PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2692 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

10. november 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. november 2005

– dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november

2005 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes

optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

9. november 2005

FVM 312

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. – 24. november 2005

Forslag til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bæl

Øresund gennem tekniske bevaringsforanstaltninger og ændring af forordning (E

1434/98.

KOM (2005) 86

Politisk enighed

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder

knyttede betingelser for visse fiskebestande i Østersøen, Bælterne og Øresund

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Udveksling af synspunkter

Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af tungebestan

den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayabugten

KOM (2003) 819

Politisk enighed

(Evt.) Front-loading: Indsatsbegrænsning i relation til TAC og kvoter for 2006

KOM-dokument foreligger ikke

Udveksling af synspunkter

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2006 af orienteringsp

af EF-producentpriserne for visse fiskerivarer i henhold til forordning (EF) nr. 1

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Vedtagelse (a-punkt)

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2759/75, (EØ

2771/75, (EØF) nr. 2777/75, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1255/1999 og (EF) n

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2529/2001 for så vidt angår undtagelsesforanstaltningerne til støtte for markedet

KOM (2004) 712

Vedtagelse (a-punkt)

Sukkersektoren:

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/20

fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for

støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.

Forslag til Rådets forordning om en midlertidig ordning for omstrukture

sukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af forordn

nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

KOM (2005) 263

Generel indstilling

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for

af landdistrikterne (programperioden 2007-2013).

KOM (2005) 304

Generel indstilling

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om toldsatser for bananer

KOM (2005) 433

Udveksling af synspunkter

10.

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for frø

KOM(2005) 384

Vedtagelse (a-punkt)

11.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999 om

markedsordning for vin

KOM (2005) 395

Vedtagelse (a-punkt)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 22. – 24. november 2005

Forslag til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne i

Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske

bevaringsforanstaltninger og ændring af forordning (EF) nr.

1434/98.

KOM (2005) 86

Nyt notat.

Resumé

Forslaget indeholder de tekniske regler, der skal opfyldes ved fiskeri i Østersøen, herunder krav til

fiskeredskabernes udformning, opfyldelse af målartsprocenter, mindste tilladte landingsstørrelse på

fisk, fredningsperioder, lukkede områder etc. Forslaget indeholder både en videreførelse af

eksisterende regler, samt nye eller ændrede regler, som Kommissionen har foreslået af hensyn til

bevarelse af ressourcerne og for at forenkle reglerne.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 86 af 14. marts 2005 fremsendt forslag til

Rådets forordning om fastsættelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af

fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund samt ændring af forordning nr.

1434/98. Forslaget er fremsendt i dansk sprogversion den 4. april 2005.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 24.

november 2005 med henblik på at opnå politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen

af EU's fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Den nuværende forordning (EF) nr. 88/98 om tekniske foranstaltninger til

bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund blev vedtaget i

december 1997. De seneste år har den Internationale Baltiske Fiskerikommission

(IBSFC) truffet beslutninger om en række nye eller ændrede tekniske regler, som er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blevet implementeret i EU-lovgivningen gennem den årlige TAC/kvote-forordning.

Kommissionens forslag indeholder disse nye eller ændrede regler.

Forslaget indarbejder endvidere reglerne om det særlige indsatsregime for fiskeri i

Rigabugten, som blev besluttet i forbindelse med Tiltrædelsestraktaten fra 2003, og

som hidtil har været indeholdt i TAC/kvote forordningen.

Herudover indeholder forslaget en række ændringer af den nuværende forordning,

hvoraf bl.a. kan nævnes:

Indførelse af krav om opfyldelse af målartsprocenter, som det kendes fra

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Indførelse af definition af drivgarn og forankrede flydegarn

Harmonisering af perioderne for fredning af fladfisk. Skrubber og

rødspætter fredes i hele Østersøen fra 1. februar til 15. maj, og pighvar og

slethvar fredes i hele Østersøen fra 1. juni til 31. juli.

Harmonisering af mindstemålene for skrubbe og rødspætte for hele

Østersøen. Mindstemålet fastsættes til 21 cm for skrubbe og 25 cm for

rødspætte.

Harmonisering af fredningsperioderne for fiskeri efter laks og havørred.

Fremover er det, uanset hvilke redskaber der fiskes med, forbudt at have

laks og havørred om bord fra 1. juni til 15. september i underområderne 22-

31 og fra 15. juni til 30. september i underområde 32.

Forbud mod fiskeri efter ål med trawlredskaber.

Mindstemål for ål på 35 cm.

Forenkling af reglerne i Rådets forordning nr. 1434/98 om de nærmere

betingelser for landing af sild til industriformål.

Ændring af bilag til forordningen kan ske i forskriftsprocedure.

Den nye forordning skal ifølge forslaget træde i kraft 1. januar 2006.

Formandskabet har den 28. oktober 2005 fremlagt et revideret kompromisforslag i

arbejdsgruppen, som bl.a. indeholder følgende ændringer af det oprindelige forslag:

Definitionerne af drivgarn og forankrede flydegarn er udgået af forslaget,

idet referencerne til disse redskaber er udgået af forslaget.

Fredningsperioderne for fladfisk er udgået af forslaget.

Lukningen af Bornholmerdybet er udgået af forslaget.

Indførelse af et mindstemål for havørred, som fastsættes til 50 cm.

Mindstemålet for skrubbe er fastsat til 23 cm i ICES underområde 22-28 og

til 18 cm i underområde 29-32.

Kommissionen skal sikre, at der senest den 1. januar 2008 er gennemført en

videnskabelig undersøgelse af virkningerne af brug af hildingsgarn,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

toggegarn og indfiltringsnet på småhvaler og præsentere resultaterne for

Europa-Parlamentet og Rådet.

For så vidt angår maskestørrelser på 90 mm og derover er der indføjet et

forbud mod anvendelse af bomtrawl.

Der er i ICES underområde 22-27 adgang til 40% bifangster af sild i det

småmaskede fiskeri (16-32 mm), når der anvendes trawl, snurrevod og

lignende redskaber.

Der er mulighed for 40% bifangster af hvilling i fiskeri med trawl,

snurrevod og lignende redskaber ved anvendelse af maskestørrelser på

mellem 32 og 90 mm.

Ændringer af forordningens bilag sker på almindelig vis ved ændring af

forordningen i Rådet, bortset fra tekniske bilag/tillæg til bilag, som kan

ændres i forskriftsprocedure.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 13. oktober 2005 afgivet udtalelse i sagen. Blandt

Europa-Parlamentets ændringsforslag kan følgende to forslag særligt fremhæves:



Der skal senest den 1. januar 2008 være foretaget en vurdering af de

indvirkninger, som anvendelsen af drivgarn og andre indfiltringsredskaber har

på bestandene af havpattedyr.



Lukningen af Bornholmerdybet udgår af forslaget.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget skønnes at have yderst begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Forslaget har været drøftet i en arbejdsgruppe under §5-udvalget. Erhvervets

repræsentanter har generelt set været positive overfor Kommissionens forslag, bl.a.

fordi der er taget hensyn til flere bemærkninger, som erhvervet har haft til de

udkast, som blev drøftet på regionale møder i 2004.

Erhvervets repræsentanter har haft en række bemærkninger :

Den nuværende fredning af skrubbe og rødspætte i Østersøen bør ikke

udvides og mindstemålet for skrubber i den vestlige Østersø bør ikke sættes

ned i forhold til de 25 cm, der gælder i dag.

Et forbud mod trawlfiskeri efter ål må underbygges med en forklaring og

baggrundsdokumentation.

På mødet i §5-udvalget den 9. november 2005 anførte Danmarks Fiskeriforening, at

man ønskede en overgangsordning forud for tidspunktet, hvor reglerne for

anvendelsen af kravet om brug af større maskestørrelser (110 mm) til fiskeri efter

tunge trådte i kraft, således at der var tid til udskiftning af garn. Danmarks

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fiskeriforening var ikke fuldt ud tilfreds med den løsning, der var fundet for så vidt

angår placeringen af en fangstmåler i BACOMA-nettet til torskefiskeri, idet dette

ifølge foreningen ville kræve en forlængelse af sorteringsvinduet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet set positivt indstillet overfor Kommissionens forslag og

støtter indførelsen af tekniske fiskeriregler i Østersøen, som kan bidrage til en

bæredygtig udvikling af fiskebestandene, og som fremmer gode erhvervsbetingelser

for fiskeriet.

Regeringen lægger vægt på, at reglerne udformes så enkelt som muligt, og under

hensyntagen til forskellene i landenes fiskerier, som blandt andet skyldes forskelle i

økosystemet mellem den vestlige og den østlige del af Østersøen.

Regeringen generelle holdning er, at beslutningen om en udfasning af

drivgarnsforbudet skal fastholdes.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemslandene er generelt set positive over for forslaget. Kun et af de resterende

udeståender kan risikere at skabe problemer i relation til en vedtagelse af forslaget –

og det er drivgarnsproblematikken, henholdsvis spørgsmålet om en eventuel

definition af drivgarn og ønsker om ændring af udfasningen af anvendelse af

drivgarn i Østersøen, som blev besluttet i 2004.

Der er fra et enkelt medlemsland fremlagt et forslag til lempelse af planen for

udfasning af drivgarn for den østlige del af Østersøen. Dette forslag møder sympati

fra en del lande, hvorfor man ikke kan udelukke, at dette spørgsmål vil indgå i

forbindelse med en vedtagelse af forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt notat om nærhedsprincippet den 5. april 2005, og grundnotat er

oversendt den 29. april 2005.

Notaterne er ligeledes oversendt til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af

fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse

fiskebestande i Østersøen, Bælterne og Øresund

KOM-dokument foreligger endnu ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse

fiskebestande i Østersøen for 2006.

Baggrund

Kommissionen forventes snarest at fremlægge forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2006 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter samt

betingelserne for fiskeriet af visse fiskebestande i Østersøen.

Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets

forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af

fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24.

november 2005 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i

gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Som led i Kommissionens strategi om at fremskynde beslutningsprocessen for

vigtige fiskeripolitiske sager (front-loading processen), forventes Kommissionen

snarest at fremsætte et forslag om fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne

for fiskeriet af visse fiskebestande i Østersøen for 2006.

I forbindelse med årsmødet i Den Baltiske Fiskerikommission (IBSFC) i september

2005 blev der opnået enighed mellem EU og Rusland om fastsættelse af TAC og

kvoter i 2006 for en række kvoterede arter i Østersøen.

For torsk blev der i IBSFC opnået enighed om en maksimal TAC i den vestlige

Østersø på 28.400 t, hvilket er en forøgelse på 15 pct. i forhold til TAC’en i 2005.

Dette vil give Danmark en forøgelse af kvoten på ca. 1.340 t til i alt ca. 10.300 t.

For torsk i den østlige Østersø nåede IBSFC frem til en maksimal TAC på 49.220 t,

hvilket ligeledes er en forøgelse på 15 pct. i forhold til 2005. Dette vil give Danmark

en kvoteforøgelse på ca. 1.600 t til i alt 12.400 t.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har samtidig gjort det klart, at en accept af de maksimale TAC’er er

betinget af en begrænsning af fiskeriindsatsen i 2006 i form af enten begrænsninger

af antallet af havdage eller lukkede perioder. Kommissionen forventes at foreslå

lukning af fiskeriet i perioden 15. marts til 14. maj i den vestlige Østersø og i

perioden 15. juni til 14. september i den østlige Østersø. Hertil kommer lukning om

søndagen i perioden 1. januar til 14. marts samt fra 15. maj til 30. oktober i den

vestlige Østersø og i perioden 1. januar til 14. juni i den østlige Østersø. De lukkede

perioder vil omfatte alt fiskeri efter demersale arter (torsk og fladfisk).

Derudover forventes der på et senere tidspunkt gennemført en langsigtet

forvaltningsplan for torsk i Østersøen gældende fra 1. januar 2007, der omfatter

langsigtede mål for niveauet for fiskeridødeligheden, en mekanisme til fastsættelse

af TAC’en, der afhænger af den aktuelle fiskeridødelighed, og en begrænsning af

fiskeriindsatsen i form af lukkede perioder og lukkede områder.

Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen også vil stille forslag om andre

foranstaltninger til genopbygning af torskebestandene i Østersøen i afventen af et

forslag om en egentlig forvaltningsplan.

For sild blev der opnået enighed om en TAC på 47.500 t for den vestlige del af

Østersøen, svarende til en forhøjelse på 3 pct. i forhold til TAC’en i 2005 (den

danske kvote stiger med 210 t til i alt 6.658 t), og en TAC på 128.000 t i den

centrale del af Østersøen, svarende til en reduktion på 1,5 pct. i forhold til 2005

(den danske kvote falder med 135 t til 8.824 t).

For brisling blev der opnået enighed om en TAC på 468.000 t svarende til en

reduktion på 15 pct. i forhold til 2005. Det betyder en reduktion i den danske kvote

på 7.317 t til 41.467 t.

