PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2702 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Den 1. december 2005

SAMLENOTAT

Rådsmøde (Landbrug og fiskeri) den 20.-22. december 2005 –

Sager under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

Forslag til Rådets direktiv om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af

aviær influenza samt Forslag til Rådets beslutning om ændring af Rådets be-

slutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet.

KOM(2005)171

Vedtagelse

side 2

Meddelelse fra Kommissionen: TSE-køreplan

KOM(2005)322

Politisk drøftelse – rådskonklusioner

side 8

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-parlamentet om de foranstalt-

ninger, medlemslandene har truffet for at sikre overholdelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om

sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til

konsum.

KOM(2005)521

Politisk drøftelse – rådskonklusioner

side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE

(Landbrug og Fiskeri) den 20.-22. december 2005 –

Sager under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

Forslag til Rådets direktiv om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse

af aviær influenza samt Forslag til Rådets beslutning om ændring af Rå-

dets beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet.

KOM(2005) 171

Revideret notat. Ændringer er markeret i margenen.

Resumé

Kommissionen vil med forslaget ajourføre de gældende fællesskabsbestemmelser om fugleinfluenza

(aviær influenza/AI), som er indeholdt i Rådets direktiv 92/40/EØF, for at sikre en mere effektiv

forebyggelse og bekæmpelse af AI-udbrud. Endvidere vil det begrænse den sundhedsrisiko, de tab

for erhvervene og de skadevirkninger for samfundet generelt, der er forbundet med denne sygdom.

De gældende bestemmelser bliver ændret på følgende centrale punkter:

1. Ændring af definitionen af AI, så anvendelsesområdet for bekæmpelsesforanstaltningerne bliver

udvidet til også at omfatte lav patogen (lav smitterisiko) AI-virus, der vil kunne udvikle sig til høj-

patogen (høj smitterisiko) AI-virus. Der vil dog blive sondret mellem de to former for AI, sådan at

der kan anvendes bekæmpelsesforanstaltninger, der er målrettet de forskellige risici, de respektive

virus udgør.

2. Indførelse af obligatorisk overvågning for AI-virus med lav smitterisiko i alle medlemsstater.

3. Nye og mere fleksible vaccinationsbestemmelser.

4. Nye, fleksible bestemmelser om bekæmpelse af lav- og højsmitsom AI-virus hos andre tamfugle

end fjerkræ, såsom fugle i zoologiske haver og truede dyrearter.

5. Nye bestemmelser, som med henblik på at beskytte menneskers sundhed skal sikre samarbejdet

mellem medlemsstaternes veterinær- og sundhedsmyndigheder i tilfælde af påvisning af aviær influ-

enza.

6. Tildeling af beføjelser til Kommissionen (ved forskriftsprocedure) til at iværksætte yderligere og

mere specifikke AI-bekæmpelsesforanstaltninger og til at oprette en AI-vaccinebank.

Videnskabelige eksperter vurderer, at udbrud af AI, der ikke bliver bekæmpet, navnlig udbrud for-

årsaget af bestemte virustyper, efter overførsel af virusset til mennesker fra fugle eller andre dyr, på

et tidspunkt kan føre til, at der opstår et virus, som fuldt ud tilpasser sig mennesket og kan forårsa-

ge en influenzapandemi i stil med den spanske syge i 1917-1919. En sådan pandemi kunne koste

millioner af menneskeliv og få store samfundsøkonomiske konsekvenser på verdensplan.

En vedtagelse af forslaget vurderes at styrke sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2005) 171 af 28. april 2005 fremsendt forslag til Rådets direktiv om

fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (fugleinfluenza, AI).

Hertil har Kommissionen knyttet et om ændring af Rådets beslutning 90/24/EØF om visse udgifter

på veterinærområdet. Forslagene er modtaget fra Rådssekretariatet 3. maj 2005 i dansk sprogversi-

on.

Begge forslag er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (Landbrug og fiskeri) den 20.-22. december 2005

med henblik på endelig vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Det er vurderingen, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der er tale om ændringer af og tilføjelser

til allerede eksisterende EU-regler vedr. fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af AI. Det vur-

deres endvidere at være ønskeligt med fælles EU-regler for at sikre en samlet europæisk indsats for

at forebygge og bekæmpe AI.

