Beskæftigelsesministerens besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 3597 af 28. marts 2006 stillet af Line Barfod (EL).

Spørgsmål nr. S 3597 af 28. marts 2006:

”Vil ministeren oplyse, om en kommune kan bruge et alkohol/narkotika­behandlingstilbud efter 12-trinsmodellen som et tvunget aktiveringstilbud forstået sådan, at hvis borgeren siger nej, så fratages borgeren kontanthjælpen?”

    

Svar: 

En kontanthjælpsmodtager har pligt at stå til rådighed for et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. En kontanthjælpsmodtager har alene pligt til at tage imod et rimeligt tilbud, og det er kommunens opgave at sikre, at det konkrete tilbud er rimeligt, herunder at tilbudet har et beskæftigelsesrettet sigte.

 

En kommune har pligt at stoppe hjælpen til en kontanthjælpsmodtager, hvis modtageren uden rimelig grund afviser et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.

 

For personer med problemer ud over ledighed, som fx et misbrugsproblem, skal kommunen også i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret individuel vurdering af, om et tilbud er rimeligt. I vurderingen af, om et tilbud - herunder et behandlingstilbud - er rimeligt, skal blandt andet indgå, om der er risiko for, at helbredet forringes ved at deltage i tilbudet, eller om det medfører urimelige transportforhold. Der indgår også overvejelser, om tilbudet kan medvirke til at gøre personen parat til arbejdsmarkedet. 

 

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at et tilbud, som betød, at personen ikke kunne blive boende i eget hjem, ikke var rimeligt. Ankestyrelsen fandt, at fortsat udbetaling af kontanthjælp ikke kunne gøres betinget af, at en mand tog længerevarende ophold i et botilbud. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ved kommunens tilbud var tale om en meget indgribende foranstaltning, idet tilbudet indebar pligt til at flytte fra den hidtidige bopæl og tage længerevarende ophold i et bestemt botilbud, samt fjernelse af pågældendes forsørgelsesgrundlag ved afvisning eller udeblivelse.

 

Hvis en kontanthjælpsmodtager ikke er enig i kommunens afgørelse om rimeligheden af et tilbud, er der mulighed for at klage over afgørelsen til det sociale nævn.