EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 495
Offentligt

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1727

Referat af 42. Europaudvalgsmøde

fredag den 14. september 2007, kl. 11.00

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Birgitte Josefsen (V), Ellen Trane Nørby (V), Morten Messerschmidt

(DF), Helle Sjelle (KF), Svend Auken (S), Jens Christian Lund (S), Per Kaa-

lund (S), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF).

Desuden deltog justitsminister Lene Espersen og integrationsminister Rikke

Hvilshøj.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2818 (retlige og indre

anliggender) samt møde i Det Blandede Udvalg på

ministerniveau med deltagelse af Norge, Island og

Schweiz den 18. september 2007

Punkterne 1-3, 6 og 7 hører under Justitsministeriets ressort. Punkt 4, 5 og 13

hører under Udenrigsministeriets ressort. Punkt 8-12 hører under Integrati-

onsministeriets ressort.

Integrationsministeren:

Jeg forelægger dagsordenspunkterne 8-12. Jeg vil

orientere om punkterne 8, 11 og 12. For så vidt angår punkterne 9 og 10 hen-

viser jeg til det oversendte notat. Alle punkterne forelægges til orientering.

Justitsministeren:

Der afholdes på tirsdag i næste uge rådsmøde om retlige

og indre anliggender i Bruxelles.

Et samlenotat om de sager, som er på dagsordenen for mødet, er på

sædvanlig vis oversendt til udvalget i sidste uge.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg – ud over sagerne inden for mit

eget område – også har sager med på vegne af udenrigsministeren. Det drejer

sig om dagsordenspunkt 4 om indførelse af en særlig hastprocedure ved EF-

Domstolen, om punkt 5 vedrørende etableringen af en ”Europæisk dag mod

Dødsstraf” og om punkt 13 vedrørende Libyen.

Inden jeg redegør for rådsmødet, skal jeg oplyse, at alle sager fore-

lægges til orientering for Europaudvalget.

Jeg vil koncentrere min forelæggelse om dagsordenens punkt 1-3, men

jeg svarer naturligvis også på spørgsmål, som udvalget måtte have om de

øvrige punkter på dagsordenen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1728

1. Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger

i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige

samarbejde

Drøftelse af visse spørgsmål

KOM (2005) 0475

Rådsmøde 2818 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2005) 0475 – bilag 2 (grundnotat af 30/1-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 382, side 1425 (seneste behandling i EUU 8/6-07)

Alm. del (06) – bilag 308, side 1087 (behandlet i EUU 13/4-07)

Alm. del (06) – bilag 110, side 484 (behandlet i EUU 1/12-06)

(05) side 1088 (behandlet i EUU 21/4-06)

Justitsministeren:

Det oprindelige forslag blev fremsat af Kommissionen i

december 2005, og skiftende formandskaber har løbende orienteret Rådet om

status i sagen. Der er tale om et omfattende forslag, som har undergået store

forandringer i løbet af de efterhånden langvarige forhandlinger, og senest har

det tyske formandskab foretaget en større revision af teksten. Jeg kan i den

forbindelse henvise til det oversendte samlenotat, som indeholder en nærmere

omtale af den reviderede tekst.

Der har forud for flere rådsmøder været lagt op til forelæggelse af

nogle udvalgte spørgsmål for Rådet, uden at dette er blevet en realitet. Nu

forventes det imidlertid, at det portugisiske formandskab forelægger to

spørgsmål på det kommende rådsmøde. Det ene vedrører rammeafgørelsens

anvendelsesområde og det andet videregivelse af oplysninger til tredjelande.

Spørgsmålet om rammeafgørelsens anvendelsesområde har været drøf-

tet intenst i løbet af forhandlingerne, uden at det har været muligt at opnå

enighed. En gruppe lande fastholder, at rammeafgørelsen kun bør omfatte

grænseoverskridende videregivelse af oplysninger og behandling af data, der

videregives på den måde. En anden gruppe lande mener derimod, at rammeaf-

gørelsen herudover også bør omfatte data, der indsamles og anvendes i en rent

national sammenhæng.

Udtrykt lidt forenklet går uenigheden på, om rammeafgørelsen kun

skal gælde, hvis det danske politi sender oplysninger fra en sag om f.eks.

narkosmugleri til det spanske politi, eller om rammeafgørelsen også skal gæl-

de allerede under det danske politis efterforskning af narkosagen – og dermed

før nogen ved, om oplysninger vedrørende sagen nogen sinde vil blive videre-

givet til Spanien eller andre medlemsstater.

Det portugisiske formandskab har nu lagt op til et kompromis mellem

de to grupper. Det foreslås, at rammeafgørelsen begrænses til at omfatte græn-

seoverskridende udveksling af data, og hertil føjes en evalueringsbestemmel-

se, som betyder, at Kommissionen 3 år efter rammeafgørelsens implemente-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1729

ring skal evaluere konsekvenserne af rammeafgørelsen, herunder eventuelle

konsekvenser af det begrænsede anvendelsesområde.

