PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2702 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

1. december 2005

FVM 316

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets direktiv om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær in-

fluenza samt Forslag til Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning

90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet.

KOM (2005) 171

Vedtagelse

Side 3

Meddelelse fra Kommissionen: TSE-køreplan.

KOM (2005) 322

Politisk drøftelse – rådskonklusioner

Side 3

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om de foranstaltninger,

medlemsstaterne har truffet for at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for ani-

malske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

KOM (2005) 521

Politisk drøftelse – rådskonklusioner

Side 3

Udkast til rådskonklusioner om bedre regulering og forenkling af den fælles landbrugs-

politik

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse

Side 4

Forslag til Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem

Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Thailand om metoden for beregning af told-

satserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og

2004/601/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM (2005) 601

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

Side 6

Status for WTO-forhandlingerne

KOM-dokument foreligger ikke

Status

Side 9

Anmodning til Rådet om godkendelse af udbetaling af statsstøtte til cypriotiske land-

mænd med henblik på delvis godtgørelse af landbrugsgæld opstået længe før Cyperns

optagelse i EU

KOM-dokument foreligger ikke

Drøftelse

Side 14

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil

knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for

EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsnin-

ger

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse

Side 16

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil

knyttede betingelser for visse fiskebestande i Østersøen, Bælterne og Øresund

KOM (2005) 598

Vedtagelse

Side 23

Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af tungebestandene i

den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayabugten

KOM (2003) 819

Politisk enighed

Side 27

(Evt.) Kommissionens handlingsplan for forenkling af den fælles fiskeripolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Præsentation

Side 29

10.

11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 20. – 22. december 2005

Forslag til Rådets direktiv om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af

aviær influenza samt Forslag til Rådets beslutning om ændring af Rådets be-

slutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet.

KOM (2005) 171

Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt

notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

Meddelelse fra Kommissionen: TSE-køreplan.

KOM(2005) 322

Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt

notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om de foranstalt-

ninger, medlemsstaterne har truffet for at sikre overholdelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om

sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til kon-

sum.

KOM(2005) 521

Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt

notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast til rådskonklusioner om bedre regulering og forenkling af den fælles

landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har fremsendt et udkast til rådskonklusioner, der følger op på Kommissionens med-

delelse KOM (2005) 509 af 20. oktober 2005 om forenkling og bedre regulering indenfor den fælles

landbrugspolitik. Rådskonklusionerne understreger betydningen af forenkling generelt og opfordrer

Kommissionen til at arbejde videre med forenkling af den fælles landbrugspolitik. Kommissionens

videre arbejde med forenkling skal ske under hensyntagen til den overordnede øvelse under Lissa-

bonstrategien med bedre regulering og forenkling af EU lovgivning, herunder også lettelse af de

administrative byrder. Der ventes ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret som følge af

rådskonklusionerne.

Baggrund

Formandskabet har fremsendt et udkast til rådskonklusioner forud for rådsmødet (landbrug og fiske-

ri) den 20. – 22. december 2005 som opfølgning på Kommissionens meddelelse KOM (2005) 509

af 20. oktober 2005 om forenkling og bedre regulering indenfor den fælles landbrugspolitik.

Udkast til rådskonklusioner forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

20. – 22. december 2005, med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om rådskonklusioner.

Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusionerne understreger betydningen af forenkling generelt og opfordrer

Kommissionen til at arbejde videre med forenkling af den fælles landbrugspolitik. Kommissionens

videre arbejde med forenkling skal ske under hensyntagen til den overordnede øvelse under Lissa-

bon strategien med bedre regulering og forenkling af EU lovgivning, herunder også lettelse af de

administrative byrder. Desuden hilser Rådet Kommissionens intention om udarbejdelse af en akti-

onsplan velkommen.

For så vidt angår aktionsplanen, lægger udkastet til rådskonklusionerne op til, at Rådet noterer sig,

at der primært skal være tale om teknisk forenkling, hvor der lægges vægt på, at forenklingen skal

reducere de administrative byrder og ikke kun omfanget af lovgivningen. De administrative byrder

skal reduceres for alle aktører i landbrugssektoren, dog med særlig fokus på landmanden. Rådet

finder endvidere, at Kommissionen skal reducere de administrative byrder under hensyntagen til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alle de områder, der har indvirkning på landbrugslovgivningen, herunder forbruger og sundheds- og

miljøområdet.

Endvidere lægges der op til, at Rådet opfordrer Kommissionen til at inddrage medlemsstaterne i det

videre arbejde med at opstille kvantitative og tidsbegrænsede mål for lettelse af de administrative

byrder og efterfølgende præsentere en køreplan for det videre arbejde for Rådet. Kommissionen

opfordres i udkastet til konklusioner endvidere til at udarbejde udkastet til aktionsplan forud for

CAP forenklingskonferencen i anden halvdel af 2006, med en efterfølgende formel forelæggelse for

Rådet inden udgangen af 2006. Rådet hilser nedsættelsen af en ekspertgruppe velkommen, og an-

moder Kommissionen om at lade ekspertgruppen bidrage til arbejdet med aktionsplanen. Aktions-

planen iværksættes med udgangspunkt i rammen for bedre regulering. Planen skal indeholde en

detaljeret tidsplan for, hvad der skal ske fremover med forenkling og bedre regulering på land-

brugsområdet.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det

er dog hensigten, at de på sigt skal føre til forenkling af lovgivningen indenfor den fælles land-

brugspolitik.

Høring

§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt om udkastet til konklusioner.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet overfor forenkling af EU lovgivning, herunder og-

så forenkling af den fælles landbrugslovgivning. Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regule-

ring i EU og reduktion af de administrative byrder, herunder de administrative udgifter ved EU’s

landbrugsordninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene en generel opbakning til forenkling af landbrugslovgivningen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om forenkling af den fælles landbrugspolitik blev forelagt Folketingets

Europaudvalg den 14. oktober 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 24. – 25. oktober, jf. samlenotat af 6. oktober 2005. Status for arbejdet med forenkling af

den fælles landbrugslovgivning blev den 17. december 2004 forelagt Folketingets Europaudvalg i

forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.- 22. december 2004, jf.

aktuelt notat af 9. december 2004.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale i form af brevveksling

mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Thailand om metoden for be-

regning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF,

2004/618/EF og 2004/619/EF.

KOM (2005) 601

Revideret genoptryk af samlenotat af 6. oktober 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Med forslaget godkendes Kommissionens forhandlingsresultat med Thailand om importregimet for

ris, ligesom det midlertidige importregime for ris justeres i overensstemmelse med aftalen. Ifølge

Thailand aftalen kan toldsatsen for sleben ris nedsættes fra 175 €/t til 145 €/t. Aftalen indeholder

også en bestemmelse om, at den anvendte toldsats for brudris fastsættes til 65 €/t.

Baggrund

Kommissionen har indgået en aftale i form af udveksling af breve mellem EU-Kommissionen og

Kongeriget Thailand om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af

afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalifi-

ceret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

I henhold til den aftale, som blev indgået i WTO ved Uruguay-runden, er der fastsat bundne toldsat-

ser for ris i den fælles toldtarif. I forbindelse med kompromiset om reformen af den fælles land-

brugspolitik i juni 2003 med en halvering af interventionsprisen for ris gav Rådet Kommissionen

mandat til at indlede forhandlinger indenfor WTO om en ændring af de bundne toldsatser for ris.

Efter uformelle drøftelser i efteråret 2003 indledte Kommissionen i slutningen af 2003 og starten af

2004 forhandlinger med de fire lande, som har forhandlingsret: USA, Pakistan, Indien og Thailand.

