PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2695 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

16. november 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 25. november 2005

– dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den

1. december 2005 – vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udviklings notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for så

vidt angår tele-delen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende rådsmøde

(transport, telekommunikation og energi) den 1. december 2005

Tele-delen

Dagsordenen for rådsmødet forventes at omfatte:

4. Bedre regulering på telekommunikationsområdet

- orientering fra formandskabet og politisk drøftelse

- der foreligger ikke dokumenter til dette punkt

5. i2010 – Et europæisk informationssamfund for vækst og

beskæftigelse

KOM(2005) 229

KOM(2005) 425

- politisk drøftelse

og vedtagelse af rådskonklusioner om i2010 strategi

- vedtagelse af rådskonklusioner om eTilgængelighed

s. 22

6. Fremskyndelsen af overgangen fra analog til digital tv

KOM(2005) 204

KOM(2005) 461

- udveksling af synspunkter

- vedtagelse af rådskonklusioner

7. Verdenstopmødet om informationssamfundet,

16.-18. november 2005

- orientering fra formandskabet og Kommissionen

- der foreligger ikke dokumenter til dette punkt

s. 2

s. 5

s. 27

s. 34

s. 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 4

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering på telekommunikationsmarkedet

- Orientering fra formandskabet og politisk drøftelse

- Der foreligger ikke dokumenter til dette punkt.

Resumé: Formandskabet lægger op til en politisk drøftelse af, hvorvidt der er behov

for bedre regulering på området for elektronisk kommunikation.

Baggrund

Det britiske EU-formandskab har som et af sine tværgående fokusområder i forhold til

Lissabon-strategien peget på, at den europæiske lovgivning skal forbedres

kvalitetsmæssigt.

Da EU’s direktiver om elektronisk kommunikation (”teledirektivpakken”)

skal revideres i 2006 har formandskabet lagt op til en politisk drøftelse på

rådsmødet om, hvorvidt der er behov for bedre regulering på området for

elektronisk kommunikation.

Indhold

I det foreløbige udkast til retningslinier for denne drøftelse stiller formandskabet to

spørgsmål.

For det første spørges der om, hvilke nøgleområder Kommissionen bør sætte fokus på

i den kommende revision af direktiverne om elektronisk kommunikation i betragtning

af behovet for en konsekvent, grundig og forbedret implementering sammenholdt med

behovet for et konkurrencedygtigt udvalg af tjenester til brugerne og behovet for

investeringer i kommende elektroniske netværk.

For det andet spørges der om, hvad de respektive roller for Kommissionen

og medlemsstaterne skal være i forhold til fastsættelsen af den fremtidige

frekvenspolitik for fremtidens ”sammensmeltede” trådløse netværk.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Da den politiske drøftelse blandt andet vil tage udgangspunkt i EU’s

direktiver om elektronisk kommunikation, vurderes sagen at være i fuld

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Drøftelsen i sig selv har ingen implikationer til gældende dansk ret.

Dansk høring

Sagen vil blive forelagt EU-specialudvalget for it- og telekommunikation på

udvalgets møde den 9. november 2005.

Dansk holdning

Det er tale om en både relevant og nødvendig drøftelse forud for revisionen

af EU’s direktiver om elektronisk kommunikation. Det er begyndelsen på en

væsentlig debat om fremtidens regulatoriske rammer på IKT- og

medieområdet.

Fra dansk side er det væsentligt, at debatten bliver fremadskuende, og at den

adresserer hele spektret af IKT- og medieområdet, herunder sammenhængen

til mediereguleringen, jf. multiplatformstilgangen i Kommissionens i2010-

initiativ, og mulighederne for effektive elektroniske betalingssystemer.

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og

Kommissionens seneste meddelelse om bedre regulering

. Arbejdet i EU

ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative

lettelser i Danmark.

Danmark lægger vægt på, at regelforenklingsarbejdet og

konsekvensvurderingerne styrkes, samt at der fastholdes en central

koordinering i tråd med det hidtidige arbejde. Danmark støtter, at

regelforenkling sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke bør

sænke miljøbeskyttelsen, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder.

Andre landes holdninger

I forhold til formandskabets retningslinier for drøftelsen på rådsmødet

(transport, telekommunikation og energi) den 1. december 2005 har en enkelt

medlemsstat udtrykt ønske om, at drøftelsen fokuserer på at få

afdækket

Strategi for forenkling af EU-lovgivningen

Communication of the Commission on a strategy for simplification of the

regulatory environment KOM (2005) 535 af 25/10 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

evt. problemer med de eksisterende systemer på spektrumområdet, og et par

andre medlemsstater, har udtrykt bekymring over, at drøftelsen er planlagt til

at skulle deles mellem ministrenes frokostdrøftelse og selve rådsmødet.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at sagen ikke i sig selv vil have statsfinansielle og/eller

lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark eller for Fællesskabet.

Samfundsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at sagen ikke i sig selv vil have samfundsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 5-1

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse i2010 – Et europæisk informationssamfund for vækst

og beskæftigelse - KOM(2005) 229

- politisk drøftelse

- vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé: Kommissionen foreslår i meddelelsen en strategisk ramme - i2010, som et

væsentligt element i Lissabon-strategien, der sigter på at forbedre rammerne for vækst og

beskæftigelse i EU. i2010 skal bidrage til at gøre Europa mere attraktiv for investeringer

og innovation i videnbaserede processer, varer og tjenester. Kommissionen opstiller i i2010

tre prioriterede politikker:

etableringen af et europæisk informationsrum, som fremmer et åbent,

konkurrerende indre marked for informationssamfundet og medierne,

styrkelse af innovation og investering i IKT

med henblik på at fremme vækst og

skabe flere og bedre job,

opnåelse af et informationssamfund, der rummer alle, der fremmer vækst og job på

en måde, der er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og som prioriterer

bedre offentlige tjenester og forbedring af livskvalitet.

For at kunne udmønte de nævnte politikker opstiller Kommissionen tre mål:

etableringen af et europæisk informationsrum, som tilbyder sikker

højhastighedskommunikation til overkommelige priser, værdifuldt og varieret

indhold samt digitale tjenester,

EU skal være i verdensklasse inden for IKT-forskning og innovation og yde

præstationer på højde med Europas førende konkurrenters resultater,

et informationssamfund med plads til alle, og som stiller offentlige tjenester af høj

kvalitet til rådighed og fremmer livskvalitet.

Formandskabets udkast til konklusioner støtter op om intentionerne i meddelelsen om

i2010, og det understreges, at effektive og integrerede IKT politikker på såvel europæisk

som nationalt niveau er væsentlige for at nå de revitaliserede Lissabon-målsætninger for

vækst og beskæftigelse. Ligesom et åbent, konkurrerende og innovativt marked for

elektroniske kommunikationstjenester og en stærk og konkurrencedygtig europæisk IKT-

Informations- og kommunikationsteknologi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sektor er nøgleelementer i øget udnyttelse af IKT samt, hvor det er relevant og i

overensstemmelse med fællesskabskompetencen - en koordination af nationale politikker for

at opnå effektiv og fleksibel anvendelse af radiospektrum i EU.

I udkastet til rådskonklusioner omtales også Kommissionens intentioner om revision af den

regulatoriske ramme for elektronisk kommunikation (telepakken) samt retningslinier for

den administrative styringsmodel, der skal gælde for i2010.

Baggrund

På Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005 i Bruxelles vedtog

stats- og regeringscheferne at revitalisere Lissabon-processen og prioritere

vækst og beskæftigelse. Dette afspejledes bl.a. i formandskabets konklusioner

fra mødet.

Rådet konkluderer, at det er bydende nødvendigt at udvikle et helt igennem

rummeligt informationssamfund baseret på en generel brug af informations-

og kommunikationsteknologier (IKT) i den offentlige sektor, i erhvervslivet

og i hjemmene.

For at nå dette mål offentliggjorde Kommissionen 1. juni 2005 meddelelsen

i2010 – Et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse, som

skal afløse de hidtidige eEurope handlingsplaner

Indhold

Meddelelsen

i2010 er en strategisk ramme, der fokuserer på konvergens og

interoperabilitet med henblik på at skabe et informationsrum uden grænser

på udviklingen af indholdsindustrierne, på netværks- og

informationssikkerheden samt på forskning og innovation inden for IKT.

i2010-meddelelsen indeholder en passus om, at de nationale Lissabon-

handlingsplaner skal indeholde et punkt om IKT. Dette krav er opfyldt i den

danske nationale handlingsplan.

Kommissionens meddelelse i2010 - Et europæisk informationssamfund for

vækst og beskæftigelse er inddelt i 5 afsnit:

Introduktion

Et europæisk informationsrum

Innovation og investering i forskning

IKT for alle (inclusion), bedre offentlige tjenester og livskvalitet

Kommissionens meddelelse om eEurope: Et informationssamfund for alle – En handlingsplan som oplæg til Det

Europæiske Råds møde i Sevilla 21.-22. juni 2002 KOM(2002) 263

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Konklusion

Ad 1 Introduktion

På baggrund af omfattende udfordringer for informationssamfundet foreslår

Kommissionen i i2010 tre prioriterede politikker:

etableringen af et europæisk informationsrum, som fremmer et åbent,

konkurrerende indre marked for informationssamfundet og medierne,

styrkelse af innovation og investering i IKT med henblik på at

fremme vækst og beskæftigelse,

opnåelse af et informationssamfund, der rummer alle, der fremmer vækst og

job på en måde, der er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling, og som

prioriterer bedre offentlige tjenester og livskvalitet.

En fjerdedel af EU’s vækst i BNP skyldes IKT. IKT-tjenester og -

kompetencer, medier og indhold udgør en voksende andel af økonomien.

Traditionelt indhold såsom film, video og musik er nu tilgængeligt i digitale

formater, og nye tjenester, som er ”født digitale” som f.eks. interaktivt

software, spirer frem. Den digitale konvergens i informationssamfundet

mellem medietjenester, netværk og udstyr er en realitet, og IKT bliver

smartere, mindre, sikrere, hurtigere, opkoblet 24 timer i døgnet og let

anvendeligt med indhold i tredimensionelt multimedieformat. Der er derfor

behov for proaktive politikker, som kan håndtere de fundamentale

teknologiske ændringer, som den digitale konvergens afstedkommer.

Ad 2 Et europæisk informationsrum

Kommissionen foreslår følgende mål for et Europæisk Informationsrum:

Mål 1: Et Europæisk Informationsrum som tilbyder sikker

højhastighedskommunikation til overkommelige priser, værdifuldt og varieret

indhold og digitale tjenester.

