Spm. nr. S 3336

2) Til statsministeren af:
Rune Lund (EL):
»Hvorfor fastholdt statsministeren sin afvisning af et møde med de 11 ambassadører med henvisning til, at statsministeren ikke vil gribe ind over for ytringsfriheden, efter at det i en række breve og henvendelser var gjort klart, at der ikke var noget ønske om at begrænse ytringsfriheden?«

Ja, nu skal vi jo prøve at se, om vi kan få svar på det her spørgsmål, eller om vi også ender i et ikkesvar som under det foregående spørgsmål.
     Men det her spørgsmål drejer sig også om det brev, som de 11 ambassadører fremsendte den 12. oktober 2005 sidste år, hvori de anmoder om et møde med statsministeren. Statsministeren har så fastholdt, at indholdet i det brev var, at de her 11 ambassadører ville have en indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark, og det var statsministerens begrundelse for at afvise at holde mødet.
     Men hvorfor fastholder statsministeren denne fortolkning af brevet, når statsministeren efterfølgende i gentagne henvendelser i form af breve, fra pressen og på andre måder er blevet konfronteret med, at det ikke var sådan, det brev skulle forstås? Hvorfor fastholder statsministeren sin forkerte fortolkning af brevet af 12. oktober sidste år?

Fordi brevet ikke var til at misforstå, brevet var meget klart. Brevet til mig sagde, at regeringen skulle, og jeg citerer: take all those responsible to task under law of the land. Og landets lov er meget klar, nemlig at en regering ikke kan blande sig i, hvad en fri og uafhængig avis skriver, så det er meget klart. Det kan kun tolkes på én måde.
     Jeg har været meget åben om, hvad jeg har svaret, og hvorfor jeg har svaret, som jeg har. Brevvekslingen har oven
i købet været offentliggjort i pressen, så der har været fuldstændig åbenhed om det her. Hvis der er nogen, der på et tidspunkt har ment, at det var en forkert tolkning, så har der været rig anledning til at korrigere den tolkning, regeringen er kommet med.

Jamen det er jo også sket, for f.eks. kommer der et brev fra Egypten til FN, som også sendes til den danske regering i starten af november, hvor den egyptiske udenrigsminister bl.a. skriver:
     Vi forventer ikke, at noget land vil tage strafferetslige eller disciplinære skridt mod en avis.
     Det har den egyptiske udenrigsminister skrevet i et efterfølgende brev, som også er tilflydt den danske regering. Vores udenrigsminister jo svarede på det brev, og det var den
8. november sidste år. Så statsministeren har fået breve og henvendelser, som tydeligt siger: Det er en forkert fortolkning, det er ikke en rigtig fortolkning af det brev, som statsministeren har foretaget, hvilket jo også bliver understreget af, at der blev fremlagt mange emner i det brev, som de 11 ambassadører fremsendte til regeringen den 12. oktober.

Det er jo rigtigt, at på grund af eller måske i hvert fald i lyset af den standhaftighed, som den danske regering udviste, kom der på et senere tidspunkt en henvendelse fra den egyptiske regering til FN - sjovt nok ikke til den danske regering, men altså til FN - og det blev den danske regering opmærksom på, og så reagerede udenrigsministeren også øjeblikkeligt ved at sende et brev til sin egyptiske kollega, hvor udenrigsministeren i virkeligheden kom med den erklæring, som den egyptiske regering havde efterlyst.

     Til overflod gjorde jeg så oven i købet det her til et hovedpunkt i min nytårstale, hvor jeg gjorde det klart, at den danske regering fordømmer enhver aktivitet, enhver ytring, som sigter på at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion eller etniske herkomst, alt sammen det, som den egyptiske regering havde efterlyst.
     Så da den egyptiske regering meddelte, at nå ja, den kunne godt se, at det der med indgreb i ytringsfriheden ikke var det, det skulle dreje sig om, reagerede den danske regering også i overensstemmelse med det, egypterne havde ønsket.
     Så jeg kan fuldstændig afvise hr. Rune Lunds kritik.