Kommissionen opnåede i 2004 en aftale med Indien og Pakistan, der blev godkendt af Rådet (land-

brug og fiskeri) i juli 2004 med kvalificeret flertal. I 2005 blev der indgået en aftale med USA, som

blev godkendt af Rådet i juni 2005. Nu foreligger så en aftale indgået med Thailand, som endeligt

fastsætter de generelle toldsatser. Bestemmelserne (det bedst opnåede for hver af de forhandlingsbe-

rettigede parter) i aftalerne indgået med de enkelte forhandlingsparter, Indien, Pakistan, USA og

Thailand, er gældende for alle landene.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-

22. december 2005 med henblik på vedtagelse som a-punkt.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Aftalen med Indien og Pakistan indeholder ikke importkontingenter (kvoter) med tilknyttede told-

satser. Derimod er der i henhold til Rådets beslutning fra juli 2004 fastlagt faste toldsatser på et la-

vere niveau end de toldsatser, der tidligere var gældende i henhold til WTO. Den faste toldsats, som

indberettes til WTO for afskallet ris, er i aftalen fastsat til 65 €/t, mens toldsatsen for import af sle-

ben ris er på 175 €/t. Toldsatsen for brudris er uberørt af aftalen (128 €/t). Basmati-ris fra Indien og

Pakistan har siden 1. september 2004 kunnet importeres toldfrit, idet interventionsprisen fra denne

dato blev halveret som følge af reformen af EU’s markedsordning.

I aftalen med USA blev der fastsat en lavere toldsats for afskallet ris på 42,5 €/t, og fastsættelsen af

en referencemængde baseret på et gennemsnit af importmængden i perioden 1. september 1999 -

31. august 2002 fratrukket mængden af importerede basmatiris og derpå tillagt 10 %, i alt 431.678 t.

Mængden forøges med 6.000 t om året i tre år.

Den årlige referencemængde deles op i 2 lige store halvårlige mængder. Efter 6 måneders forløb

skal EU reducere toldsatsen fra 42,5 €/t til 30 €/t, hvis importen inden for de forløbne 6 måneder er

mere end 15 % under 6 måneder referencemængden, ligesom toldsatsen vil stige til 65 €/t, hvis im-

portmængden er 15 % over 6 måneder referencemængden.

Toldsatserne er gældende for alle typer afskallede ris, der indføres i EU-25 under KN kode 1006 20

undtagen afskallede basmatiris. Senest 10 dage efter et markedsårs udgang skal EU evaluere og

endeligt fastsætte toldsatsen efter samme principper som for den halvårlige fastsættelse.

Kommissionen kan i det omfang det er nødvendigt, for at aftalerne kan anvendes fuldt ud fra hen-

holdsvis den 1. september 2004 (Indien-Pakistan) og den 1. marts 2005 (USA), fravige Rådets for-

ordning (EF) nr. 1785/2003 om den fælles markedsordning for ris, indtil forordningen er blevet æn-

dret, dog kun indtil den 30. juni 2006.

Aftalen med Thailand indeholder bestemmelser for semi-sleben og sleben ris og brudris. Bestem-

melserne for semi-sleben og sleben ris er i deres struktur lig bestemmelserne for afskallet ris.

Der fastsættes en årlig referencemængde for importniveauet beregnet som gennemsnittet af den

totale mængde semi-sleben og sleben ris importeret til EU fra alle destinationer fra 1. sept. til 31.

aug. i årene 2001/2002-2003/2004 plus 10 % (i alt 337.168 t). Ligeledes fastsættes en halvårlig refe-

rencemængde beregnet som 47 % af den årlige referencemængde (dvs. 158.496 t).

Efter 6 måneders forløb skal EU reducere toldsatsen fra 175 €/t til 145 €/t, hvis importen inden for

de forløbne 6 måneder er mindre end eller lig med 6 måneder referencemængden øget med 15 %

(dvs. mindre end eller lig med 182.239 t). Er importmængden derimod mere end 15 % over 6 må-

neder referencemængden (dvs. over 182.239 t), anvendes en toldrate på 175 €/t. Senest 10 dage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter udgangen af et markedsår skal EU evaluere og endeligt fastsætte toldsatsen efter samme prin-

cipper som for den halvårlige fastsættelse.

Der skal endvidere åbnes et nyt årligt toldkontingent for 13.500 t semi-sleben og sleben ris, for

hvilke 4.313 t skal allokeres til Thailand. Toldsatsen indenfor denne kvote skal være nul.

Endelig fastsættes den anvendte toldsats ved import af brudris til 65 €/t og mængden af det nuvæ-

rende toldkontingent for brudris øges til 100.000 t. Toldsatsen inden for denne kvote skal være lig

den anvendte toldsats (65 €/t) fratrukket 30,77 %.

Aftalen skal træde i kraft pr. 1. september 2005.

Udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådsbeslutninger om indgåelse af aftaler med leveran-

dørlandene. Europa-Parlamentet skal dog udtale sig om et efterfølgende forslag om ændring af mar-

kedsordningen for ris.

Konsekvenser

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser

vil være yderst begrænsede for de afledte konsekvenser for EU-budgettet i form af ændrede toldind-

tægter.

Høring

Forslaget vil blive sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det har hidtil været regeringens holdning, at man skulle afvente indgåelsen af aftaler med alle for-

handlingsparterne, før man kunne tilslutte sig aftalerne. Med resultatet af forhandlingerne med

Thailand foreligger der nu aftaler med alle forhandlingsparter. Resultatet fra forhandlingerne med

Thailand er en forbedring af aftalen vedrørende slebne ris og brudris, hvorfor regeringen støtter den

indgåede aftale med Thailand.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Både forslaget om en aftale med Indien og Pakistan og forslaget om en aftale med USA er blevet

vedtaget med kvalificeret flertal på rådsmøder (landbrug og fiskeri) hhv. den 19. juli 2004 og d. 20.-

22. juni 2005. Danmark stemte imod begge aftaler, da Danmark ønskede én samlet vedtagelse af

aftalerne med de 4 forhandlingsberettigede lande.

Forslaget vedr. Thailand forventes at kunne vedtages med kvalificeret flertal, idet det dog kan for-

ventes, at visse større ris-producerende lande i Sydeuropa vil være kritisk indstillet overfor aftalen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftalen mellem EU og Thailand om ris indgik i samlenotat oversendt 6. oktober 2005 til Folketin-

gets Europaudvalg i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25.

oktober 2005, men sagen blev ikke sat på rådsmødedagsordenen.

Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. september 2005 i forbindelse

med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.- 20. september 2005, jf. samlenotat af

8. september 2005.

Aftalen med USA blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 i forbindelse med fo-

relæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005, jf. samlenotat af 9. juni 2005.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Status for WTO-forhandlingerne

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af supplerende samlenotat af 12. oktober 2005. Ændringer er markeret i mar-

ginen.

Resumé:

Kommissionen forventes at give en afrapportering fra WTO-ministerkonferencen, som afholdes i

Hong Kong den. 13.-18. december 2005.

Baggrund

Det forventes, at Kommissionen på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. - 22.

december 2005 vil afrapportere fra WTO-ministerkonferencen, som afholdes i Hong Kong den. 13.-

18. december 2005.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en statusredegørelse.

Formål og indhold

WTO-forhandlingerne om landbrug blev i henhold til artikel 20 i landbrugsaftalen fra Uruguay-

Runden indledt i 2000. På WTO-ministerkonferencen i Doha i november 2001 blev retningslinjer

for de fortsatte forhandlinger fastlagt. Doha-beslutningens køreplan for landbrugsforhandlingerne

kunne imidlertid ikke overholdes, og på WTO-ministerkonferencen i Cancún i september 2003

vurderede formanden for konferencen, at kløften mellem de udmeldte positioner var meget stor.

Forhandlinger på landbrugsområdet blev derfor ikke indledt, inden de samlede forhandlinger blev

afbrudt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 1. august 2004 lykkedes det for repræsentanter fra de 147 medlemslande i WTO’s generelle råd

at enes om et kompromis om rammerne for de videre forhandlinger. Kompromisset har form af en

rammeaftale, som skulle udfyldes med detaljerede bestemmelser (modaliteter) inden ministerkonfe-

rencen i Hong Kong i december 2005.

Landbrugsafsnittet i rammeaftalen (annex A) er præget af overordnede målsætninger for nye for-

pligtelser inden for landbrugsforhandlingernes tre hovedområder (intern støtte, eksportstøtte og

markedsadgang), men er ikke konkret med hensyn til den nærmere udmøntning samt med hensyn til

de særlige vilkår, der skal aftales for udviklingslande.