Etableringen af et europæisk informationsrum gør det nødvendigt fra

begyndelsen at tage fire store udfordringer op, som er en konsekvens af

digital konvergens:

hastighed: hurtigere bredbåndsforbindelser i Europa, der er i stand til

at levere avancerede tjenester som f.eks. højopløsningsvideo og –tv,

værdifuldt indhold: øget retlig og økonomisk sikkerhed for at

stimulere udviklingen af nye tjenester og nyt indhold,

interoperabilitet: det er nødvendigt at fremme udstyr og platforme,

der kan kommunikere med hinanden, og ”flytbare” tjenester, der

fungerer på forskellige platforme,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikkerhed: internettet skal sikres mod svindlere, skadeligt indhold og

teknologisvigt så tilliden til internettet hos investorer og forbrugere

øges.

Digital konvergens nødvendiggør et konsistent sæt af regler for

informationssamfundet og medierne. Det indre marked for medieindhold og

-tjenester er reguleret af et bredt sæt af regler, som dækker de audiovisuelle

tjenester, digital tv, eHandel, ophavsret og hjælpeforanstaltninger for

udvikling og udbredelse af europæisk indhold.

Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse af regelgrundlaget, der har

indflydelse på den digitale økonomi, og sikre større indbyrdes sammenhæng

og orientering mod den økonomiske og teknologiske virkelighed.

Konkret vil Kommissionen i i2010 dagsordenen for ”Et europæisk

informationsrum” sætte skub i den økonomiske gevinst ved digital

konvergens,

ved:

inden udgangen af 2005

at komme med forslag til revision af

direktivet om ”TV uden grænser” med henblik på en modernisering

af reglerne for audiovisuelle medietjenester,

at komme med forslag til gennemførelse af den foreskrevne revision

af tele-pakken (2006),

i samarbejde med medlemsstaterne at definere en effektiv

frekvensforvaltningsstrategi (2005),

fortsat at yde støtte til udviklingen og udbredelsen af europæisk

indhold og viden,

inden udgangen af 2007 at have analyseret de dele af ”the community

acquis”

, som har indflydelse på informationssamfundet og medierne

og i lyset heraf fremsætte forslag til ændringer, hvor det er

nødvendigt,

at etablere komplementære politikker, som vil fremme hurtig og

effektiv implementering af nye regler,

at udstikke rammerne for og implementere en strategi for et sikkert

europæisk informationssamfund (2006),

at identificere og fremme målsætninger for interoperabilitet, særligt i

relation til administrationen af digitale rettigheder (digital rights

management) (2006/2007).

Kommissionen vil anvende de instrumenter, der er nødvendige for at sikre

digital konvergens gennem forskning, fremme af åbne standarder, støtte til

interessenternes dialog, og - hvor det er nødvendigt - vedtagelse af regulering.

Kommissionen har efterfølgende oplyst, at revisionen ikke forventes påbegyndt før primo 2006

EU’s juridiske grundlag, den såkaldte

acquis communautaire.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 3 Innovation og investering i forskning

IKT bidrager afgørende til vækst og beskæftigelse i Europa. IKT-sektoren i

sig selv er en væsentlig bidragyder til økonomien, mens indførelsen og en

talentfuld udnyttelse af IKT er en af de største bidragydere til produktivitet

og vækst i alle dele af den europæiske økonomi. IKT fører til fornyelse og

udvikling i alle sektorer.

Kommissionen foreslår følgende mål for Innovation og investering i

forskning:

Mål 2: EU skal være i verdensklasse inden for IKT-forskning og innovation

og yde præstationer på højde med Europas førende konkurrenters resultater.

Kommissionen har den 6. april 2005 offentliggjort to omfattende forslag, som

bl.a. har til formål at styrke IKT i Europa. Der er dels tale om et forslag til

rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP), der samler en række

eksisterende programmer, der er af betydning for fremme af produktivitet,

innovationskapacitet og bæredygtig vækst i EU inden for en fælles ramme,

dels forslaget til det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk

udvikling og demonstration (FP7-RTD). CIP fokuserer på ikke-teknologiske

områder af innovation og på indsatsen efter selve forsknings og

udviklingsfasen, mens det syvende rammeprogram vil fokusere på forsknings-

og udviklingsdelen.

For at skabe innovation og investering i forskning vil Kommissionen i i2010-

dagsordenen prioritere en forskningsstrategi inden for områder, hvor den

europæiske merværdi er højest og indvirkningerne på vækst og beskæftigelse

størst, ved at:

foreslå en stigning på 80% i støtten til forskning i IKT på

fællesskabsplan frem til 2010 og invitere medlemsstaterne til at gøre

tilsvarende,

prioritere strategisk IKT-forskning inden for syvende

rammeprograms nøgleområder (2007):

Teknologier for viden, indhold og udvikling

Avancerede og åbne kommunikationsnetværk

Sikker og pålidelig software

Indlejrede systemer

Nanoelektronik,

igangsætte forskning og udvikling af initiativer til at overvinde centrale

flaskehalse, som kræver både teknologiske og organisatoriske

løsninger (2006),

angive komplementære mål, som kan anspore til private investeringer

i IKT forskning og innovation (2006),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremsætte specifikke forslag om et informationssamfund for alle i

Kommissionens Strategiske Retningslinier om Samhørighed 2007-

2013

angive eBusiness-politikker, som skal hjælpe med at fjerne

teknologiske, organisatoriske og retlige barrierer for IKT-anvendelsen

med fokus på små og mellemstore virksomheder,

udvikle redskaber til støtte for nye arbejdsmetoder, som forstærker

fornyelsen i virksomhederne og understøtter tilpasningen foranlediget

af behovet for nye færdigheder.

Ad 4 IKT for alle (inclusion), bedre offentlige tjenester og livskvalitet

Når anvendelsen af IKT øges, påvirkes samfundet tilsvarende. i2010

anerkender dette på tre måder, nemlig ved at:

søge at sikre, at alle borgere har fordel af IKT,

gøre offentlige tjenester bedre, mere omkostningseffektive og mere

tilgængelige,

tilstræbe en forbedring af livskvalitet.

Kommissionen foreslår følgende mål for IKT for alle (inclusion):

Mål 3: Et informationssamfund, der omfatter alle (inclusion), stiller offentlige

tjenester af høj kvalitet til rådighed og fremmer livskvalitet.

For at igangsætte i2010´s samfundsdagsorden vil Kommissionen:

udstede en vejledning for e-tilgængelighed, herunder bredbånd (2005).

foreslå et europæisk initiativ for IKT for alle (eInclusion) (2008),

vedtage en handlingsplan for digital forvaltning og en strategisk plan

for offentlige tjenester, som benytter IKT (2006),

igangsætte test-demonstrationsprojekter i en operationel skala -

teknologiske, retlige og organisatoriske løsninger for at bringe

offentlige tjenester on-line (2007),

iværksætte tre ”livskvalitets” IKT flagskibs – initiativer:

Nødvendige foranstaltninger i et ”aldrende samfund”: Omsorg

for folk i et samfund, hvor der bliver flere ældre

Sikker og ren transport: Intelligente biler

Kulturel forskellighed: Digitale biblioteker.

Ad 5 Konklusion

Retningslinierne som vedrører strukturfonde har været i høring over sommeren 2005 og forventes vedtaget hurtigst

muligt, da en vedtagelse af EU’s budget for 2007-13 først skal vedtages.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremhæver i konklusionen, at medlemsstaterne via nationale

Lissabon-handlingsplaner, som vil blive vedtaget inden midten af oktober

2005 bør definere informationssamfundets prioriteringer på linie med de

Integrerede Retningslinier for vækst og beskæftigelse

, som understreger

vigtigheden af anvendelsen af IKT, IKT infrastruktur og IKT som middel til

jobskabelse og uddannelse.

Desuden fremhæves det, at øvrige interessenter bør engagere sig i en åben og

konstruktiv dialog til støtte for et innovativt vidensamfund. Navnlig bør

erhvervslivet sigte mod at øge investeringerne i IKT-forskning og teknologi,

og der bør gøres en konstruktiv indsats på områder, hvor der er kritiske

flaskehalse, der bremser udviklingen i den digitale økonomi.

Udkast til rådskonklusioner

Konklusionerne støtter op om intentionerne i meddelelsen om i2010, og det

understreges at effektive og integrerede IKT politikker på såvel europæisk

som nationalt niveau er væsentlige for at nå de revitaliserede Lissabon-

målsætninger for vækst og beskæftigelse. Ligeledes er et åbent,

konkurrerende og innovativt marked for elektroniske

kommunikationstjenester og en stærk og konkurrencedygtig europæisk IKT

sektor nøgleelementer i øget udnyttelse af IKT. Hvor det er relevant i

henhold til fællesskabskompetencen – bør en koordination af nationale

politikker overvejes med henblik på at opnå effektiv og fleksibel anvendelse

af radiospektrum i EU.

Kommissionens intentioner hilses velkommen, og der opfordres til at

undersøge , hvorvidt revurdering af fællesskabets kompetencer på områder

inden for den regulatoriske ramme for elektronisk kommunikation

(telepakken) inklusive forvaltningen af radiospektrum, er nødvendig, og til at

undersøge den audiovisuelle lovgivning og relaterede politikkers virkninger

på konvergensen i lyset af markedets og den teknologiske udvikling.

Også Kommissionens initiativ til en styringsmodel for i2010 strategiske

ramme angives. I udkastet til konklusionerne foreslås en styringsmodel, hvor

der etableres et embedsmandsudvalg på højt niveau med repræsentanter fra

medlemsstaterne og en forberedende stedfortræder-gruppe, som skal bistå

højniveaugruppen.

Årlig afrapportering af i2010-prioriteternes status og anbefaling af eventuelt

nødvendige politiske ændringer for sikring af en fortsat relevant og

fremadskuende IKT strategi.

Kommissionen skal om nødvendigt udarbejde forslag, der kan fremme

digitalt indhold, samt sikre øget anvendelse af bredbånd og udvikling af nye

Retningslinierne for vækst og beskæftigelse blev vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

generationer af netværk (Next Generation Networks - NGNs). Endvidere

skal Kommissionen sikre, at en europæisk standardiseringspolitik adresserer

behovene i IKT-sektoren. Kommissionen skal desuden forberede det

europæiske eInclusion-initiativ 2008 om eTilgængelighed samt fremme

politikker for uddannelse og træning, så det sikres, at den europæiske

befolkning har de nødvendige kvalifikationer til at kunne anvende IKT.