For laks blev der opnået enighed om en uændret TAC i forhold til 2005, det vil sige

460.000 stk. Den danske kvote er på 93.512 stk.

For så vidt angår rødspætte har IBSFC ikke fastsat en TAC, men Kommissionen

forventes at foreslå en videreførelse af TAC’en for 2005 på 3.766 t, hvoraf den

danske kvote er på 2.697 t.

Det kan også nævnes, at de tre lukkede områder for alt fiskeri omkring

Bornholmerdybet, Gdanskdybet og Gotlandsdybet forventes videreført i 2006.

Områderne er i 2005 lukket hele året.

Det forventes, at bestemmelserne om fredning af skrubbe og rødspætte i

forordningen om tekniske regler i Østersøen fjernes. Kommissionen har fremført,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der ikke er nogen biologisk begrundelse for at fastholde lukkede områder for

fladfisk. Der er imidlertid behov for at begrænse fiskeriet efter skrubbe, men dette

kunne ske i form af en TAC for skrubbe.

Endelig kan forslaget forventes at indeholde foranstaltninger med henblik på

kontrol af torskefiskeriet i Østersøen, der svarer til de gældende regler.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes som positive som følge af

de øgede fiskerimuligheder efter torsk i Østersøen. Til gengæld kan fiskeriet efter

fladfisk blive berørt af de lukkede perioder for demersalt fiskeri.

Høring

I §5-udvalget den 9. november 2005 fremførte Danmarks Fiskeriforening, at

Kommissionens forslag til en indsatsbegrænsning var en stramning af

fiskerireguleringen i den vestlige del af Østersøen.

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening fremførte, at lukning af fiskeriet

om søndagen især vil ramme de store både, der fisker mere end én dag. For den

østlige del af Østersøen burde man i stedet holde 1. halvår åbent for fiskeri indtil

sommerstoppet træder i kraft den 15. juni. Efter den 14. september skal der være

lukket for fiskeri hver weekend.

Danmarks Fiskeriforening støttede forslaget med weekend-stop i andet halvår

for den østlige del af Østersøen. For den vestlige del af Østersøen ville man

tænke over et alternativ til lukning af fiskeriet om søndagen. Danmarks

Fiskeriforening gjorde ligeledes opmærksom på, at der må være mulighed for at

fiske efter fladfisk under det generelle fiskeristop.

Dansk Fisk fremførte, at man støttede Kommissionens forslag til

indsatsbegrænsning, idet man dog ønskede lukningen af fiskeriet i den vestlige

del af Østersøen rykket længere hen i foråret.

WWW Danmark fremførte, at det var vigtigt at begrænsningen i fiskeriet har en

effekt på fiskeridødeligheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig et forslag, der følger de beslutninger for TAC

og kvoter for bestande i Østersøen, der blev vedtaget på IBSFC’s årsmøde i

september. Danmark kan ligeledes tilslutte sig en TAC for rødspætte på 3.766 t.

Danmark kan ligeledes principielt tilslutte sig, at fiskeriindsatsen for torsk i

Østersøen begrænses gennem anvendelse af lukkede perioder frem for et

havdagesystem.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet i

december. En række medlemslande har stillet spørgsmål til, hvordan reguleringen af

fiskeriindsatsen kan udformes. Der ønskes ligeledes mulighed for at tillade fiskeri

efter andre arter i de lukkede perioder samt fritage visse geografiske områder.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til

genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den

Engelske Kanal og i Biscayabugten

KOM (2003) 819

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører genopretningsplaner for tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske

Kanal og i Biscayen og har ikke betydning for dansk fiskeri.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 819 endelig af 23. december 2003 fremsendt

et forslag om foranstaltninger til genopretning af tungebestandene i den vestlige del

af Den Engelske Kanal og i Biscayen. Forslaget er oversendt til Rådet den 23.

december 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24.

november 2005 med henblik på opnåelse af politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i

gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Forslaget udgør en langsigtet genopretningsplan for bestandene af tunge i den

vestlige del af Den Engelske Kanal og Biscayen, idet bestandenes situation i de

pågældende områder ifølge den biologiske rådgivning bliver betragtet som kritisk.

Tidshorisonten for genopretningsplanen er ifølge Kommissionen 5 til 10 år.

Kommissionens forslag til genopretningsplan for tunge i den vestlige del af Den

Engelske Kanal og Biscayen blev fremsat i december 2003. Efter en politisk

drøftelse i Rådet (landbrug og fiskeri) i oktober måned 2004 blev der på rådsmødet

i december måned 2004 opnået enighed om en havdageordning for genopretning af

bestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og dertil knyttede

kontrolbestemmelser, som er indeholdt i Bilag IVc til TAC/kvote-forordningen for

2005.

Kommissionen har tilkendegivet, at en opsplitning af forslaget vil være relevant,

idet situationen for de to tungebestande i det oprindelige forslag i dag er forskellige.

For tunge i Biscayabugten er der fortsat behov for en egentlig genopretningsplan,

hvor der for tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal mere er

behov for en langsigtet forvaltningsplan.

På den baggrund forventer Formandskabet inden Rådsmødet at fremlægge et

forslag til kompromistekst, som opsplitter det oprindelige forslag. Forslaget

forventes at indeholde følgende elementer:

Opstilling af mål for de berørte tungebestande

Målet for genopretningsplanen er at genskabe tungebestanden i Biscayabugten og

sikre en langsigtet forvaltning af tungebestanden i den vestlige del af Engelske

Kanal.

Metode til fastsættelse af TAC´er

Der fastsættes som nu årlige tilladte fangstmængder for de berørte bestande, idet

fangstmængden fastsættes således, at der tilsigtes en reduktion i fiskeridødeligheden

for det kommende år i forhold til det foregående år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For tungebestanden i Biscayen forventes der at skulle fastsættes en gradvis

forbedring af fiskedødeligheden på 10 % om året. Når metoden til fastsættelsen af

TAC’en anvendes, må udsvinget i fangstmængden højst være 15 pct. i forhold til

året før.

Reduktion af fiskeriindsatsen

Der indføres en ordning for begrænsning af fiskerindsatsen for de to bestande.

Begrænsningen skal være proportional med den årlige tilpasning af TAC’en af

hensyn til fiskeridødeligheden.

Kontrolregler

Kompromisteksten forventes at indeholde forslag om en række

kontrolbestemmelser som tolerancemargin for skøn af vægt i logbøger, pligt til

autoriseret vejning af landinger over en vis mængde, samt krav om fangst- og

landingsoplysninger i transportdokumenter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 14. april 2005. Der fremførtes en række

ændringsforslag, herunder at der:



for at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer, tages et

afbalanceret hensyn til miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser og



i forbindelse med planens gennemførelse sikres deltagelse af de regionale

rådgivende råd og andre interessenter.

Der er delvist taget hensyn til Europa-Parlamentets ændringsforslag

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser, da danske

fiskere ikke fanger de berørte tungebestande.

Høring

Forslaget har i januar 2004 været i skriftlig høring i §5-udvalget, der ikke havde

bemærkninger.

Forslaget var på ny i høring den 9. november 2005 i § 5-udvalget, der ikke havde

bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig en kompromistekst, der kan samle et kvalificeret

flertal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om en kompromistekst på det

kommende rådsmøde.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2004 forud

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004, jf. aktuelt notat af 30.

september 2004.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

(Evt.) Front-loading: Indsatsbegrænsning i relation til TAC og

kvoter for 2006

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Punktet er sat på dagordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005

med henblik på en politisk diskussion af væsentlige problemstillinger, knyttet til fastsættelse af

fiskerimulighederne for 2006.

Baggrund

Rådet (landbrug og fiskeri) skal på sit møde i december 2005 fastlægge

fiskerimulighederne for 2006 samt eventuelle bestemmelser knyttet hertil, fx

havdageordningen, der, knyttet til genopretningsplanen for torsk, regulerer

fiskeriindsatsen.

Forhandlingerne i december måned er over de senere år blevet stadig mere

komplekse, bl.a. fordi en række fiskebestande er i en dårlig tilstand og fordi en

lang række emner som tekniske bevaringsforanstaltninger og

kontrolbestemmelser er blevet inddraget i forhandlingerne. Der er derfor

generelt et stort behov for i Rådet at få afklaret så mange væsentlige politiske

spørgsmål som muligt, forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) i december

2005.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 24.

november 2005 med henblik på udveksling af synspunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om udveksling af

synspunkter.

Formål og indhold

Formandskabet og Kommissionen vil i samarbejde udarbejde en række

spørgsmål, som skal drøftes i Rådet. Spørgsmålene forventes at være knyttet til

både fastlæggelse af fiskerimuligheder, men i høj grad også regulering af

fiskeriindsatsen (havdageordningen), hvor torskebestanden i Nordsøen,

Skagerrak og Kattegat i følge den seneste biologiske rådgivning fra oktober

måned i år forsat er i en kritisk tilstand. Spørgsmålene forventes at omhandle

følgende emner:



TAC niveauet for fiskebestande, der ikke er omfattet af fælles forvaltning med

Norge.

Mulighederne for at reducere i bifangsterne af torsk i bomtrawlfiskeriet efter

tunge og rødspætte i Nordsøen (fiskeri med maskestørrelse på minimum 80

mm.)

Mulighederne for en større segmentering af fiskeriflåden. Hvilke flådesegmenter

skal omfattes af begrænsningen af fiskeriindsatsen, herunder en begrænsning af

fiskeriindsatsen i Nordsøen for redskabskategori 4e (fiskeri med trawl, vod eller

lignende med trukne redskaber med en maskestørrelse på 70-99 mm) i

havdageordningen (den kategori som i dag har flest havdage).

Mulighederne for at sikre øget selektivitet i fiskeriet. Der forventes særligt

en diskussion af mulighederne for at øge selektiviteten i

jomfruhummerfiskeriet i Nordsøen, som har relativ stor bifangst af blandt

andet torsk.



Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Ændringer i fiskerimulighederne og havdageordningen kan have betydning for

fiskerierhvervets økonomi.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget var været i høring den 9. november 2005 i § 5-udvalget, der ikke

havde bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil være positivt indstillet over for en debat om

indsatsbegrænsninger i relation til TAC og kvoter for 2006 som led i frontloading.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilses en eventuel politisk drøftelse velkommen, da det kan sikre

afklaring af centrale emner i forhandlingerne om fastsættelse af fangstmulighederne

og indsatsbegrænsning (havdageordningen) for 2006. Fra dansk side vil man

tilkendegive sin kritiske holdning til havdageordningen generelt.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. På rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. – 20. september 2005 havde Rådet en diskussion af

principielle emner om fiskeridødelighed og genopretningsplaner, hvilket

Folketingets Europaudvalg blev orienteret den 16. september 2005 i forbindelse

med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. – 20. september 2005,

jf. samlenotat af 8. september 2005.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2006

af orienteringspriserne og af EF-producentpriserne for visse

fiskerivarer i henhold til forordning (EF) nr. 104/2000

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse for fangståret 2006 af orienteringspriserne og EF-producent priserne

for visse fiskerivarer.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådets forordning om fastsættelse

for fangståret 2006 af orienteringspriserne og EF-producentpriserne for visse

fiskerivarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af

17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og

akvakulturprodukter, særligt artikel 18, stk. 3, og artikel 26, stk. 1, og kan vedtages

af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.

– 24. november 2005 med henblik på vedtagelse som a-punkt.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen

af EU´s fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Kommissionen fremsætter årligt forslag til orienteringspriser for visse fiskerivarer

listet i bilag I og II i markedsordningen, samt til en producentpris for tunfisk, (bilag

III).

Orienteringspriserne fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige noteringer, der

for en betydelig del af EF-produktionen er konstateret på de repræsentative

engrosmarkeder eller i de repræsentative havne i de sidste tre forudgående

fangstår. Ved fastsættelsen tages der også hensyn til den forventede udvikling i

produktion og efterspørgsel og til andre kriterier, som vedrører prisstabilitet,

opretholdelse af fiskernes indkomst og hensynet til forbrugernes interesser.

Orienteringsprisen anvendes til at fastsætte en mindstepris, der igen fastsættes

efter forskellige kriterier som friskhed, størrelse og behandlingsgrad.

Mindsteprisen må ikke overstige 90 pct. af orienteringsprisen. Fiskerne får

udbetalt en mindstepris for fisk, der udtages fra markedet i tilfælde af, at fisken

ikke kan opnå den fastsatte mindstepris.

Bilag I, varer:

Kommissionen forventes at foreslå forhøjelser af orienteringsprisen for sild (+ 2%),

rødhaj (+ 0,5%), torsk (+ 1%), kuller (+ 1,5%), makrel (+ 3%), ansjos (+ 3%),

glashvarre (+ 1,5%), ising (+ 0,5%), havtaske, hele (+0,5%)/ uden hoved (+1%),

dybvandsrejer, kogte (+ 0,5%) og tunge (+ 1%).

