Spm. nr. S 586

30) Til skatteministeren af:
René Skau Björnsson (S):
»Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer der vil blive taget for at ændre lovreglerne, så det forhindres, at udenlandske kapitalfondes overtagelse af store danske virksomheder udhuler disse virksomheders skattegrundlag i Danmark?«

Det drejer sig om kapitalfonde og den problemstilling, der har været beskrevet i flere aviser, om kapitalfondes køb af danske virksomheder og det skattehul, der er. Skatteministeren har jo været tavs i flere uger om det her kæmpe skattehul, hvor kapitalfonde køber danske virksomheder
i et stort omfang for lånte penge, og de udgifter, de så har til at låne de her penge, kan de trække fra i skat, hvilket betyder, at de ikke betaler så meget i selskabsskat, og det koster statskassen temmelig mange millioner kroner, hvis mange gør det, og hvis det er en tendens, der udvikler sig. Vi har i flere uger efterspurgt en holdning, et initiativ fra ministeren på det her område. Han har været meget tilbageholdende. Jeg kan så læse i en af dagens aviser, at ministeren nu har tænkt sig at gøre noget, og derfor er det jo så oplagt nu at spørge: Hvad er det, ministeren vil gøre på det her område?

Allerførst kan jeg oplyse, at jeg vil tage initiativ til at ændre den værnsregel, der er vedrørende tynd kapitalisering. Jeg vil foreslå en udvidelse af reglen, sådan at den også omfatter långivning fra kapitalfonde. Det vil mindske udenlandske kapitalfondes mulighed for at nedbringe den skattepligtige indkomst i det opkøbte selskab.
     I dag kan en kapitalfonds opkøb af et dansk selskab medføre, at den skattepligtige indkomst i det selskab, der er købt, bliver nedbragt. Det kan ske ved at give lån fra den kapitalfond, der køber, til det holdingselskab, som kapitalfonden har stiftet for at foretage selve købet af det danske selskab. Det vil efter min opfattelse være kontrolleret gæld og bør derfor være omfattet af reglerne om tynd kapitalisering.
     I pressen er det blevet fremstillet, som om det her er et problem, der er opstået i forbindelse med de nye sambeskatningsregler, der blev vedtaget i foråret. Det er ikke korrekt.

Man kan sige, at det er et kæmpe problem, og det kan betyde et meget stort dræn i den danske statskasse. Derfor kan man undre sig over, og jeg undrer mig meget over, hvorfor der først nu sker noget. Jeg kunne jo læse i nogle artikler, der også har været, at Dansk Industri, i hvert fald ifølge Tine Roed, har påpeget det her problem, også i forbindelse med den debat, der har været om sambeskatningsreglerne.
     Så hvorfor er det, man først nu reagerer på det her, og hvorfor så sent i hele processen?

Det er sådan set korrekt, at vi allerede under behandlingen af sambeskatningslovforslaget nr. L 121 i foråret svarede bekræftende på, at sådan kunne en kapitalfond agere. På daværende tidspunkt var vi i Skatteministeriet og jeg som minister meget fokuseret på sambeskatningsreglerne og svarede derfor ud fra en betragtning om, hvorvidt sambeskatningsforslaget ændrede ved den eksisterende retstilstand. Det gjorde det på daværende tidspunkt ikke, og vi var derfor ikke opmærksomme nok på den problemstilling, der kom.
     I forbindelse med den drøftelse og den offentlige debat, der så har været, starter vi en kulegravning af hele området og finder ud af, at der er en klar skævhed mellem en kapitalfonds og en anden form for opkøb af virksomhed, fordi den anden form for opkøb af virksomhed i det givne tilfælde ville være omfattet af tynd kapitalisering. Det mener vi også en kapitalfond bør være, og derfor gennemfører vi nu et forslag om at ændre reglerne, og jeg håber, der vil være opbakning i Folketingssalen til det.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvornår er det så, man går i gang med det, ministeren kalder for en kulegravning? Er det først her for 14 dage siden, da det første gang bliver omtalt i aviserne? Eller har man før omtalen i aviserne været opmærksom på det her?
     Kan ministeren også sige noget om, hvor stort et omfang man i ministeriet regner med, at det her har? Hvor mange millioner kroner går statskassen glip af? Hvor mange virksomheder drejer det sig om? Og vil det forslag, ministeren kommer med, have tilbagevirkende kraft?
     Det var mange spørgsmål, men meget vigtige spørgsmål.

Jeg vil sige det sådan ganske klart, at lige så snart vi bliver opmærksomme på, at der er et hul i skattelovgivningen, så agerer vi på det. Derfor går vi som sådan ikke og putter med sager.
     Vi har ikke nogen mulighed for at have noget overblik over, i hvilket omfang kapitalfonde har opkøbt virksomheder, har gennemført en belåning af dem, som vil blive omfattet af de nye værnsregler. Jeg har derfor ikke noget bud. Jeg har hørt andre have bud på, hvad omfanget måtte være, og sige, at det er mange millioner kroner, det drejer sig om. Jeg glæder mig til at se en dokumentation for de bud, der måtte komme.