Meget omfattende forhandlinger siden Rammeaftalen har ikke ført til enighed om modaliteterne for

en ny landbrugsaftale. Flere udspil foreligger fra centrale parter i forhandlingerne herunder fra EU

den 28. oktober 2005. Forhandlingerne og de foreliggende udspil er lagt til grund for en statusrap-

port fra Crawford Falconer, formanden for landbrugsforhandlingerne, med henblik på ministermø-

det i Hong Kong. Rapporten søger at afgrænse spillerummet for de videre forhandlinger.

EU’s udspil af 28. oktober 2005 kan resumeres som følger - idet dog skal bemærkes, at justeringer i

udspillet fortsat kan forekomme:

- Markedsadgang

Med afsæt i G20 landegruppens model foreslår EU fire bånd til inddeling af toldsatser og et toldloft

på 100%. Progressivitet i toldreduktionen opnås ved, at toldlinier, der falder i lavere bånd reduceres

med en lavere sats og toldlinier i højere bånd med en højere sats. Øverste bånd foreslås at omfatte

told >90% og en dertil hørende toldreduktion på 60%. I det nederste bånd lægges op til toldredukti-

on på gennemsnitlig 35%. Bag dette gennemsnit ligger en fleksibilitet i form af 20-45% toldreduk-

tion. Formlen indebærer for EU’s vedkommende en reduktion i den gennemsnitlige told på ca. 46%.

I EU’s tilbud indgår endvidere, at op til 8% af toldlinierne kan benævnes følsomme, idet rammeaf-

talen lægger op til, at et antal produkter kan udmeldes som følsomme mhp. en mere skånsom told-

reduktion. EU bekræfter, at også følsomme produkter skal omfattes af øget markedsadgang. For

udviklingslande foreslås fordelagtig behandling ved afgrænsning af båndene (øget med 1/3) og told-

reduktionerne (reduceret med 2/3).

- Eksportstøtte

EU anfører i sit udspil, at slutdatoen for udfasning er et led i en samlet aftale baseret på parallelis-

me, dvs. samtidig udfasning af tilsvarende ordninger hos andre lande, som fx USA’s eksportkredit-

ter. Endvidere lægges op til ”front-loading”, dvs. en mærkbar grad af udfasning umiddelbart fra en

ny aftales ikrafttræden.

- Intern støtte

I rammeaftalen lægges op til progressivitet, således at medlemmer med et højt niveau af handels-

forvridende intern støtte reducerer mest. EU foreslår etablering af tre bånd med EU i det højeste,

hvilket skal indebære 70% reduktion i de gældende lofter for Gul Boks/AMS støtte (den mest han-

delsforvridende interne støtte). Den såkaldte

de minimis

støtte (handelsforvridende støtte, som un-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der den nuværende WTO-aftale er begrænset til 5% af produktionsværdien) foreslås nedbragt til

1%.

- Andre emner

EU lægger endelig op til etablering af et register for Geografiske Indikationer udvidelse af dæk-

ningsområdet til andre produkter end vin og spiritus.

EU understreger, at tilbuddet er betinget af parallelle fremskridt i forhandlinger om markedsadgang

for øvrige produkter (NAMA – Non Agricultural Market Access) og tjenesteydelser.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Kommissionens statusredegørelse har ingen konsekvenser.

Høring

Sagen har tidligere været forelagt §2-udvalget (landbrug).

Danmarks Naturfredningsforening anførte på mødet i §2-udvalget (Landbrug) den 9. juni 2004 ved-

rørende WTO, at man gerne så et udspil fra EU’s side med en fast dato for afviklingen af eksportre-

stitutioner. Danmarks Naturfredningsforening henviste til udmeldingen fra britisk side om en afvik-

ling af eksportrestitutioner inden 2010. Det ville endvidere være nødvendigt at indgå i forhandlinger

om en væsentlig reduktion eller afskaffelse af støtten under blå boks. For så vidt angik støtte under

grøn boks var det vigtigt at se på omfanget samt den nærmere definition af støtten. Markedsadgang

var ligeledes et af de punkter, hvor EU ville være nødt til at bevæge sig. Det var generelt vigtigt, at

EU sikrede fremdrift i forhandlingerne.

Landbrugsraadet har i høringssvar af 7. oktober 2004 udtalt sin støtte til den nuværende forhand-

lingsproces med udgangspunkt i rammeaftalen. Det gælder især vedrørende intern støtte, medens

Landbrugsraadet i forhold til eksportstøtte ønsker strammere vilkår for parallelitet, en forenkling af

bindingerne på ekportrestitutioner og 2015 som tidligste frist for fuld afvikling af eksportstøtte.

Med hensyn til markedsadgang argumenterer rådet for en beskyttelse, der modsvarer omkostninger

ved særkrav i EU. Med hensyn til markedsadgang anbefales vedrørende toldkvoter bedre forvalt-

ning og reduceret told inden for kvoterne frem for udvidelse af disse. I forhold til udviklingslandene

anbefaler Landbrugsraadet en målrettet differentiering, og Geografisk Indikationer ønskes holdt ude

af forhandlingerne.

FødevareIndustrien har i høringssvar af 7. oktober 2004 og 19. november 2004 anerkendt rammeaf-

talen som et godt grundlag for et balanceret og fremadrettet forhandlingsresultat. Fødevareindustri-

en peger på erhvervets offensive interesser som begrundelse for, at man støtter en progressiv linie i

forhold til landbrugsforhandlingerne. Det gælder vedrørende intern støtte, hvor FødevareIndustrien

gerne ser reformer/afkobling, der kan fremme snarlig og parallel afvikling af eksportstøtte, og især

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan muliggøre mindre toldbeskyttelse. FødevareIndustrien peger i den forbindelse på øget behov

blandt medlemmerne for at kunne importere og forarbejde råvarer fra 3. lande, dvs. behov for bedre

gensidig markedsadgang. I forhold til særlige vilkår for u-lande anbefaler FødevareIndustrien klare-

re kriterier for hvilke lande, der begunstiges og en sektorvurdering af markedsvirkninger af begun-

stigelser. Fødevareindustrien advarer endvidere imod, at Geografisk Indikationer gøres til et kardi-

nalpunkt til eventuel skade for landbrugsforhandlingerne.

Verdensnaturfonden (WWF) har i høringssvar af 19. november 2004 fremhævet betydningen af

regelbunden international samhandel som redskab til opnåelse af bæredygtig udvikling. WWF un-

derstreger prioriteringen af udviklingslandenes interesser med henvisning til den betydning land-

brugssektoren spiller for fødevaresikkerhed og økonomisk udvikling. Konkret vægter WWF en

snarlig og samtidig udfasning af forskellige former for eksportstøtte. Endvidere anbefaler WWF

skrappere kriterier for Grøn Boks med særlig vægt på miljø, dyrevelfærd og landdistriktsudvikling,

og at den afkoblede støtte fra EU’s landbrugsreform ikke omfattes af Grøn Boks. Endelig foreslår

WWF vedrørende markedsadgang, at udpegning af følsomme produkter alene skal tage sigte på

varetagelse af miljø, natur og udvikling af marginaliserede landdistrikter i EU.

Særligt affødt af et nyt EU-udspil og diskussion i EU om Kommissionens mandat tilføjede Land-

brugsraadet på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. oktober 2005, at det var væsentligt at sikre,

at der bliver bakket op om den linie, der var udstukket af landbrugskommissæren. Endvidere fandt

rådet det væsentligt at sikre, at Kommissionen kan gå til forhandlingerne i Hong Kong i december

2005 med et åbent forhandlingsmandat, idet der i sidste ende ville være tale om et kompromisfor-

slag. Danmarks Naturfredningsforening tilføjede på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. oktober

2005, for så vidt angik de følsomme produkter, at man var betænkelig ved, om man ville ende med

en meget lang liste over varer, som medlemsstaterne anså for følsomme.

