Retsudvalget 2005-06
S 1931
Offentligt
238246_0001.png
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
Formueretskontoret
2006-790-0166
JTS40554
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1931 fra medlem af Folketinget Per Clausen (EL).
Spørgsmål:
”Vil ministeren på baggrund af EF-Domstolens afgørelse den 10. januar 2006
om producentansvar tage initiativ til, at der i direktivet om produktansvar ind-
føres hjemmel til at medlemsstaterne kan ”gå videre” med miljøbeskyttelse,
forbrugerbeskyttelse osv., således at direktivet beskriver minimumsstandar-
der?”
Svar:
EF-Domstolen har i en række sager og senest i dommen af 10. januar 2006 i sag C-402/03, Skov
Æg, fastslået, at produktansvarsdirektivet inden for sit anvendelsesområde er et totalharmonise-
ringsdirektiv.
Domstolen har nu ved sin dom af 10. januar 2006 fastslået, at direktivet ikke begrænser sig til at
regulere producentens ansvar for defekte produkter, men udtømmende afgrænser kredsen af an-
svarssubjekter, som en forbruger på objektiv grundlag kan rejse et erstatningskrav imod i anled-
ning af en produktskade. Ifølge Domstolen er direktivet hermed til hinder for, at mellemhandle-
re, herunder sælgere, kan pålægges et hæftelsesansvar for producentens direktivbestemte objek-
tive ansvar.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. S 1930 fra samme spørger, vil jeg nu opfordre
Kommissionen til at fremsætte forslag om en ændring af produktansvarsdirektivet, der gør det
muligt at pålægge mellemhandlere en objektiv hæftelse for produktskader.