Folketingets Lovsekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

24. april 2006

 

Hermed fremsendes i 80 eksemplarer svar på spørgsmål nr. S 3944 vedrørende Dansk Folkemindesamling stillet af folketingsmedlem Per Clausen (EL) den 10. april 2006.

 

 

 

Brian Mikkelsen


Spørgsmål nr. S 3944

Stillet den 10. april 2006

 

 

Svar til folketingsmedlem Per Clausen (EL) fra kulturministeren.

 

Spørgsmål nr.: S 3944

 

"Hvad er baggrunden for, at ministeren ikke har taget initiativ til at skaffe den ekstrabevilling, som den netop gennemførte evaluering af Dansk Folkemindesamling har vist, at der er behov for?"

 

 

Svar:

Som det fremgår af årsrapporten for Dansk Folkemindesamling for 2005 har institutionens ressourcesituation givet anledning til udarbejdelse af en særlig rapport med det formål at belyse, hvorvidt DFS' nuværende opgaveløsning er hensigtsmæssigt tilrettelagt.

 

I arbejdet har deltaget repræsentanter for Dansk Folkemindesamling, Kulturministeriets Rådgivende Forskningsudvalg og departementet. Arbejdet med rapporten blev afsluttet i marts 2006.

 

Rapporten peger bl.a. på, at der anvendes mange personaleressourcer til administrative formål, og at der synes at være behov for en styrkelse af det forskningsmæssige volumen.

 

Rapporten er under behandling i ministeriet.