EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 382
Offentligt

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1417

Referat af 35. Europaudvalgsmøde fredag den 8. juni

2007, kl. 11.00

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Erling Bonnesen (V), Birgitte Josefsen (V), Morten Messerschmidt

(DF), Helle Sjelle (KF), Svend Auken (S), Niels Sindal (S), Per Kaalund (S),

Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF), Line Barfod (EL).

Desuden deltog justitsminister Lene Espersen, integrationsminister Rikke

Hvilshøj og fødevareminister Hans Christian Schmidt.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre

anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg på

ministerniveau med deltagelse af henholdsvis Norge

og Island og af Schweiz den 12.-13. juni 2007

Justitsministeren forelagde dagsordenspunkterne 1-20.

Integrationsministeren forelagde dagsordenspunkterne 21-37.

Punkterne 1-14 og 17-20 hører under Justitsministeriets ressort.

Punkt 15 hører under Kulturministeriets ressort.

Punkt 16 hører under Forsvarsministeriets ressort.

Punkterne 21-37 hører under Integrationsministeriets ressort.

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Proto-

kollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder

derfor anvendelse.

Justitsministeren:

Tirsdag og onsdag i næste uge afholdes der rådsmøde om

retlige og indre anliggender i Luxembourg.

Et samlenotat om de sager, som er på dagsordenen for mødet, er på

sædvanlig vis oversendt til udvalget i sidste uge.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg – ud over sagerne inden for mit

eget område – også har sager med på vegne af kulturministeren og forsvars-

ministeren. Det drejer sig om dagsordenspunkt 15, som vedrører voldelige

video og computerspil – det er kulturministerens område – og dagsordens-

punkt 16, som vedrører etablering af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning,

det er forsvarsministerens område.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1418

Inden jeg herefter redegør for rådsmødet, skal jeg oplyse, at jeg agter

at forelægge én sag for Europaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg.

Det drejer sig om sagen under dagsordenspunkt 1 om en rammeafgørelse om

udveksling af oplysninger om straffedomme mellem EU-medlemsstaterne.

Jeg vil herefter vende mig mod sagerne på dagsordenen.

Integrationsministeren:

Jeg forelægger dagsordenspunkterne 21 til 37.

På rådsmødet er der denne gang flere præsentationer af nye meddelel-

ser og forslag, som vi netop har modtaget fra Kommissionen. Disse sager vil

jeg selvfølgelig vende tilbage til over for udvalget, når de skal realitetsbe-

handles i Rådet eller i forbindelse med et grundnotat.

I dag vil jeg således orientere om punkterne 21, 24, 25, 28, 32, 33 og

34 og for så vidt angår de resterende punkter henvise til det oversendte notat.

I går blev det besluttet at drøfte to yderligere spørgsmål i forbindelse

med rådsmødet. Det er situationen i Middelhavet særligt i forhold til Malta og

fælles patruljering i Middelhavet og Atlanterhavet. Jeg vil komme nærmere

ind på dette emne til slut i min forelæggelse.

Da sagerne netop er kommet på dagsordenen, er der ikke blevet udar-

bejdet samlenotat herom, men jeg håber, at min mundtlige orientering vil være

tilstrækkelig for udvalget, da jeg jo forud for mange tidligere rådsmødet har

oversendt notater om situationen i Middelhavsområdet for så vidt angår ulov-

lig indvandring.

Alle mine punkter forelægges til orientering.

1. Rådets rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af

udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem

medlemsstaterne

Politisk enighed

KOM (2005) 0690

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2005) 0690 – bilag 2 (grundnotat af 9/3-06)

Justitsministeren:

Jeg vil begynde med dagsordenspunkt 1, som er sagen om

udveksling af oplysninger om straffedomme mellem EU-medlemsstaterne.

Om den danske holdning til sagen vil jeg fremhæve følgende og i øv-

rigt henvise til det oversendte samlenotat:

Vi kan fra dansk side støtte tankerne bag forslaget, som er at udbygge

og gøre den nuværende ordning på området mere effektiv.

Vi kan støtte, at det land, hvor en person bliver dømt for strafbart for-

hold, altså domsstaten – i lighed med den nuværende ordning efter Europarå-

dets retshjælpskonvention fra 1959 – skal underrette det land, hvor den på-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1419

gældende er statsborger, altså statsborgerstaten.

Domsstaten skal i den forbindelse give en række nærmere angivne op-

lysninger til statsborgerstaten – hvilket er nødvendigt for at få systemet til at

fungere i forhold til medlemsstaternes forskellige måder at indrette deres

strafferegistre på.

Det er således hensigten, at alle domme vedrørende en person samles i

ét land – statsborgerstaten – med henblik på at andre medlemsstater ved hen-

vendelse til statsborgerstaten kan få et samlet og dækkende billede over den

pågældende persons tidligere straffedomme.

Fra dansk side kan vi tilslutte os, at statsborgerstatens videregivelse af

oplysninger om straffedomme skal ske på baggrund af en konkret anmodning.

Her gælder det, at der ligesom i dag er en pligt for statsborgerstaten til at give

oplysninger til en anden medlemsstat til brug for en straffesag, mens der alene

er pligt til at videregive oplysninger til brug for et andet formål i overens-

stemmelse med national ret og med de begrænsninger for videregivelse, som

domsstaten måtte have opstillet.

Med andre ord: Hvis det er til brug for en konkret straffesag, skal man

videregive oplysningerne, men hvis det er til andet brug, så er det vore regler,

der bestemmer, hvorvidt vi skal videregive oplysningerne eller ej – med de

begrænsninger, der i øvrigt gælder.

Der er således ikke tale om at indføre et system med onlineadgang,

heller ikke i forbindelse med den efterfølgende udvikling i fase to af et elek-

tronisk standardformat.

Den senere beslutning omkring indholdet af et elektronisk standard-

format vil blive truffet af Rådet med enstemmighed. Det oprindelige forslag

om komitologiprocedure bliver heldigvis ikke til noget.

Fra dansk side finder vi, at der er fastsat betryggende rammer for in-

formationsudvekslingen, herunder bl.a. med hensyn til hvad de oplysninger,

som modtages, må bruges til. Vi vil i de videre forhandlinger fortsætte med at

lægge vægt herpå.

For så vidt angår spørgsmålet om statsborgerstatens pligt til at slette

oplysninger efter udløbet af den periode, som de kan opbevares i, er vi fra

dansk side i lyset af forhandlingssituationen indstillet på at acceptere det tyske

kompromisforslag. Kompromisforslaget går ud på, at domsstatens sletnings-

regler finder anvendelse for så vidt angår statsborgerstatens opbevaring af

oplysningerne med henblik på videregivelse, hvorimod statsborgerstatens egne

sletningsregler finder anvendelse for så vidt angår statsborgerstatens opbeva-

ring af oplysningerne med henblik på intern – altså dansk – brug.

Vi vil fra dansk side opretholde et parlamentarisk forbehold over for

forslaget til rammeafgørelse med henblik på endelig afklaring af, hvorvidt

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1420

forslaget vil nødvendiggøre lovændringer og dermed forudsætter Folketingets

samtykke i medfør af grundlovens § 19, stk. 1.

Line Barfod

oplyste, at Enhedslisten gik imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet hun syntes, det var for vidtgående, at man tog alle domme

med, selv cykeltyverier.

Hun erkendte, at man er nødt til at have oplysninger om domfældte, så

man kan identificere dem, men er det ikke at gå for vidt at kræve oplysninger

om den domfældtes forældres navne?

Hun forstod, at når det drejede sig om straffesager, skulle man udleve-

re oplysningerne, og i andre sager kunne man udlevere oplysninger. Hun ville

gerne høre nogle eksempler på, hvad den sidstnævnte gruppe omhandlede.

Line Barfod henviste til, at den udtalelse, der var kommet fra den

europæiske tilsynsførende for databeskyttelse den 20. december 2006, var ret

skeptisk, idet man synes, forslaget er for vidtgående. Derfor ville hun gerne

høre justitsministerens kommentar til denne udtalelse.

Morten Messerschmidt

anerkendte, at der kunne være behov for

udveksling af oplysninger, men han havde også nogle betænkeligheder. Hvil-

ken garanti har vi for, at der rent faktisk sker en sletning af oplysninger i hen-

hold til domslandets regler? I den forbindelse pegede han på, at man måske

ikke i alle medlemslande havde helt styr på slettereglerne i de andre lande.

Hvilket regelsæt kommer til at gælde i forhold til tredjelande? Hvad

gælder der for en tredjelandsborger, som måske får lyst til at begå ny krimina-

litet i et andet EU-land?

Morten Messerschmidt pegede på, at efter de danske regler står sagen

stadig væk i registret, hvis politiet frafalder en tiltale. Vil der også ske udleve-

ring af disse oplysninger, eller gælder det kun endelige domfældelser?

Justitsministeren

sagde i anledning af Line Barfods indlæg, at de

ting, der bliver registreret, er dem, der fremgår af domsstatens strafferegister,

så rene bagateller bliver ikke registreret.

Når det i nogle tilfælde er nødvendigt at opgive navnet på domfældtes

forældre, er det fordi, det i nogle lande er den måde, man identificerer folk på.

Hvis der er tale om en konkret straffesag, har man pligt til at videregi-

ve oplysningerne. I de andre sager følger man national ret. Som eksempel

nævnte hun, at hvis man i Frankrig vil ansætte en dansk statsborger i en bør-

nehave, vil de gerne have sikkerhed for, at han ikke har en pædofilidom i

Danmark. Det er altså de danske regler, der gælder.

I relation til høringssvaret fra den tilsynsførende myndighed sagde

justitsministeren, at hun mente, at det system, vi nu har opbygget, er betryg-

gende. Også slettereglerne er gode. Så Justitsministeriet mener efter at have

været sagen grundigt igennem, ikke, at der er noget, der kan give anledning til

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1421

bekymring.

Justitsministeren svarede Morten Messerschmidt, at hun faktisk syn-

tes, den måde, slettereglerne var indrettet på, var meget betryggende, netop

fordi der ikke er tale om onlineadgang. Det er domslandets regler, der gælder.

Hvis en dansker bliver idømt en dom i Frankrig, er det de franske sletteregler,

der gælder, og Frankrig giver os besked om, at oplysningerne skal slettes.

Statsborgerlandet kan også beholde informationerne, så længe de nationale

sletteregler tillader det, til brug internt, man vi må ikke overgive oplysninger-

ne til andre. Justitsministeren forstod Morten Messerschmidts bekymring, hvis

man skulle henvende sig til 27 lande, men der er kun én indgang, og det er

statsborgerlandet.

Tredjelande er ikke omfattet af forslaget, men det er det næste, man

vil tage fat på.

Det er kun endelig domfældelse, der gives oplysninger om.

Line Barfod

mente, man rent faktisk indførte en europæisk straffeat-

test, sådan at hvis Netto skal ansætte en ung svensker som flaskedreng, kan de

spørge om hans svenske straffeattest. Det syntes hun var for vidtgående.

Per Kaalund

sagde, at da man gennemgik dagsordenen dagen før i

Retsudvalget, registrerede man også, at der ikke bliver tale om onlineadgang,

og at det er domslandets regler, der følges, ligesom man forstod, at spørgsmå-

let om, hvad man gør ved tredjelandsborgere, vil blive taget op i anden sam-

menhæng. På den baggrund kan Socialdemokraterne gå med til regeringens

forhandlingsoplæg.

Morten Messerschmidt

ville sikre sig, at retten for en dansk arbejds-

giver til at få udleveret oplysningerne var de samme som for en tysk arbejds-

giver.

Justitsministeren

bekræftede dette. Hun tilføjede, at i mange lande er

det sådan, som det også er i mange sager i Danmark, at man kun kan udlevere

oplysninger efter samtykke fra vedkommende. Det er de nationale regler, der

afgør, hvad der kan videregives i de enkelte tilfælde. Det er kun i konkrete

straffesager, vi har en pligt til at udlevere oplysningerne.

2. Rådets rammeafgørelse om visse proceduremæssige

rettigheder i straffesager i den Europæiske Union

Politisk enighed

KOM (2004) 0328

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 25)

KOM (2004) 0328 – bilag 1 (grundnotat af 16/12-04)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1074 (senest behandlet i EUU 13/4-07)

Alm. del (06) – bilag 110, side 483, behandlet i EUU 1/12-06)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1422

Justitsministeren:

Sagen drejer sig om proceduremæssige rettigheder for

sigtede og mistænkte i straffesager i EU.

Sagen er tidligere nævnt i udvalget i flere omgange, senest forud for

rådsmødet i april i år.

Det har, som jeg tidligere har nævnt over for udvalget, været utrolig

svært at nå frem til en løsning i sagen. Det tyske formandskab gør sig imidler-

tid nu en sidste anstrengelse for at se, om ikke vi kan finde hinanden.

Som nævnt i det oversendte samlenotat, er der fire løsningsmodeller

på bordet:

Den første model indebærer en opt-out for nogle medlemsstater i for-

hold til dele af rammeafgørelsen, således at disse lande i en tidsbegrænset

periode alene vil være forpligtet til at lade reglerne gælde i forhold til sager

om udlevering i henhold til en europæisk arrestordre

Den anden model er en opt-in for andre medlemsstater i forhold til de-

le af rammeafgørelsen, således at rammeafgørelsens regler alene kommer til at

gælde for sager om udlevering i henhold til en europæisk arrestordre og den

efterfølgende straffesag, mens det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om de

ønsker at lade reglerne gælde generelt, dvs. også for andre straffesager.

Den tredje model indebærer forstærket samarbejde inden for rammer-

ne af EU-samarbejdet.

Den fjerde model indebærer samarbejde på mellemstatsligt grundlag

uden for EU.

Fra dansk side har vi i løbet af forhandlingerne tilkendegivet, at vi øn-

sker en samlet, fælles løsning gældende for alle medlemsstater. Det handler jo

om at lave fælles EU-regler om proceduremæssige rettigheder i straffesager

for derigennem at understøtte samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbin-

delse med den gensidige anerkendelse af strafferetlige afgørelser.

I lyset af forhandlingerne ser dette imidlertid ikke ud til at ville lyk-

kes, og der synes i det hele taget ikke at være opbakning til nogen af de nævn-

te fire løsningsmodeller.

Fra dansk side vil vi gå åbent til forhandlingerne. Vi ser fra dansk side

helst en løsning af sagen i retning af den skitserede opt-in model.

