Europaudvalget 2005-06
2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Bilag 2
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
2. november 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 11. november 2005
– dagsordenspunkt rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 14.-15.
november 2005 – vedlægges Undervisningsministeriets notat om de punkter,
der forventes optaget på dagsordenen for så vidt angår uddannelse og
ungdom.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0002.png
2
Samlenotat til møde i Rådet (Uddannelse, ungdom og kultur) den 14. -
15. november 2005. Punkter ad uddannelse og ungdom.
5.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et
integreret program for livslang læring
(KOM (2004) 474) endelig (side 3)
-
delvis politisk enighed
Udkast til resolution vedtaget af Rådet, og repræsentanter for
medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om mobilisering af
Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan de videregående
uddannelsers bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres (side 16)
-
vedtagelse
Udkast til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentanter for
medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om udvikling af evner
og kompetencer i forbindelse med fremme af Lissabon-strategiens mål
(side 24)
-
vedtagelse
Rådets og Kommissionens 2. fælles interimsrapport om
arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” (side
26)
-
debat
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et ”Unge i
aktion”-program for perioden 2007 – 2013 (side 28)
(KOM (2004) 471) endelig
-
delvis politisk enighed
6.
7.
8.
9.
10. Udkast til resolution vedtaget af Rådet, og repræsentanter for
medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om unge europæeres
bekymringer – implementering af den europæiske ungdomspagt og
fremme af aktivt borgerskab (side 34)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
-
vedtagelse
11. Bringe Europa tættere på dets unge borgere (side 35)
-
debat
12.
Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets henstilling om yderligere
europæisk samarbejde om kvalitetssikring inden for videregående
uddannelse (KOM(2004) 642 endelig) (side 37)
- A-punkt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0004.png
4
5.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om
etablering af et integreret program for livslang læring
(KOM (2004) 474) endelig
-
delvis politisk enighed
Resumé
Kommissionen har den 14. juli 2004 ved KOM (2004) 474 endelig vedtaget forslag til
Rådet og Parlamentets beslutning om vedtagelsen af et nyt integreret program for livslang
læring. Formandskabet foreslår, at der vedtages en delvis politisk enighed om forslagets
indholdsmæssige dimensioner. Budgetrelaterede spørgsmål afventer enighed for fællesskabets
samlede finansielle rammer for perioden 2007-2013.
A.
Baggrund og indhold
Kommissionen vedtog på sit møde den 14. juli 2004 bl.a. ovennævnte nye
programforslag på uddannelsesområdet for perioden 2007 - 2013. Forslaget afløser
størstedelen af den eksisterende vifte af programmer på uddannelsesområdet.
Kommissionen foreslår, at beslutningen baseres på artikel 149 og 150 i EF
traktaten. Det fremgår af disse artikler, at uddannelse og erhvervsuddannelse er
national kompetence og at Fællesskabet kan støtte og supplere medlemsstaternes
egen indsats. Afgørelser baseret på artikel 149 og 150 skal træffes med hjemmel i
artikel 251 om fælles beslutningstagen med Parlamentet
Et integreret program for livslang læring skal bygge på de nuværende Sokrates og
Leonardo da Vinci programmer, eLearning programmet, Europass initiativet samt
de aktiviteter, der finansieres via handlingsprogrammet for organisationer, der er
aktive på europæisk niveau. Yderligere mere vil Erasmus Mundus programmet blive
indarbejdet som et ekstra program i det integrerede program fra 2009.
Med forslaget vil fællesskabet imødekomme udfordringer:
fra den opmærksomhed, der i stigende grad er på livslang læring, som et
svar på udfordringer knyttet til videnssamfundet samt de demografiske
forandringer,
der er knyttet til den rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse har i
forhold til Lissabon strategien, samt Bologna og Københavner processerne,
der er knyttet til behovet for at imødekommende den mangel på synergi,
der er i forhold til den eksisterende programstruktur,
der er knyttet til behovet for at simplificere og rationalisere Fællesskabs
lovgivningen ved at skabe et integreret ramme for finansiering af en bred
vifte af aktiviteter.
Overordnede målsætninger for det nye program:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
at bidrage til udvikling af kvalitet i forhold til livslang læring og
fremme af innovationer og en europæisk dimension i systemer og
praksis på området,
at hjælpe til at forbedre kvalitet, attraktivitet og adgang til livslang
læring i medlemsstaterne,
at styrke bidraget fra livslang læring til den personlige tilfredsstillelse,
samfundsmæssig samhørighed, aktivt medborgerskab, ligestilling
mellem kønnene og deltagelse af personer med særlige behov,
at bidrage til at fremme kreativitet, konkurrencedygtighed,
beskæftigelsesdygtighed og iværksætterånd,
at fremme fremmedsprogsindlæring og sproglig diversitet,
at forstærke den rolle, som livslang læring kan spille for dannelse af
fornemmelsen af et europæisk statsborgerskab samt opfordre til
tolerance og respekt for andre mennesker og kulturer,
at fremme samarbejde om kvalitetssikring i alle uddannelses- og
erhvervsuddannelsessektorer i Europa,
at udnytte resultater, innovative produkter og processer og udveksle
god praksis inden for de områder, der dækkes af programmet.
Programmet foreslås at omfatte følgende aktiviteter:
Comenius programmet (skole- og gymnasieområdet),
som skal dække samme
områder som for nærværende samt ”school-twinnings” aktiviteter fra det
nuværende eLearning program,
Erasmus programmet (området for de videregående uddannelser),
som dels skal dække
de samme områder som for nærværende og dels mobilitet fra videregående
uddannelser til virksomheder (p.t. del af Leonardo da Vinci-programmet),
Leonardo da Vinci programmet (området for erhvervsuddannelser),
som skal dække
de samme områder som for nærværende, minus mobilitet fra videregående
uddannelser til virksomheder, og udvikle nye partnerskabs aktioner
bestående af mindre projekter, der tillader erhvervsuddannelsesinstitutioner
at samarbejde om temaer af fælles interesser
Grundtvig programmet (området for almen voksenuddannelse),
som skal dække de
samme områder som for nærværende, samt styrke mobiliteten på området.
Et tværgående program,
der skal bestå af fire nøgleaktiviteter, herunder Arion
og Cedefop-studiebesøg samt aktiviteter knyttet til policy-udvikling,
tværgående sprogaktioner, nye innovative (eLearning) baserede tilgange til
at undervise og lære, udnytte og overføre gode projektresultater til
institutioner på europæisk, national, regionalt og lokalt niveau.
Jean Monnet programmet (støtte til undersøgelser og studier),
der skal dække samme
områder som for nærværende samt støtte til institutioner og organisationer,
der er aktive inden for uddannelse og erhvervsuddannelse på europæisk
niveau.
Det foreslås desuden, at programmet administrativt gøres mere simpelt ved bl.a. at
indføre en proportionalitet mellem administrative og regnskabsmæssige krav og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
tilskuddets størrelse. Til gennemførelse heraf vil Kommissionen på et passende
tidspunkt præsenterer ændringer i det finansielle regulativ.
Det foreslås ydermere, at programmet får en mere decentral struktur, hvor flere
aktiviteter skal styres på nationalt niveau af de nationale agenturer. Disse skal
administrere mobilitets aktiviteter, mindre partnerskaber mellem institutioner,
overførsel af innovative projekter inden for erhvervsmæssig uddannelse samt
opgaver vedrørende spredning og udnyttelse af resultater.
Den delvise politiske enighed vedrører de dele af forslaget til det nye
program, som ikke omhandler de finansielle forhold. Kommissionen har
foreslået et budget på EUR 13,62 mia. svarende til ca. 102 mia. danske
kroner til gennemførelsen af programmet.
B. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, da formålene med den foreslåede foranstaltning i forbindelse
med det europæiske samarbejdes bidrag til uddannelse af høj kvalitet ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af behovet for
multilaterale partnerskaber, tværnational mobilitet samt udvekslinger af oplysninger
mellem medlemslandene.
Fra dansk side er man enig i Kommissionens betragtninger og finder, at forslaget er
i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Den delvise politiske enighed vedrører ikke umiddelbart de finansielle
forhold.
I forbindelse med implementeringen af forslaget vil der skulle afholdes
udgifter til national administration m.v. Størrelsen heraf vil afhænge af såvel
programmets samledes finansielle størrelse samt af graden af decentralisering.
Disse udgifter vil blive afholdt inden for de kommende rammer.
D. Høring
Forslaget har været til høring i EU-specialudvalget.
Undervisningsministeriet har modtaget høringssvar fra:
-
Dansk Arbejdsgiverforening
-
Danmarks Farmaceutiske Universitet
-
Danmarks Pædagogiske Universitet
-
Danmarks Tekniske Universitet
-
Danske Studerendes Fællesråd
-
Danske Lærerorganisationer International (ingen bemærkninger –
henholder sig til FTF’s svar)
-
Frie Grundskolers Fællesråd (ingen bemærkninger)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0007.png
7
-
-
-
-
-
-
-
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
Kommunernes Landsforening (ingen bemærkninger)
Københavns Universitet
Landsorganisationen i Danmark
Roskilde Universitetscenter
Syddansk Universitet
Aalborg Universitet
Dansk Arbejdsgiverforening
DA finder det afgørende, at de nye programmer fungerer i sammenhæng med
Lissabon-strategien og de processer, der er vedtaget på uddannelsesområdet.
Programmerne skal gennem innovative projekter både aktivere og initiere disse
politikker. De skal således medvirke til at skabe sammenhæng mellem de
overordnede mål og de eksisterende politikker – både nationalt og europæisk.
DA mener, at prioriteterne for programmerne bør være i overensstemmelse med de
fastlagte mål for bl.a. processen om de konkrete fremtidige mål og Københavner-
processen.
DA finder, at Kommissionens forslag til uddannelsesprogrammer er et
væsentligt skridt i den ønskede retning. På den anden side synes
programmernes mål ikke at være i fuld overensstemmelse med Lissabon-
strategien og processernes mål, idet der lægges stor vægt på mobilitet og
samarbejde over grænserne og mindre på understøttelse af de fælles mål, som
er fastlagt i de 5 europæiske benchmarks.
Det medfører ifølge DA samtidig, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på
virksomhedernes behov – og dermed manglende understøttelse af
målsætningen om virksomhedernes konkurrenceevne og
uddannelsespolitikkens medvirken hertil. Det understreges af, at
arbejdsmarkedets parter ikke synes tilstrækkeligt indtænkt i programmernes
design.
Et integreret program
DA er tilfreds med, at de programmerne samles under en fælles overskrift, og
at der nedsættes en overordnet programkomite, der skal fastlægge fælles
aktioner og procedurer.
Til gengæld er det ifølge DA ikke tilfredsstillende, at den overordnede
programkomite ikke får til opgave at fastlægge en fælles strategi. Da
programmerne skal fungere fra 2007 til 2013 er det vigtigt, at der ud fra de
overordnede prioriteter gives mulighed for at udvikle programmernes mål i
løbet af perioden, så der er synergi mellem de løbende europæiske
udfordringer og programmernes aktioner.
DA mener, at det tilsvarende må være naturligt, at arbejdsmarkedets parter er
repræsenteret i en sådan overordnet programkomite.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0008.png
8
DA er tilfreds med, at de hidtidige enkeltprogrammer fastholdes men
udformes med en bedre afgrænsning (flytningen af en del af Leonardo til
Erasmus), så indsatsen bliver sammenhængende på de enkelte
uddannelsesområder.
Et styrket program
DA er tilfreds med, at programmerne får en bred virkning men sætter
spørgsmålstegn ved forudsætningen om, at mobiliteten har effekt på både
individer og institutioner. Det er ifølge DA langt vigtigere, at
uddannelsesområdernes internationale og globale erfaring bringes i
overensstemmelse med virksomhedernes behov f.eks. inden for Leonardo da
Vinci programmet. Hvis ikke det sker, mener DA, at programmerne ikke vil
kunne leve op til Lissabon-strategien.
Samtidig mener DA ikke at målene for mobilitet alene er kvantitative, og
påpeger at der ikke opstilles mål for hvilket sigte, der skal være med
henholdsvis mobiliteten og samarbejdet. Desuden afspejler de kvantitative
mål ikke programmernes overordnede sigte, så der er risiko for, at aktiviteten
ikke er relevant i forhold til de overordnede målsætninger.
Et enklere program
DA er enig i, at forenklinger i administrationen er nødvendige, hvis
programmerne skal have en effekt. Mange ansøgere på virksomheder har
undladt at søge Leonardo da Vinci programmet, fordi administrationen langt
har oversteget det udbytte, der måtte komme af ansøgningen.
DA ser derfor frem til Kommissionens forslag på dette punkt og kan kun
understøtte synspunktet om, at det er en forudsætning for programmernes
succes.
Samtidig mener DA at midlerne har været så små, at sandsynligheden for at
opnå støtte har været ringe. DA håber derfor på, at Leonardo da Vinci
programmet vægtes højt, så det reelt er muligt at understøtte udviklingen af
erhvervsuddannelser.
Et mere decentralt program
DA er enig i, at flere aktioner skal gennemføres nationalt frem for gennem
fælles europæiske programkomiteer. Dels er den nationale viden om
projekternes relevans afgørende, og sammenhængen til øvrige nationale
projektaktiviteter er vigtig for projekternes effekt.
