EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 216
Offentligt

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

742

Referat af 18. Europaudvalgsmøde onsdag den 7.

februar 2007, kl. 10.30

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Gudrun Laub (V), Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF),

Magnus Heunicke (S), Jens Christian Lund (S) og Per Clausen (EL).

Desuden deltog økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, videnskabs-

minister Helge Sander, socialminister Eva Kjer Hansen og beskæftigelsesmi-

nister Claus Hjort Frederiksen.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2784 (konkurrenceevne) den

19. februar 2007

Dagsordenens punkt 1.a vedrørte både økonomi- og erhvervsministeren og

videnskabsministeren, mens de øvrige punkter vedrørte økonomi- og er-

hvervsministeren.

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil nævne én sag til forhandlingsop-

læg og tre sager til orientering.

Videnskabsministeren:

Jeg er dækket ind af økonomi- og erhvervsministe-

rens forelæggelse.

1. Lissabon-strategien og forberedelse af Det Europæiske Råd

den 8.-9. marts 2007

a) Udkast til Key Issue Paper (KIP)

Politisk debat

Vedtagelse

Rådsmøde 2784 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Konkurrenceevnerådets nøglebudskaber

til Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007 vil jeg nævne til oriente-

ring.

Som et oplæg til forårstopmødet i marts 2007 udarbejder Konkurren-

ceevnerådet en række nøglebudskaber, som Det Europæiske Råd opfordres til

at drøfte. Emnerne vedrører konkrete initiativer til implementering af den

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

743

reviderede Lissabonstrategi og initiativer til at sikre EU’s konkurrenceevne.

De initiativer, der er nævnt i nøglebudskaberne, har alle til formål at

sikre, at vi kan fastholde det økonomiske opsving, som vi oplever i Europa i

dag. Det er vigtigt, at vi fortsat er opmærksomme på at prioritere initiativer,

der sikrer en positiv økonomisk udvikling og fuld beskæftigelse også i fremti-

den.

Fra dansk side kan vi generelt støtte formandskabets oplæg til nøgle-

budskaber.

Vi kan særligt støtte anbefalingerne om at videreudvikle og styrke det

indre marked, og at vi i den forbindelse gentager opfordringen om at imple-

mentere indre markedsdirektiver korrekt og til tiden.

Danmark ligger på en delt førsteplads blandt alle EU-landene, når det

gælder om at implementere indre markedsretsakter. Sammen med Litauen er

vi kun 5 direktiver fra 100 pct. implementering.

I dag er den fælles målsætning, at landenes ”implementeringsunder-

skud” bør være på maksimalt 1,5 pct. af de gældende indre markedsretsakter.

Så vi kan selvfølgelig fuldt ud støtte formandskabets forslag om, at dette ned-

sættes til 1 pct. for yderligere at understrege opbakningen til det indre marked.

Som jeg nævnte før, støtter vi indsatsen for bedre regulering på EU-

niveau og herunder indsatsen for at lette de administrative byrder for de euro-

pæiske virksomheder.

Som det er udvalget bekendt, er bedre regulering en mærkesag for re-

geringen, både i Danmark og i EU. Vi kan derfor helt tilslutte os, at bedre

regulering er nævnt som et af nøglebudskaberne til Det Europæiske Råd.

Morten Messerschmidt

henviste til, at FTF var kommet med nogle

interessante bemærkninger, og ville gerne vide, hvor økonomi- og erhvervs-

ministeren stod i forhold til definitionen i servicedirektivet af offentlige ker-

neydelser, og hvad ministeren ville gøre for, at det bliver fastholdt på nationa-

le hænder at definere, hvad der er en offentlig kerneydelse, så det ikke ender

med at blive noget, EF-Domstolen afgør. I den forbindelse henviste han til, at

man inden for de sidste 14 dage havde set tre eksempler på, at den bekymring,

Dansk Folkeparti altid havde givet udtryk for over for Domstolen, desværre er

baseret på noget reelt.

I forbindelse med det, økonomi- og erhvervsministeren havde sagt om,

at det i nogle lande kneb med at implementere EU-reglerne, sagde Morten

Messerschmidt, at Danmark på det punkt er klassens duks, og henviste bl.a. til

vore ændringer af markedsføringsloven og produktansvarsloven. Han stillede

det spørgsmål, om vi behøvede være så ivrige for at implementere reglerne,

når de andre lande ikke gjorde det.

Jens Christian Lund

pegede i forbindelse med det, der stod i notatet

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

744

om en liberalisering af det internationale postmarked, på, at økonomi- og

erhvervsministeren må være opmærksom på, at vi i Danmark må sikre, at

posten kommer til at virke også i de yderste dele af landet.

Han mente, man burde præcisere, at udbyder A og udbyder B skal

have samme rettigheder og muligheder som udbyder C, hvis der kommer en

klage.

Økonomi- og erhvervsministeren

var enig med Morten Messer-

schmidt i, at vi skal have implementeret EU-reglerne både her i landet og i de

andre lande. Vi markerer den ene gang efter den anden, at også de nye lande

skal implementere EU-reglerne, men det kan vi kun gøre, når vi selv gør det

punktligt.

Han var enig med Jens Christian Lund i, at udbyderne skal have sam-

me vilkår, og sagde, at udbudsreglerne indeholder et krav om ligebehandling.

Morten Messerschmidt

satte pris på økonomi- og erhvervsministe-

rens belæring af de andre lande, men spurgte, hvordan det egentlig går.

Jens Christian Lund

mente, økonomi- og erhvervsministeren havde

givet et klarere svar i Erhvervsudvalget, så det ville han holde sig til.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Morten Messerschmidt, at

det går bedre end før. Han tilføjede, at den seneste resultattavle viser, at alle

medlemslande har gjort fremskridt i 2006, og et flertal af landene manglede at

implementere under de 1�½ pct., som var målet.

b) Bedre regulering/reduktion af de administrative byrder

Præsentation ved Kommissionen

Udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0023

Rådsmøde 2784 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 191, side 17 (senest behandlet i EUU 26/1-07 under økofin)

Alm. del (06) – bilag 10, side 519 (behandlet i EUU 1/12-06)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Sagen nævner jeg til orientering.

På rådsmødet vil Kommissionen præsentere et nyt handlingsprogram

om administrative lettelser, og der vil efterfølgende være en drøftelse af hand-

lingsplanen i Rådet.

I handlingsprogrammet foreslår Kommissionen bl.a. at benytte en fæl-

les målemetode til at opgøre de administrative byrder for virksomhederne.

Derudover foreslår Kommissionen at opstille et fælles reduktionsmål på 25

pct. i 2012 for de administrative byrder i EU. Kommissionen opfordrer samti-

dig medlemslandene til at iværksætte målinger og reducere byrder i national

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

745

lovgivning.

De administrative byrder skal måles ved hjælp af en målemetode, der

ligger meget op ad den danske AMVAB-metode.

Kommissionen har præsenteret 13 indsatsområder, hvor de administra-

tive byrder skal måles og efterfølgende reduceres. Kommissionen har valgt

indsatsområderne på baggrund af en pilotundersøgelse, hvor de mest byrde-

fulde reguleringsområder – blandt andet i Danmark – er identificeret.

Samtidig vil Kommissionen iværksætte en indsats over for 10 konkre-

te forenklingsforslag – dvs. forenklinger der med relativt simple tiltag vil

kunne reducere virksomhedernes administrative byrder inden for en kort tids-

horisont.

Som det er udvalget bekendt, er bedre regulering en mærkesag for re-

geringen både i Danmark og i EU. Fra dansk side har vi længe arbejdet for, at

de danske erfaringer med at lette administrative byrder for virksomhederne

bliver anvendt på EU-plan.

Generelt stammer ca. 40 pct. af danske virksomheders administrative

byrder fra EU. På nogle områder som f.eks. fødevareområdet udgør de admi-

nistrative byrder fra EU mere end 80 pct. af de administrative byrder. EU-

reglerne koster årligt danske virksomheder ca. 13 mia. kr. i byrder.

Regeringen hilser derfor Kommissionens nye planer om at intensivere

indsatsen for at reducere de administrative byrder velkommen.

Regeringen er enig i, at Kommissionen har udvalgt de 13 mest byrde-

fulde områder, hvor det er hensigten at måle og reducere de administrative

byrder. Regeringen ser desuden meget positivt på Kommissionens forslag om

at iværksætte en indsats over for de forenklingstiltag, der med relativt simple

tiltag vil kunne realiseres inden for en kort tidshorisont.

Vi vil fra dansk side vurdere de konkrete forenklingsforslag fra sag til

sag, og Folketinget vil naturligvis blive involveret på sædvanlig vis.

Samtidig støtter regeringen Kommissionens forslag om, at Rådet og

Europa-Parlamentet prioriterer administrative byrder og dermed vedtager

forenklingsforslag hurtigt ved hjælp af en ”fast track” procedure. Det er vig-

tigt, at forenklingsforslagene vedtages inden for en rimelig tidshorisont, så de

hurtigst muligt får virkning for de berørte virksomheder. Det er selvfølgelig

vigtigt, at dette sker inden for traktatens rammer.

Jeg vil gerne understrege, at bedre regulering og administrative lettel-

ser ikke går ud på at deregulere. Regeringen prioriterer beskyttelsen af miljø,

forbrugere og sundhed meget højt, og forenklingsindsatsen må ikke så tvivl

herom. Regeringen mener derfor, det er vigtigt, at forenklingsarbejdet sker ud

fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke forringer retssikkerheden,

arbejdsmiljø- og miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyttelsen eller sund-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

746

hedsstandarder.