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 8. november 2005 fremførte Danmarks Naturfredningsfor-

ening med henvisning til det nye udspil fra EU af 28. oktober 2005, at man fandt det utilfredsstil-

lende, at op til 8% af toldlinjerne kan benævnes følsomme produkter. Med bare 1% af toldlinjerne

ville man kunne dække de særligt følsomme produkter, hvilket også G20-landene og USA kan til-

slutte sig. Danmarks Naturfredningsforening ønskede videre en substantiel reduktion i eksportstøtte

fra starten af en implementeringsperiode. Man fandt desuden, at den af EU foreslåede 70% redukti-

on i loftet for gul boks er utilstrækkelig. Endvidere fandt man, at EU's målsætning vedrørende geo-

grafiske indikationer er uheldig. Endelig efterlystes analyser af grøn boks med henblik på at få af-

dækket eventuelle handelsforvridende aspekter, samt analyser af det amerikanske udspil.

Landbrugsraadet understregede på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 8. november 2005, at ek-

sportstøtte, fødevarehjælp og eksportkreditter burde behandles ens, og udtrykte ønske om, at krave-

ne i forhold til USA fastholdtes, herunder kravene til reduktion af

de minimis

støtte og discipline-

ring af anticyklisk støtte. Landbrugsraadet går ind for en lineær aftrapning af eksportstøtten over en

længere periode – også ud over de foreslåede 5 år. Det blev endvidere understreget, at der er et be-

hov for følsomme produkter og anførte, at følsomhed af fjerkræ og svinekød for Danmark må ses i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammenhæng med beskæftigelsen i Danmark og høje krav til dyrevelfærd. For så vidt angår geogra-

fiske indikationer blev det påpeget, at de burde forhandles i et andet regi.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side vil man tage Kommissionens afrapportering til efterretning, idet man fortsat vil hen-

holde sig til Folketingets vedtagelser senest af 17. november 2005 (V6 under F14) samt det for-

handlingsoplæg om WTO, som Folketingets Europaudvalget tiltrådte den 7. oktober 1999.

Endvidere vil man fra dansk side bekræfte, at grundlaget for EU's videre forhandlinger i WTO er

det forhandlingsmandat, Rådet vedtog i oktober 1999 og bekræftede i senere konklusioner herunder

forud for Doha, Ministererklæringen i november 2001.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Rådet forventes at tage Kommissionens afrapportering til efterretning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest være forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2005 i forbindelse med

forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2005, jf. supplerende samleno-

tat af 13. oktober 2005. Sagen er endvidere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. okto-

ber 2004 og 18. juni 2004, jf. aktuelt notat af 7. oktober 2004 og 10. juni 2004 forud for rådsmøder-

ne (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004 og 21.-22. juni 2004.

Notaterne blev ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Harbinsons udspil til modaliteter på landbrugsområdet har været forelagt Folketingets Europaud-

valg den 18. juli 2003, jf. aktuelt af 11. juli 2003, den 3. april 2003, 14. marts 2003 og 18. februar

2003, jf. aktuelt notat af 28. marts 2003, 7. marts 2003 og 18. februar 2003. EU´s forslag til modali-

teter i forhandlingerne i WTO på landbrugsområdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den

24. januar 2003, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003. Sagen har endelig været forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999 i forbindelse med rådsmødet (generelle

anliggender) den 11.-12. oktober 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Cyperns anmodning til Rådet om godkendelse af statsstøtte til gældssanering

inden for landbrugssektoren.

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Cypern har anmodet Rådet om tilladelse til at yde ca. 39 mio. EUR i statsstøtte til cypriotiske land-

mænd for at afvikle den gæld, som disse har oparbejdet som følge af Tyrkiets invasion af Nordcy-

pern i 1974 og som følge af en længerevarende tørkeperiode i 1990’erne. I anmodningen henviser

Cypern til, at man ikke har udnyttet loftet for ydelse af top-up/statsstøtte i henhold til tiltrædelses-

traktaten, og at de ca. 39 mio. EUR ligger inden for dette uudnyttede loft.

Baggrund

Cypern har på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005 fremsat en anmodning

om i medfør af TEF artikel 88, stk. 2, 3. afsnit, at få Rådets tilslutning til at yde støtte på ca. 39 mio.

EUR til cypriotiske landmænd med det formål delvist at eftergive gæld opstået på grund af ekstra-

ordinære omstændigheder og fra før optagelsen af Cypern i EU.

TEF art. 88, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum har følgende ordlyd:

”På

begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet

eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 87 eller de i artikel 89 nævnte forordninger,

skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en

sådan beslutning.”

Bestemmelsen indebærer, at kompetencen til at godkende statsstøtte, der normalt tilkommer Kom-

missionen, midlertidigt er overført til Rådet. Det er ikke nogen betingelse for Rådets behandling af

sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen. Imødekommelse

af anmodningen kræver enstemmighed.

Anmodningen forventes sat på dagsordenen på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. de-

cember 2005 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Sagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles efter reglerne i TEF artikel 87-88.

På denne baggrund må nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

Formål og indhold

Cypern begrunder anmodningen om statsstøtte med den alvorlige økonomiske situation, som den

cypriotiske landbrugssektor befinder sig i, dels som følge af Tyrkiets invasion af Nordcypern i

1974, dels som følge af en længere tørkeperiode i 1990’erne, som hensatte cypriotiske landbrugere i

stor gæld.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I anmodningen henviser Cypern til den særlige supplerende nationale direkte betalingsordning

(”top-up”), der blev indført for de nye EU-lande i forbindelse med deres tiltrædelse (jf. nedenfor).

Cypern anfører således, at landet ikke fuldt ud har udnyttet loftet for ydelse af supplerende land-

brugsstøtte i 2004 og heller ikke forventer at udnytte lofterne i 2005 og fremover, og at man således

ønsker at akkumulere de uudnyttede lofter til finansiering af gældssaneringen.

Cypern oplyser videre, at støtten på ca. 39 mio. EUR, som nu ønskes ydet til gældssanering, ikke vil

overstige de uudnyttede midler og understreger, at fjernelse af gældsophobningen er nødvendig for

at fremme implementeringen af landdistriktsudviklingsprogrammerne, bl.a. fordi banker og kredit-

institutter ikke vil give yderligere lån, før de gamle er betalt. Desuden er der et voldsomt politisk

pres på den cypriotiske regering for at få løst gældsproblemet i sektoren. Cypern anslår, at godt

15.000 landbrugere vil blive omfattet af gældssaneringsordningen.

I henhold til tiltrædelsestraktaten har de nye lande mulighed for at udbetale supplerende national

støtte (”top-up”) oveni de støttesatser for direkte støtte, der var forudset. Cypern fik en særlig ord-

ning, som indebærer, at der kan ydes supplerende national støtte til en producent under en hvilken

som helst ordning under de fælles markedsordninger, op til det totale niveau for støtten som produ-

centen var berettiget til i Cypern i 2001. Dette svarer i årlige beløb til (beløb i €):

År

Beløb

2004

37 221 182

2005

35 587 790

2006

35 107 238

2007

34 535 778

2008

32 476 606

Ligesom det gælder for de øvrige lande, der er omfattet af ”top-up” ordningen, kan ”top-up” støtten

delvist finansieres af landdistriktsmidlerne i perioden 2004-2006. Herefter betales den udelukkende

af nationale midler.

Derudover kan Cypern yde statsstøtte, der overstiger niveauet for den direkte støtte eller støtte de

sektorer, der ikke er dækket af EU´s direkte støtte, som en lineær degressiv statsstøtte i en periode

på maksimalt 7 år. Statsstøtten kan ydes for en lang række sektorer med følgende beløb:

År

Beløb

2004

72 140 945

2005

60 797 123

2006

49 801 366

2007

39 149 111

2008

29 361 833

2009

19 574 556

2010

9 754 835

Baggrunden for særordningen var, at Cyperns støtteniveau til landbruget var væsentligt højere end

niveauet i EU.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

§ 2- udvalget (landbrug) vil blive hørt om sagen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør være

Kommissionen, der vurderer medlemslandenes statsstøtteordninger og disses forenelighed med EF-

traktatens regler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige medlemsstater ikke vil modsætte sig anmodningen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og

dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet

af fangstbegrænsninger

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Nyt notat.

