Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 50
Offentligt
319499_0001.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
79
Referat af 3. Europaudvalgsmøde fredag den 13.
oktober 2006, kl. 10.00
Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-
mand, Jens Kirk (V), Birgitte Josefsen (V), Lars Christian Lilleholt (V), Jens
Hald Madsen (V), Eyvind Vesselbo (V), Morten Messerschmidt (DF), Helle
Sjelle (KF), Svend Auken (S), Magnus Heunicke (S), Jens Christian Lund (S),
Kim Mortensen (S), Jens Peter Vernersen (S), Ole Glahn (RV), Niels Helveg
Petersen (RV), Martin Lidegaard (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF), Niels
Helveg Petersen (RV), Rune Lund (EL), Per Clausen (EL).
Desuden deltog udenrigsminister Per Stig Møller, udviklingsminister Ulla
Tørnæs, finansminister Thor Pedersen, transport- og energiminister Flemming
Hansen, miljøminister Connie Hedegaard, fødevareminister Hans Christian
Schmidt og familie- og forbrugerminister Lars Barfoed.
Næstformanden, Charlotte Antonsen, fungerede som formand ved mødets
begyndelse.
Formanden
gjorde opmærksom på, at miljøministeren skulle til møde med
dronningen, og at hun formentlig gerne ville bytte med landbrugsministeren,
og at der derfor nok ville komme ændringer i slutningen af mødet, men at
Europaudvalget ville få besked om det senere.
Formanden bød udenrigsministeren og udviklingsministeren velkom-
men.
Punkt 1. Samråd med udenrigsministeren om
samrådsspørgsmål C (udvidelsen med Rumænien og
Bulgarien)
Besvarelse ved udenrigsministeren
Alm. del (06) – Samrådsspørgsmål C (vedlagt)
Info-note (05) I 73 (Kommissionens vurdering af Bulgarien og Rumæniens optagelse)
KOM (2006) 0549 – bilag 1 (Kommissionens monitoreringsrapport)
Morten Messerschmidt
sagde, at der tidligere på ugen havde været første
behandling af lovforslaget om Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU, og at
der fra Europaudvalgets side havde været ønske om at få drøftet tingene mere
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0002.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
80
i dybden, særligt baggrunden for, at man valgte at optage de pågældende lande
allerede fra 1. januar 2007, når selv Kommissionens egne rapporter viste, at en
lang række forhold fortsat var utilfredsstillende. I den forbindelse syntes Mor-
ten Messerschmidt, at det var relevant at høre, hvad udenrigsministerens vur-
dering af tilstanden i de to lande var, og særligt af, hvilke negative konsekven-
ser, man kunne forvente ville kunne brede sig til det øvrige EU, når den frie
bevægelighed for kapital, varer og arbejdstagere trådte i kraft.
Udenrigsministeren:
Vi havde en debat om Rumænien og Bulgarien i
Folketingssalen i denne uge, og det, Morten Messerschmidt spørger om, er
konsekvenserne for Danmark og EU af, ”at Kommissionen allerede ved ind-
gangen til 2007 ønsker Rumænien og Bulgarien optaget i EU-
medlemskredsen”.
Nu spurgte Morten Messerschmidt til ”negative konsekvenser”, men
der er også positive konsekvenser, så vi må tage det hele med. Og jeg må slå
fast, at beslutningen om at byde de to lande velkommen i EU den 1. januar
2007 ikke er ny. Den blev taget af EU's stats- og regeringschefer på Det Euro-
pæiske Råds møde i Bruxelles i december 2004 – efter at det allerede på top-
mødet i december 2002 i København var, blev slået fast, at dette var ambitio-
nen. Derfor er tiltrædelseskomplekset for de to lande også baseret på den
præmis, at Rumænien og Bulgarien tiltræder EU den 1. januar 2007. Det er
væsentligt at holde fast i, at dette hele tiden har været den klare målsætning.