Det er en højst bemærkelsesværdig afvisning af min kritik, for i det svar, som udenrigsministeren sender den 8. november, står der jo, og det er min oversættelse:
     Som du ved, så er danske medier og danske aviser fuldstændig uafhængige af den danske regering.
     Det kan jo ikke undgås at blive opfattet som andet - og sådan må man nødvendigvis opfatte det - end en gentagelse af det svar, som statsministeren allerede har givet på det brev, som ambassadørerne sendte den 12. oktober, og som statsministeren svarede på den 21. oktober.
     Så det er ikke rigtigt, hvad statsministeren står her og siger i dag. Statsministeren henviser til et svar fra udenrigsministeren, hvor udenrigsministeren gentager præcis den samme pointe, som statsministeren havde i sit svar den
21. oktober, nemlig at det her handler om ytringsfrihed. Og det har jo efterfølgende været medvirkende til, at Egyptens udenrigsminister og Egypten blev meget sure, og kan have været meget medvirkende til en eskalering af konflikten. Så hvorfor afviser statsministeren kritikken, når det brev, som udenrigsministeren sender efterfølgende den 8. november, præcis ligger i forlængelse af det meget arrogante svar, som statsministeren sendte i første omgang?

Naturligvis ligger udenrigsministerens brev i forlængelse af de synspunkter, regeringen allerede har givet udtryk for. Det er der da ikke noget overraskende i, det er også praktisk.
     Men det er meget overraskende, at hr. Rune Lund nu farer sådan op over det, for jeg står her med Berlingske Tidende fra den 23. oktober 2005, hvor Enhedslisten finder min afvisning af ambassadørernes kritik i orden. Det er hr. Jørgen Arbo-Bæhr, der giver udtryk for det. Altså, så man jo sige: Hvorfor i alverden er hr. Rune Lund nu pludselig uenig
i det, Enhedslisten tidligere har sagt? Alt var jo kendt på det tidspunkt. Det her referat i Berlingske Tidende kom, efter at brevvekslingen var offentliggjort - det var fuldstændig klart for Enhedslisten - hvor Enhedslisten så giver udtryk for, at afvisningen var helt i orden.

Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr som medspørger.

Lad mig lige for det første gøre det fuldstændig klart: På daværende tidspunkt var spørgsmålet helt klart, om det var i orden, at statsministeren afviste at gribe ind over for Jyllands-Postens ytringsfrihed. Det har vi jo ikke været i tvivl om på noget tidspunkt. Det var det kendskab, vi havde til det. Vi havde jo ikke set det brev på det tidspunkt, ikke på nogen som helst måde set, hvad det var for en henvendelse, der var fra ambassadørerne.
     Men jeg vil godt lige vende tilbage til spørgsmålet fra før: Efter at regeringen er blevet klar over, at henvendelsen fra ambassadøren ikke går ud på at gribe ind over for Jyllands-Posten med retslige skridt eller på nogen som helst måde indskrænke ytringsfriheden, men at det handler om, at man inden for den danske lovgivnings rammer godt kan diskutere, hvad det er regeringen mener, så henviser statsministeren til, at han på et senere tidspunkt, i sin nytårstale, siger, hvad han mener.
     Ville det ikke have været mere passende og lidt mere respektfuldt over for de mennesker på baggrund af de oplysninger, at man direkte havde taget mødet med ambassadørerne på det tidspunkt?

Jeg må gøre opmærksom på, at taletiden er udløbet. Man er nødt til at overholde taletiderne, ellers bliver vi aldrig færdige.

Det bliver mere og mere ubegribeligt, hvor det egentlig er Enhedslisten står, rent bortset fra at Enhedslisten selvfølgelig er ude på at kritisere regeringen, uanset hvad regeringen gør. Det er klart nok.
     Men i den her sag må man da sige, at Enhedslisten hopper og danser rundt og ikke ved, hvilket ben de skal stå på. For det er en kendsgerning, at efter at brevvekslingen var blevet offentliggjort, udtrykker Enhedslisten enighed i afvisningen af ambassadørernes synspunkt. Vel, der er uenighed om, hvorvidt man skal meddele den afvisning skriftligt eller mundtligt. Det har der hele tiden været uenighed om. Men der er ikke uenighed om indholdet i afvisningen, og det ville også være mærkeligt andet, for selvfølgelig kan heller ikke Enhedslisten støtte, at en regering skal gribe ind over for den frie presse.

     Derfor forekommer det højst besynderligt, at hr. Rune Lund i dag tager på vej over præcis det, som Enhedslisten i oktober var parat til at støtte.

Statsministeren svarer jo ikke på det, jeg spørger om.
     Statsministeren er blevet gjort bekendt med, bl.a. på baggrund af brevet fra Egypten, at meningen med ambassadørernes brev ikke var et spørgsmål om at gribe ind over for Jyllands-Postens ytringsfrihed, men var et spørgsmål om at få et møde om, hvad regeringens holdning var.
     Statsministeren siger, at den gav han udtryk for i sin nytårstale, og forventer dermed, at det skulle være tilfredsstillende for en række ambassadører, som rettelig ville have en diskussion med ministeren - viser det sig jo så senere, efter at vi har fået lov til at se brevet - om en lang række andre ting end lige præcis tegningerne i Jyllands-Posten.
     Det havde da været på sin plads at have taget det møde på et tidspunkt, hvor der var fuldstændig klarhed over, hvad mødet ikke drejede sig om, og hvad mødet kunne dreje sig om.

