EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 380
Offentligt

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1352

Referat af 34. Europaudvalgsmøde

fredag den 1. juni 2007, kl. 07.00

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Erling Bonnesen (V), Birgitte Josefsen (V), Martin Henriksen (DF),

Helle Sjelle (KF), Svend Auken (S), Jens Christian Lund (S), Lone Dybkjær

(RV), Anne Grete Holmsgaard (SF), Per Clausen (EL).

Desuden deltog økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, fødevaremini-

ster Hans Christian Schmidt, miljøminister Connie Hedegaard, finansminister

Thor Pedersen, transport- og energiminister Flemming Hansen og viden-

skabsminister Helge Sander.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2805 (transport,

telekommunikation og energi – søtransportdelen) den

6.-8. juni 2007

Økonomi- og erhvervsministeren:

På transportrådsmødet den 7-8. juni 2007

skal der behandles seks søfartssager. Jeg har forstået, at tiden i dag er knap, og

at udvalget ønsker, at jeg skal fatte mig i korthed. Det skulle ikke være så

svært.

Jeg vil derfor fokusere på de fire vigtigste sager, nemlig de sager, som

jeg vil forelægge til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om dagsordenens punkt

5c, 5d, 5e og 6.

Hvad angår pkt. 5a om overvågning og 5b om havnestatskontrol kan

jeg oplyse, at udvalget allerede sidste år har godkendt mit forhandlingsoplæg

til disse to forslag. Vi kommer jo tidligt her i udvalget.

Men jeg vil selvfølgelig orientere udvalget om disse sager, hvis der er

spørgsmål, ligesom jeg vil orientere om punktet ”Siden sidst”, hvis udvalget

ønsker det.

Tre af de sager, som jeg i dag forelægger til forhandlingsoplæg, hand-

ler om tiltag, der sammen med andre elementer i Kommissionens 3. søsikker-

hedspakke skal forbedre sikkerheden og miljøbeskyttelsen i vores farvande.

Det sker blandt andet gennem

•

samordning af ulykkesopklaringen,

•

bedre erstatningsmuligheder for tilskadekomne passagerer og

•

øget overvågning af skibstrafikken.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1353

Regeringen er positiv over for tiltagene. Jeg vil desuden nævne, at Eu-

ropa-parlamentet for kort tid siden generelt har udtalt sig positivt om forsla-

gene.

Den sidste sag drejer sig om ophævelse af en forordning vedrørende

linjekonferencer, som blot er en konsekvens af en tidligere ophævelse af en

forordning om samme emne.

5. 3. søsikkerhedspakke

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et

trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for

skibsfarten i Fællesskabet

- Fælles holdning

KOM (2005) 0589

Rådsmøde 2805 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2005) 0589 – bilag 3 (revideret grundnotat af 29/3-06)

Udvalgsmødereferat:

(05) side 1416 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 31/5-06)

Økonomi- og erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Svend Auken

sagde om de to punkter under søsikkerhedspakken, som

der ikke var forelagt forhandlingsoplæg på, at på den måde, hvorpå pakken

var præsenteret for udvalget, virkede den fornuftig. Han mente, i hvert fald en

del af forslagene tidligere var præsenteret i forbindelse med de 25 pct. afregu-

lering, hvor Socialdemokraterne havde gjort opmærksom på, at netop når det

drejer sig om sikkerhed, skal man være varsom med at fjerne beskyttelsesfor-

anstaltninger. Men han forstod, at der ikke længere var tale om, at forslagene

var et led i afreguleringen, men alene drejede sig om at etablere et større in-

ternationalt samarbejde om sikkerhed til søs.

b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om havnestatskontrol

- Fælles holdning

KOM (2005) 0588

Rådsmøde 2805 – bilag 1 (samlenotat side 10)

KOM (2005) 0588 – bilag 2 (grundnotat af 6/3-05)

Rådsmøde 2772 – svar på spørgsmål 1 (brev fra Danske Havne om omkostninger i for-

bindelse med direktivforslaget)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 110, side 505 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-06)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1354

Økonomi- og erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

c) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om transportørers erstatningsansvar

ved ulykker under passagertransport ad søvejen og indre

vandveje

- Fremskridtsrapport

KOM (2005) 0592

Rådsmøde 2805 – bilag 1 (samlenotat side 18)

KOM (2005) 0592 – bilag 2 (grundnotat af 3/5-06)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 110, side 510 (seneste behandling i EUU 1/12-06)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Denne sag, som forelægges til forhand-

lingsoplæg, er et forslag, som gør IMO’s Athen-konvention fra 2002 til en del

af EU-retten.

Sagen er på rådsmødet med sigte på en fremskridtsrapport. Regeringen

finder imidlertid, at sagen er så langt fremme, at det vil være hensigtsmæssigt

at komme med et forhandlingsoplæg. Det skal også ses i lyset af, at Europa-

Parlamentet allerede har udtalt sig om forslaget.

Udvalget fik forud for transportrådsmødet i december 2006 sagen fo-

relagt til orientering. Regeringen tilkendegav dengang, at forslaget er godt, da

det vil forbedre beskyttelsen for passagerer i forbindelse med ulykker til søs.

Dette sker ved, at erstatningsrammen hæves fra de gældende 1,6 mil-

lioner kr. til 3,6 millioner kr., svarende til konventionen. Det er endvidere et

fremskridt, at der indføres et vidtgående objektivt ansvar, og at der indføres

krav om, at transportøren har forsikring for passagerskader.

De væsentligste punkter, der fortsat drøftes, vedrører dækning af ska-

der i forbindelse med terrorangreb og inddragelse af indenrigsfærger og trafik

på indre vandveje under reglerne.

Med hensyn til dækning af skader i forbindelse med terrorangreb fandt

man i oktober 2006 en løsning i IMO, som også sikrer forsikringsdækning i

sådanne tilfælde. Fra dansk side lægger vi afgørende vægt på, at denne løsning

kommer med i forordningen, og det ser der også ud til at være bred principiel

opbakning til blandt EU-landene.

Herudover støtter vi, at man i EU udvider reglerne til at gælde for in-

denrigsfærger. Det er ikke logisk, at reglerne gælder mellem Ystad og Rønne,

men ikke mellem Køge og Rønne. Konsekvenserne af en ulykke er jo de

samme for passagerne, uanset hvor skibet sejler.

Men selv om den endelige forordning skulle ende med en ordning, der

ikke omfatter indenrigsfart, skal jeg understrege, at vi i Danmark i så fald frit

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1355

kan regulere vores nationale fart.

Mit forhandlingsoplæg er derfor, at regeringen – når den tid kommer –

støtter en tekst, som fuldt ud inkorporerer IMO-løsningen vedrørende dækning

af skader i forbindelse med terrorangreb, men samtidig arbejder for, at der i

hele EU gælder det bredest mulige anvendelsesområde for indenrigsfart.

På det kommende rådsmøde vil regeringen blot tage formandskabets

fremskridtsrapport til efterretning.

Svend Auken

kom med den generelle bemærkning, at man i Er-

hvervsudvalget havde haft lejlighed til at gennemgå forhandlingsoplæggene

ganske grundigt. Han fandt det fremsendte samlenotat godt oplysende. Så vidt

han kunne vurdere det, var der tale om fornuftige forslag, hvorfor Socialde-

mokraterne kunne tiltræde alle forhandlingsoplæggene.

Svend Auken betegnede det som lidt interessant, at økonomi- og er-

hvervsministeren betegnede det som en fordel, at der bliver tale om et objek-

tivt ansvar, idet han henviste til, at det forholdt sig anderledes, da man i Folke-

tinget drøftede lovgivning på arbejdsmiljøområdet.

Lone Dybkjær

kunne også generelt støtte forhandlingsoplæggene.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde generelt, at han syntes, EU

var det rigtige plan at regulere den internationale søfart på.

Økonomi- og erhvervsministeren svarede Svend Auken, at denne sag

drejer sig om, at folk skal kunne få deres erstatning. Med hensyn til arbejds-

miljøet gjorde han opmærksom på, at vi var nået så langt, at rederierne skulle

bevise, at de havde gjort, hvad de kunne, hvis de skulle slippe for et betale

erstatning. Det var vigtigt for ham, at vi øgede erstatningsbeløbene på sø-

transportområdet, og at de også kom til at gælde i indenrigsfart.

d) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om de grundlæggende principper for

undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om

ændring af direktiv 1999/35/EF og 2002/59/EF

- Fælles holdning

KOM (2005) 0590

Rådsmøde 2805 – bilag 1 (samlenotat side 26)

KOM (2005) 0590 – bilag 3 (revideret grundnotat af 16/5-06)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Denne sag, som jeg vil nævne til forhand-

lingsoplæg, vedrører et direktivforslag om opklaring af ulykker til søs. Sagen

er på dagsordenen for rådsmødet til fælles holdning.

Forslaget har til formål at forpligte medlemsstaterne til at undersøge

ulykker efter fælles principper. Det vil med andre ord sige, at der vil være

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1356

ensartede regler, uanset om der sker ulykker i Storebælt eller i den Engelske

Kanal.

Herudover skal der opbygges en europæisk ulykkesdatabase for at gi-

ve alle det bedste grundlag for at følge op med tiltag til forbedring af sikker-

heden til søs. Det er simpelt hen videnopsamling.

Regeringen er grundlæggende positiv over for forslaget. Øget viden

om årsagen til ulykker giver os netop bedre mulighed for at undgå ulykker i

fremtiden.

Generelt har medlemsstaterne en positiv holdning til forslaget. Dog

udgør ressourcespørgsmålene i forbindelse med etablering af undersøgelses-

myndigheder et vigtigt element for de lande, som ikke i forvejen har undersø-

gelsesmyndigheder.

Herudover står spørgsmålet om undersøgelsesmyndighedernes uaf-

hængighed centralt i forhandlingerne.

Regeringen tillægger det stor betydning, at medlemsstaterne altid selv

kan beslutte at undersøge en ulykke, når de har interesse i opklaringen, uanset

om et andet EU-land har set på sagen. Det har der været forståelse for, og

mange lande har givet udtryk for tilsvarende synspunkter.

Fra dansk side har vi arbejdet for, at direktivet også skal omfatte døds-

fald og personulykker, såsom passager- og arbejdsulykker. Der har været lyd-

hørhed blandt de øvrige lande, og det er tilfredsstillende, at undersøgelse af

sådanne ulykker nu er med i direktivets anvendelsesområde. Endvidere har vi

fra dansk side arbejdet på i videst mulige omfang at få ulykker på fiskeskibe

under 24 meter omfattet af teksten. Det er lykkedes. Der nu er fuld opbakning

til, at flere fiskeskibe skal med. Det vil sige, at vi sætter grænsen ned fra 24

meter til 15 meter.

I lyset af, at vore synspunkter er blevet imødekommet under forhand-

lingerne, er mit forhandlingsoplæg derfor, at regeringen på rådsmødet tiltræ-

der det foreliggende kompromis.

e) Oprettelse af et europæisk center for modtagelse af data

til identifikation og sporing af skibe (EU LRIT-center)

- Politisk debat

Rådsmøde 2805 – bilag 1 (samlenotat side 34)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til forhand-

lingsoplæg, vedrører spørgsmålet om oprettelse af et såkaldt LRIT -center i

EU.

LRIT-systemet vil indebære, at skibe med fastlagte intervaller sender

informationer om identitet og positioner til land.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1357

Systemet giver EU-landene mulighed for på et tidligt tidspunkt at få

oplysninger om, hvilke skibe der vil komme ind i EU-farvande, anløbe EU-

havne eller blot sejle forbi EU-landes kyster. Disse oplysninger kan blandt

andet benyttes til at vurdere, om skibe udgør en sikkerhedsrisiko. Systemet vil

også kunne bruges ved eftersøgnings- og redningsaktioner samt på sigt til

søsikkerheds- og miljøbeskyttelsesformål.

Europa-Parlamentet tilkendegav for nylig i en udtalelse, at der snarest

bør tages stilling til at inkludere det såkaldte LRIT-system i Fællesskabets

maritime regelsæt.

En række medlemslande samt Kommissionen er også interesseret i en

hurtig beslutning om at oprette et EU LRIT-center.

Det kan derfor ikke udelukkes, at vi skal tage principiel stilling til det-

te spørgsmål på det kommende rådsmøde. Det er dog først meningen, at den

endelige beslutning skal træffes på transportrådsmødet til oktober på grundlag

af mere detaljerede oplysninger fra Kommissionen om de tekniske, juridiske

og finansieringsmæssige forhold.

Regeringen kan principielt støtte oprettelsen af et LRIT-center i EU.

Jeg skal bemærke, at kravet allerede følger af internationale regler. Skibene vil

derfor ikke få ekstra udgifter.

De internationale regler giver mulighed for at tilslutte danske skibe til

et nationalt, et regionalt – det vil sige i EU – eller et internationalt LRIT-

center.

Regeringen vurderer, at et internationalt center ikke vil være relevant

for Danmark, fordi kontrollen med data fra danske skibe er af så stor sikrings-

mæssig betydning, at vi ikke ønsker at dele den med en meget bred kreds af

lande.

Som sagt er vi allerede forpligtede af internationale regler. Valget står

derfor mellem et nationalt eller et EU LRIT-center.

Muligheden for at styre og kontrollere de danske data anses for at væ-

re lige gode for et nationalt og et EU-center. Endvidere skønnes den tekniske

løsning i et EU-Center at være bedre, da der vil blive mulighed for at udnytte

SafeSeaNet til distribution og sammenligning af data. Regeringen anser der-

for det væsentligste udestående for at være spørgsmålet om finansieringen og

fordelingen af udgifterne mellem EU-landene.

Kommissionen har fået foretaget en analyse, der skønner, at etablerin-

gen af EU-centeret vil koste 18,7 mio. kr. og den årlige drift 1,3 mio. kr. For

Danmark ville det ved en ligelig deling blandt EU landene betyde en omkost-

ning på omkring 690.000 kr. til etablering og ca. 48.000 kr. til drift pr. år.

Kommissionen vurderer dog samtidig, at der alene bliver tale om gan-

ske få nye midler til udvikling af it-programmer og almindelig drift til det

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1358

Europæiske Søfartsagentur, der skal håndtere LRIT-opgaven.