Nedsættelser forventes for sardin (- 3%), pighaj (- 2%), rødfisk (- 1,5%), sej (-

0,5%), spansk makrel (-3%), rødspætter (første periode - 0,5%, 2. periode – 1%),

kulmule (- 2%), skrubbe (- 2%), hvid tun, hel (- 1%), renset med hoved (- 1,5%),

tiarmet blæksprutte (- 0,5%), dybvandsrejer, ferske (- 0,5%), taskekrabber (- 0,5%)

og jomfruhummer, hele og haler (- 0,5%). Der forventes status quo (0) for hvilling,

lange og hesterejer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag II, varer:

For frosne varer forventes Kommissionen at foreslå forhøjelser for sværdfisk (+

1,5%), illex (+ 1%), rejer, longirostris (+ 2%) og rejer, penaeidaefamilien (+ 0,5%)

og nedsættelser for hellefisk (- 2%), kulmule, hele og filet (- 1%), blæksprutte,

octopus (- 0,5%). Der forventes status quo (0) for blankesten og visse

blækspruttearter.

Bilag III, varer (producentpris for tunfisk):

Kommissionen forventes at foreslå status quo (0) vedrørende producentprisen for

tunfisk til forarbejdningsindustrien.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes som positive, idet det

forventes at sikre fiskerne en mere stabil indkomst.

Høring

§5-udvalget har ikke haft bemærkninger til den skriftlige høring.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig positivt til forslaget om orienteringspriser

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at orienteringspriserne - som i tidligere år - kan vedtages med

kvalificeret flertal, hvori Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF)

nr. 2759/75, (EØF) nr. 2771/75, (EØF) nr. 2777/75, (EF) nr.

1254/1999, (EF) nr. 1255/1999 og (EF) nr. 2529/2001 for så vidt

angår undtagelsesforanstaltningerne til støtte for markedet.

KOM (2004) 712

Revideret genoptryk af grundnotat af 29. november 2004. Ændringer er markeret i marginen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Kommissionen har med KOM (2004) 712 fremlagt forslag om en tilpasning af de animalske

markedsordninger for henholdsvis svinekød, æg, fjerkrækød, oksekød, mælk samt fåre- og

gedekød, hvor der foreslås en national medfinansiering på 50 % af kriseforanstaltninger ved

udbrud af husdyrsygdomme både i forhold til det indre marked og i forhold til

afsætningsmuligheder på tredjelandsmarkeder. Kommissionen har i lyset af forhandlingerne

fremlagt udkast til ændringer af forslaget, således at iværksættelsen af særlige foranstaltninger

træffes på anmodning af den eller de berørte medlemsstater ligesom den nationale medfinansiering

ved udbrud af mund- og klovsyge foreslås sat til 40 %. Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive

berørt af forslaget.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 712 af 26. oktober 2004 fremsendt forslag til

Rådets forordning om tilpasning af forordningerne (EØF) nr. 2759/75, (EØF) nr.

2771/75, (EØF) nr. 2777/75, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1255/1999 og (EF) nr.

2529/2001 med hensyn til støtte til særlige markedsforanstaltninger. Forslaget er

oversendt til Rådet den 26. oktober 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 22.- 24. november 2005 med henblik på vedtagelse som a-

punkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionen foreslår en tilpasning af de animalske markedsordninger for

henholdsvis svinekød, æg, fjerkrækød, oksekød, mælk samt fåre- og gedekød, hvor

der foreslås en national medfinansiering på 50 % af kriseforanstaltninger ved

udbrud af husdyrsygdomme både i forhold til det indre marked og i forhold til

afsætningsmuligheder på tredjelands markeder. Disse foranstaltninger iværksættes

via en forvaltningskomitéprocedure.

Kriseforanstaltninger under markedsordningerne iværksættes på grund af

konsekvenserne af veterinære foranstaltninger for at undgå spredning af sygdomme,

eksempelvis i form af afsætningsforbud og lukkede zoner. En afgørende

forudsætning for at iværksætte kriseforanstaltningerne er, at de berørte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstater har iværksat de nødvendige veterinære foranstaltninger for at

forhindre og bekæmpe sygdommen.

Kommissionen begrunder forslaget med, at EF-Domstolens afgørelse fra 2003 i

sagen C-239/01 om medfinansieringen af BSE-foranstaltninger afviste, at

Kommissionen via gennemførelsesbestemmelser havde hjemmel til at fastlægge en

national medfinansiering på 30 %. Sagen var anlagt af Tyskland og blev blandt

andet støttet af Danmark. Kommissionen finder, at national medfinansiering vil

sikre, at medlemsstaterne vil yde en større indsats for at bekæmpe og forebygge

udbrud af husdyrsygdomme.

Baggrunden for den nævnte sag ved Domstolen var Kommissionens forordning

(EF) nr. 690/2001 af 3. april 2001 om særlige markedsforanstaltninger for oksekød.

Her blev der på grund af BSE-krisen indført en særlig opkøbsordning for dyr over

30 måneder testet for BSE. Ordningen omfattede særligt køer. Der skulle ske

opkøb, hvis markedsprisen faldt til under en forud fastsat udløsningspris. Der

nåede aldrig at ske opkøb i Danmark. Ordningen løb fra 1. juli 2001 til 31. marts

2002. Der blev i alt opkøbt dyr i EU svarende til 256.544 tons slagtevægt. Danmark

stemte imod den pågældende forordning (EF) nr. 690/2001.

Ved Domstolens afgørelse C-239/01 fastslog Domstolen, at Kommissionen ikke

havde hjemmel i de relevante Rådsbestemmelser til at fravige den fastsatte

retstilstand, at al fællesskabsstøtte til sektoren under markedsordningen for oksekød

skulle være fuldt ud fællesskabsfinansieret.

Den nationale medfinansiering er også tidligere blevet anvendt i forbindelse med

sygdomsudbrud i svinekødssektoren og i fjerkræsektoren. Senest har

Kommissionen i fjerkræ- og ægsektoren for så vidt angår Nederlandene, Belgien og

Italien anvendt en metode, hvor man opgjorde det fulde tab, og derefter reducerede

antallet af æg, der blev omfattet af ordningen om støtte til særlige

markedsforanstaltninger med 50 %.

Kommissionen har efterfølgende fremsat ændringer til forslaget, hvorefter det i

forbindelse med iværksættelse af særlige foranstaltninger, er en betingelse, at den

eller de berørte medlemsstater, som skal finansiere foranstaltningerne har anmodet

om iværksættelsen af disse foranstaltninger. Kommissionen oplyste desuden, at

parafiskale midler kan sidestilles med offentlige midler, og at sådanne midler

dermed kan anvendes som medlemsstatsfinansiering. Kommissionen har fastholdt

50 % fællesskabsfinansiering – dog med 60 % i tilfælde af udbrud af mund- og

klovsyge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har den 14. oktober 2005 fremlagt et revideret forslag for Rådet

efter Europa-Parlamentets udtalelse. Satserne for fællesskabsfinansiering er

uændrede i forhold til det oprindelige forslag, men det foreslås, at medlemsstaterne

skal sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning i tilfælde af, at medlemsstaterne

involverer producenterne i finansieringen af omkostningerne. Det indebærer, at

medlemsstaterne skal vurdere, om dets anvendelse af parafiskale afgifter til

finansieringen af den nationale del af omkostningerne stiller dets producenter

dårligere i konkurrencen i forhold til medlemslande med tilsvarende programmer,

hvor den nationale del fuldt ud finansieres ved hjælp af offentlige budgetmidler.

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog på sit møde i plenum d. 13. oktober 2005 en række

ændringsforslag, der var foreslået af Udvalget om Landbrug og Udvikling af

Landdistrikter. Med disse forslag hæves fællesskabsfinansieringen fra 50% til 75%

for samtlige forslag bortset fra i tilfælde af udbrud af mund- og klovsyge, hvor

fællesskabsfinansieringen foreslås hævet fra 50% til 60 %. Endvidere foreslår

Parlamentet, at Kommissionen pålægges at sikre, at der ikke opstår

konkurrenceforvridning som følge af producenternes medfinansiering i kraft af

parafiskale afgifter. Det bemærkes, at Kommissær Fischer Boel ved brev til

udvalgets formand har garanteret, at Kommissionen overvåger området for

forslaget med henblik på at undgå konkurrenceforvridning.

Konsekvenser

Der vil potentielt kunne være væsentlige statsfinansielle konsekvenser forbundet

med 50 % national medfinansiering af de særlige markedsforanstaltninger som følge

af veterinære kriseforanstaltnin-

ger. Tilsvarende vil der kunne være besparelser på EU’s budget. Hvis der ikke – i

tilfælde af øgede nationale udgifter – sikres en modgående besparelse på EU-

budgettet, vil konsekvensen være en samlet merudgift. Beskyttelsesniveauet

vurderes ikke at blive berørt af forslaget.

Der er med landbrugsreformen for 2003 vedtaget en mekanisme for finansiel

disciplin, der vil skulle sikre en overholdelse af budgetloftet for søjle I i forbindelse

med væsentlige uforudsete udgifter.

Tilsvarende vil en national medfinansiering mindske udgiftsbehovet på

landbrugsbudgettet.

Høring

Forslaget har været forelagt §2-udvalget (landbrug) på mødet den 9. november

2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet udtalte sig imod forslaget, der grundlæggende kunne ses som en

renationalisering af den fælles landbrugspolitik. Ved en eventuel vedtagelse af

forslaget var det vigtigt for Landbrugsraadet, at der kom til at gælde de samme krav

til national medfinansiering i alle medlemsstater.

Landbrugsraadet gentog ved mødet i § 2-udvalget den 8. november 2005, at man

fortsat er imod forslaget på grund af risikoen for renationalisering af den fælles

landbrugspolitik. Landbrugsraadet anførte desuden, at man ønskede 100 % EU-

finansiering for således at modvirke handelsforvridning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at økonomisk kompensation i forbindelse

med veterinære problemer som udgangspunkt bør finde sted inden for de

veterinære regelsæt, og at forslaget udgør en risiko for, at EU’s landbrugspolitik

renationaliseres. Dette medfører, at man fra dansk side ikke kan støtte forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række lande ønsker en højere fællesskabsfinansiering som foreslået af Europa-

Parlamentet. Kommissionens reviderede forslag forventes vedtaget med kvalificeret

flertal, hvori Danmark ikke indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat i sagen den 29. november 2004.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

Sukkersektoren:

Forslag til Rådets forordning om den fælles

markedsordning for sukker

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om

fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.

Forslag til Rådets forordning om en midlertidig ordning

for omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske

Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr.

1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

KOM (2005) 263

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Genoptryk af revideret samlenotat af 2. november 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om reform af sukkersektoren. Forslaget sigter mod en større

markedsorientering af EU’s sukkersektor via en reduktion af den institutionelle sukkerpris med i

alt 39 % og etableringen af et midlertidigt omstruktureringsprogram. Omstruktureringsstøtten, der

er reserveret til blandt andet fremme af alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken, skal virke som

incitament til lukning af de mindst effektive sukkerfabrikker og således bevirke en reduktion af

den interne produktion. Roedyrkerne tilbydes en kompensation i form af en afkoblet støtte, der

beregnes som 60 % af det forventede indkomsttab ved prisnedsættelsen og udbetales under

enkeltbetalingsordningen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 263 af 22. juni 2005 fremsendt forslag til

Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukkersektoren, forslag til

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler

for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og

forslag til Rådets forordning om etablering af en midlertidig ordning for

omstrukturering af sukkerindustrien i EU og ændring af Rådets forordning (EF)

1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er oversendt til

Rådet den 22. juni 2005. Forslaget er den 5. juli 2005 modtaget i en dansk

sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Størstedelen af EU’s markedsordninger har for nylig undergået omfattende

reformer, som indebærer større markedsorientering og introduktionen af den

afkoblede støtte, enkeltbetalingsordningen og krydsoverensstemmelse. I

modsætning hertil har den nuværende markedsordning for sukker, (RFO

(EF) nr. 1260/2001), som er vedtaget i 1968, kun været underlagt begrænsede

ændringer. Centrale elementer som priser og kvoter i den nuværende

markedsordning udløber 1. juli 2006.

I henhold til markedsordningen for sukker var Kommissionen forpligtet til i 2003

at udarbejde en rapport om sukkersektoren eventuelt ledsaget af passende forslag.

Rapporten af september 2003 gjorde blandt andet rede for, at forskellen mellem

EU- og verdensmarkedsprisen er blevet større samtidig med, at EU har indgået nye

internationale forpligtelser (EBA-initiativet). Det blev fremført, at der under disse

omstændigheder er risiko for en forøgelse af den strukturelle overskudsproduktion

samtidig med, at det nuværende kvotesystem ikke giver sektoren noget incitament

til at tilpasse sig. I forbindelse med rapporten fremsendte Kommissionen en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meddelelse til Rådet om opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa for

blandt andet sukkersektoren. Meddelelsen blev drøftet på flere møder i Rådet i

efteråret 2003, og blev i juli 2004 fulgt op med en ny meddelelse, der konkretiserede

reformmulighederne for sukkersektoren.