DA forstår ikke formuleringen om, at disse aktioner skal rettes mod individer
eller være i lille skala. Det er klart, at aktionerne skal være af relevans for
medlemslandene. Men det er ifølge DA en uheldig formulering, at der gives
eksempler som mindre partnerskaber mellem institutioner, overførsel af
innovative projekter og udbredelse af viden om projekter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
DA påpeger, at hverken virksomheder eller arbejdsmarkedets parter nævnes.
Derfor er der ifølge DA ikke tale om en reel decentralisering eller en
imødekommelse af de overordnede målsætninger om, at
uddannelsespolitikken skal understøtte vækst og konkurrenceevne. Det giver
ifølge DA ikke den ønskede sammenhæng til beskæftigelsesstrategien.
DA mener, at disse formuleringer ikke i tilstrækkelig grad vil gøre det muligt
nationalt at imødekomme hverken Lissabon-strategien eller understøtte
processerne på uddannelsesområdet. DA mener, at indsatsen vil være
begrænset og ikke have sammenhæng med de nationale fremgangsmåder for
at opfylde de 5 benchmarks og de mere overordnede mål i Lissabon-
strategien.
Danmarks Farmaceutiske Universitet
DFU noterer sig med glæde, at det planlægges at inkorporerer Erasmus
Mundus i det integrerede program fra 2009. DFU mener, at Erasmus
Mundus åbner for interessante samarbejdsmuligheder for universiteterne
rundt i og udenfor EU.
DFU velkommer den nye mulighed for at udveksle studerende til
erhvervsvirksomheder på praktikophold under Erasmus programmet. Denne
mulighed tror DFU vil virke fremmende for udvekslingsaktiviteten hos vores
studerende.
DFU mener, at det nye tværgående program specielt med hensyn til
muligheden for udvikling af ’policy’ og tværgående sprogaktioner synes
meget interessante og velkomne.
Endelig ser DFU med stor glæde på forslaget om at gøre administrationen af
programmerne mere decentralt og på forslaget om at indføre en
proportionalitet mellem administrative/regnskabsmæssige krav og tilskuddets
størrelse.
Danmarks Pædagogiske Universitet
DPU er positiv over for kommissionens udspil, idet fællesskabsprogrammerne
inden for mobilitet og samarbejde på uddannelses- og ungdomsområdet yder
værdifuld støtte til institutionernes internationale samarbejde.
DPU mener, at på et område præget af varierende begrebsbrug er forslagets
artikel 3 med definitioner af centrale begreber på området et værdifuldt bidrag til
de nationale afklaringsprocesser.
Den foreslåede harmonisering og forenkling af procedurerne for de centrale
aktioner i de forskellige programmer vurderer DPU som særdeles
hensigtsmæssig, idet der er behov for større synergieffekt mellem programmer og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
aktioner mhp. at fremme et attraktivt og sammenhængende europæisk område
for videregående uddannelse (EHEA).
DPU støtter oprettelsen af et tværgående program med fokus på politisk
udvikling som del af det integrerede program for livslang læring, idet der er
behov for øget fokus på de igangværende reformprocesser og tilpasning af
national lovgivning.
DPU er positiv over for det signal, en øget budgetramme repræsenterer, og den
forslåede forøgelse af mobilitetsstipendiers størrelse udgør et vigtigt incitament
for realiseringen af den betragtelige stigning i antallet af mobilitetsaktioner.
Samtidig anfører DPU, at de meget ambitiøse mål for mobilitet kræver fuld
implementering af Lissabon konventionens målsætning om gensidig
anerkendelse af kvalifikationer.
DPU ser ligeledes positivt på udsigten til en lettelse af institutionernes
administrative byrde. DPU er enig i, at institutionernes finansielle og
administrative forpligtelser bør stå i rimeligt forhold til tilskuddenes størrelse,
idet en højere grad af fleksibilitet vil forbedre institutionernes vilkår for at leve
op til Bologna processens målsætninger.
Danmarks Tekniske Universitet
DTU mener, at de overordnede målsætninger for det nye program
er
velvalgte, men antallet er så stort, at programmet virker uafgrænset. DTU
mener, at for mange aktiviteter vil kunne påberåbe sig at høre til inden for
programmets målsætninger. DTU foreslå derfor, at Kommissionen fokuserer
yderligere på målet om at øge konkurrencekraften gennem innovation,
kvalitet, kreativitet, konkurrencedygtighed og kvalitetssikring, så hovedmålet
bliver livslang læring i forhold til oparbejdelse af erhvervskompetencer.
Derudover mener DTU, at det væsentligt at sikre:
at relevante parter – herunder særligt universiteterne – har adgang til
programmerne, idet det er afgørende, at det bliver forskningsbaserede
kompetencer, der udvikles og tilbydes som efter-og videreuddannelse.
at mulighederne og rammerne for programmet bliver meget klare.
DTU vil gerne bistå med rådgivning omkring, hvorledes
programmerne bedst udformes, så de matcher den danske erhvervs-,
forsknings-, og uddannelsesstruktur.
Ifølge DTU indeholder det integrerede program for livslang læring mange
elementer, der er hensigtsmæssige for DTU i arbejdet med at fremme
internationaliseringen. DTU hæfter sig særligt ved:
en mere decentral struktur, der vil lette sagsbehandlingen betydeligt.
Dog kræver det en koordinering de nationale agenturer imellem for
eksempel i form af et netværk, og at netværket plejes. Det er vigtigt, at
der er konsensus mellem de nationale agenturers praksis, da en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
decentralisering kan resultere i udsving i ansøgningsvilkårene i
medlemslandene. Det bliver afgørende, hvordan programmets
aktiviteter operationaliseres, og hvilke krav der opstilles for deltagende
parter. Så snart mere konkrete dokumenter foreligger omkring dette,
vil DTU meget gerne deltage i en høring/arbejdsproces herom.
simplificeringen af programmerne. En øget gennemskuelighed for
både institutionen og den enkelte ansøger vil på sigt kunne føre til
flere brugere af programmerne. Den lettere administration og større
ensretning af stipendierne er særdeles positivt for institutionerne, da
programmerne på nuværende tidspunkt er administrativt tunge, og
der bruges meget tid på behandling af de studerendes ansøgninger
uanset stipendiets størrelse.
flytningen af mobilitet i forbindelse med praktik for studerende fra
videregående uddannelser fra Leonardo til Erasmus, hvilket er
særdeles relevant for DTU’s studerende, da det giver større
fleksibilitet i valg af udrejsetidspunkt i uddannelsesforløbet samt giver
mulighed for den studerende for at deltage i projektorienterede forløb
i tilknytning til en virksomhed. Øget fokus på samarbejdet mellem de
højere læreanstalter og virksomheder giver bedre muligheder for
tilpasning af uddannelsen i forhold til efterspørgslen på
arbejdsmarkedet.
udvidelsen af det nuværende Erasmus lærermobilitetsprogram med
undervisningsperioder på minimum et semester og maksimum et år
(Erasmus orlov). Underviserne er afgørende for, at uddannelsen får
en international orientering, så lærerudveksling vil i høj grad være en
måde at promovere udlandsophold overfor de studerende.
Lærermobilitet vil også fremme den sproglige dimension, da det
resulterer i en øgning i antallet af engelsksprogede kurser på
institutionerne.
samarbejde organiseret i tematiske netværk og joint degrees vil udvikle
den europæiske dimension i programmet og fremme samarbejdet om
kvalitetssikring i uddannelsessystemet. Det er vigtigt, at mulighederne
bliver gode for, at nye koncepter kan afprøves i samarbejde mellem
parter fra flere forskellige medlemsstater.
Danske Studerendes Fællesråd
DSF er generelt glade for at der nu bliver ryddet op i programfamilien og
tilført flere midler. DSF mener, at mobilitet er en vigtig brik i spillet om at
forbedre de europæiske uddannelsessystemer – under hensyntagen til
nationale forskelligheder.
DSF mener, at mobilitetsprogrammerne hidtil har været noget af et vildnis at
finde rundt i, og håber derfor at den nye generation vil fremme
overskueligheden og dermed tilgængeligheden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0012.png
12
DSF understreger, er også et meget positivt træk at administrationen af
programmerne bliver yderligere decentraliseret til nationale enheder.
Transparens vs. konvergens
Den eneste virkelig store problematik i forslaget er ifølge DSF sprogbrugen
omkring hvorvidt det nye integrerede program støtter op om "kompetence-
konvergens" eller "kompetence-transparens".
Det er ifølge DSF helt afgørende, at holde fast i, at der på
uddannelsesområdet skal være transparens via kompetencebeskrivelser, men
at EU ikke arbejder mod ensretning/harmonisering/ konvergens af indhold
og uddannelsesmetoder/-systemer. Generelt kan DSF ikke finde en entydig
definition af begrebet konvergens ift. uddannelse, og er derfor skeptiske over
for brugen af det.
Ifølge DSF slås det indledningsvis i det medfølgende memorandum fast, at
der ikke arbejdes på at regulere indhold af uddannelser eller
uddannelsessystemer: p. 8: Afsnit 4.
"[&] the new programme continues, as with the
past generations of Community action, to focus on promoting and optimising cooperation
between Member States in all the fields of lifelong learning. It does not attempt to intervene
in the structure and content of education and training systems, but focuses on areas where
European added value can be engendered."
DSF peger på, at der på side 17 i det integredede Transversal Programme's
specifikke målsætninger, hvor der i Artikel 2.4,(e) (i) på side 17 står, at det
integrerede program har som specifik målsætning at arbejde for: p. 17:
”to
promote the convergence of Member States' education and training systems”
Problemet optræder ifølge DSF igen i papiret på side 31 i Artikel 23(c), hvor
der opremses yderligere specifikke målsætninger for HE-delen af det
integrerede program, nemlig ERASMUS. ERASMUS-programmet skal:
”…
increase the degree of convergence of higher education and advanced vocational education
qualifications gained in Europe”.
Her bruges ordet "konvergens", som klinger
helt forkert i DFSs ører.
DSF spørger, om der virkelig menes "kompetence-konvergens" jf.
oversættelsen af Qualifications Framework som en dansk
kvalifikationsnøgle? Hvis det er tilfældet, så står der ifølge DSF, at EU’s
programmer arbejder for ensretning af slutkompetencer i uddannelser. Dette
er ifølge DSF i strid med indledningens kommentar om programmets
tilsigtede målsætninger, der ikke skulle pille ved indhold og
uddannelsessystemer.
På side 41 i Artikel 38,(e) er der ifølge DSF igen overensstemmelse med
memorandummets indledende bemærkninger, idet det her specificeres, at det
integrerede program (transversal programme) skal arbejde for: p. 41: (e)
”action to support transparency and recognition of qualifications and competences including
those acquired through non formal and informal learning”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0013.png
13
Sammenholdes dette med Artikel 2, afsnit 4, punkt (e), romertal (i) på side
17, står der så vidt DSF læser teksten, at det integrerede transversal
programme både går ind for konvergens i EU's uddannelses- og
træningssystemer og arbejder for at fremme gensidig anerkendelse af
kvalifikationer og dermed gennemskuelighed i de (højere)
uddannelsessystemer i medlemslandene. Der er ifølge DSF enten tale om et
paradoks eller om en problematisk formulering, der gør meningen uklar
Side 14, artikel 1.2:
DSF mener at EU-programmernes vigtigste formål er at fremme Bologna-
processen. Derfor mener DSF, at det er forkert at skrive Lissabon-
målsætningerne (for EU) ind i programdokumentet.
Side 19, artikel 3(23):
DSF mener, at de falder ind under betegnelsen social partners. Derfor mener DSF
at studenterorganisationer på nationalt og europæisk niveau bør indskrives i
definitionen af social partners. I artikel 11) står at social partners har adgang til den
hemmelige EU-komité som observatører. I artikel 38 nævnes det endvidere, at
social partners kan opnå støtte til study visits. DSF mener, at
studenterorganisationerne bør have adgang her.
Erasmus
DSF er meget glade for, at der i det nye program bliver indført stipendier til
international praktik.
DSF bider endvidere mærke i, at det fra europæisk hold forventes at man kan
være mobil allerede efter ét års studier. Dette er DSF glade for, men påpeger
at nogle institutioner satser meget ensidigt på at mobilitet er noget, der fx
kun foregår på kandidatdelen af en universitetsuddannelse. Det bør efter
DSFs mening også være muligt på bachelorniveau eller tidligt på andre
videregående uddannelser, således at fleksibilitet i systemet bliver sikret.
DSF påpeger, at der blandt danske studerende er en stigende interesse for at
bevæge sig uden for Europa, hvilket sikkert også er tilfældet i mange andre lande.
Derfor så DSF gerne, at der fx i tilknytning til Erasmus Mundus var bedre
muligheder for at europæiske studerende kan rejse ud af Europa, så der bliver tale
om reel udveksling ind og ud af Europa og ikke et systematiseret brain gain-
program.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
FTF ser forslaget som udtryk for en klar forbedring set i forhold til de
nuværende uddannelsesprogrammer. Kommissionens forslag skaber ifølge
FTF en større overskuelighed og mindsker bureaukratiet i
ansøgningsprocedurerne. Udvidelsen af samarbejdsmulighederne i
Ungdomsprogrammet er ligeledes positivt. Også den øgede økonomiske
prioritering af programmer bør støttes i den danske holdning.
