Europaudvalget 2005-06
2698 - Økofin Bilag 4
Offentligt
224577_0001.png
28. november 2005
12. kontor
Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005
Dagsordenspunkt 5b:
Bekæmpelse af terrorfinansiering
Resumé: Det ventes, at ECOFIN på mødet den 6. december, som led i forberedelsen af DER i
december 2005, vil notere sig anti-terrorkoordinatorens statusrapport vedr. bekæmpelse af terror-
finansiering samt udkast til EU’s nye anti-terrorstrategi.
Baggrund og indhold
Siden terrorangrebene i USA september 2001 Madrid marts 2004 har EU’s indsats
mod terrorisme været højt prioriteret og har jævnligt været drøftet i Rådet og
blandt stats- og regeringschefer i det Europæiske Råd (DER). På DER i juni 2004
blev en handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme vedtaget, og man beslutte-
de samtidig at evaluere handlingsplanens gennemførelse løbende. DER ventes på
mødet den 15.-16. december 2005 at behandle EU’s indsats på området. Det er
lagt op til, at Rådet (Retlige og indre anliggender, almindelige anliggender og eks-
terne forbindelser og ECOFIN) skal stå for forberedelsen heraf. ECOFIN for-
ventes at fokusere på den del, der vedrører bekæmpelse af terrorfinansiering samt
udkast til ny anti-terrorstrategi. Det ventes, at ECOFIN vil notere sig EU’s anti-
terrorkoordinators, Gijs de Vries’, halvårsrapport vedr. bekæmpelse af terrorfi-
nansiering samt udkast til en ny overordnet anti-terrorstrategi
1
.
Statusrapport vedrørende bekæmpelse terrorfinansiering:
Gijs de Vries gør i sin halvårlige rapport status for gennemførelsen af EU’s strate-
gi mod terrorfinansiering, som blev vedtaget i juni 2005.
Som vigtige fremskridt fremhæves vedtagelserne af det 3. hvidvaskdirektiv og
forordningen om forebyggende toldsamarbejde mod hvidvaskning af penge. Som
et andet vigtigt fremskridt nævnes den forventede snarlige vedtagelse af forord-
ningen vedr. oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler (SRVII). Endelig
fremhæves Kommissionens igangværende arbejde i forhold til udformningen af
en adfærdskodeks til forebyggelse af terrorfinansiering gennem velgørenhedsorga-
nisationer, jf. FATF’s
2
8. anbefaling.
Selvom der således er gjort vigtige fremskridt peger rapporten på en række områ-
der, hvor der fortsat er behov for en stor indsats fra medlemslandenes side, her-
under: fuld implementering af eksisterende forpligtelser, forbedring af indefrys-
ningsmekanismerne, styrkelse af finansiel efterforskning som en naturlig del af
1
2
RIA og GAERC ventes ligeledes at skulle behandle den nye antiterror-strategi.
FATF - Financial Action Task Force
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
224577_0002.png
2
terrorefterforskningen, integration af de finansielle efterretningsenheder i de nati-
onale samarbejdsstrukturer, og øget informationsdeling mellem disse enheder.
Rapporten fremhæver endvidere, at en uafhængig vurdering af medlemsstaternes
opfyldelse af FATF’s 9 særlige anbefalinger om terrorfinansiering, bør prioriteres
højt.
I forhold til det internationale arbejde på området opfordres der til, at EU fortsæt-
ter sit samarbejde med FN med henblik på at sikre fuld implementering af de re-
levante terrorismerelaterede sikkerhedsrådsresolutioner. Desuden opfordres til, at
man fra EU’s side fortsætter samarbejdet med tredjelande, herunder USA, bl.a.
med henblik på at sikre, at der ydes teknisk assistance til lande, som ikke selv har
ressourcerne til effektivt at bekæmpe terrorfinansiering.
Rapporten opfordrer yderligere EU til at oprette en særlig arbejdsgruppe på tværs
af rådsformationerne, som skal koordinere EU’s indsats mod terrorfinansiering.
Endelig opfordres der til, at EU’s terrorfinansieringsstrategi opdateres i juni 2006,
idet der løbende udvikles nye metoder på området.
Ny EU-strategi om bekæmpelse af terror:
Det britiske formandskab har i samarbejde med Gijs de Vries udarbejdet et udkast
til en ny overordnet EU-strategi vedrørende bekæmpelse af terrorisme. Strategiens
sigte er at opstille en oversigt over fremtidige mål, prioriteter og redskaber, som,
udover at være letforståelige for EU’s borgere, ligeledes er letanvendelige for EU-
medlemsstaterne.
De overordnede målsætninger er inddelt i fire kategorier: 1) forebyggelse af radi-
kalisering og rekruttering, 2) beskyttelse af befolkning og kritisk infrastruktur mod
terrorhandlinger 3) afsløring, efterforskning mv. af terroraktiviteter samt afskæring
af terroristernes adgang til finansiering og 4) reaktion på indtrufne terrorangreb
herunder bl.a. begrænsning af skader. Det er tanken, at konkrete initiativer til be-
kæmpelse af terrorisme skal inddeles efter disse kategorier med henblik på at ska-
be transparens og synlighed vedrørende EU’s politik på området. Denne inddeling
forventes også at lette evalueringen af de iværksatte tiltag.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
I forhold til Rådet (ECOFIN) er sagen vedrørende EU’s strategi for bekæmpelse
af terrorfinansiering tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg i for-
bindelse med rådsmødet (ECOFIN) den 5. juli 2004. Der henvises i øvrigt til sa-
ger forbundet med EU’s indsats mod terrorisme forelagt for Folketingets Euro-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
paudvalg forud for rådsmødet (Retlige og indre anliggender) den 1.-2. december
2005.
Holdning
Dansk holdning
Danmark støtter generelt foranstaltninger til bekæmpelse af terrorfinansiering og
støtter således gennemførelsen af EU’s strategi om bekæmpelse af terrorfinansie-
ring.
Andre landes holdninger
Det ventes, at medlemslandene tager statusrapporten i forhold til strategien mod
bekæmpelse af terrorfinansiering til efterretning og generelt støtter det foreliggen-
de udkast til EU’s ny anti-terrorstrategi.