Danmark har under forhandlingerne tilhørt gruppen, der mener, at

rammeafgørelsen bør begrænses til at omfatte de grænseoverskridende situati-

oner. Selv om man fra dansk side har haft sympati for de synspunkter, som

kan anføres til støtte for et bredt anvendelsesområde, indeholder forslaget en

lang række materielle bestemmelser, som vi mener meget vanskeligt kan

forenes med den måde, som politiet, anklagemyndigheden og domstolene i

dag behandler oplysninger på. Vi har altså meget forskellige traditioner i de

europæiske lande, og jeg tror, der ville gå rigtigt meget grus i maskineriet,

hvis vi lige pludselig skulle blive enige om fælles regler på området.

Derfor har man fra dansk side fastholdt det standpunkt, at der skulle

ske en forenkling samt ændringer af en række af de materielle bestemmelser,

før Danmark ville kunne acceptere et bredt anvendelsesområde. Dette er imid-

lertid ikke sket i fornødent omfang i den foreliggende tekst, og på den bag-

grund vil man fra dansk side støtte formandskabets oplæg, som det ligger nu.

Den danske støtte til formandskabets oplæg skal også ses i lyset af, at

det primære formål med rammeafgørelsen er at få skabt et solidt databeskyt-

telsesmæssigt grundlag for den informationsudveksling, der sker mellem EU-

landene, og at det omvendt må betragtes som mindre påkrævet at regulere den

rent nationale databeskyttelse.

I alle tilfælde gælder, at det er væsentligt, at der opnås politisk enig-

hed om dette grundlæggende spørgsmål, så vi kan komme videre med sagen,

og oplægget fra formandskabet skaber – set med danske øjne – et godt grund-

lag for at få forhandlet det øvrige indhold af rammeafgørelsen på plads.

Det andet emne, som forventes forelagt for Rådet, er videregivelse af

personoplysninger til tredjelande. Spørgsmålet er her, hvilken mulighed f.eks.

Spanien har for at videregive oplysninger til et tredjeland, som Spanien har

modtaget fra Danmark.

Det portugisiske formandskab forventes at forelægge et udkast til en

bestemmelse, som er nærmere beskrevet i det oversendte samlenotat. Be-

stemmelsen opstiller en række betingelser for, at oplysninger kan videregives

til et tredjeland, og jeg vil her nævne to centrale betingelser.

For det første skal en medlemsstat, der ønsker at videregive en oplys-

ning til et tredjeland, indhente samtykke hertil fra den medlemsstat, som op-

lysningen er modtaget fra. Dette krav kan kun fraviges i situationer, hvor en

videregivelse af en oplysning er nødvendig for at forhindre en overhængende

fare for den offentlige sikkerhed eller andre væsentlige interesser. I en sådan

situation skal den anden medlemsstat endvidere orienteres snarest muligt om

videregivelsen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1730

For det andet skal det pågældende tredjeland generelt sikre et tilstræk-

keligt beskyttelsesniveau eller konkret yde passende beskyttelsesforanstalt-

ninger. Dette svarer til det udgangspunkt, som vi kender fra persondataloven.

Fra dansk side agter man at tilslutte sig de forslåede bestemmelser.

Det kan synes lidt som at gå med både livrem og seler, at der både stilles krav

om samtykke og tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, men bestemmelsen har nu

efter dansk opfattelse fundet en rimelig balance og bør accepteres.

Jeg vil runde dette punkt af med at sige, at vi fra dansk side har støttet,

at de to spørgsmål forelægges Rådet. Vi lægger vægt på, at der kommer skub i

forhandlingerne, så også de øvrige udeståender, som der efter Danmarks op-

fattelse er i teksten, kan blive afklaret, og således at rammeafgørelsen forhå-

bentligt kan vedtages snart. Den har været utroligt lang tid undervejs.

Fra dansk side vil man opretholde et parlamentarisk forbehold på

grund af grundlovens § 19, stk. 1.

Morten Messerschmidt

takkede justitsministeren for en god redegø-

relse vedrørende de forskellige rammeafgørelser, hvor han synes, regeringen

var landet på en fornuftig holdning. Han henviste til, at der i øjeblikket tales

meget om at overflytte områder fra søjle 3 til søjle 1, hvor landene kan stem-

mes ned, og at regeringen advokerer for, at der skal træffes flere flertalsafgø-

relser. Hvordan harmonerer det med, at justitsministeren talte om, at der var

store forskelle på retssystemerne i de europæiske lande, og at det derfor ville

skabe store problemer, hvis man skulle harmonisere retsreglerne? Er det fordi

udenrigsministeren tilgang er mere teoretisk, mens justitsministerens tilgang

er mere praktisk?