FTF er derimod kritisk overfor omtalen af målet om skabelsen af et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0014.png
14
europæisk statsborgerskab. Uddannelsesprogrammernes målsætninger skal efter
FTFs opfattelse ligge indenfor de generelle mål om gensidig inspiration, fremme af
mobilitet mm.
FTF opfordrer til, at der i forbindelse med implementeringen af de
vedtagne programmer tilrettelægges en bred informationskampagne, der
involverer alle programmernes interessenter.
Københavns Universitet
KU støtter at de nuværende selvstændige programpakker kendt som Sokrates og
Leonardo samles i et integreret program for livslang læring.
Hermed mener KU, at der kan skabes større synergi og sammenhæng mellem
forskellige dele af uddannelse i en livslang kontekst samt at knytte uddannelse
tættere op på de overordnede målsætninger i EU, specielt Lissabon
strategien.
KU støtter at de nye uddannelsesprogram med dets smidigere og mere
decentrale struktur forsøger at ændre den hidtidige til tider alt for
bureaukratiske og centralistisk måde at organisere programmerne på. KU er
tilfreds med at dets kommentarer fra evalueringen er medtaget i bilagene til
Kommissionens forslag.
KU støtter således fuldt intentionerne og de fastlagte mål. KU er dog
bekymret for om de kommende forhandlinger vil udvande forslaget f.eks.
forslaget om mere end fordobling af budgettet for programmet.
KU støtter de specifikke tiltag i specielt Erasmus programmet, ligesom
indførslen af væsentlige mindre (og derved proportionale)
omkostningskrævende administrative rutiner og en øget decentralisering
støttes. Dette vil ifølge KU sandsynligvis kunne medføre øget synergi,
sammenhæng og fleksibilitet, hvilket er påkrævet.
KU gør specielt opmærksom på nødvendigheden af at gennemføre
forenklinger i programmet, hvis det fortsat skal være attraktivt for lærere og
studerende. Desuden gør KU opmærksom på behovet for at tilføre
programmet instrumenter til sikring af kvaliteten. KU havde gerne set dette
formål højere prioriteret og mere direkte tematiseret i det ellers udmærkede
forslag.
Erasmus programmet
KU støtter fuldt ud forslaget og specielt de nye muligheder (praktikophold,
udveksling af administrativt personel og stigning i budget), men finder ikke at
man alene herigennem sikrer en forbedring af kvaliteten og en højere grad af
konvergens af uddannelsesmæssige kvalifikationer, som også er eksplicitte
mål i forslaget.
Det tværgående program
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0015.png
15
KU støtter at det tværgående program skal være med til at sikre og
understøtte bedre dataindsamling samt statistik bl.a. i regi af Eurydice.
Jean Monnet programmet
KU finder det positivt at Jean Monnet programmet påtænkes videreført.
Landsorganisationen i Danmark
LO kan generelt tilslutte sig intentionerne om at samle og gøre
uddannelsesprogrammerne mere overskuelige gennem det integrerede program for
livslang læring.
LO hilser især velkomment
at programmet gøres mere simpelt ved bl.a. at indføre en proportionalitet
mellem de administrative krav og tilskuddets størrelse.
at programmet får en mere decentral struktur, hvor flere aktiviteter
skal styres på af de nationale agenturer.
Roskilde Universitetscenter
Artikel 24, s.32
RUC påpeger, at teksten placerer OM-midlerne mellem punkterne (a) og (b).
Det fremgår ifølge RUC ikke klart, om OM-midlerne hører under mobilitet
eller ej. Dette punkt er ifølge RUC vigtigt at få afklaret, da der i artikel 25
fastsættes en grænse for, hvor stor del af den samlede bevilling, der skal gå til
mobilitet (85%).
RUC mener, det er vigtigt, at de danske universiteter får mulighed for at
bruge en del midler på OM, da det ikke, først og fremmest, er stipendiernes
størrelse, der begrænser danske studerendes muligheder for at rejse ud i
Europa, men derimod manglende seriøs promovering af
udvekslingsprogrammerne og usikkerhed vedrørende kvaliteten på
partneruniversiteterne.
RUC hilser velkommen, at der overordnet lægges op til store forenklinger
vedrørende administrationen af programmerne, samt flere penge.
Legislative Financial Statement, 5.2.1, s.65-67
RUC hilser større stipendier til studerende og lærere på udveksling
velkommen. RUC mener dog ikke, det vil have den helt store effekt på
danske studerendes rejselyst – jævnfør kommentar til artikel 24. Til
gengælder mener RUC at det vil betyde, at flere studerende kommer til
Danmark, da de høje priser (især på bolig) afholder eller besværliggør ophold.
RUC savner, at forslaget eksplicit giver det enkelte universitet mulighed for at
afstemme de individuelle stipendier efter værtslandets leveomkostninger.
5.2.1, s.66
Teksten foreslår, at praktikanter modtager dobbelt så stort stipendium som
studerende på udveksling. Begrundelse er at studerende skulle bo billigt og i
det hele taget, gennem madordninger o.lign. have lavere leveomkostninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0016.png
16
end andre. Ifølge RUC holder denne begrundelse ikke stik i Danmark, hvor
studenterboliger ikke er specielt billige, og hvor studerende ikke har adgang
til billigere kost o.lign. and andre unge.
RUC mener derfor at et dobbelt så stort stipendium til praktikanter i unødig
grad favoriserer praktik frem for universitetsstudier.
5.2.1, s.68
Teksten opremser udgifter, der kan dækkes af OM-midlerne. Der nævner
ifølge RUC ikke muligheden for at bruge OM-midlerne på de udrejsende
studerende. RUC mener, at den mulighed er vigtig, da en del midler med
fordel kunne bruges til at promovere og kvalitetssikre programmerne, og
tilbyde de danske studerende flere services i forbindelse med udrejse end
tilfældet er nu f.eks. i form af støtte til sprogkurser (i DK og udlandet) o.lign.
Syddansk Universitet
SU mener at det vil være hensigtsmæssigt at programmet administrativt gøres mere
simpelt i form af enklere ansøgningsskemaer og kontrakter, samt ved at indføre en
proportionalitet mellem administrative/ regnskabsmæssige krav og tilskuddets
størrelse.
Det er SUs opfattelse generelt set, at ethvert tiltag, der øger graden af
fleksibilitet og minimerer graden af unødig administrativ kontrol (igen
bevillingens størrelse taget i betragtning), vil være ønskeligt. Ifølge SU lægges
efter alt at dømme op til forbedringer på dette område.
SU påpeger, at den annoncerede stigning i både stipendie- og
bevillingsstørrelser med sikkerhed vil blive godt modtaget. Blot skal man
være opmærksom på, at den bevilling, der tildeles institutionerne via
EU/CIRIUS i forbindelse med "organising of mobility" (s. 67-68 ø.) ikke
kun beregnes ud fra antallet af udgående studerende (hvilket sker i dag), men
også på basis af antallet af indkommende studerende.
Aalborg Universitet
Generelt finder AAU forslaget positivt. AAU understreger, at det er en god ide med
et integreret program, som er mere enkelt, og med ansøgningsprocedurer,
kontrakter mm som også er forenklede. Det kan dog undre AAU, at andre EU
programmer ikke er integreret mere tydeligt – herunder EU-Kina, EU-Canada, EU-
USA, EU-Japan, mm.
AAU bifalder en decentralisering af programhåndteringen. AAUs erfaringer med
Cirius er, at en national håndtering gør programmerne mere forståelige og mere
nærværende for de involverede institutioner.
AAU bifalder endvidere en stigning i legater til studerende og lærere,
herunder at Erasmus-delen vil komme til at inkludere praktikophold.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0017.png
17
Det undrer AAU, at OM bliver udbetalt i henhold til det antal studerende, lærere
m.m., der sendes ud. AAU spørger til om OM ikke også burde udbetales i henhold
til det antal, der modtages, da arbejdsbyrden er lige stor, hvad enten der er tale om
udgående eller indkommende studerende.
---o0o---
Forslaget har endvidere været drøftet på møde den 3. november 2004 i EU-
specialudvalget. Følgende bemærkninger fremkom på mødet:
Dansk Arbejdsgiverforening fandt, at arbejdsmarkedsparternes ekspertise også
kunne bruges i komité sammenhængen.
---o0o---
Forslaget har endvidere været behandlet på mødet den 1. november 2005 i
EU–specialudvalget. Følgende bemærkninger fremkom på mødet:
Danske Lærerorganisationer International ville vide, hvornår programmet
tidligst kunne vedtages. Undervisningsministeriet oplyste som svar herpå, at
dette formodentligt tidligst kunne ske i november 2006.
E.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har den 25. oktober 2005 vedtaget 71 ændringsforslag,
hvoraf 34 er helt eller delvist indarbejdet i formandskabets
kompromisforslag. Ændringsforslag knyttet til forslagets finansielle forhold
vil blive behandlet på et senere tidspunkt.
F.
Holdning
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man generelt positiv overfor såvel forslagets målsætninger som
dets struktur, herunder etableringen af en horisontal aktion. Fra dansk side kan man
tilslutte sig den delvise politiske enighed om forslaget.
Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande
Det forventes, at samtlige medlemsstater kan principielt tilslutte sig formandskabets
forslag til delvis politisk enighed, som det foreligger, dog har enkelte medlemsstater
et par reservationer på mindre væsentlige områder.
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen ved grundnotat af 21.
september 2004 samt ved samlenotat af 4. november 2004.
6.
Udkast til resolution vedtaget af Rådet, og repræsentanter for
medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om mobilisering
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0018.png
18
af Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan de videregående
uddannelsers bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres
-
vedtagelse
Resumé:
Formandskabet har foreslået, at der vedtages en blandet resolution som opfølgning på
Kommissionens meddelelse om mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan
de videregående uddannelsers bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres (Kom (2005)
152 endelig). Med vedtagelsen af resolutionen lægges der op til, at der etableres peer-
learning aktiviteter for interesserede lande samt at samarbejdet med videregående
uddannelsesinstitutioner i tredjelande styrkes.
A.
Med udgangspunkt i ”Kommissionens meddelelse om mobilisering af
Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan de videregående uddannelsers
bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres (Kom (2005) 152 endelig)”, har
formandskabet udarbejdet et udkast til resolution om dette emne.
I udkastet understreges bl.a. vigtigheden af:
at gøre de videregående uddannelser mere attraktive for studerende
gennem faciliteter af høj kvalitet, bedre informationsvirksomhed, større
diversitet i undervisning og indlæring – særligt ved anvendelse af IKT, høj
kvalitet og bedre forberedelse af den enkelte med henblik på at sikre en
succesfuld akademisk karriere, bedre integrering på arbejdsmarkedet og
aktiv deltagelse i samfundslivet,
at opfordre videregående uddannelsesinstitutioner til at udvikle
partnerskaber med det øvrige samfund og erhvervslivet med henblik på at
kunne imødekomme arbejdsmarkedets og samfundets skiftende behov,
at involvere alle aktører i forberedelsen og implementeringen af reformer,
at betragte investeringer i videregående uddannelse som en investering i
det fremtidige samfund,
at skabe tilskyndelse for reformer ved, f.eks., målrettede investeringer
med henblik på at forbedre kvaliteten i undervisningen, indlæringen,
forskningen, innovationen, ledelsen og studenter servicefunktionerne,
Endvidere opfordres medlemsstaterne til at redegøre for initiativer på
området i forbindelse med forberedelsen af fælles interimsrapport, som
Rådet og Kommissionen vil udarbejde i 2008 om status for
arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”.
Endelig opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at organisere peer
learning aktiviteter på området, at bruge en bred vifte af
Baggrund og indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
fællesskabsinstrumenter hvor dette er hensigtsmæssigt (programmer,
strukturfonde, Den Europæiske Investeringsbank) samt at styrke samarbejdet
med videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande gennem
fællesskabsprogrammer som Tempus og Erasmus Mundus.
B. Nærhedsprincippet
Der er tale om et formandskabsinitiativ, hvorfor der ikke er redegjort for
nærhedsprincippet.
Efter regeringens opfattelse er forslaget i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
Kommissionens meddelelse var i sommeren 2005 i høring i EU-
specialudvalget. Undervisningsministeriet modtog i denne forbindelse
følgende høringssvar:
Rektorkollegiets
Rektorkollegiet konstaterer, at meddelelsen sætter fokus på en række
problemstillinger, som også er relevante for danske universiteter. Man
ser frem til, at der udarbejdes en overordnet handlingsplan på området.
Samtidig advares der imod en ensretning og homogenisering af hele det
europæiske universitetssystem
Københavns Universitet (KU)
KU konstaterer, at der i meddelelsen på den ene side tales om mangfoldighed
som et grundvilkår for europæiske uddannelser, og på den anden side
argumenteres for indførsel af grundlæggende fælles standarder.
KU finder, at netop den sproglige, kulturelle og politiske mangfoldighed er
krumtappen i europæisk videregående uddannelse, og at mangfoldigheden
udgør et vigtigt argument for at trække studerende fra tredjelande. En
mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer kan udmærket ske bl.a.
gennem udviklingen af de instrumenter som er nævnt i Kommissionens
meddelelse, og forudsætter også nyetablerede ”Oversættelsesmuligheder”
mellem de forskelle systemer, men denne mobilisering bør under ingen
omstændigheder medføre en demobilisering af mangfoldigheden.