I visse tilfælde kan forenkling faktisk føre til et højere beskyttelses-

niveau. Det kan bl.a. ske ved, at reglerne bliver mere forståelige og lettere at

efterleve, så flere virksomheder rent faktisk efterlever dem.

Morten Messerschmidt

fandt det utroligt interessant, at 40 pct. af de

samlede byrder for erhvervslivet kommer fra EU-regulering. Han var begej-

stret for, at regeringen ville gøre noget for at nedbringe dette tal. På den anden

side frygtede han, hvad konsekvenserne vil være i de lande, der ikke har de

samme traditioner som Danmark, og mindede i den forbindelse om, at rege-

ringen netop har budt Rumænien og Bulgarien velkommen i EU. Han frygte-

de, at det i nogle af de nye medlemslande ville betyde en mindre kontrol, selv

om der i de lande var behov for mere kontrol.

Jens Christian Lund

understregede, at en lettelse af de administrative

byrder ikke måtte underminere reglerne og forpligtelserne vedrørende sikring

af arbejdsmiljø, og at der ikke måtte ske forringelser af retstilstanden vedrø-

rende beskyttelsen af lønmodtagerne og forbrugerne.

Elisabeth Arnold

fortalte, at hun i 2005 havde været til en konference

i London under det engelske formandskab, hvor det havde vist sig, at der sad

en masse mennesker rundt omkring og arbejdede med små projekter inden for

bedre regulering, uden at de havde nogen forbindelse med hinanden, hvilket

var meget frustrerende. Derfor opfordrede hun den danske regering til at spør-

ge, om procedurerne på dette punkt var rettet op.

Økonomi- og erhvervsministeren

var ikke i tvivl om, at vi i Europa

har stor gavn af det indre marked, og derfor er det også nødvendigt, at det ikke

går til i bureaukrati. I hans eget ministerium havde man været meget opmærk-

som på at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet, men det er lidt

ligesom at lænse vand ud af et kar, hvor der hele tiden bliver fyldt mere vand

i, i og med at der kommer nye EU-regler. Under det danske formandskab satte

vi bedre regulering på dagsordenen, og der er nået meget. Økonomi- og er-

hvervsministeren glædede sig over Kommissionens udspil. Han tilføjede, at

der naturligvis kommer nye lande til, som ikke har den samme ”power”, men

det er en opgave.

Økonomi- og erhvervsministeren var enig med Jens Christian Lund i,

at en lettelse af de administrative byrder ikke må påvirke arbejdstagernes

arbejdsmiljø osv., og understregede det, han havde sagt i indledningen om, at

bedre regulering ikke er ensbetydende med deregulering.

Økonomi- og erhvervsministeren have noteret sig Elisabeth Arnolds

synspunkter vedrørende bedre regulering og ønsket om en opstramning af

proceduren og sagde, at kommissær Verheugen havde meget fokus på denne

indsats og løbende foretager en afrapportering. I de 5-6 år, økonomi- og er-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

747

hvervsministeren havde beskæftiget sig med området, var det første gang, det

i den grad var sat på dagsordenen.

Udg.

2. Kommissionens meddelelse om varernes frie bevægelighed,

herunder revision af den nye metode og gensidige

anerkendelse på det uharmoniserede område

Præsentation ved Kommissionen

Første udveksling af synspunkter

Punktet var udgået af dagsordenen.

3. (Evt.) Kommissionens meddelelse om CARS 21

(Automobilindustriens rammevilkår i det 21. århundrede)

Præsentation ved Kommissionen

Første udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2784 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg kan til orientering oplyse, at Kom-

missionen har meddelt, at man på rådsmødet vil præsentere en meddelelse om

Kommissionens forslag til opfølgning på de anbefalinger, der blev fremsat af

den såkaldte ”CARS 21” arbejdsgruppe.

Meddelelsen foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men jeg kan op-

lyse, at der i 2005 blev nedsat en arbejdsgruppe under navnet ”CARS 21”, der

skulle komme med anbefalinger til en fremtidig politik for automobilindustri-

en. Arbejdsgruppen kom med sin rapport og anbefalinger i december 2005.

Anbefalingerne vedrørte en lang række forhold som f.eks. bedre regulering,

bedre sikkerhed og mindre CO

-udslip.

Umiddelbart ser arbejdsgruppens anbefalinger fornuftige ud, men nu

må vi afvente og se, hvad Kommissionen foreslår af opfølgning.

Jens Christian Lund

var godt klar over, at sagen var i en indledende

fase, men påpegede, at det er utroligt vigtigt, at vi er opmærksomme på, at det

område, der virkelig forurener, og som er virkelig skadeligt for miljøet og

sikkerheden, er transportområdet, så vi ikke kommer i en situation, hvor vi

forpligter os til ikke at gøre alt, hvad der står i vor magt, for at få gennemført

forbedringer på dette område.

Økonomi- og erhvervsministeren

erklærede sig helt enig med Jens

Christian Lund. Han tilføjede, at det var et af de punkter, man ville komme til

at diskutere meget, når man kom længere frem.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

748

Udg.

4. Direktivforslag om Aktionærrettigheder

Information fra Kommissionen

KOM (2006) 0685

Punktet var udgået af dagsordenen.

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og

92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af

klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (indre marked,

industri og forskning) den 19. februar 2007, men forventes sat

på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på

vedtagelse

KOM (2006) 0195

Rådsmøde 2784 – bilag 1 (samlenotat side 16)

KOM (2006) 0195 – bilag 1 (grundnotat af 5/7-06)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Sagen nævner jeg med henblik på for-

handlingsoplæg.

Sagen er ikke er sat på dagsordenen for rådsmødet, men kan forventes

at komme på det næste rådsmøde i maj eller på et andet snarligt rådsmøde.

Kommissionen fremlagde den 4. maj 2006 et forslag til ændring af de

såkaldte kontroldirektiver, der fastsætter de minimumskrav, som de nationale

klagesystemer på udbudsområdet skal leve op til.

Direktivet berører således ikke de materielle udbudsregler, men den

klageprocedure, som gælder i forbindelse med udbuddet af opgaver.

Formålet er at forbedre klagesystemernes effektivitet og at sikre, at de

fungerer på en mere ensartet måde end i dag. Dette gælder både for den of-

fentlige sektor og for forsyningsvirksomhederne.

Forslaget indebærer dog ikke, at alle klagesystemer bliver ens. Det vil

fortsat være op til de enkelte medlemslande at bestemme klagesystemets orga-

nisatoriske placering, procedurer, sagsgange, betaling, sanktioner m.v.

Udbudsreglernes nytteværdi afhænger i høj grad af en effektiv hånd-

hævelse. Regeringen kan derfor støtte, at der gøres en indsats for at styrke det

fælles udgangspunkt for klagesystemerne på udbudsområdet, samtidig med at

reglerne respekterer, at klagesystemerne skal indpasses i de nationale retss y-

stemer.

Der er især konstateret to typer af problemer, som det er vanskeligt at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

749

komme til livs med de nuværende regler. Forslagets bærende elementer retter

sig mod disse problemer.

Det sker ofte, at en udbyder efter et udbud skynder sig at underskrive

kontrakten, inden man ved, om en forbigået tilbudsgiver ønsker at klage over

fejl ved udbuddet. Det foreslås, at der sættes ind over for dette ved at indføre

en pause mellem beslutningen om at tildele en kontrakt og selve underskrivel-

sen af kontrakten. Denne pause – eller standstillperiode som den er kaldt – kan

tilbudsgiverne benytte til at klage i. Herved bliver det muligt at rette op på

eventuelle fejl ved udbuddet.

Vi har i Danmark allerede i efteråret 2006 indført en sådan ordning og

kan derfor støtte, at der skal gælde fælles minimumskrav til standstillordnin-

gerne.

Det er imidlertid vigtigt, at der er en fornuftig balance mellem hensy-

net til god klageadgang og hensynet til en effektiv indkøbsproces hos de of-

fentlige myndigheder.

I 2005 gennemførtes en række ændringer i udbudsreglerne, som bl.a.

indebærer, at udbyderne kan benytte nye, hurtigere og mere dynamiske kon-

kurrenceformer, når de indgår aftaler. Det gælder f.eks. ved rammeaftaler og

ved brug af forskellige former for elektronisk udbud.

Det er vigtigt, at reglerne på klageområdet ikke modarbejder reglerne

på udbudsområdet med det resultat, at udbyderne vælger alene at benytte de

traditionelle udbudsformer. Derfor vil regeringen arbejde for, at forslaget om

standstill bør tilpasses de nye udbudsformer og typen af kontrakt. Derfor bør

der ikke være krav om en standstillperiode, når udbyderne indgår konkrete

aftaler, der er baseret på vilkårene i en rammeaftale eller i et dynamisk ind-

købssystem. I disse situationer har udbyderen allerede respekteret standstill-

kravet ved indgåelse af selve rammeaftalen eller ved oprettelsen af indkøbssy-

stemet. Et krav om en ny standstillperiode kan få udbyderne til at undlade at

bruge disse nye muligheder for at foretage effektive offentlige indkøb.