Endelig hilses Kommissionens intention om i 2006 at udarbejde en strategi

for udvikling af et sikkert og trygt europæisk informationsrum velkommen.

Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre fuld implementering af

telepakken og at markedsanalyserne færdiggøres. De skal opmuntre til

investering i IKT forskning og udvikling både i den offentlige og i den

private sektor samt fremme effektiv anvendelse af IKT i den offentlige

forvaltning gennem udveksling af erfaringer, udvikling af interoperabilitet og

effektiv anvendelse af åbne standarder.

Medlemsstaterne skal identificere prioriterede IKT politikker i det nationale

Lissabon-reformprogram, så målsætningerne i Lissabon-strategien nås.

Medlemsstaterne skal desuden sikre en mere effektiv og fleksibel anvendelse af

spektrum gennem udveksling af erfaringer og god praksis, for at fremme

innovation, konkurrence, interoperabilitet og konvergens samt et dynamisk marked

for innovativt trådløst udstyr og tjenester. Endvidere skal medlemsstaterne fremme

udrulningen af avancerede netværk gennem hurtig implementering af nationale

strategier med henblik på at øge bredbåndsdækning og multiplatform-adgang, og

hvor det er relevant, ved hjælp af EU strukturfonde i overensstemmelse med

Kommissionens retningslinier. Desuden skal medlemsstaterne opmuntre til effektiv

anvendelse af IKT i offentlige tjenester og særligt i små og mellemstore

virksomheder ved at fremme, at de nødvendige kompetencer anvendes, fremme

interoperabilitet og brug af åbne standarder og effektive offentlige on-line-tjenester

gennem introduktion af organisationstilpasninger.

Endelig bør alle interessenter sammen med medlemsstaterne og Kommissionen

bidrage til et informationssamfund, der rummer alle i et konkurrencedygtigt og

innovativt, globalt miljø. Dette bør ske ved at identificere nye forretningsmodeller,

innovative teknologiske løsninger og effektiv selvregulering, som fremmer

konkurrence og styrker forbrugernes tillid og tryghed til IKT-produkter og tjenester

i et globalt internet-miljø samt ved at forstærke integration af IKT i

virksomhedsprocesserne gennem innovative, interoperable IKT applikationer,

standardisering, organisatoriske tilpasninger og bedre kompetencer.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Strategirammen er en fællesskabsstrategi, som er et væsentligt element i

Lissabon-strategien, der sigter på at forbedre rammerne for vækst og

beskæftigelse i EU. Det vurderes, at strategien er i overensstemmelse med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

princippet om nærhed, idet en fælles samordnet indsats vil være mere effektiv

og føre til bedre resultater, end hvis medlemsstaterne enkeltvis og

ukoordineret skulle bidrage til at gøre Europa mere attraktiv for investeringer

og innovation i videnbaserede varer og tjenester.

Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens strategi er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse påvirker ikke i sig selv gældende dansk ret. I strategien lægges

der op til en gennemgang og muligvis ændring af rammerne for Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og

brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester

(forsyningspligtdirektivet) i 2005. Endvidere vil der skulle ses på såvel

forsyningspligtdirektivet som på telepakkens direktiver

i lyset af en revisionsklausul i

direktiverne og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning af 7. marts 2002 om et

frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen)

– Nr. 676/2002/EF.

En evt. ændring af forsyningspligtdirektivets anvendelsesområde og eventuel

revision i lyset af revisionsklausulen kan medføre ændringer i:

lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 679 af 23. juni 2004

bekendtgørelse nr. 666 af 10. juli 2003 om udbud af elektroniske

kommunikationsnet og –tjenester

bekendtgørelse nr. 1254 af 14. december 2004 om forsyningspligtydelser

bekendtgørelse nr. 668 af 10. juli 2003 om høringsprocedurer og

grænseoverskridende konfliktløsning på samtrafikområdet m.v.

bekendtgørelse nr. 671 af 10. juli 2003 om afvisning og afbrydelse af

samtrafik

bekendtgørelse nr. 653 af 3. juli 2003 om den samlede danske

nummerplan

bekendtgørelse nr. 142 af 3. marts 2004 om det frekvenspolitiske

rammemandat.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for

elektroniske kommunikationsnet og –tjenester

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske

kommunikationsnet og tilhørende faciliteter

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser for elektroniske

kommunikationsnet og –tjenester

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et regelsæt for radiospektrumspolitikken

i Det Europæiske Fællesskab

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og

beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges med i2010-strategien tillige op til forslag til en revision af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af

Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative

bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-

spredningsvirksomhed (tv uden grænser) med udgangen af 2005.

En evt. ændring kan medføre ændring i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 506 af 6. juni 2004.

Dansk høring

Kommissionens meddelelse har været forelagt EU-Specialudvalget for it og

telekommunikation på udvalgets møde den 13. juni 2005.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sendte den 2. juni 2005

Kommissionens meddelelse om i2010 - Et europæisk informationssamfund for vækst

og beskæftigelse i høring. Høringsfristen udløb den 15. juli 2005.

Der er indkommet høringssvar fra Advokatsamfundet, Banedanmark, Danske

Dagblades Forening (DDF), Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer

(DSI), Den Danske Forlæggerforening, Det Centrale Handicapråd, Forbrugerrådet,

HK Danmark, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Realkreditrådet, Rådet

for it-sikkerhed, TDC.

Der var ingen bemærkninger fra Advokatsamfundet, Banedanmark,

Datatilsynet, Forbrugerrådet og Realkreditrådet Forbrugerstyrelsen.

Der var følgende bemærkninger fra:

Danske Dagblades Forening (DDF) støtter generelt Kommissionens forslag

om tre prioriterede politikker. Særligt for så vidt angår den første om "et

europæisk informationsrum", ønsker Foreningen at bemærke følgende:

Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at ny produktion af indhold,

tjenester og forretningsmodeller skaber vækst og beskæftigelse. Det

pointeres, at såfremt dette økonomiske potentiale skal udnyttes bedst muligt,

kræver det, at fire udfordringer, der er en konsekvens af digital konvergens,

tages op.

Blandt disse udfordringer opregnes "værdifuldt indhold", hvor

Kommissionen finder, at der er behov for en øget retlig og økonomisk

sikkerhed for at tilskynde til nye tjenester og indhold on-line, samt

"sikkerhed", hvilket angår sikringen af Internet med henblik på øget tillid hos

investorer og forbrugere.

DDF kan tilslutte sig disse synspunkter. Det er Foreningens opfattelse, at

produktionen af værdifuldt – ophavsretligt beskyttet – indhold styrkes,

såfremt virksomhederne i højere grad kan råde over de ansatte ophavsmænds

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frembringelser og dermed hurtigere kan møde de behov, som efterspørges på

et marked, der er præget af stadig større international konkurrence. Dette kan

opnås gennem en ændring af de ophavsretlige regler, således at ophavsretten

i ansættelsesforhold overgår til virksomhederne. Der henvises i den

forbindelse til det omfattende udvalgsarbejde, der p.t. finder sted i

Kulturministeriets såkaldte Kapitel 3-udvalg.

For så vidt angår spørgsmålet om sikkerhed på internettet, bifalder DDF

endvidere Kommissionens ønske om at gøre internettet sikkert, således at

nye tjenester og indhold on-line beskyttes bedst muligt mod uretmæssig

udnyttelse. Som eksempel kan nævnes, at dagbladene er udsat for en

omfattende elektronisk kopiering og anden udnyttelse af artikler m.v., der

gøres tilgængelige på internettet, hvilket lægger en dæmper på

virksomhedernes udnyttelse af det potentiale, som informationssamfundet

giver.

Kommissionen meddeler, at den digitale konvergens nødvendiggør et

konsistent sæt af regler for informationssamfundet og medierne, og at man

derfor vil analysere behovet for ændringer af de regler, der har indflydelse på

den digitale økonomi og fremsætte forslag til ændringer af acquis

communautaire, hvor det findes nødvendigt.

DDF bifalder Kommissionens initiativ; for dagbladene kan

informationssamfundet således give nye forretningsmuligheder, men også

væsentlige risici for uretmæssig udnyttelse af virksomhedernes

frembringelser. Foreningen finder det derfor naturligt og rigtigt at gennemgå

fællesskabsretten med henblik på at sikre de bedst mulige betingelser for den

digitale økonomi.

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) konstaterer med glæde, at der i

meddelelsen nævnes, at e-inklusion er et væsentligt tema. Det er DSI

naturligvis helt enig i. DSI bakker også op om de tiltag, der nævnes for dette

område i meddelelsen.

Det er dog DSI’s holdning, at det er meget problematisk, at tilgængelighed og

lige muligheder for mennesker med handicap er så nedprioriteret i teksten,

som det er tilfældet - og ikke reflekteres konkret og direkte i forhold til alle

nævnte IKT-områder. Eksempelvis mener vi, at det bør være obligatorisk,

når offentlige opgaver udbydes, at sikring af tilgængelighed for mennesker

med handicap skal indgå i kravspecifikationerne i udbuddet.

DSI mener derfor, at den danske holdning skal være, at tilgængelighed for

mennesker med handicap bør have en langt mere klar og tydelig placering i

Kommissionens meddelelse. Her kunne Kommissionen virkeliggøre sin

vision om reel sektoransvarlighed i forhold til personer med handicap.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Danske Forlæggerforening er naturligvis enig i meddelelsens

overordnede mål: at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i Europa.

Forlæggerforeningen vurderer også, at mange af de tiltag, som er nævnt i

meddelelsen givetvis, vil kunne styrke Europa på IKT-området og dermed

fremme meddelelsens overordnede mål. Blandt tiltagene finder

Forlæggerforeningen dog anledning til at fremkomme med bemærkninger til

meddelelsens side 11, der som et af Kommissionens 3 flagskibe nævner

”digital libraries making multimedia sources easier and more interesting to

use.”

Forlæggerforeningen har gennem de senere år oplevet et stigende – både

nationalt og internationalt – pres fra bibliotekerne, som ønsker at stå som

formidlere af digitale værker. Det er Forlæggerforeningens frygt, at en stærk

fokusering på digitale biblioteker vil kunne få alvorlige følger for skabelsen

og produktionen af bøger. Forlagene har forståelse for såvel brugernes som

politikernes ønsker om digital og nem adgang til bøger, og forlagene og

Forlæggerforeningens medlemmer har af samme grund iværksat initiativer

med henblik på at etablere en salgsportal for e-bøger i Danmark. På

nuværende tidspunkt kan der købes e-bøger bl.a. på

www.daktyl.dk,

www.mtp.hum.ku.dk

og flere private forlag udbyder deres bøger digitalt.