Resumé:

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder

(TAC) og kvoter for visse fiskebestande samt betingelser for disse fangstmængder for 2006

(TAC/kvote forslaget) forventes fremsat i starten af december 2005. Forslaget omfatter dels EU-

bestande, herunder Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande. Formålet

med forslaget er at fastsætte TAC for 2006 og fordele Fællesskabets rådighedsmængder til med-

lemslandene, samt fastsætte visse tekniske foranstaltninger for fiskeriet for 2006. For alle farvande

gælder, at fiskerimulighederne foreslås fastsat på grundlag af den videnskabelige rådgivning med

henblik på, at alle bestande sikres en positiv bestandsudvikling, der på kort sigt kan bringe bestan-

dene inden for sikre biologiske grænser. Forslaget omfatter en videreførelse af den nuværende hav-

dageordning i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den

Engelske Kanal og Det Irske Hav med henblik på regulering af fiskeriindsatsen efter torsk i forskel-

lige fiskerier.

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil i begyndelsen af december 2005 fremlægge forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2006 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for visse fiskebestande

og grupper af fiskebestande samt visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder i EU-

farvande, og for EU-fartøjer i andre farvande, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger.

Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr.

2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeri-

politik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. de-

cember 2005 med henblik på vedtagelse.

Bilag med oversigt over TAC’er, EU-rådighedsmængder og Danmarks kvoter for 2005 (endelige)

og 2005 (initialkvoter) vil blive udarbejdet, når forslaget foreligger og forhandlingerne med 3. lan-

de er afsluttet.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles

fiskeripolitik.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-bestande, herunder Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab

med tredjelande.

Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2006 og fordele Fællesskabets rådighedsmængder til

medlemslandene, samt fastsætte visse tekniske foranstaltninger for fiskeriet for 2006.

For alle farvande gælder, at fiskerimulighederne foreslås fastsat på grundlag af den videnskabelige

rådgivning med henblik på, at alle bestande sikres en positiv bestandsudvikling, der på kort sigt kan

bringe bestandene inden for sikre biologiske grænser.

Forslaget omfatter en videreførelse af den nuværende havdageordning i Nordsøen, Skagerrak, Kat-

tegat, farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den Engelske Kanal og Det Irske Hav med

henblik på regulering af fiskeriindsatsen efter torsk i forskellige fiskerier.

Aftaler med tredjelande:

Forslaget vil implementere fiskeriaftalerne med en række tredjelande, herunder Norge, Færøerne og

Grønland samt fordele de kvoter, som blev vedtaget på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for

Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav) og NAFO (Kommissionen for fiskeriet i det Nordvestlige

Atlanterhav) m.fl.

EU-Norge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU og Norge fastsætter i de årlige bilaterale konsultationer TAC/kvoter for torsk, kuller, hvilling,

sej, rødspætte og sild i Nordsøen ud fra fælles vedtagne forvaltningsplaner. Derudover aftales ud-

veksling af fiskerimuligheder på bestande, der ikke forvaltes i fællesskab, såsom tobis, sperling,

havtaske, jomfruhummer, rejer, m.fl.

Første runde af konsultationerne med Norge om fiskeriet i 2006 fandt sted 7.-10. november 2005. 2.

runde afholdes i perioden 28. november – 2. december 2005.

Kommissionen har under disse forhandlinger tilkendegivet et ønske om en reduktion af TAC’en for

torsk i Nordsøen og Skagerrak med 15 procent i overensstemmelse med genopretningsplanen for

torsk.

For sej og sild i Nordsøen ønsker Kommissionen at følge den aftalte forvaltningsplan og reducere

TAC med 15 pct. For hvilling foreslår Kommissionen også en reduktion i TAC’en med 15 procent

og for kuller forventes en reduktion af TAC’en i overensstemmelse med rådgivning fra STECF,

som har revurderet den biologiske rådgivning fra ICES.

For rødspætte i Nordsøen ønsker Kommissionen opretholdelse af TAC’en på det nuværende niveau

mod en reduktion i fiskeriindsatsen med 15 pct.

For de bestande i Skagerrak og Kattegat, som er omfattet af fælles forvaltning, lægger Kommissio-

nen op til en videreførsel af TAC’en for brisling, rejer og hvilling. For sild foreslås en reduktion

med 15pct. som i Nordsøen, samt en mindre stigning i TAC’en for rødspætte.

Udveksling af fiskerimuligheder vil blive aftalt senere i forhandlingsforløbet.

EU-Færøerne

EU og Færøerne indgik den 25. november 2005 aftale om fiskerimulighederne for 2006. Aftalen

giver blandt andet danske fiskere fortsat adgang til at fiske makrel og blåhvilling i færøsk farvand.

For makrel er der sket en stigning på ca. 5 pct., jf. kyststatsaftalen. Kvoten for blåhvilling fastholdes

på sit nuværende niveau.

Makrel

Kyststaterne EU, Norge og Færøerne traf i oktober 2005 beslutning om TAC og kvoter for makrel i

2006. Aftalen indebærer, at reference-TAC’en fastsættes til 373.535 t. En forøgelse med ca. 5 pct. i

forhold til 2005.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland nåede på et møde i København den 1. no-

vember 2005 til foreløbig enighed om en aftale om forvaltningen af blåhvilling. Aftalen indebærer,

at der for 2006 fastsættes en TAC på 2 mio. t, der over en fem-årig periode reduceres med 100.000 t

til 1,5 mio. tons i 2010. Samtidig er der aftalt en fordelingsnøgle.

En endelig aftale indebærer dog, at der sker en afklaring af spørgsmålet om norsk adgang til at fiske

blåhvilling i henholdsvis EU- og færøsk farvand. En afklaring af spørgsmålet om norsk adgang til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-farvande forventes at finde sted i forbindelse med konsultationerne mellem EU og Norge om

fiskerimulighederne 2006.

Aftalen om blåhvilling indebærer også, at EU eventuelt skal have truffet en beslutning om den in-

terne fordeling af fiskerimulighederne efter blåhvilling for at sikre en bedre udnyttelse af EU’s kvo-

te. Formandskabet forventes at fremkomme med et oplæg til en sådan diskussion.

Atlanto-skandisk sild

Det lykkes ikke kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland at opnå enighed om en kyst-

statsaftale på atlanto-skandisk sild på møde i København den 2. november 2005. I stedet har EU og

Norge aftalt bilateralt møde i Oslo den 8.-9. december 2005 om atlanto-skandisk sild for 2006.

EU-bestande:

Tobis

Der er for 2006 usikkerhed om størrelsen af den tobisårgang, der kommer ind i fiskeriet. Kommis-

sionen har derfor fremlagt et forslag til regulering af tobisfiskeriet i 2006, hvor fiskeriindsatsen som

udgangspunkt maksimalt må udgøre 5 procent af fiskeriindsatsen i 2004, og der forventes fastsat en

foreløbig TAC. Kommissionen skal så hurtigt som muligt på grundlag af udtalelser fra STECF ved-

rørende størrelsen af 2005-tilvæksten af tobis i Nordsøen træffe beslutning om fiskeriindsatsen i

resten af året på grundlag af samme model som i år og samtidig besluttes den endelige TAC for

2006: Hvis rekrutteringen er over 500 mia. individer, kan indsatsloftet fjernes og TAC’en fastsættes

til 600.000 t. Er rekrutteringen mellem 300 – 500 mia. individer, kan indsatsen opretholdes på

2003-niveauet, og TAC’en fastsættes til 300.000 t. Hvis rekrutteringen er under 300 mia., vil fiske-

riet blive stoppet.

Der forventes at blive foreslået en fortsat lukning for tobisfiskeri i et område ud for den skotske

østkyst.