Det sker også, at der ulovligt indgås kontrakter, uden at der har været

afholdt et udbud. Dette er en alvorlig overtrædelse af reglerne, som virksom-

hederne ofte ikke har mulighed for at opdage, og hvor klagesystemet ikke i

dag indeholder en passende reaktion. Derfor er der stillet forslag om, at der

skal være større gennemsigtighed i disse situationer. Når en udbyder mener, at

det er lovligt at indgå kontrakt uden udbud, skal kontraktindgåelsen annonce-

res på forhånd, og udbyderen skal afvente eventuelle klager. Der indføres med

andre ord en standstillperiode også i denne situation. Dette kan ske uden et

væsentligt ressourceforbrug og vil bidrage til at skabe øget opmærksomhed

om udbudsreglerne.

Dog mener regeringen ikke, at denne forpligtelse skal udstrækkes til at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

750

dække tilfælde, hvor en myndighed beslutter at udføre en opgave in-house. In-

house udførelse af opgaver er ikke omfattet af udbudsreglerne, og det vil der-

for være for vidtgående at pålægge en forpligtelse til annoncering og standstill

i denne situation. Regeringen vil derfor arbejde for, at forslaget ikke omfatter

in-house udførelse af opgaver.

Desuden lægger forslaget op til, at kontrakter, der indgås i strid med

standstillordningen, skal kunne erklæres ugyldige. Dette er en indgribende

konsekvens, og efter regeringens opfattelse skal ugyldighedsvirkning kun

indtræde i tilfælde, hvor den nationale klageinstans træffer afgørelse herom

efter en vurdering af sagens aspekter.

Man kunne f.eks. forestille sig en situation, hvor overtrædelsen af ud-

budsreglerne alene består i, at udbyderen har beregnet standstillperioden for-

kert. Her vil en ugyldighedsvirkning ikke være passende. Der kunne også

være situationer, hvor en kontrakt allerede er under udførelse – et byggeri af

en skole er f.eks. påbegyndt. I sådanne tilfælde må det være muligt for klage-

organet at afveje hensynet til samfundets interesser over for den overtrædelse

af udbudsreglerne, der har fundet sted, inden der træffes beslutning om ugyl-

dighed. Ugyldighed må således ikke være en automatisk virkning af en over-

trædelse af reglerne.

Regeringen vil derfor arbejde for, at hensynet til effektiv håndhævelse

tilgodeses på en anden måde end gennem automatisk ugyldighed af kontrakter

indgået i strid med standstill kravet.

Forslaget indeholder herudover en række andre elementer, hvoraf jeg

alene vil nævne de vigtigste. Det foreslås, at en klage i standstillperioden

automatisk skal have en kort opsættende virkning, hvor klageinstansen kan

tage stilling til, om kontrakten kan skrives under, eller om klagen er så alvor-

lig, at der bør være opsættende virkning under hele sagens behandling.

Det er til fordel for sagens parter, at de kan få en hurtig afklaring her-

af, og regeringen støtter derfor dette forslag. Lad mig nævne, at et tilsvarende

forslag indgår i det lovforslag om styrkelse af konkurrencen i den offentlige

sektor, som forventes fremsat i dag. Det drejer sig om konkurrenceloven, hvor

der som bekendt er et flertal mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Det Radikale Venstre og regeringspartierne.

Efter forslaget skal det også være op til hvert enkelt medlemsland, om

man vil afskære muligheden for at klage, når der er gået en vis tid efter et

udbud. Dette har vi fra dansk side ingen indvendinger mod, men vi vil arbejde

for, at sådanne frister får en rimelig længde.

Drøftelserne af forslaget er på et forholdsvis indledende stade. Det

tyske formandskab arbejder på, at det skal være muligt at opnå politisk enig-

hed på rådsmødet i maj 2007. Dette afhænger naturligvis af Europa-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

751

Parlamentets udtalelse, som tidligst forventes at foreligge i april.

Idet der fra dansk side arbejdes for, at forslaget på de nævnte punkter

bedre afspejler en afvejning af tilbudsgivernes og udbydernes interesser, kan

regeringen overordnet tilslutte sig forslaget.

Morten Messerschmidt

fandt det helt klart til fordel for erhvervsli-

vet, at man laver fælles regler på udbudsområdet, og kunne generelt støtte

regeringens linje.

Morten Messerschmidt kunne se af notatet, at der er problemer med

lande, hvor man laver en fiktiv udbudsrunde og på forhånd har besluttet, hvil-

ken aktør der skal vinde kontrakten. Hvordan kan man sikre sig, at man i de

lande ikke bare sidder udbudsreglerne overhørig ved at anvende undtagelsen

om prækvalifikationskontrakter?

Han spurgte, hvorfor det er nødvendigt at have en bestemmelse om

opsættende virkning, idet han gik ud fra, at hvis det inden for en periode blev

godtgjort, at udbudet havde været forkert, så ville de kontraherende parter

ikke være bundet af kontrakten, og så måtte udbudsrunden gå om.

Når der nu var en regel om, at man ikke måtte underskrive, før der var

gået 10 dage, var Morten Messerschmidt til gengæld tøvende over for, om 10

dage i alle tilfælde var tilstrækkelig, idet han pegede på, at der ofte var tale

om ret store og komplicerede aftaler.

Per Clausen

var glad for, at økonomi- og erhvervsministeren ville

afvise, at in-house kontrakter skulle være omfattet af disse regler. Hvordan

vurderer ministeren muligheden for at komme igennem med dette synspunkt,

og hvilken vægt lægger regeringen på det? Kan man forestille sig, at Danmark

stemmer for et forslag, hvor in-house kontrakter er med?

Per Clausen henviste til det, der står på side 18 i notatet: ”Visse typer

af kontrakter er ikke omfattet af procedurereglerne i udbudsdirektiverne. Det

gælder de såkaldte bilag B-ydelser som f.eks. social- og sundhedsydelser,

juridiske ydelser, uddannelse, jernbanetransport, undervisning mv. Disse kon-

trakter er ikke udtrykkeligt omtalt, men Kommissionen har tilkendegivet, at

man anser dem for omfattet af forslaget om klageregler, selv om der ikke

gælder specifikke udbudsprocedurer for kontrakterne.” Synes regeringen, det

er en god idé? Per Clausen pegede på, at man her er i færd med at udvide det

område, som er omfattet af EU-reguleringen, til nogle områder, som for nogle

af partierne er politisk følsomme.

Økonomi- og erhvervsministeren

gjorde opmærksom på, at det fore-

liggende forslag ikke drejer sig om indholdet i servicedirektivet – som vi

kommer tilbage til, når vi skal implementere det – men om proceduren for

klageadgang.

Økonomi- og erhvervsministeren svarede Morten Messerschmidt, at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

752

når der er en undtagelse for prækvalificeringer, er det fordi det blot er det

første led i udbudet, og at der derefter kommer selve udbudsrunden.

Regeringen mener, der er behov for en standstillperiode, fordi der skal

være en periode, hvor man kan undersøge, om der skal gribes ind. Det mener

regeringen er nødvendigt. Vi har i Danmark en standstillperiode på 10 dage,

og det er også Kommissionens forslag til minimumsperiode, men de enkelte

lande kan godt nationalt fastsætte en frist på mere end 10 dage.

Økonomi- og erhvervsministeren var fuldstændig enig med Per Clau-

sen vedrørende in-house kontrakter. Vi har en fornemmelse af, at flere lande

har samme holdning, men sagen er endnu på et meget tidligt stade. In-house

ydelser diskuteres i arbejdsgruppen, og det er vores vurdering, at der er gode

muligheder for, at de ikke underlægges standstillordningen.

Regeringen er også enig i, at B-ydelser ikke skal være omfattet. Rege-

ringen er altså enig med KL om, at det er uhensigtsmæssigt, at ordningen skal

omfatte B-ydelser.

Han tilføjede, at hvis man har mere specifikke spørgsmål vedrørende

udbudsdirektivet, ville han bede om at få skriftlige spørgsmål om det. Han så

ikke de store problemer i det, der ligger på nuværende tidspunkt.

Morten Messerschmidt

takkede for svarene og havde to opfølgende

spørgsmål. Når regeringen siger, at man ønsker at undtage B-ydelser fra kla-

gereglerne, vil det så betyde, at et advokatkontor, som byder, ikke skal være

omfattet af klagereglerne? Han pointerede, at der jo ikke er tale om, at man i

højere grad pålægger offentlige virksomheder at foretage udbud, men når de

bruger udbud, mente han, de også skulle være omfattet af klagereglerne.

Han kunne kun juble over, at der var tale om et minimumsdirektiv,

men rejste spørgsmålet, om det betyder, at man kan begrænse den opsættende

virkning til f.eks. 5-6 dage. Skal den opsættende virkning være parallel med

klageperioden, eller kan man godt have forskellige frister?

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at advokatydelser typisk er

B-ydelser, men der er jo kun tale om at undtage dem fra standstillperioden, der

kan stadig klages over udbuddet.

Svaret på det andet spørgsmål er nej. Minimum er 10 dage.

Udg.

6. Rapport fra Kommissionen ”Forskningens bidrag til

nationale reformprogrammer” (Lissabon-strategien og 3%-

målet)

Præsentation ved Kommissionen

Udveksling af synspunkter

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

753

Punktet var udgået af dagsordenen.

Udg.

7. ESFRI (European Strategy Forum on Research

Infrastructures) køreplan for europæisk infrastruktur

Præsentation ved Kommissionen

Udveksling af synspunkter

Punktet var udgået af dagsordenen.