Svend Auken

anså det for et fremskridt, når det rejer sig om udleve-

ring af oplysninger over grænserne, at man har databeskyttelse, og gik ind for,

at ordningen skulle være så håndterlig og fornuftig som mulig. Men i princip-

pet kan det vel ikke være et holdbart synspunkt, at vi ikke også skal beskytte

vore egne borgere i forbindelse med politiefterforskninger. I den forbindelse

pegede han på, at hvis man i EU laver noget, som hæver beskyttelsesniveauet

her i landet, plejer vi at gå ind for det.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om niveauet for den foreslåede

databeskyttelse hele vejen igennem er højere end den danske databeskyttelses-

lovgivning. Hun var skeptisk over for den måde, undtagelserne fra forudsæt-

ningerne for videregivelse af oplysninger var beskrevet på, idet der står, at

videregivelse skal være ”afgørende”, og at det skal være ”umuligt” at opnå

forudgående samtykke. Det virker ligesom at sælge elastik i metermål.

Hun ville gerne vide, hvem der er modstander af, at databeskyttelses-

reglerne også skal gælde internt i landene.

Lone Dybkjær

spurgte, om kritikken fra Datatilsynet vedrørende det

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1731

oprindelige forslag var imødekommet i det nu foreliggende kompromisforslag.

Justitsministeren

sagde i anledning af Morten Messerschmidts be-

mærkninger, at der var tale om to forskellige problemstillinger. Om man skal

fastholde kravet om enstemmighed eller gå over til flertalsafgørelser er et

politisk valg. Der er ingen tvivl om, at kravet om enstemmighed ofte fører til

meget lange forhandlinger, mens det går hurtigere, når der kan træffes flertals-

afgørelser. Hun henviste til, at der var stor opbakning i Rådet til at fastholde

det bærende princip fra Tampere om, at samarbejdet på det retlige område skal

bygge på gensidig anerkendelse frem for på harmonisering, idet vi har meget

forskellige retssystemer.

Hun sagde til Svend Auken, at hun ikke nødvendigvis ville udlægge

det som en sejr, hvis det ender med, at det alene kommer til at dreje sig om

grænseoverskridende problemstillinger, når man udleverer data til andre lande,

men hvis vi også skal tage retsstillingen i de enkelte lande med, kommer det

til at tage meget lang tid, før man opnår enighed. Hun var ikke modstander af,

at man får en revisionsklausul, så man efter tre år kan se på, om man kan gå

videre.

Justitsministeren ville ikke sammenligne det med at sælge elastik i

metermål, at man har nogle undtagelsesbestemmelser vedrørende udlevering

af oplysninger, men snarere sammenligne det med nødret. Hun tilføjede, at

man f.eks. ikke ved hjælp af undtagelsesbestemmelserne kan få udleveret

oplysninger til brug for en retssag.

Justitsministeren svarede Lone Dybkjær, at man tidligere på året hav-

de været i telefonisk kontakt med Datatilsynet, og når man vidste lidt mere

om, hvor det bærer hen med rammeafgørelsen, ville ministeren kontakte Data-

tilsynet igen for at høre tilsynets holdning.

2. Rammeafgørelse om den europæiske kontrolordre under

procedurer forud for domsafsigelse mellem Den Europæiske

Unions medlemsstater

Orienterende drøftelse

KOM (2006) 0468

Rådsmøde 2818 – bilag 1 (samlenotat side 18)

KOM (2006) 0468 – bilag 2 (grundnotat af 22/11-06)

Justitsministeren:

Forslaget tager sigte på at udbygge EU-samarbejdet inden

for området for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige afgø-

relser.

Grundtanken bag forslaget er at skabe en ordning, som medlemsstater-

nes myndigheder kan bruge som alternativ til at varetægtsfængsle mistænkte

EU-borgere, som ikke har bopæl i den pågældende medlemsstat, og som der-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1732

for kan frygtes at ville flygte fra straffesagen. Den foreslåede ordning er nær-

mere beskrevet i det oversendte samlenotat.

Det forventes, at Rådet på det kommende møde skal drøfte, hvorvidt

man skal fortsætte forhandlingerne om rammeafgørelsen på baggrund af et

revideret forslag, og i så fald efter hvilke kriterier det reviderede forslag skal

udformes.

Det forventes, at det portugisiske formandskab vil søge at opnå generel

tilslutning til, at forhandlingerne skal fortsætte, og at der udarbejdes et revide-

ret forslag ud fra følgende kriterier:

- Forslaget skal bygge på princippet om gensidig anerkendelse og skal

respektere medlemsstaternes forskellige strafferetlige og straffeproces-

suelle systemer i relation til betingelserne for at udstede en europæisk

kontrolordre.

