Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06
S 6177
Offentligt
301956_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
j.nr. 105.DAN.16.a.
Besvarelse af spørgsmål nr. S 6177 stillet til udenrigsministeren af MF Per Clausen (EL) den 20.
juli 2006.
Spørgsmål nr. S 6177:
”Vil udenrigsministeren tage initiativ til at sikre, at de danske regler for eksport af våben også
kommer til at gælde i tilfælde af reeksport?”
Svar:
Udenrigsministeriet har indhentet følgende fra Justitsministeriet, som har ressort på
våbenloven.
”Ifølge våbenlovens § 6 er det principielt forbudt at udføre våben mv. fra Danmark.
Justitsministeren, eller den han bemyndiger hertil, kan imidlertid efter en konkret vurdering i
hvert enkelt tilfælde meddele udførselstilladelse.
Der føres en meget restriktiv praksis ved behandlingen af ansøgninger om udførsel af våben fra
Danmark, og inden Justitsministeriet meddeler tilladelse til udførsel af produkter omfattet af
våbenlovens § 6, sker der i langt hovedparten af tilfældene forelæggelse for Udenrigsministeriet,
der foretager en vurdering af den ansøgte udførsel i lyset af dansk våbeneksportpolitik og EU’s
adfærdskodeks for våbeneksport.
Der foretages altid en konkret vurdering af den enkelte ansøgning. Der vil i den forbindelse
også blive taget stilling til, om der som vilkår for tilladelsen skal stilles krav om, at reeksport kun
kan ske efter tilladelse fra Justitsministeriet, ligesom der vil blive taget stilling til, om
eksportøren skal fremvise en såkaldt slutbrugererklæring, dvs. en erklæring fra modtagerlandets
myndigheder om, at det udførte produkt kun vil blive anvendt af den i tilladelsen anførte
modtager og ikke vil blive reeksporteret (uden samtykke fra Danmark).
Ved vurderingen af, om der skal stilles krav om slutbrugererklæring, vil bl.a. indgå, om der
skønnes at være risiko for, at det udførte produkt skal anvendes til andre formål end det
ansøgte i modtagerlandet, eller at det vil blive reeksporteret i strid med dansk
våbeneksportpolitik eller EU’s adfærdskodeks for våbeneksport.
Justitsministeriet stiller normalt ikke krav om slutbrugererklæring ved udførsler til EU- og
NATO-lande. Efter en praksisændring i maj 2000, jf. Justitsministeriets notat af 10. maj 2000 til
Folketingets Retsudvalg (1999-2000 – Retsudvalget, Alm. Del – bilag 892), gives der desuden
som hovedregel tilladelse til udførsel af underleverancer af dansk producerede dele til ikke-
dødbringende materiel til EU- og NATO-lande uden krav om oplysning om eventuel reeksport,
når ansøgningen vedrører bi- og multilaterale samarbejdsprojekter mellem militære
myndigheder i Danmark og disse lande.
En nærmere redegørelse for Justitsministeriets praksis kan findes i rapport om praksis i sager
om udførsel af våben mv. afgivet den 27. januar 2006 af Justitsministeriets arbejdsgruppe om
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
reglerne for udførsel af våben mv. (2005-06 – Retsudvalget, Alm. Del – bilag 374), hvortil der
henvises.”