Et fælles EU-center vurderes på den baggrund umiddelbart at være en

billigere løsning i forhold til et nationalt center.

På den baggrund er mit forhandlingsoplæg, at regeringen principielt

støtter oprettelsen af et LRIT-center i EU, men samtidig forudsætter, at de

omtalte finansieringsmæssige vurderinger i det væsentlige kan fastholdes.

Svend Auken

betegnede det som tosset, hvis de små beløb, der var

tale om at etablering af et LRIT-center ville koste, skulle stille sig hindrende i

vejen for, at vi fik fælles regler, og gik ud fra, at når økonomi- og erhvervsmi-

nisteren sagde, at det ville koste ca. 48.000 kr. om året for Danmark i drifts-

udgifter, ville ministeren også tilslutte sig det, hvis det kom til at koste 500 kr.

mere. Det er oplagt en fordel, at vi kan etablere et sådant center. Det vil også

tjene det formål at bekæmpe forureningen til havs, hvor et af de store proble-

mer at finde ud af, hvilke skibe der forurener.

6. Kommissionens forslag til ophævelse af Rådets forordning

nr. 954/79 om medlemsstaternes ratifikation eller tiltrædelse

af FN’s konvention om en kodeks for linjekonferencer

- Generel indstilling

KOM (2006) 0869

Rådsmøde 2805 – bilag 1 (samlenotat side 37)

KOM (2006) 0869 – bilag 2 (revideret grundnotat af 23/5-07)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den sidste sag, jeg vil nævne til forhand-

lingsoplæg, drejer sig om et forordningsforslag om ophævelse af forordning

nr. 954 om ratifikation af FN’s konvention om linjekonferencer.

En linjekonference er en gruppe af linjerederier, som driver internati-

onal godsbefordring i bestemte ruter i et fastsat geografisk område, og som

har aftalt ensartede fragtrater og vilkår.

Formålet med FN-kodeksen var at fremme balancen i adgangen til

fragt inden for linjeskibsfart i udviklingslande og industrilande. Kodeksen har

dog aldrig virket, fordi udviklingslandene ikke har haft flådekapacitet til at

løfte deres lastandel.

Ophævelsen af forordningen indebærer ingen forskydning i forholdet

mellem udviklingslande og industrilande. Så vidt vi ved, har der heller ikke

været konferencefart af den omhandlede karakter til og fra Danmark.

Sagen er på dagsordenen til generel indstilling, idet Europa-Parlamen-

tet endnu ikke har udtalt sig.

Jeg forventer, at der bliver tale om en ekspeditionssag på rådsmødet.

Forslaget er blot en konsekvens af ophævelsen af forordning nr. 4056, som

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1359

udvalget fik forelagt til forhandlingsoplæg forud for vedtagelsen i 2006. Den

forordning fastsatte retningslinjer for anvendelse af traktatens konkurrencear-

tikler på søtransport, herunder gruppefritagelse for linjekonferencer.

Vi og andre medlemslande har peget på, at Kommissionen bør frem-

lægge retningslinjer for rederiernes fremtidige virksomhed, i god tid inden

ophævelsen af de to forordninger træder i kraft. Kommissionen har også stillet

i udsigt, at dette vil ske snarest.

På den baggrund kan regeringen tilslutte sig den generelle indstilling

om ophævelse af forordning nr. 954.

Lone Dybkjær

forstod, at regeringen gik ind for forslaget, men ville

gerne vide, hvad vi vil gøre nationalt.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Lone Dybkjær, at linje-

konferencer jo egentlig drejer sig om kartelsamarbejde, og det går regeringen

ikke ind for.

Svend Auken

gjorde opmærksom på, at oprindeligt drejede linjekon-

ferencerne sig om at skaffe udviklingslandene en større del af søfarten, men

det var desværre ikke lykkedes. Han forstod Lone Dybkjærs spørgsmål sådan,

at hun gerne ville vide, hvad man ville gøre for at hjælpe den tredje verden.

Formanden

gjorde opmærksom på, at man havde en meget lang

dagsorden, og at der var møde i Folketinget fra kl. 9, så man havde bedt mini-

strene om at fatte sig i korthed. Den opfordring ville hun også udstrække til

ordførerne.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at regeringen ikke havde

nogen planer om at hjælpe skibsfarten i ulandene, og at ophævelsen af denne

forordning ikke ville forrykke forholdet mellem ulandene og ilandene.

23. Siden sidst

Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort:

a) Grønbogen om havpolitik

KOM (2006) 0275

KOM (2006) 0275 – bilag 1 (grundnotat af 11/12-06)

Økonomi- og erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet igen partier havde ytret sig imod dem.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1360

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2806 (landbrug og fiskeri) den

11.-12. juni 2007

Punkterne på rådsmødet vedrørende miljødelen var udgået.

Resten af rådsmødedagsordenen forelægges på mødet fredag den 8. juni 2007.

Fiskeridelen:

Fødevareministeren:

Jeg har valgt at forelægge punkterne 11 og 13 om æn-

dring af TAC/kvoteforordningen og drivgarn for udvalget i dag, da det ikke

kan udelukkes, at der kommer en hurtig beslutningsproces. Begge punkter

forelægges til orientering.

De øvrige punkter på dagsordenen for det kommende rådsmøde (land-

brug og fiskeri) forelægger jeg som planlagt for udvalget den 8. juni 2007.

11. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr.

2187/2005 for så vidt angår drivgarn

Vedtagelse (evt. på et kommende rådsmøde)

KOM (2006) 0511

Rådsmøde 2806 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2006) 0511 – bilag 1 (grundnotat af 4/12-06)

Fødevareministeren:

Der er på nuværende tidspunkt ingen bestemmelser i

EU-lovgivningen, som definerer drivgarn. Med forslaget indsættes den samme

definition af drivgarn horisontalt i de tre forordninger, der indeholder be-

stemmelser om begrænsninger for anvendelse af drivgarn.

Det, man ønsker med definitionen, er at tydeliggøre regler i forskellige

forordninger, der regulerer samme type fiskeredskab, for at tilskynde med-

lemsstaterne til at følge samme praksis ved overvågningen af fiskeriet.

Indførelsen af den fælles definition skal gøre det lettere at kontrollere

og håndhæve begrænsningerne for anvendelse af drivgarn.

Vi mener, at den foreslåede definition er god, og finder det meget

positivt, at vi nu får en fælles definition med henblik på at sikre en klar fælles

forståelse.

Regeringen kan derfor støtte forslaget.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1361

13. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1941/2006, (EF) nr. 2015/2006 og (EF) nr. 41/2007

for så vidt angår fiskerimuligheder og dertil knyttede

betingelser for visse fiskebestande

Vedtagelse (evt. på et kommende rådsmøde)

KOM (2007) 0201

Rådsmøde 2806 – bilag 2 (samlenotat side 4)

Fødevareministeren:

Forslaget indeholder en række mindre ændringer til de

tre TAC/kvoteforordninger om henholdsvis Østersøen, dybhavsarter og den

generelle TAC/kvoteforordning.

Bl.a. foreslås en præcisering vedrørende fiskerindsatsbegrænsning i

Nordsøen m.m. efter torsk, ”havdageordningen”. I den nuværende ordning,

kan der tildeles henholdsvis seks og tolv ekstra havdage på grundlag af et

forbedret program for observatørdækning for to redskabskategorier. I forslaget

er ordningen den samme, bortset fra at det nu skal være på grundlag af et

pilotprojekt for forbedrede data.

Endvidere forventes inkluderet en TAC for tobis i Skagerrak/Kattegat

på 20.000 tons – ud over den TAC på 170.000 tons, som Kommissionen fast-

sætter for Nordsøen som følge af den beregningsmodel, som blev vedtaget i

forbindelse med vedtagelse af TAC/kvoteforordningen i december 2007.

Fra dansk side er vi generelt positive over for forslagene, og vi arbej-

der fra dansk side for, at der fastsættes en TAC for 20.000 tons tobis til fiskeri

i Skagerrak og Kattegat.

Ingen tog ordet til fødevareministerens forelæggelse.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1362

Punkt 3. Samråd med miljøministeren og

fødevareministeren om samrådsspørgsmål A vedr.

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

KOM (2006) 0388

KOM (2006) 0388 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

EU-note (06) – E 61 (notat om status for behandlingen af forordningen i institutioner-

ne)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”I et snarligt samråd ønskes oplyst, hvilken linje Danmark følger i forhandlin-

gerne om Kommissionens temastrategi for bæredygtig anvendelse af pestici-

der, KOM (2006) 372, direktivforslaget om en ramme for EU’s indsats for en

bæredygtig anvendelse af pesticider, KOM (2006) 373, og forslaget til forord-

ning om plantebeskyttelsesmidler, KOM (2006) 388.”

Svend Auken

begrundede samrådsspørgsmålet. Hvis forslaget om gensidig

anerkendelse gennemføres til trods for de meget store forskelle, der er i lande-

nes holdninger til plantebeskyttelsesmidler og til trods for de meget forskelli-

ge jordbundsforhold, vil det indebære meget store vanskeligheder. Man kan

forestille sig, at et plantebeskyttelsesmiddel bliver godkendt i et land, der ikke

bruger grundvand til deres drikkevandsforsyning, og så er vi forpligtet til at

godkende plantebeskyttelsesmidlet, selv om det tidligere var forbudt i Dan-

mark.

Efter Svend Aukens opfattelse er vi efterhånden i en situation, hvor

Danmark bør nedlægge veto, idet forslaget vil være en katastrofe for os. Han

sagde, at han vidste, han delte holdning med miljøministeren med hensyn til

den gensidige anerkendelse, men man havde ønsket samrådet for at høre, hvad

Danmark kan gøre på området.

Svend Auken tilføjede, at man kan diskutere forskellige undtagelses-

ordninger, men selve princippet om gensidig anerkendelse er et meget pro-

blematisk princip, når det drejer sig om giftstoffer i naturen.

Miljøministeren:

Jeg kan indledningsvis henvise til samlenotat oversendt til

udvalget den 12. september sidste år forud for landbrugs- og fiskerirådsmøde

den 18. september og til samlenotat oversendt den 1. februar forud for miljø-

rådsmøde den 20. februar i år.

Jeg har i september 2006 i min præsentation af dagsordenen for land-

brugsministerrådsmødet 18. september orienteret udvalget om Danmarks linje

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1363

i forhandlingerne om forslaget til forordning om markedsføring af plantebe-

skyttelsesmidler.

Jeg redegjorde for, at der i forordningsforslaget indgår et forslag om

tvungen gensidig anerkendelse af plantebeskyttelsesmidler. Den tvungne gen-

sidige anerkendelse betyder, at godkendelse af et middel givet af en medlems-

stat – i én af de klimazoner, Kommissionen foreslår EU opdelt i – skal accep-

teres af andre medlemsstater i zonen på de samme godkendelsesvilkår.

I landbrugsministerrådsmødet i september sidste år gjorde jeg det

klart, at Danmark lægger afgørende vægt på at fastholde et højt beskyttelses-

niveau for grundvand, miljø og sundhed. Og jeg kan sige, at det er fortsat

afgørende for Danmark, at vi ikke bliver tvunget til at godkende plante-

beskyttelsesmidler, som kan udvaskes til det danske grundvand.

Under forhandlingerne har vi arbejdet på at samle et blokerende min-

dretal imod den tvungne gensidige anerkendelse. Det tegner vanskeligt, og vi

arbejder subsidiært med at få en bestemmelse ind, hvor den tvungne gensidige

anerkendelse kombineres med en ret for medlemsstaterne til at nægte anerken-

delse af et konkret plantebeskyttelsesmiddel, der ud fra en faglig vurdering

ikke skønnes acceptabelt i Danmark af hensyn til grundvand, miljø eller sund-

hed.

Jeg vil gerne sige det klart – også i EU – at det er det dårligste tænke-

lige signal, hvis EU tvinger et medlemsland til at forringe beskyttelsesniveau-

et. Det er ikke lige det, EU har brug for i en situation, hvor traktaten er uafkla-

ret.

Forslaget har jo bl.a. til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau. Man

kan derfor undre sig over, at det har hjemmel i landbrugsartiklen, artikel 37,

stk.2, og sundhedsartiklen, artikel 152, stk.4 b, men ikke i miljøartiklen, nem-

lig artikel 175, stk. 1. Danmark har derfor foreslået, at hjemlen udvides til

også at omfatte artikel 175, som vedrører beskyttelsesforanstaltninger for

miljøet. Men det er afgørende for regeringen at få ændret de materielle be-

stemmelser i forslaget. En udvidet hjemmel kan ikke i sig selv sikre medlems-

landene mulighed for at nægte anerkendelse af planbeskyttelsesmidler, der kan

gå i grundvandet.

I forhold til forslaget om placering af medlemsstaterne i klimazoner

har Miljøstyrelsen fået udarbejdet en konsekvensanalyse af Danmarks indpla-

cering i den zoneinddeling, som Kommissionen har foreslået. Konsekvensana-

lysen viser, at der vil være fordele for landbruget ved en zoneinddeling af EU,

men at disse fordele vil være forholdsvis beskedne og stort set ens i de to

mulige zoner. Analysen bekræfter, at zoneinddeling med tvungen gensidig

anerkendelse indebærer risiko for betydelige samfundsmæssige omkostninger

inden for drikkevandsforsyningen. Analysen viser, at det samlet set vil være

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1364

en fordel for Danmark at være placeret i den nordlige zone sammen med Sve-

rige, Finland og de baltiske lande. På den baggrund vil regeringen arbejde for,

at Danmark placeres i Nordzonen ved en eventuel zoneinddeling af EU.

I september orienterede jeg også Europaudvalget om regeringens linje

i forhandlingerne om forslaget til rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af

pesticider. Jeg kan nu oplyse, at regeringen fortsat er positiv over for de fore-

slåede initiativer, der i hovedsagen dækkes af igangværende danske initiativer

og regler. Regeringen lægger også fortsat vægt på, at medlemsstaterne bliver

forpligtet til at fastsætte mål for en forbrugsreduktion som led i udarbejdelsen

af de nationale handlingsplaner.

