Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-152-0418 Dok.: LBN40824 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk BB Besvarelse esvarelse af spørgsmål nr. S 730 fra medlem af Folketinget Pernille Vigsø Bagge (SFSF)). Spørgsmål: ”Hvilke  forbedringer  -  om  nogen  -  af  indsatsen  mod  kvindehandel  vil  sammen- lægningen af NEC og PET efter ministerens vurdering afstedkomme?” Svar: Som bekendt fremlagde regeringen den 16. november i år en handlingsplan for, hvordan der kan arbejdes  videre  med  de  49  anbefalinger  fra  den  tværministerielle  arbejdsgruppe  om  terrorbe- kæmpelse. Ét af de initiativer, som regeringen allerede har besluttet at iværksætte, er overførslen af dele af Rigspolitichefens Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til Politiets Efterretningstjeneste (PET).   Overførslen sker for at styrke den nationale operative indsats på terrorområdet og for at sikre, at den alvorligste organiserede kriminalitet bliver håndteret af en ny og større organisation, der vil have en større samlet tyngde end de to afdelinger i dag. Udvidelsen af PET’s arbejdsområde til også at omfatte den alvorligste organiserede kriminalitet vil ske administrativt ved en ændring af bestemmelserne om Politiets Efterretningstjeneste af 9. maj 1996. I den forbindelse skal der fastsættes klare kriterier, der afgrænser de former for orga- niseret kriminalitet, som PET herefter skal beskæftige sig med.
- Der er således ikke på nuværende tidspunkt taget endelig stilling til, hvilke former for organise- ret kriminalitet, som PET efter overførslen skal beskæftige sig med, men jeg kan dog oplyse, at den centrale indsats mod og overvågning af handel med kvinder m.v. efter planen ikke skal over- føres fra NEC til PET. Som jeg tidligere har tilkendegivet ved flere lejligheder, er bekæmpelsen af handel med kvinder et højt prioriteret område for politiet. Indsatsen mod kvindehandel vil fortsat være et højt priori- teret område – også efter overførslen af dele af NEC til PET.