Selv om der er gode grunde til ikke at iværksætte et forstærket samar-

bejde på området, vil vi fra dansk side ikke stå i vejen herfor, hvis det viser

sig, at det ikke er muligt at nå til enighed om en anden løsning, og der samti-

dig måtte være et kraftigt ønske om et forstærket samarbejde på området. Det

ses dog ikke ud til at være tilfældet.

Vi vil fra dansk side opretholde et parlamentarisk forbehold over for

forslaget til rammeafgørelse med henblik på endelig afklaring af, hvorvidt

forslaget vil nødvendiggøre lovændringer og dermed forudsætter Folketingets

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1423

samtykke i medfør af grundlovens § 19, stk. 1.

3. Rådets rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med

betingede straffe og alternative sanktioner

Drøftelse af visse spørgsmål

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 46)

Alm. del (06) – bilag 233 (grundnotat af 5/3-07)

Justitsministeren:

Sagen vedrører en rammeafgørelse om anerkendelse af og

tilsyn med betingede straffe og alternative sanktioner.

Fra dansk side støtter vi tankerne bag det fremlagte forslag, som er, at

vi inden for EU skal hjælpe hinanden med at føre tilsyn med overholdelsen af

vilkår i betingede domme.

Vi kan fra dansk side tilslutte os det tyske oplæg vedrørende de

spørgsmål, som skal drøftes på rådsmødet.

Jeg vil gerne fremhæve, at vi fra dansk side kan støtte, at der udarbej-

des en liste over vilkår og alternative sanktioner, som medlemsstaterne er

forpligtet til at anerkende og føre tilsyn med, hvis de anmodes derom. Vi læg-

ger i den forbindelse fra dansk side vægt på, at vi ikke forpligtes til at føre

tilsyn med vilkår, som vi ikke kender. Dette er heller ikke tilfældet efter det

foreliggende udkast.

Herudover vil jeg nævne, at vi fra dansk side er indstillet på at støtte

det kompromisforslag, som er fremlagt i relation til spørgsmålet om dobbelt

strafbarhed.

Kompromisforslaget går ud på, at fuldbyrdelsesstaten ikke kan stille

krav om dobbelt strafbarhed med hensyn til visse anførte forbrydelser svaren-

de til dem, der er indeholdt i den såkaldte positivliste. Dog kan fuldbyrdelses-

staten – hvis den lovovertrædelse, der ligger til grund for en betinget dom,

ikke er strafbar efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning – meddele domsstaten, at

fuldbyrdelsesstaten ikke ønsker at træffe eventuelle efterfølgende afgørelser.

Det kan f.eks. dreje sig om efterfølgende ændring af vilkårene, tilbagekaldelse

af strafudsættelsen, strafudmåling i tilfælde, hvor dette ikke er sket i domssta-

ten, eller strafbortfald. Fuldbyrdelsesstaten er dog fortsat forpligtet til at føre

tilsyn med det eller de anførte vilkår.

Fra dansk side kan vi støtte dette kompromisforslag.

Vi vil i øvrigt opretholde et parlamentarisk forbehold efter grundlo-

vens § 19, stk. 1.

Line Barfod

ville høre, om det virkelig var rigtigt forstået, at regerin-

gen ville sige ja til, at vi Danmark skal medvirke til at fuldbyrde en dom for

medvirken til abort i Polen eller en tysk dom for holocostbenægtelse. Hun var

klar over, at det ikke drejede sig om frihedsstraf, men om betingede straffe,

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1424

men syntes, det var et problem, hvis vi medvirker til fuldbyrdelse af domme

for noget, som ikke er strafbart i Danmark.

Morten Messerschmidt

henviste til, at det fremgår af side 51 i sam-

lenotatet, at Danmark ikke har tiltrådt Europarådets konvention om tilsynet

med betinget dømte. Hvorfor har vi ikke gjort det, og kommer vi efter vedta-

gelsen af den foreliggende rammeafgørelse til at leve op til reglerne i Europa-

rådskonventionen?

Justitsministeren

svarede Line Barfod, at man godt kan have det

synspunkt, at det ikke er særligt heldigt, at en person, der bliver idømt en straf

i et andet land, kan rejse hjem til Danmark, men det foreliggende forslag dre-

jer sig kun om at føre tilsyn med den pågældende og sørge for, at vilkårene

blive opfyldt.

Justitsministeren kunne ikke på stående fod svare Morten Messer-

schmidt på, hvorfor Danmark ikke har tiltrådt den gamle Europarådskonventi-

on, men det kunne man stille et skriftligt spørgsmål om.

Den Europarådskonvention, der findes på området om, at man er for-

pligtet til at udlevere oplysninger, har ikke fungeret særlig godt. Det nye er, at

nu bliver det lagt ind i faste rammer, så det skulle komme til at fungere mere

effektivt. Der er også opstillet nogle regler om sletning.

4. Europol:

a) Rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske

Politienhed (Europol): Budget- og personalemæssige

spørgsmål samt kapitel 1 (artikel 1-9)

Politisk enighed

KOM (2006) 0817

b) Europols gennemførelse af kortsigtede forbedringer inden

for de eksisterende rammer

Statusorientering

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 61)

KOM (2006) 0817 – bilag 2 (grundnotat af 14/3-07)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1088 (senest behandlet i EUU 13/4-07)

Justitsministeren:

Sagerne vedrører Europol.

Som nævnt i det oversendte samlenotat forventes formandskabet at

lægge op til en drøftelse af forskellige spørgsmål i relation til den rådsafgørel-

se, som skal erstatte den nuværende konvention vedrørende Europols virk-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1425

somhed.

For så vidt angår udkastet til kapitel 1 i rådsafgørelsen kan jeg kort

oplyse, at vi fra dansk side ikke har bemærkninger hertil. Der er som nævnt i

samlenotatet i det væsentlige tale om en videreførelse af de gældende regler,

og jeg skal særligt nævne, at der ikke er tale om, at Europol gøres operativ i

medlemslandene. Europols nuværende rolle – det har jo en samordnende ka-

rakter – fastholdes således.

Med hensyn til de personalemæssige og budgetmæssige spørgsmål,

som skal drøftes på rådsmødet, vil jeg kort sige, at vi fra dansk side kan støtte

det udkast til rådskonklusioner, som er fremlagt af formandskabet.

Vi kan således støtte, at de budgetmæssige konsekvenser analyseres

nøje, og at sigtet er budgetneutralitet. Vi er også tilfredse med, at det fremgår

af rådskonklusionerne, at der skal findes løsninger på de personalemæssige

spørgsmål, som vil være forbundet med fællesskabsfinansiering. Det drejer sig

bl.a. om ophævelse af immunitet for Europolansatte, som deltager i fælles

operationer i medlemsstaterne, og mulighed for at disse kan modtage instruk-

ser fra en politimand i den pågældende medlemsstat, hvor den fælles operation

finder sted.

Fra dansk side vil vi i øvrigt tage statusorienteringen vedrørende Eu-

ropols gennemførelse af kortsigtede forbedringer inden for de eksisterende

rammer til efterretning.

Også i denne sag vil vi opretholde et parlamentarisk forbehold efter

grundlovens § 19, stk. 1.

Morten Messerschmidt

henviste til, at det fremgår af side 68 i sam-

lenotatet, at Politiforbundet har nogle reservationer i forhold til ansættelses-

reglerne for danskere, der ansættes i Europol, og siger, at danske ansættelses-

betingelser og -vilkår må respekteres. Kan justitsministeren imødegå den

kritik, som Politiforbundet rejser?

Justitsministeren

svarede, at Politiforbundet tog forbehold over for

anvendelsen af EU’s regelsæt på danske politifolk, men hun forstod, at der nu

var sikkerhed for, at danske politifolk, som bliver udstationeret et par år, lever

efter de danske regler og de danske overenskomster. Hvis politifolkene bliver

ansat i Europol, følger de Europolreglerne, men det har de nok ikke noget

imod, for det giver dem langt mere favorable lønvilkår.

5. Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger

i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige

samarbejde

Statusorientering og rådskonklusioner

KOM (2005) 0475

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1426

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 70)

KOM (2005) 0475 – bilag 2 (grundnotat af 30/1-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) - bilag 308, side 1087 (senest behandlet i EUU 13/4-07)

Alm. del (06) – bilag 110, side 484 (behandlet i EUU 1/12-06)

(05) side 1088 (behandlet i EUU 21/4-06)

Justitsministeren:

Sagen drejer sig om et databeskyttelsesinstrument inden

for det politimæssige og strafferetlige område.

Jeg vil ikke sige meget om denne sag, da det tyske formandskab har

besluttet alene at redegøre for status i sagen samt forelægge nogle overordne-

de rådskonklusioner.

Der bliver ikke – som der ellers oprindelig var lagt op til – nogen

drøftelse på rådsmødet af de to centrale spørgsmål vedrørende anvendelses-

området og videregivelse af oplysninger til tredjelande.

6. Rådskonklusioner om adgang til Eurodac for

medlemsstaternes politimyndigheder og retshåndhævende

myndigheder samt Europol

Vedtagelse

(Evt.) A-punkt

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 85)

Justitsministeren:

Dagsordenspunkt 6 vedrører rådskonklusioner om adgang

til Eurodac for medlemsstaternes politimyndigheder og retshåndhævende

myndigheder samt Europol.

Fra dansk side kan vi støtte, at der gives adgang for medlemsstaternes

retshåndhævende myndigheder samt Europol til at konsultere Eurodac som led

i forebyggelse, opklaring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvor-

lige kriminelle handlinger.

En sådan adgang skal naturligvis ske under betryggende former – hvilket

også fremgår af det fremlagte udkast til rådskonklusioner.

7. Omdannelse af Prüm-traktaten til EU-lovgivning

Politisk enighed

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 89)

Alm. del (06) – bilag 159 (notat om Prüm-traktaten af 12/1-07)

Alm. del (06) – bilag 203 (høringssvar vedr. Prüm-traktaten)

Alm. del (06) – bilag 199 (henvendelse fra Retssikkerhedsfonden af 7/2-07)

EU-note (06) – E 37 (notat om Prüm-traktaten af 7/2-07)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 217, side 808 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 9/2-07)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1427

Justitsministeren:

Dagsordenspunkt 7 vedrører omdannelse af den såkaldte

Prüm-traktat til EU-lovgivning.

Det er en sag, som vi tidligere har drøftet indgående her i udvalget.

Som det fremgår af det oversendte samlenotat, er der enighed blandt

medlemslandene om at omdanne de dele af Prüm-traktaten, som vedrører det

politimæssige og strafferetlige samarbejde, til EU-lovgivning.

I overensstemmelse hermed indeholder det foreliggende udkast til EU-

rådsafgørelse grundlæggende de samme bestemmelser som i Prüm-traktaten.

Jeg henviser herved nærmere til det oversendte samlenotat, idet jeg

dog skal nævne, at der er opnået enighed om at slette den foreslåede artikel 18

i udkastet til rådsafgørelse – som vi jo har drøftet indgående her i udvalget, da

jeg i sin tid bad om forhandlingsoplæg.

Reglen gik ud på, at polititjenestemænd fra en anden medlemsstat i

hastende tilfælde og uden den berørte stats forudgående samtykke kunne pas-

sere grænsen mellem de to pågældende medlemsstater i ekstraordinære situa-

tioner. Som sagt er denne regel udgået af udkastet til rådsafgørelse.

Herudover vil jeg nævne, at det er præciseret i udkastet til rådsafgø-

relse, at i tilfælde af et hit på dna eller fingeraftryk vil spørgsmålet om videre-

givelse og efterfølgende brug i modtagerlandet af supplerende personoplys-

ninger, såsom f.eks. navnet på den omhandlede person, være reguleret af gæl-

dende ret, herunder reglerne om retshjælp i straffesager, i den afgivende og

modtagende medlemsstat.

De databeskyttelsesregler, som er fastsat i rådsafgørelsen, finder såle-

des – for så vidt angår oplysninger om dna og fingeraftryk – alene anvendelse

på udveksling af oplysninger som led i hit/no-hit-systemet.

Jeg henviser i øvrigt nærmere til samlenotatet med hensyn til anven-

delsesområdet for de foreslåede databeskyttelsesregler. I kender jo sagen ret

godt.

I overensstemmelse med, hvad jeg oplyste i forbindelse med forelæg-

gelsen af sagen her i udvalget forud for rådsmødet den 15. februar 2007, vil vi

fra regeringens side tilslutte os politisk enighed om udkastet til rådsafgørelse.

Vi vil opretholde et parlamentarisk forbehold efter grundlovens § 19,

stk. 1.

8. Rådsafgørelse om politimyndigheders og Europols adgang til

søgning i visuminformationssystemet (VIS)

Politisk enighed

KOM (2005) 0600

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 101)

KOM (2005) 0600 – bilag 2 (grundnotat af 3/3-06)

KOM (2004) 0835 – bilag 2 (grundnotat af 23/8-05)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1428

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1076 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 13/4 -07)

(05) side 30 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 7/10-05)

Justitsministeren:

For så vidt angår dagsordenspunkt 8, som vedrører en

rådsafgørelse om politimyndigheders og Europols adgang til VIS, vil jeg kort

sige, at der nu er opnået enighed mellem Rådet, Kommissionen og Europa-

Parlamentet. Jeg ved ikke, om I kan huske, at der skulle være drøftelser mel-

lem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. Der er nu opnået enighed.

Fra regeringens side mener vi, at der er fundet frem til en god løsning,

som på den ene side imødekommer en række af Europa-Parlamentets ønsker

om yderligere databeskyttelse og større kontrol og på den anden side tager

hensyn til Rådets ønske om en effektiv ordning.

Idet jeg nærmere henviser til det oversendte samlenotat, vil jeg derfor

kort sige, at vi fra dansk side vil tilslutte os politisk enighed om udkastet til

rådsafgørelse.

Vi vil fra dansk side opretholde et parlamentarisk forbehold efter

grundlovens § 19, stk. 1.

9. Schengen-informationssystemet

a) SISone4all

Rådskonklusioner

b) tilpasning af finansforordningen for C.SIS

Godkendelse

c) SIS II *

Statusorientering

KOM (2005) 0236, KOM (2005) 0230 og KOM (2005) 0237

d) Opfølgning på Schengen-evaluering af de nye

medlemsstater

- Rådskonklusioner

(Evt.) A-punkt

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1429

e) Anvendelse af Schengen-reglernes bestemmelser om

Schengen-informationssystemet i de nye medlemsstater

Godkendelse

(Evt.) A-punkt

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 114)

Justitsministeren:

Dagsordenspunkt 9 vedrører sagen om Schengen-

informationssystemet.