Med hensyn til de initiativer i forslaget, som er nye i en dansk sam-

menhæng, kan jeg oplyse, at regeringen lægger vægt på, at både forslag om

obligatoriske retningslinjer for integreret bekæmpelse og forslag om standar-

disering af sprøjteudstyr fastholdes. Regeringen lægger også vægt på, at direk-

tivet ikke fastlægger detaljerede krav til fælles harmoniserede indikatorer for

pesticidernes belastning af miljø og sundhed. Desuden er det vigtigt for rege-

ringen, at fælles indikatorer ikke hindrer, at man nationalt anvender andre

indikatorer. Endelig vil regeringen arbejde for en omkostningseffektiv kon-

trolordning for sprøjter.

Forud for miljøministerrådsmødet i februar i år har jeg desuden orien-

teret om den danske holdning til temastrategien om bæredygtig anvendelse af

pesticider, hvor vi har arbejdet for klare anbefalinger til Fællesskabet om at

fastsætte regler for at nedsætte risikoen ved pesticidanvendelse for menne-

skers sundhed og miljøet. Foruden dette helt afgørende punkt har vi lagt vægt

på, at Rådet støtter fremme af dyrkningssystemer, hvor anvendelsen af pesti-

cider reduceres mest muligt.

Fødevareministeren:

Jeg kan henholde mig til miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmålet.

Svend Auken

gentog, at Socialdemokraterne ikke er uenig med regeringen

med hensyn til holdningen til gensidig anerkendelse, Han var glad for, at rege-

ringen havde modstået presset fra dansk landbrug for at få Danmark flyttet fra

den nordlige til den centrale zone, men han gjorde opmærksom på, at nogle

lande helt vil opgive inddelingen i zoner, hvilket vil gøre den gensidige aner-

kendelse til et endnu større problem.

Svend Auken gik ud fra, at miljøministeren selv ville deltage i mødet

og forsvare de danske synspunkter. Socialdemokraterne betragter spørgsmålet

som et af de mest vigtige overhovedet, idet vi – i vid udstrækning i forståelse

med landbruget – har forbudt plantebeskyttelsesmidler, fordi de kan gå i

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1365

grundvandet. I værste fald kan den gensidige anerkendelse føre til, at vi må

opgive vort princip med at anvende urenset grundvand som drikkevand.

Hvis Svend Auken skulle nævne en enkelt sag, som fortjente, at vi

nedlagde veto, var det denne.

Det var udmærket, at miljøministeren talte med den tyske miljømini-

ster, men Svend Auken gjorde opmærksom på, at det formentlig er den tyske

landbrugsminister, som efter den tyske arbejdsdeling forhandler sagen i EU.

Hvis den danske landbrugskommissær ikke har glemt, hvor hun kom-

mer fra, må hun være opmærksom på, at det virkelig er noget, der optager

danskerne.

I relation til, at der skal være topmøde for statsministrene i juni, sagde

Svend Auken, at vi på en eller anden måde må få gjort opmærksom på, hvor

stor vægt vi tillægger dette spørgsmål, så statsministeren er opmærksom på

det op til mødet i Det Europæiske Råd om traktatændringer.

Ifølge de informationer, Svend Auken havde, arbejder Europa-

Parlamentet med sagen, og der er faktisk gjort fremskridt.

Sprøjtemiddelforbruget bliver værre og værre, også i Danmark, selv

om vi har en målsætning om at bringe det ned.

Svend Auken kendte ikke de andre partiers holdning, men han ville

tro, at miljøministeren ville få en næsten enstemmig opbakning i udvalget og i

Folketinget til at anlægge en meget hård linje.

Til sidst sagde Svend Auken, at han ikke brød sig om en national und-

tagelsesordning, idet den er sårbar over for Domstolen. Nogle danske land-

mænd vil påberåbe sig, at de bliver stillet ringere i konkurrencen, ligesom der

kan blive problemer med det videnskabelige grundlag, medmindre vi ligefrem

kan lægge lig på bordet. Han indrømmede, at en national undtagelsesordning

ville være bedre end ingenting, men som sagt er der tale om en dårlig ordning.

Per Clausen

tilsluttede sig det sidste, Svend Auken havde sagt om en

national undtagelsesordning. Det ville være en problematisk nødløsning.

Han føjede til de fornuftige og kloge ting, der allerede var sagt, at han

gerne ville have miljøministeren til at forholde sig præcis til det spørgsmål om

de danske muligheder for at nedlægge veto, som Svend Auken havde rejst.

Men i første omgang delte han miljøministerens opfattelse, at det

bedste ville være at få en alliance med andre lande og derved forhindre, at

gensidig anerkendelse blev gennemført.

Anne Grete Holmsgaard

mente, der var enighed om, at en national

undtagelsesbestemmelse ville være den allersidste mulighed. Hovedsporet må

være at prøve at få selve direktivet ændret.

Hun spurgte, om der overhovedet var mulighed for at få hjemmels-

grundlaget ændret, så artikel 175 også nævnes, og spurgte, hvor tidligt i pro-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1366

cessen Danmark har protesteret mod hjemmelsgrundlaget.

Martin Henriksen

var meget enig i det, der var sagt, og ville gerne

høre, hvad vi gjorde for at få etableret et blokerende mindretal.

Han rejste spørgsmålet, om man i en sag som denne kan nedlægge

veto.

Hvad er den danske landbrugskommissærs holdning?

Hvis forslaget kommer igennem, må der vel være nogle generelle

bestemmelser, som tillader Danmark at beskytte vort miljø.

Lone Dybkjær

delte den generelle bekymring, der var kommet til

udtryk. Hun mente, det var et tåbeligt tidspunkt at fremkomme med forslaget

på.

Hun forstod på det notat, man havde fået fra Folketingets repræsentant

i EU, at man i Europa-Parlamentet var inde på et kompromisforslag, som gik

ud på at ophæve zoneinddelingen og til gengæld gøre det frivilligt, om lande-

ne ville yde gensidig anerkendelse. Derfor forstod hun ikke, at miljøministe-

ren ville opretholde zoneinddelingen.

Med hensyn til en eventuel nedlæggelse af veto sagde Lone Dybkjær,

at hun var tilhænger af det, men hun ville gerne vide, hvad det ville betyde.

Miljøministeren

sagde i svaret til Svend Auken, at hun fra dag 1

havde tilkendegivet, at førsteprioritet var at få den gensidige anerkendelse ud

af direktivet. Det var vigtigere, end om der kom en inddeling i zoner.

Miljøministeren regnede ikke med, at der ville komme debat om for-

slaget på det kommende rådsmøde. Tyskerne har ladet sagen stå i stampe, og

portugiserne har tilkendegivet, at de vil fortsætte i samme kadence, når de

overtager formandskabet. Alt dette er ikke nødvendigvis til ugunst for vores

position.

Med hensyn til nedlæggelse af veto skal vi i hvert fald tænke os godt

om. En ting er, om vi kan nedlægge veto – hvilket er den kendte problemstil-

ling med Luxembourgforliget – en anden ting er, at hvis vi smed den trussel

ud nu, risikerede vi, at vi på et for tidligt tidspunkt gjorde os uinteressante i

forhandlingerne. Miljøministeren mente, nedlæggelse af veto var en så vold-

som foranstaltning, vi nok skulle gemme det til en eventuel senere fase.

Hun havde i september måned holdt et møde med landbrugskommis-

særen og redegjort for de danske synspunkter, men hun måtte sige, at land-

brugskommissæren ikke ville kæmpe for en dansk særordning, hvilket hang

sammen med kommissærens generelle indstilling til særordninger.

Når nogle vil kæde denne sag sammen med diskussionen om traktaten,

er der tale om en politisk argumentation, som det kunne være fornuftig at

bruge.

Med hensyn til om statsministeren skal tage sagen op på Det Europæi-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1367

ske Råds møde gjorde miljøministeren opmærksom på, at timingen skal væl-

ges omhyggeligt, og vores vurdering er, at det vil være for tidligt, idet der

stadig væk er muligheder i den almindelige procedure.

Hun var enig i, at en national undtagelsesordning klart er en tilbage-

faldsposition.

Miljøministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at vi fra starten har

gjort de danske synspunkter gældende, også på artikel 175.

I svaret til Lone Dybkjær sagde miljøministeren, at som der ser ud nu,

tegner behandlingen i Europa-Parlamentet tilsyneladende til at være i smult

vande, men hun var bekymret for, om Parlamentet kunne bevare sit flertal

imod forslaget. Regeringen er i meget tæt kontakt med Dan Jørgensen, som

sidder i Europa-Parlamentets miljøudvalg, og med andre personer i EU-

systemet.

Miljøministeren medgav, at sagen er vanskelig, men vi har endnu ikke

opgivet at vinde den.

Hun ville løbende holde Europaudvalget orienteret om, hvad der sker i

sagen, som formentlig ikke ville rokke sig ud af stedet de første mange måne-

der.

Svend Auken

gjorde opmærksom på, at han ikke havde talt om at

vifte med et veto, men han mente, politikerne skulle være åbne over for hin-

anden, og her var der tale om en sag, som var totalt uacceptabel. Han tilføjede,

at veto jo ikke er en juridisk ret, men bygger på en forståelse.

Han var overrasket over, at det var så længe siden, miljøministeren

havde talt med landbrugskommissæren om sagen. Han gik ud fra, at fødeva-

reministeren havde haft hyppige kontakter med landbrugskommissæren.

Svend Auken understregede, at denne sag vil skabe en mur mellem

befolkningen og forståelsen af det europæiske samarbejde. Derfor så han

helst, at miljøministeren selv tog ned og holdt en brandtale, men i givet fald

ville han opfordre fødevareministeren til at holde en brandtale.

Han forstod godt, at statsministeren ikke ville tage sagen op på Det

Europæiske Råds møde, men han burde være orienteret om de danske syns-

punkter, så han i forbindelse med forberedelserne til topmødet og drøftelserne

om traktaten kunne bringe sagen op, for den fortjente at komme op på det

højeste plan. Der er ikke bare tale om en dansk særinteresse, men om selve

forudsætningen for, at vi stadig væk har en folkelig forståelse for det europæi-

ske samarbejde.

Lone Dybkjær

erklærede sig enig med Svend Auken i, at sagen i

forbindelse med en traktatforhandling måtte op på det højeste niveau, hvilket i

første omgang var blandt udenrigsministrene og i næste omgang blandt stats-

ministrene. Vi skal i den forbindelse overveje, om der er andre sager, som vi

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1368

skal være opmærksom på i forbindelse med traktatdiskussionen.

Sagen vil også komme op på det højeste niveau, hvis der bliver tale

om at nedlægge veto.

Lone Dybkjær gentog sit spørgsmål om, hvordan vi stiller os til Euro-

pa-Parlamentets idé om at opgive zoneopdelingen og til gengæld få en frivillig

ordning med gensidig anerkendelse.

Martin Henriksen

mente godt, at man kunne forvente, at den danske

kommissær havde en lille smule forståelse for den problematik, som gælder i

Danmark.

Anne Grete Holmsgaard

erkendte, at man skal tænke igennem, hvor-

når man vil bruge vetomuligheden. Det vigtigste er naturligvis at få ændret

direktivet.

Hun syntes, sagen hang godt sammen med traktatforhandlingerne.

Hun henviste til, at et bredt flertal i Folketinget for et år siden havde

vedtaget, at hensynet til miljø, sikkerhed og sundhed skulle prioriteres højere

end hensynet til det indre marked.

Miljøministeren

sagde til Svend Auken, at hvis man drog statsmini-

steren ind i sagen på nuværende tidspunkt, kunne det opfattes, som om vi

allerede nu er i defensiven. Vi skal stadig væk holde fast i, at foreløbig kører

sagen i det almindelige spor. Den er svær, men den bevæger sig trods alt i den

rigtige retning. Miljøministeren tilføjede, at såvel Udenrigsministeriet som

Statsministeriet er fuldt ud informeret om sagen.

I svaret til Lone Dybkjær sagde miljøministeren, at man godt kunne

forestille sig en mere smidig godkendelsesprocedure, hvis man ikke havde

tvungen gensidig anerkendelse, idet hun erkendte, at den nuværende procedu-

re er meget tidskrævende. Dan Jørgensen er nok lidt mere optimistisk end

miljøministeren med hensyn til, hvad der i sidste ende bliver resultatet af

Europa-Parlamentets behandling af sagen.

I anledning af Martin Henriksens bemærkninger gjorde miljøministe-

ren opmærksom på, at den danske kommissær er hele EU’s landbrugskommis-

sær, og hun må være konsistent med det, hun generelt står for som kommis-

sær. Men hun er 100 procent orienteret om de danske synspunkter.

Fødevareministeren

svarede på Svend Aukens opfordring til at holde

en brandtale, at det ville han nok være i stand til, men da det drejer sig om en

anden ministers sagsområde, plejer man at holde den tale, man bliver bedt om,

og miljøministeren havde jo sagt, at hun ikke regnede med, at sagen ville blive

drøftet på det kommende rådsmøde.

Svend Auken

forstod ikke, at miljøministeren syntes, det gik så godt,

når alle de oplysninger, han havde fået, var nedslående. Miljøministeren havde

selv givet udtryk for, at Dan Jørgensen var for optimistisk, at det blokerende

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1369

mindretal var ved at smuldre, og at landbrugskommissæren havde sagt nej til

en national undtagelsesregel.

Svend Auken roste ministeriets embedsmænd for det fine arbejde, der

var udført med at lave samfundsøkonomiske analyser af, hvad det ville koste,

hvis vi kom ind i den centrale zone.

Svend Auken gjorde opmærksom på, at når vi i forbindelse med dis-

kussionen om traktaten havde lagt vægt på, at hvert land skal have en kom-

missær, er det bl.a. for at der i Kommissionen skal sidde en, som kender til,

hvordan befolkningen i det pågældende land føler. Vi kan selvfølgelig ikke

dirigere med kommissæren, man hun må da vide, at denne sag vil være en

katastrofe. Han tilføjede, at ingen vil lægge fingrene imellem eller skjule,

hvem der har ansvaret, hvis der kommer en offentlig diskussion om sagen. Der

er al mulig grund til, at vi i forbindelse med traktaten får nogle stærkere og

bedre beskyttelsesregler.

Miljøministeren

mente ikke, vi skulle være så kede af, at sagen kun

var opført under eventuelt, og at der ikke forventedes en drøftelse af den, idet

vi så har bedre tid til at manøvrere.

