Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2005-152-0461 Dok.: LFA40127 Besvarelse af spørgsmål nr. S 1424 fra medlem af Folketinget Kim Christiansen (DFDF)). Spørgsmål:  ”Hvilke overvejelser giver oplysningen om, at en bilist nu er taget 125 gange uden kørekort efter i 1983 at have mistet førerbeviset for bestandigt anledning til, og i forlængelse heraf er det ministerens opfattelse, at den justering af straf- feloven,  som  blev  gennemført  i  foråret,  er  tilstrækkelig  til  at  kunne  håndtere sådanne voldsomme overtrædelser af lovgivningen?”  Svar: Den, som fører et motordrevent køretøj, hvortil der kræves kørekort, til trods for at retten til at være  eller  blive  fører  af  et  sådant  køretøj  er  frakendt  den  pågældende  ubetinget,  straffes  efter færdselslovens § 117 a, stk. 1, med bøde. Straffen for kørsel i frakendelsestiden kan dog efter § 117 a, stk. 2, stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren findes skyldig i flere tilfælde af kørsel i frakendelsestiden eller tidli- gere er straffet for kørsel i frakendelsestiden.   § 117 a blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven, som bygger på betænkning nr. 1448/2004 om sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frakendel- sestiden. Loven indebar en forhøjelse af det hidtil gældende strafmaksimum på 1 års fængsel for gentagen kørsel i frakendelsestiden til fængsel i 1 år og 6 måneder.   Det er i forarbejderne til loven forudsat, at der i tredjegangstilfælde eller senere gentagelsestil- fælde af kørsel i frakendelsestiden idømmes en ubetinget fængselsstraf. Det fremgår endvidere af forarbejderne,  at  fængselsstraffens  længde  som  udgangspunkt  fastsættes  til  20  dage  i  tredje- gangstilfælde og stiger med 10 dages fængsel for hvert gentagelsestilfælde, således at straffen for kørsel i frakendelsestiden for 7.  gang straffes med 60 dages ubetinget  fængsel, jf. bemærknin- gerne til § 1, nr. 12 (§ 117 a), i lovforslag nr. L 7 af 23. februar 2005, jf. lovforslagets bilag 4. Det skal i den forbindelse bemærkes, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at de angivne

- 2 - strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag fore- ligger skærpende eller formildende omstændigheder. Forhøjelsen af strafferammen til 1 år og 6 måneder medførte i øvrigt, at retsplejelovens regler om varetægtsfængsling – hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – vil kunne finde anvendel- se.   Ifølge   lovens   forarbejder   vil   varetægtsfængsling   efter   reglen   om   gentagelsesrisiko   i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, i praksis kunne finde anvendelse i de tilfælde, hvor der er tale om  helt  vanemæssig  kørsel  i  frakendelsestiden,  og  hvor  den  aktuelle  kørsel  derfor  udløser  en længere fængselsstraf. Loven indebar også en udvidelse af adgangen til at konfiskere motordrevne køretøjer i forbindel- se med overtrædelser af færdselsloven, jf. færdselslovens § 133 a. Blandt andet blev betingelser- ne for konfiskation lempet, så det ikke længere er en betingelse for konfiskation, at der har været tale om særligt grove eller gentagne færdselslovovertrædelser, men blot at overtrædelserne har været grove eller gentagne. Endvidere blev der indført hjemmel til at konfiskere gerningsman- dens eget køretøj i tilfælde, hvor den pågældende foretager den aktuelle overtrædelse i lånt eller lejet køretøj. Således kan der nu efter § 133 a, stk. 1, ved grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven ske konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte motordrevne køretøj, hvortil der kræves kø- rekort, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge  yderligere overtrædelser af færdselslo- ven. Under tilsvarende betingelser kan der endvidere ske konfiskation af et motordrevent køretøj, der  ejes  af  den  person,  der  har  foretaget  overtrædelsen,  selvom  køretøjet  ikke  er  anvendt  ved overtrædelsen. Det fremgår af lovens forarbejder, at der med ændringen er tilsigtet en udvidet brug af konfiska- tion i forbindelse med grove overtrædelser af færdselsloven, herunder kørsel i frakendelsestiden. Den sag, der ønskes i spørgsmålet, er endnu ikke afgjort. Jeg finder derfor ikke på det forelig- gende grundlag, at sagen giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om den ovenfor nævnte lovændring er tilstrækkelig.