9. Siden sidst

Økonomi- og erhvervsministerens ressort:

a) Kommissionens grønbog ”Det globale Europa – Europas

defensive handelsinstrumenter i en global økonomi i

forandring”

KOM (2006) 0763

KOM (2006) 0763 – bilag 1 (grundnotat af 21/12-06)

KOM (2006) 0763 – bilag 2 (EUU’s anmodning til ERU om en udtalelse)

Økonomi- og erhvervsministeren:

For så vidt angår sager siden sidst vil jeg

nævne, at Kommissionen siden rådsmødet i december har udgivet en grønbog

om ”Det globale Europa – Europas anvendelse af defensive handelsinstrumen-

ter i en global økonomi”.

Kommissionen offentliggjorde den 6. december 2006 grønbogen om

EU’s brug af de defensive handelsinstrumenter, hvori der lægges op til en

diskussion om behovet for at tilpasse bl.a. antidumpingreglerne til de nye

handelsmønstre som følge af den stigende globalisering i varehandlen.

Regeringen ser med stor interesse på Kommissionens grønbog. Vi kan

fuldt ud støtte enhver ændring af reglerne om antidumping, der aktivt kan

medvirke til at gøre dansk erhvervsliv endnu mere klart til de globale udfor-

dringer, vi står over for. Større konkurrencedygtighed er en forudsætning for,

at vores erhvervsliv kan udvikle sig nationalt som internationalt.

Regeringen agter derfor sammen med de øvrige ligesindede EU-lande

og Kommissionen at arbejde konstruktivt for at ændre EU’s antidumpingregel-

sæt i en mere frihandelsorienteret retning.

Jeg kan nævne, at mit ministerium i starten af marts 2007 afholder en

konference om Kommissionens grønbog, hvor repræsentanter fra Folketingets

relevante udvalg, erhvervslivet og erhvervsorganisationerne inviteres til en

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

754

drøftelse af, hvordan vi får revideret antidumpingreglerne i en mere frihan-

delsorienteret retning.

Vi vil senest ultimo marts 2007 sende regeringens høringssvar på

grønbogen til Kommissionen. Vi må sikre os, at der i fremtidige overvejelser

om anvendelse af antidumpinginstrumentet bliver langt større åbenhed, gen-

nemsigtighed og dialog om de faktiske forhold i sagerne, således at alle parter

får mulighed for at komme til orde. Det er vigtigt, at der findes en ny og for-

nuftigere vægtning mellem de forskellige interesser i antidumpingsager, såle-

des at instrumentet ikke anvendes som protektionisme.

I dag er det primært producentinteresserne i EU, der har betydning for,

om der skal indføres antidumpingtold, mens interessen hos producenter, der

har outsourcet produktion til tredjelande, importører, distributører og forbru-

gere ofte tilsidesættes. Vi bør fra dansk side arbejde for, at den samlede fæl-

lesskabsinteresse – det vil også sige importørernes, forarbejdningsindustriens

og forbrugernes interesser – fremover tillægges en langt større vægt i Kom-

missionens antidumpingundersøgelser.

Jeg kan endelig oplyse, at vi har et meget tæt samarbejde med bl.a. vo-

res nordiske kollegaer i denne sag.

Elisabeth Arnold

gjorde i anledning af det, økonomi- og erhvervsmi-

nisteren havde sagt om, at hans ministerium i marts 2007 ville afholde en

konference om grønbogen, opmærksom på, at Folketinget også var blevet bedt

om at komme med en udtalelse om grønbogen. Hun ville blot sikre sig, at man

ikke holdt to høringer med den samme personkreds.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at Europaudvalget er vel-

kommen til konferencen i marts, hvor man også ønsker at få input til det svar,

som regeringen skal afgive. Han mente ikke, der var den store konflikt på

dette område.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg under dagsordenens punkt 5, idet ingen partier havde

ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

755

Punkt 2. Samråd med videnskabsministeren vedr.

samrådsspørgsmål A (om roaming)

KOM (2006) 0382

KOM (2006) 0382 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

EU-note (06) - E 36 (Notat af 5/2-07 om Europa-Parlamentets behandling)

Alm. del (06) – bilag 72, side 274 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/11-06)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Mener ministeren – efter at EU-kommissæren for tele- og IT har offentlig-

gjort tal, der viser, at priserne på mobiltelefoni hen over grænserne ikke er

faldet (jf. vedlagte pressemeddelelse) – stadig, at det er en rigtig taktik ikke at

ville regulere detailpriserne for roaming?

Hvordan vil ministeren sikre, at en regulering af teksterne for roaming ikke

fører til øget overskud for teleselskaberne i stedet for lavere priser for forbru-

gerne, hvis man ikke regulerer detailpriserne?

Hvilke erfaringer med teleselskaberne får ministeren til at forvente, at disse

skulle være indstillet på at medvirke positivt til at reducere taksterne for

roaming, hvis de ikke bliver tvunget til det gennem en regulering af detailpri-

serne?”

Per Clausen

begrundede samrådsspørgsmålet, som var blevet stillet i novem-

ber og skulle have været besvaret inden jul. Besvarelsen var imidlertid efter

aftale med videnskabsministeren blevet udsat. Det var nok meget godt, idet vi

nu er i en situation, hvor det har vist sig, at der tilsyneladende i Europa-

Parlamentet viser sig en langt større enighed med Kommissionen end den,

som den danske regering har givet udtryk for. Udover at besvare de spørgs-

mål, der er stillet, ville Per Clausen derfor bede videnskabsministeren også

forholde sig til de toner, der nu lyder fra Europa-Parlamentet. Er regeringen

indstillet på at acceptere – og dermed arbejde for – at der bliver indgået en

aftale med Europa-Parlamentet?

Videnskabsministeren:

Det er fuldstændig rigtigt, som Per Clausen bemær-

ker, at samrådsspørgsmålet blev stillet sidste år, men da der ikke skete noget

på det tidspunkt, aftalte man at udsætte besvarelsen til nu. Jeg må medgive Per

Clausen, at der er sket ganske meget siden da. Dels har der været en politisk

runde på rådsmødet, og dels er der kommet godt gang i forhandlingerne i

arbejdsgruppen i Bruxelles.

For så vidt angår de konklusioner, Per Clausen drager, er jeg ikke helt

enig, men det vil jeg komme tilbage til.

Jeg vil indlede med at give udvalget en generel status for forhandlin-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

756

gerne, som de ser ud lige nu.

Det tyske formandskab har med afsæt i drøftelserne på rådsmødet

præsenteret en række konkrete forslag til ændringer til Kommissionens oprin-

delige forslag. De overordnede principper i formandskabets model vedrører

kort fortalt tre væsentlige forhold: For det første en mere enkel og strammere

regulering på engrosniveau. For det andet indførelse af en gennemsnitlig mak-

simalpris på detailniveau. For det tredje indførelse af en såkaldt “forbrugerbe-

skyttelsestakst”, som skal give forbrugeren mulighed for at vælge en given

maksimalpris.

Målet med disse ændringer har blandt andet været at sikre en mere en-

kel og strammere regulering på engrosniveauet sammenlignet med Kommissi-

onens forslag, som vi har stiftet bekendtskab med her i udvalget. Dette er helt

i overensstemmelse med de danske synspunkter.

Det er endvidere formandskabets hensigt at sikre en regulering på de-

tailniveau, der både kan fremme innovation og samtidig sikre lavere priser til

forbrugerne. Også her følger modellen – som den foreligger lige nu på det

forhandlingsniveau, vi er kommet til – i høj grad de danske synspunkter og

ønsker om en regulering på detailniveau, der ikke – og jeg understreger ikke –

fastlåser markedet.

Med formandskabet forslag er der dog ikke tale om en egentlig ”sunri-

se model”. Det er den model, som vi fra dansk side har set som en mulighed

for på den ene side at sikre forbrugerne markant lavere priser og på anden side

ikke at begrænse konkurrencen på mobilmarkedet unødigt. Der har tidligere i

drøftelserne været præsenteret et konkret forslag til en sådan sunrise model,

men forslaget vandt ikke tilstrækkelig opbakning.

Det forslag, der ligger nu, tilgodeser dog helt de samme hensyn –

nemlig at vi undgår en fastlåsning af markedet, og at vi sikrer lavere engros-

priser, som så kommer forbrugerne til gode. Kombinationen af en gennemsnit-

lig maksimalpris og en forbrugerbeskyttelsestakst vurderes derfor at være

meget hensigtsmæssig og at tilgodese de fremsatte danske ønsker. De hensyn,

der varetages med den foreslåede model er i god overensstemmelse med det

mandat, som regeringen modtog af udvalget her i begyndelsen af november

sidste år.

Mandatet går som bekendt ud på, at vi fra dansk side vil arbejde for at

nå målet om lavere takster til glæde for forbrugerne gennem den type regule-

ring, som griber mindst mulig ind i konkurrencesituationen. Og vi ønsker en

strammere engrosprisregulering end det, der lå i Kommissionens forslag. Dis-

se hensyn er efter vores allerbedste vurdering i øjeblikket opnået med den

tyske kompromismodel.

Men mandatet pålægger også regeringen at arbejde for et resultat, som

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

757

skal give forbrugerne markant lavere roamingpriser. Og her er der stadig væk

et godt stykke arbejde foran os. Det skal sikres, at formandskabets model rent

faktisk også kommer til at give markant lavere priser til forbrugerne, som vi

ønsker det fra dansk side.