Som det fremgår af det oversendte samlenotat, agter vi fra dansk side

at tilslutte os de forskellige sager, som forelægges for Rådet, herunder en

række rådskonklusioner vedrørende status for og det videre arbejde med hen-

holdsvis SIS II og det såkaldte SISone4all-projekt. Det er en mellemstation,

som er etableret, for at de nye medlemslande også kan være med.

Jeg kan i den forbindelse nævne, at der på rådsmødet bliver truffet be-

slutning om anvendelse af Schengen-informationssystemet i de nye medlems-

stater, der deltager i SISone4all. Det er nødvendigt for, at man ved en evalue-

ringsprocedure, som vi gerne vil have sat i gang, kan konstatere, at Schengen-

systemet er bragt korrekt i anvendelse – hvilket igen er en forudsætning for en

senere rådsbeslutning i efteråret 2007 om ophævelse af den indre grænsekon-

trol.

Det forventes i øvrigt, at Rådet vil få en statusrapport vedrørende

Schengenevalueringen af de nye medlemsstater. Vi vil fra dansk side notere os

denne rapport.

10. Horisontal tilgang til visse kategorier af lovovertrædelser på

den såkaldte ”positiv-liste”

Status

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 120)

KOM (2006) 0331 – bilag 1 (grundnotat af 12/7-06)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1899 (senest behandlet i EUU 29/9-06)

Justitsministeren:

Hvad angår de øvrige dagsordenspunkter – dvs. dagsor-

denspunkterne 10-16 og 18-20

–

vil jeg kort sige, at regeringen i disse sager

agter at tilslutte sig det, som formandskabet har lagt op til.

Morten Messerschmidt

sagde, at det er velkendt, at Dansk Folkeparti

har været meget skeptisk over for positivlisten og har insisteret på, at der skal

være tale om dobbelt strafbarhed. Det fremgår af side 120 i samlenotatet, at

Tyskland ar fået en undtagelse og derfor kan bruge princippet om dobbelt

strafbarhed. Hvis man anerkender det for Tyskland, må vi bede om det samme.

Justitsministeren

sagde, at efter at den tyske forfatningsdomstol

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1430

havde underkendt den tyske implementering af den europæiske arrestordre,

var tyskerne utroligt bange for at gå med til noget vedrørende bevissikrings-

kendelsen, som ville give dem nye problemer. Derfor fik tyskerne en særord-

ning, men den drejer sig kun om den ene sag.

Morten Messerschmidt

spurgte, om tyskerne får lov til at anvende

dobbelt strafbarhedsprincippet i stedet for positivlisten.

Justitsministeren

bekræftede, at tyskerne havde fået en særordning,

fordi de var i en klemme og befandt sig i en slags juridisk tomrum lovgiv-

ningsmæssigt.

11. Proceduren for den fremtidige behandling af forslag til

instrumenter af betydning for det strafferetlige samarbejde,

som er fremsat indenfor 1. søjle

Statusorientering og rådskonklusioner

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 123)

KOM (2007) 0051 – svar på spørgsmål 1 (redegørelse for dommen om miljøstraffe)

Alm. del (042) – svar på spørgsmål 21 (konsekvenser for det retlige forbehold m.v.)

Alm. del (042) – svar på spørgsmål 23 (redegørelse for dommen)

Alm. del (05) – svar på spørgsmål 6 (talepapir af 14/10-05)

EU-note (042) – E 23 (notat om sagen af 1579-05)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 781 (senest behandlet i EUU 17/2-06)

Justitsministeren

sagde, at regeringen agter at tilslutte sig det, som formand-

skabet har lagt op til.

Morten Messerschmidt

havde udførlige notater vedrørende miljø-

dommen, men da man havde drøftet sagen i forbindelse med samrådet under

punkt 2 på Europaudvalgets dagsorden, ville han springe dem over. (Dagsor-

denens punkt 2 blev behandlet, før justitsministeren forelagde dagsordenens

punkt 1).

12. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig

beskyttelse af miljøet

Statusorientering

KOM (2007) 0051

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 128)

KOM (2007) 0051 – bilag 2 (grundnotat af 21/3-07)

KOM (2007) 0051 – svar på spørgsmål 1 (redegørelse for dommen om miljøstraffe)

Justitsministeren

sagde, at regeringen agter at tilslutte sig det, som formand-

skabet har lagt op til.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1431

13. E-justice

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 145)

Justitsministeren

sagde, at regeringen agter at tilslutte sig det, som formand-

skabet har lagt op til.

14. EU-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden

for kontraktforhold (ROM II)*

Orientering fra formandskabet om resultatet af

forligsforhandlingerne med Europa-Parlamentet

KOM (2003) 0427 som ændret ved KOM (2006) 0083

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 150)

KOM (2006) 0399 – bilag 3 (grundnotat af 5/9-06)

Info-note (05) I 69 (notat af 5/9-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1093 (senest behandlet i EUU 13/4-07)

Justitsministeren

sagde, at regeringen agter at tilslutte sig det, som formand-

skabet har lagt op til, og tilføjede:

Jeg skal bemærke, at sagen under dagsordenspunkt 14 er en forbe-

holdssag.

Morten Messerschmidt

undrede sig over, at der var behov for lov-

valgsregler på områder, som er harmoniseret.

I relation til det, der står på side 158 i samlenotatet om faglig aktion,

gjorde Morten Messerschmidt opmærksom på, at reglerne om faglig aktion er

meget forskellige. Han henviste til, at nogle skibsfartsorganisationer er be-

kymrede i anledning af det, der lægges op til i forbindelse med faglig aktion,

og ville gerne høre, om justitsministeren kunne imødegå den kritik.

Justitsministeren

svarede, at når der er lovvalgsregler på harmonise-

rede områder, er det fordi områderne ikke er harmoniseret fuldt ud på nuvæ-

rende tidspunkt.

Med hensyn til faglig aktion sagde justitsministeren, at vi – ligesom

andre søfartsnationer – er meget opmærksomme på de problemer, skibsfarts-

organisationerne har peget på, så der vil blive taget hensyn til den rejste kritik.

15. Voldelige video og computerspil

Statusrapport og rådskonklusioner

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 173)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1432

Justitsministeren

sagde, at regeringen agter at tilslutte sig det, som formand-

skabet har lagt op til.

16. Rådets beslutning om etablering af Fællesskabets

civilbeskyttelsesordning (omarbejdet)

Politisk enighed

A-punkt

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 176)

KOM (2006) 0029 – bilag 2 (grundnotat af 5/4-06)

Justitsministeren

sagde, at regeringen agter at tilslutte sig det, som formand-

skabet har lagt op til.

17. Rådsresolution om grænseoverskridende anvendelse af

politiagenter

Vedtagelse

A-punkt

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 184)

Justitsministeren:

Endelig vil jeg nævne dagsordenspunkt 17, som vedrører

en rådsresolution om grænseoverskridende anvendelse af politiagenter.

Det tyske formandskab har her lagt op til, at der skal laves en nærmere

undersøgelse af behovet for et EU-instrument på området.

Der er opbakning fra de øvrige medlemslande hertil.

Fra dansk side ser vi ikke et stort behov for et EU-instrument på om-

rådet, men vi har ikke noget imod, at man laver en undersøgelse af det

spørgsmål.

18. Status for EU’s indsats mod terrorisme

Orientering og godkendelse

A-punkt

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 188)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 110, side 487 (senest behandlet i EUU 1/12-06)

(05) side 1374 (behandlet i EUU 24/5-06)

(05) side 391 (behandlet i EUU 25/11-05)

(03) side 807 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 18/3-04)

Justitsministeren

sagde, at regeringen agter at tilslutte sig det, som formand-

skabet har lagt op til.

Line Barfod

forstod, at man ville vedtage en række fortrolige strate-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1433

giske henstillinger, men det var enormt hemmeligt, hvad de gik ud på. Kan

justitsministeren ikke sige et eller andet om, hvor omfattende henstillingerne

er?

Justitsministeren

sagde, at der var mange emner på bordet, men det

drejer sig bl.a. om at øge indsatsen for at imødegå radikalisering og rekrutte-

ring.

19. Europols budget for 2008

Vedtagelse

A-punkt

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 197)

Justitsministeren

sagde, at regeringen agter at tilslutte sig det, som formand-

skabet har lagt op til.

20. Rådskonklusioner om begrænsning af tilgængeligheden af

våben og eksplosivstoffer i forhold til terrorister og andre

kriminelle samt styrkelse af relevante

sikkerhedsforanstaltninger inden for EU

Vedtagelse

A-punkt

Rådsmøde 2807 – bilag 1 (samlenotat side 200)

Justitsministeren

sagde, at regeringen agter at tilslutte sig det, som formand-

skabet har lagt op til.

21. Ændret forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af

opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere*

Politisk enighed

KOM (2006) 0110

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferater:

(03) side 320 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 21/11-03)

Integrationsministeren:

Jeg vil først og fremmest orientere udvalget om de

kommende ændringer af den gældende forordning om ensartet udformede

opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.

Ændringerne går primært ud på, at der fremover skal indsættes en

chip, der indeholder et ansigtsbillede og to fingeraftryk, i opholdskortet. Dette

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1434

skal ske for i højere grad at undgå misbrug af kortet og for at opnå en større

sikkerhed i identificeringen af indehaveren af kortet.

Regeringen støtter, at opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere

gøres mere sikre mod misbrug og forfalskning.

Ændringsforordningen er omfattet af forbeholdet på området for retli-

ge og indre anliggender, men er samtidig en videreudvikling af Schengenreg-

lerne, og Danmark kan derfor tilslutte sig på mellemstatsligt grundlag inden

seks måneder efter vedtagelsen af forordningen.

Regeringen agter at meddele Rådet, at Danmark ønsker at tilslutte sig

forordningen på mellemstatsligt grundlag.

22. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af

oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt

ophold*

Vedtagelse

KOM (2004) 0835

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 7)

KOM (2004) 0835 – bilag 2 (grundnotat af 23/8-05)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1101 (senest behandlet i EUU 13/4-07)

Integrationsministeren

henviste til det oversendte notat.

23. Kommissionens tredje rapport om visumreciprocitet i

forhold til visse tredjelande i overensstemmelse med artikel

2 i Rådets forordning nr. 851/2005 af 2. juni 2005, der

ændrer Rådets forordning nr. 539/2001 om fastlæggelse af

listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i

besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen

over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette

krav (Visumforordningen)

Orientering og drøftelse

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 18)

Integrationsministeren

henviste til det oversendte notat.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1435

24. Rådets afgørelser om undertegnelse og indgåelse af aftaler

mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Albanien,

Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro,

Serbien og Moldova vedrørende lempelser i udstedelsen af

visa til borgere i nævnte lande*

Vedtagelse

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 21)

25. Rådets afgørelser om undertegnelse og indgåelse af aftaler

mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Bosnien-

Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Moldova

og Serbien vedrørende tilbagetagelse af personer med

ulovligt ophold*

Vedtagelse

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 25)

Integrationsministeren:

Jeg redegør for de to punkter samlet, da de er tæt

forbundet.

Rådet skal træffe afgørelser om undertegnelse og indgåelse af visum-

lempelsesaftaler, der nu er færdigforhandlede mellem Fællesskabet og hen-

holdsvis Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Moldova, Montenegro

og Serbien.

I sammenhæng med disse aftaler skal Rådet træffe afgørelser om un-

dertegnelse og indgåelse af tilbagetagelsesaftaler, der nu er færdigforhandlede

mellem Fællesskabet og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, Makedonien,

Moldova, Montenegro og Serbien.

Fællesskabet har tidligere indgået en tilbagetagelsesaftale med Alba-

nien, som trådte i kraft den 1. maj 2006. Derfor er det alene en visumlempel-

sesaftale med Albanien, der skal træffes afgørelse om i denne omgang.

Afgørelserne forventes vedtaget som et A-punkt på et kommende

rådsmøde.

De to aftaler med hvert land hænger nøje sammen, idet det er fastlagt,

at de skal træde i kraft samtidig. Aftalerne forventes først at træde i kraft med

udgangen af 2007.

Albaniens visumlempelsesaftale vil træde i kraft samtidig med de

andre visumlempelsesaftaler med lande på Balkan.

Sagerne har tidligere været forelagt udvalget i forbindelse med vedta-

gelsen af forhandlingsmandater til Kommissionen.

Jeg vil henvise til samlenotatet om indholdet af aftalerne.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1436

Fællesskabsaftalerne gælder ikke for Danmark på grund af Danmarks

forbehold for retlige og indre anliggender, men der er til aftalerne knyttet en

erklæring om det ønskelige i, at Danmark og de pågældende lande indgår

tilsvarende bilaterale aftaler.

Regeringen vil tage en vedtagelse af rådsafgørelserne til efterretning.

Endvidere agter regeringen bl.a. under henvisning til den nævnte er-

klæring at indgå tilsvarende bilaterale aftaler om visumlempelser med hen-

holdsvis Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Moldova, Montenegro

og Serbien.

I den forbindelse agter regeringen at indgå tilsvarende bilaterale tilba-

getagelsesaftaler med Albanien og Moldova.

Danmark har allerede bilaterale tilbagetagelsesaftaler med Bosnien-

Hercegovina, Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien. Sidstnævnte

aftale er både Montenegro og Serbien indtrådt i efter ophævelsen af forbunds-

republikken.

Det vil derfor blive drøftet under forhandlingerne om visumlempel-

sesaftalerne med Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro og Serbien,

om der eventuelt er behov for ændringer i de eksisterende bilaterale tilbageta-

gelsesaftaler under hensyntagen til aftalerne mellem Fællesskabet og de på-

gældende lande.

Morten Messerschmidt

bad integrationsministeren kommentere, om

der ikke er en eller anden form for opblødning på vej, både i forhold til Serbi-

en, som vi har optaget en udvidet dialog med efter den nye regeringsdannelse,

og også over for andre lande. Skal det ses i lyset af en generelt mere positiv

tilgang fra EU’s side over for disse lande?

Integrationsministeren

bekræftede, at vi prøver at normalisere sam-

arbejdet med disse lande og gøre det lettere. Nu må vi se, hvordan aftalerne

virker, før vi går videre.

26. Rådskonklusioner om evaluering af resultaterne af

Kommissionens forhandlinger på fællesskabets vegne om

tilbagetagelsesaftaler med tredjelande

A-punkt

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 29)

Integrationsministeren

henviste til det oversendte notat.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1437

27. Rådskonklusioner om forbedring af samarbejdet mellem

medlemsstaterne, Kommissionen og Frontex om udsendelse

A-punkt

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 32)

Integrationsministeren

henviste til det oversendte notat.