Sperling

ICES vurderer, at bestanden er i en tilstand, hvor fiskeriet ikke bør åbnes i 2006. Kommissionen

forventes på baggrund af den biologiske rådgivning som i 2005 at foreslå en 0-TAC.

Tunge i Skagerrak/Kattegat

Kommissionen forventes at foreslå en fastholdelse af TAC på 900 t som i 2005.

Torsk i Kattegat

Kommissionen forventes at foreslå en reduktion af TAC med 15 pct. Fra 1000 t til 850 t. Bestanden

er på et historisk lavt niveau og ICES anbefaler en 0-TAC.

Forvaltningsplan for fladfisk i Nordsøen

Kommissionen har meddelt, at man vil fremsætte forslag til en forvaltningsplan for fladfisk i Nord-

søen. Idet en sådan plan først kan vedtages i 2006, forventes Kommissionen at stille forslag om, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for 2006 fastsættes en TAC for rødspætte i Nordsøen på det nuværende niveau mod en reduktion i

fiskeriindsatsen med 15 pct.

Som en del af en sådan forvaltningsplan forventes Kommissionen at foreslå en reduktion i TAC’en

for tunge i Nordsøen for 2006 med 15 pct.

TAC’er i øvrigt

Der indføres fleksibilitet for flere nye arter, herunder blåhvilling i Nordsøen.

Genopretningsplanen for torsk og indsatsregulering (havdageordningen)

Rådet (landbrug og fiskeri) vedtog i februar 2004 en langsigtet genopretningsplan for torsk, som

omfatter torskebestande i Skagerrak, Kattegat, Nordsøen, Den Engelske Kanal, farvandet vest for

Skotland og Det Irske Hav.

Genopretningsplanen omfatter først og fremmest en havdageordning - et (midlertidigt) system base-

ret på redskabskategorier til at reducere fiskeriindsatsen på torskebestanden. Derudover omfatter

genopretningsplanen biologiske mål, metode til fastsættelse af TAC’en for torsk samt kontrolregler.

For 2005 er havdageordningen fastlagt i bilag IVa til TAC/kvoteforordningen. For 2006 foreslår

Kommissionen havdageordningen videreført i bilag IIIa.

Kommissionen lægger i store træk op til en videreførsel af havdageordningen for 2005, dog med en

mere systematisk opbygning af teksten.

Kommissionen lægger op til, at der generelt skal ske en reduktion i fiskeriindsatsen med op til 15

pct. gennem en reduktion af antallet af havdage til de enkelte redskabskategorier. Reduktionen skal

ses i sammenhæng med forslaget om en reduktion i TAC’en for torsk med 15 pct.

Kommissionen har tidligere tilkendegivet, at der for 2006 kan være behov for at fokusere på betyd-

ningen af fiskeriet i Nordsøen med redskabskategori 4e (trawl m.m. med 70-99 mm), som er den

redskabskategori, der har flest havdage samt bomtrawlfiskeriet. Det skyldes, at en arbejdsgruppe

under STECF har påpeget, at disse fiskerier også har en ikke ubetydelig påvirkning af fiskeridøde-

ligheden for torsk.

Samtidig lægger Kommissionen op til en yderligere segmentering af de forskellige redskabskatego-

rier, fx opdeles bomtrawlkategorien i 4 kategorier afhængigt af maskemål. Denne opdeling giver

mulighed for i større grad at differentiere mellem de enkelte fiskeriers bidrag til fiskeridødeligheden

for torsk. De særlige undtagelser for specifikke fiskerier, fx undtagelsen til fiskere i Skagerrak og

Kattegat, der anvender et sorteringspanel med 120 mm kvadratmasker, medtages i forslaget.

Kommissionen foreslår endvidere, at antallet af havdage til det enkelte fartøj fastsættes på årsbasis i

stedet for som i år på månedsbasis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at der i højere grad sker en farvandsopdeling, så havdagene knyttes til

torskebestanden, fx betragtes torskebestanden i Kattegat som en bestand og bestanden i Skagerrak,

Nordsøen samt den østlige del af Den Engelske Kanal som en anden bestand. Der skal samtidig

indføres et loft for den samlede indsats (alle redskabskategorier under ét) i det enkelte farvandsom-

råde. Samtidig skal der indføres begrænsninger på mulighederne for at overføre indsats fra et områ-

de til et andet.

Kommissionen lægger op til, at månedlig rapportering af indsatsforbrug fra medlemslandene erstat-

tes af en kvartalsvis rapportering.

Endelig stiller Kommissionen forslag om administrative sanktioner – fiskere som overtræder en

række nærmere specificerede bestemmelser, skal i en periode kunne få inddraget deres fiskerilicens.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, først og fremmest knyttet til eventuelle yderligere

kontrolforpligtelser.

Fastsættelse af TAC og kvoter har både på kort og på lang sigt direkte erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. På kort sigt indebærer Kommissionens forslag, i en række vigtige fiskerier, en reduktion i

erhvervets fiskerimuligheder. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil afhænge af den samtidige

udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstof. Reduktionen i fiskerimu-

lighederne her og nu skal på længere sigt medføre et mere bæredygtigt fiskeri.

Høring

§5-udvalget vil blive hørt den 5. december 2005.

Danmarks Fiskeriforening (DF) har fremsendt skriftlige bemærkninger til Kommissionens forven-

tede forslag. DF finder bl.a., at TAC’en for torsk i Nordsøen og Skagerrak bør hæves med 15 pct og

i Kattegat hæves med 36 pct. til samme niveau som i 2004. DF finder ikke, at bestandsvurdering er i

overensstemmelse med de faktiske forhold i Kattegat.

For rødspætte i Nordsøen anbefaler DF en TAC på 60.000 t. For rødspætte i Skagerrak og Kattegat

ønsker man derimod en forøgelse af TAC fra 7.500 til 11.363 t, som var niveauet i 2004.

For jomfruhummer og brisling ønskes en forøgelse af TAC i Nordsøen samt Skagerrak og Kattegat

med 15 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For sperling ønsker DF en TAC på minimum 10.000 t. Endelig lægger DF vægt på, at, der kan fin-

des et system til regulering af tobis-fiskeriet, som giver fiskerne en mulighed for at planlægge fiske-

riet uden konstant at skulle afvente en lukning. Allerhelst så DF, at der blev fastsat en indsatsbe-

grænsning på niveau med 2004.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Havdageordningen

Danmark finder, at der allerede er gjort en stor indsats for reduktion af fiskeriindsatsen. Der er ikke

grundlag for en yderligere reduktion i indsatsen i de fiskerier, som tidligere bar hovedparten af tor-

skefiskeriet (redskabskategori 4a i den nuværende havdageordning).

Danmark finder derfor ikke, at der er grundlag for en generel reduktion af fiskeriindsatsen i alle

redskabskategorier. I stedet skal man se nærmere på de redskabskategorier, som bomtrawl og fiskeri

med redskaber med et maskemål på 70-99 mm, som til dato kun i begrænset omfang har bidraget til

genopretningen af torskebestandene og som STECF har påpeget også har indflydelse på fiskeridø-

deligheden for torsk.

Fra dansk side er man bekymret over, i hvilket omfang, en større segmentering og farvandsopdeling

vil begrænse fiskernes valgmuligheder og derved vil begrænse fleksibiliteten i havdageordningen.

Danmark ønsker ændringer af havdageordningen, så den bliver mere fleksibel og fremadrettet. Der

bør også indbygges incitamenter til større selektivitet i fiskeriet, hvorved fangst af torsk undgås.

Fiskere, der anvender større masker eller sorteringspaneler og derved fanger store fisk, skal beløn-

nes med ekstra havdage.

En eventuel historisk referenceperiode bør baseres på den mest aktuelle periode, ligesom det bør

tilstræbes, at der er et incitament til at bruge selektive redskaber Fiskere med satellitudstyr (VMS),

som ønsker at fiske på mere fjerntliggende fiskepladser, skal have mulighed for forlægningssejlads.

TAC/kvoter

Fra dansk side arbejder man for en uændret TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Danmark kan for sild i Nordsøen og Skagerrak acceptere en reduktion med 15 pct.