Efterfølgende er det ved afgørelse i en panelsag ved WTO fastslået, at EU’s

sukkerordning er i modstrid med WTO-reglerne. Det konkluderes, at EU’s eksport

af C-sukker (sukker, der er produceret uden for kvote og eksporteres uden

eksportstøtte) som konsekvens af den høje støtte til A- og B-sukker er kryds-

subsidieret, samt at reeksporten af sukker, der er importeret via præferenceaftaler,

skal medregnes under WTO-loftet for EU-sukker, der må eksporteres med

restitutioner. Afgørelsen betyder, at med henblik på at respektere det

mængdemæssige WTO-loft for subsidieret eksport af sukker skal der uanset

udfaldet af forhandlingerne om reformen ske en reduktion af EU’s

sukkereksport. Af en afgørelse fra WTO’s mæglingsorgan af 28. oktober 2005

følger, at WTO’s panelafgørelse skal efterleves af EU fra den 22. maj 2006.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 22.-24. november 2005 med henblik på generel indstilling.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Reformforslaget har via en større markedsorientering til formål at gøre

sukkersektoren bæredygtig og herved at opfylde internationale forpligtelser under

samtidig hensyntagen til stabiliteten for henholdsvis forbrugere og for de berørte

landbrugere. I henhold til forslaget skal dette overordnet ske ved hjælp af følgende

elementer: En reduktion af sukkerprisen, en frivillig omstruktureringsordning med

et incitament for de mindst effektive sukkerfabrikanter til at afgive kvote, samt ved

ydelsen af kompensation til roe-dyrkerne. Mere detaljeret indeholder forslaget

følgende:

Markedsordningen for sukker

Reformen af markedsordningen skal træde i kraft den 1. juli 2006, hvor centrale

elementer som priser og kvoter i den nuværende markedsordning udløber.

Reformens bestemmelser om priser, kvote og intern markedsstyring skal gælde til

og med markedsåret 2014/2015. Der foreslås en revision af kvoterne i 2010 med

mulighed for en lineær reduktion på baggrund af en vurdering af resultaterne af

omstruktureringsordningen, mens der med henblik på at give industrien mulighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for langtidsplanlægning ikke foreslås en midtvejsrevision af de øvrige elementer af

reformen.

Den nuværende interventionspris for sukker afskaffes og erstattes af en institutionel

referencepris, der skal tjene som indikator for anvendelse af mekanismerne for

markedsstyring, navnlig støtte til privat oplagring. Referenceprisen reduceres

gennem tre trin fra 631,9 €/ton i 2006/2007 (svarende til det nuværende niveau for

interventionsprisen), til 476,5 €/t i 2007/2008, 449,9 €/t i 2008/2009 og 385,5

€/ton fra 2009/2010 og fremefter. Dette er en samlet reduktion af referenceprisen

på 39 %.

For sukker-fabrikanterne bliver den effektive referencepris for hvidt sukker reelt

reduceret med de 39 % over to år frem til 2007/2008. Det skyldes, at der i

2006/2007 indføres en afgift, som opkræves hos sukkerfabrikanterne med henblik

på finansiering af omstruktureringsordningen. Se tabellen under afsnittet om

omstruktureringsordningen.

Minimumsprisen bevares for sukkerroer, men reduceres med i alt 42,6 % over to år

fra det nuværende vejede niveau på 43,63 €/ton til 32,86 €/ton i 2006/2007 og

25,05 €/ton fra 2007/2008 og fremefter. Reglerne for brancheaftaler mellem roe-

dyrkere og sukkerfabrikanter videreføres i store træk uændret. Forskellen mellem

prisfaldet for sukker og sukkerroer skyldes, at det nuværende forhold mellem

interventionsprisen for sukker og minimumsprisen for sukkerroer udgør 58%

(omregnet i sukkerækvivalens med et sukker indhold på 13 %). Det foreslås ændret

til et forhold, hvor minimumsprisen for sukkerroer udgør 50 % af referenceprisen

på sukker.

Medlemslandenes nuværende A- og B-kvoter (der adskiller sig ved at være pålagt

produktionsafgifter af forskellig størrelse, og hvor A-kvoten historisk er fastlagt på

baggrund af det interne forbrug) slås sammen til én samlet kvote pr. land. For ikke

at gennemtvinge en reduktion af produktionen hos de mest konkurrencedygtige

fabrikanter, kan der tildeles tillægskvote inden for et samlet EU-loft på 1 mio. tons,

der er fordelt på medlemsstater. Tillægskvoterne er forbeholdt de sukkerfabrikanter,

der har produceret C-sukker i 2004/2005, og kan købes mod betaling af et engangs-

beløb på 730 €/ton. Danmark får tildelt en kvote på 420.746 tons, svarende til den

tidligere A- og B-kvote og får desuden mulighed for tillægskvoter inden for et loft

på 31.720 tons.

Sukker, der produceres uden for kvote, skal



anvendes til industriel forarbejdning fx til kemiske eller farmaceutiske

produkter,



overføres til næste års kvote, eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



anvendes til en særlig forsyningsordning for ydre regioner.

Anvendes sukkeret ikke inden for disse muligheder, skal det pålægges en

ekstraafgift, som fastsættes af Kommissionen på et niveau, der hindrer

akkumulation af sukker uden for kvote således, at dette sukker ikke skaber ubalance

på markedet eller bevirker en overskridelse af WTO-loftet for subsidieret eksport.

Den nuværende isoglukose-kvote på 507.680 tons forøges med i alt 300.000 tons

kvote fordelt over en treårig periode. Kvoten tildeles proportionelt til de fabrikker,

der i forvejen råder over kvote. Den samlede kvote for inulinsirup er uændret på

320.718 tons.

Forslaget giver mulighed for at iværksætte mekanismer med henblik på stabilisering

af markedet. Dette kan enten ske i form af støtte til privat oplagring ved

længerevarende prisfald eller ved tilbagetrækning af en vis andel sukker fra

markedet i en given periode for at hindre strukturel ubalance. Som udgangspunkt

overføres tilbagetrukket sukker således, at det bliver en del af det følgende års

kvote. Efter behov kan det markedsføres i samme år, som det tilbagetrækkes eller

anvendes til industrielle formål. Den eksisterende interventionsordning, med

løbende mulighed for at sælge sukker til Fællesskabet til interventionsprisen,

afskaffes.

Ud fra et formål om at sikre industriens sukkerforsyning fastholdes muligheden for

at yde produktionsrestitutioner, navnlig til forarbejdning af kemiske og

farmaceutiske produkter.

Med henblik på bidrag til finansiering af eventuelle udgifter ved markedsordningen

indføres faste produktionsafgifter på 12 €/ton sukker og inulinsirup. Afgiften

opkræves fra markedsåret 2007/2008. Fabrikanterne kan kræve, at roedyrkerne

bærer halvdelen. Endvidere indføres en produktionsafgift på 6 €/ton for

isoglucose. Samtidig fjernes de nuværende variable afgifter, som fastsættes med

henblik på selvfinansiering af visse dele af den nuværende ordning, hvor

roedyrkerne dækker 60 %.

Forslaget fastlægger regler omkring eksport/import. Der tages herunder højde for,

at eksport og import kan styres via udstedelse af licenser.

Forslaget fastlægger endvidere bestemmelser med hensyn til overholdelsen af de

internationale aftaler, som Fællesskabet har indgået. Der fastlægges et traditionelt

forsyningsbehov til Fællesskabets raffinaderier på 1,796 mio. tons/år. I relation

hertil fastlægges det, at de garanterede priser for AVS-sukker også skal finde

anvendelse for særligt præferencesukker, der importeres med henblik på sikring af

det traditionelle forsyningsbehov, og sukker fra de mindst udviklede lande

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

importeret under Everything but Arms-initiativet (EBA). Endelig kan der, inden for

rammerne af WTO-lofterne for eksport, og i det omfang det er nødvendigt med

henblik på at afsætte sukker eller produkter forarbejdet heraf på verdensmarkedet,

tildeles eksportrestitutioner.

Omstruktureringsordningen

Frem til 2010 gennemføres ingen tvungen kvotereduktion som følge af forslaget,

men i årene 2006/2007 til 2009/2010 etableres en midlertidig

omstruktureringsfond med henblik på frivillig opkøb af kvote. Fra denne ydes der

som incitament til omstrukturering og for at imødegå negative konsekvenser i

lokalsamfundene, støtte til sukkerfabrikanter, der afgiver kvote. Kvote, der afgives

under omstruktureringsordningen, er permanent afgivet og kan ikke tildeles en

anden virksomhed. Kvote afgivet i 2005/2006 behandles som afgivet i 2006/2007

og berettiger derfor også til omstruktureringsstøtte. Sukkerfabrikanterne skal inden

afgivelse af kvoten foretage høringer af roedyrkerne inden for rammerne af

brancheaftalen. Via de tidligere omtalte mekanismer til markedsstyring, kan der dog

i en forvaltningskomitéprocedure vedtages foranstaltninger, der reelt indebærer

midlertidige kvotereduktioner.

Omstruktureringsstøtten falder gradvist fra 730 €/ton i 2006/2007 til 420 €/ton i

2009/2010. Den tildeles på betingelse af, at den omhandlede kvote afgives,

definitivt og fuldstændig stop for produktionen i mindst 1 fabrik, nedlukning og

fjernelse af produktionsfaciliteter, genetablering af gode miljø-forhold, hvor

fabrikken ligger og gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at fremme

alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken. Tildelingen af støtte kan kun ske inden

for rammerne af midlerne i fonden.

Efterfølgende har Kommissionen fremlagt en forklarende note vedr.

omstruktureringsfonden. Det fremgår heraf bl.a., at medlemslandene skal godkende

sukkerfabrikkernes omstruktureringsplaner på baggrund af såvel nationale regler

som EU-regler og at fabrikker kan vælge at lukke helt (nedrives) med fuld støtte,

eller delvist (anvendes til alternative formål) med nedsat støtte. Der gives endvidere

mulighed for, at en del af støtten kan tilfalde roeavlere og maskinstationer. Endelig

foreslås det, at omstruktureringsprogrammer skal beskrive såvel de finansielle

aspekter som de sociale og miljømæssige tiltag i forbindelse med lukning.

Fonden finansieres direkte af den tidligere nævnte afgift, der er gradvist faldende og

opkræves fra 2006/2007 gennem tre år hos sukkerfabrikanterne. Afgiften foreslås

anvendt som en formålsbestemt indtægt i henhold til artikel 18 i rådsforordning

(EF) nr. 1605/2002. Denne afgift tilfalder dermed direkte den europæiske

garantifond for landbruget (EUGFL), hvilket kræver en tilpasning af

rådsforordning (EF) nr. 1258/1999 for finansiering af den fælles landbrugspolitik,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der fra 1. januar 2007 endvidere afløses af en ny rådsforordning for finansiering af

den fælles landbrugspolitik, som ligeledes skal tilpasses.

Omstruktureringsordningen

Omstruktureringsordning

Støttesats €/ton afgivet kvote

Afgift, €/ton kvote, der besiddes

2006/07 2007/08

2008/09

2009/10

730,0

625,0

520,0

420,0

126,4

91,0

64,5

0,0

Såfremt en fabrik afgiver sin kvote under omstruktureringsordningens første år

(2006/2007), kan de roedyrkere, der i året inden lukningen har leveret til den

pågældende fabrik, tildeles en tillægsbetaling på 4,68 €/ton sukkerroer under kvote

for den mængde roer, de har leveret i året før lukningen. Forslagets generelle

bestemmelser om kompensation til roedyrkerne omtales senere i notatet.

Kompensation via enkeltbetalingsordningen

Roedyrkerne ydes en kompensation beregnet som 60 % af den indkomstnedgang,

som de fastsatte reduktioner i minimumsprisen for sukkerroer vil medføre.

Kompensationen tildeles i form af en fuldt ud afkoblet støtte, der for den enkelte

landmand beregnes på grundlag af en historisk referenceperiode, der er valgfri for

medlemsstaterne. Støtten udbetales under enkeltbetalingsordningen i

overensstemmelse med den model, den enkelte medlemsstat har valgt, og er

underlagt de eksisterende regler herfor bl.a. krydsoverensstemmelse og modulation,

det vil sige reduktion med henblik på overførsel af midler til landdistriktspolitikken.

De nationale budgetlofter for enkeltbetalingsordningen justeres med henblik på

ydelsen af kompensationen. I denne forbindelse tildeles Danmark en national

kuvert, der i 2006/07 beløber sig til 19 mio. € og fra 2007/08 er på 34 mio. €.

Kommissionen giver endvidere i sin begrundelse for forslaget tilsagn om inden

udgangen af 2006 at ændre de relevante forordninger med henblik på, at sukkerroer

vil kunne komme i betragtning til braklægningsstøtte, hvis de dyrkes som

nonfoodafgrøder samt til energiafgrøder, hvor der kan ydes støtte på 45 €/ha.

