Sagsgang:
Anmeldelse 18-05-2006
Endelig besvarelse 31-05-2006
Spørgsmålets ordlyd:
Er det ifølge ministerens oplysninger korrekt, når ECRI påstår, at nogle kommuner har nægtet at modtage nyligt ankomne udlændinge på kontanthjælp?
Skriftlig begrundelse:
Den Europæiske Kommission om Racisme og Intolerance (ECRI) udgav den 16. maj 2006 sin tredje rapport om Danmark. I denne rapport fremkommer ECRI med en lang række kritiske påstande angående niveauet af racisme og intolerance i det danske samfund.
Rapporten er i Danmark, herunder fra spørgeren, blevet mødt med markant kritik for sine faktuelle fejl, udokumenterede påstande og generelt politiserende tilgang til stoffet. Spørgeren ønsker, at den faktuelle basis for en række af rapportens påstande afklares, hvorfor regeringen opfordres til blandt andet at besvare nærværende spørgsmål.