- Forslaget skal udarbejdes i overensstemmelse med den tilgang, der er

benyttet i andre instrumenter vedrørende gensidig anerkendelse af straf-

feretlige afgørelser.

Selv om Danmark fra en principiel betragtning kan tilslutte sig forsla-

gets formål – at nedbringe antallet af unødvendige varetægtsfængslinger – er

vi fra dansk side umiddelbart skeptiske over for forslaget til rammeafgørelse i

sin nuværende form.

For det første er det vanskeligt på det foreliggende grundlag at vurdere,

om der er et reelt praktisk behov for rammeafgørelsen.

For det andet giver forslaget anledning til en række vanskelige overve-

jelser vedrørende spørgsmål af juridisk, praktisk og økonomisk karakter.

Af samme årsager er vi fra dansk side også skeptiske over for for-

mandskabets planer om at fortsætte forhandlingerne om rammeafgørelsen på

baggrund af et revideret forslag.

Hvis der imidlertid i Rådet er generel tilslutning til at fortsætte for-

handlingerne, kan vi fra dansk side støtte de kriterier, som formandskabet har

foreslået, at det reviderede forslag skal udarbejdes efter.

Vi vil i den forbindelse fra dansk side generelt arbejde for, at det revi-

derede forslag bliver så simpelt, smidigt og effektivt som muligt, og at der

ikke indføres et system, der vil indebære et unødvendigt ressourceforbrug i

medlemsstaterne.

Særligt vil vi fra dansk side arbejde for, at det bliver valgfrit for med-

lemsstaterne at udstede en europæisk kontrolordre, at rammeafgørelsen ikke

kommer til at indebære en materiel harmonisering af medlemsstaternes straf-

feprocessuelle regler, og at medlemsstaterne ikke forpligtes til at anerkende og

fuldbyrde en europæisk kontrolordre, hvis den indeholder andre former for

kontrolforanstaltninger end dem, der kan anvendes i medfør af national ret.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1733

Jeg skal for god ordens skyld nævne, at vi fra dansk side vil tage et

parlamentarisk forbehold på grund af grundlovens § 19, stk. 1.

Svend Auken

syntes, justitsministerens skepsis over for den europæi-

ske kontrolordre var berettiget, og kunne ikke se, hvorfor man skulle bruge

mange ressourcer på at løse et problem, som er meget lille, hvis det overhove-

det er der, når der er så mange problemer, der ikke bliver løst. Derfor syntes

han ikke, vi på det kommende møde skulle melde, at vi var positive over for

forslaget om en europæisk kontrolordre, hvis der ikke kan dokumenteres klare

gevinster ved den. Hvis man går videre med sagen, kan vi i forbindelse med

mandatgivningen beskæftige os med dobbelt strafbarhed, at man ikke går

videre end det, der ligger i den europæiske arrestordre osv., men det mente

Svend Auken, det var for tidligt at tage stilling til på nuværende tidspunkt.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var problematisk at udvide om-

rådet for den europæiske kontrolordre. I anledning af at justitsministeren hav-

de sagt, at hvis der var flertal for det, ville vi acceptere at gå videre, spurgte

Anne Grete Holmsgaard, om der så ud til at ville blive flertal for det.

Morten Messerschmidt

spurgte i anledning af Svend Aukens be-

mærkning om dobbelt strafbarhed, om der var tale om dobbelt strafbarhed i

forbindelse med alle de tre rammeafgørelser.

Justitsministeren

havde ligesom Svend Auken en skeptisk holdning

til den europæiske kontrolordre, som hun mente var alt for bureaukratisk, men

hvis et flertal af lande ønsker at gå videre, mener vi, det skal gøres på de be-

tingelser, formandskabet stiller op.

Hun kunne ikke svare Anne Grete Holmsgaard på, om der ville være

et flertal for at arbejde videre med den europæiske kontrolordre.

Justitsministeren var klar over, at hun ikke var helt enig med Morten

Messerschmidt med hensyn til dobbelt strafbarhed, og sagde, at der ikke var

tale om et krav om dobbelt strafbarhed i forbindelse med persondatabeskyttel-

sen. I den sammenhæng henviste justitsministeren til, at man i forbindelse

med den europæiske arrestordre havde gjort op med princippet om dobbelt

strafbarhed, og det fungerede efter hendes opfattelse ganske udmærket.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1734

3. Schengen-informationssystemet:

Rådsmøde 2818 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 382, side 1428 (seneste behandling i EUU 8/6-07)

a) SISone4all

Status

b) Netværk til Schengen-informationssystemet

Status

c) SIS II(*)

Status

KOM (2005) 0236*, KOM (2005) 0230 og KOM (2005) 0237

* Forslaget er fremsat helt elle delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokol-

len om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren:

Jeg vil berøre denne sag kort. Som det fremgår af det

oversendte samlenotat, vil formandskabet orientere om status for arbejdet med

det såkaldte SISone4all-projekt og med SIS II.