Lad mig også minde om, at på det tidspunkt i december 2004, hvor man klart
lagde sig fast på 1. januar 2007 som tiltrædelsesdato, der var forhandlingerne
(om de enkelte kapitler, undtagelser, overgangsforanstaltninger osv.) med de
to lande afsluttede. Sagt på en anden måde: Der var altså en aftale, da man
fastlagde tiltrædelsesdatoen. Fra og med december 2004 handlede det om at
sikre gennemførelsen af det, man allerede var nået til enighed om. Derfor kan
man heller ikke sige, at der er særlige konsekvenser for Danmark og for EU
som helhed forbundet med at optage de to lande ”allerede” i 2007 – Tiltrædel-
se i 2007 er det, vi har aftalt.
Den 26. september i år fremlagde Kommissionen sin seneste tilsyns-
rapport. Kommissionen vurderede her, at både Bulgarien og Rumænien vil
være tilstrækkeligt parate til medlemskab pr. 1. januar 2007. Både Bulgarien
og Rumænien har efter Kommissionens vurdering gjort betydelige fremskridt
på de problemområder, som blev fremhævet i Kommissionens forrige rapport.
Det gælder især det retlige område, landbrug og fødevaresikkerhed.
Morten Messerschmidt har ret i, at Kommissionen påpegede, at pro-
blemer fortsat udestår. Kommissionen pegede på følgende problemer, der ikke
er løst tilfredsstillende:
-
Retssystemets funktion, herunder dets upartiskhed og effektivitet,
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0003.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
81
-
-
-
-
-
Korruptionsbekæmpelse,
Kampen mod organiseret kriminalitet særligt i Bulgarien,
Fødevaresikkerhed, bl.a. som følge af svinepest og risiko for kogal-
skab
Evnen til at forvalte den fælles landbrugspolitik og landbrugsmidler-
ne, samt
hvad Bulgarien angår, også luftfartsikkerhed som nyt problemområde.
Disse problemfelter skal de to lande arbejde videre med, og det vil de
blive holdt fast på af EU.
Kommissionen har da også lagt op til, at særlige foranstaltninger eller
”mekanismer” skal sikre, at den positive udvikling på de problematiske områ-
der fortsætter fremover. Foranstaltningerne baseres både på bestemmelser i
tiltrædelsestraktaten og på EU's almindelige traktatbestemmelser. Et væsent-
ligt element er øget og fortsat overvågning efter tiltrædelsen. Kommissionen
slår fast, at der på alle områder, dvs. både på retsområdet, landbrugsområdet
og i forhold til fødevaresikkerhed kan iværksættes og vil blive iværksat helt
konkrete beskyttelsesforanstaltninger, hvis den fortsatte overvågning viser
behov for det.
For at illustrere: Specifikt på det retlige område er der krav om, at
begge lande regelmæssigt aflægger rapport om deres fremskridt, første gang
den 31. marts næste år. Der skal rapporteres i forhold til konkrete ”bench-
marks” eller målepinde – 6 for Bulgariens vedkommende og 4 for Rumæniens
– som er fastsat med udgangspunkt i de særlige problemer, det enkelte land
har. Viser et af landene ikke tilstrækkelige fremskridt, vil Kommissionen
f.eks. kunne aktivere tiltrædelsestraktatens beskyttelsesklausul vedr. retlige og
indre anliggender. Den konkrete effekt heraf vil være, at medlemslandenes
gensidige anerkendelse af domsafsigelser i øvrige medlemslande suspenderes
i forhold til det land, som beskyttelsesklausulen aktiveres over for. Det samme
vil gælde medlemslandenes efterlevelse af den fælles europæiske arrestordre,
hvis en sådan ordre måtte udgå fra det pågældende land.