Formål og indhold

Kommissionen vil med forslaget ajourføre de gældende fællesskabsbestemmelser om aviær influen-

za, som er indeholdt i Rådets direktiv 92/40/EØF, for at sikre en mere effektiv forebyggelse og be-

kæmpelse af AI-udbrud. Endvidere vil det begrænse den sundhedsrisiko, de tab for erhvervene og

de skadevirkninger for samfundet generelt, der er forbundet med denne sygdom.

Tamfjerkræ er generelt fri for AI-virus. Visse vilde fugle og frem for alt svømmefugle såsom ænder

og gæs virker imidlertid som permanente "depoter" af AI-virus med lav smitterisiko (Lav Patogen

Aviær Influenza, LPAI), som fra tid til anden spredes til tamfjerkræ. Det er ikke muligt at stoppe

spredningen af virus blandt vilde fugle i naturen. Det betyder en vedvarende risiko for overførsel af

AI-virus fra vilde fugle til tamfugle, hvor virus kan mutere til en meget smitsom type (Høj Patogen)

AI, som medfører ekstremt høj dødelighed blandt fugle, og kan sprede sig til svin og mennesker.

Videnskabelige eksperter vurderer, at udbrud af AI, der ikke bliver bekæmpet, navnlig udbrud for-

årsaget af bestemte virustyper, efter overførsel af virusset til mennesker fra fugle eller andre dyr, på

et tidspunkt kan føre til, at der opstår et virus, som fuldt ud tilpasser sig mennesket og kan forårsage

en influenzapandemi i stil med den spanske syge i 1917-1919. En sådan pandemi kunne koste milli-

oner af menneskeliv og få store samfundsøkonomiske konsekvenser på verdensplan.

Der har i de seneste år været alvorlige udbrud af AI med høj smitterisiko (HPAI) hos mange for-

skellige fuglearter i flere forskellige dele af verden. Hundreder af millioner af fugle er døde eller er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blevet aflivet som led i sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne, og fjerkræindustrien har lidt meget

store tab. Under disse udbrud er der også indberettet flere tilfælde af infektion hos mennesker, som i

visse tilfælde har haft dødelig udgang.

For at reducere risikoen for spredning af sygdommen vil de nugældende bestemmelser om bekæm-

pelse af AI således blive ændret på følgende centrale punkter:

Med forslaget bliver det gjort obligatorisk at foretage AI-overvågning i alle medlemsstater, og der

bliver fastlagt krav til de nationale overvågningsprogrammer. Anvendelsesområdet for bekæmpel-

sesforanstaltningerne bliver udvidet til også at omfatte LPAI, og der bliver opstillet specificerede

krav til de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af udbrud. Der bliver således sondret mellem de to

former for AI-virus, sådan at der kan anvendes bekæmpelsesforanstaltninger målrettet de forskellige

risici, de respektive typer udgør. Disse detaljerede bestemmelser vedrører nedslagning, zoner, spo-

ring, destruktion, rengøring og desinfektion, m.v.

Der indføres nye og mere fleksible vaccinationsbestemmelser. Det vil fortsat være forbudt at vacci-

nere mod AI som en alment forebyggende foranstaltning, men nødvaccination kan iværksættes, når

der er risiko for, at et udbrud truer med at sprede sygdommen. En medlemsstat skal forelægge

Kommissionen en plan til godkendelse, førend nødvaccination kan påbegyndes. Nødvaccinations-

planen skal godkendes i komiteprocedure.

Endvidere gives der mulighed for, at medlemsstater kan indføre forebyggende vaccination af fjer-

kræ og andre fugle, hvis de vurderer, at bestemte dele af deres område, bestemte karakteristika ved

deres fjerkræproduktion eller bestemte kategorier af fjerkræ eller andre fugle er forbundet med en

særlig høj risiko for så vidt angår indslæbning og spredning af AI. Medlemsstaten skal forelægge

Kommissionen en vaccinationsplan til godkendelse.

Forslaget tilføjer bestemmelser om bekæmpelse af LPAI og HPAI hos andre tamfugle end fjerkræ,

såsom fugle i zoologiske haver og truede dyrearter, herunder at fugle/fjerkræ, der bliver holdt som

kæledyr, under særlige vilkår ikke nødvendigvis kræves aflivet ved et udbrud.

Der foreslås nye bestemmelser, som med henblik på at beskytte menneskers sundhed skal sikre

samarbejdet mellem medlemsstaternes veterinær- og sundhedsmyndigheder i tilfælde af påvisning

af AI. Der skal hurtigt etableres forholdsregler for at forebygge influenzainfektioner hos personer i

kontakt med de smittede dyr.