Efter det oplyste skrider arbejdet frem som planlagt, og jeg vil i den

forbindelse fremhæve, at den edb-tekniske side af SISone4all er klar til, at

man kan evaluere de ni nye medlemsstaters anvendelse af Schengen-

informationssystemet.

Dette er vigtigt, fordi det er nødvendigt med en tilfredsstillende evalu-

ering også på dette punkt, for at Rådet kan træffe beslutning om at ophæve

den indre grænsekontrol i forhold til de pågældende medlemsstater. Denne

ophævelse skal efter planen have virkning fra udgangen af 2007 for lande- og

søgrænser og i marts 2008 for luftgrænserne.

4. Ændring af bestemmelser i EF-Domstolens statut med

henblik på at indføre en særlig hasteprocedure

Præsentation

Rådsmøde 2818 – bilag 1 (samlenotat side 38)

Justitsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat og erklærede sig

villig til at besvare de spørgsmål, som Europaudvalget måtte have om sagen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1735

5. Fælles EU/Europarådserklæring om etablering af en

”Europæisk dag mod Dødsstraf”

Drøftelse

A-punkt

Rådsmøde 2818 – bilag 1 (samlenotat side 44)

Justitsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat og erklærede sig

villig til at besvare de spørgsmål, som Europaudvalget måtte have om sagen.

Lone Dybkjær

pegede på, at der i forvejen er en FN-dag imod døds-

straf, og ville gerne vide, hvad man får ud af også at lave en EU-dag imod

dødsstraf, eftersom alle EU-lande er medlem af FN, og der ikke er dødsstraf i

noget EU-land.

Justitsministeren

gav Lone Dybkjær ret i, at der i forvejen er en FN-

dag imod dødsstraf. Hun mente, man ville lave en særlig EU-dag for at under-

strege, at EU vil føre en aktiv politik på dette område og tager sagen alvorligt.

Justitsministeren tilføjede, at også Europarådet lægger op til noget tilsvarende.

Lone Dybkjær

pegede på, at det afgørende er, hvad der sker af hand-

linger i forbindelse med en sådan dag, og syntes, det ville være godt, hvis EU

ville lægge pres på USA.

Morten Messerschmidt

mente, en EU-dag imod dødsstraf ville være

rent symbolsk uden nogen som helst mening.

Justitsministeren

så dagen som første skridt imod, at EU sætter fokus

på emnet dødsstraf, og tilføjede, at EU i FN vil tage initiativ til en resolution

mod dødsstraf.

6. Rådets rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med

betingede straffe og alternative sanktioner

Statusorientering

Rådsmøde 2818 – bilag 1 (samlenotat side 47)

Alm. del (06) – bilag 233 (grundnotat af 5/3-07)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 382, side 1423 (seneste behandling i EUU 8/6-07)

Justitsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat og erklærede sig

villig til at besvare de spørgsmål, som Europaudvalget måtte have om sagen.

Svend Auken

sagde, at principielt er Socialdemokraterne positive

over for at finder andre straffemetoder end bare at sætte folk i fængsel, men

som forslaget er beskrevet her, ligner det et mareridt.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1736

7. Rådets afgørelse om undertegnelse af konventionen mellem

Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island,

Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Kongeriget

Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område (ny Lugano-konvention)*

Vedtagelse

A-punkt

KOM (2007) 0387

Rådsmøde 2818 – bilag 1 (samlenotat side 62)

* Forslaget er fremsat helt elle delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokol-

len om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat og erklærede sig

villig til at besvare de spørgsmål, som Europaudvalget måtte have om sagen.

8. Rådskonklusioner om den aktuelle situation ved EU’s sydlige

søgrænser

Drøftelse og evt. vedtagelse

Rådsmøde 2818 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Integrationsministeren:

Sagen vedrørende situationen ved EU’s sydlige

grænser blev senest drøftet på rådsmødet den 12.-13. juni 2007.

På det sidste rådsmøde stillede Malta et nyt forslag om en nærmere

fordeling af ulovlige indvandrere, der ankommer via de sydlige søgrænser,

mellem alle medlemslandene.

Rådet besluttede at drøfte dette forslag på et senere tidspunkt.

Kommissionen har på baggrund heraf igangsat en analyse vedrørende

yderligere tiltag på området, men denne analyse bliver ikke klar til drøftelse

på rådsmødet.