Hun gjorde opmærksom på, at hun ikke havde sagt, at det blokerende

mindretal var ved at smuldre, for det have aldrig eksisteret.

Hvis man havde yderligere at tilføje over for den danske kommissær,

syntes miljøministeren, det var bedst, at man henvendte sig direkte til hende.

Sådan som miljøministeren hørte diskussionen i Europaudvalget, var

man enige om holdningerne, om linjen og om prioriteringen. Hun håbede

også, man kunne blive enige om strategien, og mindede om, at hun ville vende

tilbage til sagen over for Europaudvalget. Hun opfordrede til, at Europaudval-

get også gjorde hvad det kunne for at påvirke medlemmerne af Europa-

Parlamentet.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1370

Punkt 4. Samråd med miljøministeren om

samrådsspørgsmål A vedr. kritik af godkendelse af

gmo-majs MON 863

KOM (2005) 0163

KOM (2005) 0163 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes kommentere den kritik, der er rejst af godkendelsen af

gmo-majsen MON 683. Ministeren bedes i den forbindelse:

– oplyse, hvilke initiativer ministeren vil tage på baggrund af den videnskabe-

ligt begrundede kritik, der nu er rejst af godkendelsen af gmo-majsen MON

863.

– redegøre for, hvorfor Danmark ikke har benyttet sig af beskyttelsesklausu-

len, jf. direktivets artikel 23, til at inddrage markedsføringstilladelsen for

MON 863.

– oplyse, hvilke nye initiativer ministeren vil tage for at sikre, at Kommissio-

nen ikke igen gennemtrumfer en godkendelse af gmo mod et flertal i Minister-

rådet, således som det bl.a. er sket med MON 863.

– oplyse, hvorvidt ministeren vil tage initiativ til at sikre, at den fornyede

bedømmelsen af MON 863 foretages af andre personer end dem, som tidligere

har godkendt MON 863 både i Danmark og i EU.”

Per Clausen

begrundede samrådsspørgsmålet. Forhistorien er den, at Kom-

missionen i 2005 godkendte den genmodificerede majs MON 863, på trods af

at et flertal i Ministerrådet var imod det, og på trods af at man vidste, at der

var nogle afvigelser. Dengang afviste man afvigelserne med, at de var tilfæl-

dige. Efterfølgende har der været en masse besvær med at få adgang til infor-

mationer, men nu er der kommet en uafhængig redegørelse, som siger, at der

er nogle afvigelser, der ikke kan betegnes som tilfældige. Greenpeace opfor-

drede til, at man skulle bruge beskyttelsesklausulen i direktivets artikel 23,

men det har regeringen afvist og henvist til, at man var ved at undersøge sa-

gen. Det er man åbenbart stadig væk.

Miljøministeren:

Det er rigtigt, at der er rejst kritik af godkendelsen af MON

863, som er givet i 2005 og 2006. Greenpeace har efter en retssag i Tyskland

fået udleveret data fra de fodringsforsøg, som indgik i den oprindelige ansøg-

ning. Disse data har Greenpeace videregivet til tre franske forskere, som der-

efter har lavet en ny analyse af resultaterne fra fodringsforsøgene.

Nu sagde Per Clausen, at det er en uafhængig undersøgelse. Man skal

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1371

måske bare for god ordens skyld gøre opmærksom på, at Greenpeace har væ-

ret med til at finansiere den pågældende undersøgelse.

Den nye analyse påviser ikke, at det er farligt at spise majsen – sådan

som man ellers godt kunne få indtryk af fra dele af medieomtalen tilbage i

april. Derimod stiller forskerne spørgsmålstegn ved metoden i den oprindelige

risikovurdering og anbefaler flere undersøgelser, før man kan konkludere, at

majsen er sikker.

Det er imidlertid de danske eksperters opfattelse, at den nye analyse

ikke bringer nye oplysninger frem. De danske eksperter mener fortsat, at

MON863 sundhedsmæssigt kan sidestilles med traditionel majs.

For god ordens skyld skal jeg lige nævne, at GMO-majsen faktisk har

to EU-godkendelser. Den er godkendt i EU til foderbrug og industrielt brug

under udsætningsdirektivet og til fødevarebrug under Novel-food forordnin-

gen. Godkendelsen til fødevarebrug er forbrugerministerens ressort, og det er

derfor hendes ministerium, der har foretaget risikovurderingen af de

sundhedsmæssige konsekvenser af GMO-majsen.

For så vidt angår vurderingen af de nye analyser om rottefodringsfor-

søgene henholder jeg mig derfor til de svar, forbrugerministeren tidligere har

afgivet om sagen.

Heraf fremgår det, at Fødevareinstituttet under DTU – som har vurde-

ret de nye undersøgelser vedrørende sikkerheden af MON 863 – ikke ser no-

gen grund til at indføre importforbud af MON 863 i Danmark. Samtidig er

både forbrugerministeren og jeg selvfølgelig opmærksomme på, at det euro-

pæiske fødevaredirektorat, EFSA, har bebudet, at de vil se på risikovurderin-

gen igen på baggrund af den nye analyse. Den sidste melding er, at EFSA vil

komme med en officiel udtalelse omkring den 1. juli.

Hvis EFSA ser nogen som helst grund til bekymring, vil vi selvfølge-

lig øjeblikkeligt vurdere, om der skal drages konsekvenser i Danmark.

Jeg bliver spurgt, hvorfor Danmark ikke har benyttet sig af beskyttel-

sesklausulen i udsætningsdirektivet. Beskyttelsesklausulen giver mulighed for

at inddrage tilladelsen til markedsføring, hvis der pludselig opstår ny viden

om sundheds- eller miljømæssig risiko. Efter de danske eksperters vurdering

er der som nævnt ikke fremkommet ny viden om nye risici. Jeg mener derfor

ikke, betingelsen for at benytte beskyttelsesklausulen er opfyldt.

I øvrigt tyder det på, at mine kolleger i de andre EU-lande har draget

den samme konklusion. Det er ikke kun i Danmark, at Greenpeace har rejst

sagen, men intet medlemsland har dog valgt at bruge beskyttelsesklausulen. Vi

har spurgt de andre medlemslandes kompetente myndigheder om deres even-

tuelle reaktion på den nye analyse af rottefodringsforsøget, og de, der svarer,

oplyser, at de ligesom vi afventer EFSA’s udtalelse i sagen. Der er svar fra

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1372

Holland, Storbritannien, Tyskland og Sverige.

Det er rigtigt, at godkendelsen af MON 863 er foretaget af Kommissi-

onen, fordi der i Rådet hverken var et kvalificeret flertal for eller imod. Jeg

har flere gange påpeget – både her og i Rådet – at jeg synes, det er uheldigt, at

Kommissionen godkender konkrete GMO’er, selv om et flertal af EU’s med-

lemslande er imod.

Ved samme lejlighed har jeg også opfordret til at tage dette spørgsmål

op i forbindelse med de generelle drøftelser om komitologi.

Som det vil være udvalget bekendt, har spørgsmålet om komitologi-

reglerne været drøftet i rådet af udenrigsministrene for nylig, og der var ikke

stemning for at ændre de eksisterende regler.

Sundhedsmæssig risikovurdering er som nævnt først og fremmest

familie- og forbrugerministerens ansvar, og jeg er helt tryg ved, at familie- og

forbrugerministeren har vurderet, at der ikke er behov for flere faglige under-

søgelser af MON 863 blandt danske eksperter. Lige nu venter vi på EFSA.

Europa-Parlamentets miljøgruppe har også drøftet sagen med Kom-

missionen og EFSA. Det viser, at sagen bliver drøftet på alle niveauer i EU.

Jeg ser det som et tegn på, at sagen bliver taget alvorligt. Sådan skal det også

være. Nye oplysninger skal tages alvorligt, men det er tilsvarende vigtigt, at vi

holder hovederne kolde. Men man skal passe på med at underkende vores og

EFSA’s eksperter, blot fordi andre kommer til et resultat, der afviger en smule.

Vi er sådan set lidt på Herrens mark, hvis vi ikke tror på de instanser, som har

til opgave at levere ekspertisen. Hvis vi ikke taget det alvorligt, hvad skal v

som politikere så styre efter?

Der er dog et punkt, hvor jeg principielt er meget enig med Greenpea-

ce, nemlig i spørgsmålet om vigtigheden af åbenhed i disse sager. Det er vig-

tigt, at ansøgningerne indeholder så lidt materiale som overhovedet muligt,

der holdes fortroligt for offentligheden. Fortroligholdelse af oplysninger er

kun med til at skabe grobund for myter.

Jeg lægger derfor stor vægt på, at forvaltningen af GMO-reglerne i

Miljøministeriet sker så åbent som muligt. Reglerne levner imidlertid fortsat

mulighed for, at ansøger kan få visse oplysninger hemmeligholdt af konkur-

rencemæssige årsager. Denne balance mellem på den ene side hensynet til

virksomhedernes konkurrenceforhold og på den anden side hensynet til en

gennemsigtig sagsbehandling vil jeg gerne drøfte med branchen. Umiddelbart

kan det være svært at forstå, hvorfor nogle oplysninger kan holdes fortrolige i

nogle sager, mens samme type oplysninger ikke er fortrolige i andre sager.

Derfor har jeg inviteret branchen til et møde efter sommerferien om åbenhed i

ansøgningsproceduren.

Jeg har også taget spørgsmålet om større åbenhed op over for mine

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1373

kollegaer i miljørådet. Ligesom min kollega daværende familie- og forbru-

germinister Lars Barfoed på et møde med EU-kommissær Kyprianou i decem-

ber 2005 foreslog, at der blev indført mere offentlighed på GMO-området,

således at offentligheden gives adgang til det fulde dokumentationsmateriale,

som allerede forefindes i databasen, medmindre dette er fortroligt.

Er der så sket noget siden? Der er endnu ikke indført en sådan direkte

adgang for offentligheden til hele ansøgningsmaterialet, men en del af ansøg-

ningsmaterialet kan findes offentligt tilgængeligt på EFSA’s hjemmeside. Men

EU-Kommissionen er blevet mere opmærksom på spørgsmålet om åbenhed –

for eksempel afgjorde den i marts 2006 en række sager om aktindsigt i Mons-

antoansøgninger hvor bl.a. MON863 indgår. Her blev resultatet, at Monsanto

ikke kunne holde rådata fra f.eks. rottefodringsforsøg fortrolige, og Monsanto

blev bedt om at gøre disse oplysninger tilgængelige.

Per Clausen

medgav, at Greenpeace havde været med til at finansiere

den franske undersøgelse, men den er da publiceret i et anerkendt videnskabe-

ligt tidsskrift. Han fandt det ikke betryggende, at man nu vil spørge dem, der

har lavet den oprindelige godkendelse, om de har ændret opfattelse.

Han gjorde opmærksom på, at der på miljøministermødet den 9. maj

var kritik af godkendelsesproceduren, så der kan være grund til at se på, om

den er tilfredsstillende.

Per Clausen syntes, det var godt, at miljøministeren ville arbejde for

mere åbenhed, men kendsgerningen er, at de tyske myndigheder først efter en

domstolsafgørelse gav Greenpeace de ønskede oplysninger.

Han ville gerne vide, om Kommissionen fortsat vil godkende GMO-

modificerede afgrøder, selv om der er et flertal imod i Ministerrådet, og at

Kommissionen endegyldigt har besluttet sig til, at den erklæring, den kom

med i 1999, behøver den ikke overholde.

Svend Auken

fandt det ligesom Per Clausen fuldstændig utroligt, at

komitologien i denne sag er sådan, at et flertal i Ministerrådet kan stemmes

ned af Kommissionen. Måske kan denne sag være en illustration af, at der er

behov for en opsamlingsbestemmelse, som gør, at miljø, sundhed og forbru-

gerinteresser bliver stærkere placeret. Det kan man tage op, når man skal have

en diskussion om traktaten.

Svend Auken var glad for det, miljøministeren havde sagt om åben-

hed. Han betegnede det som fuldstændig utroligt, at Greenpeace skal gå til en

domstol for at få relevante oplysninger.

Han gjorde opmærksom på, at det forhold, at Greenpeace har været

med til at finansiere undersøgelsen, ikke er ensbetydende med, at Greenpeace

har dikteret forskningens resultater. Han tilføjede, at han ikke havde hørt, at

nogen kritiserede seriøsiteten i undersøgelsen, selv om der var forskellige

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1374

fortolkninger af dens resultater.

Når Socialdemokraterne i sin tid var gået fra en meget kritisk holdning

til GMO til at indtage en mere positiv holdning, hang det sammen med, at en

lang række betingelser vedrørende mærkning og sporbarhed kom på plads,

men ændringen var også sket under henvisning til, at området måtte udvikle

sig, så teknologien blev brugt til noget, der havde en bredere samfundsmæssig

interesse. Man må nok konstatere nu – et par år efter – at det er de store, ag-

gressive industrier, der sidder på denne teknologi. Selv om Svend Auken ikke

delte Greenpeaces principielle afvisning af GMO-teknologien, er det klart, at

det ville være lettere at støtte den, hvis der var udført en massiv forsknings-

indsats for at bruge teknologien til at løse nogle af de store problemer, der er i

udviklingslandene.

Anne Grete Holmsgaard

mente ikke, det kunne være rigtigt, at man

skulle igennem retssager for at få adgang til materialet. Hun mente, et firma

altid ville bruge argumentet om, at der var tale om forretningshemmeligheder,

til det yderste. Hvad gør Danmark på EU-plan for, at NGO’er og andre ikke

skal ud i retssager for at få adgang til oplysninger og få en såkaldt second

opinion?

Hun henviste til, at reglerne bygger på forsigtighedsprincippet, og hvis

man ikke kan bruge det princip til at sige, at man ikke vil have antibiotikamar-

kører, så bliver det meget problematisk. Efter den danske bekendtgørelse kan

man nedlægge forud mod at markedsføre eller udsætte stoffer, hvis de inde-

holder den slags markører. Kan man nedlægge forbud i Danmark under hen-

visning til, at der er tale om gener, der bliver resistente over for antibiotika?

Og kan man gøre det på EU-plan?

Martin Henriksen

syntes også, der var stor usikkerhed med hensyn

til brugen af GMO, og mente ikke, man brugte det af hensyn til forbrugerne.

