Retsudvalget 2005-06
S 2516
Offentligt
245365_0001.png
FOLKETINGET
Den 8. februar 2006
Spørgsmål nr. S 2516
SPØRGSMÅL
til
skriftlig besvarelse
Til justitsministeren den 8. februar 2006 af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Er ministeren enig i, at EF-Domstolen har tilsidesat det danske forbehold over
for EU-statsborgerskabet ved i gentagende domme, som også er bindende for
Danmark, at have henvist til EU-statsborgerskabet som præmis for en udvidet
integration mellem EU's medlemslande?«
(Spm. nr. S 2516).
Begrundelse
I en lang række af EF-Domstolens afgørelser siden Maastricht-traktatens imple-
mentering har EF-Domstolen henvist til EU's statsborgerskab som præmis for
øget integration. Dette gælder ikke mindst i spørgsmål om, hvilke økonomiske
og sociale rettigheder indbyggere fra andre medlemsstater skal have, når de en-
ten som studerende, arbejdstager, ægtefælle eller barn opholder sig uden for
den stat, hvor vedkommende har indfødsret.
Som bekendt blev der i forbindelse med Edinburgh-traktaten indført et dansk
forbehold over for EU-statsborgerskabet. Det er efterfølgende forsøgt blødt op
ved en formulering i traktaten om, at EU-statsborgerskabet alene skal ses som et
supplement - og ikke som en erstatning af det nationale statsborgerskab. I al-
mindelighed blev dette betragtet som en indrømmelse over for det danske for-
behold.
EF-Domstolen anvender imidlertid EU-statsborgerskabet meget aktivistisk, idet
det ofte lægges til grund for at udvide forpligtelserne og integrationen i EU. På
denne baggrund bedes ministeren tilkendegive, om hun ikke er enig i, at en så-
dan anvendelse af EU-statsborgerskabet er en omgåelse af det danske forbe-
hold.
Spørgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens § 20. Spørgeren udbeder
sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksempla-
rer. I svaret bedes anført spørgsmålets nummer.
Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til spørgeren på e-post-adressen
[email protected] og til
Lovsekretariatet
[email protected].
Til
justitsministeren