På grund af det fortsat høje antal ulovlige indvandrere, der forsøger at

komme til EU via de sydlige søgrænser, har formandskabet besluttet at sætte

sagen på dagsordenen med henblik på at vedtage rådskonklusioner om de

samlede initiativer på området. Om indholdet af konklusionerne kan jeg hen-

vise til samlenotatet.

Generelt kan det siges, at rådskonklusionerne ligger inden for ram-

merne af den samlede migrationsstrategi, som Det Europæiske Råd har vedta-

get. De skal således ses som et udtryk for den konstante opmærksomhed,

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1737

Rådet har på situationen i Middelhavsområdet og den ulovlige indvandring.

Regeringen er som bekendt enig i, at det er nødvendigt at vise solida-

ritet over for de sydeuropæiske lande, som modtager et stort antal ulovlige

indvandrere, og bidrage til at mindske presset mest muligt.

Men regeringen kan ikke støtte en byrdefordelingsmekanisme som

den, Malta har foreslået, ikke mindst fordi Maltas forslag vil kunne virke som

en pull-faktor i forhold til yderligere ulovlige indvandrere.

Dog vil regeringen ikke modsætte sig, at andre lande frivilligt og på

bilateralt grundlag indgår sådanne aftaler.

Regeringen er indstillet på, at spørgsmål om byrdefordeling, eventuel-

le behov for justering af Dublin-forordningen og etablering af EU-

asylekspertteams bliver drøftet i forbindelse med den videre debat om Kom-

missionens grønbog om det fremtidige europæiske asylsystem. Grønbogen

forventes drøftet på rådsmødet i december. Dette forventer jeg bliver afspejlet

i rådskonklusionerne.

Regeringen finder, at EU først og fremmest bør fokusere på at gen-

nemføre alle de tiltag, der allerede er iværksat for at bekæmpe ulovlig indvan-

dring og forbedre grænsekontrollen, blandt andet ved at stille teknisk udstyr til

rådighed og anvende grænsefonden. Regeringen vil i videst mulige omfang

bidrage hertil.

Regeringen agter på den baggrund at tilslutte sig rådskonklusionerne.

Svend Auken

spurgte, om det var rigtigt, at antallet af asylsøgere,

som kom til EU over havet, var faldet ret dramatisk.

Morten Messerschmidt

undrede sig over, at Malta mente, at det antal

ulovlige indvandrere, som et medlemsland skulle modtage, skulle fratrækkes

antallet af kvoteflygtninge, da kvoteflygtninge ikke er et EU-anliggende.

Lone Dybkjær

ville gerne høre, hvorfor integrationsministeren ikke

ville være med til det, Malta foreslog.

Integrationsministeren

bekræftede i svaret til Svend Auken, at der

var sket et dramatisk fald i antallet af ulovlige indvandrere til de kanariske

øer, fra sidste år til i år, mens det for de andre lande var nogenlunde det sam-

me antal som sidste år.

Hun bekræftede i svaret til Morten Messerschmidt, at det er en natio-

nal beslutning, om man vil have kvoteflygtninge, og det er ret få EU-lande,

der som Danmark modtager kvoteflygtninge. Når Malta har foreslået, at antal-

let af kvoteflygtninge fratrækkes det antal ulovlige indvandrere, et land ifølge

fordelingsmekanismen skal tage, er det nok fordi man mener, at enten skal et

land tage kvoteflygtninge, eller også skal det tage ulovlige indvandrere. Men i

øvrigt er der ikke stor opbakning til Maltas forslag.

Integrationsministeren svarede Lone Dybkjær, at når vi ikke ville være

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1738

NOT

med til Maltas forslag om en bydefordelingsmekanisme, var det fordi vi men-

te, det ville være et incitament til ulovlig indvandring.

Svend Auken

forstod, at den ulovlige indvandring til de kanariske øer

var faldet drastisk, men pegede på, at da Spanien har købt fiskerirettighederne

langs Afrikas kyst, har de afrikanske fiskere ikke mulighed for at ernære sig

ved fiskeri og må derfor flygte til Europa. Derfor drejer det sig om at fremme

erhvervsudviklingen i de lande, de ulovlige indvandrere kommer fra.

Lone Dybkjær

spurgte, hvad integrationsministeren forestillede sig

der skulle blive af de flygtninge, der kom ind over EU’s sydlige søgrænser,

når Danmark ikke ville være solidarisk.

Anne Grete Holmsgaard

bad integrationsministeren sige noget om,

hvordan det gik med indvandringen til Cypern, idet hun havde en fornemmel-

se af, at de var bedre til at håndtere situationen med ulovlig indvandring.

Ligesom Svend Auken kritiserede hun, at spanierne støvsugede kysten

ud for Afrika for fisk, så der opstod groteske situationer. Hun spurgte, hvad

EU reelt gjorde for at hjælpe de lande, indvandrerne kom fra, så vi tilbyder

dem mere end vindfrikadeller.

