Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240  København K

Dato             4. september 2006

J. nr.           003-000691

  

 

Folketingsmedlem Magnus Heunicke (S) har den 28. august 2006 stillet mig følgende spørgsmål nr. S 6727, som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 80 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr. S 6727:

 

"Hvad skal DSB’s overskud på 484 mio. kr. for første halvår af 2006 bruges til?"

Svar:

 

Indledningsvis skal jeg bemærke, at det endelige udbytte for 2006, der i første omgang tilføres statskassen, først fastlægges på det ordinære virksomhedsmøde i DSB, der finder sted næste gang i foråret 2007.

Det er dog allerede aftalt i forbindelse med Trafikaftalen, der blev indgået i november 2003, at den del af DSB udbytter, der udloddes som merudbytter, tilføres Banedanmark til fornyelse og vedligeholdelse af skinner.

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen