Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.2

J.nr.:

Den 30. maj 2007

TAER

FVM 441

                     

 

 

 

 

 

 

 

Notat til Folketingets Europaudvalg

 

om forslag om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 af 4. marts 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår EF-referencelaboratoriets forpligtelser og opgaver i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer

 

KOM-dokument foreligger ikke

 

Forslaget forventes sat til afstemning ved mødet i Den Stående Komité for foderstoffer[1] den 7. – 8. juni 2007. 

 

Forslaget forventes behandlet i en procedure III i Den Stående Komité for foderstoffer. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig imod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.

 

Det forventede forslag vedrører forordning 378/2005, som giver mulighed for at tilpasse det gebyr, ansøgere skal betale i forbindelse med markedsføring af et nyt tilsætningsstof til dels EF-referencelaboratoriet, dels det nationale laboratorium. Den forventede ændring vil omfatte en forøgelse af det gebyr EF-referencelaboratoriet pålægger ansøgeren af en tilsætningsstofansøgning, i forbindelse med evaluering af analysemetoden for tilsætningsstoffet, fra 3000 € til 6000 €. Det forventede forslag omfatter også en opdatering af listen over nationale referencelaboratorier, der deltager i konsortiet af laboratorier, der bistår EF-referencelaboratoriet.

 

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.    

 

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet der arbejdes for, at man udarbejder et differentieret gebyr-system, der tager højde for ansøgningens karakter, samt at prisfastsættelsen sker på et transparent grundlag.



[1] Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Afdelingen for Dyreernæring.