Samlet kan vi altså konstatere, at Kommissionen med sin seneste rap-
port lægger op til de hidtil skrappeste mekanismer og sikkerhedsforanstaltnin-
ger, som EU nogensinde har anvendt over for kommende medlemslande. Så
jeg mener ikke, at der kan være tvivl om, at EU og landene tager problemerne
og deres løsning seriøst.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0004.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
82
Derfor mener jeg heller ikke, der er grundlag for i min besvarelse i
dag at vurdere konsekvenserne for Danmark og for EU som helhed af Bulgari-
ens og Rumæniens tiltrædelse anderledes, end det er gjort i bemærkningerne
til lovforslag L 26. Her er konsekvenserne for såvel EU som Danmark af de to
landes tiltrædelse jo beskrevet. Jeg har ikke noget at tilføje til lovforslaget.
Men jeg kan her i samrådet fremhæve følgende:
Om konsekvenserne for EU:
-
De øremærkede udgiftsrammer for Bulgarien og Rumænien de første
tre år efter tiltrædelsen andrager godt og vel 4,9 milliarder Euro
(2004-priser), mens de to landes bidrag til budgettet i samme periode
forventes at udgøre 3,6 milliarder.
-
Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse nødvendiggør en række tilpas-
ninger på det institutionelle område. Det gælder f.eks. stemmevægte i
Rådet, antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet og Kommissio-
nens sammensætning. For så vidt angår Kommissionen, betyder til-
trædelsen, at den Kommission, der skal tiltræde i 2009, vil skulle
sammensættes efter nye regler, som Rådet forinden skal beslutte.
De institutionelle tilpasninger giver nogle afledte effekter også for
Danmark:
-
I Rådet har Danmark i dag 7 stemmer ud af 321. Det ændres til 7
stemmer ud af 345, fordi Bulgarien får 10 og Rumænien 14 stemmer –
altså relativt set en lidt mindre vægt af de danske stemmer; sådan må
det jo være, når der kommer flere medlemmer.
-
Og hvor vi i dag har 14 medlemmer af Europa-Parlamentet, vil vi som
konsekvens af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse få et medlem fær-
re, dvs. 13 – men først fra den nye valgperiodes begyndelse i 2009.
Om konsekvenser for Danmark i øvrigt kan jeg fremhæve:
For erhvervslivet forventes der nye markedsmuligheder og øget ek-
sport. Samtidig kan det ikke udelukkes, at øget konkurrence i det ud-
videde indre marked kan medføre et øget pres for effektivisering i vis-
se sektorer.
I forhold til de offentlige finanser forventes øgede skatteindtægter som
følge af de positive konsekvenser for erhvervslivet. Og når de tjener
flere penge, tjener Danmark også flere penge. Her over for står, at den
danske andel af de øgede udgifter på EU's budget ventes at ligge i un-
-
-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0005.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
83
-
-
-
derkanten af 1,5 milliarder kroner de første tre år efter tiltrædelsen.
Der forventes en lettelse af de administrative byrder, herunder øget
gennemsigtighed, for såvel erhvervslivet som for enkelte borgere. Det
skyldes, at der vil blive fuld liberalisering af handlen med de to lande,
og at EU's fælles regelsæt vil træde i stedet for nationale regler på en
række områder.
Bulgariens og Rumæniens tilnærmelse til EU's miljøstandarder ventes
at bidrage til reduktion af grænseoverskridende forurening.
Endelig vil jeg fremhæve, at der i tiltrædelsestraktaten for de to lande
på en lang række områder er etableret overgangsordninger eller er
etableret mulighed for, at vi selv nationalt kan fastlægge overgangs-
ordninger med henblik på at afbøde eventuelle negative konsekvenser.
Det gælder f.eks. i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed, som
Morten Messerschmidt var inde på, hvor Danmark kan udvide Østafta-
len til også at omfatte Bulgarien og Rumænien, hvis vi ønsker det.