Danmark finder, at der er biologisk grundlag for større kvoter for jomfruhummer og brisling.

Fra dansk side finder man endvidere, at der bør fastsættes en begrænset kvote for sperling.

Vedrørende tobis går Danmark ind for samme model som i år, hvor den endelige fiskeriindsats fast-

lægges efter en moniteringsperiode.

Danmark støtter et nyt forvaltningsregime, som kan sikre en bedre udnyttelse af de danske blåhvil-

ling kvoter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark arbejder for en bilateral aftale med Norge om fiskeriet på atlanto-skandisk sild, som kan

give danske fiskere adgang til at fiske i norsk farvand.

Danmark støtter bestræbelserne om etableringen af en langsigtet forvaltningsplan, der kan give en

reduktion i fiskeridødeligheden i fladfisk-fiskeriet i Nordsøen. Danmark ønsker at discard i fladfisk-

fiskeriet begrænses gennem selektive foranstaltninger, fx større maskestørrelser i tungefiskeriet,

begrænsning af området, hvor bomtrawlere kan fiske med 80 mm og en reduktion af mindstemålet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages på rådsmødet i december.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om TAC for vigtige bestande og havdageordningen har været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 18. november 2005 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24. no-

vember 2005, jf. samlenotat af 10. november 2005.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og

dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande i Østersøen, Bælterne og Øre-

sund

KOM (2005) 598

Revideret genoptryk af samlenotat af 10. november 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebe-

stande i Østersøen for 2006.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 598 endelig af 24. november 2005 fremsendt et forslag til Rå-

dets forordning om fastsættelse for 2006 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter

samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebestande i Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet

den 24. november 2005.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr.

2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeri-

politik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. december

2005 med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles

fiskeripolitik.

Formål og indhold

Kommissionens forslag om fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse

fiskebestande i Østersøen for 2006, består af tre elementer: TAC og kvoter for visse fiskebestande,

begrænsning i fiskeriindsatsen samt midlertidige tekniske og kontrolmæssige foranstaltninger.

Forslaget indeholder derudover en række enkeltelementer, herunder en definition af kvoter i artikel

2, en henvisning til, at bifangst i usorterede landinger ikke kan sælges til konsum i artikel 6, stk. 1.c,

en udelukkelse af muligheden for at lande usorterede landinger indeholdende sild, når sildekvoten

er opbrugt, jf. artikel 6, stk. 3, og en opstramning af reglerne for videnskabeligt fiskeri i forhold til

udnyttelse af kvoterne, jf. artikel 11.

Det forventes derudover, at de elementer i forslaget, der er omfattet af formandskabets kompromis-

forslag til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund

gennem tekniske foranstaltninger og om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98, vil blive taget ud.

Der blev opnået politisk enighed om dette forslag på Rådet (landbrug og fiskeri) den 22. november.

TAC og kvoter for visse fiskebestande

I forbindelse med årsmødet i Den Baltiske Fiskerikommission (IBSFC) i september 2005 blev der

opnået enighed mellem EU og Rusland om fastsættelse af TAC og kvoter i 2006 for en række kvo-

terede arter i Østersøen.

For torsk blev der i IBSFC opnået enighed om en maksimal TAC i den vestlige Østersø på 28.400 t,

hvilket er en forøgelse på 15 pct. i forhold til TAC’en i 2005. Dette vil give Danmark en forøgelse

af kvoten på 1.614 t til i alt 12.395 t.

For torsk i den østlige Østersø nåede IBSFC frem til en maksimal TAC på 49.220 t, hvilket ligele-

des er en forøgelse på 15 pct. i forhold til 2005. Dette vil give Danmark en kvoteforøgelse på 1.456

t til i alt 10.415 t.

For sild blev der opnået enighed om en TAC på 47.500 t for den vestlige del af Østersøen, svarende

til en forhøjelse på 3 pct. i forhold til TAC’en i 2005 (den danske kvote stiger med 210 t til i alt

6.658 t), og en TAC på 128.000 t i den centrale del af Østersøen, svarende til en reduktion på 1,5

pct. i forhold til 2005 (den danske kvote falder med 40 t til 2.548 t).

For brisling blev der opnået enighed om en TAC på 468.000 t svarende til en reduktion på 15 pct. i

forhold til 2005. Det betyder en reduktion i den danske kvote på 7.273 t til 41.512 t.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For laks blev der opnået enighed om en uændret TAC i forhold til 2005, det vil sige 460.000 stk.

Den danske kvote er på 93.512 stk.

For så vidt angår rødspætte har IBSFC ikke fastsat en TAC, men Kommissionen foreslår en videre-

førelse af TAC’en for 2005 på 3.766 t, hvoraf den danske kvote er på 2.697 t.

Begrænsning i fiskeriindsatsen

Kommissionen har gjort det klart, at en accept af de maksimale TAC’er er betinget af en begræns-

ning af fiskeriindsatsen i 2006 i form af enten begrænsninger af antallet af havdage eller lukkede

perioder. Kommissionen foreslår lukning af fiskeriet i perioden 15. marts til 14. maj i den vestlige

Østersø og i perioden 15. juni til 14. september i den østlige Østersø. Hertil kommer lukning om

søndagen i perioden 1. januar til 14. marts samt fra 15. maj til 30. oktober i den vestlige Østersø og i

perioden 1. januar til 14. juni i den østlige Østersø. De lukkede perioder vil omfatte alt fiskeri efter

demersale arter (torsk og fladfisk).

Derudover forventes der på et senere tidspunkt gennemført en langsigtet forvaltningsplan for torsk i

Østersøen gældende fra 1. januar 2007, der omfatter langsigtede mål for niveauet for fiskeridøde-

ligheden, en mekanisme til fastsættelse af TAC’en, der afhænger af den aktuelle fiskeridødelighed,

og en begrænsning af fiskeriindsatsen i form af lukkede perioder og lukkede områder.

Tekniske og kontrolmæssige foranstaltninger

De tre lukkede områder for alt fiskeri omkring Bornholmerdybet, Gdanskdybet og Gotlandsdybet

foreslås videreført i 2006. Områderne er lukket hele året.

Forslaget indeholder foranstaltninger med henblik på kontrol af torskefiskeriet i Østersøen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes foreløbigt at have statsfinansielle konsekvenser i størrelsesordenen 0,7 mio. kr.

pr. år, idet det foreslås, at 20 pct. af den landede mængde torsk i alle havne kontrolleres. Det er en

væsentlig opstramning i forhold til de gældende regler, hvor man alene skal kontrollere 20 pct. af

den landede mængde torsk i de såkaldte udpegede havne, der kun vedrører landinger over 750 kg

torsk.

De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes som positive som følge af de øgede fiske-

rimuligheder efter torsk i Østersøen. Til gengæld kan fiskeriet efter fladfisk blive berørt af de luk-

kede perioder for demersalt fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

I §5-udvalget den 9. november 2005 fremførte Danmarks Fiskeriforening, at Kommissionens for-

slag til en indsatsbegrænsning var en stramning af fiskerireguleringen i den vestlige del af Østersø-

en.

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening fremførte, at lukning af fiskeriet om søndagen især vil

ramme de store både, der fisker mere end én dag. For den østlige del af Østersøen burde man i ste-

det holde 1. halvår åbent for fiskeri indtil sommerstoppet træder i kraft den 15. juni. Efter den 14.

september skal der være lukket for fiskeri hver weekend.

Danmarks Fiskeriforening støttede forslaget med weekend-stop i andet halvår for den østlige del af

Østersøen. For den vestlige del af Østersøen ville man tænke over et alternativ til lukning af fiskeri-

et om søndagen. Danmarks Fiskeriforening gjorde ligeledes opmærksom på, at der må være mulig-

hed for at fiske efter fladfisk under det generelle fiskeristop.

Dansk Fisk fremførte, at man støttede Kommissionens forslag til indsatsbegrænsning, idet man dog

ønskede lukningen af fiskeriet i den vestlige del af Østersøen rykket længere hen i foråret.