Vi arbejder for øjeblikket aktivt for at sikre, at de beregningstekniske

faktorer, der indgår i modellen, bliver fastlagt på det rigtige niveau. Vi skal

arbejde for, at hensynet til lavere priser på den måde bliver tilgodeset. Det er

imidlertid ikke let at blive enig om disse forhold, idet medlemsstaterne jo ikke

alle har de samme interesser og ønsker. Det kan derfor ikke afvises, at niveau-

et for de beregningstekniske faktorer først bliver endeligt fastlagt meget sent i

forhandlingerne.

Formandskabets ambition er, at forslaget skal vedtages som en såkaldt

”førstelæsningsløsning” på teleministrenes rådsmøde den 7.-8. juni i år. For-

udsætningen for dette er, at formandskabet inden da kan forhandle en aftale på

plads med Parlamentet. Fra dansk side vil vi naturligvis gøre, hvad vi kan, for

at få forslaget fremmet, så det kan blive behandlet og vedtaget til juni. For-

handlingerne de kommende uger bliver afgørende. Ikke mindst må vi se, om

det lykkes for formandskabet at komme igennem med sin model.

I forhold til de konkrete spørgsmål, som er baggrunden for samrådet,

vil jeg gerne slå fast, at regeringen ikke er imod regulering af detailpriserne,

hvis det viser sig påkrævet. Det er jo netop derfor, at vi fik mandat fra udval-

get her til at arbejde for en forordning med en indbygget regulering af detail-

priserne, hvis det skulle vise sig, at regulering af engrosniveauet ikke alene

giver det ønskede resultat.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre, at en regulering

af taksterne for international roaming ikke blot fører til øget overskud for

teleselskaberne, så er svaret på det foreliggende grundlag meget klart. Der vil

med det forslag, der foreligger nu, blive stillet krav om, at selskaberne skal

lade deres roamingpriser falde til et vist gennemsnitligt niveau. Samtidig gives

forbrugerne mulighed for at vælge en særlig forbrugerbeskyttelsestakst. Hvis

mobilselskaberne ikke på denne måde lader faldet i engrospriserne komme

forbrugerne til gode i form af lavere priser, så vil selskaberne klart handle i

strid med reglerne.

Det sidste spørgsmål går på, hvad der taler for, at teleselskaberne vil

medvirke aktivt til at reducere taksterne for roaming. Kommissionens egne

undersøgelser viser klart, at den primære årsag til de høje priser for forbruger-

ne er de høje engrospriser. Det kan derfor ikke forventes, at mobilselskaberne

i større omfang kan reducere detailpriserne, før engrospriserne er blevet redu-

ceret. Men jeg er naturligvis tilfreds med, at nogle selskaber allerede gør en

indsats for at få sænket priserne, som vi har oplevet her i landet.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

758

Sammenfattende vurderer jeg, at forhandlingsforløbet viser, at vores

målsætninger er rigtige, og at de forslag, der nu er på bordet, giver forhåbnin-

ger om, at vi inden sommer kan nå et resultat, der tilgodeser de danske syns-

punkter. Nemlig ønsket om, at forordningen vedtages, så den snarest muligt

kan træde i kraft til fordel for forbrugerne. At vi får regler, der både sikrer

forbrugerne lavere priser på international roaming og ordentlige vilkår for

konkurrencen.

Lad mit til slut oplyse, at formandskabet har lagt op til en statusdrøf-

telse om roamingsagen på et uformelt rådsmøde, der er planlagt i Hannover

midt i marts

Udvalget vil naturligvis modtage et skriftligt resumé hurtigst muligt

efter mødet, hvor vi forhåbentlig skulle være nået ganske langt.

Per Clausen

pegede på, at der havde været delte meninger om klog-

skaben i det danske forhandlingsmandat, og at Venstres og Socialdemokrater-

nes medlemmer af Europa-Parlamentet havde kritiseret det. Derfor spurgte

han, om han skulle forstå det, videnskabsministeren nu siger, på den måde, at

der nu i Ministerrådet formentlig er tilslutning til, at man få en regulering af

detailpriserne, og det er den danske regering tilfreds med. Altså at man faktisk

er indstillet på at indgå en aftale med Europa-Parlamentet herom.

Magnus Heunicke

betegnede det som en meget interessant sag. Soci-

aldemokraterne vil gerne have så lave takster som overhovedet muligt i hele

Europa, og den aftale, man har lavet med regeringen – og som er i overens-

stemmelse med det mandat, man har givet videnskabsministeren – skal netop,

som videnskabsministeren siger, sikre markant lavere priser for forbrugerne.

Magnus Heunicke pegede på, at der efter rådsmødet var presseforly-

dender om, at Kommissionen havde sagt, at nogle lande ville gøre forslaget

mindre indgribende, og i nogle af pressemeddelelserne var Danmark nævnt

blandt disse lande. Det var han overrasket over at læse, idet han mente, Dan-

mark ville være i front for at sænke priserne og få en skrappere regulering af

engrospriserne og sikre, at det også kom til at gælde helt ud på nationalt ni-

veau over for forbrugerne.

I det tyske forslag, som videnskabsministeren nævnte, er der også dér

6 måneders forsinkelse – som der er efter Kommissionens forslag – fra en-

grosprisreguleringen træder i kraft til detailprisreguleringen eventuelt træder i

kraft?

Morten Messerschmidt

var glad for at høre videnskabsministeren

tilkendegivelser og i øvrigt også Socialdemokraternes tilkendegivelser, som jo

havde undergået en vis forandring. Som videnskabsministeren vil huske, stem-

te Dansk Folkeparti ikke for mandatet i slutningen af november, idet partiet

var af den overbevisning, at empirisk har regulering af engrospriserne ikke

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

759

givet de store resultater. Kommissionen har tidligere forsøgt at regulere en-

grospriserne, men så har selskaberne hævet omkostningerne i detailleddet, og

derfor har nettoeffekten ikke været stor. Morten Messerschmidt var utroligt

begejstret for, at flertallet nu indser logikken i, at der selvfølgelig skal ske en

regulering af de priser, forbrugerne skal betale.

Morten Messerschmidt rejste det spørgsmål, hvordan vi forhindrer den

monopollignende tilstand, der findes i dag, idet han pegede på, at selskaberne

kun kan anvende de netværk, som de har indgået aftaler med, og de store

selskaber har en tendens til at indgå aftaler med de store selskaber, så de min-

dre selskaber bliver diskrimineret.

Videnskabsministeren

var glad for at få lejlighed til at rette de mis-

forståelser, der havde været i pressen, siden man sidst drøftede sagen i udval-

get. Han mente, alle var enige om, at detailpriserne er meget afhængig af en-

grospriserne, og pointerede, at der aldrig havde været nogen regulering af

engrospriserne. Når vi nu får en markant regulering på engrosniveauet, mente

han, det ville give store muligheder for at nedsætte priserne også på detailni-

veauet.

Når vi tidligere har støttet ”sunrise modellen”, er det fordi vi finder

det utroligt vigtigt, at markedet får mulighed for at fungere, sådan at vi ikke

får en fast pris, som er alt for høj. Vi ville netop have en fleksibilitet, fordi vi

mente, detailpriserne var på et niveau, der var alt for højt. Med et billede kun-

ne man sige, at vi var imod, at al mælk skulle koste 4 kroner. Vi mente, der

måtte være forskel på prisen på sødmælk og letmælk.

Med den foreslåede model med forbrugerbeskyttelsestakster og gen-

nemsnitlige maksimalpriser bliver der nogle muligheder for, at man regulerer

på detailniveauet, samtidig med at man får mulighed for at lave abonnementer,

som tilgodeser der forbrugere, der ofte ringer hjem fra Italien, og abonnemen-

ter, som tilgodeser de forbrugere, der kun rejser i Skandinavien.

Mens Kommissionen regner med en faktor 3, mener vi, man kan nøjes

med en faktor på 2 eller lidt derover. I det tyske formandskabs forslag regner

man med en faktor på 2,6, men vi mener, man kan komme længere ned.

For så vidt angår engrospriserne mente videnskabsministeren, Europa-

Parlamentet var på linje med den danske regering.

For så vidt angår detailpriserne er vi interesseret i, at der kan gives

nogle forskellige tilbud til mobilkunderne, sådan at de kan få forskellige priser

– afhængig af det behov, de har. Det er jo ikke alle, der nødvendigvis holder

sommerferie i Italien.

Per Clausen

forstod på ministerens svar, at såvel Per Clausen som

Morten Messerschmidt havde misforstået, hvad regeringens forhandlingsop-

læg gik ud på, men da europaparlamentarikere fra ministerens eget parti tils y-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

760

neladende også havde misforstået det, ligesom Kommissionen havde misfor-

stået det, måtte man sige, at det måske havde været muligt at misforstå rege-

ringens holdning og det mandat, et stort flertal stod bag. Det er måske et

spørgsmål om, hvem der skal have æren for det resultat, der nu kommer. Per

Clausen ville blot have videnskabsministeren til at bekræfte, at han er glad for,

at vi udover en engrosprisregulering nu også får en detailprisregulering, og at

det, det tyske formandskab nu foreslå, er det, som den danske regering og

Europa-Parlamentet altid har ønsket sig.

Per Clausen syntes ikke, videnskabsministeren skulle fremstille det

sådan, at Kommissionen opererede med faste priser. Den opererer med mak-

simalpriser, men forstiller sig, at de faktiske priser godt kan blive lavere.