Aalborg Universitet (AAU)
AAU er generelt enig i, at der kan ske en styrkelse af uddannelse, forskning
og innovation og at universiteterne spiller en stor og vigtig rolle for alle disse
områder. Det er vigtigt, at der sker en større investering i områderne under
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
forudsætning af, at der udarbejdes strategier og planer for, hvordan
universiteterne bedst kan håndtere de fremtidige udfordringer.
AAU er enig i, at problemerne er forskellige og mere eller mindre udtalte i de
forskellige EU lande, og universitetet finder, at Kommissionen har en række
relevante forslag til handling. AAU tilføjer hertil, at de forskellige lande og
deres universiteter kan drage nytte af at lære af hinandens erfaringer og
planer, og at der via overførsel af know-how og via best practise ligger mange
løsningsmodeller ud over de, der er angivet i meddelelsen.
Roskilde Universitetscenter (RUC)
RUC er principielt enig i de mere almene betragtninger om nødvendigheden
af at sikre vidensamfundets forankring. Samtidig påpeges, at teksten nogle
steder er tyndbenet og uklar samt har en række tvetydige formuleringer.
Man peger på, at overregulering er en væsentlig hæmsko, og at dette problem
ikke kan understreges tydeligt nok. Desuden nævnes, at der forekommer at
være en modsætning mellem standardisering og ensartethed på den ene side,
og bibeholdelsen af universitære særtræk, herunder mangfoldighed, egenart
og særlige styrkepositioner.
Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU)
DPU tilslutter sig bestræbelserne på at gøre universiteterne i stand til at yde
deres fulde bidrag til realiseringen af Lissabon-målsætningen.
DPU tilslutter sig udkastets bemærkninger vedrørende overregulering af
universiteternes aktiviteter. Hvis danske universiteter skal gives optimale
muligheder for at agere på det internationale uddannelsesmarked og den
globale konkurrence om talenter, prestige og ressourcer, er det nødvendigt, at
universiteterne får udvidet deres beføjelser.
Der peges eksempelvis på universiteternes uddannelsesudbud, hvor den
eksisterende overregulering og forhåndskontrol lægger hindringer i vejen for,
at universiteterne udnytter deres fulde potentiale i overensstemmelse med
deres egne styrker og strategiske prioriteringer.
Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU)
DFU finder, at initiativet er meget vigtigt og bakker det op, men at fuld
implementering kræver tilførsel af betydelige ressourcer til universiteterne.
Det påpeges, at det er vigtigt, at der skabes en høj grad af mobilitet mellem
universiteterne og industrien samt at der arbejdes for at skabe en reduktion af
de barrierer, der findes mellem landene, bl.a. ved fuld harmonisering af
uddannelsesstrukturen (Bologna-strukturen) samt, at der i endnu højere grad
end nu bliver undervist på engelsk.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
Danske Lærerorganisationer International (DLI)
DLI erklærer sig enig i, at videregående uddannelser og forskning har en
yderst central placering i forhold til Lissabon-strategiens formål. Det
understreges dog samtidig, at det billede, som meddelelsen tegner af de
videregående uddannelser som et stivnet system, som hindrer enhver form
for modernisering og effektivitet, ikke passer med realiteterne da billedet er
langt mere nuanceret.
Det påpeges, at det er en central opgave for uddannelsessystemerne at sikre
den bredest mulige rekruttering til mellemlande og videregående uddannelser.
DLI finder derfor, at det er en offentlig opgave at sikre fri adgang til
uddannelse. Man stiller sig derfor skeptisk overfor det synspunkt, at privat
finansiering skulle øge tilgangen af studerende.. Man er derimod enig i, at et
varieret og differentieret udbud er forudsætningen for, at alle studerende kan
erhverve kompetencer på højst mulige niveau.
DLI anfører, at den tætte dialog og samarbejde med erhvervslivet skal
balanceres, da der ellers kan være frygt for, at ”overregulering” erstattes af
”aftagerstyring”.
DLI er enig i, at der er behov for stærkt øgede investeringer i de
videregående uddannelsesinstitutioners uddannelse og forskning. Dette
kræver ikke blot medvirken fra erhvervslivet samt øget brug af
fællesskabsinstrumenter, men også øgede offentlige investeringer.
Akademikernes Centralorganisation (AC)
AC finder det derfor overordentlig vigtigt, at princippet om lige adgang til de
videregående uddannelser sikres og ikke bringes i spil i et ønske om at
supplere universiteternes eksisterende finansieringskilder.
AC finder det væsentligt, at meddelelsen peger på etablering af et europæisk
netværk af kvalitetssikringsagenturer som en nødvendig forudsætning for
gensidig anerkendelse af uddannelser og erhvervsmæssige kvalifikationer.
Endvidere bifalder AC Kommissionens konstatering af fælles referencer og
grundlæggende standarder, som afgørende for at sikre en anerkendelse af
kvalifikationer og kompetencer på tværs af grænserne.
I meddelelsen fremhæves det, at velfærden i stigende grad vil afhænge af
vidensintensive erhverv. Der hersker efter AC’s opfattelse ikke tvivl om, at et
højere uddannelsesniveau er en af de mest effektive måder at øge
værditilvæksten i samfundet.
AC kan derfor tilslutte sig, at der i årene fremover ydes støtte til opbygning
og styrkelse af en forskningsbaseret (viden)industrien i Europa, herunder
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
universiteterne på samme måde, som EU tidligere har ydet støtte til udvalgte
industrier, f.eks. stålindustrien.
I Danmark udbydes forskningsbaseret undervisning på universiteterne. Det
er en tradition, AC finder værdifuld og værd at værne om. Den
internationale dimension er i forskningen synlig og klar i form af meritering
og karriereveje. Det samme gælder ikke inden for undervisningen. AC skal
dog pege på, at der tilsvarende bør udvikles incitamenter, der fremmer
udvikling af universitetsundervisning i international topklasse.
Endelig ønsker AC, at udtrykke sin støtte til den del af meddelelsen, der
handler om større grad af selvstyre til universiteterne.
CVU_Rektorkollegiet
CVU-Rektorkollegiet påpeger, at den måde som Kommissionen anvender
begrebet ”universitet” på er misvisende, da forskelle, der faktisk eksisterer og
fortsat vil eksistere mellem de traditionelle universiteter og de nye University
Colleges og deres uddannelsesudbud og –indsats, sløres. Der peges på, at
forskellighed, mangfoldighed og diversitet er de centrale veje frem for at
frigøre potentialer i den europæiske videregående uddannelsesindsats.
CVU-Rektorkollegiet opfordrer derfor Undervisningsministeriet til at påpege
overfor Kommissionen, at den mangfoldighed, som Kommissionen
efterspørger, allerede findes i den europæiske uddannelses- og
institutionsstruktur, og at det derfor er en central opgave for de nationale og
europæiske myndigheder på uddannelsesområdet at formulere en politik, der
tager udgangspunkt i og indeholder mål for, hvordan potentialerne i disse
forskelle kan udnyttes.
CVU-Rektorkollegiet peger i den sammenhæng på, at en central indsats
kunne være at sikre, at begge søjler i den videregående uddannelsesstruktur,
de forskningsbaserede på den ene side og de praksis- og
professionsorienterede på den anden, kan udbyde uddannelser til højeste
niveau, således at skillelinen mellem de to typer videregående uddannelse ikke
går på niveauet men på profilen.
Dansk Industri (DI)
DI finder, at det er meget vigtigt, at der skabes de rette forudsætninger for
varige og udbytterige partnerskaber mellem de videregående
uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. For at opnå varige partnerskaber
med erhvervslivet er det vigtigt, at de videregående institutioner har et stærkt
fokus på at uddanne egnede kandidater og forskere, som modsvarer
erhvervslivets behov.
DI anbefaler derfor, at det i resolutionen vedrørende "Mobilisering af
Europas intellektuelles ressourcer" kommer til at fremgå, at den overvejende
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
del af offentlige forskningsmidler bør udmøntes til universiteter og øvrige
forskningsinstitutioner som konkurrence- og resultatorienterede bevillinger
inden for de akademiske discipliner, der modsvarer erhvervslivets behov
DI er enig med Kommissionen i, at der er behov for en større fleksibilitet og
mangfoldighed på det videregående uddannelsesområde, både hvad angår
målgruppe, adgang, anerkendelse og opbygning af uddannelser og
studieretninger. Et øget fokus på erhvervslivets behov må nødvendigvis også
blive et fokus på behovet for mange forskellige videregående kompetencer
og kvalifikationer, og med et stigende behov for specialiserede
kompetenceprofiler i takt med den øgede specialisering i erhvervslivet.
Endelig finder DI, at der er mange spændende perspektiver i
Kommissionens tanker om en forbedret kvalitetssikring/akkreditering på
området, om end det ikke fremgår ganske klart om der er tale om en egentlig
fælles europæisk akkreditering af videregående uddannelser eller om der blot
er tale om et samarbejde mellem nationale akkrediteringsordninger.
DI er generelt meget positive overfor akkrediteringsordninger, som
medvirker til at sikre kvaliteten på uddannelserne, men det er væsentligt at
sådanne akkrediteringsordninger ikke bliver begrænsende for den fleksibilitet
og mangfoldighed som der er stort behov for på det videregående
uddannelsesområde.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
FTF finder, at selvom Kommissionen i en note bemærker, at begrebet
’universitet’ anvendes i Meddelelsen som en samlebetegnelse for alle
videregående uddannelser og institutioner, er fokus, problemstillinger og
anbefalinger i meget stor udstrækning set med udgangspunkt i
universiteternes vilkår. Der mangler helt særlige overvejelser og forslag, der
kan styrke den ikke-universitære del af de videregående uddannelser. Sådanne
fokuspunkter kunne være at skabe bedre rammer for disse institutionernes
egen videnudvikling, herunder samspil med offentlige og private
virksomheder, bedre muligheder for samspil med forskningsmiljøerne, styrke
institutionernes attraktivitet gennem kvalitetssikring og anerkendelse – ikke
mindst internationalt, samt opprioritere deres rolle på området livslang
læring.
FTF foreslår derfor, at den danske holdning derfor i særlig grad bør
understrege vigtigheden af, at alle former for videregående uddannelse
inddrages i Lissabon-strategien.
FTF er enig i, at det er vigtigt at fastholde og tiltrække særligt gode
studerende og forskere, og at det kræver en indsats for at skabe attraktive
studie- og forskningsmiljøer. En sådan indsats må imidlertid gå hånd i hånd
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
med den brede indsats for at sikre kvalitet i uddannelsessystemet og
forskningen generelt.
FTF noterer sig, at der argumenteres for i højere grad at give institutionerne
autonomi og tilsvarende slække på statslige rammer og bindinger. Dermed
lægges der op til en forskydning af balancen mellem central og decentral
styring af de videregående uddannelser.
Generelt er det imidlertid FTF’s opfattelse, at der ikke er behov for en
radikal omlægning af styringen af uddannelsesområdet med det mål at give
uddannelsesinstitutionerne yderligere autonomi. Der bør derfor fastholdes et
centralt (statsligt) styringselement, bl.a. med det formål at sikre opnåelsen af
de politisk fastsatte nationale mål.
Det er FTF’s opfattelse, at der fortsat skal være et offentligt finansielt ansvar
for grunduddannelserne på alle niveauer. Målsætningen om, at flere opnår en
videregående uddannelse, skal fortsat understøttes af et fuldt skattefinansieret
videregående uddannelsessystem. Denne høje grad af offentlig finansiering
bør imidlertid følges af en styrket indsats for at kvalitetssikre uddannelserne.
Det kan ske gennem en mere bevidst målretning af midlerne, samt ved
anvendelse af en kombination af evalueringer og akkreditering.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri kan fuldt ud tilslutte sig ønsket om at skabe gennemsigtighed,
sammenhæng og kvalitet på de videregående uddannelser og at der
tilvejebringes redskaber og strukturer, der fremmer dette mål.
Sammenhæng mellem uddannelse, forskning og innovation bør være
prioriteret og bør også hænge sammen med etablering af viden- og
kompetencecentre. Til de tre hovedhjørnestene uddannelse, forskning og
innovation kan med fordel føjes erhvervspraksis som den fjerde sten.
Regulering i form af faste skabeloner for uddannelsernes form og til dels
indhold bør ikke være reglen, hvis man ønsker både dynamiske og
udviklingsorienterede uddannelsesmiljøer og et større engagement fra
erhvervslivets side, da en sådan regulering vil kunne gå ud over de
professionsrettede elementer i uddannelserne, ligesom det kan gøre
uddannelserne mindre målrettede og derfor mindre attraktive at gå i gang
med for de relevante målgrupper.
På visse områder er der i dag en regulering på nogle uddannelser, hvor det
”strammer” i forhold til erhvervslivets efterspørgsel. Det gælder f.eks.
adgangskrav til de videregående uddannelser, hvor der er en uheldig ubalance
mellem studenter og faglærte inden for bl.a. uddannelser rettet mod bygge-
og anlægsområdet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0025.png
25
Et andet eksempel på stramme regler vil være et generelt krav om akademisk
uddannede undervisere. Af hensyn til erhvervsrelevans og erhvervspraksis
bør der også være mulighed for at ansætte undervisere med en f.eks. en
relevant professionsbacheloruddannelse.