Dette sker navnlig med henblik på at fremme udviklingen i sektoren for bio-

brændsel.

Udkast til reviderede forslag

Kommissionen har efterfølgende i et arbejdsdokument fremlagt forslag til

ændringer i forslaget om en ny markedsordning for sukker. Der er fortrinsvist tale

om tekniske ændringer, idet der ikke er ændret substantielt ved de væsentlige

elementer af forslaget.

Kommissionen har ligeledes fremlagt et arbejdsdokument med et revideret forslag

til ændringer af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (vedr. implementering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sukkerkompensationen til sukkerroeavlerne i enkeltbetalingsordningen). Med det

reviderede forslag skabes mulighed for at SAPS-landene (dvs. de nye lande, der

anvender den generelle enkeltbetalingsordning) kan udbetale et afkoblet

sukkertillæg til roeavlerne. Desuden skabes der med det reviderede forslag mulighed

for, at kompensationen til roeavlere kan baseres på enten kontrakter vedr. levering

af sukkerroer, produktion af sukkerroer eller areal med sukkerroer baseret på et

eller flere år i perioden 2001 til 2006.

Ledsageforanstaltninger for sukkerprotokollande

Kommissionen har endvidere fremlagt forslag KOM (2005) 266 om

kompenserende foranstaltninger som følge af de økonomiske konsekvenser af

reformen for AVS-landene.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Parlamentet har imidlertid

offentliggjort udkast til betænkning, hvoraf fremgår, at Parlamentet ønsker en

prisreduktion på 25 % over 2 år (i stedet for 39 %) samt en kompensation til

roeavlerne på 80 % af prisreduktionen (i stedet for 60 %). Parlamentet ønsker

endvidere en genforhandling af EBA-initiativet, således at importen kvoteres, og at

helt fri adgang udskydes fra 2009 til 2015. Endelig ønsker Parlamentet, at

omstruktureringsstøtten forhøjes, samt at 10 % af støtten forbeholdes roeavlerne

og at produktion af bioethanol fremmes.

Parlamentets endelige udtalelse er planlagt afgivet på Parlamentets plenarsamling i

januar 2006, mens afstemning i Parlamentets landbrugsudvalg er planlagt til den 29.

november 2005. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. – 25. oktober 2005

oplyste landbrugskommissæren, at Kommissionen er i kontakt med Europa-

Parlamentet, og at der forventes opnået accept af, at Rådet den 22. – 24. november

2005 kan aftale politisk enighed på trods af den manglende udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

Konsekvenser

Konsekvenser for EU-budgettet:

Kommissionen anfører, at omkostningerne ved

reformen i perioden 2007-2013 er ensbetydende med status quo.

Kommissionens skøn for udgifter og indtægter (ændring i forhold til status quo) (mio. €)

År

2007

2008

2009

2010

2011 2012

Budgetudgift

-195

Egne indtægter

-367

-375 -382

-382 -382

Omstruktureringsfonden

Omstruktureringsafgift

2013

-382

1.937

1.313

876

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgifter

1.125

1.765

571

438

217

Forslaget forventes at påvirke kapitel 1a, Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EUGLF) samt Egne Indtægter.

Garantisektionen påvirkes dels via udgifterne til markedsordningen og

kompensationen dels via omstruktureringsfonden. Den største budgetmæssige

byrde af reformforslaget er den direkte støtte, der indføres som kompensation.

Kommissionen har beregnet denne post til at udgøre ca.1,5 mia. € årligt efter fuld

implementering af reformen. Forslaget rummer endvidere potentielle udgifter til

produktionsrestitutioner, privat oplagring og sikring af forsyningsbehovet. Disse

udgifter er ikke anslået af Kommissionen, og antages at blive af beskedent omfang.

Eksportrestitutioner vil desuden fortsat eksistere som instrument, om end

Kommissionen ikke forventer, at der bliver behov herfor, hvorfor udgiften er sat til

0 fra 2009 og frem. Kommissionen anslår derfor, at udgiftsposten til kompensation

vil blive delvist opvejet af et fald i udgifterne til eksportrestitutioner på i alt ca. 1,3

mia. € som følge af reduktionen i den interne produktion, samt i et fald i udgifterne

til produktionsrestitutioner. Samlet vurderer Kommissionen, at reformens

konsekvenser for

kapitel 1a,

vil være en årlig merudgift på 22 mio. €. Dette tal er

dog behæftet med en vis usikkerhed, og bygger på en forudsætning om at der

skabes markedsligevægt.

Omstruktureringsordningen finansieres via en midlertidig fond, der er en del af

kapitel 1a, Garantisektionen. Midlerne i fonden stammer fra en afgift, som pålægges

sukkerfabrikanterne. Afgiften vil på linje med tillægsafgiften på mælk optræde som

en negativ budgetpost. Indtægterne er formålsbestemte og vil ikke påvirke

marginen for budgettet i kap. 1a bortset fra at der overføres en rest på 11 mio. €. i

2011. Kommissionen skønner, at der over tre år opkræves i alt ca. 4,2 mia. €. Der

kan kun udbetales støtte indenfor rammerne af de midler, der er til rådighed i

fonden på det pågældende tidspunkt.

For så vidt angår Egne Indtægter, har Kommissionen ændret sit budgetoverslag,

idet der i den første version ikke var taget højde for, at medlemsstaterne må

beholde 25 % af de midler, der opkræves til ”Egne Indtægter”. De korrigerede tal

fremgår af ovenstående tabel. Den nuværende variable produktionsafgift falder

bort. I 2007 forventes de Egne Indtægter ekstraordinært at være 50 mio. € højere

end status quo som følge af salg af 1 mio. tons tillægskvote. Den faste

produktionsafgift, der indføres i 2007/2008, forventes efter fuld implementering af

reformen i 2010 at medføre et årligt provenu på 116 mio. €. Samlet vurderes, at der

årligt efter fuld implementering af reformen vil være 382 mio. €. mindre i Egne

Indtægter set i forhold til niveauet i 2002/03-2003/04, idet produktionsafgifterne

reduceres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det af Kommissionen anførte uændrede omkostningsniveau i forhold til status quo

vedrører alene garantisektionen. Der er ikke taget højde for faldet i egne indtægter

som følge af ændringen i produktionsafgifterne. Hertil kommer de forventede

konsekvenser for EU-budgettet som følge af forslaget om ledsageforanstaltningerne

til AVS-landene.

Konsekvenser for det danske budget:

Der vil være statsfinansielle konksekvenser via

indvirkningerne på EU-budgettet, herunder blandt andet som følge af faldet i Egne

Indtægter. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter. Faldet i Fællesskabets Egne

Indtægter vil desuden medføre et fald i den danske stats indtægter, idet 25 procent

af de af medlemsstaterne indkrævede indtægter til Fællesskabet tilfalder

medlemsstaterne til administration. Den nye produktionsafgift, som tilfalder ”Egne

Indtægter”, afhænger af kvotens størrelse. Med en produktion svarende til kvoten

vil der være et fald i den danske stats indtægter på ca. 2,7 mio. € i forhold til

2002/03 og på ca. 4 mio. € i forhold til 2003/04. Der kan dog også blive tale om en

indtægt for den danske stat fra salg af tillægskvote i 2006/07 på ca. 5,8 mio. €.

Endelig omfattes kompensationen til roeavlerne af modulation (overførsel) til

Landdistriktsfonden.

Forslaget vurderes endvidere på visse områder at medføre en forøgelse af de

administrative udgifter. I Fødevareministeriet skønnes der at blive tale om en

administrativ udgift på ca. 13 mio. kr. i perioden 2006 til 2009. For Told- og

Skattestyrelsen forventes forslaget at medføre øgede administrative udgifter på

omkring 6 mio. kr.

Konsekvenser for den interne produktion, import og eksport:

Det vurderes af Kommissionen,

at den interne produktion af sukker som følge af prisfald og støtte til

omstrukturering vil falde fra ca. 19,7 mio. tons før reformen til ca. 12,2 mio. tons i

2012/2013. EU’s interne forbrug af sukker forventes også efter reformen at udgøre

ca. 16 mio. tons pr. år. Dermed vil der med den stigende import under EBA-

initiativet og overholdelse af WTO-loftet for den samlede eksport af sukker fortsat

være ligevægt på EU's interne marked. Fødevareøkonomisk Institut har vurderet, at

der fortsat vil være en produktion i Danmark svarende til kvoten.

Den totale import forventes at vokse fra det nuværende niveau på ca. 1,9 mio. tons

til 3,9 mio. tons i 2012/2013. Stigningen er begrundet med forventninger om en

stigning på 2 mio. tons i importen, som følge af øget import i relation til EBA-

initiativet. Importen fra AVS-landene forventes uændret, om end der kan

forekomme en vis omfordeling blandt oprindelseslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forventer, at Fællesskabets eksport via reduktionen af det interne

prisniveau og den heraf følgende reduktion i den interne produktion vil være

begrænset til 0,4 mio. tons i 2012/2013, mod ca. 5,9 mio. tons før reformen. En

eksport af dette omfang ligger inden for de nuværende WTO-forpligtelser på 1,27

mio. tons pr. år.

Konsekvenser for beskæftigelsen:

Reduktionen i sukkerproduktionen vil få konsekvenser,

dels for beskæftigelsen i primærsektoren, dels for de beskæftigede på

sukkerfabrikkerne, samt for følgesektorer. For så vidt angår de ansatte på

sukkerfabrikkerne, fastlægger forslaget foranstaltninger med henblik på alternativ

beskæftigelse, idet en del af omstruktureringsstøtten er forbeholdt omskoling. Som

ovenfor anført vurderer Fødevareøkonomisk Institut dog, at produktionen af

sukkerroer i Danmark vil opretholdes på et niveau svarende til kvoten.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet anerkender generelt behovet for, at der gennemføres en reform,

som tilpasser sukkersektoren til reformen på øvrige områder, og som også tager

højde for virkningerne på EU’s sukkermarked af bl.a. WTO og EBA-initiativet.

Landbrugsraadet finder dog, at forslaget er meget vidtgående, og at den

foreslåede kompensation til roedyrkerne for prisfaldet er utilstrækkelig.

Landbrugsraadet vurderer, at den foreslåede reduktion i roeprisen på 42,6 % er

meget tæt på den kritiske grænse for rentabiliteten i roedyrkningen i Danmark.

Det er dog Landbrugsraadets forventning, at der fortsat vil kunne dyrkes

sukkerroer i Danmark i et omfang svarende til den nuværende danske

sukkerkvote. Det forudsætter dog en accelerering af strukturudviklingen inden

for sektoren, idet et prisfald som foreslået vil få mange af de nuværende dyrkere

til at fravælge sukkerroer til fordel for andre afgrøder. Derudover lægger

Landbrugsraadet afgørende vægt på, at reformen af sukker kan indpasses i den

danske afkoblingsmodel. Det indebærer navnlig, at sukkerroedyrkerne tildeles

tillægsstøtte på grundlag af deres sukkerkontrakt i 2006, idet denne dog først

udbetales, når den såkaldte ”dobbeltstøtte” i 2005 er tilbageført til øvrige arealer.

Landbrugsraadet finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en længere

løbetid på markedsordningen, så sukkerroedyrkere og virksomheder har et

rimeligt stabilt grundlag at agere ud fra. Det er afgørende for gennemførelsen af

en nødvendig strukturudvikling indenfor sektoren. Landbrugsraadet ønsker, at en

ny sukkerordning vedtages så hurtigt som muligt og senest i november 2005. Det

er nødvendigt af hensyn til implementeringen i enkeltbetalingsordningen og for

udformningen af en ny Brancheaftale og kontraktvilkår mellem dyrkere og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomhed. Herefter skal de nye vilkår formidles til dyrkerne inden

kontraktunderskrivelse og såning af roerne i februar/ marts 2006.

Landbrugsraadet har beregnet, at et prisfald på roer på 42,6 % medfører en

reduktion i DB 2 (dækningsbidrag) på 9.787 kr. pr. ha. Herved vil det for mange

sukkerroedyrkere være en fordel at overgå til alternative afgrøder frem for at

fortsætte med sukkerroer.

Landbrugsraadet bakker op om, at muligheden for at reducere minimumsprisen

med yderligere 10 % kun må ske efter accept fra sukkerroedyrkerne. Samtidig

må det påpeges, at en sådan yderligere reduktion i givet fald må forventes at

gøre roedyrkning urentabel i forhold til alternative afgrøder.

Landbrugsraadet finder, at en kompensation på 60 % er utilstrækkelig. Med

Kommissionens forslag om yderligere prisreduktion i forhold til oplægget fra 14.

juli 2004 forstærkes behovet for yderligere kompensation. Landbrugsraadet har

beregnet, at indbefattet kompensationen på 60 % for prisfaldet vil de berørte

landmænd opnå et nettotab på lidt under 5.000 kr. pr. ha. Der er tale om en

statisk beregning for dyrkere med et gennemsnitsudbytte, og som vælger at

fortsætte produktionen af sukkerroer. For en typisk sukkerroedyrker på Lolland

med 20 ha sukkerroer vil det medføre et nettotab på ca. 100.000 kr.