Han spurgte miljøministeren, om det er forkert, når Greenpeace skriver, at den

videnskabelige artikel konkluderer, at der er tegn på giftvirkninger i lunge og

nyrer.

Lone Dybkjær

var enig med miljøministeren i, at åbenhed er meget

vigtig. Hun troede bare, man skulle konstatere, at industriens automatreaktion

altid vil være at lukke ned, hvorfor myndighedernes automatreaktion bør være

den modsatte.

Kan Miljøministeriet eller regeringen udarbejde et notat om, hvad der

skal til, hvis man skal sætte miljø, forbrugerhensyn og sundhed over det indre

marked?

Miljøministeren

sagde i svaret til Per Clausen, at det er den myndig-

hed, der modtager ansøgningen, der bestemmer, om der skal være fortrolighed

eller ej, og i dette tilfælde var det en tysk myndighed.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1375

Hun gav Svend Auken ret i, at det forhold, at Greenpeace har været

med til at finansiere undersøgelsen, ikke betyder, at de har dikteret dens resul-

tat, men hun havde blot nævnt dette med finansieringen, fordi Per Clausen

havde pointeret, at der var tale om en uafhængig undersøgelse. Greenpeace

har støttet med 125.000 kr.

I anledning af det, Svend Auken havde sagt om, at sagen ville have

været lettere, hvis der var gjort en massiv forskningsindsats til gavn for udvik-

lingslandene, nævnte miljøministeren, at hun havde været til et interessant

møde i Bruxelles, hvor man netop havde fokuseret på, om man ikke kunne gå

ind og støtte udviklingslandene.

I anledning af Anne Grete Holmsgaards spørgsmål om, hvad Danmark

gør på EU-plan for at få ændret forholdene, nævnte miljøministeren, at vi er

med i en arbejdsgruppe, der arbejder på mere åbenhed.

Miljøministeren ville svare skriftligt på spørgsmålet om antibiotika-

markører, ligesom hun ville svare skriftligt på spørgsmålet om, hvorvidt man

kunne nedlægge forbud i Danmark.

Miljøministeren svarede Martin Henriksen, at der er nogen, der anfæg-

ter den franske undersøgelse. Nu får vi vurderingen fra EFSA omkring 1. juli,

men fra det første møde, man havde haft om undersøgelsen, havde hun fået

den melding, at man massakrerede arbejdsgruppens analyse og mente, den

aldrig burde være publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

I svaret til Lone Dybkjær henviste miljøministeren til, at hun vil tage

en drøftelse med industrien og prøve, om man kan lave en frivillig aftale om

større åbenhed. Mødet med virksomhederne finder sted den 4. september.

Per Clausen

sagde i anledning af kritikken af, at Greenpeace havde

været med til at finansiere undersøgelsen, at ellers er det sådan i forskermilj ø-

et, at enten arbejder man for industrien, eller også har man mulighed for at

komme til det senere i sin karriere.

I anledning af miljøministerens foreløbige oplysning om reaktionen

fra EFSA gjorde Per Clausen opmærksom på, at man åbenbart har brug for

mere tid til at finde frem til nogle mere videnskabelige argumenter.

Per Clausen mente, sagen giver anledning til at tage spørgsmålet op,

om EU’s regler er indrettet hensigtsmæssigt. Der er i hvert fald hos befolknin-

gen et ønske om større åbenhed – uanset om man synes, EU er en god kon-

struktion eller ej.

Anne Grete Holmsgaard

bad om at få notatet om antibiotikamarkører

inden den 1. juli.

Hun forstod, at Danmark deltager i en arbejdsgruppe om større åben-

hed, og spurgte, om der er sat en tidsgrænse på, eller om der er tale om en

syltekrukkearbejdsgruppe.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1376

Miljøministeren

sagde i relation til Per Clausens indlæg, at når man

har nedsat en sagkyndig arbejdsgruppe i EU, EFSA, som rummer mange for-

skellige ekspertiser, kan man ikke ret godt sige, at man ikke vil høre på den.

Hun mente, der i det forum sad folk, som kunne komme med en second opini-

on.

Men det bedste er at sikre størst mulig transparens.

Miljøministeren lovede at sende et notat om antibiotikamarkører.

Den sidste arbejdsgruppe, som Anne Grete Holmsgaard spurgte om,

ville hun sende et kortfattet notat om.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1377

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2804 (økonomi- og

finansministre) den 5. juni 2007

Dagsordenspunkt 1, 2 og 3 henhører under Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 4 henhører under Skatteministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 5 hører under Forsvarsministeriets ressort.

Finansministeren:

Sagen vedrørende rapporterne fra Kommissionen og ECB

angående konvergenssituationen i Cypern og Malta forelægges med henblik

på forhandlingsoplæg. De øvrige sager forelægges til orientering.

Forelæggelsen i dag omfatter desuden forsvarsministerens sag om Det

Europæiske Atomenergifællesskabs – det, der hedder EURATOM – tiltrædelse

af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare

anlæg, som udvalget har modtaget samlenotat om.

Om sagernes nærmere indhold henviser jeg som sædvanlig til de aktu-

elle notater. Jeg giver ingen yderligere bemærkninger til sagerne om kvalitet

af offentlige finanser, adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, forhåndspris-

fastsættelsesaftaler samt EURATOM-sagen.

1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

a) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud –

rådsbeslutning om ophævelse af proceduren for Tyskland

- Rådsbeslutning

KOM (2004) 0813

Rådsmøde 2804 – bilag 1 (samlenotat side 3)

EU-note (03) E 18 (notat af 19/7-04 om dom i sag vedr. Tyskland og Frankrig)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 28, side 12 (seneste behandling i EUU 6/10-06)

(05) side 917 (behandlet i EUU 10/3-06)

(03) side 359 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 21/11-03)

(02) side 702 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 17/2-03)

b) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud –

rådsbeslutning om ophævelse af proceduren for Malta

- Rådsbeslutning

Rådsmøde 2804 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferater:

(041) side 481 (seneste behandling i EUU 14/1-05)

(04) side 1292 FO (Forhandlingsoplæg forelagt 2/7-04)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1378

c) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud –

rådsbeslutning om ophævelse af proceduren for

Grækenland

- Rådsbeslutning

Rådsmøde 2804 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferat:

(042) side 259 (seneste behandling i EUU 8/4-05)

(041) side 478 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/1-05)

(03) side 1292 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 2/7-04)

Finansministeren:

Jeg forventer, at vi vil ophæve underskudsprocedurerne

for Tyskland, Grækenland og Malta. De tre lande har korrigeret deres ufor-

holdsmæssigt store underskud inden for deres frister, og underskuddene skøn-

nes at ville holde sig holdbart under 3 pct. af BNP i år og næste år. Vi støtter

de tre beslutninger.

2. Konvergensrapporter fra Kommissionen og ECB

Præsentation

KOM (2007) 0255 og KOM (2007) 0258

Rådsmøde 2804 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Finansministeren:

Denne sag forelægges til forhandlingsoplæg.

Kommissionen og ECB har den 16. maj fremlagt konvergensrapporter

om Cypern og Malta.

Kommissionen vurderer, at Cypern opfylder konvergenskriterierne og

har derfor fremsat forslag om, at Cypern optages i eurosamarbejdet pr. 1.

januar 2008.

Kommissionen vurderer endvidere, at Malta også opfylder konver-

genskriterierne. Derfor anser jeg det for givet, at Økofin – som ventet – be-

slutter at ophæve proceduren om uforholdsmæssigt store underskud vedrøren-

de Malta.

Kommissionen har derfor også stillet forslag om, at Malta optages i

eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008.

Medlemslandene forventes at støtte Kommissionens forslag, og vi

støtter også forslagene.

Svend Auken

sagde, at udvalget var under et betydeligt tidspres, men

heldigvis var der nogle sager, der ikke var kontroversielle, og en af dem var

konvergensprogrammerne vedrørende Cypern og Malta, som lød fornuftige.

Socialdemokraterne kan støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Per Clausen

indledte med at sige, at Enhedslistens holdning til euroen

var uforandret, men under hensyn til det tidspres, Europaudvalget arbejdede

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1379

under, ville han undgå at begrunde dette nærmere. Alligevel kunne han støtte

regeringens forhandlingsoplæg. Hvis Cypern og Malta havde et ønske om at

komme ind i euroen, ville Enhedslisten ikke forhindre dem i at træffe den

beslutning.

Charlotte Antonsen

betegnede det som glædeligt, at der nu var yder-

ligere to lande, som var på vej ind i euroen.

Finansministeren

takkede for støtten til forhandlingsoplægget. Han

betegnede det som en historisk dag, at selv Enhedslisten støttede.

3. Kvalitet af de offentlige finanser

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2804 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Skat:

a) Bekæmpelse af momssvig

- Rådskonklusioner

KOM (2006) 0254

Rådsmøde 2804 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Rådsmøde 2804 – bilag 2 (indstillinger fra Skatteudvalget)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 99, side 433 (seneste behandling i EUU 24/11-06)

Finansministeren:

På mødet forventes Kommissionen at fremlægge en rap-

port om de foreløbige overvejelser om strategien for bekæmpelse af momssvig

inden for rammerne af det gældende momssystem.

Formandskabet ventes at fremlægge et forslag til rådskonklusioner,

som udstikker retningslinjer for det videre arbejde.

Udkastet nævner en række idéer, bl.a. om kortere perioder for virk-

somhedernes selvangivelse af leverancer til andre EU-lande og angivelse af

sådanne transaktioner pr. transaktion. Det kan imidlertid vise sig, at øgede

administrative byrder vil mere end opveje gevinsterne i svigbekæmpelsen. Vi

arbejder for, at Kommissionen analyserer disse spørgsmål, inden vi opfordrer

Kommissionen til at fremsætte forslaget.

I udkastet til rådskonklusioner opfordres Kommissionen endvidere til

at foretage tekniske undersøgelser af eventuelle nye momsregler. Disse kan

omfatte ophævelse af den gældende 0-moms for sælger i afgangslandet ved

varesalg til erhvervskunder over EU-grænserne eller eventuelt en ordning,

hvor landene kan vælge at indføre generel omvendt betalingspligt for moms af

indenlandske B2B-leverancer, altså leverancer til virksomheder.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1380

Jeg forventer, at der på mødet opnås enighed om rådskonklusionerne.

Svend Auken

syntes, det var godt, at man var opmærksom på de ad-

ministrative besværligheder for virksomhederne og for myndighederne, men

pegede på, at momssvig er en af de helt store svindelmuligheder i EU i øje-

blikket. Der er mange grunde til, at det er svært at kontrollere momsen, bl.a.

e-handel og forskellige momssatser. Han ville give det råd, at vi skal sørge for

så effektive foranstaltninger som overhovedet muligt for at undgå, at man

udtømmer de finansielle kilder, de respektive lande har.

Finansministeren

sagde, at vi i Danmark i forhold til andre lande har

en rimelig effektiv indstilling til, hvordan vi angriber momssvig.

I relation til dagsordenens punkt 4b om momspakken gjorde finansmi-

nisteren opmærksom på, at mange lande siger, der er tekniske problemer med

momsharmoniseringen og One Stop Shop, men når det kommer til stykket,

kan det godt vise sig, at der i virkeligheden er tale om politiske problemer, så

når man fjerner de tekniske problemer, finder de på nye argumenter. Derfor

regner man med, at den endelige One Stop Shop først vil træde i kraft i 2013.

Ideelt set er det en rigtig god ordning.

b) Momspakken

- Politisk enighed

KOM (2003) 0822, KOM (2004) 0728, KOM (2005) 0334

Rådsmøde 2804 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Rådsmøde 2804 – bilag 2 (indstillinger fra Skatteudvalget)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 99, side 433 (seneste behandling i EUU 24/11-06)

(05) side 1439 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/6-06)

B2B og B2C

KOM (2003) 0822 – bilag 1 (grundnotat af 4/10-05)

Udvalgsmødereferat:

(05) side 591 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 15/12-05)

(041) side 371 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/12-04)

Forslag om 8. momsdirektiv og One stop shop

KOM (2004) 0728 – bilag 1 (grundnotat af 8/12-04)

KOM (2004) 0728 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 14/4-05)

Udvalgsmødereferat:

(05) side 1439 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/6-06)

Finansministeren:

På mødet forventes en drøftelse af momspakkens indhold

og ikrafttrædelsestidspunkt med henblik på at nå til politisk enighed.

Forhandlingerne har vist, at der er problemer med at udforme en One

Stop Shop – dvs. forslaget om en forenklet angivelses- og betalingsordning for

moms – der både er enkel og sikrer tilstrækkeligt mod svig. Det har vi flere

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1381

gange været inde på her i udvalget.

Formandskabet har derfor foreslået, at der fra tidspunktet for ikraft-

træden af de ændrede regler for beskatningssted for grænseoverskridende salg

af ydelser til virksomheder og til private etableres en ”Mini One Stop Shop”.

Mini-shoppen er en udvidelse af den ordning, som siden 2003 har været gæl-

dende, når virksomheder fra tredjelande sælger e-handelsydelser til private i

EU.

Det foreslås, at Mini One Stop Shoppen kommer til at omfatte både

tredjelandsvirksomheders og EU-virksomheders salg af e-handelsydelser,

teleydelser og radio- og tv-spredningsydelser til private kunder i EU-lande,

hvor virksomheden ikke er momsregistreret.

Ordningen foreslås tidsbegrænset til 2013, hvor man regner med, at

den ”store” One Stop Shop kan være klar.

Et stort flertal af medlemslande har givet udtryk for støtte til formand-

skabets forslag om hurtigst muligt at gennemføre ændrede beskatningssteder,

mini One Stop Shoppen og nyt 8. momsdirektiv, der gør det nemmere for

virksomhederne at tilbagesøge moms. Formandskabet har foreslået, at de nye

regler træder i kraft den 1. januar 2009.

Jeg kan støtte indholdet i de enkelte forslag og tidsplanen for gennem-

førelsen.

c) Fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB)

- Orienterende drøftelse

KOM (2007) 0223

Rådsmøde 2804 – bilag 1 (samlenotat side 32)

Rådsmøde 2804 – bilag 2 (indstillinger fra Skatteudvalget)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 99, side 436 (seneste behandling i EUU 24/11-06)

(05) side 1443 (behandling i EUU 6/6-06)

Finansministeren:

På mødet forventes Kommissionen at redegøre for arbej-

det i arbejdsgruppen for en fælles konsolideret selskabsskattebase i EU det

seneste halve år og planerne for det videre arbejde. Denne sag har vi også

tidligere drøftet her i udvalget.