Lad mig resumere: EU's udvidelse har været en succes for freden, det
politiske samarbejde i Europa, og for økonomien. Det er et godt politisk pro-
jekt, som et bredt flertal i Folketinget bakker op om, og det er vi glade for, da
skiftende regeringer har arbejdet på det. EU’s udvidelse med nye medlemslan-
de har generelt givet fremgang for både nye og gamle EU-lande. Det vil
utvivlsomt også gælde Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. Det er klart, at
der fortsat er problemer i de to lande. Dem holdes der fra EU's side nøje øje
med, og vi er klar til at gribe ind med konkrete foranstaltninger, hvis det viser
sig nødvendigt. Jeg ser ligesom det store flertal i Folketinget frem til at byde
Bulgarien og Rumænien velkomne som medlemmer af EU fra nytår, og jeg
føler mig overbevist om, at de to landes tiltrædelse vil være til gavn for både
Danmark og EU som helhed.
Morten Messerschmidt
gav udtryk for glæde over, at udenrigsmini-
steren gjorde så meget ud af at understrege de undtagelsesbestemmelser og de
begrænsninger i medlemskabet for de to lande, som man havde lagt vægt på
fra Kommissionens side. Men han ville gerne have, at udenrigsministeren
bekræftede, at hvis man sammenlignede de to landes juridiske muligheder før
2007 og efter 2007, altså når medlemskabet trådte i kraft, så var det helt åben-
bart, at mulighederne for befolkningernes frie bevægelighed blev større, at
mulighederne for varernes frie bevægelighed blev større, og at alle de negative
karakteristika, som også udenrigsministeren havde påpeget, for de to lande,
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0006.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
84
ville få gode muligheder for at komme ind i de øvrige EU-lande.
Morten Messerschmidt gjorde opmærksom på, at man kunne se, at
selv Europol advarede imod den bulgarske mafias muligheder, og at Klaus
Jansen, der var udsendt til de to lande under mandat fra Kommissionen, adva-
rede imod korruptionen og mod, at mafiaen styrede store dele af fagbevægel-
sen og de politiske organisationer, og spurgte, om man så ikke skulle være
meget naiv for at tro, at de organisationer ikke ville være i stand til at anvende
og misbruge de nye muligheder for at komme ind på nye markeder, som et
medlemskab af EU uvægerligt ville føre til.
Morten Messerschmidt nævnte som et eksempel på, hvordan forholde-
ne uddannelsesmæssigt var i Rumænien, at man på universiteterne dér kunne
være sikker på at få en god eksamen, hvis man var i stand til at betale 2.000-
3.000 euro for den. Han mente, at den umiddelbare godkendelsesprocedure,
som eksisterede i EU-landene for eksaminer, ville blive sat voldsomt under
pres, når EU indlemmede lande, der havde en så korrupt tilgang til tingene,
som der her var tale om.
Morten Messerschmidt spurgte, om det ikke var rigtigt at muligheder-
ne blev større for, at de problemer, der i dag kendetegnede de to lande, ville
brede sig til de 25 EU-lande, når de blev medlemmer af EU. Han mente, at
uanset hvor mange foranstaltninger man satte i værk ville der blive større
mulighed, end der var i dag, for, at de uheldige elementer ville komme ind i
EU og at det ville få negative konsekvenser.
Svend Auken
takkede udenrigsministeren for svaret og sagde, at soci-
aldemokraterne helt delte regeringens glæde over, at dette projekt nu var fal-
det på plads med alle dets problemer, men også med alle de positive perspek-
tiver, som han ikke ville gentage.
Svend Auken tilføjede, at det var klart, at der var problemer, og at man
skulle have taget stilling til, om de to lande skulle være medlemmer fra 1.