Landbrugsraadet bemærker, at kompensationen alene omfatter reduktionen i

selve roeprisen. Der er ingen kompensation for en eventuel kvotereduktion.

Landbrugsraadet tager til efterretning, at der ikke er mulighed for

handel/overførsel mellem medlemslandene. Landbrugsraadets holdning ville i

givet fald være stærkt afhængig af, hvorvidt dyrkernes retsstilling ville være

sikret.

Landbrugsraadet støtter en sammenlægning af A- og B-kvoten. Landbrugsraadet

støtter endvidere, at en eventuel kvotereduktion gennemføres med samme

forholdsmæssige andel for alle lande.

Landbrugsraadet støtter, at der ikke foretages permanente kvotereduktioner på

nuværende tidspunkt under forudsætning af en effektiv ophørsordning. Herved

kan man forinden vurdere effekten af ophørsordningen. Samtidig må det

forventes, at man i 2010 har en mere sikker vurdering af den forventede import

af sukker via EBA-initiativet og dermed også en mere sikker vurdering af

behovet for yderligere kvotereduktion.

Landbrugsraadet støtter grundlæggende forslaget om en frivillig ophørsordning,

som giver mulighed for, at man på en rimelig måde kan ophøre med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sukkerproduktion. Dette må hovedsageligt forventes at ske i de regioner af EU,

hvor produktionen bliver urentabel.

Landbrugsraadet finder det dog af afgørende betydning, at landmændenes

rettighed til kvoten sikres. Brug af ophørsordningen må således alene kunne ske

under forudsætning af landmændenes accept. Dette kunne opfyldes ved, at alle

berørte landmænd sikres en begrænset andel af de førnævnte

kompensationsbeløb. Landbrugsraadet foreslår en aftale mellem regeringen,

industrien og landbruget. Den nuværende udformning giver ikke de berørte

landmænd noget incitament til at bakke op om virksomhedens brug af

ordningen. Der må således påregnes store protester i alle lande, hvor

virksomhederne ønsker at benytte ordningen. Ved at sikre landmændene en

fordel ved brug ordningen, må der forventes en langt mere positiv tilgang fra alle

parter til at benytte ophørsordningen.

Det nuværende forslag fra Kommissionen vil efterlade de landmænd, der er

leverandører til de berørte fabrikker, uden sukkerkontrakter og uden mulighed

for afsætning af roer. Kontrakter som landmændene har betalt for enten gennem

ejendomskøb eller direkte køb af sukkerkontrakter. I alle tilfælde vil det medføre

et kapitaltab, og dertil et driftstab for de landmænd, som efter reformen fortsat

vil kunne producere med et højere dækningsbidrag i sukkerroer end i alternative

afgrøder.

Landbrugsraadet er imod, at der introduceres en ekstra sukkerkvote på 1 mio.

tons, som tilbydes lande, der producerede C-sukker i 2004/05.

Landbrugsraadet opfordrer til, at Danmark fremmer mulighederne for alternative

produktioner, som kan medvirke til at afbøde sukkerreformens negative effekt

for de berørte landmænd og lokalområder, og som desuden kan gavne miljøet og

øge forsyningssikkerheden for energi. Herunder foreligger en oplagt mulighed i

form af fremstilling af bioethanol, hvortil sukkerroer er en forsyningskilde. Dele

af produktionsanlægget på de eksisterende sukkerfabrikker kan benyttes ved en

sådan fremstilling. For at bioethanol skal være et reelt alternativ, kræver det dog

en betydelig afgiftsreduktion.

Landbrugsraadet støtter forslaget om anvendelse af C-sukker i den kemiske

industri frem for kvotesukker.

Idet betalingsrettigheder vil blive tildelt arealer med sukkerroer allerede fra

2005, har Landbrugsraadet foreslået en særlig løsning for indpasning af

reformen i den danske afkoblingsmodel. Løsningen vil indebære, at den såkaldte

dobbeltstøtte til sukker i 2005 vil blive tilbageført til øvrige arealer i de følgende

år. Den bygger på følgende principper:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Sukkerpuljen finansierer basisstøtten til det areal, som i referenceperioden

blev anvendt til sukkerroer.

Den resterende del af sukkerpuljen anvendes som tillægsstøtte, idet retten

hertil tilfalder sukkerproducenterne på grundlag af deres sukkerkontrakt i

2006. I praksis skal det foregå som for mælk, dvs. at de betalingsrettigheder,

som producenterne ejer i 2006, øremærkes.

I første omgang anvendes tillægsstøtten dog til en midlertidig forhøjelse af

betalingsrettighederne for alle omdriftsarealer, og det sker indtil den i 2005

udbetalte dobbeltstøtte er tilbageført. Herefter overføres beløbet til de

øremærkede betalingsrettigheder hos sukkerproducenterne. Nettoresultatet

bliver dermed, at sukkersektoren modtager det beløb, som er afsat til denne

sektor, idet en del af beløbet blot er blevet udbetalt som ”forskud”.

Landbrugsraadet understreger, at man lægger afgørende vægt på, at det i de

kommende forhandlinger sikres, at forslaget vil kunne gennemføres i Danmark.

Landbrugsraadet har senest ved møde i § 2-udvalget den 8. november 2005

anført, at man er positiv overfor opblødningen på omstruktureringsordningen og

håbede på, at ordningen kunne finde anvendelse for den kommende sæson.

FødevareIndustrien går ind for en liberalisering af EU's landbrugspolitik og

herunder også sukkerpolitikken. En reform af sukkerpolitikken er længe ventet og

en nødvendighed for at sikre fødevareindustriens konkurrenceevne fremover. I den

forbindelse forventes, at reformen følges op i WTO-regi, således at EU arbejder

målrettet på en global liberalisering.

FødevareIndustrien finder det som en stor svaghed i reformforslaget, at

prisreduktion for sukker ikke umiddelbart får gennemslag på markedet, men i stedet

vil blive opkrævet som en afgift til finansiering af omstruktureringsordningen i år 1

og 2, som FødevareIndustrien i et vist omfang forventer vil blive væltet over på

forbrugerpriserne. FødevareIndustrien finder det derfor væsentligt, at der fokuseres

på alternativer, således at en prisnedsættelse bliver umiddelbart synlig for den

europæiske forbruger og de industrier, der bruger sukker. FødevareIndustrien

finder denne problemstilling mangelfuldt beskrevet.

Set i lyset heraf bør det i reformen klart fremgå, hvordan der sikres en balance i

relation til eksportrestitutionerne, da det ifølge FødevareIndustrien har særlig stor

betydning for Danmark, der er en stor eksportør af sukkerholdige produkter.

Derudover er reformforslaget ifølge FødevareIndustrien ikke klart med hensyn til

anvendelse af kemisukker. Som situationen er i dag, kan virksomheder, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvender sukker i den kemiske industri få eksportrestitutioner, således at de er

konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Denne mulighed finder

FødevareIndustrien fortsat bør sikres.

Danmarks Naturfredningsforening udtalte på møde i §2-udvalget den 12. oktober

2005, at forslaget ikke var vidtgående nok og fandt det decideret uklogt at

genindføre en kobling af sukkerstøtten. Danmarks Naturfredningsforening fandt

det væsentligt, at novemberfristen ikke blev overskredet, idet EU ville stå i en

ufordelagtig situation i forhold til WTO-mødet i Hong Kong til december, hvis

sukkerreformen ikke er vedtaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder overordnet for en liberalisering af EU's sukkermarked.

Under de afsluttende drøftelser om Kommissionens forslag til reform af EU's

markedsordning for sukker vil man fra dansk side lægge vægt på, at der opnås en så

markedsorienteret og vidtgående reform som muligt, som samtidig sikrer, at EU

lever op til sine internationale forpligtigelser.

På baggrund af den aktuelle forhandlingssituation vurderer regeringen, at der er

risiko for en udvanding af Kommissionens forslag. Med henblik på at fastholde så

store dele af forslaget som muligt ønsker regeringen på den baggrund at støtte

Kommissionens forslag eller et kompromisforslag, som kan opnå kvalificeret flertal,

idet man vil arbejde for:



så store prisfald som muligt såvel med henblik på en markedsorientering

som ophør af brugen af eksportrestitutioner,

en hurtig indfasning af reformen,

størst mulig grad af budgetneutralitet,

at kvotereduktioner sker på en markedsorienteret måde via en frivillig

opkøbsordning, hvor medlemsstaterne skal have indflydelse på og

godkende det tilhørende omstruktureringsprogram (idet der særligt lægges

vægt på at programmerne skal tage hensyn til de berørte medarbejdere),

at kompensationen til roedyrkerne mindskes og aftrappes over tid, eller i

hvert fald ikke øges, samt at kompensationen ydes afkoblet, idet en

eventuel mulighed for kobling af dele af støtten bør begrænses så meget

som mulig i såvel omfang som tid, samt

at der indføjes en revisionsklausul efter højst 5 år.



Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været drøftet på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005

samt den 24. – 25. oktober 2005. Drøftelserne viser, at der generelt er enighed om

behovet for en reform. I relation til det fremsatte forslag er der imidlertid en

overvejende negativ holdning. 11 medlemslande (Italien, Polen, Spanien, Finland,

Grækenland, Ungarn, Portugal, Irland, Slovenien, Letland og Litauen) har enten

store problemer med forslaget eller er direkte imod, og giver udtryk for, at de finder

forslaget for drastisk og vidtgående. Flere af disse lande argumenterer for mindre

prisfald og en mere gradvis

reform, således at der fortsat kan være sukkerproduktion i de regioner, hvor den

traditionelt har eksisteret, en større kompensation til roedyrkerne samt muligheden

for at koble denne til produktionen

i de mest udsatte regioner. Endelig er der udtrykt ønske om en begrænsning af

importen fra LDC-

lande under EBA-initiativet gennem kvotering. De 11 lande har i et brev af 25.

oktober 2005 stilet

til kommissæren gentaget ovennævnte holdninger i relation til Kommissionens

forslag. Endvidere har Østrig og Slovakiet udtalt sig imod det fremsatte forslag.

En gruppe lande, som omfatter Frankrig, Tyskland, Holland, UK, Malta, Cypern,

Tjekkiet, Estland,

Belgien, Luxembourg og Sverige er positive overfor forslaget. Estland så imidlertid

gerne en mere vidtgående reform, mens Tyskland lægger stor vægt på

budgetneutralitet. Flere lande har specifikke

ønsker, herunder at en del af omstruktureringsstøtten skal tilfalde roeavlere til

afskrivning af investeringer, men landene forventes sandsynligvis at stemme for

forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på

forhandlingsoplæg den 4. november 2005 i forbindelse med forelæggelse af

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 24. november 2005, jf. revideret

samlenotat af 2. november 2005 og samlenotat af 1. november 2005.

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 i

forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005,

jf. samlenotat af 7. juli 2005.

Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2005.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2005.

Der er oversendt samlenotat den 1. november 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske

retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programperioden

2007-2013).

KOM (2005) 304

Revideret genoptryk af samlenotat af 6. oktober 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag om fælles strategiske retningslinjer, som fastlagt i

landdistriktsforordningen 2007-2013, som blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19.-20. september 2005. De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at

landdistriktspolitikken sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om

bæredygtig vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det Europæiske

Råd i Lissabon og Göteborg.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 304 af 5. juli 2005 fremsendt forslag til Rådets

beslutning om fælles strategiske retningslinjer for landdistriktsudvikling

(programperioden 2007-2013). Forslaget er oversendt til Rådet den 6. juli 2005.

Forslaget forelå i dansk sprogversion den 27. juli 2005.

Forslaget er fremsat med hjemmel i den nye landdistriktsforordnings artikel 9, stk.

2, og i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring

af Europa-Parlamentet.

Forslaget er på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den

22.- 24. november 2005 med henblik på generel indstilling.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. september 2005 vedtog Rådet

forordningen om støt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

te til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrik-

terne (ELFUL). Det fremgår af forordningens artikel 9, at Rådet på

fællesskabsniveau skal vedtage

strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne for

programmeringsperioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013 på baggrund af

de højt prioriterede mål for politikken, der er fastsat på EU-plan. En beslutning om

fælles strategiske retningslinjer skal vedtages senest fem måneder efter vedtagelsen

af forordningen. Med de fælles strategiske retningsliner som udgangspunkt skal der

i slutningen af 2005 og i begyndelsen af 2006 udarbejdes nationale strategiplaner.

De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at landdistriktspolitikken

sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om bæredygtig

vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det

Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg. Endvidere skal strategien være med til at

sikre sammenhæng med EU-politikker vedrørende samhørighed, miljø og

strukturudvikling. Retningslinjerne skal endvidere medvirke til, at foranstaltningerne

for landdistriktsudvikling skaber mest mulig merværdi på EU-niveau, og til

gennemførelsen af landbrugsreformen.