Medlemsstaterne pålægges at opstille beredskabsplaner, og omfattende krav hertil er fastsat i for-

slaget. Beredskabsplanerne skal tages op til revision mindst hvert femte år. Kommissionen skal af-

gøre, om planen lever op til kravene, og planerne, med eventuelle pålagte ændringer, skal godken-

des i komiteprocedure.

Det foreslås desuden, at medlemsstaterne straks skal kunne opstille et nationalt krisecenter for syg-

domsbekæmpelse i tilfælde af udbrud, og der opstilles en række krav vedr. tilstedeværelse af til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strækkelige midler, udstyr, personale, organisation, planer for samarbejde med andre myndigheder

m.v. De nationale krisecentre skal straks kunne suppleres af lokale krisecentre, hvor der på tilsva-

rende vis opstilles en række krav til udstyr og opgavevaretagelse for disse enheder.

Kommissionen tildeles beføjelse til i forskriftskomitéprocedure at kunne iværksætte yderligere og

mere specifikke AI-bekæmpelsesforanstaltninger og til at oprette en AI-vaccinebank. Medlemssta-

terne vil få adgang til den fælles bank, og herudover kan medlemsstater oprette nationale vaccine-

banker.

Der er tale om minimumsbestemmelser, og medlemsstaterne har således generelt mulighed for at

træffe yderligere foranstaltninger.

Forslaget til ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet inde-

bærer, at de refusionsmuligheder for medlemsstaterne, der nu gælder for refusion af udgifter til be-

kæmpelse af højpatogen aviær influenza, udvides til også at gælde for udgifter til bekæmpelse af

lavpatogen aviær influenza. Refusionen dækker medlemsstaternes udgifter i forbindelse med afliv-

ning og destruktion af dyr, rengøring og desinfektion af bedrifter og udstyr, samt destruktion af

kontamineret foder og destruktion af kontamineret udstyr. Ifølge forslaget vil refusion for medlems-

staternes udgifter ved bekæmpelse af højpatogen aviær influenza fortsat være 50 %, mens refusio-

nen til udgifter i forbindelse med bekæmpelse af lavpatogen aviær influenza ifølge Kommissionens

forslag udgør 30 %.

Endvidere foreslår Kommissionen refusion til medlemsstaterne for udgifter i forbindelse med nød-

vaccination, således at der gives mulighed for 100 % refusion for udgifter til vaccinen og 50 % re-

fusion for udgifter til selve vaccinationen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at vedtage sin udtalelse på plenarsamlingen 1. december 2005.

I Landbrugsudvalgets betænkning hilses forslaget velkommen, fordi det indeholder de nødvendige

radikale foranstaltninger i tilfælde af HPAI-udbrud, og fordi det indfører en grundigere overvågning

af LPAI i medlemsstaterne. Selv om ordføreren anerkender faren ved en mutering af LPAI til

HPAI, er han enig med Kommissionen i, at massiv bortskaffelse i LPAI-inficerede bedrifter gene-

relt er unødvendigt og ofte også uacceptabelt fra et økonomisk og etisk synspunkt. Ordføreren går

ind for en afbalanceret tilgang, hvor kontrolstrategier indrettes efter et risiko-baseret system. En

systematisk kontrol af meget små (ofte private) bedrifter vil føre til overdrevent bureaukrati og bør

derfor begrænses så meget som muligt. Samtidig bør der afsættes ressourcer til store fugleflokke,

der holdes i nærheden af kendte flyveje for vilde trækfugle.

I forslaget tages der hensyn til både forebyggende vaccination og til nødvaccinationer. Vaccinatio-

nen vil blive overvåget, og strategien vil omfatte muligheden for at differentiere mellem vaccinere-

de og uvaccinerede dyr. Erfaringer med omfattende brug af vaccinationer i Italien har ikke været

overbevisende, hovedsagelig fordi ikke alle arter synes at være modtagelige for de eksisterende

vacciner. Ordføreren vil gerne understrege, at der er et stort og hastende behov for yderligere forsk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning i udvikling af effektive, multistammede forebyggende vacciner, som er effektive i alle relevan-

te fuglearter. Ideelt set bør kommende vacciner kunne indgives oralt, da indsprøjtninger under hu-

den på store fugle er arbejdskrævende og ofte problematisk fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt,

især i betragtning af kravene om vaccinering af fjerkræ mod andre sygdomme. Ordføreren mener, at

udvikling af multistammede, orale vacciner bør prioriteres højt, og at der bør afsættes de nødvendi-

ge midler til forskning i dette område fra EU-budgettet.