Jeg tror, at det nu henligger i tåge, hvad det egentlig er, Enhedslisten er ude på - ud over selvfølgelig, at den vil kritisere regeringen, og det er fair nok. Men i den her sag hopper og danser Enhedslisten rundt og ved ikke, hvilket ben de skal stå på.
     Lad mig lige minde om, at brevet fra ambassadørerne indeholdt en anmodning til regeringen om at: take all those responsible to task under law of the land. Det kan kun forstås, som at regeringen skal foretage en eller anden form for indgreb i forhold til pressen. Det underbygges så i øvrigt også af, at den egyptiske ambassadør i et læserindlæg
i Berlingske Tidende den 29. oktober skriver:
     »... anmoder om et øjeblikkeligt stop for krænkelser af islam i de danske medier og offentlige kredse.« Der var i høj grad grund til at antage, at det netop var et indgreb over for ytringsfriheden, der var tale om. Så er det rigtigt, at den egyptiske regering senere modificerer sit synspunkt, og det reagerer udenrigsministeren på øjeblikkelig, og derfor kan jeg fuldstændig afvise Enhedslistens kritik.

I forhold til, hvad Enhedslisten skulle have meldt ud i denne sag, vil jeg gerne komme med en tilståelse, og det er, at jeg var meget, meget dum, for jeg troede på, hvad statsministeren sagde, og Enhedslistens hovedbestyrelse troede på, hvad statsministeren sagde, da statsministeren udlagde brevet fra de 11 ambassadører, som om de 11 ambassadører ville kræve en indskrænkning af ytringsfriheden. Enhedslistens hovedbestyrelse lavede bl.a. en udtalelse i december, hvori der stod, at man kun havde foragt tilovers for udenlandske regeringers indblanding i den danske ytringsfrihed. Men det har jo senere vist sig, at statsministeren har lavet spin omkring det her brev, at statsministerens udlægning af brevet ikke var den rigtige. Det fandt vi ud af, da brevet blev fremsendt til Det Udenrigspolitiske Nævn her i Folketinget. Derfor står det fuldstændig klart, at den tolkning, som statsministeren har foretaget af det brev, ikke holder i virkelighedens verden. Det er statsministerens egen fortolkning og er ikke f.eks. den egyptiske udenrigsministers fortolkning, hvilket han klart gør opmærksom på i starten af november i et brev, som også kommer til den danske regering, hvori der står: Vi forventer ikke, at noget land vil tage strafferetlige eller disciplinære skridt mod en avis. Vi står altså i en situation, hvor statsministeren fuldstændig uden grund har afvist et møde, og statsministeren har efterfølgende fået udenrigsministeren til at svare på en anden henvendelse i forlængelse af det meget arrogante svar
...

Tak. Taletiden er udløbet.

... som har ført til en eskalering af konflikten, så hvorfor holder statsministeren fast?

Vi går videre til statsministeren.

Det er alligevel fantastisk at skulle høre på, at Enhedslistens hovedbestyrelse føler sig ført bag lyset, når den i december har truffet en eller anden beslutning, i lyset af at der har været fuld åbenhed om brevvekslingen. Jeg tror, at både ambassadørernes brev til mig og mit svar har været kendt i pressen siden slutningen af oktober. Hvordan kan Enhedslisten og Enhedslistens hovedbestyrelse så påstå at have været uvidende om det i december måned? Det har været kendt siden slutningen af oktober, der har været fuld åbenhed om det. Det er ubegribeligt.

     I øvrigt er hykleriet næsten uden ende, fordi den kritik, vi nu skal høre, kommer fra et parti, Enhedslisten, som i øvrigt går ind for at afskaffe blasfemiparagraffen her
i landet. Det viser jo bare, at Enhedslistens ærinde i den her sag er et helt andet end spørgsmålet om ytringsfrihed og respekt for religioner osv. Det er slet ikke det, der optager Enhedslisten. Det, der optager Enhedslisten, er en eneste ting: kritik af regeringen og det er kritik af regeringens udlændingepolitik. Men den bliver altså besluttet her i landet og ikke i udlandet.

Hermed sluttede spørgsmålet.