Kommissionen vil sandsynligvis fremhæve nogle emner, som den

lægger særlig stor vægt på – bl.a. hvordan skatten fordeles mellem medlems-

staterne, og hvordan en fælles selskabsbeskatning skal administreres. Arbejdet

med de nævnte emner er i gang, men er endnu ikke afsluttet.

Kommissionen forventes at fastholde sin plan om at fremsætte et kon-

kret forslag til fælles regler i 2008. Det er en meget ambitiøs tidsfrist i be-

tragtning af de hidtidige fremskridt i arbejdsgruppen, og flere lande har på

forhånd erklæret sig som modstandere af en fælles selskabsskattebase.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1382

Som jeg tidligere har nævnt for udvalget, er vi positive over for at

drøfte mulighederne for en harmonisering af reglerne for selskabsskattebasen,

men en endelig stillingtagen vil afhænge af det konkrete forslag fra Kommis-

sionen.

Svend Auken

troede, her var et af de steder, hvor vi virkelig kan gøre

en forskel, men han kunne sagtens se vanskelighederne, i betragtning af i hvor

høj grad nogle lande bruger forskelle i selskabsskatten og måden at beregne

selskabsskatten på i den interne konkurrence om at tiltrække virksomheder.

Det understreger behovet for, at der sker fremskridt på området. Han var enig

med finansministeren i, at vi ikke skal sige ja, før vi har set resultatet af be-

stræbelserne.

Charlotte Antonsen

syntes, ideen er utroligt positiv, idet det kan

bidrage til at løse nogle af de problemer, vi har med lande som Irland, der

forsøger at lokke investeringer fra os ved at tilbyde en lav selskabsbeskatning.

I samlenotatet står der: ”Indkomsten fordeles herefter mellem de be-

rørte lande efter en fordelingsnøgle (baseret på f.eks. koncernens omsætnings-

andele i de respektive lande).” Hun hæftede sig ved, at der stod ”f.eks.”, og

spurgte, om der var andre forslag til, hvordan man kunne fordele indtægterne,

idet hun pointerede, at det er væsentligt, at der er tale om meget klare kriterier.

Finansministeren

sagde, at set med danske briller er der tale om en

rigtig god ide, men der udestår endnu mange problemer. Han mindedes, at da

man skulle nedsætte arbejdsgruppen, krævede det meget store overtalelsesev-

ner, idet mange lande var imod, at man overhovedet blandede sig i de enkelte

landes ret til at fastsætte deres egne regler. Specielt i et af de nye lande var der

en meget stor usikkerhed om, hvad projektet gik ud på. Finansministeren var

optimistisk med hensyn til at man kunne belyse problemet, men han var knap

så optimistisk med hensyn til, om der overhovedet kan gennemføres noget i

den nærmeste fremtid.

Finansministeren lovede Charlotte Antonsen at fremsende et notat om,

hvilke andre modeller der kunne tænkes for fordelingen af skatten, idet han på

stående fod kun kunne komme på modellen baseret på omsætningsandele.

d) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- Rådskonklusioner

Rådsmøde 2804 – bilag 1 (samlenotat side 36)

Rådsmøde 2804 – bilag 2 (indstillinger fra Skatteudvalget)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 99, side 436 (seneste behandling i EUU 24/11-06)

(05) side 1170 (behandlet i EUU 28/4-06)

Finansministeren

nævnte ikke denne sag.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1383

e) EU Joint Tranfer Pricing Forum – Retningslinjer for

indgåelse af aftaler om forhåndsprisfastsættelse

- Rådskonklusioner

KOM (2007) 0071

Rådsmøde 2804 – bilag 1 (samlenotat side 41)

Rådsmøde 2804 – bilag 2 (indstillinger fra Skatteudvalget)

Finansministeren

nævnte ikke denne sag.

5. Forslag til Rådets afgørelse om godkendelse af Det

Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelse af

konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer

og nukleare anlæg af 21. september 2006

KOM (2006) 0518

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (økonomi- og

finansministre) den 5. juni 2007, men forventes vedtaget som

A-punkt på et senere rådsmøde

KOM (2006) 0518 – bilag 1 (aktuelt notat af 29/5-07)

Finansministeren

nævnte ikke denne sag.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1384

Punkt 6. Rådsmøde nr. 2805 (transport,

telekommunikation og energi – tele, transport, energi

og postdelen) den 6.-8. juni 2007

Dagsordenspunkt 1-4 blev forelagt af videnskabsministeren.

Dagsordenspunkt 7-21 blev forelagt af transport- og energiministeren.

Videnskabsministeren:

Dagsordenen for rådsmødet i næste uge indeholder

fire it- og telepunkter, som jeg her vil omtale.

Det drejer sig om

Forordningen om international roaming

Årsrapporten om informationssamfundet, i2010

Radiofrekvensidentifikation, RFID

IT-sikkerhedsagenturet, ENISA

Alle fire emner nævnes til orientering for udvalget.

Transport- og energiministeren:

Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for

rådsmødet for transport, telekommunikation og energi den 6.-8. juni.

Jeg forelægger for udvalget i alt 15 sager, hvoraf de 7 sager er til for-

handlingsoplæg. På grund af det tidspres, udvalget er i, vil jeg foreslå, at jeg

kun gennemgår de sager, hvor jeg forelægger forhandlingsoplæg, samt dags-

ordenens punkt 10 om liberalisering af posttjenester, men for så vidt angår de

øvrige sager, som er til orientering, nøjes med at henvise til det fremsendte

samlenotat. Jeg er selvfølgelig parat til at besvare spørgsmål også vedrørende

disse sager.

1. Forordning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i

Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF om

fælles rammebestemmelser for elektroniske

kommunikationsnet og –tjenester

Politisk enighed/vedtagelse

KOM (2006) 0382

Rådsmøde 2805 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2006) 0382 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 20/9-06)

KOM (2006) 0382 – bilag 2 (grundnotat af 21/8-06)

KOM (2006) 0382 – bilag 6 (videnskabsministerens talepapir vedr. rådsmøde nr. 2772

(transport, tele og energi) 11/12-06)

KOM (2006) 0382 – bilag 8 (henvendelse af 25/5-07 fra Forbrugerrådet)

KOM (2006) 0382 – samrådsspørgsmål A

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1385

EU-note (06) – E 36 (notat af 5/2-07 om roamingtjenester)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 216, side 755 (referat af samråd vedr. KOM (2006) 0382 – sam-

rådsspørgsmål A den 7/2-07)

Alm. del (06) – bilag 114, side 585 (seneste behandling i EUU 8/12-06)

Alm. del (06) – bilag 72, side 274 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/11-06)

Videnskabsministeren:

Det første punkt på dagsordenen er forordningen om

international roaming. Forordningen er sat på dagsordenen til politisk enighed.

Efter intense og vanskelige forhandlinger er der nu enighed om et

kompromis mellem Rådet og Parlamentet.

Hovedelementerne i kompromisforslaget er, at der indføres en direkte

regulering af de priser, som forbrugerne skal betale for international roaming.

Og der indføres en stram regulering på engrosniveau af de priser, som selska-

berne skal betale for at anvende hinandens net. Forbrugerne vil blive beskyttet

af en såkaldt ”eurotarif”.

Omregnet til danske kroner med moms betyder det, at de danske for-

brugere højst skal betale cirka 4,60 kr. per minut for at foretage et opkald og

cirka 2,25 kr. per minut for at modtage et opkald. I praksis er der tale om cirka

en halvering af priserne sammenlignet med sidste år.

Der har været en del diskussion om, hvorvidt eurotariffen skal gælde

automatisk for alle forbrugere, eller om det er noget, man som forbruger skal

tilmelde sig. Resultatet er, at alle kunder automatisk vil få eurotariffen – og vil

kunne vælge den fra, hvis det er det, man ønsker. Dog vil kunder, der i forve-

jen har valgt et særligt abonnement for international roaming, ikke automatisk

få eurotariffen. Dette kan eksempelvis være en virksomhed, som allerede i dag

får nogle særlige rabatter for international roaming. Disse kunder kan dog selv

tilmelde sig eurotariffen, såfremt man måtte ønske det.

Forbrugerne vil allerede to måneder efter, at forordningen træder i

kraft, kunne få glæde af de lavere priser, hvis de beder deres selskab om det.

Hvis forbrugerne ikke har foretaget sig noget efter tre måneder, så bliver de

automatisk flyttet over på eurotariffen, medmindre de i forvejen har et særligt

abonnement for international roaming. Der er altså tale om en klar forbedring

i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, hvorefter forbrugerne først

var garanteret lavere priser efter seks måneder.

Det har fra dansk side været vigtigt at sikre en hurtig ikrafttrædelse,

og derfor kan jeg kun være tilfreds med, at der er sket store forbedringer i

forhold til Kommissionens forslag.

På engrosniveau har vi i overensstemmelse med de danske ønsker fået

både en mere enkel og en strammere regulering i forhold til, hvad der var lagt

op til i Kommissionens oprindelige forslag.

Med forordningen er der også sikret en god forbrugerinformation.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1386

Forbrugerne vil med den nye regulering få mulighed for at få oplyst præcist,

hvad det koster at bruge mobiltelefonen, når de er i et andet EU-land. Forbru-

geren vil automatisk modtage prisoplysningerne i form af en SMS.

Der er fra dansk side lagt vægt på, at forordningen indrettes på en må-

de, der balancerer mellem to forhold: På den ene side hensynet til at skabe

sikkerhed for markant lavere priser for forbrugerne. Og på den anden side

hensynet til at sikre konkurrence på markedet. Det er konkurrence, der moti-

verer branchen til at foretage investeringer og udbyde innovative tjenester, der

dækker forbrugernes behov og efterspørgsel. Disse målsætninger, vurderer

jeg, er opfyldt.

De lavere engrospriser tjener til at undgå en fastlåsning af markedet.

Og med den såkaldte eurotarif sikrer vi samtidig, at de lavere engrospriser

kommer forbrugerne til gode. Dertil kommer, at der er sikret yderligere pris-

nedsættelser både på engrosniveau og for forbrugerne de kommende to år.

Jeg synes, at vi kan være rigtigt godt tilfredse med resultatet.

Forordningen udløber, som det fremgår af forslaget, efter tre år. Kom-

missionen har dog mulighed for at stille forslag om eventuel forlængelse heraf

til Europa-Parlamentet og Rådet.

Fra dansk side vil vi på rådsmødet stemme for det samlede kompro-

misforslag, som jeg lige har skitseret hovedelementerne af.

Svend Auken

indledte med at sige, at selvros er den eneste påskøn-

nelse, vi mennesker kan være helt sikre på. Derfor ville han ikke anfægte

videnskabsministerens glæde over sin egen indsats. Han gjorde dog opmærk-

som på, at sagen var klaret på grund af et voldsomt pres fra Europa-

Parlamentet, mens den rolle, Ministerrådet havde spillet, havde været meget

lidt klædelig. Resultatet er bedre end det, videnskabsministeren bad om man-

dat til, idet han kun lagde op til regulering af engrospriserne, mens der nu

også bliver maksimalpriser for forbrugerne. Socialdemokraterne er selvfølge-

lig med på, at videnskabsministeren stemmer ja.

Han sluttede med at opfordre videnskabsministeren til på det kom-

mende rådsmøde at give udtryk for det synspunkt, at vi i Danmark foretrækker

som det langsigtede mål, at der bliver en fast pris for forbrugerne, uanset lan-

degrænser i EU.

Anne Grete Holmsgaard

kunne forstå, at videnskabsministeren støt-

tede det kompromisforslag, der foreligger, men rejste spørgsmålet, om det

ikke ville være klogt at støtte de udvalg i Europa-Parlamentet, som havde

foreslået endnu lavere maksimalpriser.

Videnskabsministeren

gjorde i anledning af Svend Aukens bemærk-

ning om selvros opmærksom på, at han ikke havde fremstillet det sådan, at det

var hans fortjeneste, at det var lykkedes at få priserne ned, men han havde

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1387

deltaget i alle møderne, og Danmark havde også været meget aktivt på em-

bedsmandsplan.

Vedrørende rollefordelingen sagde videnskabsministeren, at sagen

havde haft et langt forløb, og at han efter Parlamentets vedtagelse have ud-

sendt en pressemeddelelse, hvori han havde kvitteret for den indsats, Parla-

mentet havde udført.

Det langsigtede mål, Svend Auken opstillede, ville regeringen arbejde

på, og videnskabsministeren mente, vi allerede var nået et godt stykke.

Han kunne ikke imødekomme Anne Grete Holmsgaard og stemme for

en endnu større nedsættelse, idet der var tale om et kompromis, og hvis vi

ønskede yderligere ændringer, ville hele processen starte forfra.

2. i2010 – Årsrapport om informationssamfundet, 2007

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2007) 0146

Rådsmøde 2805 – bilag 2 (samlenotat side 17)

KOM (2007) 0146 – bilag 1 (grundnotat af 10/5-07)

Videnskabsministeren:

I lighed med tidligere år har Kommissionen her i

foråret offentliggjort sin årlige i2010 meddelelse. Og det tyske formandskab

lægger op til, at Rådet vedtager konklusioner om i2010. Disse bygger i vid

udstrækning på de emner, Kommissionen tager op i sin meddelelse.

Nogle af de væsentligste elementer i konklusionerne er:

At de understreger IKT’s betydning for at nå Lissabonmålsætningerne.

Og at der er behov for medvirken fra alle interessenter – private såvel

som offentlige.

At de støtter op om de temaer, Kommissionen identificerer som emner

for den kommende midtvejsevaluering.

Fra regeringens side vil vi støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

3. Meddelelse om radiofrekvensidentifikation (RFID) i Europa:

vejen til en politisk referenceramme.