I de strategiske retningslinjer beskrives, hvorledes den fælles landbrugspolitik i sin

helhed og landdistriktsudvikling i særdeleshed kan bidrage til målsætningerne om

konkurrenceevne og bæredygtig udvikling i EU. Landbrugsreformen fra 2003

hjælper med til at markedsorientere den europæiske landbrugssektor og skaber

større overensstemmelse mellem forbrugerønsker og landbruget. Politikken for

landdistriktsudvikling skal gå hånd i hånd hermed og fokusere på 3 områder:

Landbrugs- og fødevaresektoren, miljøet samt den bredere landdistriktsøkonomi og

befolkning.

Udgangspunktet på EU-niveau i landdistrikterne beskrives kortfattet.

Udfordringerne er blandt andet, at landdistrikterne i EU sammenlignet med

byområderne samlet set har



en lavere indkomst pr. indbygger,



færre kvinder på arbejdsmarkedet,



en mindre udviklet servicesektor,



færre højtuddannede, og



færre med adgang til bredbåndsforbindelser.

Det beskrives ligeledes, hvorledes land- og skovbrugssektoren stadig er en meget

væsentlig faktor i EU. Der er således en række udfordringer for landdistrikterne,

hvad angår vækst, job og bæredygtighed, men der er også muligheder i form af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vækst på nye områder såsom landlige herlighedsværdier, attraktive omgivelser,

turisme og deres rolle som ophav til naturressourcer. Landdistriktspolitikken for

perioden 2007-2013 skal bidrage til at nå målene gennem en strategisk tilgang til

konkurrenceevne, jobskabelse, innovation og en forbedret styring i programmerne.

Prioriteter for landdistriktsudviklingen 2007-2013

De strategiske retningslinier identificerer fællesskabets prioriteter, og præsenterer en

række aktioner for hver prioritet. Prioriteterne falder inden for de 4 akser i

landdistriktsforordningen:



Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne.



Forbedring af miljøet og landskabet.



Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af

landdistriktsøkonomien.



Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering (Leader).

Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (akse 1)

Det overordnede mål er en stærk og dynamisk sektor via fokus på overførsel af

viden, innovation og prioriterede sektorer for investeringer i fysisk og menneskelig

kapital. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:



Facilitere innovation og adgang til forskningsresultater.



Bedre integration i fødevaresektoren, bl.a. gennem kvalitetsordninger og

rådgivning.



Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.



Skabe dynamisk iværksætteri i landbrugssektoren.



Skabe nye markeder for landbrugs- og skovbrugsprodukter, herunder non-

food produkter.



Forbedre miljøindsatsen i land- og skovbrug.



Omstrukturering af landbrugssektoren særligt i de nye medlemslande.



Særlige kombinationer af foranstaltninger målrettet yngre jordbrugere bør

overvejes.

Forbedring af miljøet og landskabet (akse 2)

Det overordnede mål er at bidrage til de tre prioriterede EU-politikker:

Biodiversitet, vand og klimaforandringer. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:



Fremme miljøydelser og dyrevelfærdsmæssig landbrugspraksis.



Bevare det dyrkede landskab.



Bekæmpe klimaforandringer ved hjælp af fremskridt inden for vedvarende

energi og bioenergi.



Styrke den økologiske produktionsmetode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fremme økonomiske og miljømæssige win-win initiativer, hvor miljø og

jobskabelse går hånd i hånd.

Fremme balancen mellem by og land.

Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af landdistriktsøkonomien (akse

Det overordnede mål er at skabe beskæftigelsesmuligheder. Der skal særligt satses

på kapacitetsopbygning, tilegnelse af færdigheder og organisering af lokale

strategier. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:



Øge den økonomiske aktivitet og beskæftigelsesrater i den bredere

landdistriktsøkonomi.



Fremme kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet.

Udvikling af mikrovirksomheder.

Uddannelse af unge i traditionelle landlige færdigheder.

Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.

Udvikle forsyningen med og innovativ anvendelse af vedvarende

energikilder.

Fremme udviklingen af turisme.

Forbedre den lokale infrastruktur, særligt i de nye medlemsstater.

Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering - Leader (akse 4)

Målet er her at bidrage til målene under de tre andre akser, men også at bidrage til

forbedret styring af programmerne og mobilisering af landdistrikternes eget

udviklingspotentiale. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:



Opbygge lokal partnerskabs-kapacitet.



Fremme privat-offentligt partnerskab.



Fremme samarbejde og innovation.



Forbedre lokal styring.

De ovennævnte EU-prioriteter skal tilpasses de enkelte geografiske områder, for

hvilke der udarbejdes programmer. Når medlemsstaterne udarbejder nationale

strategier, skal de sikre synergi inden for og imellem akserne. De skal også vurdere,

hvordan der i strategien tages højde for andre strategier på EU-niveau såsom den

Økologiske Aktionsplan, Kommissionens seneste kommunikation om vedvarende

energi m.fl. Ikke mindst skal der sikres komplementaritet og sammenhæng mellem

aktioner, der finansieres af landdistriktsfonden og andre EU-fonde.

Rapporteringssystemet

Strategien forudsætter også et rapporteringssystem til at overvåge og evaluere

fremdriften af programmerne. Systemet skal bestå af en fælles ramme, der

indeholder et begrænset sæt fælles indikatorer og en fælles metodologi. Denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

suppleres med programspecifikke indikatorer for hvert enkelt programområde.

Evalueringen vil være fortløbende og indeholde bl.a. ex-ante-, midtvejs- og ex-post-

evalueringer på programniveau.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Udtalelsen forventes afgivet i

begyndelsen af 2006.

Gældende dansk ret

Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om

støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004. Landdistriktsforanstaltningerne på

skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2.

november 1996.

Konsekvenser

Forslaget har i sig selv ikke nogen konsekvenser, da der alene er tale om strategiske

retningslinjer. Der er ingen statsfinansielle konsekvenser af forslaget, ligesom der

ikke er konsekvenser for EU-budgettet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet har fremsendt foreløbige bemærkninger og forbeholder sig ret til

at komme med yderligere bemærkninger set i lyset af, at forslaget først blev

fremlagt af Kommissionen den 5. juli 2005. Landbrugsraadet henviser endvidere til

afgivne høringssvar i forbindelse med forhandlingerne om forordningsforslaget.

Landbrugsraadet finder det positivt, at der i forbindelse med det kommende

landdistriktsprogram for perioden 2007-2013 udarbejdes strategiske retningslinjer,

hvorved en overordnet linje for den fælles politik sikres.

Landbrugsraadet deler i vid udstrækning Kommissionens syn på

landdistriktspolitikkens rolle som et naturligt supplement til den netop reformerede

fælles landbrugspolitik. Med øget fokus i landbrugspolitikken på

markedsorientering og bæredygtig udvikling er det naturligt, at

landdistriktspolitikken prioriteres som katalysator for vækst og udvikling samt natur

og miljø. Forhold, der netop er de bærende elementer i de danske prioriteter.

Landbrugserhvervet og de afledte aktiviteter spiller ifølge Landbrugsraadet en stor

rolle for landdistrikternes mulighed for at bidrage til, at EU kan nå Lissabon-

målsætningerne. Dette sikres navnlig i form af fokus på innovation, vækst,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvikling og konkurrenceevne. Derfor bør netop disse områder ifølge

Landbrugsraadet være et bærende element i EU’s strategiske retningslinjer.

Kommissionen lægger vægt på, at landdistriktspolitikken skal målrettes tiltag, der

sikrer størst mulig virkningsgrad, hvilket er helt på linje med Landbrugsraadets

holdning – også for akse 3 og Leader-tilgangen. Ifølge Landbrugsraadet bør det

være kvaliteten og de forventede resultater af projekter, der skal være afgørende for,

hvor støtten tildeles.

FødevareIndustrien ønsker principielt at anføre vigtigheden af, at et nyt program

ikke tilrettelægges på måder herunder i form af støttepolitikker, som skaber nye

forvridninger mellem sektorer og regioner, også hvad angår de betydelige beløb, der

forventes at indgå i rammerne for programperioden. FødevareIndustrien anfører

endvidere, at landdistriktsprogrammet kun bør være understøttende for i øvrigt

selvbærende projekter. Kun herigennem sikres reel vækst og skabelse af

arbejdspladser i landdistrikterne.

FødevareIndustrien finder det helt centralt, at fødevaresektoren som helhed er

omfattet af programmet og adresseres under de relevante delelementer.

FødevareIndustrien henstiller derfor til, at dette rettes, så det eksplicit fremgår af

overskriften under akse 1. FødevareIndustrien finder det også helt centralt, at der i

et nyt program kan være fleksibilitet i medlemsstaternes prioritering af midler på de

4 akser, herunder at alle akser ikke nødvendigvis skal være omfattet i de enkelte

medlemsstaters programmer. Fra en dansk vinkel bør fokus være på innovation,

videnspredning og anvendelsen af ny teknologi herunder informationsteknologi

samt miljø.

Endvidere ser FødevareIndustrien meget gerne, at der gøres en aktiv indsats for, at

forskningsområdet inddrages som et prioriteret område i akse 1. Indsatsområder på

en række andre områder under akserne 3 og 4 findes kun lidt relevante i dansk

sammenhæng. FødevareIndustrien henviser til det nuværende program, hvor det

ifølge FødevareIndustrien havde været hensigtsmæssigt med langt større

fokusering.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte forslaget til strategiske retningslinjer.

Fra dansk side henholder man sig overordnet set til Folketingets vedtagelse af 5.

november 2002 (V13 under F11) vedrørende den fælles landbrugspolitik, hvor

regeringen opfordres til at arbejde for, at landdistriktspolitikken tillægges større

betydning og målrettes indsatser, der støtter forbrugerhensyn, fødevaresikkerhed,

fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side lægges der endvidere overordnet vægt på, at det fælles indre marked

og den fælles landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, opretholdes og

udvikles. Den fælles landdistriktspolitik skal omfatte en udviklingsorienteret og

fremadrettet indsats, der fremmer bæredygtige og konkurrencedygtige

landdistrikter, både inden for og uden for jordbrugssektoren.

Landdistriktspolitikken skal baseres på en klar fælles EU-ramme, på

subsidiaritetshensynet og på transparens i udmøntningen af politikken.

Fra dansk side lægges der vægt på, at landdistriktspolitikken fremmer både vækst og

udvikling samt beskyttelse og bevaring af natur og miljø, herunder at forslaget

bidrager til at nå målene i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og

Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedygtige, vidensbaserede

økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social

bæredygtighed.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel opbakning til forslaget, idet dog en række medlemslande

har ønsket yderligere indsatsområder i retningslinierne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2005 i

forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24.

oktober 2005, jf. samlenotat af 6. oktober 2005, og den 15. juli 2005 i forbindelse

med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005, jf. samlenotat

af 7. juli 2005.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om toldsatser for bananer

KOM (2005) 433

Genoptryk af samlenotat af 6. oktober 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 433 af 12. september 2005 fremsat forslag til

Rådets forordning om toldsatser for bananer. Forslaget er oversendt til Rådet den

14. september 2005. Den danske sprogversion forelå den 20. september 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. – 24.

november 2005 med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Ifølge artikel 16 i Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 om den fælles

markedsordning for bananer skal EU senest den 1. januar 2006 indføre en ren

toldordning (tariff-only) for import af bananer. Denne bestemmelse blev indsat i

forordningen ved Rådets forordning (EF) nr. 2587/2001 af 19. december 2001. EU

forpligtede sig i aftalen med Ecuador og USA fra april 2001, efter afgørelsen af

WTO-sagen om EU’s markedsordning for bananer, til senest den 1. januar 2006 at

indføre denne rene toldordning for import af bananer.

I det nuværende system betales en told på 75 EUR/tons for mængder inden for

kvoten på 2.653.000 tons og 680 EUR/tons uden for kvoten. For AVS-landene

gælder, at der er nultold for en mængde på 750.000 tons.

Det foreslåede system med en ren toldordning indebærer, at de nuværende

toldkontingenter ophæves, og at alle eksportørlande fremover skal betale den

enhedssats, som er til forhandling. AVS-landene får nultold indenfor en fastsat

kvote.

I henhold til Everything But Arms-initiativet (EBA) vil verdens 50 fattigste

udviklingslande (LDC-landene) fra 2006 have fuld toldfritagelse, for så vidt angår

bananer på EU’s marked.

I overensstemmelse med bemyndigelse fra Rådet af 12. juli 2004 meddelte EU den

15. juli 2004 WTO, at EU agtede at ændre visse indrømmelser i EF-toldliste CXL,

som er bilag til GATT 1994 i medfør af artikel 28 i GATT.