Integrationsministeren

var enig med Svend Auken og Anne Grete

Holmsgaard i, at vi ikke kan løse problemet med de ulovlige indvandrere ved

grænsekontrol, men at det på længere sigt drejer sig om at sikre, at der er

erhvervsmuligheder i de lande, de ulovlige indvandrere kommer fra, så de kan

ernære sig og deres familie dér i stedet for at begive sig ud på den farefulde

færd over havet. I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at det ikke kun er fra

Afrika, flygtningene kommer; der kommer også folk fra Sri Lanka og Østasi-

en, som bruger afrikanske lande som transitlande.

Integrationsministeren sagde til Lone Dybkjær, at Danmark deltager

solidarisk med bidrag og gør, hvad vi kan for at hjælpe med materiel og per-

sonale, men vi mener ikke, det er hensigtsmæssigt med en fordelingsmeka-

nisme, idet det vil have en pull-effekt og tiltrække endnu flere ulovlige ind-

vandrere.

Integrationsministeren havde ikke oplysninger om Cypern, men ville

gerne undersøge det og fremsende et notat herom.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1739

9. Frontex: et centralt register for teknisk udstyr, et europæisk

patruljeringsnetværk samt implementering af Rabit-

forordningen – status

Orientering

Rådsmøde 2818 – bilag 2 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1097 (seneste behandling i EUU 13/4-07)

Integrationsministeren

henviste til det oversendte notat.

10. Frontex årsberetning 2006

Rådet tager til efterretning

A-punkt

Rådsmøde 2818 – bilag 2 (samlenotat side 8)

Integrationsministeren

henviste til det fremsendte notat.

11. Ændret forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af

opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere*

Politisk enighed

KOM (2006) 0110

Rådsmøde 2818 – bilag 2 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater

Alm. del (06) – bilag 382, side 1433 (seneste behandling i EUU 8/6-07)

(03) side 320 FO (forhandlingsoplæg forelagt 21/11-03)

* Forslaget er fremsat helt elle delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokol-

len om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor

anvendelse.

Integrationsministeren:

Jeg har tidligere orienteret udvalget om udkast til

ændringsforordning til den gældende forordning om ensartede opholdstilladel-

ser til tredjelandsstatsborgere.

Det var forventet, at der ville blive opnået enighed om teksten, herun-

der om at alle børn over seks år skulle have optaget fingeraftryk i forbindelse

med udstedelsen af et individuelt opholdskort.

Der blev imidlertid ikke opnået enighed om forslaget, fordi to lande i

sidste øjeblik tog forbehold over for udstedelse af individuelle opholdskort til

børn. Ingen af de to lande ser sig for nuværende i stand til at opgive forbehol-

det og kan heller ikke godkende et forslag om at udskyde implementeringsfri-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1740

sten.

Man er derfor i sidste øjeblik enedes om at ændre forslaget, så det bli-

ver frivilligt for medlemsstaterne at udstede individuelle opholdskort med

biometriske kendetegn til børn. Man vil så på et senere tidspunkt vende tilba-

ge til spørgsmålet og eventuelt gøre ordningen obligatorisk også for børn.

Jeg har i forbindelse med det seneste rådsmøde i juni måned allerede

oplyst, at regeringen agter at tilslutte sig ændringsforordningen i overens-

stemmelse med protokollen om Danmarks stilling.

Svend Auken

ville gerne vide, hvilke to lande der ikke ville være med

til at kræve fingeraftryk i passet for børn over 6 år, og hvad deres begrundelse

herfor var.

Integrationsministeren

svarede, at det var Frankrig og Belgien, der

var imod at kræve biometriske oplysninger for børn, idet det frygtede, at hvis

børnene fik deres eget opholdskort, ville der deri ligge selvstændige rettighe-

der. Det er imidlertid ikke tilfældet, idet børns opholdsret er knyttet til foræl-

drenes opholdsret. Men det var ikke lykkedes de andre lande at overbevise

Frankrig og Belgien om, at det ikke giver børnene selvstændige rettigheder,

men kun er en metode til at sikre identifikation. Derfor er man nu blevet enige

om en ordning, hvorefter det bliver frivilligt, om landene vil udstede individu-

elle opholdskort med biometriske kendetegn for børn.

Lone Dybkjær

kunne ikke se, der var noget problematisk i at tage

børns fingeraftryk, så de kunne tjene til identifikation, men ville gerne vide,

hvor mange handlede børn der kom igennem paskontrollen.

Anne Grete Holmsgaard

interesserede sig også for de handlede børn

og spurgte, hvad man opnår på plussiden ved at operere med fingeraftryk, og

hvilke minusser der var.