Forlagene er dermed aktive på e-bog-området og medvirker til at sikre fri og

lige adgang til bøger. Imidlertid vurderer Forlæggerforeningen, at det vil være

vanskeligt/umuligt at konkurrere med biblioteker, som stiller samme værker

gratis til rådighed. Det er en afgørende forudsætning for at skabe nye bøger,

at rettighedshavernes ophavsrettigheder er sikret, og at der potentielt er

mulighed for at skabe et marked for bogen. Der er ikke uvæsentlige

omkostninger forbundet med digitalisering af bøger. Hvis muligheden for

salg begrænses væsentligt som følge af bibliotekernes udbud, vil dette givetvis

få konsekvenser for udviklingen af nye bøger. Frem for at fokusere støtte på

udvikling af digitale biblioteker, anbefaler Forlæggerforeningen, at støtten

målrettes mod forlagenes udvikling af digitale bøger.

En afgørende forudsætning for at fastholde interessen for udviklingen af

informations- og kommunikationsteknologien er, at der er noget indhold,

som kan kommunikeres ud. I iveren for at sikre ”infrastrukturen” skal

Forlæggerforeningen advare mod, at det glemmes, at IKT uden indhold er

uinteressant. Uanset at tanken om digitale biblioteker, hvor borgerne kan få

fri, lige og gratis adgang til bøger, lyder smuk, er det næppe interessant, hvis

incitamentet til at skabe nye bøger ophører. Det er Forlæggerforeningens

opfattelse, at en sådan udvikling tillige på langt sigt vil stille sig hindrende for

meddelelsens overordnede mål om vækst og beskæftigelse.

Det Centrale Handicapråd kan generelt sige, at det er vigtigt at tage hensyn til

tilgængeligheden for handicappede, når der tænkes på informationssamfundet.

Indførelsen af den nye teknologi har for nogle handicapgrupper medført en øget

ligestilling, mens den for andre handicapgrupper har gjort det sværere at være med.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vigtige er, at man er opmærksom på problemstillingen og dermed forsøger at

forebygge, at handicappede hægtes af.

I meddelelsen opstilles tre mål. Det tredje mål "Et informationssamfund med plads

til alle, og som stiller offentlige tjenester af høj kvalitet til rådighed og fremmer

livskvalitet", har især rådets interesse. Her nævnes blandt andet, at man vil behandle

spørgsmålet om e-tilgængelighed gennem en kombination af forsknings- og

stimuleringstiltag for at gøre IKT-systemer lettere at anvende for en bredere kreds

af brugere. Det nævnes, at informations- og kommunikationsteknologiens enorme

muligheder for at øge livskvaliteten ofte undervurderes og kun udnyttes i begrænset

omfang. Kommissionen vil derfor iværksætte IKT-flagskibsinitiativer i forbindelse

med centrale sociale udfordringer. Dette er rådet ganske enig i og opfordrer til, at

det præciseres, at spørgsmålet om hensynet til tilgængeligheden for handicappede

også indarbejdes.

HK Danmark er generelt enig i kommissionens tre politiske sigtelinier for et

europæisk informationssamfund år 2010, nemlig at der 1) etableres et

europæisk informationsrum, som fremmer et åbent, konkurrerende indre

marked for informationssamfundet og medier, 2) at EU styrkes hvad angår

forskning, innovation og investeringer i IKT med henblik på at fremme

vækst og skabe flere og bedre job, 3) opnåelse af et informationssamfund,

der rummer alle, som fremmer vækst og job på en måde, der er i

overensstemmelse med bæredygtig udvikling og som prioriterer bedre

offentlige tjenester og livskvalitet.

Mål 1:

Et europæisk informationsrum (Europæisk bredbåndsnet) Nyt

indhold, nye medier, nye digitale tjenester og business-modeller står for ca. 8

% af Europa’s BNP, og det er en sektor, som vil vokse mange gange de

kommende år. EU har ca. 1/3 af verdensmarkedet på IT (BNP), et marked

som gror med 5 % om året, og EU er samtidig en global leder omkring

telekommunikation med en markedsandel på 40-50 % blandt ledende

telekommunikationsfirmaer i verden. Kommissionen lægger vægt på, at

indhold og indholdstjenester er en afgørende faktor for vækst i job og

beskæftigelse i Europa. Derfor skal det europæiske informationsrum

udbygges med højere hastigheder, højt indhold, åbne standarder og fokus på

IT-sikkerhed.

HK er enig i, at man politisk på europæisk plan må stimulere anvendelsen af

informations- og kommunikationsteknologier (IKT), digitale medier og nye

tjenester i den offentlige service over for små og mellemstore virksomheder

(SME’er) samt de europæiske forbrugere for, at EU kan klare sig i den

globale konkurrence. HK har bemærket, at det ikke skal ske på bekostning af

forbruger- og privatlivsbeskyttelsen, da målet er et sikkert og bæredygtigt

Europæisk Informationssamfund.

HK ser gerne, at bredbåndspriserne i forbindelse med ovennævnte strategi-

plan sættes yderligere ned for forbrugeren, idet priserne generelt set er for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

høje i mange europæiske lande, ikke mindst i Danmark, hvilket en barriere

for vækst og udvikling.

Mål 2:

At skabe et EU i verdensklasse inden for forskning og innovation

Det europæiske informationssamfund inden for forskning og innovation

halter bagefter de ledende konkurrenter i USA og Japan. Der skal sættes

turbo på forskning og innovation i Europa ved at øge bevillingerne, også for

at kunne opfylde Barcelona-målene for forskning (3% af BNP), konstaterer

EU-Kommissionen.

HK finder, at der i forslaget til det europæiske rammeprogram om forskning

og teknologisk udvikling i Europa (FP7) er afsat for få midler til forskning i

IKT. HK kan derfor tilslutte sig EU-Kommissionens forslag om at øge

bevillingerne til forskning i IKT med 80 % på fællesskabsplan særligt inden

for forskningsområderne i 7. rammeprogram om forskning og teknologisk

udvikling: Teknologier for viden, indhold og udvikling, Avancerede og åbne

kommunikationsnetværk, Sikker og pålidelig software, Indlejrede systemer og

Nano-elektronik.

Mål 3:

Et informationssamfund tilgængeligt for alle, med bedre offentlige

tjenester og bedre livskvalitet. Offentlige tjenester udgør en stor del af den

europæiske økonomi, i dag ca. 16 % af EU’s BNP. IKT kan hjælpe den

offentlige sektor til at blive endnu mere effektiv, og IKT kan bruges til en

bæredygtig udvikling af miljøvenlige teknologier. EU-Kommissionen foreslår

tre livskvalitetsflagskibe: 1) Nødvendige foranstaltninger i et ”aldrende

samfund”: Omsorg for folk i et samfund, hvor der bliver flere ældre. 2)

Sikker og ren transport: Intelligente biler. 3) Kulturel forskellighed: Digitale

biblioteker.

HK vil opfordre til, at medlemsstaterne og den danske regering i en åben

dialog med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter understøtter EU’s i2010

strategi med at få udarbejdet ambitiøse nationale IT-handlingsplaner. HK vil

samtidig opfordre regeringen til at øge sine investeringer i forskning og

innovation. De seneste oplysninger viser, at Danmarks offentlige

forskningsindsats (1 % BNP) halter bagefter og ligger under det europæiske

gennemsnit siden år 2000. Som opfølgning på EU’s strategi-plan i2010,

foreslår EU-kommissionen, at medlemsstaterne hvert år afleverer en status-

rapport om resultaterne af den implementerede strategi.

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) støtter de overordnede

prioriteter, særligt støttes et effektivt indre marked for IKT, investeringer i

IKT-forskning for at fremme vækst og beskæftigelse samt bedre og mere

effektiv offentlig service i kraft af digitale løsninger.

HTS støtter til fulde de fire hovedprioriteter: Udbredelsen af et effektivt og

betalbart bredbånd til samtlige borgere og virksomheder, juridisk og

økonomisk sikkerhed til at fremme nye IKT-services og on-line-indhold,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

interoperabilitet samt net-sikkerhed for at bremse vira, hackervirksomhed

etc.

Mht. interoperabilitet er HTS enige i, at åbne standarder bør fremmes, da det

vil lette arbejdet med at digitalisere den offentlige forvaltning og sikre, at

systemerne kan ”tale sammen”. Brugen af åbne standarder vil desuden gøre

det nemmere for private virksomheder at byde ind på offentlige IT-løsninger

og dermed øge konkurrencen på markedet, hvilket i sidste ende kan være

med til at skabe bedre og billigere løsninger for borgerne. HTS er

opmærksom på regeringens arbejde med at analysere og fremme brugen af

standarder og finder en hurtig indsats væsentlig – ikke mindst i lyset af den

kommende kommunalreform.

HTS finder det essentielt, at EU ikke halter bagud i forhold til USA og Asien,

når det gælder investeringer i IKT og IKT-forskning. Derfor bør EU

investere de nødvendige ressourcer, ligesom det er nødvendigt at forpligte

medlemslandene til øgede investeringer. Som Kommissionen fremhæver, har

hidtidige investeringer i IKT både ført til vækst i BNP og

produktivitetsvækst. Investeringer i IKT må også i fremtiden formodes at

være forudsætning for øget vækst og beskæftigelse.

HTS finder det positivt, at Kommissionen vil søge at fremme innovative

løsninger (applikationer og services), der involverer offentlig-private

partnerskaber, for dermed at mobilisere tilstrækkelig know-how, viden og

kapital inden for både forskning og erhvervsliv. Det er vigtigt, at

virksomhederne inddrages i de strategiske prioriteringer.

Kommissionen nævner i sin meddelelse det forhold, at særligt SMV’er kan

have svært ved at implementere IKT i det omfang, det er nødvendigt. HTS

finder, at Kommissionen derfor bør overveje løsninger, der gør det lettere og

billigere for de mindre virksomheder at anvende IKT, eller opfordre

medlemsstaterne til at implementere sådanne løsninger. Det kan f.eks. være i

form af mere gunstige afskrivningsregler, videnspredning etc.

HTS vurderer, at der er et stort potentiale i prioriteterne, ”det aldrende

samfund” og ”sikker og ren transport”, da der uden tvivl er gode

anvendelsesmuligheder for IKT inden for f.eks. pleje- og omsorgssektoren,

medico, generelle velfærdsydelser samt transport. HTS mener dog, at

Kommissionen også bør have øje for mulige anvendelser af IKT inden for

f.eks. fødevarebranchen (i emballager etc.), ligesom man generelt bør

indtænke perspektiverne i ”pervasive computing”, herunder det digitale hjem.

