Europaudvalget 2005-06
2699 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3
Offentligt
231922_0001.png
Notat
Folketingets Europaudvalg
ldj
cc:
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Folketingets Socialudvalg
JIC
Rådsmødet (beskæftigelses- og socialministre) den 8. december 2005:
Referat.
15. december 2005
Resumé
Rådsmødet stod i arbejdstidsagens tegn. Der blev ikke opnået enighed i sa-
gen, selvom forhandlingerne viste villighed til bevægelse fra alle sider. Den
grundlæggende uenighed om, hvorvidt direktivet skulle indeholde en dato
for udfasningen af opt out var det, der i sidste ende umuliggjorde en løsning.
Derudover blev der opnået delvis politisk enighed om PROGRESS og poli-
tisk enighed om recast-direktivet. Formandskabet orienterede endvidere kort
om det uformelle topmøde i Hampton Court. Rådet havde en udveksling af
synspunkter om demografi og menneskelig kapital. EMCOs formand rap-
porterede om status for eksaminationen af de nationale reformprogrammer
(NRP). Endelig præsenterede Kommissionen og formandskabet direktivfor-
slaget om overførsel af supplerende pensionsrettigheder.
Referat
Følgende elementer kan fremhæves fra rådsmødet:
Arbejdstidssagen
Trods lange forhandlinger nåede Rådet heller ikke i denne omgang til en af-
tale. Den grundlæggende uenighed om, hvorvidt direktivet skulle indeholde
en dato for udfasningen af opt out var det, der i sidste ende umuliggjorde en
løsning. På baggrund af formandskabets udspil fremlagde visse lande et al-
ternativt forslag om at fastsætte en dato for udfasning af opt out’en, men
samtidig gøre det muligt for de lande, der kunne henvise til ”objektive krite-
rier”, undtagelsesvist at forsætte opt out’en. Disse lande skulle angive hvor-
for, og for hvilke sektorer, og hvordan de i øvrigt ville sikre arbejdtagernes
sikkerhed og sundhed samt drøfte dette indgående med arbejdsmarkedets
parter. Forslaget blev hilst velkomment af mange delegationer, mens det
blev afvist af formandskabet. Formandskabets forslag om en henvisning i
opt out-bestemmelsen til flere ansættelsesforhold (en pr. lønmodtagerfor-
tolkning inden for rammerne af en opt out) blev afvist af en række lande.
Drøftelserne viste ganske stor opbakning til Danmarks synspunkt om, at det
eksisterende direktiv generelt måtte fortolkes som gældende pr. ansættelses-
forhold og ikke pr. lønmodtager. På dansk anmodning accepterede formand-
skabet at slette Kommissionens forslag til betragtning 2 og indsætte en ny
neutral betragtning, således at status quo opretholdes.
Sag nr. 7113-0009
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231922_0002.png
Formandskabets forslag indeholdt desuden en uforandret statustekst for for-
handlingerne vedrørende de elementer af forslaget, der vedrørte korrektion
af EF-domstolens domme. Alle delegationer kunne tilslutte sig denne del.
Vedrørende revisionen af opt out-bestemmelsen indeholdt formandskabets
seneste forslag blandt de vigtigste følgende nye elementer:
Der blev indsat en ny betragtning om, at opt out’en er en undtagelse
fra hovedreglen.
Der blev indsat et loft på 65 timer ved anvendelse af opt out’en reg-
net over en referenceperiode på 3 måneder uanset antallet af ansæt-
telsesforhold.
Der var tilknyttet en rådserklæring om, at opt out var en undtagelse
fra den generelle regel om maksimal arbejdstid, hvorfor Rådet skulle
følge og evaluere anvendelse af opt out samt muligheden for dens
afvikling, og der skulle på et senere tidspunkt være en mulighed for
at fastsætte en dato for en eventuel udfasning af opt out’en.
Dette seneste forslag kombineret med formandskabets manglende imøde-
kommelse af det alternative forslag medførte en afvisning fra en lang række
lande, hvorefter formandskabet opgav at nå til enighed på rådsmødet.
Mundtlig orientering fra Hampton Court
Formandskabet gennemgik kort de seks prioriterede områder, som stats- og
regeringscheferne var blevet enige om på Hampton Court, herunder den
demografiske udvikling.
Demografi og human kapital - politisk drøftelse/offentlig debat
Drøftelserne viste enighed om, at ansvaret for imødegåelse af de demografi-
ske udfordringer altovervejende er det enkelte medlemslands anliggende.
Alle delegationer nævnte vigtigheden af at udskyde tilbagetrækningen fra
arbejdsmarkedet og nødvendigheden af opkvalificering og gode seniorpoli-
tikker. En styrkelse af det generelle kvalifikationsniveau blev også fremhæ-
vet. Sverige nævnte sin idé om en Ligestillingspagt. Der forelå ingen tekst
om emnet, men man forsikrede om, at der ikke var tale om nye initiativer el-
ler processer. Fra dansk side erklærede man sig positivt indstillet over for
dette initiativ og imødeså mere konkret information.
Nationale reformprogrammer - affrapportering fra EMCO-formanden
EMCO-formanden gennemgik de to papirer fra EMCO med hovedkonklusi-
onerne fra de netop gennemførte landeeksaminationer vedr. de tre priorite-
rede områder: Tiltrække og fastholde flere i beskæftigelses, styrke tilpas-
ningsevnen og øge investeringerne i menneskelig kapital.
PROGRESS - delvis politisk enighed/offentlig debat
Der blev opnået delvis politisk enighed. Når der foreligger en aftale om de
finansielle perspektiver, vil man vende tilbage til spørgsmålet om budgettet
og fordelingen mellem sektionerne.
Recast-direktivet - politisk enighed/offentlig debat
Rådet godkendte erklæringen om forældreorlov og bekræftede dermed den
aftale om en løsning, som var forhandlet plads med Europa-Parlamentet.
s. 2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231922_0003.png
Sagen vil blive vedtaget som et a-punkt på et senere rådsmøde efter jurist-
lingvist gennemgangen.
Information om supplerende pensionsrettigheder - information fra formand-
skabet og Kommissionen
Kommissionen redegjorde kort for baggrunden for og vigtigheden af direk-
tivforslaget. Formandskabet konstaterede, at det var en meget kompleks sag,
der ville kræve indgående forhandlinger for at sikre den rette balance, og
som også i lyset af kravet om enstemmighed i hjemmelsgrundlaget måtte
forventes at blive vanskelig.
Eventuelt
Østrig orienterede om de kommende formandskabsaktiviteter. Ud over, at
man forventede at fortsætte arbejdet med arbejdstidsdirektivet, ville det
overordnede fokus for det østrigske formandskab, og dagsordenen for det
uformelle social- og beskæftigelsesministermøde i januar 2006, være flexi-
curity og strømlining af den åbne koordinationsmetode på området for soci-
al sikring.
s. 3/3