Magnus Heunicke

syntes, det var godt, at EU nu griber ind over for

noget, som er uretfærdigt, og som plukkere borgerne, for hvem systemet er

fuldstændig uigennemskueligt.

Han forstod, at Dansk Folkeparti var imod regulering af engrospriser-

ne og udelukkende gik ind for regulering af detailpriserne.

Magnus Heunicke kunne godt blive lidt bekymret ved at høre om

videnskabsministerens mange fantasifulde ideer til forskellige abonnements-

ordninger, idet de nemt kan blive uoverskuelige for forbrugerne. Hvis man

indfører et fleksibelt system, er der i hvert fald behov for, at man er opmærk-

som på, at det skal stå klokkeklart for forbrugerne, hvad prisen er. I den for-

bindelse henviste han til, at der i det oprindelige forslag fra Kommissionen

også var nogle betragtninger om prisen for SMS.

Morten Messerschmidt

sagde i anledning af Magnus Heunickes

sidste bemærkning, at det ville være fantastisk, hvis man ved indrejse i et

andet land i en SMS, fik at vide, hvad det kostede at bruge mobilen.

Han gentog, at det ikke er alle selskaber, der har aftaler med alle dan-

ske udbydere. Morten Messerschmidt pegede på, at mens man kan komme i

kontakt med internettet alle steder fra, gælder det samme ikke for mobiltelefo-

ner.

I anledning af Magnus Heunickes udlægning af Dansk Folkepartis

holdning spurgte Morten Messerschmidt videnskabsministeren, om denne ikke

var enig i, at når man regulerer på detailprisniveau, så er der også en implicit

regulering af engrosprisen. Med det billede, videnskabsministeren havde

brugt, ville det være meget svært at forestille sig, at hvis man fastsatte en

detailpris på 4 kroner for mælk, skulle producenterne vælge at tage 5 kr. i

engrospris. Det ville være en dårlig forretning.

Videnskabsministeren

svarede, at det lige præcis var den danske

holdning, at vi skulle have lave abonnementspriser for forbrugerne.

Han sagde til Per Clausen, at han ikke havde sagt, at Per Clausen og

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

761

Morten Messerschmidt havde misforstået regeringens mandat. Det var frem-

stillingen i pressen, der havde været forkert. Regeringen er aldrig gået ind for

højere priser. Den havde blot ønsket en regulering, der drejede sig om engros-

priserne, fordi de er af afgørende betydning for detailpriserne. Nu får vi en

forbrugerbeskyttelsestakst, og der bliver mulighed for at tilmelde sig en sådan.

Nye abonnenter bliver automatisk tilmeldt en sådan. Men derudover får man

mulighed for at tegne et abonnement, der passer til ens forbrugsmønster.

Videnskabsministeren sagde i svaret til Morten Messerschmidt, at

regulering på detailprisniveauet alene gør det ikke. Vi kan træffe nok så man-

ge beslutninger i Folketinget. Det afgørende er, hvad man gør i de EU-lande,

danskerne rejser på ferie i. Derfor er det vigtigt, at man får en aftale, der gæl-

der i alle EU-lande. Selvfølgelig er der lidt forskel på interesserne i de typiske

ferielande og i Skandinavien.

Videnskabsministeren gjorde opmærksom på, at forslaget ikke vedrø-

rer SMS, idet Kommissionen ikke føler, at den har tilstrækkelige analyseresul-

tater på det område, men Kommissionen har givet en klar melding om, at

området er så væsentligt, at den om 18 måneder vil vende tilbage til det og

komme med et udspil.

Morten Messerschmidt

spurgte, om videnskabsministeren ikke er

enig i, at ved en regulering af engrosprisen er der ingen garanti for en redukti-

on af detailpriserne, hvorimod der ved en regulering af detailpriserne er en

garanti for, at detailpriserne falser.

Videnskabsministeren

svarede, at det er logik, men det er ikke til-

strækkeligt, fordi engrospriserne betyder så meget, som de gør.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

762

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2786 (beskæftigelse,

socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den

22. februar 2007

Socialministeren:

Jeg forelægger punkt 1a, som er delt mellem beskæfti-

gelsesministeren og mig, samt punkterne 1c og d. Endelig vil jeg kort nævne

punkt 4. Alle punkter er til orientering.

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil forelægge dagsordenspunkt 1a-1b, 1e-1f,

2-3 og 5-7. Socialministeren har forelagt de øvrige punkter. Alle punkter fore-

lægges til orientering.

Siden I fik tilsendt samlenotatet i sidste uge, er der sket ændringer i

dagsordenen for rådsmødet. Dagsordenen blev godkendt på Coreper i fredags,

den 2. februar. I har derfor efterfølgende fået tilsendt et supplerende samleno-

tat, der dækker begge de nye punkter 1e og 1f. Det gælder, selv om der i det

supplerende samlenotat kun refereres til punkt 1e.

Udover de to nye punkter er der ét punkt – punkt 6 om en forenkling

af afrapporteringskravene for en række arbejdsmiljødirektiver – der helt er

taget af dagsordenen. Det skyldes, at formandskabet regner med at nå til en

førstelæsningsløsning med Europa-Parlamentet og lige nu afventer Parlamen-

tets behandling af sagen. Jeg vil derfor ikke sige mere om punktet i dag.

Endelig er det sidste punkt på dagsordenen ”Ny Fællesskabsstrategi

for arbejdsmiljø” flyttet ned under ”Eventuelt” på Rådets dagsorden. Ar-

bejdsmiljøstrategien forventes at være på dagsordenen for rådsmødet i maj. På

februarrådsmødet vil der højst under ”Eventuelt” være en orientering fra

Kommissionen, og jeg vil derfor ikke komme yderligere ind på det i dag.

1. Forberedelse af forårstopmødet

a) Nøglebudskaber baseret på b til f

Vedtagelse

Rådsmøde 2786 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Socialministeren:

Mit første punkt, som jeg deler med beskæftigelsesmi-

nisteren, vedrører den årlige vedtagelse af nøglebudskaber på social- og be-

skæftigelsesområdet til Det Europæiske Råd.

For så vidt angår budskaberne om social beskyttelse er jeg særlig til-

freds med, at der gives prioritet til at bekæmpe den negative sociale arv. Jeg

har nemlig på flere møder gennem 2006 slået til lyd for, at dette tema burde

have en fremtrædende placering i den åbne koordinationsmetode, og denne

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

763

indsats har nu båret frugt, sådan at man nu er opmærksom på, at man skal

sætte fokus på den negative sociale arv.

Der er også enighed om, at vi bør udbygge bestræbelserne på at fast-

holde ældre mennesker længere på arbejdsmarkedet, samt at vi skal sørge for,

at ældre mennesker, der ikke arbejder, har ordentlige pensionsvilkår. Det gæl-

der ikke mindst kvinder, hvilket ikke er en selvfølge i alle medlemslande.

Det konstateres også, at der kan være uligheder i adgangen til sund-

hedssystemerne. Endvidere peges på behovet for forebyggelse og fremme af

sund livsstil samt udnyttelse af ny teknik, så folk kan blive i deres eget hjem

så længe som muligt.

Jeg finder det absolut relevant, at vi samarbejder om disse emner, og

jeg kan støtte budskaberne.

Beskæftigelsesministeren:

Punkt 1 på dagsordenen omhandler forberedelsen

af Det Europæiske Råds forårstopmøde, der afholdes den 8.-9. marts 2007.

Punktet består af en række bidrag til forårstopmødet, som alle kan støttes fra

dansk side. Hele dagsordenspunkt 1 forelægges til orientering.

Jeg starter med underpunkt a om Rådets nøglebudskaber til Det Euro-

pæiske Råd. Socialministeren har forelagt sin del af dette underpunkt.

Beskæftigelseskomiteen og komiteen for social beskyttelse har udar-

bejdet et fælles udkast til nøglebudskaber på baggrund af fremskridtsrapporten

og fællesrapporterne om beskæftigelsen og om social beskyttelse og social

inklusion.

Det overordnede budskab er, at der nu må leveres reformer. I nøgle-

budskaberne understreges det, at de politiske reformer, som understøtter Lis-

sabonstrategien, samt partnerskaber mellem relevante aktører har en positiv

effekt på arbejdsmarkedet.

Men det understreges også, at arbejdet med beskæftigelsesstrategien

må op i et højere gear, hvis vi skal nå Lissabonmålene og dermed imødegå de

store og voksende udfordringer, som følger af globaliseringen og befolknin-

gernes aldring. Det kan nemlig konstateres, at den samlede beskæftigelsesfre-

kvens i 2005 var 6,2 procentpoint lavere end Lissabonmålet på 70 pct. Det

svarer til ca. 20 millioner jobs. Og det altså på trods af forbedringerne på

arbejdsmarkedet de senere år.

Det understreges videre, at den gunstige økonomiske situation giver

gode muligheder for at uddybe reformerne og fortsætte moderniseringen af

den europæiske sociale model til gavn for beskæftigelsen i Europa.

Kommissionens kommende forslag til fælles principper for flexicurity

fremhæves som et vigtigt skridt i arbejdet for velfungerende arbejdsmarkeder.

Det påpeges, at de fælles principper vil kunne være en stor hjælp for landene i

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

764

deres forsøg på at finde det rette mix af politikker, som passer til det enkelte

lands arbejdsmarked.