28. Flygtningesituationen i Irak og nærområdet

Orientering

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 35)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1098 (senest behandlet i EUU 13/4-07)

Integrationsministeren:

Dette dagsordenspunkt er en opfølgning på det sene-

ste rådsmøde, som blev afholdt den 19.-20. april, hvor situationen vedrørende

irakiske asylansøgere og situationen i nærområdet blev drøftet.

Fra regeringens side har det været og er stadig opfattelsen, at den

bedste måde at hjælpe på er igennem nærområdeindsatser. På det sidste råds-

møde benyttede jeg derfor også lejligheden til at påpege vigtigheden og vær-

dien af nationale og fælles nærområdeindsatser. Sådanne indsatser vil kunne

have til formål dels at lette presset på landene i nærområdet, dels at forbedre

vilkårene for de mange irakere, der opholder sig i disse lande.

På sidste møde fandtes der ikke grundlag for at iværksætte konkrete

tiltag fra EU’s side, men der var enighed om dette fokus på nærområdeindsat-

ser.

Jeg er tilfreds med, at formandskabet har sat den irakiske flygtningesi-

tuation på dagsordenen igen, og jeg ser frem til at høre formandskabets og

Kommissionens orientering om udviklingen i situationen vedrørende irakiske

asylansøgere og forholdene i nærområdet.

Herudover ser jeg også frem til at høre nærmere om formandskabets

og Kommissionens opfattelse af resultaterne af det ekspertmøde om praksis i

forhold til irakiske asylansøgere, som er blevet afholdt i den mellemliggende

periode.

Som jeg forstår det, stod det på dette møde klart, at der er en meget

forskellig praksis i medlemslandene i forhold til irakiske asylansøgere.

Jeg forventer derfor, at der på rådsmødet kommer en opfordring til, at

eksperterne arbejder videre for at opnå en større klarhed om disse forskelle og

baggrunden herfor, herunder gennem case studies.

Regeringen støtter, at der foretages en sådan supplerende undersøgelse

på baggrund af case studies af medlemsstaternes praksis i forhold til behand-

lingen af irakiske asylansøgere.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1438

Svend Auken

gentog for god ordens skyld, at Socialdemokraterne

ikke er enige med regeringen, når det drejer sig om Irak. Det er udmærket, at

vi har sat 100 mio. kr. af fra dansk side, men Socialdemokraterne går imod, at

man vil lave politiske aftaler om at sende folk hjem til et land, hvor der allere-

de er over 4 millioner interne og eksterne fordrevne flygtninge. Svend Auken

så meget gerne, at man udviste en større grad af solidaritet for at få løst pro-

blemerne. Han betegnede det som vanærende, at Sverige må påtage sig halv-

delen af hele byrden. Men alt det havde man haft en lang diskussion om i

Folketingssalen, og det, Socialdemokraterne mente i Folketingssalen, mente

de også i Europaudvalget.

Lone Dybkjær

erklærede sig enig med Svend Auken.

Integrationsministeren

var godt klar over, at hun ikke blev enig med

Svend Auken med hensyn til Irak, men hun gjorde opmærksom på, at Dan-

mark har været en af de helt store bidragydere, når det drejer sig om støtten i

nærområderne, og at Danmark er et af de fem EU-lande, som overhovedet

tager kvoteflygtninge.

Lone Dybkjær

sagde, inden integrationsministeren kom for højt op,

at vi sådan set også havde en del af ansvaret, idet vi deltog i Irakkrigen.

Svend Auken

gjorde opmærksom på, at efter debatten i Folketingssa-

len var der sket det, at situationen var blevet yderligere forværret i det nordli-

ge område, som integrationsministeren ellers mente var så fredeligt, at vi godt

kunne sende folk tilbage dertil. Der flygter et sted mellem 50.000 og 100.000

mennesker om måneden, og så vil Danmark have, at folk skal flytte tilbage til

det område. Svend Auken spurgte, om et ikke gjorde indtryk på integrations-

ministeren, at et stort antal kurdere også er på flugt, og at rivaliseringen mel-

lem de to kurdiske grupper lurer lige under overfladen.

Charlotte Antonsen

syntes, det var helt rigtigt, som integrationsmini-

steren lagde op til, at vi skal se på, hvad vi inden for samarbejdet i EU kan

gøre for at hjælpe de mennesker, som er fordrevet, eller som har store proble-

mer. Det følte hun ville være fornuftigt og klogt og menneskeligt. Som hun

læste papiret, handler det bl.a. om, at man vil forsøge at koordinere indsatsen,

bl.a. på opfordring fra UNHCR.

Integrationsministeren

gjorde opmærksom på, at svenskerne også

giver økonomisk hjælp til afviste irakere, som vil rejse hjem, og at også andre

lande søger at etablere en tilbagetagelsesordning. Regeringens fokus er fortsat

på, at vi skal hjælpe i nærområdet, hvilket hun også havde indtryk af at den

irakiske regering foretrak.

Integrationsministeren sagde til Svend Auken, at selvfølgelig gjorde

den generelle situation i Irak indtryk på hende, som den gør på alle menne-

sker, men af mange årsager er løsningen ikke at tage en hel masse af disse

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1439

mennesker til Europa.

29. Evalueringsrapporter vedrørende anvendelsen af Dublin-

forordningen og Eurodac-forordningen

Orientering

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 38)

Integrationsministeren

henviste til det oversendte notat.

30. Kommissionens grønbog vedrørende gennemførelse af anden

fase af det fælles europæiske asylsystem

Præsentation og evt. drøftelse

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 41)

Integrationsministeren

henviste til det oversendte notat.

31. Kommissionens forslag til direktiv om status som fastboende

udlænding for personer med international beskyttelse*

Præsentation

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 44)

Integrationsministeren

henviste til det oversendte notat.

32. Rådets konklusioner om styrkelse af integrationspolitikker i

den Europæiske Union gennem fremme af samhørighed i

forskellighed

Vedtagelse

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 47)

Integrationsministeren:

Den 10. og 11. maj i år afholdt det tyske formand-

skab en konference for EU's integrationsministre. Det var den anden af sin

slags og dermed opfølgningen på en lignende konference afholdt af det neder-

landske formandskab i 2004 og på rådskonklusioner fra 2005, hvoraf fremgår,

at der ideelt set skal afholdes én konference med fokus på integration om året.

Resultatet af konferencen er de foreliggende konklusioner. Konklusio-

nerne sætter fokus på integrationsarbejdet generelt, men fremhæver også en-

kelte områder, som skal gives særligt fokus.

Jeg mener, det er af stor betydning, at EU opretholder sit fokus på

integrationsarbejdet og på den værdifulde erfaringsudveksling mellem med-

lemslandene, som er den bærende del af EU-samarbejdet på dette område. Jeg

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1440

er derfor positivt indstillet over for disse konklusioner.

Jeg ser det som meget nyttigt, at konklusionerne udstikker nogle prio-

riteter for de nationale kontaktpunkter på integrationsområdet og for Kommis-

sionen i dens fremtidige arbejde, og at der lægges op til, at den kommende

ministerkonference i 2008 ligeledes benyttes til at definere fremtidige priorite-

ter.

Dette betyder, at der sikres aktualitet og fremdrift i samarbejdet og

erfaringsudvekslingen om integration inden for EU.

Konklusionerne henviser blandt andet til, at indvandrere, der sigter

mod permanent eller længerevarende ophold, skal gøre en indsats for at inte-

grere sig, og at dette omfatter at lære opholdslandets sprog og at forstå Den

Europæiske Unions grundlæggende værdier. Der lægges samtidig vægt på, at

der er tale om en tovejsproces, der indeholder både rettigheder og pligter.

Dette er helt grundlæggende og meget vigtige kriterier for en succes-

fuld integration, som regeringen også bakker op om.

Konklusionerne opfordrer netværket af nationale kontaktpunkter for

integration – med støtte fra Kommissionen – til at se nærmere på en række

områder. Blandt andet skal netværket undersøge og afklare forskellige opfat-

telser og tilgange til ideer om deltagelse og medborgerskab, herunder naturali-

sation. Netværket skal også se på, hvordan integrationsprogrammer og poli-

tikker kan bidrage til at forebygge social fremmedgørelse og radikalisering.

Disse er vigtige punkter, hvor der kan drages stor nytte af nærmere

analyser og vidensudveksling mellem medlemslandene.

Jeg kan derudover oplyse, at interkulturel dialog var et af hovedem-

nerne på konferencen. Dette er et spændende og aktuelt emne i mange med-

lemslande, og der var derfor også en udbredt interesse i at dele erfaringer i

relation til, hvordan medlemsstaterne har etableret eller er i færd med at etab-

lere rammer for interkulturel dialog. Dette indebærer for nogle lande også en

interreligiøs dialog.

Jeg ser det derfor som et fint initiativ, at Tyskland vil tage initiativ til

to ekspertmøder om interkulturel dialog som indledningen til en mere jævnlig

erfaringsudveksling.

Dette er også i god tråd med, at 2008 netop er det europæiske år for

interkulturel dialog.

33. Kommissionens meddelelse om cirkulær migration og

mobilitetspartnerskaber mellem EU og tredjelande

Præsentation og drøftelse

KOM (2007) 0248

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 50)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1441

Integrationsministeren:

På det kommende rådsmøde vil Kommissionen præ-

sentere en ny meddelelse om cirkulær migration og mobilitetspartnerskaber

mellem EU og tredjelande.

Meddelelsen indeholder en række forslag til tiltag og lovgivnings-

mæssige initiativer, der kan tages i forhold til at indarbejde muligheder for

lovlig indvandring i EU’s eksterne politikker. Der lægges blandt andet op til,

at EU skal indlede forhandlinger om såkaldte mobilitetspartnerskaber med et

begrænset antal tredjelande.

Formålet med sådanne mobilitetspartnerskaber er at udvikle et part-

nerskab med tredjelande, hvor de pågældende lande samarbejder med EU om

at bekæmpe ulovlig indvandring til EU, mens landene eksempelvis tilbydes en

lettere midlertidig adgang for deres statsborgere til EU. Det er altså ikke et

spørgsmål om, at man skal søge at øge indvandringen til EU, men simpelt hen

et forsøg på at styre indvandringen. Kommissionen anfører, at det er vigtigt, at

det bliver et balanceret partnerskab, som er til fordel for begge parter.

Formandskabet har nu fremlagt et udkast til rådskonklusioner om,

hvilke tiltag der på nuværende tidspunkt kan tages i forhold til at indarbejde

muligheder for lovlig indvandring i EU’s eksterne politikker.

Rådskonklusionerne, der skal drøftes på rådsmødet, forventes først

vedtaget på det efterfølgende rådsmøde for eksterne relationer og generelle

anliggender. Jeg forventer, at dele af disse konklusioner vil indgå i drøftelser-

ne på mødet i Det Europæiske Råd den 21.-22. juni.

Drøftelserne på embedsmandsniveau har vist, at der blandt medlems-

landene er mange forskellige forståelser af begreberne cirkulær migration og

mobilitetspartnerskaber og ligeledes mange forskellige holdninger til, hvilke

initiativer der er behov for at tage.

Der er dog enighed om, at der bør udarbejdes rådskonklusioner herom

for at fastlægge det videre arbejde med Kommissionens meddelelse.

Rådskonklusionerne fastslår, at indholdet af og forholdet mellem cir-

kulær migration og mobilitetspartnerskaber skal undersøges nærmere, og at

Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne skal udvikle koncepterne

yderligere. Først derefter kan Rådet overveje at igangsætte pilotprojekter

herom.

Regeringen er som udgangspunkt positivt indstillet over for ideer om

partnerskabsaftaler med tredjelande på migrationsområdet. Et partnerskab vil

sikre, at det pågældende tredjeland samarbejder med EU om bekæmpelse af

ulovlig indvandring til EU, for eksempel ved at samarbejde om tilbagetagelse

og ved fastlæggelse af rammerne for kapacitetsopbygning og samarbejde i

øvrigt, f.eks. i forhold til grænsekontrol eller beskyttelse af flygtninge.

For så vidt angår egentlige mobilitetspartnerskaber – det vil sige at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1442

elementer om lovlig indvandring indgår – er det regeringens holdning, at ide-

erne i første omgang bør testes i forhold til et begrænset antal interesserede

tredjelande som pilotprojekter, som vi så kan lære af.

Det er væsentligt for regeringen, at det bliver op til de enkelte med-

lemslande, hvorvidt landene ønsker at anvende initiativer som for eksempel

mobilitetspartnerskaber for at fremme den cirkulære migration. Samtidig er

det afgørende, at arbejdskraftindvandring er baseret på arbejdsmarkedets be-

hov, og at det fortsat er det enkelte medlemsland, der fastlægger antallet af

indvandrere, der gives opholds- og arbejdstilladelse.

Det er min opfattelse, at der i EU fortsat er behov for at undersøge og

diskutere spørgsmålet om, hvad der ligger i et cirkulært migrationssystem. For

regeringen har det væsentlig betydning, at man sikrer sig, at den cirkulære

migration også i realiteten får en midlertidig karakter.

Det er derfor vigtigt, at det i samarbejde med medlemslandene præci-

seres, hvad der ligger i de forskellige koncepter, som Kommissionens medde-

lelse præsenterer, inden der træffes beslutninger om at igangsætte forskellige

initiativer i forhold til tredjelande.

Som rådskonklusionerne ligger nu, er de således i god overensstem-

melse med vores tilgang til det videre arbejde.

Morten Messerschmidt

betegnede det som en lille smule bemærkel-

sesværdigt og en lille smule underholdende, at EU nu begynder at ville have

indflydelse på og danne rammen for en diskussion om, hvordan landene skal

forbedre deres integration.

Han fandt det bekymrende, at man begynder at tale om betingelser for

naturalisation. Der er tale om påvirkning af den offentlige mening. Han spurg-

te, om integrationsministeren ikke er bekymret over, at det kan være et skridt

på vejen til, at integrationspolitikken også bliver et EU-anliggende.

Svend Auken

syntes i modsætning til Morten Messerschmidt, det var

fuldstændig naturligt, at de europæiske lande samarbejdede, idet integrations-

problemer er et område, hvor der er al mulig grund til erfaringsudveksling og

mulighed for at lære af hinanden.

Integrationsministeren

var ikke enig med Morten Messerschmidt,

men enig med Svend Auken. Vi har behov for at lære af hinanden og at ud-

veksle erfaringer og viden. Det er noget, vi i høj grad kan drage nytte af i

Danmark.