Præsentation og drøftelse

KOM (2007) 0096

Rådsmøde 2805 – bilag 2 (samlenotat side 24)

Videnskabsministeren:

RFID er en teknologi, som bruges til automatisk

identifikation og indsamling af data ved anvendelse af radiofrekvenser. RFID

har betydning, fordi teknologien potentielt kan fremme vækst og beskæftigel-

se og dermed bidrage til opfyldelsen af Lissabonstrategien.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1388

Kommissionen gennemførte i 2006 en offentlig høring om RFID. Sva-

rene fra høringen understregede borgernes bekymring om RFID som en ind-

gribende teknologi. Men regeringen er opmærksom på, at ny teknologi skal

tage hensyn til beskyttelse af privatlivets fred.

For mig at se er det oplagt, at fælles vejledninger udarbejdet med bi-

drag fra myndigheder, producenter, industri og forbrugere vil medvirke til at

skabe bred accept af teknologien og dermed danne fundamentet for anvendel-

se af denne teknologi.

Jeg vil derfor på rådsmødet foreslå, at RFID-interessentgruppen blandt

andet udarbejder vejledninger i bedste praksis i håndtering af privatlivets fred

inden for RFID-teknologi og -teknikker.

4. Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed,

ENISA

Præsentation

Rådsmøde 2805 – bilag 2 (samlenotat side 30)

Videnskabsministeren

nævnte ikke dette punkt.

7. Indre energimarked

a) Meddelelse: Udsigt for det indre marked for el og gas

- Politisk drøftelse

KOM (2006) 0841

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) - bilag 217, side 796 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 9/2-07)

b) Sektorundersøgelse af gas og elmarkederne

- Politisk drøftelse

KOM (2006) 0851

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) - bilag 217, side 796 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 9/2-07)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1389

c) Plan for hovedopgaverne i sammenkoblingen af

forsyningsnet

- Politisk drøftelse

KOM (2006) 0846

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) - bilag 217, side 796 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 9/2-07)

Generelt vedr. EU’s klima- og energipolitik:

KOM (2007) 0001 – bilag 1 (referat af EU-energihøring den 2/2-07)

EU-note (06) - E 27 (notat af 17/1-07 om Kommissionens energi- og klimaudspil)

Alm. del (06) – samrådsspørgsmål M (om EU’s klima- og energipolitik)

KOM (2007) 0001 – samrådsspørgsmål C (om reduktion af CO2-udslip)

KOM (2007) 0001 – samrådsspørgsmål D (om bindende mål for vedvarende energi)

EU-note (06) – E 46 (orienterende note om Det Europæiske Råd 8-9/3-07)

Det Europæiske Råd 8-9/3-07 – bilag 9 (formandskabets konklusioner)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 256, side 931 (forelagt EUU 7/3-07 forud for DER 8-9/3-07)

Alm. del (06) – bilag 256, side 948 (referat af samråd den 7/3-07 med statsministeren

vedr. besvarelse af samrådsspørgsmål om Kommissionens klimaudspil)

Transport- og energiministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

8. Internationale relationer på energiområdet

Orientering ved formandskabet/Kommissionen

a) EU-USA

b) EU-Rusland

c) EU-OPEC

d) Energieffektivitet

e) Energifællesskabet

f) EU-Afrika

g) Andre initiativer

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat (05) side 409 (seneste behandling i EUU 25/11 -05)

Transport- og energiministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1390

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets omarbejdede

(”recast”) forordning om et fællesskabsprogram for

energieffektivitetsmærkning af kontor- og

kommunikationsudstyr (Energy Star-programmet)

Forventes behandlet på et senere rådsmøde

KOM (2006) 0576

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 10)

Transport- og energiministeren:

”Energy Star” programmet drejer sig om en

revision af den eksisterende forordning fra 2003. Det er nødvendigt, efter at

der er blevet indgået en ny aftale med USA om energieffektivitetsmærkning af

kontor- og kommunikationsudstyr.

Forordningen er EU’s interne implementering af aftalen.

Regeringen støtter den nye aftale og den forordning, der gennemfører

aftalen. Der er tale om forbedringer på en række punkter i forhold til den op-

rindelige aftale, herunder i forhold til energieffektivitetskravene og de admini-

strative procedurer.

Forhandlingerne i Rådet har været positive. Europa-Parlamentet har

dog stillet nogle ændringsforslag, hvoraf det mest substantielle er et forslag

om, at der ved offentligt indkøb af energiforbrugende kontorudstyr skal fast-

sættes energieffektivitetskrav, som ikke er mindre krævende end Energy Star

specifikationerne. Danmark ville kunne støtte dette forslag, men der ser ikke

ud til at være flertal herfor blandt de øvrige medlemslande.

På den baggrund er mit forhandlingsoplæg, at regeringen generelt

støtter vedtagelsen af den reviderede forordning om Energy Star aftalen og vil

støtte det kompromisforslag om en styrket indsats for energieffektivitet ved

offentlige indkøb, der kan opnås tilslutning til.

Sagen er ganske vist ikke på dagordenen for dette rådsmøde, men jeg

forelægger sagen til forhandlingsoplæg nu, da sagen forhandles med Europa-

Parlamentet og hurtigt kan udvikle sig.

Anne Grete Holmsgaard

var usikker på, hvad det var for et kompro-

mis, der ligger på bordet nu, og hvad der ligger i det, der står i teksten. Hun

forstod, at der ikke var flertal for Europa-Parlamentets forslag om, at der ved

offentligt indkøb af energiforbrugende kontorudstyr skal fastsættes energief-

fektivitetskrav, som ikke er mindre krævende end Energy Star specifikationer-

ne, hvilket transport- og energiministeren egentlig støttede. Hvad er positio-

nerne? Hvilke muligheder er der for at prøve at få flertal for Europa-

Parlamentets forslag?

Per Clausen

kunne godt støtte forhandlingsoplægget.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1391

Transportministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at det seneste

kompromisforslag, der foreligger, går meget langt i retning af at tilfredsstille

Europa-Parlamentets forslag, idet der er tale om krav om energieffektivitet

ved offentlige indkøb med visse undtagelser.

10. Liberalisering af posttjenester

Fremskridtsrapport

KOM (2006) 0594

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 16)

KOM (2006) 0594 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat om direktivforslaget om posttjenester)

KOM (2006) 0594 – bilag 3 (udvalgets udtalelse til COSAC vedr. subsidiaritetspincip-

pet)

EU-note (06) – E 7 (notat af 25/10-06 om forslaget)

EU-note (06) – E 33 (notat af 30/1-07 om test af subsidiaritetsprincippet på forslaget)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 264, side 992 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 16/3-07 –

mandatgivningen blev udsat)

Transport- og energiministeren:

Dette punkt forelægges ikke til forhand-

lingsoplæg, selv om det var bebudet i dagsordenen, at der ville blive forelagt

forhandlingsoplæg.

For så vidt angår dagsordenspunkt 10 om postliberaliseringen har jeg

den 23. maj holdt et godt og konstruktivt møde med forligskredsen. Status på

postsagen er, at der endnu ikke er opnået fuld enighed i Rådet, og der udestår

fortsat en række tekniske drøftelser

Det betyder, at ministrene på det kommende rådsmøde vil få forelagt

en fremskridtsrapport og blive bedt om at fokusere på to centrale spørgsmål,

som er følgende:

•

For det første at bekræfte, at målet med EU’s reformproces af post-

markederne er fuld markedsåbning, og

•

For det andet at høre, hvornår vi kan være klar til at indføre det indre

marked for posttjenesterne.

Herefter må man vente, at det portugisiske formandskab vil arbejde

for at bringe forhandlingerne om postdirektivet til afslutning på ministerråds-

mødet i oktober måned.

Det betyder, at jeg vil vente med at komme med forhandlingsoplægget

til det næste rådsmøde, da forhandlingerne ikke er så langt endnu. Vi havde

troet, at man var kommet videre, men forudsætningerne er ændret. Jeg har fået

oplyst, at der foregår forhandlinger med Europa-Parlamentet. Det har jeg fået

at vide her til formiddag. Det er grunden til, at vi udskyder forhandlingsop-

lægget.

Jens Christian Lund

var godt tilfreds med, at transportministeren

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1392

ikke forelagde forhandlingsoplæg på nuværende tidspunkt.

11. Civil satellitnavigationssystem Galileo

Rådskonklusioner

KOM (2007) 0261, KOM (2006) 0261, KOM (2006) 0351, KOM (2006)

0272

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 264, side 983 (seneste behandling i EUU 16/3-07)

Alm. del (06) – bilag 114, side 588 (behandlet i EUU 8/12-06)

(041) side 334 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/12-04)

(03) side 1143 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/6-04)

(012) side 362 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/3-02)

(00) side 738 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 15/12-00)

(98) side 1931 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 11/6-99)

Finansielle aspekter af Galileo:

Udvalgsmødereferat (00) side 1052 (behandlet i EUU 9/3-01)

Transport- og energiministeren:

Den næste sag drejer sig om dagsordens-

punkt 11 om etablering af Galileo-satellitnavigationssystemet, som Folketin-

get tilsluttede sig i foråret 2002. Denne sag er ikke helt ukompliceret.

Projektet er blevet forsinket, og det betyder fordyrelse.

Projektet i dets senere faser skulle have været gennemført som et of-

fentligt-privat samarbejde, men manglende resultater i forhandlingerne mel-

lem Fællesskabet og det private konsortium gør, at Kommissionen vurderer, at

projektet skal omstruktureres.

Kommissionen foreslår, at køreplanen tilpasses, så man får bedre kon-

trol over fristerne og omkostningerne. Konkret skal det ske ved, at EU træder

ind i stedet for det private konsortium og varetager etablering af samtlige 30

satellitter.

På det kommende rådsmøde ønsker formandskabet, at Rådet vedtager

en resolution. Essensen heri vil være, at koncessionsforhandlingerne stoppes,

at Fællesskabet træder ind i stedet for det private konsortium, og at Kommis-

sionen inden september måned skal fremlægge et forslag om, hvordan Fælles-

skabets deltagelse kan finansieres. De beløb, vi taler om, er i størrelsesorde-

nen 2,4 mia. euro for perioden 2007 til 2013 – den danske andel udgør 360

mio. kroner – som formentlig vil skulle findes via omdisponeringer på EU's

budget.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at de store merudgifter, som er forbundet

med Kommissionens forslag, giver regeringen anledning til betydelig skepsis.

Omvendt må man nok konstatere, at projektet er kommet så langt, at man er

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1393

forbi det punkt, hvor man kan vende om. Det er det, der på dansk hedder

”point of nu return”. Det er også min klare forventning, at et flertal af lande

vil være af den opfattelse.

På den baggrund er mit forhandlingsoplæg, at Danmark

- arbejder for, at der alene træffes simple procedurebeslutninger på det kom-

mende rådsmøde,

- støtter en afbrydelse af koncessionsforhandlingerne med det private konsor-

tium, da de reelt er udsigtsløse,

- arbejder for, at Rådet ikke allerede den 6.-8. juni præjudicerer spørgsmålet

om fremtidig model og finansiering, men ikke modsætter sig konklusioner, der

omtaler nødvendigheden af yderligere offentlige midler i projektet, hvis et

stort flertal ønsker dette,

- beder Kommissionen om – det er nok det allervigtigste – senest ved frem-

læggelsen af planerne for yderligere finansiering i september 2007 at frem-

lægge langt mere detaljerede og grundige økonomiske beregninger, som kan

underbygge de fremlagte estimater i meddelelsen af 16. maj 2007,

- arbejder for at det offentliges udgifter til Galileo-projektet begrænses mest

muligt,

- i forbindelse med en fremtidig drøftelse af finansieringsmuligheder:

- afviser at øge de finansielle perspektiver,

- opfordrer til at finde alternative besparelser på budgettets kategori 1A, idet

man søger at friholde forskningspolitikken,

- i det omfang der ikke kan findes alternative besparelser, anbefaler en finan-

sieringsløsning byggende på en kombination af anvendelse af marginer i kate-

gori 1A, fleksibilitetsinstrumentet og uforbrugte midler fra tidligere budgetår,

- arbejder for at kontrakter i det videre forløb udbydes i fri konkurrence.

Det var en længere liste, men det er altså det, vi går ind for.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at transportministerens forelæggelse

for hende havde fået alle de røde lamper til at lyse. Transportministeren siger,

at vi er skeptiske, men vil ikke forhindre, at man går videre. Hun var bange

for, at sagen i den grad var kørt af sporet, at det vil underminere det løft, man

har fået i bevillingerne til forskning, hvis man skal bruge flere penge på pre-

stigeprojektet Galileo. Når de private virksomheder ikke vil være med, er der

en grund til det. Det er bedre at sige: OK, det var flot nok, men vi vil ikke

bruge flere penge på det.

Per Clausen

erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard. Derfor

kunne Enhedslisten ikke støtte forhandlingsoplægget.

Jens Christian Lund

var meget opmærksom på, at der var problemer

med Galileo, men det forstod han også at transportministeren var.

Socialdemokraterne kan generelt støtte regeringens forhandlingsoplæg

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1394

på alle punkter.

Lone Dybkjær

var enig med Anne Grete Holmsgaard i, at alle røde

lamper begynder at lyse, når man hører om Galileo. Hun troede ikke, det pro-

jekt stod til at redde, og mente lige så godt, man kunne afskrive de penge,

projektet havde kostet indtil nu.

Hun spurgte, hvad alternativet er.

Transport- og energiministeren

henviste til, at han i sin tale havde

givet udtryk for meget stor skepsis og havde opstillet en lang række forbehold.

Men han havde også sagt, at han mente, man var kommet derud, hvor man var

forbi det punkt, hvor man kunne vende om. Derfor beder man Kommissionen

om allerede i september om at komme med et oplæg til, hvordan vi kommer

videre.

Han svarede Lone Dybkjær, at alternativet til Galileo var GSP-

systemet. Han mindede om, at da man i 2002 drøftede Galileo, var der et fler-

tal i Folketinget, som syntes, det var godt at skabe et alternativ til GSP. Men

projektet er ikke godt nok, og derfor beder man Kommission om at komme

med forslag til, hvordan problemerne kan løses. Han mente ikke, Kommissio-

nen ville få noget ud af at gå tilbage til landene og bede om en stor pose pen-

ge.

Anne Grete Holmsgaard

savnede det alternativ, som bestod i, at man

simpelt hen nedlagde projektet. Hun ville ikke smide flere offentlige kroner ud

til det projekt, men ønskede en redegørelse for, hvilke teknologier der var til

rådighed på markedet til at løse de opgaver, som projektet tog sigte på at løse.