Endelig fremhæves, at de marginale grupper på arbejdsmarkedet skal

hjælpes, og det understreges, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er

samtidig nødvendigt for at nå Lissabonmålet om flere og bedre jobs, at livs-

lang læring får en mere fremtrædende rolle i medlemslandene.

b) Fælles beskæftigelsesrapport 2006/2007

Vedtagelse

KOM (2006) 0816

Rådsmøde 2786 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Alm. del (06) – bilag 12 (regeringens rapport om fremskridt med det nationale refor m-

program)

Beskæftigelsesministeren:

Fællesrapporten indeholder dels Kommissionens

status for beskæftigelsessituationen i EU, dels en vurdering af de enkelte lan-

des fremskridt i forhold til beskæftigelsesstrategien, som fremlagt i de natio-

nale reformprogrammer.

Rapporten giver et forholdsvis præcist billede af de udfordringer, som

beskæftigelsesretningslinjerne stiller medlemslandene over for – herunder

også Danmark.

Kommissionens vurdering af den danske indsats er meget positiv. Det

er jeg naturligvis glad for. Særligt fremhæves reformarbejdets omfattende,

integrerede og inddragende karakter, herunder i forhold til arbejdsmarkedets

parter. Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Kommissionen beskriver vores

reformarbejde som et ”benchmark” for andre medlemslande.

c) Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion

Vedtagelse

KOM (2007) 0013

Rådsmøde 2786 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Socialministeren:

Mit næste punkt, som er 1c, er i samme boldgade som

punkt 1a, nemlig den årlige fællesrapport mellem Rådet og Kommissionen om

social beskyttelse og inklusion, som udarbejdes på grundlag af den åbne koor-

dinationsmetode.

Ifølge rapporten hjælper den åbne koordinationsmetode med til at

styrke erfaringsudvekslingerne og til at involvere relevante aktører på natio-

nalt såvel som på EU-plan. Metoden har udbredt kendskabet til de mange

sider af social eksklusion og ført til en fælles holdning om, at reformer bør

baseres på principperne tilgængelighed, tilstrækkelighed, lighed, modernise-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

765

ring og bæredygtighed.

Det har vist sig, at metoden faktisk er velegnet til de nye emner, bl.a.

sundhed og ældrepleje.

Reformer er undervejs i praktisk talt alle medlemsstater med henblik

på at gøre systemerne mere socialt og økonomisk bæredygtige. Der er udbredt

fælles forståelse for værdien af aktiv inklusion, og for så vidt angår pensioner

har der vist sig fremskridt både med hensyn til tilstrækkelighed og bæredyg-

tighed. Med hensyn til sundhed er der mål om forbedret tilgængelighed, kvali-

tet og bæredygtighed.

Ligestilling er et centralt element i den åbne koordinationsmetode, og

medlemsstaterne inkorporerer kønsaspektet mere effektivt; men der er allige-

vel fortsat plads til forbedringer.

Også i denne rapport er der fremhævet en række nøglebudskaber, som

er refereret i samlenotatet til udvalget.

Særlig for så vidt angår Danmark er jeg naturligvis meget tilfreds med,

at vi ligger i toppen på en række nøgletal.

d) Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-

Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget om lighed mellem kvinder og mænd,

2007

Vedtagelse

Rådsmøde 2786 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Socialministeren:

I dette års rapport peger Kommissionen på blandt andre

følgende vigtige fremskridt i 2006:



Vedtagelsen af Kommissionens køreplan for ligestilling gældende for årene

2006-2010.



Vedtagelsen af den europæiske ligestillingspagt, som Danmark jo var med-

forslagsstiller på.



Vedtagelsen af det europæiske ligestillingsinstitut, som er under etablering.

Kommissionen peger desuden på en række områder, som kræver sær-

ligt fokus det kommende år. På baggrund af denne gennemgang anbefaler

Kommissionen, at der i fremtiden særligt lægges vægt på blandt andet:



indsatsen til at fremme ligeløn,



fremme mainstreamingindsatsen især indenfor arbejds-markedspolitikken,



fremme sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv,



ligestilling i forhold til de demografiske udfordringer.

Fra dansk side hilser vi de årlige rapporter og anbefalinger velkom-

men. Det er en udmærket måde at sikre politisk fokusering på ligestillingsom-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

766

rådet og sikre en målrettet ligestillingsprioritering af indsatsen.

e) Meddelelse fra Kommissionen til DER: Implementering af

den reviderede Lissabonstrategi for vækst og

beskæftigelse: "Et år med gennemførelse"

KOM (2006) 0816

Rådsmøde 2786 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Beskæftigelsesministeren:

Underpunkt e omhandler Kommissionens årlige

fremskridtsrapport, hvori Kommissionen til brug for forårstopmødet gør status

over gennemførelsen af Lissabonstrategien.

Kommissionen vurderer overordnet, at der er sket vigtige fremskridt

med landenes reformprocesser, om end der er stor forskel på de enkelte lande.

Som jeg allerede har været inde på, er Kommissionens vurdering af

Danmark meget positiv. Således fremhæver Kommissionen, at vi gør meget

store fremskridt i gennemførelsen af vores 2005-reformprogram og med hen-

syn til at mødekomme konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2006.

Kommissionen fremhæver i den forbindelse reformerne som følge af vel-

færdsforliget fra juni sidste år.

Kommissionen konstaterer, at der er sket en gradvis forbedring med

hensyn til beskæftigelse og ledighed i EU i de senere år. Men EU er samlet set

fortsat et stykke fra Lissabonmålet om en samlet beskæftigelsesfrekvens på 70

pct.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at det er vigtigt at ud-

nytte de aktuelle gunstige konjunkturforhold til at styrke reformarbejdet i de

enkelte EU-lande.

I den forbindelse vil jeg nævne, at Kommissionen forventes at frem-

lægge en meddelelse om flexicurity i juni med henblik på vedtagelse af en

række fælles principper for flexicurity inden årets udgang.

Jens Christian Lund

takkede for orienteringen og betegnede det,

beskæftigelsesministeren sagde om flexicuritymodellen, som meget interes-

sant. Han mente, det bekræftede, at det er vigtigt at slås for, at der er en meget

høj social sikkerhed, og at arbejdskraften har ret til uddannelse og videreud-

dannelse, hvilket vi fra dansk side bør slå meget på.

Elisabeth Arnold

fortalte, at hun de sidste to dage havde været til et

interparlamentarisk møde, hvor vi fik megen ros for vores flexicuritymodel,

men hun havde indtryk af, at man i mange af de andre lande mente, at det

sikkert var en god model for Danmark, men lige i deres land kunne det ikke

lade sig gøre. Det var en generel holdning, at det var noget, EU måtte hjælpe

landene med. Derfor mente hun, det var utroligt vigtigt, at de danske deltagere

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

767

sagde, at det var et nationalt ansvar; det var ikke noget, EU kunne hjælpe med.

Man kunne inspirere hinanden, men der skulle nationalt knofedt til. Hun

fremhævede, at i forbindelse med de ændringer, vi har lavet, har vi haft lange

overgangsordninger, idet vi må vise respekt for de dispositioner, befolkningen

har truffet.

Beskæftigelsesministeren

sagde vedrørende flexicuritymodellen, at

mange delegationer kom hertil for at studere den mirakelkur, som mange men-

te, flexicuritymodellen var. I den forbindelse understregede han altid, at vort

system er udsprunget af en mere end hundredårig tradition for, at arbejdsmar-

kedets parter har taget et samfundsmæssigt ansvar, så det var ikke en model,

man uden videre kunne overføre fra et land til et andet. Han gik meget aktivt

ind i diskussionen om flexicurity med det formål at få anerkendt, at målet for

EU ikke er at udvikle et bestemt arbejdsmarkedssystem, men at få anerkendt,

at vor måde at løse arbejdsmarkedsproblemerne på i Sverige, Danmark og

Norge er udsprunget af vore traditioner. De har andre traditioner i Sydeuropa,

og det må vi anerkende og acceptere. Desuden findes der angelsaksiske mo-

del, og den må vi også acceptere. Kommissionen måtte anerkende, at der ikke

findes en ”one size fits all” model for arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeren fremhævede, at der også er fleksibilitet i de

sydeuropæiske lande, idet der ikke er så skarpe faggrænser. Franskmændene

og italienerne er meget interesseret i flexicurity, men de er mest interesseret i

fleksibiliteten, og er ikke så interesseret, når vi tilføjer, at den anden side af

modellen er høje understøttelser og en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Beskæftigelsesministeren plejede at sige, at der er to systemer i Euro-

pa. Man kan beskytte jobbene, som man gør i Frankrig og i Spanien – med det

resultat at det er svært at afskedige arbejdere, men også svært at få virksom-

hederne til at ansætte yderligere arbejdskraft. Vi har i Danmark valgt at be-

skytte menneskers indkomst, når de bliver ledige, hvilket gør arbejdsmarkedet

mere fleksibelt og gør, at der ikke bliver demonstrationer i gaderne, når Flext-

ronic lukker, eller når Lego flytter produktionen til Tjekkiet. Han så det blot

som en national interesse også at få anerkendt vores system.

f) Kommissionens anbefalinger til Rådets anbefalinger vedr.

2007-opdatering af de integrerede retningslinjer for

medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker

og om implementering af medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker

Politisk enighed

Rådsmøde 2786 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

768

Beskæftigelsesministeren:

Underpunkt f vedrører en vedtagelse af Kommis-

sionens forslag til anbefalinger til medlemslandene om gennemførelsen af

deres beskæftigelsespolitikker.

