande. Sådanne aftaler kan navnlig

indeholde

bestemmelser

betingelserne

for

udstationering

forbindelsesofficerer eller forbindelsesanklagere/-dommere ved Eurojust. Aftalerne

kan også indeholde bestemmelser om udveksling af personoplysninger.

Forud for indgåelse af en aftale mellem Eurojust og et tredjeland skal Den Fælles

Kontrolinstans (hvor Datatilsynet er repræsenteret), høres af Eurojust.

Et udkast til en samarbejdsaftale mellem Eurojust og Island forventes at blive

forelagt på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 12. oktober 2005 med

henblik på Rådets godkendelse.

Indhold

Formålet med aftaleudkastet er at styrke samarbejdet mellem Eurojust og

Island i bekæmpelsen af alvorlig international kriminalitet. I henhold til

aftaleudkastet

skal

samarbejdet

omfatte

Eurojusts

generelle

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

132

kompetenceområder, således som disse er fastlagt i den nævnte rådsafgørelse

af 28. februar 2002 (artikel 4).

Udkastet til samarbejdsaftale indeholder bestemmelser om, hvem som skal

anses for kompetent myndighed i Island, om udstationering af en islandsk

”forbindelsesanklager” ved Eurojust, om udpegelse af nationale

kontaktpunkter og regelmæssige kontakter samt operationelle og strategiske

møder, om udveksling af oplysninger og datasikkerhed samt om registrerede

personers rettigheder og erstatningsansvar og tvistbilæggelse mv.

Hvad særligt angår udvekslingen af oplysninger, skabes der efter

aftaleudkastet mulighed for, at dette kan ske i det omfang, det er nødvendigt

for at opnå samarbejdsaftalens formål. Informationsudveksling skal ske

gennem den udpegede ”forbindelsesanklager” og i overensstemmelse med

nærmere fastsatte databeskyttelsesmæssige bestemmelser, herunder bl.a.

principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af

det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af

personoplysninger.

Aftaleudkastet har været forelagt for Den Fælles Kontrolinstans, som ikke

har haft indvendinger mod aftalen.

Gældende dansk ret

Eurojusts samarbejdsaftale med Island giver ikke anledning til at redegøre for

gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

133

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark kan støtte udkastet til samarbejdsaftale mellem Eurojust og Island.

Europa-Parlamentet

Udkastet til aftale har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 27. september 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

134

Dagsordenspunkt

Rumænien.

Nyt notat.

Resumé

11:

Samarbejdsaftale

mellem

Eurojust