Folketingets lovsekretariat

 København, den 9. juni 2006

 Sagsnr.: 789/209670

 

 

 

Folketinget har ved skrivelse af 26. maj 2006 (spørgsmål nr. S 5154) anmodet om min besvarelse af følgende af Høgni Hoydal (TF) stillede spørgsmål:

 

 

Spørgsmål nr. S 5154:

 

”Vil ministeren redegøre for den danske regerings holdning til et FN-forbud mod bundtrawlsfiskeri i dybhavet, herunder hvilket videnskabeligt grundlag regeringen bygger sin holdning på, og vil ministeren garantere, at den danske regering ikke vil gå imod færøske myndigheders indstillinger i sagen, hverken i EU, FN eller andre internationale fora?”

 

Svar:

 

Regeringen ser med alvor på bundtrawlsfiskeri, der har en skadelig indvirkning på sårbare dybhavshabitater og -arter.

 

Der gøres allerede en stor indsats for at komme problemet til livs. Desværre ved vi ikke med sikkerhed om de igangsatte initiativer er tilstrækkelige til at dæmme op for det skadelige fiskeri. Der kan derfor være behov for at gøre mere for at bevare dybhavets biodiversitet. Dertil kommer, at der i havområder uden for regionale fiskeriorganisationer, for eksempel i Stillehavet, ikke sker noget for at stoppe det skadelige bundtrawlsfiskeri i internationalt farvand. Det kan derfor blive nødvendigt med yderligere initiativer til beskyttelse af økosystemerne på det dybe hav.

 

Når sagen skal drøftes i FN, vil Færøerne og Grønland blive inddraget i udformningen af Rigsfællesskabets holdning.

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

 

                                                                                                        /Ole Poulsen