Endelig ønsker Dansk Byggeri at pege på mulighederne for at tilgodese både
stimulerende undervisningsmetoder og elementer af erhvervspraksis ved at
tilrettelægge undervisningen efter karakteristika i det pågældende erhverv.
Civiløkonomerne
Civiløkonomerne påpeger, at fftersom de fleste universiteter er stærkt
afhængige af staterne og dårligt forberedte på den globale konkurrence om
talenter, ressourcer og prestige, vil det være nødvendigt at udvikle langt
større mangfoldighed end hidtil, når det gælder målgrupper,
undervisningsmetoder, optagelse, afgang, fagkombinationer, etc. - samt ikke
mindst universiteternes finansiering og samarbejde med erhvervslivet.
Etablering af varige partnerskaber er en forudsætning for en struktureret
udveksling af personale og udvikling af studieordninger, som modsvarer
erhvervslivets behov for akademikere og forskere. En sådan udvikling kræver
flerårige investeringer.
Eftersom det står klart at de europæiske universiteter er nødt til at tiltrække
en meget større andel af ressourcer fra erhvervslivet, må det erkendes at dette
kun kan ske gennem partnerskaber, som begge parter har interesse i.
Udviklingen af bæredygtige partnerskaber mellem universiteter og erhvervsliv
vil være afhængig af, om der findes attraktive incitamenter, eksempelvis i
form af skattefordele.
Civiløkonomerne opfordrer endvidere til, at der med udgangspunkt i det
aktuelle regeringsgrundlag træffes forberedelser til at udnytte mulighederne
for en nærmere tilknytning af uddannelsesmidlerne til den enkelte
studerende.
---o0o---
Spørgsmålene har været drøftet på møde i EU-specialudvalget den 1.
november 2005, hvor der fremkom følgende synspunkter:
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) fandt det vigtigt at styrke samarbejdet
med kandidatlandene samt randstaterne. Havde man for nuværende konkrete
erfaringer med peer to peer reviews (herunder taxametersystemet)?
Undervisningsministeriet nævnte, at kun de lande, der følger Lissabon-
strategien ville blive inddraget. Det blev endvidere oplyst, at i det pågældende
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0026.png
26
tilfælde var sagen forankret i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) fandt
Kommissionens analyse for snæver, idet den primært retter sig mod
universiteterne. Udtalelsen burde have reflekteret lidt mere over uddannelser
uden for universiteterne, fx de erhvervsrettede videregående uddannelser.
DLF ønskede, at de relevante aktører blev inddraget – også set i lyset af
VTU’s konference om taxametersystemet. Dette ønske ville
Undervisningsministeriet videreformidle til VTU.
Rektorkollegiets Sekretariat (RKS) ville vide, hvad der sker på
institutionsniveau, når resolutionen bliver vedtaget. Hertil svarede
Undervisningsministeriet, at man fx kunne forestille sig et samarbejde
omkring institutionsbesøg, udarbejdelse af rapporter etc.
E. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
F.
Holdning
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget
Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande
Det forventes, at de øvrige medlemslande vil kunne støtte forslaget
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
7.
Udkast til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentanter for
medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om udvikling af
kvalifikationer og kompetencer i forbindelse med fremme af
Lissabon-strategiens mål
-
vedtagelse
Resumé:
Formandskabet har foreslået, at der vedtages en blandet konklusion om udvikling af
kvalifikationer og kompetencer i forbindelse med fremme af Lissabon-strategiens mål.
Formålet er bl.a. at opfordre til, at der i medlemsstaterne opbygges et samarbejde mellem
alle relevante aktører på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet samt at der på
europæisk niveau etableres peer-learning aktiviteter for interesserede medlemsstater.
A.
Baggrund og indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Formandskabet har foreslået, at der vedtages en konklusion om udvikling af
kvalifikationer og kompetencer i forbindelse med fremme af Lissabon-
strategiens mål.
Med begreberne ”kvalifikationer og kompetencer” forstås i denne
forbindelse resultater (output) af alle former for læring fra alle niveauer, dvs.
hele spektret af formel, uformel og ikke-formel læring. Evner og
kompetencer bidrager til personlig udvikling, aktivt borgerskab og social
samhørighed samtidig med, at de udgør et grundlag for økonomisk vækst. De
bidrager samtidig til tilpasningsdygtighed, innovation og entrepreneurship.
I udkastet opfordres medlemsstaterne til:
at sikre effektivt samarbejde mellem de relevante ministerier i udviklingen
af strategier for evner og kompetencer,
at bygge partnerskaber på nationalt, regionalt lokalt og sektor niveau med
relevante nøgleaktører, herunder arbejdsgiver og arbejdstager
organisationer, inden for rammerne af national lovgivning og praksis,
at tilskynde til samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner med henblik
på at udnytte eksisterende IKT infrastruktur med henblik på at udvide
deltagelsen i livslang lærings aktiviteter samt at styrke IKT
kvalifikationerne hos borgerne.
I udkastet opfordres Kommissionen til:
i 2006 at etablere klynger af medlemsstater, der ønsker at udvikle peer-
learning aktiviteter om udvikling af sektorrelevante kvalifikationer,
at invitere CEDEFOP og, hvor hensigtsmæssigt, European Training
Foundation til at udarbejde en oversigt over forskellige sektorbaserede
tilgange til kvalifikationer og kompetencer i EU samt i de associerede
lande og i kandidatlandene.
Endelig opfordres både medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde
videre med emnet inden for rammerne af arbejdsprogrammet ”Uddannelses-
og erhvervsuddannelse 2010” samt at bruge fremtidige
fællesskabsinstrumenter på uddannelsesområdet til at støtte udviklingen af
sektorbaserede kvalifikationer og kompetencer i relation til både
erhvervsuddannelse og videregående uddannelse.
B. Nærhedsprincippet
Der er tale om et formandskabsinitiativ, hvorfor der ikke er redegjort for
nærhedsprincippet.
Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0028.png
28
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Bidraget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
Forslaget har været drøftet på møde i EU-specialudvalget den 1. november
2005, hvor der fremkom følgende synspunkter:
Landsorganisationen i Danmark har ingen problemer med teksten i den
foreliggende form, men undrer sig over, hvad papiret skal bruges til, eftersom
mange af budskaberne ”kører” i forvejen. Skulle det medvirke til at ændre
nogen prioriteringer?
Danske Lærerorganisationer International så det som et skridt i retning af
EQF (European Qualifications Framework for Lifelong Learning). Fandt i
øvrigt oversættelsen af ordet ”training”=erhvervsuddannelser for snæver,
idet ”training” bl.a. også omfatter hele efteruddannelsesaspektet. Når man
taler om erhvervsuddannelser burde det hedde: ”vocational education and
training”.
CVU-Rektorkollegiet var heller ikke glad for glosen ”skills”=evner. Der var
snarere tale om ”færdigheder”. Undervisningsministeriet ville bringe
budskaberne videre.
E.
F.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Holdning
Europa-Parlamentets udtalelse
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget
Ventet generel holdning blandt de øvrige medlemslande
Det forventes, at de øvrige medlemslande vil kunne støtte forslaget
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
8.
Rådets og Kommissionens anden fælles interimsrapport om
arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”
-
debat
Resumé:
Inden for rammerne af Lissabon-strategien er der etableret et særligt initiativ ved navn
”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”. Initiativet, der har 3 hovedmålsætninger, har
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0029.png
29
til formål at understøtte forandringer i medlemsstaternes uddannelsessystemer i forhold til
Lissabon-strategiens målsætninger.
A
Baggrund og indhold
Formandskabet har foreslået at ministrene drøfter det udkast til Rådets og
Kommissionens fælles interimsrapport, som Kommissionen forventes at vedtage
om kort tid.
Til det formål har formandskabet stillet et spørgsmål med henblik på at styre
debatten:
1.
Hvilke prioriteter, i relation til både økonomiske og sociale målsætninger,
bør 2006 rapporten sætte for den næste fase af arbejdsprogrammet
”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”?
B. Nærhedsprincippet
Ikke relevant
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Der er ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af
spørgsmålet.
D. Høring
Punktet har været drøftet på møde i EU-specialudvalget den 1. november
2005, hvor der fremkom følgende synspunkter:
Danske Lærerorganisationer International (DLI) syntes godt om det seneste
udkast til interimsrapporten, idet diskussionen om bl.a. den sociale
dimension og lighedsaspektet har fundet en god balance.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) støtter DLI’s
synspunkt. Et bud på vores egen nationale diskussion kunne være: Sikring af
kvaliteten i det europæiske samarbejde. Danmark har fx erfaringer med
akkreditering og evaluering via Danmarks Evalueringsinstitut.
Danske Studerendes Fællesråd (DFS) var lidt uenig med FTF. Danmark er
ikke et foregangsland med hensyn til kvalitetssikring på institutionsniveau.
Endvidere oplyste DSF om, at Akademikernes Centralorganisation,
Rektorkollegiet og DSF i fællesskab holder en konference om ”Verdens
bedste uddannelser”.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fandt det vigtigt at fokusere på kvalitet.
De 8 relevante punkter til slut i dokumentet kan DA ikke være uenig i.
Implementeringen er ligeledes vigtig. Det fælles fodslag hedder dog stadig, at
uddannelse er et nationalt anliggende.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0030.png
30
E. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
F.
Holdning
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig formandskabets forslag til spørgsmål
Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande
Det forventes, at de øvrige medlemslande vil kunne støtte forslaget.
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
9.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et ”Unge
i aktion”-program for perioden 2007 – 2013
(KOM (2004) 471 endelig
- delvis politisk enighed
Resumé
Kommissionen har den 14. juli 2004 ved KOM (2004) 471 endelig vedtaget forslag til
Rådet og Parlamentets beslutning om vedtagelsen af et ”Unge i Aktion” program.
Formandskabet foreslår, at der vedtages en delvis politisk enighed om forslagets
indholdsmæssige dimensioner. Budgetrelaterede spørgsmål afventer enighed for fællesskabets
samlede finansielle rammer for perioden 2007-2013.
A.
Baggrund og indhold
Kommissionen vedtog på sit møde den 14. juli 2004 bl.a. ovennævnte nye
programforslag på ungdomsområdet for perioden 2007 - 2013. Forslaget
afløser det eksisterende ungdomsprogram, der udløber med udgangen af
2006.
Kommissionen foreslår, at programmet baseres på artikel 149 traktaten, som i stk. 2
fastlægger, at målet med fællesskabs aktioner er ”at tilskynde til udvikling af
udvekslingen af unge og ungdomsledere”. Afgørelser baseret på artikel 149 skal
træffes med hjemmel i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Parlamentet
Som baggrund for sit forslag refererer Kommissionen endvidere til sine
konsultationer med nationale myndigheder, eksperter og brugere af
programmet, samt sin foreløbige evaluering af det igangværende program
(COM(2004) 158 endelig), som demonstrerer programmets popularitet og
effekt.
Behovet for en ny generation af programmet skal også ses i sammenhæng
med EU Kommissionens hvidbog ”Et nyt afsæt for europæisk Ungdom” fra
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
2001, som primært er en politisk strategi for fremme af unges aktive
deltagelse i hele Europa. Som opfølgning herpå er der med anvendelse af den
åbne koordinationsmetode vedtaget en række prioriterede
samarbejdsområder: deltagelse, information af unge, frivilligt arbejde og
bedre viden om unge. Forslaget afspejler disse prioriterede områder for det
europæiske samarbejde på ungdomsområdet.
Det skal bemærkes, at der med forslaget i realiteten er tale om en
sammenlægning af to hidtidige instrumenter, dels det hidtidige
handlingsprogram for unge, dels handlingsprogrammet til fremme af
organisationer der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet.
Med udgangspunkt i Kommissionens forslag har formandskabet udarbejdet
et kompromisforslag.
Overordnede målsætningerne for det nye program
o
Fremme unges aktive medborgerskab og i særlig grad deres
europæiske medborgerskab
o
Udvikle unges solidaritet og tolerance
o
Fremme gensidig forståelse mellem unge i forskellige lande
o
Bidrage til udviklingen af kvaliteten af støttesystemer for
ungdomsaktiviteter og mulighederne for de frivillige organisationer på
ungdomsområdet
o
Fremme det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.
Det nye ungdomsprograms aktioner:
o
Aktion 1- Ungdom for Europa
– udveksling af unge og deres projekter i
forbindelse med demokratisk deltagelse (grupper, korte perioder)
o
Aktion 2 - Europæiske frivillige udveksling
- udveksling af unge til frivilligt
arbejde (individuelle eller grupper i kortere eller længere perioder)
o
Aktion 3 - Unge af verden
– udvekslinger og projekter som omhandler
og evt. inddrager 3. lande (3. lande begrebet udvidet til at omfatte
flere lande).
o
Aktion 4 - Ungdomsarbejdere og ungdomsvejledning/støtte
– udveksling og
projekter, samt støtte til det Europæiske Ungdomsforum (aktionen er
til dels ny).
o
Aktion 5 - Støtte til europæisk politisk samarbejde
– til fremme af
samarbejde om ungdomspolitik (aktionen er ny).
Den delvise politiske enighed vedrører de dele af forslaget til det nye
program, som ikke omhandler de finansielle forhold. Kommissionen har
foreslået et budget på EUR 915 mio. svarende til ca. 6,8 mia. danske kroner
til gennemførelsen af programmet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
32
Kommissionen har foreslået, at målgruppen udvides til unge mellem 13 – 30
år (nuværende program 13 – 25 år). Da en udvidelse af målgruppen må ses i
forhold til budgettets størrelse, vil dette blive vurderet senere.
B. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, da formålene med den foreslåede foranstaltning i forbindelse
med det europæiske samarbejdes bidrag til uddannelse af høj kvalitet ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af behovet for
multilaterale partnerskaber, tværnational mobilitet samt udvekslinger af oplysninger
mellem medlemslandene.
Fra dansk er man enig i Kommissionens betragtninger og finder, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Den delvise politiske enighed vil ikke umiddelbart have lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle konsekvenser.
I forbindelse med implementeringen af forslaget vil der skulle afholdes
udgifter til national administration m.v. Størrelsen heraf vil afhænge af såvel
programmets samledes finansielle størrelse samt af graden af decentralisering.
Disse udgifter vil blive afholdt inden for de kommende rammer.
D. Høring
Forslaget var i efteråret 2004 til høring i EU-specialudvalget.
Undervisningsministeriet modtog høringssvar fra:
-
Danmarks Farmaceutiske Universitet
-
Dansk Ungdoms Fællesråd
-
Landsorganisationen i Danmark
Danmarks Farmaceutiske Universitet
DFU ser meget positivt på alle initiativer, der har til hensigt at fremme den
gensidige forståelse mellem folk og kulturer og herigennem at fremme unges
medborgerskab, herunder medborgerskab af EU.
DFU mener, at forslaget om oprettelse af programmet ”Ung i aktion” synes
at skabe et godt værktøj til fremme af den gensidige forståelse blandt de unge
i EU og til at skabe en aktiv og initiativrig ungdom i Europa.
Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF er positive overfor, at Ungdomsprogrammet bevarer sin status som et
program rettet mod unge indenfor uformel læring, og ikke bliver lagt
sammen med programmerne vedrørende det formelle uddannelsessystem.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
33
DUF er tilfredse med, at de tidligere rigide aldersgrænser er blevet ændret, og
at enkelte dele af programmet nu henvender sig til unge mellem 13 og 30 år.
’European Youth Forum’ og de europæiske ungdomsråd har ifølge DUF
længe arbejdet på at udvide aldersgrænsen så flere kan tage del i programmet.
DUF finder det glædeligt, at budgettet for den næste programperiode er
blevet hævet. Men ifølge DUF er det også vigtigt at være opmærksom på, at
flere unge kan deltage nu hvor aldersgrænsen er udvidet og samtidig er ti nye
lande kommet til på samme vilkår som de ’gamle’ EU-medlemslande. DUF
gør opmærksom på, at der vil komme flere ansøgninger, hvis man hæver
aldersgrænsen. Dermed bliver konkurrencen hårdere og der må gives flere
afslag. DUF opfordrer derfor til at der afses flere midler end de 915 millioner
EURO, som der indtil videre er afsat til Ungdomsprogrammet.
DUF er enig i de overordnede retningslinjer og målsætninger for
programmet; at udvikle europæisk medborgerskab, unges deltagelse,
solidaritet, fælles forståelse, civilsamfundet og europæisk samarbejde.
Desuden støtter DUF hensigterne om at nå flere dårligt stillede unge.
Dårligt stillede unge
Ifølge DUF bør ungdomsprogrammet være for alle unge og det bør sikres, at
også de dårligt stillede og ressourcesvage unge kan nyde gavn af programmet.
Derfor mener DUF, at der må arbejdes for, at unge med ”less opportunities”
kan komme med på EVS programmet og andre af Ungdomsprogrammets
aktioner. Som det er nu, er det ifølge DUF ofte de ressourcestærke unge der
kommer af sted på EVS, fordi de er lette at sende ud for organisationerne, er
lettere at modtage, samt har gode kvalifikationer som de enkelte projekter
kan bruge.
Spørgsmålet er ifølge DUF, hvordan det rent praktisk kan lade sige gøre, at
de mindre ressourcestærke unge får muligheden for at tage på EVS.
Efterspørgslen efter kvalificerede EVS’ere er stor i projekterne, og hvis der er
en håndfuld volontører at vælge imellem, så er det mest sandsynligt, at
organisationerne vælger én, der har så mange kvalifikationer som muligt og
giver så få problemer som muligt.
Det er en central målsætning for programmet, at give unge, som normalt ikke
har de store muligheder i livet, en mulighed for at rejse ud og opleve andre
miljøer og mennesker. Man skal ifølge DUF være opmærksom på, at der skal
være nogle konkrete retningslinier af arbejde efter for organisationerne.
Gruppen af ressourcesvage unge har problemer af meget forskellig karakter
(uddannelsesmæssig, social, fysisk, psykologisk, økonomisk, kulturel eller
geografisk). Under EVS synes det ifølge DUF alt andet lige mere realistisk at
arbejde med nogle af disse grupper frem for andre, fx synes det meget
udfordrende at arbejde med unge med psykiske problemer, fordi EVS
indebærer at den unge kan stå på egne ben i en fremmed kultur.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
34
Enklere procedure og fleksibilitet
Det er ifølge DUF et godt tiltag at simplificere ansøgningsprocesserne, og
sikre en større grad af fleksibilitet. Ifølge DUF er brugerne af programmet
overordnet meget positive, men de har rettet den samme kritik; at det tager
meget lang tid at få svar på sine ansøgninger, der er meget administration
forbundet med programmet og pengene udbetales ofte meget sent.
DUF mener at det for mindre organisationer kan være vanskeligt at bruge
ressourcer på de krævende ansøgningsskemaer og indhente en stor del
oplysninger før det endnu er klart hvorvidt projektet vil få støtte. Derfor bør
det ifølge DUF være muligt at ansøge om ekstra arbejdstimer til at løse denne
opgave.
Ifølge DUF får mange gode projekter får afslag fordi enkelte mindre tiltag
ikke falder helt ind under programmets kriterier. Her er det ifølge DUF
vigtigt at være mere fleksible og sikre, at projektets idé altid er det bærende
element og at der er rum til enkelte variationer. Endelig mener DUF at
vejledningen skal være enkel og korrekt, og at de forskellige National
Agencies bør sikre, at de vejleder to samarbejdspartnere i forskellige lande
ens.
Ifølge DUF er det et problem ved ungdomsprogrammet, at der altid
opfordres til nyskabende aktiviteter. Dette er en udmærket målsætning, men
betyder ofte at projekter, der har fungeret godt i mange år, må lukkes ned
fordi de ikke er nyskabende nok. Kontinuitet, erfaringer og tidligere gode
resultater burde ifølge DUF veje tungt når ansøgningerne bliver vurderet.
Tredje lande
DUF har længe været skeptisk overfor ideen om at åbne programmet op for
mange lande. Dette skyldes, at DUF frygter at indsatsten bliver udvandet hvis
man forsøger at nå en stor gruppe lande, frem for at fokusere indsatsen på de
nye naboer til EU. Derfor er DUF positive i forhold til at udvide
programmet til lande så som Hviderusland, Moldova, Ukraine og Rusland,
samt enkelte lande i Mellemøsten. Derudover er det ifølge DUF vigtigt, at
rejseudgifterne for de unge fra tredjelandene er dækket 100 % og ikke kræver
egenfinansiering, hvilket ofte er nærmest umuligt at skaffe i disse lande.
Da demokrati og unges deltagelse er et af programmets overordnede mål, er
det ifølge DUF en god signalværdi at åbne op for ovennævnte lande. DUF
mener det vil kræve en øget fleksibilitet, da mange af disse lande kan være
vanskeligere og mere tidskrævende at samarbejde med.
Synlighed
Et af de store problemer ved Ungdomsprogrammet er ifølge DUF dets ringe
synlighed. DUF mener at mange unge ikke kender til programmet og at
mange ansøgere er gengangere. Derfor det ifølge DUF nødvendigt, at der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0035.png
35
bruges flere ressourcer på at informere om programmet og komme ud til de
unge via vejledningsordninger og foreningslevet.
DUF peger på at CIRIUS, der administrer programmet i Danmark, afholder
kurser og seminarer, men at informationsindsatsen er langtfra optimal.
Derfor er det ifølge DUF det nødvendigt at tilføre programmet flere
ressourcer.
Nye tiltag
DUF hilser de nye tiltag på ungdomsområdet velkommen og er især positivt
indstillet overfor aktion 5 – ’Support for policy cooperation’. DUF finder det
positivt, at der nu afsættes midler til en af hvidbogens prioriteringer; større
viden om unge, og at der samtidig er flere midler til dialog med
beslutningstagerne og andre ungdomsråd og ungdomsorganisationer.
Mobilitet
Det er ifølge DUF et gentagende problem indenfor internationalt ungdomsarbejde,
at det kan være meget vanskeligt at få det fornødne visum. DUF påpeger, at
Danmark igennem de senere år har indført restriktioner i forhold til indvandring,
hvilket ofte gør det både tidskrævende og vanskeligt at få visum til deltagere til
dansker arrangementer, som kommer fra et ikke EU-medlemsland. Derfor foreslår
DUF et særligt ’ungdomsarbejde-visum’, hvor unge der deltager i anerkendte
programmer – hvad enten det er EU, FN eller Danida – kan få et bevis for at de
deltager iungdomssamarbejde og derfor kan sikres adgang til landet i en afgrænset
periode.
Landsorganisationen i Danmark
LO kan ligeledes tilslutte sig udformningen af programmet ”Youth in Action”.
--o0o---
Forslaget har desuden været drøftet på møde i EU-specialudvalget den 3.
november 2004. Følgende bemærkninger fremkom på mødet:
Dansk Ungdoms Fællesråd fandt ideen med at udvide aldersgruppen fin, men hvis
der ikke blev tilført flere midler til området, ville det samtidig betyde færre penge til
såvel den eksisterende som den kommende målgruppe. Endvidere spurgte DUF,
hvorledes man kunne fjerne hindringerne for mobilitet, samt hvad den danske
holdning var til at udstede en speciel type visum?
---o0o---
Forslaget har endvidere været behandlet på mødet den 1. november 2005 i
EU–specialudvalget. Der var ikke yderligere bemærkninger til punktet.
E.
Europa-Parlamentet har den 25. oktober 2005 vedtaget stort antal
ændringsforslag, hvoraf mange er helt eller delvist indarbejdet i
Europa-Parlamentets udtalelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0036.png
36
formandskabets kompromisforslag. Ændringsforslag der er knyttet til
forslagets finansielle forhold vil blive behandlet på et senere tidspunkt.
F.
Holdning
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man generelt positiv overfor såvel forslagets målsætninger som
dets struktur. Fra dansk side kan man tilslutte sig den delvise politiske enighed om
forslaget.
Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande
Det forventes, at samtlige medlemsstater kan tilslutte sig formandskabets forslag til
delvis politisk enighed, som det foreligger, dog har enkelte medlemsstater et par
reservationer på mindre væsentlige områder.
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen ved grundnotat om af 21.
september 2004 samt ved samlenotat af 4. november 2004.
10. Udkast til resolution vedtaget af Rådet, og repræsentanter for
medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om unge
europæeres bekymringer – implementering af den europæiske
ungdomspagt og fremme af aktivt borgerskab
- vedtagelse
Resumé:
Formandskabet har foreslået, at der vedtages en blandet resolution som opfølgning på Det
Europæiske Råds vedtagelse af Ungdomspagten i marts 2005.
A.
Baggrund og indhold
På det Europæiske Råds forårstopmøde 2005 blev der i forbindelse med
fornyelsen af Lissabon-strategien vedtaget en Ungdomspagt, som primært
vedrører områderne unges beskæftigelse, uddannelse og familieforhold.
Pagten implementeres og afrapporteres som en del af Lissabon-strategien.
Udkastet til resolution bekræfter, at der nu er tre strenge for det europæiske
samarbejde på ungdomsområdet: den åbne koordinationsmetode, den
Europæiske Ungdomspagt og udviklingen af ungdomsdimensionen i andre
relevante europæiske politikker.
Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at sikre en effektiv
implementering indenfor de tre strenge.
Der foreslås til en samlet evaluering af det europæiske samarbejde på
ungdomsområdet i 2009.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0037.png
37
B. Nærhedsprincippet
Der er tale om et formandskabsinitiativ, hvorfor der ikke er redegjort for
nærhedsprincippet.
Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Bidraget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
Forslaget har været drøftet på møde i EU-specialudvalget den 1. november
2005, hvor der fremkom følgende synspunkter:
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) ville vide, om der forelå nogle lokale tiltag.
Hertil svarede Undervisningsministeriet, at der i Danmark er tradition for, at
ungdomsområdet er en integreret del af sektorområdet. Således forholder det
sig også med ungdomspagten. På spørgsmål fra Danske Studerendes
Fællesråd om, hvad der ”bekymrer” ungdommen, svarede DUF, at der var
lavet en undersøgelse, der viste, at de unge bl.a. ønskede et tættere
miljøsamarbejde, bekæmpelse af terrorisme, og at menneskerettighederne
blev holdt i hævd. Endvidere gik de ind for globaliseringstanken og EU som
institution. Hvis ønskeligt, ville DUF gerne sende undersøgelsen til
Undervisningsministeriet til videre distribution til EU-specialudvalget.
E.
F.
Europa-Parlamentets udtalelse
Holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget
Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande
Det forventes, at de øvrige medlemsstater vil kunne støtte forslaget.
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
11.
A.