Kommissionen har i sin fremskridtsrapport fremlagt sit bud på lande-

specifikke anbefalinger til medlemslandene. Anbefalingerne er et supplement

til de integrerede retningslinjer for Lissabonstrategien.

Seks lande har fået den bedst mulige bedømmelse, herunder Danmark,

og for disse lande har Kommissionen ikke foreslået landespecifikke anbefa-

linger.

Anbefalingerne til de øvrige EU-lande fokuserer især på forbedringer

på uddannelsesområdet, herunder øget fokus på livslang læring. Mere end

halvdelen af medlemslandene får således anbefalinger på dette område. Her-

udover er der anbefalinger til reformer af skatte- og overførselssystemer, mo-

dernisering af jobbeskyttelsesregler samt en styrket aktiv arbejdsmarkedspoli-

tik.

For Danmarks vedkommende mener Kommissionen, at det fremover

er vigtigt at fokusere på initiativer, der kan øge arbejdskraftudbudet på det

korte sigt – hvilket vil sige i perioden frem til 2015. Det gælder bl.a. for ældre

arbejdstagere og indvandrere. Herudover mener Kommissionen, at det er vig-

tigt at satse på initiativer, der kan styrke indsatsen for, at flere får en højere

eller videregående uddannelse.

2. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

Information fra Formandskabet

KOM (2006) 0816, KOM (2006) 0708

Rådsmøde 2786 – bilag 1 (samlenotat side 17)

EU-note (06) - E 13 (notat af 27/11-06 om grønbogen om arbejdsret)

Beskæftigelsesministeren:

Dette punkt omhandler forberedelse af det sociale

trepartstopmøde. Punktet forelægges til orientering.

Trepartstopmødet er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor troj-

kaen mødes med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan.

Det er endnu ikke afklaret, hvad der skal diskuteres på topmødet, men

det forventes, at arbejdsmarkedets parters reaktioner på især fremskridtsrap-

porten vil være på dagsordenen. Derudover kan der muligvis blive diskussion

af flexicurity og grønbogen om arbejdsret.

3. EMCO’s arbejdsprogram 2007

Information fra formanden

Rådsmøde 2786 – bilag 1 (samlenotat side 19)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

769

Beskæftigelsesministeren:

Punkt 3 omhandler beskæftigelseskomitéens ar-

bejdsprogram for 2007.

Punktet forelægges til orientering.

Jeg vil nøjes med at henvise til oplysningerne i samlenotatet.

4. SPC’s arbejdsprogram 2007

Information fra formanden

Rådsmøde 2786 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Socialministeren:

Til sidst vil jeg kort nævne punkt 4, som er socialkomite-

ens arbejdsprogram for 2007.

Komitéen vil i år foretage en særlig dybtgående undersøgelse af børns

vilkår, hvilket jeg – som jeg også nævnte under nøglebudskaberne – er meget

tilfreds med.

Hertil kommer, at komitéen også – bl.a. efter dansk ønske – vil be-

gynde at se på de sociale aspekter af menneskehandel. På rådsmødet i decem-

ber præsenterede jeg mit non-paper herom, og det blev vel modtaget. Næste

skridt bliver, at jeg til foråret agter at afholde en såkaldt camp om dette emne

med deltagere fra alle medlemsstaterne, som får til opgave at komme med

konkrete bud på, hvordan EU bliver mere offensiv.

5. Muligheder og udfordringer som følge af den demografiske

udvikling i Europa

a) Struktur for den europæiske debat om demografiske

ændringer

Udveksling af synspunkter

KOM (2006) 0571

b) Udkast til Rådsresolution: Muligheder og udfordringer

som følge af demografiske ændringer i Europa: Ældres

bidrag til økonomisk og social udvikling

Rådskonklusioner

KOM (2006) 0571

Rådsmøde 2786 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Beskæftigelsesministeren:

Det sidste punkt, jeg vil omtale, omhandler den

demografiske udvikling i Europa og er bl.a. et led i opfølgningen på Kommis-

sionens meddelelse om demografi fra oktober sidste år. Jeg forelagde medde-

lelsen for jer i november som en del af rådsmødet den 1. december.

Punktet forelægges til orientering.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

770

Punktet omfatter to ting: Dels har formandskabet fremlagt et diskussi-

onsoplæg om struktureringen af demografidebatten i EPSCO-rådet. Dels er

der fremlagt et udkast til en rådsresolution om ældres bidrag til den økonomi-

ske og sociale udvikling.

Fra dansk side vil jeg på rådsmødet støtte formandskabets idé om at

diskutere håndteringen af demografidiskussionen inden for EPSCO. Regerin-

gen lægger dog vægt på, at den konkrete håndtering af de demografiske ud-

fordringer er et nationalt anliggende. Vi mener fra regeringens side, at demo-

grafispørgsmålet med fordel kan indarbejdes bedre i Lissabonprocessen og i

Kommissionens årlige fremskridtsrapport.

I øvrigt forventes det på rådsmødet, at formandskabet som et led i dis-

kussionen vil præsentere et forslag til en europæisk alliance for familier. Alli-

ancen skal være et familiepolitisk forum om den demografiske udfordring.

Den vil basere sig på erfaringsudveksling og ikke have konsekvenser for med-

lemsstaternes kompetencer på familieområdet.

Alliancen hører under familie- og forbrugerministerens ressort, men

jeg kan oplyse, at regeringen i udgangspunktet støtter alliancen som et grund-

lag for europæisk erfaringsudveksling.

Det fremsatte forslag til rådsresolution indeholder en række forslag til

initiativer, som Kommissionen og medlemslandene med fordel kan tage op.

Udgangspunktet er, at den længere levealder og det stigende antal æl-

dre er en positiv udvikling, der giver mulighed for at forbedre konkurrenceev-

ne og innovation i den europæiske økonomi.

I politikforslagene fremhæves ældres rolle som forbrugere og som so-

cial og kulturel ressource. Forslagene til medlemslandene handler bl.a. om at

fremme et positivt billede af ældre og om det, der på engelsk kaldes ”silver

economy”, dvs. ældre som forbrugere.

Jeg vil på regeringens vegne støtte resolutionen, da den bidrager til et

generelt billede af ældre som aktive deltagere, der bidrager til samfundet både

økonomisk, socialt og kulturelt.

Elisabeth Arnold

syntes, det, beskæftigelsesministeren sagde om

familiepolitikken, lød ubehageligt. Hun havde netop været til et interparla-

mentarisk møde, hvor flere af deltagerne have sagt, at det var et meget stort

problem for Europa, at der var et faldende folketal, hvilket betød, at man var

nødt til at nedlægge skoler. Hun håbede ikke, vi ville blive indskibet i en polsk

familieliga ved denne lejlighed.

Beskæftigelsesministeren

svarede, at punktet vedrørende de demo-

grafiske ændringer på rådsmødet drejede sig om erfaringsudveksling, men han

ville gøre familie- og forbrugerministeren, hvis ressort det drejede sig om,

opmærksom på det synspunkt, Elisabeth Arnold havde fremført.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 216: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-07

18. Europaudvalgsmøde 7/2 2007

771

Udg.

6. Forslag til direktiv om ændring og forenkling af

procedurerne i eksisterende arbejdsmiljødirektiver

(Evt.) generel indstilling

KOM (2006) 0390

Rådsmøde 2786 – bilag 1 (samlenotat side 27)

KOM (2006) 0390 – bilag 3 (revideret grundnotat af 1/11-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 110, side 455 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 24/11 -06)

Punktet var udgået af dagsordenen.

8. Eventuelt - Status for arbejdstidssagen

Nu har vi været igennem selve dagsordenen for rådsmødet. Men jeg

vil gerne under punktet ”Eventuelt” orientere kort om status for arbejdstidsdi-

rektivet – selv om sagen ikke er på dagsordenen for dette rådsmøde.

Det er jo en vigtig sag, som optager os alle. Derfor vil det nok også in-

teressere jer at vide, at Tyskland har lagt op til ikke at ville drøfte sagen, mens

de har formandskabet.

Som I ved, er forhandlingssituationen fortsat låst, og det er derfor

svært at sige, hvordan sagen vil udvikle sig, og hvornår der vil ske nyt i den.

Til jeres orientering kan jeg dog oplyse, at regeringen har modtaget en

forespørgsel fra Kommissionen – en såkaldt præåbningsskrivelse – om ar-

bejdstidsdirektivet. Jeg vil med det samme understrege, at en præåbnings-

skrivelse – selv om vi kalder den sådan – ikke nødvendigvis betyder, at der

kommer en åbningsskrivelse. Faktisk understreger Kommissionen, at skrivel-

sen ikke foregriber en eventuel sag.

Der er udsendt lignende breve til alle medlemslande undtagen Rumæ-

nien og Bulgarien.

I skrivelsen til Danmark spørger Kommissionen bl.a. til dansk praksis

i forhold til SIMAP- og Jaeger-dommene – altså om inaktiv rådighedstid og

afvikling af kompenserende hviletid. Kommissionen spørger også til Dan-

marks syn på fortolkningsspørgsmålet – altså om vi mener, at direktivet skal

gælde pr. kontrakt eller pr. lønmodtager. Spørgsmålet om opt out er ikke

nævnt i skrivelsen.

Det danske svar skal afgives inden 18. marts.