Kommissionen foreslår også foranstaltninger med hensyn til den offentlige sundhed for at imødegå

risikoen for infektion af mennesker. Menneskelig AI forårsages af en genetisk ændring, hvor AI-

vira blandes med en menneskelig influenzastamme, og dermed bliver i stand til at inficere menne-

sker gennem direkte kontakt med fugle. AI er særlig farlig, fordi det menneskelige immunsystem

ikke har et forsvarssystem, der kan bekæmpe en virus, der hidtil kun har ramt fugle. Den er derfor

særlig aggressiv og bider sig fast i lungerne, hvor den modstår antiviral og antibakteriel medikation.

Selv om faren for infektion fra de primitive og meget sårbare bedrifter og markeder mv. i Asien er

yderst bekymrende, fordi infektion af mennesker kan spredes derfra, er ordføreren af den overbe-

visning, at faren for, at menneskelig AI opstår i Europa (bedrifter, dyretransporter mv.) ikke bør

overvurderes på grund af det generelt meget høje hygiejneniveau i moderne fjerkræbedrifter og for-

di direkte kontakt mellem mennesker og fugle i bedrifterne er forholdsvis begrænset. Ordføreren vil

gerne understrege, at en faren for en potentiel pandemi af AI i mennesker kun kan fjernes gennem

radikal udryddelse af disse sygdomme i fugle.

Gældende dansk ret

Aviær influenza er omfattet af lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr samt bekendtgørelse nr.

921 af 10. november 1994 om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle i fange-

skab.

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovændring, men kan implementeres ved ny bekendtgørel-

se.

Konsekvenser

En vedtagelse af direktivet skønnes at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Forslaget skønnes at få statsfinansielle konsekvenser, idet implementeringen af direktivet forudsæt-

ter et langt mere aktivt basis-beredskab i Fødevarestyrelsen, herunder en årlig målrettet overvåg-

ning, tilpasning og vedligeholdelse af beredskabsplanen for AI samt systematisk efteruddannelse af

personale.

Omfanget af de finansielle konsekvenser forventes at blive på ca. 4 mio. kr. årligt. Merudgiften skal

finansieres inden for Fødevarestyrelsens ramme, idet der dog eventuelt vil være grundlag for en

finansiering af de nye foranstaltninger ved brugerbetaling fra erhvervets side.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vurderes ikke at være samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget, men det skal bemærkes,

at et eventuelt udbrud af AI i Danmark forventes at få meget voldsomme økonomiske konsekvenser

for erhvervet og staten.

Høring

Forslaget er sendt i høring i en kreds af relevante organisationer og institutioner, men der er ikke

modtaget høringssvar. Forslaget har desuden været forelagt Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er grundlæggende enig i forslaget.

Generelle forventninger til andre landes positioner

Man er fra dansk side ikke bekendt med officielle tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-

ter.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 30. maj 2005. Endvidere har forslaget været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

20.-22. juni 2005 (samlenotat af 9. juni 2005).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen: TSE-køreplan

KOM(2005) 322

Revideret notat. Ændringer er markeret i margenen.

Resumé

Kommissionen har udarbejdet et dokument, der skal udgøre grundlaget for drøftelser om den frem-

tidige politik på TSE området. Dokumentet benævnes TSE-køreplan og er ikke udtryk for konkrete

forslag til bindende retsakter.

TSE køreplanen indeholder overvejelser om mulige ændringer af TSE politikken på kort, mellem-

lang og lang sigt og omfatter både BSE og TSE/Scrapie. Planen omhandler vigtige områder for

udryddelsen af sygdommene, nærmere bestemt overvejelser om mulige ændringer for så vidt angår

overvågning, Specificeret Risikomateriale (SRM), foderforbud, nedslagningspolitik, BSE-

landekategorier og de særlige foranstaltninger vedrørende UK.

Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag og støtter generelt set de ændringer på TSE

området der med planen lægges op til, idet man dog særligt ønsker at arbejde for, at der kommer en

differentieret overvågning, der tager hensyn til, at forekomsten af BSE og TSE/Scrapie i de enkelte

medlemsstater varierer betydeligt.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 322 sendt en meddelelse om en TSE køreplan. Dokumentet er

oversendt til Rådet den 15. juli 2005 og forelå i dansk udgave den 2. september 2005.

Meddelelsen er ikke udtryk for et konkret forslag til EU retsakter, men indeholder Kommissionens

overvejelser vedrørende den fremtidige EU politik på TSE området.