januar 2007 eller fra 1. januar 2008, om det var bedst at få dem ind i teltet og
overvåge dem, eller det var bedst at holde dem uden for teltet. Det var i virke-
ligheden det, valgte stod mellem, når man skulle vælge, om det skulle være fra
2007 eller fra 2008, sagde Svend Auken. Men ham bekendt havde der i Euro-
paudvalget, da man i sin tid tog stilling til det, ikke været nogen, der modsatte
sig, at man traf beslutningen om, at der skulle være den valgmulighed. Derfor
var der de to muligheder, 1. januar 2007 eller 1. januar 2008, og vi have fra
dansk side syntes, at det var meget fornuftigt at lade vores holdning afhænge
af den indstilling, der kom fra Kommissionen, og den var klart, at det skulle
være fra 1. januar 2007, men med et arsenal af følgeforanstaltninger. For Mor-
ten Messerschmidt havde desværre ret i, at der var problemer, tilføjede Svend
Auken, men hans vurdering var, at det momentum, der allerede var i gang,
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0007.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
85
ville blive forstærket, når de to lande blev medlemmer.
Det, der ville blive det største problem, var den kolossale økonomiske
ulighed, der var mellem befolkningerne i Rumænien og Bulgarien og resten af
EU, sagde Svend Auken og gjorde opmærksom på, at man fik 30 mio. flere
mennesker ind i EU, og at bruttonationalproduktet ville sige med �½ pct., at
Danmark havde 5 mio. indbyggere og 1 pct. af bruttonationalproduktet. Han
mente, at det sagde et eller andet om, hvor grotesk forskellen var, og det var
deres opfattelse, at vi i lighed med, hvad vi havde gjort med andre fattige
lande skulle være så positive som muligt.
Med hensyn til det institutionelle var det i øjeblikket sådan, at Rumæ-
nien med 22 mio. indbyggere fik ca. halv stemmemængde i forhold til Polen
med 35 mio. indbyggere, så man var nødt til i forbindelse med en fremtidig
aftale omkring det institutionelle at få bragt rimelighed ind i det. Og Svend
Auken spurgte udenrigsministeren, om han var indstillet på engang i foråret,
når det passede sig, at tage en diskussion med Europaudvalget om de instituti-
onelle aspekter.
Niels Helveg Petersen
sagde, at de radikale helt delte udenrigsmini-
sterens positive holdning til optagelsen af Bulgarien og Rumænien, og at de
hidtidige erfaringer med udvidelser viste, at det førte til både økonomisk og
social udvikling i de lande, der kom med i EU, og det var det, de to lande
havde brug for. Bulgarien og Rumænien var de to mest fattige lande på det
europæiske kontinent, og at de ville få gavn af et medlemskab af EU, viste de
tal, man havde fremlagt for deres forhold til EU, de ville være nettomodtagere
af økonomisk støtte, og det ville være en hjælp for dem i deres økonomiske og
sociale udvikling.
Niels Helveg Petersen sagde, at han syntes, det var klart, at man skulle
have den overvågningsmekanisme, man havde for at tage højde for de pro-
blemer, der vitterligt var i de to lande både på det retlige område og på indre
markedsområdet.
Niels Helveg Petersen spurgte udenrigsministeren, hvordan den politi-
ske situation i Bulgarien og Rumænien var, om udenrigsministeren kunne give
en beskrivelse af, de politiske situationer omkring optagelsen i EU i de to
lande.
Rune Lund
gjorde i forlængelse af Svend Aukens indlæg opmærksom
på, at det ikke var spørgsmålet, om det blev fra den 1. januar 2007 eller fra
den 1. januar 2008, der, hvilket han gik ud fra, at udenrigsministeren nok
vidste, var det afgørende for ham, men spørgsmålet, om landene levede op til
optagelseskriterierne. Rune Lund gjorde i den forbindelse opmærksom på, at
der i Kommissionens rapporter meget, meget klart stod, at de to lande desvær-
re ikke levede op til de kriterier, og at Enhedslistens holdning hele tiden havde
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0008.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
86
været, at alle lande kunne komme med i EU, hvis de havde lyst, og hvis de
levede op til optagelseskriterierne. Der var ikke tvivl om, tilføjede han, at de
to lande havde lyst til at komme med i EU, men der var heller ikke tvivl om,
at de ikke levede op til optagelseskriterierne, og derfor kunne Enhedslisten
ikke støtte, at de to lande blev optaget i EU.
