J.nr. SNS 401-00238

 

Den 2. maj 2006

 

 


 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 3840 stillet af folketingsmedlem Per Clausen (EL)

 

 

Spørgsmål 3840

Vil ministeren sørge for, at svineproducent Peder Andersen, Præstø, bringer produktionen på sit biogasanlæg i overensstemmelse med de givne tilladelser inden for en kort frist og ellers lukke produktionen?

 

Svar

Det er i medfør af miljøbeskyttelsesloven kommunerne, der tilrettelægger og udfører det enkelte tilsyn på virksomheder. Til brug for tilsynet og håndhævelsen af reglerne har Miljøministeriet udarbejdet en række vejledninger, herunder Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven. 

 

Jeg forventer, at hver enkelt kommune lever op til sin forpligtigelse som ansvarlig tilsynsmyndighed og griber hurtigt ind med det mest relevante håndhævelsesmiddel i den pågældende situation, hvis der konstateres ulovligheder eller uoverensstemmelser i forhold til givne tilladelser.

 

Kommunen bør altid overveje, om administrative midler såsom indskærpelse, påbud eller forbud er tilstrækkelige og egnede til at standse et ulovligt forhold.  

 

Â