Retsudvalget 2005-06
S 2516
Offentligt
248270_0001.png
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
EU-kontoret
2006-790-0196
NAH40065
Besvarelse af spørgsmål nr. S 2516 fra medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål:
”Er ministeren enig i, at EF-Domstolen har tilsidesat det danske forbehold over
for EU-statsborgerskabet ved i gentagende domme, som også er bindende for
Danmark, at have henvist til EU-statsborgerskabet som præmis for en udvidet
integration mellem EU’s medlemslande?”
Svar:
1.
Ved Maastricht-Traktaten i 1992 blev der indsat artikel 17 – 22 om unionsborgerskab i EF-
Traktaten. I forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Maastricht-Traktaten blev det danske for-
behold over for unionsborgerskabet formuleret. Edinburgh-Afgørelsen af 12. december 1992
indeholder følgende om unionsborgerskabsforbeholdet:
”Afsnit
A.
Borgerskab. Bestemmelserne vedrørende unionsborgerskab i anden del af traktaten om op-
rettelse af Det Europæiske Fællesskab giver medlemsstaternes statsborgere de yderligere rettigheder
og den yderligere beskyttelse, der nævnes i den pågældende del. De træder ikke på nogen måde i ste-
det for nationalt statsborgerskab. Spørgsmålet om, hvorvidt en person besidder statsborgerskab i en
medlemsstat, afgøres udelukkende efter vedkommende medlemsstats egen lovgivning.”
Som det fremgår heraf, fastslår unionsborgerskabsforbeholdet, at EF-Traktatens bestemmelser
om unionsborgerskabet ikke på nogen måde træder i stedet for det nationale statsborgerskab, og
at spørgsmålet om, hvorvidt en person besidder statsborgerskab i en medlemsstat, udelukkende
afgøres efter vedkommende medlemsstats egen lovgivning.
Ved Amsterdam-Traktaten blev der indsat følgende bestemmelse i EF-Traktatens artikel 17, stk.
1, 3. pkt.:
”Unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for det-
te.”
Med denne bestemmelse blev det således traktatfæstet, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet
for det nationale statsborgerskab.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Det følger af EF-Domstolens faste praksis, at det er unionsborgerskabets formål ”at skabe den
grundlæggende status for medlemsstaternes statsborgere, idet det gør det muligt for dem blandt
sidstnævnte, som befinder sig i samme situation, at blive undergivet samme retlige behandling,
uanset deres nationalitet og med forbehold af udtrykkeligt fastsatte undtagelser i denne henseen-
de”, jf. f.eks. præmis 31 i dom af 20. september 2001, sag C-184/99, Grzelczyk, Sml. I, s. 6193.
Med denne forståelse af unionsborgerskabet har Domstolen i en række sager fastslået, at EU-
borgere, der har lovlig bopæl i en medlemsstat, har ret til samme retlige behandling som med-
lemsstatens egne statsborgere i alle de tilfælde, der er omfattet af EF-Traktatens materielle an-
vendelsesområde, jf. præmis 61 i f.eks. dom af 23. marts 2004, sag C-138/02, Collins, Sml. I, s.
2703.
EF-Domstolens praksis om den retlige betydning af unionsborgerskabet indebærer således ikke,
at unionsborgerskabet er trådt i stedet for det nationale statsborgerskab.
Jeg er på den baggrund ikke enig i, at EF-Domstolen har tilsidesat det danske forbehold over for
unionsborgerskabet.
-
2
-