HTS vil endvidere understrege vigtigheden af at udvikle elektroniske

løsninger, herunder krav om elektroniske procedurer, jf. Kommissionens

forslag til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet for it-sikkerhed er positiv over for de af Kommissionen foreslåede

initiativer på it-sikkerhedsområdet, hvor det af meddelelsen fremgår, at

Kommissionen ønsker at styrke it-sikkerheden gennem udarbejdelse af en

strategi for et sikkert informationssamfund og ved en væsentlig øget indsats –

også økonomisk - på det forsknings- og udviklingsmæssige område.

Vedrørende strategien for et sikkert informationssamfund har rådet med

tilfredshed noteret sig, at Kommissionen bl.a. vil overveje nødvendige

regulatoriske tiltag f.eks. i relation til beskyttelse mod meddelelser med

ulovligt eller skadeligt indhold.

Det er rådets opfattelse, at en koordineret international indsats er en

forudsætning, hvis der skal gøres en virkelig effektiv indsats over for f.eks.

spam-problemet. Kommissionens forslag er således et skridt i den rigtige

retning.

TDC finder det positivt, at Kommissionen med i2010 meddelelsen

samordner og fokuserer en række planlagte initiativer med en mere klar

prioritering, end det var tilfældet med de tidligere eEurope mål. En række af

initiativerne i meddelelsen bør efter selskabets opfattelse støttes, særligt i

henseende til incitamenter, der med harmoniserede løsninger på områder

som sikkerhed og DRM

understøtter og fremmer brugen af ICT.

Specielt mht. den kommende revision af EU's direktivpakke ('NRF') noterer

TDC, at Kommissær Reding ved fremlæggelsen af i2010 understregede, at

hensynet til investeringer nu bør vægtes højere:

“Secondly, i2010 includes an ambitious objective: By 2010, we want to have

50% of all EU households connected to high-speed broadband networks

with a performance of at least 10 Megabit per second. I will in addition ask

that the review of the Telecom package, which will take place in 2006, will –

without calling into question the basic principles of our rules – encourage

investments in new high speed infrastructures.” (Reding, i2010 presentation)

TDC vil opfordre til, at et sådant investeringsorienteret sigte med revisionen

fastholdes. Samtidig vil selskabet foreslå, at det fra dansk side understreges, at

realisering af målet om 10 Mb/s til 50 % af alle EU-husholdninger (dette

fremgår dog ikke direkte af i2010 meddelelsen) skal ske på baggrund af

markedsdrevne, økonomisk sunde investeringer. Det er derfor vigtigt, at

eventuel offentlig støtte, der kobles til i2010, skal ske målrettet og transparent

med anvendelse af offentlige udbud, ligesom udbygning af infrastruktur fra

forskellige - herunder helt eller delvist offentligt kontrollerede - aktører skal

ske på markedsorienterede vilkår.

DRM: Digital Right Management

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nuværende udmøntning af NRF med sine meget detaljerede krav til

adgang og reelle forhindring af, at 'first mover' fordele ved innovation og

investeringer udnyttes, understøtter ikke investeringer, hverken i

højhastighedsnet eller i udvikling af tjenester. Derfor bør sammenkoblingen

af revision af NRF med i2010 udnyttes til at fjerne elementer i direktiverne,

der ikke fremmer denne markedsorienterede udvikling af bredbånd. Bl.a. er

investeringer i NGN og VoIP præget af usikkerhed om mulige regulatoriske

indgreb, ligesom der mangler en erkendelse af, at fremadrettede investeringer

må baseres på afkast af eksisterende produkter.

TDC imødeser en fortsat dialog, når de specifikke initiativer skal

konkretiseres, specielt med hensyn til revision af NRF og af tiltag vedr.

frekvensforvaltning.

Dansk holdning

Danmark finder, at de angivne prioriteter er rigtige og vigtige.

Danmark arbejder for at styrke Lissabon-processen og finder det rigtigt, at IKT behandles

som en fast bestanddel af de nationale Lissabon-handlingsplaner. Det er centralt, at i2010-

strategien med sine prioriteringer bidrager positivt til konkurrenceevne og innovation, og at

der er tale om, at reel merværdi kan opnås via de foreslåede initiativer.

Danmark savner imidlertid en beskrivelse af den organisatoriske sikring af den politiske

forankring og forvaltning i Kommissionens meddelelse om i2010. Danmark vil i lyset

heraf arbejde for, at der i i2010 etableres en effektiv styringsmekanisme.

Danmark støtter en fortsættelse af initiativer igangsat inden for indsatsområderne eHealth,

eLearning, eBusiness, eGovernment, eSecurity og Benchmarking under eEurope-

handlingsplanerne.

Danmark er generelt meget tilfreds med i2010 meddelelsens indhold, da den i

alt væsentligt indeholder de elementer, som Danmark fremhævede som

vigtige i forberedelsesfasen.

Fra dansk side har man desuden lagt særlig vægt på gennem konklusionerne

at få Rådet til at forlange en tilfredsstillende styring af i2010-initiativet

gennem oprettelse af en tostrenget struktur med en tværgående højniveau-

gruppe, som bør mødes 1-2 gange hvert år for at fastlægge udmøntningen af

den overordnede strategi for det europæiske informationssamfund, og en

forberedende gruppe, som mødes med kortere mellemrum for blandt andet

at sikre koordination mellem eksisterende fora på IKT-området, at forberede

kommende drøftelser i højniveau-gruppen og følge op på implementeringen

af de beslutninger, som træffes af denne.

Fra dansk side er der tilfredshed med de øvrige aspekter i udkastet til

rådskonklusioner, som de foreligger efter arbejdsgruppebehandlingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

På den første politiske drøftelse om i2010 på rådsmøde (transport, telekommunikation

og energi) den 27.-28. juni 2005 var alle medlemsstater generelt meget positive over

for Kommissionens forslag. Der var ydermere meget bred opbakning til

Kommissionens opfordring til at lade IKT-politikken indgå i de nationale

reformprogrammer som led i Lissabon-processen. Flere medlemsstater udtrykte behov

for klarerer koordination og styring i forhold til initiativet.

På rækken af møder i rådets arbejdsgruppe Telekommunikation og

informationssamfundet har der fortsat været støtte fra en bred kreds af

medlemsstaterne til de valgte fokuspunkter i i2010-meddelelsen herunder

sammenkædningen til Lissabon-processen. Der er ligeledes fra en gruppe af

medlemsstater lagt vægt på det afgørende i, at Kommissionen nedsætter en

styringsmekanisme, så der bliver mulighed for dels at skabe en ramme for

drøftelser mellem medlemsstaterne og Kommissionen, der kan understøtte

opfyldelsen af ambitionen om at skabe en fleksibel og holistisk IKT-strategi,

dels kan sikre den effektive implementering af i2010. Der er blevet foreslået

en to-lagsstyringsmodel bestående af en embedsmandsgruppe på højt niveau

og en forberedende stedfortræder-gruppe. For enkelte medlemsstater er det

den overordnede holdning, at det vil være tilstrækkeligt med etableringen af

en gruppe på højt niveau. Et flertal finder det værdifuldt og hensigtsmæssigt,

at der etableres en gruppe på højt niveau og en forberedende stedfortræder-

gruppe til at bistå højniveau-gruppen. På møde i rådsarbejdsgruppen den 17.

oktober 2005 blev de fire medlemsstater, som havde problemer med den

foreslåede styringsmodel, anmodet om at overveje, om de fortsat havde

problemer med denne model. På møde i Coreper den 9. november 2005 har

to medlemsstater fastholdt deres tilgang til en styringsmodel. Kommissionen

vil udfærdige en erklæring, der nærmere beskriver, hvordan den fremtidige

struktur bag i2010 kommer til at se ud - herunder hvilken rolle deputies

gruppen vil spille.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske

konsekvenser. En forstærket indsats inden for de forventede indsatsområder må forventes

at styrke det europæiske informationssamfund og bidrage til økonomisk vækst, øget

beskæftigelse og effektiviseringsgevinster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelser

Kommissionens meddelelse af 1. juni 2005 har tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 24. juni ved samlenotat forud for rådsmøde (transport,

telekommunikation og energi) den 27.-28. juni 2005. Folketingets Europaudvalg har

med Udenrigsministeriets brev af 29. juni hhv. 22. juli 2005 modtaget hhv. grundnotat

og supplerende grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 5-2

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om eTilgængelighed - KOM(2005) 425

Udveksling af synspunkter

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé: Med meddelelsen udpeger Kommissionen tre indsatsområder, der tilsammen skal

forbedre handicappedes adgang til vidensamfundet.

De tre indsatsområder er offentlige indkøb, certificering og bedre udnyttelse af den

nuværende lovgivning. På disse områder vil Kommissionen videreføre eller iværksætte

initiativer for at fremme handicaptilgængeligheden.

Samtidig bliver en del af Kommissionens nuværende aktiviteter på eTilgængelighedsområdet

beskrevet.

Såfremt man ikke med den nuværende indsats og strategi opnår væsentlige forbedringer, vil

Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne overveje muligheden for specifik

lovgivning om eTilgængelighed.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner støtter op om Kommissionens meddelelse og

lægger op til, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne gennemfører de

initiativer, der er foreslået iværksat i meddelelsen, og opfordrer til, at medlemsstaterne og

industrien fortsætter med at fremme og implementere tilgængelighed i forbindelse med

udvikling af nye teknologier og tjenester.

Baggrund

I forbindelse med Lissabon-strategien og Kommissionens meddelelse om en i2010

strategi

er det Kommissionens målsætning, at EU’s befolkning i så stort omfang som

muligt skal kunne deltage i udviklingen af vidensamfundet.

Formålet med meddelelsen er, at iværksætte initiativer på europæisk plan, der

kan fremme alles deltagelse i vidensamfundet, herunder personer med

funktionsnedsættelser.

Kommissionens meddelelse i2010 – Et europæisk informationssamfund for vækst og

beskæftigelse – KOM(2005) 229

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ønsker med meddelelsen at fremme en ensartet tilgang til

eTilgængeligheds-initiativer i medlemsstaterne og industrien. Kommissionen

vil arbejde for, at industrien tager et større ansvar for at udvikle produkter og

tjenester til gavn for handicappede.

Indhold

Meddelelsen

Meddelelsen blev offentliggjort den 13. september 2005.