WWW Danmark fremførte, at det var vigtigt, at begrænsningen i fiskeriet har en effekt på fiskeri-

dødeligheden.

Danmarks Fiskeriforening har i brev af 10. november 2005 anbefalet et weekendforbud mod fiskeri

i perioden 1. januar til 9. juli, i stedet for et søndagsforbud i den vestlige del af Østersøen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget, for så vidt angår fastsættelse af TAC og kvoter for

bestande i Østersøen.

Danmark kan ligeledes principielt tilslutte sig, at fiskeriindsatsen for torsk i Østersøen begrænses

gennem anvendelse af lukkede perioder frem for et havdagesystem.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget kan vedtages på rådsmødet i december. En række medlemslande er gene-

relt kritiske over for reguleringen af fiskeriindsatsen. Der ønskes ligeledes mulighed for at tillade

fiskeri efter andre arter i de lukkede perioder samt fritage visse geografiske områder.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. november 2005 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005, jf. samlenotat af 10. november 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

10. Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af tungebe-

standene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayabugten

KOM (2003) 819

Revideret genoptryk af samlenotat af 9. november 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører genopretningsplaner for tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske

Kanal og i Biscayen og har ikke betydning for dansk fiskeri.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 819 endelig af 23. december 2003 fremsendt et forslag om

foranstaltninger til genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i

Biscayen. Forslaget er oversendt til Rådet den 23. december 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. december 2005 med

henblik på opnåelse af politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles

fiskeripolitik.

Formål og indhold

Forslaget udgør en langsigtet genopretningsplan for bestandene af tunge i den vestlige del af Den

Engelske Kanal og Biscayen, idet bestandenes situation i de pågældende områder ifølge den biolo-

giske rådgivning bliver betragtet som kritisk. Tidshorisonten for genopretningsplanen er ifølge

Kommissionen 5 til 10 år.

Kommissionens forslag til genopretningsplan for tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal og

Biscayen blev fremsat i december 2003. Efter en politisk drøftelse i Rådet (landbrug og fiskeri) i

oktober måned 2004 blev der på rådsmødet i december måned 2004 opnået enighed om en havda-

geordning for genopretning af bestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og dertil knytte-

de kontrolbestemmelser, som er indeholdt i Bilag IVc til TAC/kvote-forordningen for 2005.

Kommissionen har tilkendegivet, at en opsplitning af forslaget vil være relevant, idet situationen for

de to tungebestande i det oprindelige forslag i dag er forskellige. For tunge i Biscayabugten er der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fortsat behov for en egentlig genopretningsplan, hvor der for tungebestanden i den vestlige del af

Den Engelske Kanal mere er behov for en langsigtet forvaltningsplan.

På den baggrund forventer Formandskabet inden Rådsmødet at fremlægge et forslag til kompromis-

tekst, som opsplitter det oprindelige forslag. Forslaget forventes at indeholde følgende elementer:

Opstilling af mål for de berørte tungebestande

Målet for genopretningsplanen er at genskabe tungebestanden i Biscayabugten og for forvaltnings-

planen at sikre en langsigtet forvaltning af tungebestanden i den vestlige del af Engelske Kanal.

Metode til fastsættelse af TAC´er

Der fastsættes som nu årlige tilladte fangstmængder for de berørte bestande, idet fangstmængden

fastsættes således, at der tilsigtes en reduktion i fiskeridødeligheden fra år til år.

For tungebestanden i Biscayen forventes der at skulle fastsættes en gradvis forbedring af fiskeridø-

deligheden på 10 % om året. Når metoden til fastsættelsen af TAC’en anvendes, må udsvinget i

fangstmængden højst være 15 pct. i forhold til året før.

Reduktion af fiskeriindsatsen

Der indføres en ordning for begrænsning af fiskerindsatsen for de to bestande. Begrænsningen skal

være proportional med den årlige tilpasning af TAC’en af hensyn til fiskeridødeligheden.

Kontrolregler

Kompromisteksten forventes at indeholde forslag om en række kontrolbestemmelser som toleran-

cemargin for skøn af vægt i logbøger, pligt til autoriseret vejning af landinger over en vis mængde,

samt krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 14. april 2005. Der fremførtes en række ændringsforslag,

som indebærer visse opblødninger i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, herunder vedrø-

rende kontrolbestemmelserne.

Det forventes, at der vil blive taget højde for ændringsforslagene i den forventede kompromistekst.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser, da danske fiskere ikke fanger de

berørte tungebestande.

Høring

Forslaget har i januar 2004 været i skriftlig høring i §5-udvalget, der ikke havde bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side kan man tilslutte sig en kompromistekst, der kan samle et kvalificeret flertal.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om en kompromistekst på det kommende rådsmø-

de.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget indgik i samlenotat af 10. november 2005, oversendt forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 22.-24. november 2005, men blev taget af dagsordenen før rådsmødet. Forslaget blev

forelagt for Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2004 forud for rådsmødet (landbrug og fiske-

ri) den 18. oktober 2004, jf. aktuelt notat af 30. september 2004.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

11. (Evt.) Kommissionens handlingsplan for forenkling af den fælles fiskeripolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

Resumé

Kommissionen forventes at fremsende et udkast til en handlingsplan for forenkling af den fælles

fiskeripolitik forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005. Handlings-

planen forventes at være en opfølgning på rådskonklusionerne af 26. april 2005, hvor Rådet tilslut-

tede sig behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan for forenkling, med både kortsigtede og

langsigtede tiltag, herunder også en midtvejsrevision.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge en handlingsplan vedrørende forenkling af reglerne i den

fælles fiskeripolitik.

Handlingsplanen forventes præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december

2005.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Formål og indhold

Formandskabet forventes at fremsende et udkast til en handlingsplan for forenkling af den fælles

fiskeripolitik forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005. Handlingspla-

nen forventes at være en opfølgning på rådskonklusionerne af 26. april 2005, hvor Rådet tilsluttede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sig behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan for forenkling, med både kortsigtede og lang-

sigtede tiltag, herunder også en midtvejsrevision.

Arbejdet med regelforenkling på fiskeriområdet blev igangsat i november 2003, og var genstand for

drøftelser på et fiskeridirektørmøde under det irske formandskab i foråret 2004. Arbejdet har indtil

nu resulteret i en meddelelse og et arbejdsdokument fra Kommissionen, samt et sæt konklusioner

fra Rådet.

Kommissionens meddelelse blev fremlagt på rådsmødet i december 2004. Ifølge meddelelsen er der

indenfor fiskeriområdet behov for en indsats med tre mål:

1. at gøre retsakterne klarere, at forenkle dem og at gøre dem mere tilgængelige,

2. at reducere de offentlige myndigheders administrative byrder og administrative omkostnin-

ger, og

3. at reducere erhvervets administrative byrder og vanskeligheder.

Målet for Kommissionen er at udarbejde en femårig handlingsplan, som skal være konkret og speci-

fik, og som finder en balance mellem ønsket om at opnå mærkbare forbedringer, de besværligheder,

som skal overvindes, og de tilgængelige ressourcer. Der har været gennemført en konsultationspro-

ces med henblik på at kunne præsentere en handlingsplan i 2005, og det er denne handlingsplan, der

forventes præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Handlingsplanen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er

dog hensigten, at de på sigt skal føre til forenkling af lovgivningen indenfor den fælles fiskeripoli-

tik.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilser man initiativet velkommen og kan tilslutte sig det videre arbejde med henblik

på en forenkling af EU’s regelsæt på fiskeriområdet. Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre

regulering i EU, herunder en reduktion af de administrative byrder og udgifter.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Generelt forventes det, at medlemslandene vil være positive over for initiativet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådkonklusionerne om forenkling af den fælles fiskeripolitik blev den 21. april 2005 forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.

april 2005, jf. samlenotat af 15. april 2005.

Kommissionens meddelelse om forenkling af den fælles fiskeripolitik blev forelagt Folketingets

Europaudvalg den 17. december 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 21. – 22. december 2004, jf. aktuelt notat af 9. december 2004.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.