I forbindelse med naturalisation, som Morten Messerschmidt specielt

havde nævnt, gjorde integrationsministeren opmærksom på, at der på ingen

måde er lagt op til, at man skal have ens regler om, hvordan man opnår stats-

borgerskab. Det er et suverænt anliggende for det enkelte land. Integrations-

ministeren opfattede ikke sagen som et skridt på vejen mod, at integration

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1443

bliver et fælles EU-anliggende.

Lone Dybkjær

erklærede sig enig med Svend Auken og integrations-

ministeren i, at vi kan lære af hinanden på integrationsområdet. Vi kan godt

lære noget af de andre lande.

34. Kommissionens meddelelse om anvendelse af den samlede

migrationsstrategi også over for de østlige og sydøstlige

regioner, der er naboer til EU

Præsentation og drøftelse

KOM (2007) 0247

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 56)

Integrationsministeren:

På det kommende rådsmøde vil Kommissionen i

tilknytning til den meddelelse, jeg netop har orienteret om, også præsentere en

meddelelse om at udvide den samlede migrationsstrategi til også at omfatte de

østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU.

EU’s samlede migrationsstrategi har hidtil haft fokus på Afrika og

Middelhavet, og regeringen er enig i, at det er vigtigt ikke kun at fokusere på

Afrika, når vi taler om styring af indvandring og bekæmpelse af den ulovlige

indvandring.

Regeringen kan derfor tilslutte sig, at den samlede migrationsstrategi

også skal anvendes i forhold til regioner fra de østlige og sydøstlige regioner,

der er naboer til EU.

Dette element indgår ligeledes i de rådskonklusioner, jeg netop har

omtalt, og det kan vi støtte fra regeringens side.

35. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold*

Præsentation

KOM (2007) 0249

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 60)

Integrationsministeren

henviste til det oversendte notat.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1444

36. Perspektiver for det operationelle europæiske samarbejde

om grænsesikkerhed: Udfaldet af det internationale

symposium afholdt den 15.-17. april 2007 i Boppard

Orientering

A-punkt

Rådsmøde 2807 – bilag 2 (samlenotat side 65)

Integrationsministeren

henviste til det oversendte notat.

37. Eventuelt – Indvandring til Malta

Integrationsministeren:

Som jeg nævnte indledningsvist, er der netop sat et

nyt punkt på dagsordenen vedrørende situationen i Middelhavet særligt i for-

hold til Malta og om fælles patruljering i Middelhavet og Atlanterhavet.

Malta har fortsat store problemer i forhold til ulovlige indvandrere,

der ankommer i både fra Afrika. Antallet, der er stigende, sætter Malta under

et meget stort pres.

Der er gennem Frontex igangsat en række fælles patruljeringer i Mid-

delhavet omkring Malta og i Atlanterhavet.

Vicekommissionsformand Franco Frattini har i går opfordret til, at det

udstyr, der er optaget på fortegnelsen over teknisk udstyr i medlemsstaterne, i

højere grad stilles til rådighed af medlemsstaterne til aktionerne i Middelhavet

og Atlanterhavet.

På den baggrund forventes det, at der vil blive vedtaget rådskonklusi-

oner. Da vi endnu ikke har modtaget nærmere oplysninger om, hvad det er, der

ønskes drøftet på mødet, er det begrænset, hvad jeg kan oplyse. Men jeg for-

venter, at rådskonklusionerne vil opfordre til fortsat fokus på bekæmpelsen af

den ulovlige indvandring gennem Middelhavet særligt mod Malta og til, at

medlemsstaterne bidrager hertil.

Regeringen støtter fælles EU-indsatser i bekæmpelsen af den ulovlige

indvandring, herunder aktiviteter der kan medvirke til at begrænse presset på

Malta og andre medlemslande i regionen, der er udsat for et massivt indvan-

dringspres.

Regeringen meddelte i april Frontex, at Danmark kan stille udstyr fra

Beredskabsstyrelsen til rådighed ved Frontex’ operationer i f.eks. Middelhavet

eller i Atlanterhavet.

Alle anmodninger fra Frontex om bistand til operationer bliver løben-

de vurderet med henblik på at fastslå, om Danmark kan bidrag med enten

personer eller materiel til de forskellige aktioner.

Jeg vil gerne understrege, at vi gerne bidrager med assistance, men at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1445

der er flere eksempler på, at f.eks. sprogkrav gør, at vi ikke har mulighed for

at deltage i de konkrete aktioner.

Svend Auken

takkede integrationsministeren for orienteringen om

flygtningesituationen på Malta, som var skræmmende for det lille samfund.

Den befolkningseksplosion, der er i det nordafrikanske område, og de store

klimaforandringer, der må forudses, vil i fremtiden give et voldsomt pres på

EU’s grænser. Det er ikke gjort med patruljering.

Elisabeth Arnold

spurgte, om der var konkrete forslag til, hvordan

man kunne hjælpe medlemslandet Malta med de voldsomme problemer med

illegale flygtninge.

Integrationsministeren

havde indtryk af, at samarbejdet i den nyop-

rettede institution Frontex fungerede godt. Hun var enig med Svend Auken i,

at vi ikke kan løse problemet ved grænsekontrol alene. Det er man i EU-

kredsen helt bevidst om. Hun gjorde opmærksom på, at flygtningene ikke kun

kommer fra Afrika, man at også flygtninge fra Asien, Indien og Sri Lanka

bruger Afrika til transit.

Hun svarede Elisabeth Arnold, at vi har tilbudt at hjælpe f.eks. med

materiel, men konkrete forslag foreligger endnu ikke.

Lone Dybkjær

mente, vi kunne takke os selv for, at situationen i

Afrika var blevet så alvorlig, fordi vi ikke greb ind for 30-40 år siden.

Formanden

konkluderede, at der på justitsministerens område ikke var kon-

stateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg under dagsordenens

punkt 1 vedrørende udveksling af oplysninger fra strafferegistre, idet dog

Enhedslisten ytrede sig imod forhandlingsoplægget.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1446

Punkt 2. Samråd med justitsministeren om

samrådsspørgsmål A vedrørende regeringens

holdning til Kommissionens forslag om fælles

strafferegler i miljøsager

KOM (2007) 0051

KOM (2007) 0051 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

KOM (2007) 0051 – bilag 2 (grundnotat af 21/3-07)

KOM (2007) 0051 – svar på spørgsmål 1 (redegørelse for dommen om miljøstraffe)

Samrådet blev afholdt, før man behandlede justitsministerens punkter under

dagsordenens punkt 1.

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til Kommissionens for-

slag om fælles strafferegler i miljøsager.”

Svend Auken

henviste til, at sagen også var på dagsordenen for det rådsmøde,

der skulle behandles under dagsordenens punkt 1, og at man tidligere have

diskuteret den med justitsministeren. Der er tale om en forfærdelig problema-

tisk sag. På den ene side vil vi gerne sikre, at de fælles beslutninger, der bliver

truffet på miljøområdet, også bliver efterlevet, og her hører sanktioner selv-

sagt hjemme. På den anden side finder vi det stærkt uheldigt, at EU-

Domstolen tilsidesætter en afgørelse, som medlemsstaterne har truffet i enig-

hed, endda på dansk foranledning. I tillæg til samrådsspørgsmålet spurgte

Svend Auken, om justitsministeren frygtede, at strafferammer og straffelovs-

spørgsmål nu bliver en åben operationsmark for Kommissionen. Hvad kan

man i givet fald lave af afværgeforanstaltninger?

Lone Dybkjær,

som havde stillet samrådsspørgsmålet, ville af hensyn til de

øvrige sager på Europaudvalgets dagsorden undlade at begrundede det yderli-

gere.

Justitsministeren:

Europaudvalget har bedt mig om at redegøre for regerin-

gens holdning til Kommissionens forslag til direktiv om strafferetlig beskyt-

telse af miljøet.

Jeg vil gerne til en start gøre det klart, at vi i regeringen generelt ser

positivt på strafferetlige initiativer, der kan medvirke til at værne om miljøet.

Miljøkriminalitet er en kriminalitetstype, der ofte vil have et grænse-

overskridende element. Vi er derfor fra dansk side åbne over for tiltag på EU-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1447

niveau, som tager sigte på en strafferetlig beskyttelse af miljøet.

Vi støttede også fuldt ud den rammeafgørelse om strafferetlig beskyt-

telse af miljøet, som Rådet vedtog i januar 2003 – og som i øvrigt i sin tid

blev fremsat på dansk initiativ, som Svend Auken også har peget på.

Imidlertid annullerede EF-Domstolen rammeafgørelsen med den be-

grundelse, at den kunne – og derfor skulle – have været fremsat med hjemmel

i EF-Traktatens bestemmelser om samarbejdet på miljøområdet, altså inden

for rammerne af det overstatslige samarbejde i søjle 1.

Det er i dette lys, at Kommissionen har fremlagt et forslag til direktiv

om strafferetlig beskyttelse af miljøet.

Direktivforslaget er således fremlagt under henvisning til traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1.

En stor del af direktivforslagets bestemmelser er identiske med de be-

stemmelser, som var indeholdt i den annullerede rammeafgørelse, men – og

det er et stort men – der er dog også medtaget flere nye bestemmelser i direk-

tivforslaget, herunder ikke mindst detaljerede regler vedrørende strafniveauet,

altså strafferammekrav, i relation til lovovertrædelser, som er omfattet af di-

rektivforslaget.

Justitsministeriet har den 22. marts 2007 sendt et grundnotat vedrø-

rende direktivforslaget til udvalget.

Som anført i grundnotatet finder regeringen, at direktivforslaget om

strafferetlig beskyttelse af miljøet i den nuværende udformning rejser væsent-

lige spørgsmål i relation til, om alle de foreslåede elementer kan reguleres i et

direktiv vedtaget efter EF-traktatens artikel 175.

Dette gælder i relation til de foreslåede regler om strafniveauet, men

også med hensyn til afgrænsningen af strafbare handlinger. Direktivforslaget

omfatter således ikke kun overtrædelse af fællesskabsretlige bestemmelser,

men også overtrædelse af medlemsstaternes nationale miljølovgivning.

Jeg kan oplyse, at de indledende drøftelser af direktivforslaget er gået

i gang på arbejdsgruppeniveau. I den forbindelse har en lang række medlems-

lande peget på hjemmelsmæssige spørgsmål.

Det er således ikke sandsynligt, at der vil blive lagt op til en vedtagel-

se af direktivforslaget i den af Kommissionen fremlagte udformning. Skulle

dette imidlertid – mod forventning – komme på tale, vil vi fra regeringens side

på det foreliggende grundlag ikke kunne give vores tilslutning hertil.

Det skal i den forbindelse tilføjes, at der – som nævnt i det oversendte

grundnotat – for tiden verserer en sag ved EF-Domstolen, hvor Kommissionen

har nedlagt påstand om annullation af Rådets rammeafgørelse om strafferetlig

bekæmpelse af skibsforurening.

Sagen indebærer, at EF-Domstolen bl.a. skal tage stilling til spørgsmå-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1448

let om, hvorvidt der inden for søjle 1 kan fastsættes regler om sanktionsvalget

og herunder sanktionsniveauet. Den pågældende afgørelse fra EF-Domstolen

må således forventes at ville få betydning i relation til forhandlingerne vedrø-

rende direktivforslaget om strafferetlig beskyttelse af miljøet.

Fra dansk side har vi derfor – som Europaudvalget tidligere er oriente-

ret om – i lighed med en lang række medlemsstater interveneret i skibsforure-

ningssagen til støtte for Rådet.

I øvrigt kan jeg henvise til det svar på spørgsmål nr. 1, som blev sendt

til Europaudvalget den 14. maj 2007.

Morten Messerschmidt

var glad for, at justitsministeren var skeptisk

over for det direktivforslag, Kommissionen har fremsat. Naturligvis er der,

som Svend Auken gjorde opmærksom på, behov for, at man kan straffe over-

trædelse af EU-lovgivningen, men spørgsmålet er, hvem der har kompetence

til at fastsætte strafferammerne. Morten Messerschmidt mente, at det, der

foregår i øjeblikket, er en magtkamp mellem institutionerne. Skal landene

have kompetencen og samarbejde inden for søjle 3, eller skal kompetencen

tilkomme EU, og beslutningerne træffes i søjle 1, hvor Kommissionen har

initiativret, og hvor Domstolen kan dømme? Efter Morten Messerschmidts

opfattelse skulle man melde klart ud fra den danske regerings side – gerne i

alliance med de 18 lande, der ligesom Danmark har interveneret i sagen – og

sige, at hvis Kommissionen ikke stringent forholder sig til det, som EF-

Domstolen har sagt, så forbeholder man sig retten til at anlægge en traktat-

krænkelsessag. Morten Messerschmidt mente ganske enkelt ikke, der er

hjemmel til det forslag, Kommissionen har fremsat. Det er grotesk, at Dom-

stolen flytter kompetence mellem søjlerne, men det bliver endnu mere vanvit-

tigt, når Kommissionen overfortolker dommen og går endnu mere i ekspansiv

retning. Derfor skal man simpelt hen sætte Kommissionen pistolen for panden

og sige: ”Det her finder vi os simpelt hen ikke i.”

Morten Messerschmidt bad justitsministeren forholde sig til det, som

Advokatrådet har sagt side 136 i samlenotatet, idet det har rejst spørgsmålet,

om ikke der er tale om en afgivelse af en medlemsstats suverænitet, således at

det i Danmark skulle være sket under iagttagelse af grundlovens § 20.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at Danmark ikke kunne støtte den

del af direktivet, der vedrører strafferetlige sanktioner for overtrædelse af

national lovgivning, og spurgte, om der var andre dele af direktivet, Danmark

ikke kan støtte.

Hun ville gerne have justitsministerens kommentar til forfatningstrak-

taten, hvor der er en ændret bestemmelse på dette område.

Svend Auken

var enig med justitsministeren i, at det er helt uaccepta-

belt, at direktivet fastsætter EU-regler for straf for overtrædelse af nationalt

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1449

fastsatte regler, og glædede sig over, at en stor gruppe af lande ligeledes var

skeptiske heroverfor.

Han var utroligt glad for, at Danmark har interveneret på Rådets side i

sagen om skibsforurening.

Det skaber nogle forfatningsmæssige problemer, hvis straffelovgiv-

ningen nu bliver et EU-domæne. Men det gør ikke sagen lettere, at der er tale

om et område, hvor det er meget sympatisk, at man skal have straffe.