Elisabeth Arnold

mente, at det måske var transport- og energiministe-

rens brug af udtrykket ”point of no return”, som havde givet anledning til

problemer. Hun mente bare, det blev værre, hvis man brugte endnu flere pen-

ge.

Lone Dybkjær

mente, det godt kunne være, at det hele skulle skrot-

tes, og var hermed på linje med Anne Grete Holmsgaard.

Transport- og energiministeren

oplæste nogle af de betingelser, han

havde opstillet i sit forhandlingsoplæg. Der er ingen tvivl om, at de store lan-

de ønsker at fortsætte projektet. Vi beder om, at Kommissionen tager sig

sammen og til september fremlægge planer for den yderligere finansiering,

ledsaget af grundige økonomiske beregninger. Vi går ikke ind for, at projektet

skal nedlægges, men vi går ind for, at man får en grundig undersøgelse af,

hvad det vil koste at fortsætte. Det fornemmede transportministeren, at der

ville være et stort flertal for i Rådet, hvor der endnu ikke var nogen, der havde

sagt, at man skulle nedlægge projektet.

Formanden

spurgte, om Europaudvalget kan få en garanti for, at det

får sagen tilbage, når der kommer en redegørelse fra Kommissionen, og får

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1395

mulighed for at tage stilling til, hvad man så mener. Altså at der ikke afgives

endeligt mandat i dag.

Transport- og energiministeren

svarede formanden, at Kommissio-

nens finansieringsplaner vil blive fremlagt for Europaudvalget.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, problemet var, at man ikke modsæt-

ter sig, at Kommissionen går videre med to modeller, der begge handler om, at

EU skal overtage finansieringen af Galileo fra de private. SF vil have en ana-

lyse af, hvordan de forskellige overvågningsopgaver, som Galileo skulle tage

sig af, kan løses på anden vis. Ellers har vi været med til at indsnævre sporet,

så man kun har valget mellem en dårlig eller en halvdårlig model, som vil gå

ud over forskningspengene til andre projekter. Hun var klar over, at der ville

være modstand mod at opgive projektet, som der er så stor prestige forbundet

med, men der er jo en årsag til, at de private har trukket sig ud.

Lone Dybkjær

sagde, at det kan godt være, der i 2002 var flertal i

Folketinget for Galileo, men forudsætningerne er anderledes i 2007, hvor de

private har trukket sig ud. Derfor må man have det alternativ, der består i at

opgive projektet, belyst, herunder hvad det vil koste. Så kan man bedømme,

om man vil smide ekstra penge i det. Hun selv mente, det var et prestigepro-

jekt, som er ved at falde sammen.

Transport- og energiministeren

var sådan set ikke uenig i de betæn-

keligheder, der var fremført, og han ville ligesom Anne Grete Holmsgaard og

Lone Dybkjær gerne have en analyse af, hvad alternativet er, hvis man ikke

gennemfører projektet. Men et flertal af lande ønsker at fortsætte projektet.

Anne Grete Holmsgaard

ville give transportministeren mandat til at

sige, at forudsætningen for, at Kommissionen skal lave en undersøgelse, er, at

der opstilles tre alternativer – herunder hvordan de opgaver, projektet skulle

løse, kan klares på anden vis, hvis man opgiver projektet. Hun forstod godt, at

nogle store lande gerne ville have EU’s kasse til at betale nogle af udgifterne.

Transport- og energiministeren

ville ikke ændre sit forhandlingsop-

læg, men han ville gerne stille de spørgsmål, som man ønskede stillet, så

Kommissionen får at vide, hvad det er, vi gerne vil have undersøgt.

Formanden

oplyste, at Dansk Folkeparti, hvis repræsentant havde

været nødt til at forlade mødet, gik imod forhandlingsoplægget.

12. Europæisk energistrategi for transport

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 42)

Transport- og energiministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1396

13. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-

Parlamentet om udvidelse af de vigtigste transeuropæiske

transportakser til nabolandene – retningslinjer for transport

i Europa og naboregionerne (Wider Europe)

Rådskonklusioner

KOM (2007) 0032

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 48)

KOM (2007) 0032 – bilag 1 (grundnotat af 26/4-07)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 264, side 995 (forelagt EUU 16/3-07 under punktet ”Siden sidst”)

Transport- og energiministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

indlandstransport af farligt gods

Generel tilgang

KOM (2006) 0852

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 56)

KOM (2006) 0852 – bilag 2 (grundnotat af 9/2-07)

KOM (2006) 0852 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 28/2-07)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 264, side 996 (forelagt EUU 16/3-07 under punktet ”Siden sidst”)

Transport- og energiministeren:

Den næste sag er dagsordenspunkt 14 om

Kommissionens forslag til direktiv om indlandstransport af farligt gods.

Forslaget er en del af Kommissionens regelforenklingsstrategi og pro-

jekt om at begrænse administrative byrder. Forslaget ajourfører og samler

gældende regler om indlandstransport af farligt gods – dvs. ved transport ad

vej- og jernbane samt ved transport ad indre vandveje – i en enkelt retsakt.

Vi er fra dansk side positivt indstillet til denne regelforenkling, der

også sigter på at forbedre sikkerheden og mindske de miljømæssige risici, der

er forbundet med transport af farligt gods.

Det er derfor mit forhandlingsoplæg, at vi fra dansk side støtter, at

EU-reglerne for indlandstransport af farligt gods harmoniseres og forenkles.

15. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

interoperabilitet i Fællesskabets jernbanesystem

Fremskridtsrapport

KOM (2006) 0783

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 65)

KOM (2006) 0783 – bilag 2 (grundnotat af 30/1-07)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1397

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 264, side 996 (forelagt EUU 16/3-07 under punktet ”Siden sidst”)

Transport- og energiministeren:

De næste sager vedrører dagordenspunkter-

ne 15, 16 og 17, der er 3 meget tekniske jernbaneforslag.

Det er ganske vist kun jernbaneinteroperabilitet, der er sat på rådsmø-

dedagsordenen, men forslagene hænger tæt sammen. Jeg søger forhandlings-

oplæg på alle 3 forslag, da det ikke kan udelukkes, at formandskabet vil for-

søge at få sagerne igennem hurtigt i løbet af de kommende måneder.

Forslagene er henholdsvis direktiv om interoperabilitet i Fællesskabets

jernbanesystem, ændring af jernbanesikkerhedsdirektivet og forordning om

oprettelse af et europæisk jernbaneagentur.

Forslagene indgår i et bredere initiativ, der sigter på at forbedre den

tekniske side af jernbaneregelsættet.

Hertil kommer nye regler om ansvar for vedligeholdelse af rullende

materiel, at de to direktiver om interoperabilitet samles i en særskilt retsakt,

og at der tilføjes yderligere tekniske og koordinerende opgaver til Det Euro-

pæiske Jernbaneagentur, bl.a. vedr. gensidig anerkendelse af ibrugtagningstil-

ladelse.

Forslagene ligger tæt op ad den måde, som Danmark arbejder ud fra i

dag.

På rådsmødet ventes en orientering af den nuværende status på frem-

driften i direktivforslaget. Generelt kan regeringen støtte forslagene og den

regelforenkling, der ligger heri.

Mit forhandlingsoplæg er derfor, at Danmark tilslutter sig forslagene i

den udformning, der kan opnås enighed om.

16. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af jernbanesikkerhedsdirektivet

Forventes behandlet på et senere rådsmøde

KOM (2006) 0784

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 69)

KOM (2006) 0784 – bilag 3 (grundnotat af 14/2-07)

KOM (2006) 0784 – bilag 2 (grundnotat af 30/1-07)

Transport- og energiministeren

forelagde forhandlingsoplæg vedrørende

dette punkt under dagsordenens punkt 15.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1398

17. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur

Forventes behandlet på et senere rådsmøde

KOM (2006) 0785

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 72)

KOM (2006) 0785 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 14/2-07)

KOM (2006) 0785 – bilag 2 (grundnotat af 30/1-07)

Transport- og energiministeren

forelagde forhandlingsoplæg vedrørende

dette punkt under dagsordenens punkt 15.

Per Clausen

gik imod forhandlingsoplægget under dagsordenens

punkt 17.

18. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 1592 af 15.

juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af

et europæisk luftfartssikkerhedsagentur - EASA

Politisk enighed

KOM (2005) 0579

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 76)

KOM (2005) 0579 – bilag 2 (grundnotat af 15/12-05)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 114, side 597 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 8/12-06)

Transport- og energiministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

19. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om fælles regler for driften af

lufttransporttjenester i Fællesskabet (revision af 3.

luftfartspakke)

Generel tilgang/ fremskridtsrapport

KOM (2006) 0396

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 83)

KOM (2006) 0396 – bilag 2 (grundnotat af 27/9-06)

KOM (2006) 0396 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 2/11-06)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 28, side 48 (seneste behandling i EUU 6/10-06)

Transport- og energiministeren:

Den sidste sag, jeg vil nævne med henblik

på forhandlingsoplæg, er dagsordenpunkt 19, der drejer sig om en revision af

3. luftfartspakke.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1399

De tre forordninger i den såkaldte "3. luftfartspakke" fra 1992 udgør

grundlaget for det indre marked for luftfart.

Det har vist sig, at medlemslandene ikke fortolker og anvender for-

ordningerne helt ens, og det skaber ulige konkurrencevilkår.

Med revisionen bliver de tre forordninger skrevet sammen til én, og

regelsættet bliver tydeliggjort.

Det indebærer blandt andet en stramning af reglerne for udstedelse og

tilbagekaldelse af licens til luftfartsselskaberne og for leasing af luftfartøjer.

Man ophæver de eksisterende begrænsninger i luftfartsselskabernes mulighed

for anvendelse af såkaldt codesharing og for at udøve national forskelsbehand-

ling i forbindelse med prisfastsættelse på ruter til tredjelande.

Herudover sikrer man med revisionen, at billetprisernes sammensæt-

ning bliver mere gennemskuelig for passagererne.

Det er under behandlingen af forslaget bl.a. sikret, at den nuværende

mulighed for, at myndighederne kan forlange national registrering af luftfartø-

jer, bevares.

Danmark har også lagt vægt på, at der ikke pålægges luftfartsselska-

berne unødige administrative byrder, og at der ikke gennemføres uhensigts-

mæssige begrænsninger i mulighederne for leasing.

Som konklusion synes jeg således, at vi er kommet frem til en god

samlet revision af luftfartspakken.

Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund, at vi vil kunne tilslutte os

forslaget i den form, der kan opnås enighed om.

20. Rådskonklusioner om den formelle etablering af SESAR-

fællesforetagendet

Rådskonklusioner

KOM (2007) 0103 (statusrapport fra Kommissionen om SESAR)

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 91)

Transport- og energiministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

21. Forslag til rådskonklusioner om EU-medlemsstaternes

holdning på ICAO’s generalforsamling vedrørende

spørgsmålet om inkludering af luftfartsaktiviteter i EU’s

kvotehandelsordning

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2805 – bilag 3 (samlenotat side 94)

Transport- og energiministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1400

22. Eventuelt

Videnskabsministeren:

Endelig vil jeg nævne, at Kommissionen under even-

tuelt vil give en orientering om den kommende midtvejsevaluering af det

europæiske it-sikkerhedsagentur. Kommissionen har endnu ikke offentliggjort

sin evaluering.

Regeringen vil på rådsmødet kunne tage Kommissionens orientering

til efterretning.

Her vil jeg slutte min gennemgang af rådsmødet, men står naturligvis

til rådighed for spørgsmål fra udvalget.

23. Siden sidst

Transport- og Energiministeriets ressort:

b) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og

Rådet om anvendelsen og resultaterne af forordning (EF) nr.

261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og

bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved

aflysning eller lange forsinkelser i henhold til denne

forordnings artikel 17 (Denied boarding)

KOM (2007) 0168

KOM (2007) 0168 – bilag 1 (grundnotat af 23/5-07)

c) 3. jernbanepakke:

Forslag til direktiv om ændring af Rådets direktiv

91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner

KOM (2004) 0139

Bilag (03) 752 (grundnotat af 15/4-04)

KOM (2004) 0139 – bilag 1 (supplerende grundnotat af 20/12-04)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

certificering af togpersonale der betjener lokomotiver og

tog på Fællesskabets jernbanenet

KOM (2004) 0142, KOM (2006) 0515, KOM (2007) 0080

KOM (2004) 0142 – bilag 1 (grundnotat af 20/12-04)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 380: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-07

34. Europaudvalgsmøde 1/6-07

1401

Forordning om rettigheder og pligter gældende for

passagerer i international tog trafik

KOM (2004) 0143, KOM (2006) 0517, KOM (2007) 0079

Bilag (03) 754 (grundnotat af 15/4-04)

d) Pakke vedr. europæisk vejtransport

KOM (2007) 0263, KOM (2007) 0264, KOM (2007) 0265,

KOM (2007) 0266

Transport- og energiministeren

nævnte ikke disse sager.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod nogen af

regeringens forhandlingsoplæg.

Forhandlingsoplægget under dagsordenens punkt 9 om Energy Star

havde ingen ytret sig imod.

Der var ikke forelagt noget forhandlingsoplæg vedrørende dagsorde-

nens punkt 10 om liberalisering af posttjenester.

Forhandlingsoplægget vedrørende dagsordenens punkt 11 om Galileo

havde Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten ytret sig

imod.

Forhandlingsoplægget vedrørende dagsordenens punkt 14 om land-

transport af farligt gods havde ingen partier ytret sig imod.

Forhandlingsoplægget vedrørende dagsordenens punkt 15 om inter-

operabilitet i Fællesskabets jernbanesystem havde ingen partier ytret sig imod.

Forhandlingsoplægget vedrørende dagsordenens punkt 16 om jernba-

nesikkerhed havde ingen partier ytret sig imod.

Forhandlingsoplægget vedrørende dagsordenens punkt 17 om oprettel-

se af et europæisk jernbaneagentur havde Enhedslisten ytret sig imod.

Forhandlingsoplægget vedrørende dagsordenens punkt 19 om 3. luft-

fartspakke havde ingen partier ytret sig imod.