Notat til Folketingets Europaudvalg om regeringens svar på Kommissionens begrundede udtalelse af 18. oktober 2006 vedrørende fristen for bogføring af egne indtægter i forbindelse med parthøring ved efterfølgende opkrævning af told

 

Kommissionen har i skrivelse af 18. oktober 2006 nr. 2005/2118 fremsendt en begrundet udtalelse, hvori den anmoder regeringen om, at de danske myndigheder ændrer deres fremgangsmåde ved bogføring af EU’s egne indtægter, således at fastlæggelsen (bogføringen) af de egne indtægter sker på det tidspunkt, hvor myndighederne i forbindelse med efteropkrævning af told sender en høringsskrivelse til den afgiftspligtige, og ikke på det tidspunkt, hvor myndighederne træffer den endelige administrative afgørelse. Kommissionen har endvidere anmodet om at få stillet alle relevante regnskabsoplysninger til rådighed vedrørende de tilfælde af efterfølgende opkrævning efter 1. januar 1994, hvor anvendelsen af de nationale regler har medført, at de egne indtægter er blevet stillet til rådighed med forsinkelse med henblik på, at Kommissionen kan beregne morarenter, som måtte være skyldige efter artikel 11 i forordning 1150/2000 om EU’s egne indtægter.

 

Sagen drejer sig derfor om, hvorvidt den danske forvaltningsregel, om at der foretages partshøring i forbindelse med sager om efteropkrævning af told, inden den skyldige told fastlægges, skulle være i strid med toldkodeksen og forordning nr. 1150/200 om EU’s egne indtægter.

Efter de almindelige danske forvaltningsregler skal myndigheder på eget initiativ foretage partshøring vedrørende faktiske omstændigheder, såfremt parten ikke er bekendt med, at myndighederne er i besiddelse af oplysninger, som er til ugunst for parten, og som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, jf. §19, stk. 1 i lov nr. 571 af 19. december 1985 (Forvaltningsloven). Formålet med partshøringen er at sikre, at sagen bliver oplyst fuldt ud samt at give parten mulighed for at redegøre for sit syn på sagen, herunder fremskaffe dokumenter eller påpege misforståelser eller unøjagtigheder i forbindelse med sagen. Der er således tale om generelle forvaltningsregler, som gælder for alle myndigheder, der træffer afgørelser, som er bebyrdende for parten.

Virksomheden gives en kort frist til besvarelse af høringsskrivelsen, hvilket normalt vil sige ca. 2 uger, hvorefter myndigheden anser sagen for tilstrækkeligt oplyst til at kunne træffe afgørelse om efteropkrævningen ved meddelelse til debitor og til bogføringen af det skyldige beløb.

Høringen indgår i den løbende proces med indsamling af oplysninger, og så længe processen med indsamling af oplysninger er i gang, anses sagen ikke for fuldt klarlagt, og der kan således ikke træffes en retsgyldig administrativ afgørelse, før høringsproceduren er afsluttet. Reglerne om partshøring anvendes på hele Skatteministeriets område ved administrationen af lovgivningen om skatter, afgifter og told, hvor der træffes afgørelse i sager i 1. instans, der kan indbringes for Landsskatteretten. Reglerne finder således ikke kun anvendelse på sager om efteropkrævning af told

Kommissionen har i den begrundede udtalelse henvist til den afklaring af den retslige situation, som for nylig har fundet sted med domstolens dom af 23. februar 2006 i sag C-546/03 ”Kommissionen mod Spanien ”, hvor domstolen har fastlagt sin holdning til de frister, der skal anvendes ved efteropkrævning af told efter toldkodeksens regler og ved overdragelsen af de egne indtægter i henhold til reglerne i forordning 1150/2000. Da de danske forvaltningsregler efter  Kommissionens opfattelse svarer til de regler, der er omfattet af Domstolens dom i sagen mod Spanien, meddelte Kommissionen i brev af 29. juni 2006 de danske myndigheder, at betingelserne for bogføring af afgiftsbeløbene er opfyldt, så snart de danske myndigheder tilsender debitor høringsskrivelsen med angivelse af det skyldige beløb. Kommissionen anmodede derfor de danske myndigheder om at bringe deres bestemmelser i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne. Kommissionen havde i brevet anmodet om en besvarelse inden den 1. september 2006.