Kommissionen anfører en række tekniske udfordringer og beskriver,

hvordan den teknologiske udvikling kan være en hindring for handicappede

frem for at være en fordel.

Kommissionen gennemgår de direktiver, resolutioner og diverse

handlingsplaner, hvor eTilgængelighed og handicappedes rettigheder til

adgang til vidensamfundet fastslås eller operationaliseres.

Kommissionen gennemgår tillige de aktiviteter, der er iværksat på europæisk

plan på områderne standardisering, design for alle, web-tilgængelighed,

kvalitetsmærke, benchmarking og forskning.

Kommissionen nævner tre hovedindsatsområder, der er nødvendige for at

sikre alles deltagelse i vidensamfundet. Det drejer sig om offentlige indkøb,

certificering og bedre udnyttelse af eksisterende lovgivning.

Offentlige indkøb i Europa udgør 16% af BNP. Dette er derfor et vigtigt

middel, hvis den offentlige sektor ønsker at påvirke industrien til at

producere tilgængeligt digitalt udstyr.

Kommissionen vil iværksætte et standardiseringsarbejde, hvor man vil

identificere og standardisere de funktionaliteter, som er nødvendige for, at et

digitalt system er tilgængeligt for alle.

Kommissionen foreslår, at der iværksættes en undersøgelse af, hvorvidt det

er muligt i højere grad at mærke eller certificere tilgængeligt digitalt udstyr.

I meddelelsen vurderer Kommissionen, hvorledes der kan opnås en bedre udnyttelse

af eksisterende lovgivning. Kommissionen ser på en række direktiver, der sikrer

handicappedes rettigheder i forbindelse med adgangen til vidensamfundet, herunder

på ikke-diskriminations-bestemmelser og på mere specifikke regler, som f.eks. at alle

skal have adgang til alarmopkald.

I meddelelsen lægger Kommissionen op til, at der iværksættes en

undersøgelse af, hvordan man måler fremdrift på eTilgængelighedsområdet,

Undersøgelsen foreslås iværksat i 2005 og forventes afsluttet i 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I meddelelsen konkluderer Kommissionen, at de resultater, der opnås i de

kommende to år, skal bruges til at forme det initiativ, som er annonceret som

2008 European Inititative on eInclusion

. De kommende to år skal således

bruges til at skabe opmærksomhed, fremme brugen af værktøjer til brug for

implementering af eTilgængelighed, samle empiri og fortsætte interessent-

konsultationer.

Udkast til rådskonklusioner

Konklusionerne støtter initiativerne og konklusionerne i Kommissionens

meddelelse om eTilgængelighed, herunder at adgangen til IKT kan have en

positiv indflydelse på beskæftigelse og livskvalitet for personer med

funktionsnedsættelse, og at skabelsen af et tilgængeligt vidensamfund er et af

de instrumenter, der kan være med til at nå de økonomiske og sociale

målsætninger i Lissabon-strategien.

Kommissionens intentioner om at evaluere effektiviteten af de iværksatte

initiativer og efter to år, om nødvendigt at foreslå yderligere tiltag på området

anerkendes.

Kommissionen opfordres til i samarbejde med medlemsstaterne at

gennemføre de initiativer, der er iværksat i forbindelse med meddelelsen, og

medlemsstaterne og industrien opfordres til at fortsætte med at fremme og

implementere tilgængelighed i forbindelse med udvikling af nye teknologier

og tjenester.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens meddelelse er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Formålet med forslaget er at

fremme en ensartet tilgang til eTilgængeligheds-initiativer i medlemsstaterne,

hvilket ikke kan ske ved nationale foranstaltninger alene. eTilgængelighed har

i sig selv en grænseoverskridende karakter, da de fleste producenter er

multinationale, og deres produkter sælges i mange forskellige lande. Det vil

være en stor ekstraomkostning, hvis produkterne skal tilpasses 25 forskellige

standarder.

Gældende dansk ret

Meddelelsen i sig selv påvirker ikke gældende dansk ret.

Jf. meddelelsens afsnit 7 (Konklusioner og opfølgning)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for it- og telekommunikation,

og der blev ikke modtaget nogle bemærkninger.

Dansk holdning

Danmark støtter Kommissionen i dens tiltag på eTilgængelighedsområdet på de

udpegede indsatsområder. Danmark er allerede langt fremme og samarbejder med

Kommissionen og andre medlemsstater om videreudvikling og implementering af de

værktøjer, som eksisterer i Danmark og på europæisk plan. Det er dansk holdning, at

meddelelsen udpeger netop de tre indsatsområder, der kan være med til at forbedre

handicaptilgængeligheden i vidensamfundet.

Udkastet til konklusioner støtter op om initiativerne i Kommissionens

meddelelse, som er i overensstemmelse med den danske it og telepolitik på

området. Initiativerne implementeres i et tæt samarbejde med Kommissionen

og de andre medlemsstater for at fremme eTilgængelighed på europæisk plan

bedst muligt.

Andre landes holdninger

En række medlemsstater tog meddelelsen til efterretning. Frankrig

bemærkede, at man gerne havde set Rådet anerkende behovet for yderligere

udvikling på eTilgængelighedsområdet, og fandt, at der også burde fokuseres

på områderne standardisering og offentlige udbud i forbindelse med

eTilgængelighed – et synspunkt som Frankrig også har fremført under

drøftelserne af konklusionerne.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse eller vedtagelsen af formandskabets konklusioner

vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Hverken Kommissionens meddelelse eller Rådets konklusioner vurderes at medføre

statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Såfremt indholdet i Kommissionens meddelelse giver anledning til nye initiativer og

efterfølgende koordinering af initiativer i medlemsstaterne, som fører til en bedre

handicaptilgængelighed, vil det have store positive samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Et tilgængeligt vidensamfund betyder, at alle borgere i Danmark får mulighed for at

bruge nye tjenester i for eksempel den digitale forvaltning. Det vil betyde, at en række

personer, der i dag står uden for arbejdsmarkedet på grund af tekniske barrierer, vil få

mulighed for aktivt arbejdsliv.

Samtidig er der undersøgelser, som refereret i meddelelsen, der dokumenterer, at ca.

60% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder vil have glæde af, at de digitale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

systemer, der bruges i forvaltningen eller i virksomhederne, lever op til

tilgængelighedskravene.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget grundnotat om eTilgængelighed

fremsendt ved Udenrigsministeriets brev af 11. oktober 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 6-1

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om at fremskynde overgangen fra analog til digital tv

– KOM (2005) 204

- Udveksling af synspunkter

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé: Kommissionen offentliggjorde den 26. maj 2005 en meddelelse om at

fremskynde overgangen fra analog til digital tv. Kommissionen skriver i sin

meddelelse, at den forventer, at skiftet fra analog til digital tv vil være langt fremme i

2010, på hvilket tidspunkt hovedparten af transmissionerne forventes at være digitale.

Kommissionen foreslår for første gang en fælles europæisk frist for lukning af det

analoge sendenet, nemlig senest i begyndelsen af 2012.

Kommissionen præsenterede meddelelsen på Rådets arbejdsgruppe for

telekommunikation og informationssamfundet den 2. juni 2005. Kommissionen oplyste

her, at den ikke ville komme med forslag til, hvordan Rådet bør gribe sagen an, men

at den vil deltage i enhver form for drøftelse, der må blive indledt på baggrund af

meddelelsen.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner støtter op om Kommissionens meddelelse og

lægger op til, at der skabes enighed om at 2012 bliver sidste frist for lukning. Der

opfordres til at der skabes fleksibilitet i frekvensplanerne ved bl.a. at sikre retfærdig adgang

for alle potentielle brugere og ved på ITU's

kommende regionale

radiokommunikationskonference i 2006 - RRC-2006 og den efterfølgende Verdens

radiokommunikationskonference ,WRC 2007

at støtte muligheden for fleksibel

anvendelse af frigivne frekvenser.

Baggrund

I september 2003 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om overgangen fra

analog til digital radio-/tv-spredning (KOM (2003) 541), som beskrev fordelene ved at

skifte til digital tv, og som igangsatte debatten om EU-politikken for den fremtidige

anvendelse af det frekvensspektrum, som potentielt frigives ved lukningen af det

analoge tv-sendenet.

Indhold

ITU - International Telecommunication Union. ITU er en organisation under FN, hvor

regeringer og private organisationer koordinerer telekommunikationsnet- og tjenester.

WRC – World Radio Conference, som er en konference under ITU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen

Kommissionen offentliggjorde den 26. maj 2005 en meddelelse om fremskyndelse af

overgangen fra analog til digital tv. Meddelelsen indeholder en vurdering af de

konklusioner, der kunne drages af den analyse af medlemsstaternes overgangsplaner,

der blev gennemført inden for rammerne af eEurope-handlingsplanen

Kommissionen forventer, at skiftet fra analog til digital tv i EU som helhed, vil være

langt fremme i 2010. Kommissionen foreslår på denne baggrund, at der aftales en

fælles europæisk tidsramme for overgangen til digital tv, og at der aftales en fælles

europæisk frist for lukning af det analoge sendenet senest i begyndelsen af 2012. De

medlemsstater, der endnu ikke har truffet beslutning om en analog lukkedato,

opfordres til ved udgangen af 2005 at fremlægge planer for en lukkedato. Desuden

opfordrer Kommissionen til mere fleksibilitet for den fremtidige anvendelse af det

frekvensspektrum, som på nuværende tidspunkt anvendes til analog radio-/tv-

spredning, og Kommissionen vil undersøge muligheden for en koordineret tilgang for

at gøre dele af dette frekvensspektrum tilgængeligt på EU-plan.

I meddelelsen peger Kommissionen på, at udbydere af radio-/tv -

transmissionstjenester skifter til digital udsendelse, og at brugerne i stigende grad går

over til digitale tjenester, så Europa i begyndelsen af 2010 hovedsageligt vil benytte

sig af digital radio-/tv-udsending, og analog udsendelse tilsvarende vil falde støt.

Overgangen fra analog til digital udsendelse vil bidrage til forbedrede radio-/tv -

tjenester og mange nye tjenester. En fremskyndelse af overgangen fra analog til

digital udsendelse vil have umiddelbare fordele på medlemsstatsniveau, og en

koordinering vil bidrage til hurtigt at opnå yderligere fordele for EU som helhed.

Desuden vil forbrugerfordelene ved at skifte fra analog til digital udsendelse blandt

andet give flere tv- og radiokanaler, forbedret billed- og lydkvalitet, bedre mobil

modtagelse og interaktivitet. Skiftet fra analog til digital udsendelse kan potentielt

også bidrage til en forbedring af muligheden for at tilfredsstille ældre og

handicappedes særlige behov.