Bringe Europa tættere på dets unge borgere
- debat
Baggrund og indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0038.png
38
Formandskabet har foreslået at ministrenes debat på rådsmødet d. 15.
november 2005 skal dreje sig om at bringe Europa tættere på sine unge
borgere, da Europas fremtid i øjeblikket diskuteres bredt.
Til det formål har formandskabet stillet to spørgsmål med henblik på at styre
debatten:
1 Hvad er i dit land de unges primære interesse i forhold til
udviklingen i den Europæiske Union?
2.
Hvilke handlinger kan vi foretage for at bringe Europa tættere på alle
sine unge borgere både på nationalt og europæisk niveau?
B. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ingen.
D. Høring
Spørgsmålene har været drøftet på møde i EU-specialudvalget den 1.
november 2005, hvor der fremkom følgende synspunkter:
Danske Lærerorganisationer International nævnte, at der i forbindelse med
Lissabon-strategien bl.a. blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle beskæftige
sig med ”key-competences & entrepreneurship” samt den europæiske
dimension i undervisningen; herunder kunne ungdomsaspektet inddrages.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) ville vide, om arbejdsgruppen var kommet
frem til nogle løsningsforslag. Endvidere nævnte DUF, at undersøgelsen
omtalt under pkt. 10 havde vist, at 92 % af de adspurgte unge ikke følte sig
godt nok informeret om EU.
E. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
F.
Holdning
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig formandskabets forslag til spørgsmål.
Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande
Det forventes, at de øvrige medlemslande vil kunne støtte forslaget.
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
39
12.
Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets rekommandation om
yderligere europæisk samarbejde om kvalitetssikring inden for
videregående uddannelse (KOM(2004) 642 endelig)
- A-punkt
Resumé:
Kommissionen har den 12. oktober 2004 vedtaget forslag til Rådet og Parlamentets
rekommandation om yderligere europæisk samarbejde om kvalitetssikring inden for videregående
uddannelse (KOM (2004) 642 endelig). Formandskabet har udarbejdet et kompromisforslag, der
sikrer sammenhæng med tilsvarende anbefalinger vedtaget på ministerkonferencen om opfølgning på
Bologna-processen i Bergen i maj 2005. Rekommandationen bygger på frivillighed for såvel de
enkelte lande som for de enkelte uddannelsesinstitutioner.
A. Baggrund og indhold
Kommissionens forslag bygger på Kommissionens rapport (KOM (2004)
620 endelig) til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af Rådets henstilling
98/561/EF af 24. september 1998 om det europæiske samarbejde om
kvalitetssikring inden for videregående uddannelse.
Kommissionen anfører, at der er gjort omfattende, men ikke tilstrækkelige,
fremskridt i arbejdet med kvalitetssikring af videregående uddannelse. Det
anbefales, at der tages mere vidtgående tiltag med henblik på at sikre bedre
højere uddannelse i Europa, samt at europæisk højere uddannelse bliver mere
gennemsigtig og troværdig for borgere, studerende og forskere i Europa samt
fra andre kontinenter.
Kommissionen foreslår, at rekommandationen baseres på artikel 149 og 150 i EF
traktaten. Det fremgår af disse artikler, at uddannelse og erhvervsuddannelse er
national kompetence og at Fællesskabet kan støtte og supplere medlemsstaternes
egen indsats. Afgørelser baseret på artikel 149 og 150 skal træffes med hjemmel i
artikel 251 om fælles beslutningstagen med Parlamentet
Kommissionen vurderer, at vedtagelsen af denne henstilling vil give en stærk
impuls til etablering af et sammenhængende europæisk system for
kvalitetssikring inden for videregående uddannelse, forøge kvaliteten, letter
anerkendelsen af kvalifikationer og fremme mobiliteten. Med henblik på
dette formål foreslås fem skridt, som bør tages af medlemsstaterne.
Den mest kontroversielle del af forslaget var, at medlemsstaterne skulle
acceptere, at de vurderinger der gives af alle kvalitetssikrings- og
akkrediteringsagenturer på det europæiske registers liste, skulle kunne udgøre
et grundlag for beslutninger om licens eller finansiering af videregående
uddannelsesinstitutioner inklusive forhold vedrørende muligheden for
stipendier og studielån.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
40
Med udgangspunkt i Kommissionens forslag har formandskabet udarbejdet
et forslag, der på en lang række punkter inddrager de konklusioner om
kvalitetssikring, som 45 europæiske ministre vedtog i Bergen i maj 2005
inden for rammerne af Bologna-processen (styrket europæisk samarbejde om
videregående uddannelse). Konklusionerne bygger på en rapport, der er
udarbejdet af ENQA (The European Network for Quality Assurance in
Higher Education).
Formandskabet har ikke medtaget førnævnte kontroversielle del af
Kommissionens forslag i sit kompromisforslag.
I formandskabets udkast anbefales følgende til medlemslandene:
A. at opfordre alle videregående uddannelsesinstitutioner til at introducere
og udvikle strenge interne kvalitetssikringsmekanismer i
overensstemmelse med de konklusioner, der blev vedtaget på førnævnte
ministerkonference i Bergen i maj 2005,
B. at opfordre alle kvalitetssikringsagenturer eller akkrediteringsagenturer til
at være uafhængige i deres vurdering, til at anvende de elementer
vedrørende kvalitetssikring der er nævnt i Råds rekommandationen fra
september 1998, og til at anvende de standarder og retningslinier
vedrørende vurderingsformål, der blev vedtaget i Bergen. Disse
standarder bør yderligere udvikles i samarbejde med repræsentanter fra
de videregående uddannelsers område. De skal anvendes på en sådan
måde, at de beskytter og fremmer diversitet og innovation,
C. at opfordre repræsentanter for nationale myndigheder, den videregående
uddannelsessektor, kvalitetssikringsagenturer og akkrediteringsagenturer,
sammen med arbejdsmarkedets parter, til at oprette et Europæisk
Register for Kvalitetssikrings Agenturer, der skal være baseret på
nationale vurderinger, og som tager de principper i betragtning, der er
nævnt i annekset til rekommandationen (jf. neden for), og til at definerer
forudsætningerne for registrering samt reglerne for ledelse af registret,
D. at gøre videregående uddannelsesinstitutioner i stand til at vælge mellem
de agenturer, der er optaget i Det Europæiske Register, der bedst
imødekommer deres behov og profil forudsat, at dette er i
overensstemmelse med national lovgivning og tilladt af de nationale
myndigheder,
E. at lade videregående uddannelsesinstitutioner få udarbejdet yderligere
vurdering af et andet agentur i registret, f.eks. med henblik på at få
højnet institutionens internationale profil,
F. at fremme samarbejde mellem agenturer med henblik på at opbygge
gensidig tillid og styrke anerkendelse af kvalitetssikring og akkrediterings
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
41
vurderinger, hvorved der bidrages til anerkendelse af kvalifikationer med
henblik på at studerer eller arbejde i et andet land,
G. at sikre offentlig adgang til de vurderinger, som agenturerne i Det
Europæiske Register foretager.
I udkastet opfordres Kommissionen til:
A. i tæt samarbejde med medlemslandene at fortsætte dens støtte til
samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, de forskellige
agenturer, de relevante myndigheder samt andre organisationer, der er
aktive på området,
B. at udarbejde en rapport hver tredje år til Europa-parlamentet, Rådet, det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremskridt inden
for kvalitetssikringssystemer i medlemsstaterne og på europæisk niveau.
For så vidt angår Det Europæiske Register for Kvalitetssikrings Agenturer
skal det være en liste over pålidelige agenturer, hvis vurderinger
medlemsstaterne kan stole på. Registret skal bygges på følgende
hovedprincipper:
1.
Listen skal udarbejdes af nationale myndigheder, den videregående
uddannelsessektor (videregående uddannelsesinstitutioner, studerende,
lærere og forskere), kvalitetssikrings – og akkrediterings agenturer i
medlemslandene samt arbejdsmarkedets parter.
Betingelserne for registrering af agenturer kan bl.a. inkludere følgende:
-
at disse skal sikre fuldstændig uafhængighed i deres vurderinger,
-
at de skal anerkendes af mindst det medlemsland, hvori det har sæde,
-
at de skal operere på grundlag af det fælles sæt af standarder, der er
nævnt i rekommandations opfordringer til medlemsstaterne,
-
at der skal foretages eksterne vurderinger (peer review og andre
eksperter) samt at der sker en offentliggørelse af kriterier, metode og
resultater af vurderingerne,
-
at der i tilfælde af afslag på registrering kan foretages en revurdering
på grundlag af forbedringer.
2.
B. Nærhedsprincippet
I den første rekommandation på området fra 1998 (98/561/EF) var der
anført, at fællesskabet kunne støtte og supplere medlemsstaternes indsats på
uddannelsesområdet med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for
undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt
deres kulturelle og sproglige mangfoldighed. Rekommandationen blev
vedtaget med hjemmel i traktatens artikel 126 og 127 (nu 149 og 150). Disse
artikler fastlægges ligeledes kompetenceforholdet mellem fællesskabsniveau
og nationalt niveau.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
42
Formandskabets kompromisforslag bygger ligeledes på artikel 149 og 150,
hvorved kompetenceforholdet fastholdes. Forslaget bygger endvidere på
frivillighed for såvel de enkelte medlemsstater som for de enkelte
institutioner.
Fra dansk side finder man, at kompromisforslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil ikke kræve lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
I det omfang der måtte være yderligere udgifter til
kvalitetssikringsvurderinger, skal disse holdes inden for eksisterende rammer.
D. Høring
Forsalget har været til høring i EU-specialudvalget og der er indkommet
følgende svar:
Dansk Arbejdsgiverforening
Hensigtserklæringen fremhæver 5 punkter om kvalitetssikring, hvoraf de 3
vedrører europæiske agenturer for akkreditering. DA er enig i, at der skal
sikres en øget gennemsigtighed i forhold til kvaliteten af de videregående
uddannelser. Agenturerne vil være et redskab for institutionerne til at opnå
dette. Men det skal samtidig understreges, at det ikke bør føre til hverken
tvang eller automatik i akkrediteringerne. Derfor finder DA det også positivt,
at europæiske agenturer selv skal kvalitetssikres gennem regelmæssige
vurderinger.
Danske Lærerorganisationer International
DLI kan overordnet tilslutte sig henstillingen og mener, at forslaget kan
medvirke til at gøre de europæiske uddannelsessystemer inden for de
videregående uddannelser mere transparente. DLI er derfor enig med
Kommissionen i, at vedtagelsen af henstillingen kan bidrage til at fremme
gensidig anerkendelse af kvalifikationer og forøgelse af mobiliteten.
I forhold til punkt a) er DLI enig i, at institutioner inden for videregående
uddannelse skal arbejde for at ”introducere eller udvikle strenge interne
kvalitetssikringsmekanismer”. Arbejdet med kvalitetsudvikling og -sikring
kan være med til at øge institutionens bevidsthed om ressourcernes
anvendelse set i forhold til mål og indhold.
At alle kvalitetssikrings- eller akkrediterings agenturer skal benytte de samme
standarder, procedurer og retningslinjer til vurderingsformål, finder DLI
positivt, da det kan bidrage til, at krav og forventninger til mål og indhold
bliver mere overskuelige for de studerende og ansatte såvel som for
aftagerne. Samtidig kan det medvirke til, at de studerende får lettere ved at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
43
opnå merit. Det vil især være til gavn for studerende, der vælger at læse i
udlandet, hvilket også er i overensstemmelse med Europass.
DLI finder det af afgørende betydning, at institutionerne har mulighed for at
vælge hvilket akkrediteringsagentur, de vil samarbejde med. Især hvis
koblingen mellem finansiering og resultaterne af kvalitetsvurderingerne
gennemføres. Det er vigtigt, at kvalitetssikringsagenturet er uafhængigt og
selvstændigt men samtidig afgørende, at agenturet besidder tilstrækkelig faglig
indsigt og ekspertise. Spørgsmålet er dog, om der kan opstå situationer, hvor
de nationale regeringer er uenige i agenturernes vurderinger. Såfremt en
institution inden for videregående uddannelse vælger ét
kvalitetssikringsagentur og regeringen et andet, og der efterfølgende opstår
uenighed, vil institutionens agenturs vurdering da blive respekteret? DLI
mener, det er afgørende, at institutionens valg af agentur respekteres og at
universitetets autonomi også på dette felt opretholdes.
Det sidste skridt der foreslås i henstillingen: At benytte agenturernes
vurderinger som basis for finansiering af videregående uddannelse samt
tildeling af stipendier og studielån, forholder DLI sig stærkt kritisk til. Efter
DLI’s opfattelse vil denne procedure kunne initiere en rangordning af
institutionerne og skabe "A- og B-universiteter". Der er risiko for, at ”B-
universiteterne” vil få en dårligere finansiering og de studerende vil få ringere
studievilkår, end studerende på ”A-universiteterne”. Udenlandske erfaringer
fra en række områder inden for uddannelsessystemerne viser, at en sådan
finansiel rangordning kan føre til en nedadgående spiral, hvor ”B-
institutionerne” vil blive ringere og ringere stillet. De studerendes
fremtidsudsigter vil ligeledes blive forringet, eftersom deres uddannelse i
almindeligt omdømme ikke vil rangere lige så højt som kandidaternes fra ”A-
universiteterne”. DLI mener, at skridt der kan føre til, at der skabes
rangordning og egentlige eliteuniversiteter bør gøres til genstand for en
grundig politisk debat og stillingtagen.