Meddelelsen forventes behandlet på Rådsmødet den 20-22. december 2005 med henblik på vedta-

gelse af konklusioner.

Nærhedsprincippet

Meddelelsen indeholder alene overvejelser om ændringer i EU’s eksisterende TSE politik, der alle-

rede omfatter fælles regler, men da der ikke er tale om konkrete forslag til retsakter, er der her ikke

grundlag for at vurdere overholdelsen af nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse indeholder overvejelser om mulige ændringer af TSE politikken på

kort og mellemlang sigt (2005-2009) og lang sigt (2009-2014). Overvejelserne omfatter både BSE

og TSE/Scrapie.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens overvejelser vedrører fremtidige ændringer for så vidt angår overvågning, SRM,

foderforbud, nedslagningspolitik, BSE-landekatagorier og særlige foranstaltninger vedrørende UK.

Foranstaltningerne, som er nævnt nedenfor, påtænkes gennemført i perioden 2005-2009.

Meddelelsen indeholder også en langsigtet plan for 2010-2014, men denne er meget afhængig af

udviklingen af TSE forskningen, resultaterne heraf, testresultater, og hvilke beslutninger der træf-

fes i de næste år.

Overvågning af kvæg

Ifølge meddelelsen ønskes der fremover en reduktion i antallet af BSE tests samtidigt med, at effek-

tiviteten af overvågningen bevares. Dette forventes opnået ved at målrette overvågningsaktiviteter-

ne ud fra de senere års testresultater. Der vil stadig være tale om aktiv overvågning, der anses for

nødvendig for at kunne evaluere både medlemslandenes BSE situation og effekten af øvrige tiltag

på området.

Fremtidige tiltag set ud fra en epidemiologisk betragtning kunne tænkes at være følgende:



Gradvis forhøjelse af alderen for testning af sunde slagtedyr og selvdøde dyr.

Fokus på BSE test af dyr fra fødselskohorter, hvor BSE forekomsten endnu ikke er kendt,

for på den måde at skabe overblik over sygdommens udbredelse.

Foruden de epidemiologiske betragtninger lægger Kommissionen op til betragtninger vedrørende

omkostningseffektivitet, hvor der med respekt for formålet med overvågningen foretages en afvej-

ning af omkostningerne ved overvågningsprogrammet i forhold til de oplysninger, overvågningen

frembringer.

Specificeret Risiko Materiale, SRM

Kommissionens meddelelse lægger klart op til at sikre og bevare det nuværende høje beskyttelses-

niveau af forbrugersikkerhed ved at garantere sikker fjernelse af SRM. Samtidig foreslås det at mo-

dificere SRM listen og/eller tidspunktet for fjernelse af specificeret risikomateriale set i relation til

dyrets alder, baseret på nyeste videnskabeligt materiale.

Med henvisning til en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fra april

2005, hvori EFSA går ind for at forhøje den eksisterende aldersgrænse for centralnervevæv fra 12

til 21 eller 30 måneder, fremfører Kommissionen, at der er grundlag for overvejelser om forhøjelse

af aldersgrænsen for fjernelse af rygsøjlen, uden dog at lægge sig fast på en aldersgrænse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan oplyses, at Kommissionen allerede har forelagt et konkret forslag til vedtagelse i komité-

procedure for Den Stående Veterinærkomité, jf. SANCO 1779/2005, hvor aldersgrænsen for fjer-

nelse af ryghvirvlen foreslås hævet fra 12 til 24 måneder.

Forslaget er vedtaget.

Foderforbud

Der ønskes en lempelse af visse kontrolforanstaltninger i det eksisterende totale foderforbud, når

visse nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Fremtidige tiltag vedrørende foderforbudet bør ifølge Kommissionen tage udgangspunkt i risiko-

analyser og tage hensyn til de eksisterende kontrolværkstøjer. Kommissionen nævner følgende om-

råder, hvor en lempelse af foderforbudet kan komme på tale



Miljømæssig forurening

med benfragmenter er påvist i roeaffald. Der er tale om ben fra

vilde dyr, der ender i sukkerroeaffald. Når en risikoanalyse har fastslået, at der ikke kan væ-

re tale om krydskontaminering eller tilsætning af kød og benmel, skal det være muligt at an-

vende roeaffaldet til foder.

Det kan oplyses, at denne regel allerede er gældende på baggrund af vedtagelse via Komitéprocedu-

re.