I regeringens svar meddeler regeringen, at den er enig med Kommissionen i, at dommen i sag C-546/03 har betydning for de danske myndigheders administrative foranstaltninger i forbindelse med efteropkrævning af toldbeløb. Dette meddelte Skatteministeriet Kommissionen i et brev af 15. september 2006, som skulle anses for en foreløbig besvarelse på Kommissionens brev af 29. juni 2006. 

 

Skatteministeriet meddelte i brevet af 15. september 2006, at man var indstillet på at ændre de administrative foranstaltninger som følge af dommen, men at det var nødvendigt med mere tid til at gennemføre dette arbejde end den frist, Kommissionen havde givet i brevet af 29. juni 2006. Kommissionen har imidlertid ikke bekræftet modtagelsen af brevet af 15. september 2006, men har blot videreført den traktatkrænkelsessag, der blev åbnet ved Kommissionens skrivelse af 13. juli 2005 alene med henvisning til at de danske myndigheder ikke havde svaret inden fristens udløb.

I svaret til Kommissionen gør regeringen gældende, at dommen i sag C-546/03  fastslår, at der i forholdet mellem medlemsstaten og virksomhederne kan foretages partshøring, inden der træffes en endelig administrativ afgørelse, selvom dette ikke er foreskrevet i toldlovgivningen. Men dette forhold kan efter domstolens opfattelse ikke have til følge, at medlemsstaten kan fastlægge de egne indtægter i forbindelse med den endelige administrative afgørelse. Medlemsstaten skal derimod fastlægge de egne indtægter på tidspunktet for høringsskrivelsens afsendelse.

I regeringens svar anføres det, at partshøringsreglerne vil blive videreført uændret, men at man vil ændre bogføringsreglerne, således at der fra 1. januar 2007 sker bogføring senest 2 dage efter afsendelsen af høringsbrevet. Eftersom der ikke på dette tidspunkt er truffet en endelig administrativ retsgyldig afgørelse, kan der ikke stilles krav om betaling af det opgjorte beløb, og der kan heller ikke stilles krav om sikkerhed for beløbet. Derfor opfyldes betingelserne for bogføring i det såkaldte B-regnskab, og der skal ikke ske betaling til Kommissionen, så længe beløbet opfylder betingelserne for at være i B-regnskabet. Efter høringsfristens udløb, træffes der en endelig administrativ afgørelse, og virksomheden anmodes om at indbetale det omhandlede beløb. Beløbet overføres herefter fra B-regnskabet til det såkaldte A-regnskab, og beløbet skal herefter afregnes til Kommissionen. Hvis afgørelsen anfægtes, og der stilles sikkerhed for det skyldige beløb, forbliver beløbet i B-regnskabet, indtil der er truffet afgørelse i ankesagen.

For at begrænse den administrative belastning med bogføringen og den følgende regulering i A-og B-regnskabet er det besluttet, at det kun vil blive større beløb på 10 000 EUR og derover, som bogføres i B-regnskabet under høringsproceduren, medens beløb under 10 000 EUR føres direkte i A-regnskabet, hvorefter  de  overføres til Kommissionen.

Med hensyn til de forsinkelser i betalingerne, der er opstået i fortiden, foreslås det i svaret, at den nøjere tilrettelæggelse og afgrænsning af den relevante periode aftales nærmere med Kommissionen inden den iværksættes, idet der kan blive tale om en omfattende opgave. Det skønnes med en vis usikkerhed, at de rentebetalinger, som der kan blive tale om, vil være beskedne og i størrelsesorden ikke over 1 mill.kr. pr år for perioden fra oktober 1999, medens rentebetalingen vil være mindre for tiden forud for 1. oktober 1999, hvor det kun var enkelte regioner som anvendte partshøringsregler i sager om efteropkrævning af told.