Han støttede Morten Messerschmidts ønske om at få en vurdering af

det forfatningsmæssige i sagen.

Han syntes, man fra dansk side skulle gøre Kommissionen opmærk-

som på, at man sidder og skal tage stilling til kompetencefordelingen i forbin-

delse med en ny traktat, og fra hollandsk side er det en klar forudsætning, at

der er et udtømmende kompetencekatalog. Har justitsministeren overvejet, om

det ikke ville være et rigtigt dansk indspil at få præciseret i den nye traktat, at

straffelovgivning og sanktionsfastsættelse er noget, som ligger hos medlems-

staterne.

Lone Dybkjær

ville gerne have justitsministeren til at kommentere,

hvorfor Kommissionen går videre end Domstolen. Hun henviste til, at man

lige havde hørt Jens-Peter Bonde sige, at i øjeblikket kan man komme igen-

nem med meget over for Kommissionen, fordi den er bange for at støde med-

lemslandene i forbindelse med drøftelserne om forfatningstraktaten. Men i

denne sag er det åbenbart anderledes.

Forfatningstraktaten bliver ikke til noget i den foreliggende form, men

Lone Dybkjær ville gerne vide, hvordan sagen havde stillet sig, hvis forfat-

ningstraktaten havde været gældende, idet den indebærer, at der kommer nog-

le flere overstatslige beføjelser. Måske kan man få det besvaret skriftligt.

Line Barfod

var glad for, at regeringen i hvert fald lige nu gik imod

direktivforslaget. Strafferetten er et vældig kompliceret system, og derfor er

det enormt svært for EU at gå ind og regulere det. Hun mente, man ved indfø-

relsen af den europæiske arrestordre havde åbnet ballet, og der er også truffet

nogle rammeafgørelser, hvor alle landene har været med. Derfor har Kommis-

sionen konkluderet, at nu er hele EU et judicielt område.

Hun havde stadig svært ved at forstå, at man ikke kunne sige: ”Vi har

fra regeringerne et politisk ønske om, at retsområdets afgørelser skal hvile på

enstemmighed”, ligesom Folketinget her i landet kan lave loven om, hvis

Højesteret dømmer på en måde, som Folketinget ikke mener er den rigtige.

Charlotte Antonsen

sagde, at for hende at se var der meget stor for-

skel på de to sager om miljøbestemmelserne og om skibsforureningen. Men

hun opfattede det sådan, at nu havde Kommissionen vundet en sag, og så

prøver den, om den kan gå lidt videre. Hun vurderede, at Kommissionen ikke

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1450

ville kunne vinde sagen om skibsforureningen, men det må tiden jo vise. Hun

syntes, det var lidt tidligt at begynde at begrave det hele. Der er ikke noget nyt

i, at Domstolen er integrationistisk.

Hvis de 18 lande, som har interveneret i skibsforureningssagen, har en

helt anden opfattelse end Kommissionen, er en af de muligheder, man har, at

tage sagen op i forbindelse med traktatrevisionen og ændre grundlaget for

Domstolens afgørelser. Charlotte Antonsen pegede på, at det har man gjort på

andre områder, og nævnte den dom, som sagde, at al hviletid på hospitaler

talte med ved opgørelse af arbejdstiden.

Justitsministeren

indledte sin besvarelse med at nævne forhistorien,

som er, at det har været retsopfattelsen i Danmark og i alle de andre EU-lande,

at miljøministrene kan sagtens lave direktiver om, at man ikke vil have miljø-

forurening, men sanktionerne er noget, justitsministrene tager sig af i samar-

bejdet under søjle 3. Derfor blev alle overraskede, da Domstolen nåede frem

til sin afgørelse. Man fortolkede dommen sådan, at miljøministrene kan godt

sige, at man skal have nogle sanktioner, men Kommissionen fortolker den

sådan, at man også kan anvise sanktionsvalget.

Justitsministeren var enig med Morten Messerschmidt i, at Kommissi-

onen har vundet en sag, og så spiller den højt spil og prøver, om den kan pres-

se sagen yderligere.

De spørgsmål Morten Messerschmidt og Svend Auken havde stillet

om, hvorvidt der var tale om afgivelse af suverænitet, bad justitsministeren

om, at man stillede skriftligt.

Justitsministeren kunne ikke svare på Anne Grete Holmsgaards

spørgsmål om forholdet til forfatningstraktaten. Hvis man ville vide mere om

det, måtte man stille et skriftligt spørgsmål.

Justitsministeren var tilbøjelig til at give Morten Messerschmidt ret i,

at der er tale om en magtkamp mellem institutionerne. Hun mente, Kommissi-

onen havde været for hurtigt ude. Dens første udmelding var, at så måtte alle

de rammeafgørelser, der var truffet, tages op igen og omformes til direktiver.

På et uformelt ministermøde i Wien under det østrigske formandskab havde

samtlige ministre imidlertid under en bordrunde sagt, at de var uenige med

Kommissionen, og det giver Rådets juridiske tjeneste dem ret i. Efterfølgende

er Kommissionen kommet med meget lidt.

Justitsministeren mente, man nu måtte afvente, at Domstolen tager

stilling til skibsforureningssagen, hvor vi stadig føler, at vores fortolkning er

rigtig.

Justitsministeren sagde – i overensstemmelse med Svend Auken – at

vi er modstandere af, at sanktionsvalget ligger i søjle 1, og vi er modstandere

af, at Kommissionen begynder at blande sig i den nationale lovgivning.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1451

Kommissionen skal ikke blande sig i, hvordan vi vil komme efter miljøsynde-

re i Danmark. Det er en stor provokation. Derfor skælder vi Kommissionen

huden fuld.

Justitsministeren sagde, at hun ikke kendte det hollandske forslag

vedrørende kompetencefordelingen, som Svend Auken havde været inde på. I

øvrigt var det nok et spørgsmål, man måtte drøfte med udenrigsministeren.

Justitsministeren mente ikke helt, man kunne sammenligne med en

situation, hvor Højesteret afsagde en dom, som førte til at politikerne ændrede

lovgivningen, sådan som Line Barfod havde været inde på. For her handler det

ikke om indholdet, men om, hvorvidt man skal bruge søjle 1 eller 3. Men hvis

Line Barfod mener, at man på grundlag af dommen kan ændre traktaten, så er

det naturligvis en mulighed.

I den sag om skibsforurening, som Charlotte Antonsen nævnte, er det

store diskussionsemne, om sanktionerne skal fastsættes i søjle 1 eller i søjle 3.

Det direktivforslag, Kommissionen har fremsat, bliver simpelt hen

lagt på is. Justitsministeren syntes, Kommissionen havde håndteret denne sag

utroligt uklogt og meget, meget klodset, hvilket hun også havde sagt til den.

Lone Dybkjær

spurgte, om Kommissionen havde fået noget mere

støtte til sin opfattelse som følge af dommen.

Hun ville gerne vide, hvorfor Kommissionen i denne sag er så aktivis-

tisk, når man i andre sammenhænge oplever, at Kommissionen i den øjeblik-

kelige diskussion om traktaten er meget forsigtig. Det havde Jens-Peter Bonde

i hvert fald sagt.

Svend Auken

mente ikke, man kunne spørge udenrigsministeren om

kompetencefordelingen, for han havde ikke teksten, men regeringen må jo

være involveret i drøftelserne om, hvad der skal stå i den nye traktat, og hans

indlæg skulle blot opfattes som en opfordring til i den forbindelse at få præci-

seret, at straffesanktioner hører til på nationalt niveau og ikke på EU-niveau.

I øvrigt var Svend Auken helt enig i det, justitsministeren sagde, og

han syntes også, det var klogt at afvente dommen i skibsforureningssagen.

Han takkede for tilsagnet om, at man kan få Justitsministeriets vurde-

ring af, hvorvidt der er forfatningsmæssige problemer for Danmark.

Morten Messerschmidt

kvitterede for svarene. Han var glad for, at

Rådet og den danske justitsminister indtog en meget skeptisk holdning over

for Kommissionens og Domstolens meget aktivistiske linje. Han kunne glæde

sig over, at det tilsyneladende var ved at gå op for ja-partierne, hvad der rent

faktisk foregår i Domstolen. Siden Maastrichttraktaten har man overdraget

mere og mere kompetence til Kommissionen, idet man har overført mere og

mere til søjle 1. Han spurgte, om justitsministeren ikke har gjort sig nogle

overvejelser om, hvad man kan gøre rent traktatmæssigt for at stoppe denne

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1452

udvikling. Måske kunne man skrive en begrænsning af Domstolens beføjelser

ind i traktaten. Man kunne også indføre muligheden for dissens.

Han mente ikke, han havde fået noget klart svar på sin idé om, at de

18 lande skulle sige rette pistolen mod Kommissionen og sige, at hvis den

fastholdt sit forslag, ville den få en traktatkrænkelsessag i nakken.

Anne Grete Holmsgaard

syntes sådan set, det var logisk nok, at

Kommissionen tog strafferetten med, men hun undrede sig over, at man også

ville fastsætte sanktioner for overtrædelse af national lovgivning. Hvilken

”knage” bruger man til det?

Charlotte Antonsen

spurgte, om justitsministeren havde nogen idé

om, hvornår der falder dom i skibsforureningssagen.

Justitsministeren

svarede Lone Dybkjær, at hun ikke mente, der var

sket noget, der kunne understøtte Kommissionens synspunkt, men dommen

var jo ikke specielt klar, og den kunne åbenbart fortolkes forskelligt. Det er

ikke overraskende, at Kommissionen foretrækker søjle 1, hvor den har indfly-

delse. Men det er dumt at fare sådan frem i en sag, hvor medlemslandene er

meget klare i mælet.

Justitsministeren ville ikke rodes ind i diskussionen om kompetence-

fordelingen i traktaten. Det måtte man drøfte med udenrigsministeren og stats-

ministeren.

Justitsministeren ville ikke rette en pistol mod Kommissionen, som

Morten Messerschmidt opfordrede hende til, men som nævnt ville man lægge

direktivforslaget på is.

Justitsministeren syntes, det var et utroligt godt spørgsmål, Anne Gre-

te Holmsgaard havde stillet om, hvorfor i alverden Kommissionen ville be-

gynde at blande sig i, hvordan man skulle straffe overtrædelse af national lov-

givning, men hun kunne ikke give noget svar på det, men blot gætte på, at

Kommissionen ville prøve at se, hvor langt den kunne komme, når nu Dom-

stolen havde givet den ret i den anden sag.

Justitsministeren svarede Charlotte Antonsen, at hun forventede, at der

faldt dom i skibsforureningssagen i slutningen af 2007.

Svend Auken

sagde, at han ikke prøvede at få justitsministeren ud i

noget snavs ved at stille spørgsmål om traktaten, men da retlige og indre an-

liggender er det væsentligste spørgsmål, der behandles i den nye traktat, som

der skal tages stilling til om 14 dage, må justitsministeren og hendes embeds-

mænd være opmærksom på den mulighed, det giver os.

Lone Dybkjær

kunne godt genkalde sig fra de diskussioner, hun hav-

de været med til i Europa-Parlamentet, at Kommissionen foretrækker søjle 1,

for dér har den større indflydelse. Hun rejste spørgsmålet, om man ikke kunne

få en eller anden protokol eller en politisk aftale om, at Kommissionen og

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1453

Domstolen ikke måtte være ekstremt aktivistiske. Det er nu, traktaten skal

drøftes, så det er nu, det skal bringes ind i billedet.

Lone Dybkjær bebudede, at hun ville stille et spørgsmål om, hvorvidt

der er kommet nye oplysninger, siden man fik et svar på spørgsmål 3 af 9. maj

2006, som blev besvaret den 17. maj 2006.

Justitsministeren

afsluttede samrådet med at sige, at hun havde note-

ret sig alt det, der var blevet sagt.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1454

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2806 (landbrug og fiskeri) den

11.-12. juni 2007

Punkterne 1-14 hører under Fødevareministeriets ressort.

Punkt 15 hører unde Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders res-

sort.

Fødevareministeren:

Til indledning kan jeg oplyse. Jeg forelægger punkt 15

om afsætning af kød fra kvæg, som er højst tolv måneder gammelt, her i ud-

valget i dag på vegne af familie- og forbrugerministeren. Punkterne 3 og 8 om

henholdsvis frugt og grønt samt torsk i Østersøen forelægger jeg til forhand-

lingsoplæg. De øvrige punkter forelægges til orientering.

Punkterne 11 og 13 om ændring af TAC/kvoteforordningen og driv-

garn forelagde jeg for udvalget den 1. juni.

1. Rapport fra Kommissionen til Rådet om anvendelse af

krydsoverensstemmelsessystemet

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2007) 0147

Rådsmøde 2806 – bilag 3 (samlenotat side 4)

Rådsmøde 2777 – svar på spørgsmål 1 (om regler der er sat i værk i forbindelse med

krydsoverensstemmelser)

EU-note (06) – E 54 (notat af 4/4-07 om Kommissionens rapport om krydsoverens-

stemmelser)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 330, side 1170 (senest behandlet i EUU 2/5-07)

Alm. del (06) – bilag 308, side 1105 (behandlet i EUU 13/4-07)

Alm. del (06) – bilag 191, side 722 (behandlet i EUU 26/1-07)

Fødevareministeren:

Det er fortsat vigtigt for mig at understrege, at

krydsoverensstemmelse er, og fortsat skal være, et centralt element i den

fælles landbrugspolitik.

Fra dansk side kan vi støtte udkastet til rådskonklusioner. Vi støtter, at

ændringerne træder i kraft snarest og om muligt allerede fra 2007.

2. Forslag til Rådets forordning om én fælles markedsordning

for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for

visse landbrugsprodukter

- Politisk enighed

KOM (2006) 0822

Rådsmøde 2806 – bilag 3 (samlenotat side 8)

KOM (2006) 0822 – bilag 1 (grundnotat af 1/2-07)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1455

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 264, side 1004 (senest behandlet i EUU 16/3-07)

Fødevareministeren:

Danmark støtter generelt forenklinger af den fælles

landbrugspolitik. Dette forslag vil medføre en større gennemsigtighed i regel-

sættet. Forslaget vil i et vist omfang betyde administrative lettelser for myn-

dighederne og virksomhederne, da det lægger op til en ensretning af de admi-

nistrative procedurer.

Regeringen kan tilslutte sig forslaget.