Fiskemel

er forbudt at anvende til foder til drøvtyggere, men er under opfyldelse af bestem-

te krav tilladt til ikke-drøvtyggere. For at det bliver praktisk muligt rent produktionsmæssigt

at anvende fiskemel til ikke-drøvtyggere foreslås, at der tillades en lille procentdel fiskemel i

drøvtyggerfoder for at tilgodese den del, der kan fremkomme ved krydskontaminering.

Lempe foderforbuddet for ikke drøvtyggere.

Overvejelserne afventer bl.a. en forbedring

af metoden til differentiering af dyrearterne, hvorfra det animalske protein stammer.



BSE landekategorisering

Ifølge Kommissionens meddelelse ønskes en forenkling af de eksisterende BSE-landekategorise-

ringsregler samt en klassificering af landene inden 1. juni 2007, hvor overgangsforanstaltningerne

på området i TSE forordningen (999/2001) udløber.

Fremtidige tiltag skal udformes således, at et lands BSE status i højere grad afspejler de reelle for-

hold i landet. Klassificeringen skal gøres mindre kompliceret og følge formålet, som er at fastlægge

handelsbestemmelser for de enkelte risikokategorier efter BSE risiko.

Kommissionen lægger op til, at den Internationale Organisation for Dyresundhed (OIE)’s landeka-

tegoriseringsmodel fra maj 2005 anvendes. Modellen indeholder 3 landekategorier :

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kategori 1: Lande med ubetydelig risiko for BSE.

Kategori 2: Lande med kontrolleret risiko for BSE.

Kategori 3: Lande med ubestemt/ukendt risiko for BSE.

Det kan oplyses, at Danmark opfylder kravene til en placering i Kategori 2.

Nedslagningspolitik – kvæg

Kommissionen ønsker at gøre det valgfrit hvorvidt medlemslandene vil tillade at stoppe den øje-

blikkelige nedslagning af kohortedyrerne ved positivt fund af BSE i besætningen. Ved kohortedyre-

ne forstås de dyr, der ikke udviser symptomer på sygdom, men hvor risikoen for, at dyrene er smit-

tet med BSE, formodes at være større, eksempelvis en fødselskohorte der omfatter afkom af positi-

ve BSE tilfælde (for hundyr), eller en foderkohorte der omfatter dyr, som har fået samme foder som

det BSE positive dyr i deres første leveår.

Kommissionens forslag til fremtidige tiltag udgør en to trins raket:



Første trin er at tillade, at kohortedyrene først destrueres, når dyrene udgår af produktion.

Andet trin er på sigt at overveje at tillade slagtning af kohortedyrene til konsum forudsat, at

der foreligger en negativ BSE test, der er fjernet SRM, samt at BSE prævalensen i landet er

faldende.

Nedslagningspolitik – små drøvtyggere

Kommissionen ønsker at bevare det nuværende forbrugerbeskyttelsesniveau, men samtidig at an-

vende de nye testmetoder, som muliggør en differentiering mellem scrapie og BSE, til at lempe de

nuværende nedslagningsregler for scrapie.

Fremtidige tiltag er ifølge Kommissionen at lempe nedslagningsreglerne for TSE i de tilfælde, hvor

BSE er udelukket, men med en øget testfrekvens i den inficerede flok. Det skal være tilladt at slagte

til konsum, forudsat at der foreligger en negativ BSE test.

Restriktioner vedrørende UK

Kommissionen ønsker at lempe kravene til UK i takt med, at UK lever op til de fastsatte betingel-

ser. Kommissionen lægger op til en ophævelse af embargoen mod UK på grundlag af udtalelser fra

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedrørende forekomsten af BSE i UK, som er

faldet til under 200 BSE-tilfælde pr. million voksne kreaturer, samt tilbagemeldinger fra den netop

overståede FVO inspektion i juni 2005, der bl.a. skal klarlægge, hvorvidt UK har efterlevet krav om

lovændringer, som tidligere er blevet fremsat fra Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen, som behandles i Parlamentets Miljø-

og Landbrugsudvalg.

Gældende dansk ret

I Danmark reguleres TSE området af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001

af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse

transmissible spongiforme encephalopatier med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 1093 af 12/12 2003 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder

Bekendtgørelse nr. 1528 af 20/12/2004 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg

Konsekvenser

Dokumentet er ikke udtryk for egentlig regulering, men alene politiske retningslinier. Konkrete re-

guleringsforslag afventes før lovgivningskonsekvenser, statsfinansielle konsekvenser, samfunds-

økonomiske konsekvenser samt konsekvenser for beskyttelsesniveauet kan endeligt fastlægges.