Integrationsministeren

havde ikke handlede børn som sin ressort,

men hun ville søge at fremskaffe de ønskede oplysninger og sende et notat

herom.

Hun svarede Anne Grete Holmsgaard, at så vidt hun kunne se, var der

ingen minussider ved at have biometriske oplysninger om børn, som kan tjene

til identifikation, så vi er helt sikre på, at de, der får opholdstilladelse, også er

dem, de udgiver sig for at være.

NOT

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1741

12. Kommissionens tredje rapport om visumreciprocitet i

forhold til visse tredjelande i overensstemmelse med artikel

2 i Rådets forordning nr. 851/2005 af 2. juni 2005, der

ændrer Rådets forordning nr. 539/2001 om fastlæggelse af

listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i

besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen

over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette

krav (Visumforordningen)

Orientering

Rådsmøde 2818 – bilag 2 (samlenotat side 15)

Integrationsministeren:

Jeg vil i dag orientere om Kommissionens tredje

rapport om visumreciprocitet i forhold til visse tredjelande, som vi modtog fra

Kommissionen i går.

Jeg har tidligere orienteret udvalget om Kommissionens to første rap-

porter, der blev fremlagt i Rådet i 2006.

Sagens kerne er, at EU arbejder for, at de tredjelande, som EU gennem

Visumforordningen tilbyder visumfrihed, ligeledes skal tilbyde visumfrihed til

alle EU-landene. Dette er særligt et problem i forhold til USA og Canada.

Rapporten indeholder i den forbindelse blandt andet oplysninger om,

at USA i begyndelsen af august 2007 har vedtaget en lov, der strammer betin-

gelserne for optagelse i det amerikanske Visa Waiver Programme, der fritager

en række lande fra visumpligt.

Med stramningen ønsker USA at styrke sikkerheden især via et bedre

sikkerhedssystem til kontrol af de udrejsende via fly fra USA og via et forud-

gående elektronisk kontrolsystem af alle indrejsende med henblik på opnåelse

af en forhåndsgodkendelse, en såkaldt elektronisk rejseautorisation.

Jeg forventer, at Kommissionen på selve rådsmødet vil komme med et

foreløbigt oplæg til, hvorledes EU skal forholde sig til disse nye initiativer.

For så vidt angår andre lande er der gjort fremskridt for Mexico og

New Zealand, mens spørgsmålet om visumreciprocitet fortsat drøftes med

blandt andet Japan, Brasilien, Israel og Australien.

Regeringen støtter fuldt ud Kommissionens bestræbelser på at sikre reci-

procitet på visumområdet.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 495: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/9-07

42. Europaudvalgsmøde 14/9 2007

1742

13. Rådskonklusioner om Libyen

Vedtagelse

A-punkt

Rådsmøde 2818 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Justitsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat og erklærede sig

villig til at besvare de spørgsmål, som Europaudvalget måtte have om sagen.

Morten Messerschmidt

spurgte, om justitsministeren ikke var be-

kymret over, at den aftale, man havde indgået med Gaddafi – hvor man indgår

en studehandel med en diktator, som har fængslet udlændinge efter en retssag,

der var under al kritik – kan være et incitament for andre diktatorer, som vil

opdage, at der er penge i at true EU-borgere på den måde.

Svend Auken

var tilfreds med, at vi har fået klaret den libyske sag,

men principielt har Morten Messerschmidt ret i, at løsningen kan være et

incitament for andre diktatorer. Det var imidlertid et synspunkt, han ville dis-

kutere med udenrigsministeren, hvis sag det var, på et senere tidspunkt.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om man overhovedet ikke havde

stillet nogle krav til Libyen vedrørende menneskerettigheder, og hvis man har,

hvordan vil man så sikre sig, at Libyen overholder dem?

Elisabeth Arnold

syntes, der var tale om en ejendommelig aftale, som

gik ud på, at en organisation, som slet ikke havde været med i forhandlinger-

ne, skulle indgå en samarbejdsaftale med Libyen.

Justitsministeren

svarede, at den politik, som EU har haft over fra

Libyen siden 2004, ikke ændres med de konklusioner, der lægges op til, hvor-

efter Rådet blot beder Kommissionen om at forelægge udkast til et mandat for

forhandlinger om en rammeaftale mellem EU og Libyen.

Hun bekræftede over for Svend Auken og Elisabeth Arnold, at uden-

rigsministrene tager sagen op i oktober, så ved den lejlighed kan man få en

drøftelse af sagen med udenrigsministeren.

Justitsministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at i punkt 6 i de

rådskonklusioner, der lægges op til, tales der om, at man skal drøfte emner af

fælles interesse såsom menneskerettigheder.

Formanden

sagde, at man ville tage spørgsmålet om aftalen med

Libyen op med udenrigsministeren, når denne kom i Europaudvalget.