3. Forslag til Rådets forordning om særlige regler for frugt og

grøntsektoren og om ændring af visse forordninger

- Politisk enighed

KOM (2007) 0017

Rådsmøde 2806 – bilag 3 (samlenotat side 13)

KOM (2007) 0017 – bilag 1 (grundnotat af 5/3-07)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1104 (senest behandlet i EUU 13/4-07)

Alm. del (06) – bilag 264, side 1013 (behandlet i EUU 16/3-07)

Alm. del (06) – bilag 191, side 714 (behandlet i EUU 26/1-07)

Fødevareministeren:

Ved det kommende rådsmøde i juni er det hensigten, at

der skal opnås politisk enighed.

Der er en lang række positive tiltag i forslaget, som vi er meget til-

fredse med. Jeg kan nævne afkoblingen af forarbejdningsstøtten og indlem-

melse af frugt og grøntarealer under enkeltbetalingsordningen. Det er både en

stor forenkling af enkeltbetalingen, og det giver landmændene et reelt frit

valg.

Vi er klar over produktionens betydning i visse regioner i EU og kan

derfor – om nødvendigt – godt acceptere en kort overgangsordning, som kan

medvirke til at løse konkrete overgangsproblemer i disse regioner.

For så vidt angår skolefrugt havde Kommissæren stillet medlemslan-

dene i udsigt, at man som en del af reformpakken ville etablere en skolefrugt-

ordning. Dette var vi utrolig glade for, da vi længe har kæmpet for en sådan

ordning på europæisk plan.

Jeg forstår dog nu, at interne problemer i Kommissionen har betydet,

at ordningen ikke når at blive en del af reformforslaget. Vi har kæmpet for det,

og det vil vi fortsat gøre. Vi er sikre på, at vi nok skal vinde til sidst. Kommis-

sionen og Rådet vil fremsætte en erklæring omkring dette. Det skulle således

være tanken, at et forslag om skolefrugt vil komme i efteråret. Vi vil i hvert

fald prøve at presse det igennem til efteråret.

Det er også positivt, at eksportrestitutionerne samt den generelle mu-

lighed for intervention af frugt og grønt bortfalder. Det giver både større mar-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1456

kedsorientering, og det sikrer, at vi respekterer vore internationale forpligtel-

ser.

Vi er fortsat skeptiske over forslaget om krisestyring. Principielt fin-

der vi, at krisestyring er producenternes eget ansvar. Men der er et bredt flertal

blandt medlemsstaterne for, at krisestyring kommer med i reformen.

Kommissionen har i sidste uge præsenteret et nyt forslag i relation til

finansieringen af krisestyring. PO’erne får ifølge forslaget mulighed for at

optage årlige banklån til finansiering af krisestyringsaktiviteterne. EU ville

under den eksisterende ramme for krisestyring via PO’ernes driftsfonde kunne

refundere de årlige afdrag på disse lån. Det er lidt kompliceret. Det er max 1/3

af driftsfondens midler, med 50 pct. EU-støtte inden for loftet på 4,1 pct.

Som sagt er Danmark principielt af den holdning, at krisestyringsin-

strumenter skal undgås. Men i dette tilfælde, hvor et bredt flertal af medlems-

staterne støtter en indførelse af en krisestyringsordning, lægger vi vægt på, at

en sådan krisestyringsordning skal være en erstatning for og ikke et supple-

ment til de eksisterende instrumenter i landbrugspolitikken.

Kommissionens forslag opfylder for øjeblikket dette krav. Krisesty-

ringsinstrumenterne finansieres inden for rammerne af PO’erne, og der tilføjes

ikke yderligere midler til krisestyring end dem, som allerede er tildelt

PO’ernes driftsfonde.

En række lande ønsker flere midler, og det kan derfor ikke udelukkes,

at der som led i et samlet kompromis kan blive tale om en mindre forhøjelse

af beløbet hertil.

Visse af krisestyringsaktiviteterne ligger i grøn boks, mens andre lig-

ger i gul. Det er ikke sådan, vi helst så fordelingen, men det er nok noget, som

vi må leve med.

Endelig skal det nævnes, at frugtsaftdirektivet bibeholdes, hvilket vi

finder meget glædeligt. Vi har hele tiden arbejdet for, at fødevarestandarder

ikke gøres til en del af handelsnormsystemet.

I reformforslaget styrkes miljøet gennem krav til PO’erne om at med-

tage 2 eller flere miljøaktiviteter i deres driftsprogrammer under visse betin-

gelser. Kommissionen har ligeledes udtalt, at PO’erne kan vælge at lave oven-

stående tiltag eller anvende 20 pct. af driftsprogrammets midler til miljøforan-

staltninger. Men endnu foreligger sidste mulighed ikke på tryk.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at Danmark støtter forsla-

get eller et kompromisforslag, der kan opnå kvalificeret flertal, idet man vil

arbejde for:

- at reformen øger markedsorienteringen af frugt- og grøntsektoren. I den

forbindelse støttes afkobling af støtten til forarbejdning, så denne støtte indgår

i enkeltbetalingsordningen på lige fod med andre afgrøder. En kort overgangs-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1457

periode vil kunne accepteres.

- at søge afklaring af, hvordan krisestyringsforanstaltningerne forventes an-

vendt i praksis med hensyn til frugt- og grøntproducenternes mulighed for at

iværksætte krisestyringsforanstaltninger gennem producentorganisationernes

driftsfonde, idet man fra dansk side principielt mener, at krisestyring bør und-

gås, og finder, at en eventuel krisestyringsordning i givet fald bør være en

erstatning for og ikke et supplement til de eksisterende instrumenter i land-

brugspolitikken,

- at fødevarestandarder holdes adskilt fra handelsnormsystemet og ikke fast-

lægges i en forvaltningskomiteprocedure,

- at anvendelsen af handelsnormer bliver afpasset til markedsforholdene,

- at mulighederne for PO’ernes tilbagekøb begrænses mest muligt,

- at der etableres en skolefrugtordning i stil med skolemælksordningen, og

- at der som minimum ikke sker en udvidelse af budgettet.

Line Barfod

oplyste, at Enhedslisten var imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet man er imod landbrugsstøtten og mener, den bør afvikles.

Morten Messerschmidt

syntes grundlæggende, det var godt, at der

her blev taget et lille skridt til afkobling af støtten. Det var et skridt i den

rigtige retning.

Han syntes alligevel, det var en lille smule besynderligt, at det skal

være et EU-anliggende at sikre skolefrugtordninger, idet han mente, medlems-

landene burde være i stand til at håndtere sådanne bagateller selv.

Han ville gerne have, at det blev præciseret, hvad der forstås ved en

krise, idet nogle producenter mener, det er en krise, at de ikke kan få afsat

deres produkter, fordi de ikke er lige så gode som andre producenter.

Niels Sindal

kunne tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg og

betegnede forslaget som et skridt fremad, som måske ikke gik så langt, som

Socialdemokraterne ønskede, med det var dog bedre end ingenting.

Anne Grete Holmsgaard

kunne gå med til forhandlingsoplægget,

men gik ud fra, at fødevareministeren ville slås for, at en eventuel overgangs-

periode blev meget kort, og at der ikke bliver en reel øgning i de midler, der

kan bruges til krisestyring. I virkeligheden mente hun, erhvervet selv kunne

betale.

Fødevareministeren

hæftede sig ved, at Morten Messerschmidt havde

sagt, at forslaget var et skridt i den rigtige retning, men mente, skolefrugtord-

ninger kunne klares nationalt. Når regeringen går ind for en skolefrugtordning,

er det bl.a. fordi, man har nogle gode erfaringer med skolemælksordninger.

Naturligvis kan man godt lave skolefrugtordninger nationalt, men når der

alligevel er afsat penge til foranstaltninger til at fremme afsætningen af frugt

og grønt, syntes fødevareministeren, de lige så godt kunne bruges til skole-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1458

frugtordninger.

Fødevareministeren indrømmede, at der ikke er nogen definition af,

hvornår der foreligger en krise, og at der er forskel på, hvad man opfatter som

en krise. Derfor er der grund til at nære den største bekymring, som Morten

Messerschmidt udtrykte det. Ordningen skal aftales nærmere i en forvalt-

ningskomité, men Danmark følger det nøje.

Fødevareministeren erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard i,

at overgangsperioden skal være så kort som mulig, og at krisestyringsudgif-

terne skal afholdes af de midler, der er for øjeblikket.

4. Forslag til Rådets forordning om økologisk produktion samt

mærkning af økologiske produkter samt ændring af Rådets

forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk

produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse

heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

- Politisk enighed/vedtagelse

KOM (2005) 0671

Rådsmøde 2806 – bilag 3 (samlenotat side 21)

KOM (2005) 0671 – bilag 2 (grundnotat af 21/2-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 130, side 652 (senest behandlet i EUU 15/12-06)

Alm. del (06) – bilag 50, side 133 (behandlet i EUU 13/10-06)

Fødevareministeren:

Jeg kan henvise til min tidligere forelæggelse her i

udvalget den 13. december 2006 af forslaget og det oversendte notat.

Der har efterfølgende været en teknisk gennemgang af forslaget i en

arbejdsgruppe.

Ved rådsmødet i december 2006 blev det besluttet, at alle kontrolorga-

ner i tredjelande skal godkendes i EU, og at eksportører også skal omfattes af

kontrol. Herudover er der ikke væsentlige ændringer til forslaget.

Regeringen vil henholde sig til det tidligere godkendte forhandlings-

oplæg og tilslutte sig forslaget.

5. Forslag til Rådets direktiv om bekæmpelse af

kartoffelcystenematoder

- Politisk enighed/vedtagelse

KOM (2005) 0151

Rådsmøde 2806 – bilag 3 (samlenotat side 34)

KOM (2005) 0151 – bilag 2 (grundnotat af 18/5-05)

Fødevareministeren:

Forslaget går ud på, at medlemslandene skal øge over-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1459

vågningen af nematodernes udbredelse, forhindre spredningen af dem og be-

kæmpe dem. Forslaget øger beskyttelsesniveauet.

Fra dansk side kan vi støtte forslaget.

6. Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til

genopretning af bestanden af europæiske ål

- Politisk enighed

KOM (2005) 0472

Rådsmøde 2806 – bilag 3 (samlenotat side 37)

KOM (2005) 0472 – bilag 2 (grundnotat af 4/11-05)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 330, side 1178 (senest behandlet i EUU 2/5-07)

Alm. del (06) – bilag 308, side 1106 FO (forhandlingsoplæg forelagt 13/4-07)

Fødevareministeren:

Jeg kan henvise til min forelæggelse her i udvalget i

maj og til det oversendte notat.

Det tyske formandskab har den 31. maj 2007 fremsendt et nyt kom-

promisforslag.

Det vil ifølge kompromisforslaget være muligt at gribe ind, hvis der er

væsentlige ændringer i prisen på glasål. Dette kan ske ved midlertidigt at

reducere den obligatoriske andel til genudsætning, hvis prisen på glasål falder

mindst 20 pct. i forhold til prisen for ål til andre formål. Dette kan vedtages i

en forvaltningskomitéprocedure.

Jeg har ikke yderligere bemærkninger.

Regeringen vil henholde sig til det tidligere godkendte forhandlings-

oplæg og tilslutte sig forslaget.

Niels Sindal

hæftede sig ved, at det fremgik af samlenotatet, at der er

nogle sydlige lande, der ikke er enige. Han havde haft fornøjelsen af at være i

disse lande og vidste, at de rovfiskede glasål og friturestegte dem, hvilket har

ført til, at man skal lave restriktioner overalt i Europa. Han mente, man sim-

pelt hen skulle forbyde fangst af glasål i nogle områder. Det ville han sige,

selv om han godt vidste, at fødevareministeren ikke kunne komme igennem

med det.

Anne Grete Holmsgaard

kunne gå med til regeringens forhandlings-

oplæg, men var bekymret ved bestemmelsen om, at hvis prisen på glasål fal-

der 20 pct., kan man reducere den obligatoriske andel på 60 pct. til genudsæt-

ning. Hun syntes, det var vigtigt, at man holder fast ved, at de 60 pct. rent

faktisk respekteres.

Fødevareministeren

sagde i svaret til Niels Sindal, at det forslag, der

forelå, ikke var groet i ministerens have, og han mente sagtens, man kunne

beslutte et forbud mod fangst af glasål, men det er der et blokerende mindretal

imod. Han tilføjede, at Danmark ved et møde i Holland den 2.-5. juli ville

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1460

prøve at få glasål optaget på en Cites II liste, hvilket betyder, at eksporten skal

foregå på et bæredygtigt grundlag. Han troede, vi skulle tage stikket hjem nu

og så se, hvor langt vi kommer.

Niels Sindal

var glad for fødevareministerens holdning.

7. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 41/2007 for så vidt angår den

genopretningsplan for almindelig tun, som Den

internationale Kommission for Bevarelse af Tunbestanden i

Atlanterhavet har anbefalet

- Vedtagelse

KOM (2007) 0074

Rådsmøde 2806 – bilag 3 (samlenotat side 49)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 330, side 1180 (senest behandlet i EUU 2/5-07)

Alm. del (06) – bilag 308, side 1116 (behandlet i EUU 13/4-07)

Fødevareministeren:

Jeg har ikke yderligere bemærkninger.

Vi kan fra dansk side tilslutte os forslaget.

8. Forslag til Rådets forordning om en flerårig plan for

torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse

bestande

- Politisk enighed

KOM (2006) 0411

Rådsmøde 2806 – bilag 3 (samlenotat side 51)

KOM (2006) 0411 – bilag 2 (grundnotat af 24/8-06)

KOM (2006) 0411 – bilag 3 (henvendelse af 12/10-06 fra WWF, Verdensnaturfonden)

Rådsmøde 2793 – svar på spørgsmål 1 (om eksisterende sanktioner)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1109 (senest behandlet i EUU 13/4-07)

Fødevareministeren:

Kommissionen fremsatte sidste år forslag om en

flerårig plan for torsk i Østersøen.

Målet er en årlig reduktion på 10 pct. af fiskeridødeligheden, indtil det

fastsatte mål for fiskeridødelighed er nået.

Planen skal vedtages inden den 1. juli i år. I modsat fald skal der ske

en yderligere reduktion i TAC’en for torsk i Østersøen, der blev fastsat i

oktober sidste år, således at den samlede reduktion bliver 15 pct. både i vest

og i øst.

Fra dansk side er vi overordnet enige i planens mål om at reducere

fiskeridødeligheden til de mål, der følger af principperne i Johannesborg-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1461

beslutningen for 2002, de såkaldte Maximum Sustainable Yield, også kaldet

MSY.