Ved lukningen af analog tv-sending frigives værdifuld frekvenskapacitet. Udnyttelse

af mange af fordelene ved digital udsendelse kræver imidlertid et fuldstændigt skift

fra analog til digital udsendelse, da en overgangsperiode med både analog og digital

udsending midlertidigt kan forværre den frekvensmæssige kapacitetssituation.

Anvendelsen af en frekvensrest på nationalt plan opnået ved lukning af analog tv-

sending, vil afhænge af antallet af nabolande, som allerede har lukket for den analoge

sending, og vil først kunne udnyttes fuldt ud til fælleseuropæiske tjenester, når al

analog tv-udsendelse i EU og de omkringliggende nabolande er ophørt.

Nye teknologier og tjenester er afhængige af at opnå en kritisk masse af brugere på

europæisk plan. En koordineret europæisk tilgang vil være med til at overvinde den

nuværende fragmentering af det europæiske digitale tv-marked og dermed forbedre

konkurrenceevnen for de europæiske deltagere i hele den globale digital-tv

værdikæde. En fremskyndelse af overgangen fra analog til digital udsendelse vil

stimulere innovation og vækst og således bidrage til opfyldelsen af den revitaliserede

eEurope 2005: Et informationssamfund for alle – En handlingsplan som oplæg til Det

Europæiske Råds møde i Sevilla 21.-22. juni 2005 KOM(2002) 263

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lissabon-målsætning. Endelig er priserne på digital tv-udstyr faldende, og derfor er

der stor sandsynlighed for, at der vil ses en aftagende bekymring hos de fleste borgere

for de meromkostninger til teknisk udstyr, der er forbundet med overgangen fra

analog til digital TV modtagelse.

En større fleksibilitet for anvendelsen af frekvensspektrum vil forøge værdien af de

tjenester, som udbydes i frekvensspektret både for økonomien og samfundet som

helhed. Bred tilgængelighed til dele af dette frekvensspektrum på EU-niveau vil lette

introduktionen af nye paneuropæiske tjenester.

På grund af medlemsstaternes forskellige tilgange til overgangen fra analog til digital

tv-udsendelse, er det ikke realistisk med en bindende fælleseuropæisk lukkedato. Men

i lyset af, at de økonomiske og sociale fordele ved overgangen fra analog til digital tv-

udsendelse først fuldt ud opnås for Europa som helhed, når alle medlemsstater har

lukket for analog tv-udsendelse, foreslår Kommissionen, at der aftales en fælles

europæisk slutdato for lukning af de analoge tv-sendenet senest i begyndelsen af

2012.

Udkast til rådskonklusioner

Det britiske EU-formandskabs udkast til rådskonklusioner om overgangen til

digital tv er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om at

fremskynde overgangen fra analog til digital tv – KOM(2005) 204 og

Kommissionens meddelelse om frekvenspolitiske

prioriteter i EU inden

overgangen til digital transmission set i

sammenhæng med ITU's

kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006

(RRC-06)

–

KOM 2005 (461).

Ligesom i Kommissionens meddelelse peges der på, at overgangen fra analog

til digital tv er en kompleks proces, hvor geografisk dækning, informering af

offentligheden og tilgængelighed af relevant udstyr bør tages i betragtning. I

forhold til frist for lukning bør de fleste medlemsstater have skiftet fra analog

til digital tv ved udgangen af 2012 og nogle lande allerede før 2008. Der

peges tillige på, at medlemsstaterne senest i 2006 bør offentliggøre deres

forslag for overgangen fra analog til digital tv (Kommissionen havde foreslået

2005 i meddelelsen). Der skal desuden sikres tilstrækkelig koordinering med

interessenterne.

I konklusionerne udtrykkes anerkendelse af, at overgangen fra analog til

digital tv vil støtte den revitaliserede Lissabon-målsætning og stimulere

innovation og vækst samt bidrage til bedre kvalitet i og større udbud af

tjenester til forbrugerne.

Medlemsstaterne bør sikre en strategi for information af forbrugerne om

overgangen fra analog til digital udsendelse. Desuden vil de frekvenser, som

bliver tilgængelige i forbindelse med overgangen fra analog til digital

udsendelse, skulle genanvendes på en måde, der giver størst mulig værdi til

samfundet og økonomien. Medlemsstaterne bør tillige tillade fleksibilitet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frekvensplanerne ved bl.a. at sikre retfærdig adgang for alle potentielle

brugere og igennem RRC-2006 og WRC 2007 at støtte muligheden for

fleksibel anvendelse af frigivne frekvenser og vedtagelse af en frist for

slutdato for beskyttelse af analog jordbaseret tv så tæt på 2012 som muligt.

Endelig anerkendes det, at politikken for overgangen fra analog til digital tv

er et medlemsstats anliggende, men at der kan være mulighed for

koordinering på EU-plan indenfor rammerne af fællesskabskompetencen.

Der peges på, at Kommissionen kan støtte medlemsstaterne i at fremme

digital tv og fortsætte med at støtte udviklingen af nye innovative sendenet

og trådløse teknologier via EUs forsknings- og udviklingsprogrammer.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

I meddelelsen vurderer Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt med en

koordinering af lukketidspunktet på europæisk plan for fuldt ud at opnå

fordelene ved overgangen til digital tv, men at dette ikke nødvendigvis behøver

at ske ved en bindende retsakt. Kommissionen har hverken i meddelelsen eller

under de drøftelser, der foreløbig har været af meddelelsen i EU-regi,

tilkendegivet, på hvilken måde den vil fastsætte en fælles frist for lukningen af

analog tv-udsendelse.

Det er regeringens vurdering, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i

Kommissionens meddelelse, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Selv om

anvendelsen af radiofrekvensressourcer er et nationalt anliggende, er det regeringens

vurdering, at der i visse situationer kan være anledning til fælleseuropæiske drøftelser

i forbindelse med styringen af frekvensressourcerne i internationale

frekvensforhandlinger.

Gældende dansk ret

Meddelelsen i sig selv påvirker ikke dansk ret.

Høring

Meddelelsen blev den 13. juni 2005 sendt i høring i EU-specialudvalget for it- og

telekommunikation. Der var høringsfrist for umiddelbare bemærkninger den 17. juni

2005, herudover var der mulighed til at komme med uddybende bemærkninger inden

den 14. juli 2005.

Ved høringsfristens udløb for umiddelbare bemærkninger var der indkommet to

høringssvar fra henholdsvis Sonofon og HK/Privat, der begge ikke havde nogen

bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved høringsfristens udløb for uddybende bemærkninger til brug for

fastlæggelsen af dansk holdning var der indkommet et høringssvar fra TDC.

TDC finder, at den danske situation angående overgangen fra analog til

digital transmission er ændret mærkbart siden udsendelsen af

høringsoplægget, idet der nu er truffet politisk beslutning om at lukke for

dansk analog terrestrisk tv-sending den 1. oktober 2009. I den forbindelse vil

der efter TDC's opfattelse blive tale om betragteligt større samfundsmæssige

økonomiske omkostninger, end det er angivet. Det skyldes, at

omkostningerne til borgernes udskiftning af terminaler og/eller anskaffelse af

udstyr til konvertering fra digital modtagelse til analog brug, vil blive et meget

betragteligt beløb. Omkostningen vil selvsagt være større, jo hurtigere der

lukkes for det analoge signal. Dels, fordi der så er flere terminaler/udstyr, der

skal udskiftes/anskaffes, og dels, fordi terminaler/udstyr ikke vil være faldet

så meget i pris.

Endvidere mener TDC, at et meget væsentligt punkt i forhold til en lukning

af den analoge terrestriske transmission er, at det ikke bør medføre, at andre

distributionsmedier ikke må distribuere de kanaler, hvis primære distribution

er digital i analog form. F.eks. skal kabel-tv-nettene og kabel-tv operatørerne

kunne bistå borgerne med at realisere en fælles modtagning og omformning

af de digitale signaler til det udstyr, de har i deres hjem.

TDC har i denne forbindelse med tilfredshed noteret sig, at IT- og

Telestyrelsen og Kulturministeriet har givet udtryk for den opfattelse, at

kravene i dansk og EU lovgivning om transparent viderespredning af tv- og

radiosignaler ikke forhindrer, at digitale signaler omformes og redistribueres i

analog form i et netværk, forudsat at de digitale signaler redistribueres

parallelt.

Dansk holdning

Danmark støtter, at man i EU drøfter det hensigtsmæssige i en fælles dato for, hvornår

der senest skal lukkes for analog jordbaseret tv-sending i medlemsstaterne, for dermed

at opnå fordelene ved overgangen til digitaljordbaseret tv fuldt ud.

I Danmark blev der den 22. juni 2005 truffet politisk beslutning om at lukke for det

analoge jordbaserede tv-sendenet med udgangen af oktober 2009.

Overordnet er det vigtigt for Danmark, at meddelelsen ikke ændrer den

nationale kompetence til at varetage frekvensforhandlinger og til at

bestemme, hvordan frekvenserne skal anvendes. Men helt generelt er

Danmark enig i, at der ved de internationale forhandlinger skal sikres så

megen fleksibilitet som muligt for frekvenserne anvendelsesmuligheder.

Danmark har indgivet en erklæring til teksten til rådskonklusioner f.s.v.a.

forståelsen af ordet ”koordination” på fællesskabsplan, som på baggrund af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens oplysninger må forstås som udveksling af erfaringer og god

praksis.

Andre landes holdninger

Storbritannien er enig i, at der bør arbejdes for en fælles europæisk slutdato

for lukning af det analoge sendenet, men mener, at starten af 2012 kan vise

sig at være for ambitiøst et mål.

Frankrig så gerne en mere fleksibel tilgang.

Østrig har opfordret til løbende samarbejde mellem medlemsstaterne og

Kommissionen om, hvordan overgangsforløbet håndteres.

Polen har oplyst, at man har analyseret egen situation og er kommet frem til, at

lukning af det analoge net tidligst er mulig i 2014.

Følgende oplysninger foreligger om lukning af analoge tv-sendenet i

medlemsstaterne:

Italien:

Finland:

Sverige:

Tyskland:

Polen

Storbritannien:

Østrig:

Spanien:

Belgien:

Ungarn:

Litauen:

Slovakiet:

Slovenien:

Grækenland:

2006

31. august 2007 besluttet som lukkedato for hele landet

Februar 2008 besluttet som sidste frist for lukning for hele landet

Planlægger en lukning i 2010

Forventes at ske imellem 2014 og 2018

Beslutning om lukning i 2012

Forudser 2010

31. december 2011 (foreløbig dato)

Forudser en lukning i Flandern 2012

31. december 2012

Begyndelsen af 2012

2012

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Kommissionen har ikke i sin meddelelse angivet på hvilken måde, der skal opnås

enighed om den i meddelelsen foreslåede slutdato for udsending af analog tv,

herunder om det skal ske i form af en retsakt.

Ved præsentationen af meddelelsen oplyste Kommissionen, at den ikke ville komme

med forslag til, hvordan Rådet bør gribe sagen an, men at den vil deltage i enhver

form for drøftelse, der må blive indledt på baggrund af meddelelsen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt mener Kommissionen, at en fremskyndelse af overgangen fra analog til

digital udsendelse vil stimulere innovation og vækst, og bidrage til den revitaliserede

Lissabon-målsætning.

Ved lukningen af analog tv-sending frigives der værdifuld frekvenskapacitet.

Ved lukning af analog tv-sending vil den gruppe seere, som ikke forinden ”frivilligt”

har skaffet sig mulighed for at modtage digital tv via kabel-tv/fællesantenneanlæg

eller har anskaffet en såkaldt set-top-boks, skulle anskaffe sig en af disse, for at

bevare muligheden for at se tv. Størrelsen af denne gruppe vil falde gradvist.

Opgradering af tv-sendenet til digital tv-udsendelse udgør en betragtelig omkostning

for tv-stationer og netværksoperatører. Men en lukning af det analoge sendenet sparer

samtidig tv-stationerne for omkostninger til parallel jordbaseret analog/digital

sending. Endvidere kan overgangen til digital tv i sig selv føre til besparelser, idet

adskillige digitale tv-kanaler kan sendes over ét og samme tv-sendenet, det vil sige

inden for den samme kapacitet, som hidtil er blevet brugt til udsendelse af én analog

tv-kanal.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg har med Udenrigsministeriets brev af 22. juni 2005

modtaget grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse af 26. maj 2005.

Folketingets Europaudvalg har modtaget supplerende grundnotat med

Udenrigsministeriets brev af 25. juli 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 6-2

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Meddelelse fra Kommissionen om frekvenspolitiske prioriteter i EU inden

overgangen til digital transmission set i sammenhæng med ITU's

kommende

regionale radiokommunikationskonference i 2006 (RRC-06) – KOM (2005) 461

Resumé:

Kommissionen offentliggjorde den 30. september 2005 meddelelse om

”frekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i

sammenhæng med ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006

(RRC-06)”. Heri opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at støtte

igangsætningen af en debat om anvendelsen af frekvensdividenden (de frekvenser,

som bliver tilgængelige i forbindelse med overgangen fra analog til digital).

Endvidere opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at vedtage en fælles holdning

ved RRC-06 forhandlingerne for at sikre, at slutdatoen for overgangsperioden,

navnlig for den generelle beskyttelse af analoge kanaler, sker på det tidligste

foreslåede tidspunkt, så tæt på 2012 som muligt.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner støtter op om Kommissionens meddelelse om

fremskyndelse for overgangen fra analog til digital tv

og lægger op til, at der skabes

enighed om, at 2012 bliver sidste frist for lukning. Der opfordres til at der skabes

fleksibilitet i frekvensplanerne ved bl.a. at sikre retfærdig adgang for alle potentielle brugere

og ved på ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006 - RRC-

2006 og den efterfølgende Verdens radiokommunikationskonference, WRC 2007

støtte muligheden for fleksibel anvendelse af frigivne frekvenser.

Baggrund

I september 2003 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om overgangen fra

analog til digital radio-/tv-spredning (KOM (2003) 541), som beskrev fordelene ved at

skifte til digital tv, og som igangsatte debatten om EU-politikken for den fremtidige

anvendelse af det frekvensspektrum, som potentielt frigives ved lukningen af det

analoge tv-sendenet.

Kommissionen offentliggjorde den 26. maj 2005 en meddelelse om fremskyndelse af

overgangen fra analog til digital tv. Heri forventer Kommissionen, at skiftet fra analog

til digital tv vil være langt fremme i 2010, på hvilket tidspunkt hovedparten af

ITU - International Telecommunication Union. ITU er en organisation under FN, hvor

regeringer og private organisation koordinerer telekommunikationsnet- og tjenester.

KOM(2005) 204

WRC – World Radio Conference, som er en konference under ITU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

transmissionerne forventes at være digitale. Kommissionen foreslår for første gang en

fælles europæisk frist for lukning for det analoge sendenet nemlig senest 2012.

Indhold

Meddelelsen

Kommissionen offentliggjorde den 30. september 2005 meddelelsen

”frekvenspolitiske prioriteter i EU inden overgangen til digital transmission set i

sammenhæng med ITU's kommende regionale radiokommunikationskonference i

2006 (RRC-06)”.

Hensigten med meddelelsen er at præsentere EU prioriteterne for tilgængeligt

frekvensspektrum i forbindelse med overgangen til digital jordbaseret tv og den

kommende ITU Regional Radio Conference (RRC-06). Meddelelsen skal bidrage til

i2010 målene sammenholdt med Lissabon agendaen, som fremhæver vigtigheden af

tilgængeligt frekvensspektrum for at styrke innovation inden for IKT samt øget

fleksibilitet i styringen af frekvensressourcen for at opnå en mere effektiv anvendelse.

I meddelelsen giver Kommissionen udtryk for, at det europæiske perspektiv skal tages

med i betragtning ved RRC-06 konferencen. Medlemsstaterne, som har

forhandlingskompetencen ved RRC-06 (Kommissionen er alene observatør), bør

ifølge meddelelsen styrke deres forhandlingsposition ved at vedtage fælles

forhandlingspositioner og fælles forhandlingsstrategier, når dette er muligt. Den fælles

position bør ifølge meddelelsen tage udgangspunkt i en fælles aftale om, hvordan de

politiske hovedprioriteter bør tages i betragtning.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at støtte igangsætningen af en debat om

anvendelsen af frekvensdividenden (de frekvenser som bliver tilgængelige i

forbindelse med overgangen fra analog til digital tv). Desuden meddeler

Kommissionen sine intentioner om at stå i spidsen for at sikre en passende

koordinering af tilgangen til frekvensdividenden, særligt for at kunne efterkomme

fremtidig efterspørgsel for paneuropæiske tjenester og anvendelsesmuligheder.

Kommissionen understreger, at planlægningen af RRC-forhandlingerne skal give

tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne håndtere både et stort udbud af fremtidige radio

og tv-tjenester samt mulig alternativ anvendelse af de samme frekvenser til andre

teknologier og tjenester. Endelig opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at

vedtage en fælles holdning ved RRC forhandlingerne for at sikre, at slutdatoen for

overgangsperioden, navnlig for den generelle beskyttelse af analoge kanaler, sker på

det tidligste foreslåede tidspunkt som muligt og senest 2012.

Udkast til rådskonklusioner

Det britiske EU-formandskabs udkast til rådskonklusioner om overgangen til

digital tv er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om at

fremskynde overgangen fra analog til digital tv – KOM(2005) 204 og

Kommissionens meddelelse om frekvenspolitiske

prioriteter i EU inden

overgangen til digital transmission set i

sammenhæng med ITU's

kommende regionale radiokommunikationskonference i 2006

(RRC-06)

–

KOM 2005 (461).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligesom i Kommissionens meddelelser peges der på, at overgangen fra

analog til digital tv er en kompleks proces, hvor geografisk dækning,

informering af offentligheden og tilgængelighed af relevant udstyr bør tages i

betragtning. I forhold til frist for lukning bør de fleste medlemsstater have

skiftet fra analog til digital tv ved udgangen af 2012 og nogle lande allerede

før 2008. Der peges tillige på, at medlemsstaterne senest i 2006 bør

offentliggøre deres forslag for overgangen fra analog til digital tv

(Kommissionen havde foreslået 2005 i meddelelsen). Der skal desuden sikres

tilstrækkelig koordinering med interessenterne.

I konklusionerne udtrykkes anerkendelse af, at overgangen fra analog til

digital tv vil støtte den revitaliserede Lissabon-målsætning og stimulere

innovation og vækst samt bidrage til bedre kvalitet i og større udbud af

tjenester til forbrugerne.

Medlemsstaterne bør sikre en strategi for information af forbrugerne om

overgangen fra analog til digital udsendelse. Desuden vil de frekvenser, som

bliver tilgængelige i forbindelse med overgangen fra analog til digital

udsendelse, skulle genanvendes på en måde, der giver størst mulig værdi til

samfundet og økonomien. Medlemsstaterne bør tillige tillade fleksibilitet i

frekvensplanerne ved bl.a. at sikre retfærdig adgang for alle potentielle

brugere og igennem RRC-2006 og WRC-2007 at støtte muligheden for

fleksibel anvendelse af frigivne frekvenser og vedtagelse af en slutdato for

beskyttelse af analog jordbaseret tv så tæt på 2012 som muligt. Endelig

anerkendes det, at politikken for overgangen fra analog til digital tv er et

medlemsstats anliggende, men at der kan være mulighed for koordinering på

EU-plan indenfor rammerne af fællesskabskompetencen.

Der peges på, at Kommissionen kan støtte medlemsstaterne i at fremme

digital tv og fortsætte med at støtte udviklingen af nye innovative sendenet

og trådløse teknologier via EUs forsknings- og udviklingsprogrammer.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i

Kommissionens meddelelse, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Selv om

anvendelsen af radiofrekvensressourcer er et nationalt anliggende, er det regeringens

vurdering, at der i visse situationer kan være anledning til fælleseuropæiske drøftelser

i forbindelse med styringen af frekvensressourcerne i internationale

frekvensforhandlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Meddelelsen i sig selv påvirker ikke dansk ret.

Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for IT- og Telekommunikation,

og der blev ikke modtaget bemærkninger.

Dansk holdning

I Danmark blev der den 22. juni 2005 truffet politisk beslutning om at lukke for det

analoge jordbaserede tv sendenet med udgangen af oktober 2009.

Det skal understreges, at internationale frekvensforhandlinger, herunder

forhandlingerne ved RRC-06, er et nationalt anliggende, men det kan være

hensigtsmæssigt at have fælles drøftelser om en slutdato for beskyttelse af de

analoge tv signaler og sikringen af fleksibilitet for anvendelsesmulighederne

af frekvensbåndene. Dette kan være med til at sikre, at fordelene ved

overgangen fra analog til digital tv udnyttes fuldt ud.