Høring

Høringer foretages i takt med at Kommissionen fremlægger konkrete forslag til retsakter.

Forslaget har været forelagt for Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Landbrugsraa-

det fremførte et ønske om at prioritere spørgsmålet om at reducere antallet af test af dyr.

Kødbranchens Fællesråd ønskede at iværksætte overvejelser om tilnærmelse af kravene til mærk-

ning af oksekød til øvrige mærkningsregler.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen anser den gældende TSE forordning som en succes. Forekomsten af BSE er faldende i

EU samtidig med, at gennemsnitsalderen for positive BSE tilfælde stiger. Dette er sikkert for de

oprindelige medlemsstater, og udviklingen følges i de nye medlemsstater. Regeringen støtter såle-

des Kommissionens ønsker om at lave en langsigtet strategi på TSE området.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om rapporten fra de øvrige med-

lemslande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om de foranstalt-

ninger, medlemsstaterne har truffet for at sikre overholdelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om

sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til kon-

sum.

KOM (2005) 521

Nyt notat

Resumé

Rapporten indeholder et afsnit, der beskriver foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at sik-

re, at den nuværende forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er

bestemt til konsum bliver overholdt. Herudover beskriver et afsnit de vigtigste problemer, som med-

lemsstaterne har peget på, og som allerede er løst via komitéprocedure eller vejledninger. Sluttelig

indeholder rapporten et afsnit om de problemer, der kan løses ved komitéprocedure eller vejlednin-

ger, men som endnu ikke er blevet det, eller som kun kan løses ved at vedtage yderligere bestem-

melser i Rådet på basis af den fælles beslutningsprocedure. Danmark kan støtte rapportens indhold

samt aktivt støtte Kommissionen på de områder, hvor den prøver at finde en løsning på problemer-

ne i den nuværende forordning.

Baggrund

Kommissionen har med KOM(2005) 521 endelig udgave af 21. oktober 2005 fremsat rapport fra

Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet

for at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1774/2002 af 3.

oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til kon-

sum.

Rapporten foreligger i en dansk version dateret 27. oktober 2005.

Rapporten er fremsat i henhold til artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er

bestemt til konsum. Ifølge denne skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om de foranstalt-

ninger, de træffer for at sikre, at forordningen bliver overholdt. På baggrund af disse oplysninger

skal Kommissionen forelægge en rapport for Europa Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget

af lovgivningsforslag.

Rapporten forventes behandlet på Rådsmødet den 20-22. december 2005 med henblik på vedtagelse

af konklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-

gen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Rapporten er inddelt i et afsnit, der beskriver foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at sikre,

at den nuværende forordning bliver overholdt. Et andet afsnit beskriver de vigtigste problemer, som

medlemsstaterne har peget på, og som allerede er løst via komitéprocedure eller vejledninger. Slut-

telig indeholder rapporten et afsnit om de problemer, der kan løses ved komitéprocedure eller vej-

ledninger, men som endnu ikke er blevet det, eller som kun kan løses ved den fælles beslutnings-

procedure.

Problemer, der kan løses ved komitéproceduren eller vejledninger, men endnu ikke er blevet det.



Der bør fastsættes bedre definitioner af visse animalske biprodukter, for at en harmoniseret

anvendelse af forordningen kan lettes. F.eks. definitionen af ”tidligere fødevarer” af ani-

malsk oprindelse, eller som indeholder animalske produkter, som af forskellige grunde ikke

længere er bestemt til konsum.

Klarere EU-regler for animalske biprodukter på veterinær- og affaldsområdet. Det er vigtigt

at undgå overlapning og deraf følgende unødvendige byrder som følge af samtidig anven-

delse af såvel EU´s veterinærbestemmelser og EU's affaldsbestemmelser på animalske bi-

produkter.

Alternative metoder til forarbejdning, anvendelse og bortskaffelse af animalske biprodukter

på basis af udtalelser fra EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet).

Anvendelse af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler på jordarealer og normer

for forarbejdning af animalske biprodukter i biogasanlæg og komposteringsanlæg og varme-

behandling af gylle. Forslag herom er allerede vedtaget.