På indsatssiden indebærer planen etableringen af et havdagesystem i

Østersøen, hvor den enkelte fisker selv kan disponere over anvendelse af

fiskedage uden opdeling på fartøjskategorier. Det vil forbedre mulighederne

for at tilrettelægge fiskeriet ikke mindst for de mindre fartøjer, og det lægger

jeg stor vægt på.

Tildelingen af havdage sker årligt i TAC/kvoteforordningen. Der er i

forlængelse heraf lagt op til en opretholdelse af de lukkede perioder på

henholdsvis en måned i vest og to måneder i øst.

Samtidig indebærer forslaget mulighed for tildeling af ekstra havdage

ved ophugning af kapacitet.

I forslaget undtages fiskerfartøjer under 8 meter.

Område 29-32 – det er den nord-østligste del af Østersøen – undtages

også fra indsatsregulering. Ligeledes undtages område 27 og 28 – det er et

bælte, som strækker sig fra Sveriges østkyst til Letland – fra indsatsregule-

ring, hvis det kan påvises, at torskefangsten er meget begrænset i dette

område.

For at forbedre kontrolmulighederne både ved Danmark og i Øster-

søen har vi stillet forslag om at indføre en række yderligere foranstaltninger,

bl.a. forbud mod fiskeri i flere forvaltningsområder på samme fangstrejse samt

ændrede regler om forudanmeldelse af farvandsskifte samt ankomst til havn

og landing.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på at man fra dansk side tilslut-

ter sig forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnå kvalificeret flertal,

idet man arbejder for:

- en flerårig plan, som kan sikre et bæredygtigt fiskeri efter torsk i Østersøen,

- et simpelt havdagesystem kombineret med passende kontrolforanstaltninger,

- at ulovlige og urapporterede landinger bringes til ophør,

- at de statsfinansielle konsekvenser begrænses mest muligt.

Line Barfod

oplyste, at Enhedslisten var imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kvoter i fiskeriet er en forkert måde at regulere det på, og at

der i øvrigt foregår så meget ulovligt fiskeri.

Morten Messerschmidt

læste forslaget sådan, at vi havde fået gen-

nemført det, vi diskuterede for et par måneder siden om at få faste fiskedage

gennemført, hvilket han glædede sig over. Det giver fiskerne mulighed for

selv at tilrettelægge deres fangster. Betalingen herfor er, at Kommissionen

betinger sig øgede kontrolmuligheder, idet man nu ikke ved, hvornår fiskerne

bevæger sig ud på havet for at fiske.

Niels Sindal

kunne tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg og

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1462

betegnede sagen som et fint udspil.

Han kunne dog ikke lade være med at blive teknisk og spurgte, hvor-

for man lagde grænsen for fartøjer, der ikke var medtaget, præcis ved 8 meter

i stedet for 9 meter, idet han tilfældigvis vidste, at den gængse fartøjstype

havde en længde på mellem 8,5 og 9 meter.

Det var sikkert en fornuftig idé at kræve, at fiskerne skulle gå i havn

mellem farvandsskift, men der var bare det problem, at der ikke er ret mange

steder, man kan losse fisk mere. Kan man ikke styre det på en anden måde?

Han ville gerne have fødevareministeren til at kommentere bemærk-

ningerne fra Danmarks Fiskeriforening.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var godt, at man begyndte at

lave en forvaltningsplan, og at der skal være kontrol, men et af problemerne

er, at kapaciteten ikke bliver reduceret.

Hvor meget regner man med at det ulovlige fiskeri bliver reduceret på

grund af de øgede kontrolmuligheder?

Hun ville gerne i anledning af Niels Sindals spørgsmål om grænsen på

de 8 meter spørge, hvad begrundelsen er for, at man undtager fartøjer under 8

meter.

Er der nogen revisionsklausul?

Fødevareministeren

svarede Niels Sindal, at de 8 meter skyldes, at

fartøjer under den grænse ikke fører logbog.

Fiskeriministeren var enig i den bekymring, der var kommet til udtryk

fra Danmarks Fiskeriforening vedrørende område 27 samt muligheden for

ekstra havdage.

Fødevareministeren sagde i anledning af Anne Grete Holmsgaards

bemærkninger om kontrolindsatsen, at han i hvert fald ved enhver lejlighed

mindede Kommissionen om, at der skal være mere kontrol, og henviste til, at

man havde holdt et møde i København for alle landene omkring Østersøen,

hvor alle lande havde skrevet under på en opfordring til Kommissionen om at

bruge de midler, den har, og udøve en hårdere kontrol. Han ville blive overra-

sket, hvis man ikke inden for meget kort tid kommer til at se de første resulta-

ter af det. Fødevareministeren sagde, at vel har torsken i Østersøen det ikke

godt, men den har det alligevel bedre nogle steder.

I anledning af Anne Grete Holmsgaards spørgsmål, om der er en revi-

sionsklausul, sagde fødevareministeren, at nu bliver der lavet et handlings-

plan, og hvis man ikke kommer igennem med den inden den 30. juni, så

kommer der en nedsættelse af kvoterne. Man kan hele tiden tage handlings-

planen op og drøfte, om den virker.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1463

9. Forslag til Rådets forordning om indgåelse af

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske

Fællesskab på den ene side og den danske regering og det

grønlandske landsstyre på den anden side

- Politisk enighed

KOM (2006) 0804

Rådsmøde 2806 – bilag 3 (samlenotat side 56)

KOM (2006) 0804 – bilag 1 (grundnotat af 5/2-07)

Rådsmøde 2774 – bilag 9 (skriftlig forelæggelse af 18/12-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 330, side 1187 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 2/5-07)

Fødevareministeren:

Regeringen vil henholde sig til det tidligere godkendte

forhandlingsoplæg og tilslutte sig forslaget.

10. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-

Parlamentet: En politik, der skal reducere uønskede

bifangster og eliminere udsmid i europæisk fiskeri

- Rådskonklusioner/Formandskabets konklusioner

KOM (2007) 0136

Rådsmøde 2806 – bilag 3 (samlenotat side 60)

Fødevareministeren:

Kommissionen har fremlagt en meddelelse, hvori der

præsenteres en række ideer til, hvordan man kan eliminere udsmid og redu-

cere bifangster.

Kommissionen finder, at man må se nærmere på muligheden for at

foreslå udsmidsforbud i forskellige fiskerier, kombineret med supplerende

foranstaltninger så som f.eks. realtidslukninger og tvunget fiskepladsskift,

tilskyndelse til forbedring af fiskeredskabers selektivitet m.v.

Kommissionens foreslår en strategi, hvorefter forvaltningen skal base-

res på, hvilke konkrete mål som vi ønsker at opnå med hensyn til at undgå

discard i stedet for at fastsætte bestemmelser for specifikke tekniske løsninger.

Jeg synes, det er yderst positivt, at Kommissionen har fremlagt denne

meddelelse. Det har jeg også sagt med det samme. Jeg synes, det er vigtigt, at

vi arbejder intenst med dette vigtige spørgsmål.

Jeg ser meddelelsen som et startskud til en længerevarende proces.

Den berører en række fundamentale spørgsmål, herunder spørgsmålet om

relativ stabilitet, som der er behov for at analysere og drøfte detaljeret, før vi

kan træffe beslutninger om, hvordan en ny politik skrues sammen.

Jeg vender senere tilbage i udvalget om denne sag.

Anne Grete Holmsgaard

vidste godt, at der kun var tale om en med-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1464

delelse, men det er en opvarmning til, at man på et tidspunkt vil gribe til regu-

lering af bifangster og udsmid. Hun gjorde opmærksom på, at det er sindssygt

svært at kontrollere udsmid, og spurgte, om der overhovedet er noget, der går

på maskestørrelser.

Anne Grete Holmsgaard luftede den idé, at man kunne lade bifang-

sterne indgå i kvoten.

Niels Sindal

syntes, der kunne være en idé i at regne bifangster med i

kvoten, for når først fiskene er på dækket, kan de ikke leve, hvis de bliver

smidt ud igen.

Han opfordrede i øvrigt fødevareministeren til at satse på regler om

maskestørrelser og fiskeredskaber.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at der står, at man skal analyse-

re metoder til, at der bliver mindre udsmid og færre bifangster. Hvis de meto-

der skal være effektive, kommer man ikke uden om maskestørrelser og fangst-

redskaber.

Fødevareministeren

sagde vedrørende discard, at det er meget utyde-

ligt, hvad kommissæren vil, men fødevareministeren mente, udsmidsproble-

matikken er helt afgørende for renommeet i fiskeriet.

Hvis bifangster skal med i kvoterne, skal kvoterne være lidt større.

Fødevareministeren troede ligesom Anne Grete Holmsgaard, at vi vil

komme til at diskutere maskestørrelser og indregning af bifangster i kvoterne,

men gjorde opmærksom på, at det ikke er så enkelt, fordi der er forskellige

arter.

Han lovede Niels Sindal, at man ville komme tilbage til spørgsmålet

om discard, som han troede ville blive et meget vigtigt element i den nye

fiskeripolitik. Han forstod godt baggrunden for bemærkningerne om, at man

ikke kan lande fisk så mange steder, men sagde, at når man har taget en be-

stemmelse med om, at fiskerne skal søge havn mellem farvandsskift, er det af

hensyn til kontrollen.

11. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 894/97, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 for

så vidt angår drivgarn

- Vedtagelse (evt. på et kommende rådsmøde)

Punktet blev forelagt EUU fredag den 1/6-07

KOM (2006) 0511

Fødevareministeren:

Sagen blev forelagt Europaudvalget den 1. juni 2007.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1465

12. Forslag til Rådets forordning om indførelse af bevarelses- og

håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som

reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige

Atlanterhav

- Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2006) 0609

Rådsmøde 2806 – bilag 3 (samlenotat side 65)

Fødevareministeren:

Forslaget er ukompliceret.

Vi kan fra dansk side tilslutte os forslaget.

13. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1941/2006, (EF) nr. 2015/2006 og (EF) nr. 41/2007

for så vidt angår fiskerimuligheder og dertil knyttede

betingelser for visse fiskebestande

- Vedtagelse (evt. på et kommende rådsmøde)

Punktet blev forelagt EUU fredag den 1/6-07

KOM (2007) 0201

Fødevareministeren:

Sagen blev forelagt Europaudvalget den 1. juni 2007.

14. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 379/2004 for så vidt angår forhøjelse af

toldkontingenterne for fiskevarer for perioden 2007-2009

- Vedtagelse på et kommende rådsmøde

Rådsmøde 2806 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)

Fødevareministeren:

Kommissionen har i denne uge fremsat forslag om told-

kontingenter for visse fiskerivarer for perioden 2007-2009. Forordningen skal

have virkning fra den 1. januar 2007.

Jeg har valgt at tage forslaget med i udvalget nu, da vi fra dansk side

ønsker en hurtig vedtagelse.

Forslaget vedrører bl.a. fastsættelse af toldkontingenter for torsk og

rejer.

Det grønlandske hjemmestyre har udtrykt frygt for, at en vedtagelse af

forslaget kan skade Grønlands interesser, idet en nedsat told for rejer fra

tredjelande vil presse prisen for rejer yderligere.

På den anden side er industrien i Danmark positive over for forslaget

for at afhjælpe forarbejdningsindustriens råvarebehov og ønsker en hurtig

vedtagelse af forslaget.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1466

Fra dansk side vil vi arbejde for en sænkning af det foreslåede told-

kontingent for rejer, så vi får en balance.

Vi kan fra dansk side i sidste instans tilslutte os forslaget eller et kom-

promisforslag, der kan opnå kvalificeret flertal.

Morten Messerschmidt

syntes, det var herligt, at fødevareministeren

kommer tidligt til udvalget, men det bekymrede ham, hvad han havde læst i en

kronik i Jyllands-Posten om Kinas rejeproduktion. Der var blevet solgt rejer,

som var blevet opdrættet med hønseekskrementer som foder, hvilket havde

givet mange tilfælde af colibakterier og salmonella, som havde ført til en

række dødsfald. Vi må se på, at den kinesiske fødevareproduktion lever op til

de krav, vi må stille.

Fødevareministeren

delte Morten Messerschmidts synspunkter på

den kronik, der havde stået i Jyllands-Posten om rejeproduktionen i Kina. Han

ville bede Kommissionen om at redegøre for sagen og lovede at informere

Europaudvalget, når man vidste noget mere om den.

15. Forslag til Rådets forordning om afsætning af kød fra kvæg

som højst er tolv måneder gammelt

- Politisk enighed/vedtagelse

KOM (2006) 0487

Rådsmøde 2806 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

KOM (2006) 0487 – bilag 1 (grundnotat af 30/10-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 264, side 1010 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 16/3 -07)

Fødevareministeren:

Jeg skal henvise til familie- og forbrugerministerens

fremlæggelse her i udvalget i marts.

Der er ikke yderligere bemærkninger.

Regeringen vil henholde sig til det tidligere godkendte forhandlings-

oplæg og tilslutte sig forslaget.

16. Eventuelt – tobis

Fødevareministeren:

Endelig kan jeg oplyse, at Danmark på rådsmødet under

eventuelt vil rejse emnet: ”Fiskerikvote for tobis 2007”.

Jeg var i samråd i Fødevareudvalget og kan sige, at man var meget

påvirket af situationen.

Med baggrund i vores erfaringer med reglerne for forvaltningen af

TAC’en for tobis dette forår vil jeg opfordre Kommissionen til at overveje, om

reglerne er hensigtsmæssigt udformet. Jeg mener, at der bør være mulighed

for at revurdere TAC’en for tobis i løbet af året, når den videnskabelige råd-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-07

35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007

1467

givning tilsiger dette.

Endelig ønsker jeg også at drøfte forhandlingerne med Norge om tobis

med Kommissionen. Jeg mener ikke, at det er rimeligt, at Norge de facto har

forhindret Fællesskabet i at tage velfunderet videnskabelig rådgivning i be-

tragtning ved forvaltningen af bestandene. Det har jeg også tidligere redegjort

for i Fødevareudvalget.

Niels Sindal

roste indsatsen over for tobis.

Fødevareministeren

var glad for bemærkningerne vedrørende tobis

fra Niels Sindal. Der er tale om et svært område, men selv videnskabsfolk

siger, at der er noget galt i den model, man har vedtaget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg under dagsordenens punkt 3 vedrørende frugt og

grøntsektoren og dagsordenens punkt 8 vedrørende torskebestandene i Øster-

søen, idet dog Enhedslisten havde ytret sig imod forhandlingsoplæggene.