Den 31. januar 2005 meddelte EU overfor WTO, at EU fra den 1. januar 2006

agtede at erstatte sin tidligere importordning for bananer med en bunden toldsats

på 230 EUR/ton samt et årligt toldkontingent på 750.000 tons nettovægt med

nultold for import af bananer med oprindelse i AVS-landene i overensstemmelse

med EF´s forpligtelser under AVS-EF-partnerskabsaftalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har ikke været i stand til at forhandle sig frem til en acceptabel

aftale med Ecuador og Panama, der har hovedleverandørinteresse, og Colombia og

Costa Rica, der har væsentlig leverandørinteresse. Kommissionen har også haft

konsultationer med andre WTO-medlemmer i medfør af bilaget til den beslutning,

der blev truffet den 14. november 2001 af WTO-ministerkonferencen om de

Europæiske Fællesskaber-AVS/EF-partnerskabsaftalen. Disse konsultationer førte

heller ikke til en acceptabel aftale, hvorefter forslaget blev henvist til WTO-

voldgiftsprocedure.

Mæglingsproceduren, som er fastlagt i bilaget til ministerkonferencens beslutning af

14. november 2001, blev igangsat den 30. marts 2005. Mæglingssafgørelsen, som

blev offentliggjort den 1. august 2005, konkluderede, at den af EU foreslåede

enhedstoldsats på 230 EUR/tons ikke var i overensstemmelse med forpligtelsen til

at sikre MFN-leverandørlandene mindst en opretholdelse af deres markedsadgang.

Mægleren fandt, at den af Kommissionen anvendte beregningsmetode var

acceptabel, men de priser, som var blevet anvendt i beregningerne, blev anfægtet

som værende for høje.

Kommissionen har efterfølgende revideret sit forslag på baggrund af

mæglingssafgørelsen og anmoder nu Rådet om at fastsætte en enhedstoldsats på

187 EUR/ton gældende fra 1. januar 2006 for bananer fra tredjelande samt et årligt

toldkontingent på 775.000 tons nettovægt med nultold fra og med den 1. januar

2006 for import af bananer med oprindelse i AVS-landene i overensstemmelse med

EF´s forpligtelser under AVS-EF-partnerskabsaftalen.

Efter fremsættelsen af forslaget til Rådet om fastsættelse af en enhedstoldsats på

187 EUR/tons den 14. september 2005, anmodede Kommissionen den 26.

september 2005 WTO om en anden mæglingssrunde, hvilken der ifølge

Kommissionen er grundlag for i WTO regelsættet. Anden mæg-

lingsafgørelse forelå den 27. oktober 2005. Det vurderes i afgørelsen, at EU´s

beregningsgrundlag for forskellen mellem interne og eksterne priser ikke er

tilstrækkelig præcis, idet EU´s beregning af prisforskellen overvurderer den

egentlige prisforskel, og at det foreslåede toldniveau ikke som minimum vil sikre

MFN-leverandørlandene en opretholdelse af deres markedsadgang.

Kommissionen har tidligere understreget, at man under forhandlingerne med de

berørte tredjelande har været særligt opmærksom på de mulige implikationer,

indførelsen af et enhedstoldsystem for bananproducenterne i EU og AVS-landene

vil have, og at Kommissionen i denne forbindelse har søgt at bevare et

beskyttelsesniveau for disse producenter svarende til det nuværende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 7. oktober 2005 anmodet WTO om en art. XIII undtagelse

(waiver) vedrørende den toldfri importkvote fra AVS-landene, således at en

importkvoteordning kan videreføres.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Statsfinansielt kan der blive

tale om en mindre indtægt til Danmark, idet 25 % af de opkrævede toldbeløb tilgår

statskassen. Der er tale om et begrænset beløb, idet hovedparten af de bananer som

sælges i Danmark fortoldes i andre EU-lande. For EU medfører forslaget en øget

indtægt på 277,2 mio. EUR årligt.

Ophævelsen af kvotesystemet og den deraf følgende ændrede toldtarif for bananer

kan få konsekvenser for banan-eksporterende lande. Virkningen afhænger af den

forhandlede enhedssats.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om forslaget den 12. oktober 2005, og havde

ingen bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder det væsentligt, at der findes en forhandlingsløsning med de berørte

parter. Kommissionens forslag om en toldsats på 187 EUR/tons opfylder ifølge

mæglerens udmelding ikke EU´s internationale forpligtelser. Danmark kan

acceptere et forslag med lavere toldsats end 187 EUR/tons på grundlag af en

revideret beregning, der kan opnå tilslutning med kvalificeret flertal, og som

opfylder EU’s internationale forpligtelser. Afskaffelsen af det hidtidige kvotesystem

forventes at føre til en øget markedsorientering af sektoren, hvilket er i

overensstemmelse med dansk holdning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag eller et lignende forslag forventes vedtaget med kvalificeret

flertal, hvori Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på

forhandlingsoplæg den 14. oktober 2005 i forbindelse med forelæggelse af

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.- 25. oktober 2005, jf. samlenotat af 6.

oktober 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse om ændring af Fællesskabets importregime for bananer

og Kommissionens anbefaling til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at

indlede forhandlinger om ændring af bundne toldsatser for bananer har været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. juni 2004 i forbindelse

med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. juni 2004, jf.

aktuelt notat af 10. juni 2004.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

10. Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for

frø

KOM (2005) 384

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til en ny forordning om den fælles markedsordning for frø.

Dermed ophæves den eksisterende forordning (EØF) nr. 2358/71. Samtidig ophæves Rådets

forordning (EØF) nr. 1674/72 om fastsættelse af almindelige regler om ydelse og finansiering af

støtte inden for frøsektoren. Der er primært tale om kodifikation og tekniske tilpasninger som følge

af vedtagelsen af reformen 2003.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 384 fremlagt forslag til Rådets forordning om

den fælles markedsordning for frø. Forslaget er oversendt til Rådet den 1.

september 2005. Dansk sprogversion forelå den 2. september 2005. Forordningen

skal træde i kraft den 1. juli 2006.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 22.-24. november 2005 med henblik på vedtagelse som a-punkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremlagt for at skabe klarhed på området, efter at den gældende

Rådsforordning (EØF) nr. 2358/71 om den fælles markedsforordning for frø er

blevet ændret væsentligt flere gange, senest i forbindelse med reformen i 2003.

Herved blev støtteordningen for frø i Rådets forordning (EØF) nr. 2358/71

medtaget i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler

for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af

visse støtteordninger for landbrugere i forbindelse med midtvejsreformen i 2003.

Samtidig foreslås det at ophæve Rådets forordning (EØF) nr. 1674/72 om

fastsættelse af almindelige regler om ydelse og finansiering af støtte indenfor

frøsektoren, idet disse regler er indarbejdet i Kommissionens forordning (EF) nr.

1973/2004, som er gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

1782/2003.

Herudover er ordningen for importlicenser gjort ens for al import af frø og således

forenklet.

De gældende bestemmelser for ydelse af statsstøtte for frø produceret i Finland på

grund af de særlige klimaforhold opretholdes, og Kommissionen fremlægger inden

1. januar 2006 en rapport om resultaterne af denne statsstøtte.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet bemærker, at ændringerne hovedsageligt er begrundet i den

gennemførte afkobling, som har medført, at støtteordningerne nu er medtaget i

Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003. Landbrugsraadet har ikke i øvrigt

bemærkninger til forslaget, men anfører dog, at rådet vil vende tilbage til

spørgsmålet om den i artikel 8 omhandlede nationale støtte til frø i Finland, når der

foreligger en rapport om resultaterne af den tilladte støtte. Kommissionen er

forpligtet til at fremlægge rapporten for Rådet inden den 1. januar 2006.

Brancheudvalget for frø finder, at statsstøtten er konkurrenceforvridende. Sorterne

kunne sagtens dyrkes i andre lande, men den ekstra støtte har betydet, at Finland

har opnået monopol på dyrkning af de sorter, hvortil der i Finland gives tilskud.

Halvdelen af sorterne stammer endda fra andre lande end Finland. De ønsker på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne baggrund ikke en forlængelse af muligheden for, at yde statsstøtte til

frøproduktion i Finland, med særlige klimatiske betingelser som begrundelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet overfor det fremlagte forslag.

Der er, udover simplificeringen af systemet for importlicenser, udelukkende tale om

konsekvensrettelser efter at støtteordningen for frø er overført til Rådets

forordning (EF) nr. 1782/2003.

Regeringen finder dog, at forslaget med fordel kunne være fremlagt og drøftet i

forbindelse med en senere drøftelse af Kommissionens rapport, som skal foreligge

inden den 1. januar 2006, om den finske nationale støtte til markfrø.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal, hvori Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

11. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1493/1999 om den fælles markedsordning for vin

KOM (2005) 395

Revideret genoptryk af grundnotat af 7. oktober 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har med KOM (2005)395 fremsat forslag om ændring af markedsordningen for

vin. Formålet med forslaget er at foretage en række tekniske ændringer af markedsordningen i

afventen af den mere gennemgribende reform af markedsordningen som forventes fremsat i løbet af

2006.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2005)395 af 26. august 2005 fremsat forslag om

ændringer i forordning (EØF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for

vin. Forslaget er oversendt til Rådet den 1. september 2005. Den danske

sprogversion forelå den 14. september 2005.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005 med henblik på vedtagelse

som a-punkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor

nærhedsprincippet anses for opfyldt.

Formål og indhold

Kommissionens forslag har til formål at rette op på en række mangler som har vist

sig i løbet af anvendelsesperioden, herunder tilpasninger, som ikke blev gennemført

i tiltrædelsesakten, for de nye lande.

Disse forhold vedrører følgende ændringer:



Slovenien og Slovakiet fritages for forpligtelsen til at destillere biprodukter

fra vinproduktionen, mod at de til gengæld forpligtes til at trække disse

biprodukter tilbage.



Ændring af Bilag III til forordningen, således at vindyrkningsarealerne i

Polen indplaceres i vindyrkningszone A. Denne indplacering i zone A skulle

have været foretaget i forbindelse med tiltrædelsen, men de polske

myndigheder har først senere meddelt Kommissionen oplysninger om de

polske vindyrkningsarealer og deres geografiske beliggenhed.

Optagelse på listen over generelt tilladte metoder, af visse ønologiske

metoder, som har været tilladt på forsøgsbasis i visse af medlemslandene,

da det har vist sig, at disse kan forbedre vinproduktionen, og det samtidig

er metoder, som er anerkendt af den eneste internationale vinorganisation

OIV.

Forlængelse af undtagelsen for visse mousserende vine produceret i

bestemte regioner fra 31. august 2005 til 31. december 2007 i afventen af

den kommende reform af markedsordningen. Denne undtagelse vedrører

visse vine fremstillet i Italien, der er undtaget fra de generelle regler om,

at der ikke må anvendes vinavlsprodukter, som ikke stammer fra det

dyrkningsområde, hvis navn vinen bærer. Denne praksis er underlagt

nationale regler for fremstillingen.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



De undtagelser i bilag VII vedrørende etikettering af vin, som gør det

muligt at anvende et eller flere af fællesskabets sprog i angivelserne på

etiketterne, skal også finde anvendelse på Cypern.

Danske vinproducenter får med forslaget ret til at anvende betegnelsen

”Regional vin”, idet der i bilag VII til forordningen indføjes ”Regional

vin”, som er den danske betegnelse for ”bordvin med geografisk

betegnelse”. Den tilsvarende ændring foretages i forhold til Sverige.



Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget får som konsekvens for dansk vinproduktion, at de danske

vinproducenter kan anføre ”Regional vin”, årstallet for høståret og druesorter på

etiketterne, når der er foretaget de nødvendige ændringer af Kommissionens

gennemførelsesbestemmelser (her artikel 28 i Kommissionens forordning (EF) nr.

753/2002).

Der skal i en bekendtgørelse fastsættes danske regler for gennemførelse af

bestemmelserne i nævnte artikel 28 om anvendelse af geografisk betegnelse for

dansk vin. Eventuelt kan der blive tale om en mindre ændring af bekendtgørelse nr.

708 af 18. juli 2000 om dansk vinproduktion.

Der vil på EU-budgettet være en mindre besparelse på 0,68 mio. EUR, som skyldes

fritagelsen i Slovenien og Slovakiet fra kravet om obligatorisk destillation.

Der er herudover ingen statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget, og

det medfører ikke ændring af beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen er sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet konstaterer, at formålet med forslaget er at rette op på en række

mangler, som har vist sig i løbet af anvendelsesperioden, herunder tilpasninger, som

ikke blev gennemført i tiltrædelsesakten, for de nye lande. Landbrugsraadet har i

øvrigt ikke bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side stiller man sig positiv over for forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark blev i 2000 anerkendt af EU som et vinproducerende land, og fik

tilladelse til at producere bordvin uden geografisk betegnelse.

Vinproduktionsmetoderne, der anvendes i Danmark i dag, er imidlertid fuldt på

højde med de krav, der stilles til produktion af bordvin med geografisk betegnelse.

Forslaget om at kunne anvende betegnelsen ”Regional vin” i Danmark er en

imødekommelse af en dansk anmodning herom.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal, hvori Danmark

indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 22.

september 2005.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 7. oktober

2005.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.