Direkte anvendelse som foderstoffer af mælk og mælkebaserende produkter, der er defineret

som kategori 3-mateiale.Der er vedtaget en ny forordning, som tillader, at husdyr bliver fod-

ret direkte med mejeriprodukter, der er fremstillet i overensstemmelse med fødevarestandar-

der på visse dyresundhedsbestemmelser, der er i overensstemmelse med eksisterende viden-

skabelige udtalelser. Forordningen bliver måske ændret yderligere på grundlag af udtalelser

fra EFSA.

Mulighed for at forarbejde animalske biprodukter fra andre kilder på steder i tilknytning til

slagterier. Forordningen tillader på visse betingelser, at der drives afsmeltningsanlæg i til-

knytning til slagterier. En af betingelserne er, at de animalske biprodukter, der skal forarbej-

des på afsmeltningsanlægget, udelukkende må komme fra det slagteri, anlægget ligger i til-

knytning til. Kommissionen overvejer at indføre risikobaserede bestemmelser for at undgå

problemer som følge af denne betingelse.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Nye importcertifikater for endnu ikke omfattede animalske biprodukter.

Markører til animalske biprodukter bestemt til bortskaffelse som affald. I henhold til forord-

ningen skal animalske biprodukter bestemt til bortskaffelse markeres. Kommissionen er

fortsat i gang med at undersøge, hvilke markører der er bedst egnede.

Vejledning til afklaring af spørgsmål, der er rejst som følge af FVO´s kontrolbesøg, som of-

te rejser flere spørgsmål fra medlemsstaterne.

Gennemførelsesbestemmelser vedrørende forbuddet mod genanvendelse inden for samme

art (kannibalisme). Der er kun fastsat gennemførelsesbestemmelser vedrørende forbuddet

mod genanvendelse inden for samme art for fisks vedkommende. Der er imidlertid sket

fremskridt med hensyn til at udvikle metoder, der specifikt påviser drøvtyggerprotein i fo-

derstoffer, hvilket er en af hovedforudsætningerne for at revidere BSE-foderforbuddet.



Problemer, der kun kan løses ved den fælles beslutningsprocedure

Klarere afgrænsning af forordningens anvendelsesområde idet forordningen er vidtfavnende. Be-

stemmelserne om forarbejdede produkter eller færdigvarer er ikke altid klare og kan resultere i unø-

digt intensiv kontrol. F.eks. bør forarbejdede ingredienser til fremstilling af kosmetiske midler, me-

dicinsk udstyr og lægemidler ikke betragtes som animalske biprodukter.

Tydeliggørelse indebærer også behov for at indføje nye produkter. For så vidt angår opdelingen af

materialer i kategorier kunne det være på sin plads med en revision med henblik på at gøre det kla-

rere, hvordan bestemmelserne anvendes, når nyt materiale kan henføres under forskellige kategori-

er.

Visse anlæg eller produkter bør fritages fra kravet om yderligere godkendelse i henhold til forord-

ningen, idet de ifølge andre EU-bestemmelser skal opfylde forordningens krav. Det gælder f.eks.

forarbejdede animalske proteiner, som i forvejen er godkendt i henhold til andre EU-bestemmelser,

der er i overensstemmelse med målene i forordningen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om rapporten, som behandles i Parlamentets Miljø- og

Landbrugsudvalg.

Gældende dansk ret

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbe-

stemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

Bekendtgørelse nr. 355 af 19. maj 2003 om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biproduk-

ter, der fastsætter bestemmelser om straf i tilfælde af overtrædelse af forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Rapporten er ikke udtryk for regulering, men en status beskrivelse suppleret med medlemslandenes

bud på de vigtigste problemer, som Kommissionen kan løse, men endnu ikke har fået gennemført.

Konkrete reguleringsforslag afventes før lovgivningskonsekvenser, statsfinansielle konsekvenser,

samfundsøkonomiske konsekvenser samt konsekvenser for beskyttelsesniveauet kan endeligt fast-

lægges.

Høring

Forslaget er sendt i høring i en bredere kreds af interessenter.

Landbrugsraadet, DAKA og Brancheforeningen for Biogas udtrykker generel tilfredshed med ind-

holdet af rapporten, og at man kan støtte de forskellige tiltag.

DAKA og Landbrugsraadet udtrykker endvidere specifikt, at man især ønsker en lempelse af foder-

forbuddet, som reguleres i TSE forordningen, samt at der aktivt bliver arbejdet for at mindske over-

lapning mellem EU´s veterinærbestemmelser og EU's affaldsbestemmelser på animalske biproduk-

ter.

Endvidere har forslaget været forelagt for Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig positivt til indholdet af rapporten.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om rapporten fra de øvrige med-

lemslande.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.