     Vi kan ikke fra Skatteministeriet sige noget om, hvorvidt det er et stort beløb, eller det er et lille beløb. Vi kan bare se, at muligheden er til stede, og når der er en mulighed for, at man kan udnytte et hul i skattelovgivningen, så er det denne regerings politik, at vi lukker hullet med det samme.
     Det, vi vil, gøre, er at komme med et forslag, der gælder fra den dag, det træder i kraft, uanset om gælden er optaget før eller efter lovens vedtagelse.

Så er det hr. Jens Peter Vernersen som medspørger.

Må jeg have lov til at spørge til det lovforslag, som ministeren påtænker at fremlægge her i Folketinget? Det vil vel også med det forslag være sådan, at hvis man selv har en del af egenkapitalen, de 20 pct., som man taler om, så har man mulighed for fradrag for den resterende del, de 80 pct.
     Der er vel i sådan et tilfælde tale om meget store belåninger. Der har været tal fremme om, at hvis TDC bliver solgt til sådan en fond, så vil der være tale om en gældsstigning fra 22 mia. kr. til 80 mia. kr. og dermed også et kæmpefradrag.
     Det er muligt, man ikke kan gå helt op, fordi man ikke kan belåne et hundrede procent, men man kan vel også gå op til 80 pct. efter det lovforslag. Eller påtænker man et lovforslag, hvor de 20 pct. ændres til 30, 40 eller noget i den retning?

Det, vi påtænker, er ganske klart, at de regler, der er for tynd kapitalisering i f.eks. et holdingselskab, altså et aktieselskab, der køber op, også skal være gældende for en kapitalfond, som i dag anses for at være et skattemæssigt transparent selskab.
     Så vi kopierer de værnsregler, vi har i dag, som vi er enige om skal gælde for en type selskaber, og fører dem over på en anden type selskaber, hvor værnsreglen i dag ikke gælder, og hvor der derfor mulighed for en omgåelse. Det er den ændring, som jeg lægger op til, og den ændring, regeringen vil fremsætte forslag om.

Det bliver jo selvfølgelig interessant at se, om den også løser det problem, men det vil der naturligvis blive boret yderligere i.
     Det kan godt undre mig lidt, at skatteministeren siger her til Folketinget, at det var først, da aviserne begyndte at skrive om denne her sag, man blev opmærksom på, at der var et problem. Da f.eks. ISS skulle afhændes til en fond, var der så overhovedet ikke nogen som helst i Skatteministeriet, der spurgte, om det gav et skattemæssigt problem, om det gav et provenutab, om det ville give problemer i forhold til den gældende skattelovgivning? Var det noget, man fuldstændig overså og stille og roligt ventede på, hvad der skete, og så først, da der bliver omtale af det, kommer der gang i tingene?
     Det er jo i øvrigt også interessant, at der kommer et Ritzautelegram fra skatteministeren så sent som i går aftes - hvad var det? - kl. 22.52, netop dagen før, at ministeren skulle svare på de spørgsmål her i Folketingssalen. Det virker jo næsten, som om ministeren tænkte, at nu måtte man se at få gang i tingene.

Jeg kan bekræfte, at ministeren tænker, at nu er det på tide at få gang i tingene. Hvis der er et skattehul, så er det denne regerings politik at lukke skattehullet så hurtigt som muligt.

Så er det hr. René Skau Björnsson for det sidste spørgsmål.

Så vil jeg bare have ministeren til at sige med hensyn til ISS-salget og kapitalfonden, der har købt ISS, om lovgivningen og de initiativer, ministeren nu tager, vil påvirke det køb. Vil den lov, ministeren kommer med forslag til, få tilbagevirkende kraft?
     Der er jo mange virksomheder, der står over for et salg. TDC er den næste, den kan komme op i 100 mia. kr., eller hvor meget det bliver. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at det er så sent i alt det her, at man gør noget aktivt for at løse det problem, der er, og jeg håber ikke, at der findes flere huller, som lige pludselig dukker op. Jeg håber også, at ministeren vil prøve at tage fat om, at der ikke er det.

Jeg tror, det vil være hr. René Skau Björnsson bekendt, at den danske skattelovgivning er temmelig omfattende og temmelig kompliceret, og da vi en gang imellem i ministeriet også skal bruge ressourcer på at svare på de ganske udmærkede spørgsmål, som Skatteudvalgets medlemmer stiller os, så har vi desværre ikke fuld mulighed for at kaste alle vores ressourcer i at gennemgå skattelovgivningen.
     Vi gør så det, at vi kigger skattelovgivningen igennem successivt for at undersøge, om der er problemer, om der er steder, der skal præciseres, og jeg kan allerede nu løfte sløret for, at vi vil komme med forslag til præciseringer og ændringer også på andre områder for at sikre, at der ikke kan være et utilsigtet misbrug af skattereglerne for at unddrage sig den beskatning, som landets politikere har besluttet, at borgere og virksomheder skal være pålagt.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Inden vi går videre, skal jeg meddele, at de af fru Lone Møller under punkt 42 og 43 opførte spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren, det er spørgsmål nr. S 557 og S 558, efter ønske fra spørgeren udgår til skriftlig besvarelse.
     Vi går videre med spørgsmål til skatteministeren af hr. René Skau Björnsson.