Dansk Industri
DI finder det glædeligt, at der med forslaget til henstilling sættes fokus på
etableringen af et øget europæisk samarbejde om kvalitetssikring inden for
videregående uddannelse.
Vi finder dog, at der er behov for en kritisk gennemgang af især anbefaling E,
hvor konsekvenserne er vanskelige at gennemskue. Anbefaling E indeholder
først en forpligtelse til at anerkende vurderinger og akkrediteringer foretaget
af andre "registrerede akkrediteringsinstitutioner". Denne forpligtelse kan DI
støtte, naturligvis forudsat at der sker en behørig visitering og løbende
kvalitetskontrol af de institutioner, der registreres.
DI er dog betænkelig ved, hvis vurderinger foretaget af institutioner i andre
europæiske lande skal accepteres som grundlag for dels licens (forstået som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
44
tilladelse til udbud af uddannelse i Danmark) og dels finansiering
uddannelsesaktivitet.
Såfremt de danske myndigheder forpligtes til at finansiere, at en institution
(evt. udenlandsk) udbyder en uddannelse i Danmark, alene fordi den
pågældende institution er akkrediteret hertil i et andet europæisk land, og
uanset at der muligvis ikke er behov for yderligere udbud af den pågældende
uddannelse i Danmark, kan DI ikke støtte forslaget til henstilling.
Akademikernes Centralorganisation
AC finder det vigtigt, at der iværksættes initiativer for at sikre, at uddannelser
i Europa er af høj kvalitet. AC er derfor er enig i nødvendigheden i at
etablere et sammenhængende europæisk system for kvalitetssikring inden for
de videregående uddannelser.
Gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og
eksamensbeviser er et grundelement i at sikre arbejdskraftens fri
bevægelighed.
Intern kvalitetssikring
AC kan tilslutte sig, at kvalitetssikringen inden for de videregående
uddannelser tager udgangspunkt i, at der på uddannelsesinstitutionerne
opbygges en intern kvalitetssikringskultur, som anført i henstillingen punkt
2A. Men en inddragelse af eksterne aktører er nødvendig for at sikre
opbygningen af et troværdigt kvalitetssikringssystem, der har både en
legitimitet både internt på uddannelsesinstitutionerne og ekstern i forhold til
det øvrige samfund.
Kvalitet og akkreditering
AC finder det vigtigt men ikke tilstrækkeligt at opbygningen af et europæisk
kvalitetssikringssystem alene sker af hensyn til kvaliteten af uddannelserne.
Opbygningen af et europæisk kvalitetssikringssystem må også ske med
skyldig hensyntagen til brugerne, og deres muligheder for at kunne vælge
uddannelsesmoduler og tage arbejde i andre europæiske lande. AC mener
således, at både kvalitetssikring og akkreditering er grundelementer i
bestræbelserne på at skabe transparens og gensidig anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer og eksamensbeviser. AC skal endvidere
henlede opmærksomheden på, at kvalitetssikring og akkreditering kan
udføres af et og samme agentur.
Praktiske foranstaltninger
AC kan erklære sig enig i behovet for at udvikle europæiske ”standarder,
procedurer og retningslinier”, der bør gælde for både kvalitetssikring og
akkreditering i EU. Da der allerede er nationale erfaringer med anvendelse af
standarder, procedure og retningslinier med henblik på kvalitetssikring inden
for de videregående uddannelser, skal AC anbefale, at der i forbindelse med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0045.png
45
det europæiske arbejde tages udgangspunkt i de nationale erfaringer.
Endvidere er der også europæiske erfaringer inden for en række professioner
med udvikling af europæiske kvalitetsstandarder, herunder ”European
Association for Establishments for Veterinary Education”, EAEVE.
Kvalitetssikrings- og akkrediteringsinstitutioner
Kvalitetssikrings- og akkrediteringsagenturer spiller en vigtig rolle, og AC
skal pege på behovet for en yderligere præcisering af begreberne:
”Independent
agency”.
Hovedreglen bør være, at agenturet er uafhængigt
af de organisationer, det evaluerer.
”Profit
making or non profit agency”.
Det er centralt, at
evalueringsagenturer råder over de nødvendige midler til at
gennemføre deres aktiviteter. AC finder derfor, at private
evalueringsagenturer, hvis virke er afhængig af deres indtjening, vil
underminere den nødvendige uafhængighed.
Oprettelse af et europæisk register
AC støtter Kommissionens forslag om at oprette et europæisk register over
kvalitetssikrings- og akkrediteringsagenturer. Et sådant register vil kunne
udgøre et værdifuldt bidrag til at skabe transparens og legitimitet omkring det
arbejde, der udføres af agenturerne. For at kunne udgøre et bidrag til den
gensidige anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, vil det være
nødvendigt at skelne mellem to former for register:
Et register vedr. grundlæggende akkreditering
Dette register vil omfatte en liste over institutter og systemer, der på
europæisk niveau definerer de grundlæggende standarder inden for
hovedområder og fag med udgangspunkt i nationale erfaringer.
Akkrediteringen bør efter ACs opfattelse tage udgangspunkt i
forholdene på uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet,
hvorfor der er behov for at inddrage de berørte parter.
Et register vedr. kvalitets- og akkrediterings institutioner
Dette register vil omfatte agenturer, der opererer på forskellige
niveauer, inden for forskellige områder. AC finder det centralt at sikre
uddannelsesinstitutioners frihed til at vælge kvalitetssikrings- og
akkrediteringsagentur.
Endelig skal AC foreslå, at repræsentanter fra kvalitetssikrings- og
akkrediteringsagenturerne, de videregående uddannelser, studerende og de
sociale parter involveres i oprettelse og den løbende udvikling af registret.
Rektorkollegiet
Rektorkollegiet finder det positivt, at Kommissionen sætter fokus på arbejdet med
større transparens også omkring universiteternes arbejde med kvalitetssikring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
46
Rektorkollegiet er af den opfattelse, at den øgede fokus på kvalitetssikring kan
medføre et behov for et mere gennemsigtigt system og for værktøjer, der kan støtte
og forenkle arbejdet med at anerkende udenlandske uddannelser.
Det er imidlertid i en dansk sammenhæng vigtigt, at den gensidige anerkendelse af
vurderinger fra alle kvalitetssikrings- og akkrediteringsagenturer på en europæisk
registreringsliste ikke medfører en række uhensigtsmæssigheder i forhold til det
eksisterende danske system.
Rektorkollegiet finder det således væsentligt, at et fælles europæisk register bliver et
tilbud, som universiteterne kan tage imod i det omfang, de finder det
hensigtsmæssigt. Det skal sikres, at danske universiteter også fremover frit kan
vælge, om de ønsker at anvende et agentur, der er med i registret, eller om de har
behov for at søge andetstedshen, ligesom beslutning om meritgivning for
uddannelse i udlandet fortsat skal være det enkelte universitets ansvar.
Københavns Universitet (KU)
KU anfører, at ideen om yderligere samarbejde på det europæiske plan hilses
velkommen, men det er vigtigt at samarbejdsformerne ikke kommer til at blokere
for dynamiske aspekter af kvalitetsudviklingen.
Vedrørende det europæiske register finder KU, at der vil være mange fordele
forbundet med et sådant, men det må ikke indebærer etablering af et eksklusivt
forum af evalueringsinstitutioner, der medvirker til at udelukke andre relevante og
kompetente institutioner og virksomheder fra evalueringsaktiviteter.
Der er brug for sund og fornuftig konkurrence på området baseret på enkle og
gennemsigtige principper, metoder og procedurer.
KU anfører, at det i forbindelse med universitetsloven blev fremført, at
”universiteterne vælger selv, hvilken organisation der skal forestå evalueringen”.
Etableringen af et europæisk register må således ikke komme til at underminere
universitetets mulighed for at vælge andre evaluatorer end dem, der måtte optages i
registret.
Syddansk Universitet
Det er Syddansk Universitets generelle opfattelse, at evalueringer at foretrække frem
for akkreditering.
Det peges desuden, at det er vigtigt, at universitetet har frihed til selv at vælge
kvalitetssikrings-/evalueringsinstitut, som imødekommer de ønskede krav, forudsat
at instituttet optræder i registret og er anerkendt af hjemlandet som værende
uafhængigt og troværdigt. Det hedder endvidere i teksten, at universiteterne skal
opmuntres til at vælge en akkrediteringsstrategi. Syddansk Universitet finder, at
dette bør være en option og ikke et krav.
Universitetet tager desuden afstand fra, at medlemsstaterne på basis af
bedømmelser/evalueringer skal tage beslutninger om at give lincer eller finansiere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
47
institutioner, herunder også som grundlag for at give tilskud eller yde lån til
studerende.
Aalborg Universitet (AAU)
AAU anfører, at sondringen mellem kvalitetssikring og akkreditering er vigtig. Der
bør naturligvis fortsat arbejdes med kvalitetssikring på de videregående
uddannelser.
Derimod, fremhæver AAU, bør man for så vidt angår akkreditering, dvs. en
egentlig godkendelse af uddannelser, være yderst opmærksom på risikoen for
standardisering. Standardiseringen kan vedrøre såvel fagligt indhold som
uddannelsens opbygning og pædagogiske grundlag. Desuden er det ofte vanskeligt
at styre, på hvilket grundlag godkendelserne skal finde sted.
Roskilde Universitetscenter (RUC)
RUC er enig i, at den stigende internationalisering og globalisering betyder, at det
både er nødvendigt og fornuftigt at styrke det europæiske samarbejde om
kvalitetssikring af de videregående uddannelser.
For så vidt angår bestræbelserne på at udvikle fællesstandarder. procedurer og
guidelines, fremhæver RUC betydningen af, at fælles standarder opfattes som fælles
kriterier/referencepunkter og ikke bliver til en standardiseret spændetrøje, der
eliminerer de enkelte universitetsuddannelsers særlige profiler. Det er vigtigt, at
universiteterne kan opretholde deres ret til forskellighed.
RUC finder, at oprettelsen af et fælles register over akkrediteringsagenturer, der
offentliggøres sammen med en selvevalueringsrapport fra hver agentur, vil gøre
universiteternes arbejde med valg af akkrediteringsagentur mere overskueligt, men
det er afgørende, at der bliver at tilstrækkeligt antal agenturer at vælge imellem.
Universiteternes kompetence til frit at vælge akkrediteringsagentur er en betingelse
for, at det europæiske samarbejde om kvalitetssikring bliver en succes.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
DTU tillægger betydningen af en ambitiøs, udviklende og dokumenteret
kvalitetskultur på alle områder stor værdi.
Forslaget om et tættere europæisk samarbejde støtter DTU, da det vil skabe større
gennemsigtighed om de europæiske universiteters procedurer for kvalitetsarbejdet.
Det er naturligt, at ENQA spiller en central rolle i den nærmere udvikling af
koncepter for kvalitetsprocedurer.
DTU påpeger, at det er vigtigt at fastholde universiteternes frihed til at vælge
agentur, således at de europæiske evaluerings- og kvalitetsinstitutioner konkurrerer
indbyrdes, og fordi valg af agentur afhænger af den kvalitetsvurdering universitetet
ønsker gennemført.
Endelig fremhæves, at det europæiske samarbejde ikke alene må udvikle sig til
kvalitetssikring gennem akkreditering. Programevalueringer og audits er mindst lige
så relevante til at kvalificere beslutningsgrundlaget på universiteterne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215394_0048.png
48
Copenhagen Business School (CBS)
CBS støtter, at der arbejdes med udvikling af interne kvalitetssikringsmekanismer.
CBS støtter desuden også, at der løbende sker opdateringer af fælles sæt af
standarder, procedurer og retningslinier for kvalitetssikring samt at denne
opdatering vil kunne ske gennem organisering af ”stakeholder panels”.
For så vidt angår det europæiske register finder CBS, at universiteterne frit skal
kunne vælge, hvilke evaluerings- eller akkrediteringsinstitutter, de vil benytte samt at
det er nødvendigt, at de enkelte agenturer er certificeret. Det bemærkes desuden, at
da Videnskabsministeriet skal godkende samtlige uddannelser udbudt af et dansk
universitet, er der ikke behov for et akkrediteringsinstitut for danske universiteter.
---o0o---
Forslaget har været drøftet på møde i EU-specialudvalget den 1. november
2005, hvor der fremkom følgende synspunkter:
FTF finder papiret positivt som ramme for beslutninger. Men en diskussion
om forholdet mellem kvalitetssikring og udvikling af kvalitet er vigtig;
hvorvidt tilgang til kvalitet også udvikler kvalitet. Endvidere er det vigtigt, at
der sikres offentlig adgang til de vurderinger, som agenturerne i Det
Europæiske Register foretager, jf. pkt. G.
E.
Europa-Parlamentet har udtalt sig positivt om forslaget og har tilsluttet sig
det foreliggende kompromisforslag.
F.
Holdning
Europa-Parlamentets udtalelse
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig formandskabets kompromisforslag, da forslaget
i meget høj grad bygger på elementer, som Danmark tilsluttede sig i maj 2005 på
ministerkonferencen i Bergen om opfølgning på Bologna-processen.
Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande
Det forventes, at de øvrige medlemslande vil kunne støtte forslaget.
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.