Rune Lund sagde, at der i Folketinget under første behandlingen af L
26 var blevet snakket meget om den fantastiske økonomiske og sociale udvik-
ling, der ville blive i de to lande, når de kom ind i EU. Men de havde ikke fået
diskuteret det, han også kunne læse sig til, at der ville opstå en masse proble-
mer på grund af hjerneflugt, flugt af kvalificeret arbejdskraft og veluddanne-
de, og på grund af, at folk fra de rige lande opkøbte jord i de fattige lande, så
man kunne frygte, at det også ville ske i de to lande. Rune Lund spurgte, om
det var noget, der var med i udenrigsministerens overvejelser, når man snak-
kede udvidelse.
Udenrigsministeren
takkede for de gode kommentarer og spørgsmål.
Det var gode spørgsmål, Morten Messerschmidt havde rejst, sagde udenrigs-
ministeren og tilføjede, at han gerne ville svare grundigt på dem, fordi de to
lande faktisk gjorde en masse for at komme på niveau med de øvrige EU-
lande.
Til forbedring af indsatsen mod korruption og organiseret kriminalitet
har den nye regering i Bulgarien iværksat følgende initiativer:
Etablering af et korruptionsinspektorat med direkte referat til premier-
ministeren.
Ansættelse af en ny, reformvenlig, offentlig chefanklager, vilkårlig for-
deling af retssager til dommere, samt rekruttering af dommere i åben
konkurrence på grundlag af faglige kvalifikationer.
Fortsat justering og tilpasning af lovgivning, hvorved højtstående em-
bedsmænd (ca. 6.500) og politiske partier skal indsende erklæring til
rigsrevisionen om henholdsvis indkomst/formue og donorer, herunder
størrelsen af donationer. Alle ministres private økonomiske forhold gø-
res tilgængelige på internettet.
Påbegyndt antikorruptionstræning af 50.000 embedsmænd
Opstrammet lovgivning vedrørende hvidvaskning af penge.
Oprettelse af en specialenhed i anklagemyndigheden til styrkelse af be-
kæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet
Premierminister Stanishev har for nylig opregnet følgende resultater:
15 straffesager mod højtstående personer (minister, viceministre, regi
nale guvernører, borgmester m.fl.) og 10 straffesager mod embeds-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0009.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
87
mænd er indledt.
9 parlamentsmedlemmer har fået ophævet deres parlamentariske im-
munitet. Foreløbig er der rejst tiltale i fire tilfælde.
3 ledere af organiserede kriminelle grupper er arresteret for lejemord.
Foreløbig er der rejst tiltale ved domstolene.
Undersøgelser af 52 sager om hvidvaskning af penge er blevet igang-
sat.
15 straffesager for hvidvaskning af penge er påbegyndt.
Så de var altså klare over, at de ikke kunne have så megen korruption,
og det var derfor, Kommissionen kunne sige, at de havde bevæget sig i den
rigtige retning, men de skulle videre, og det gjaldt også for deres retsvæsen,
man kunne ikke samarbejde med domstole, der ikke fungerede korrekt.
Der var altså sat alle mulige sikkerhedsforudsætninger op i forhold til,
at de bevægede sig i den rigtige retning, sagde udenrigsministeren, og han
troede, at et medlemskab af EU, hvor man hele tiden holdt øje med, at deres
lovgivning og implementeringen af lovene gik i den rigtige retning, ville være
til fordel for den udvikling fremfor at holde dem udenfor.
Det var blevet nævnt, at varernes frie bevægelighed ville blive større,
sagde udenrigsministeren og tilføjede, at det håbede han da så sandelig, at den
blev, for det var meningen, at de skulle have øget økonomisk volumen, det
ville være til gavn for dem og for os.
Vedrørende befolkningens frie bevægelighed var det sådan, at vi hav-
de Østaftalen.
Udenrigsministeren kom herefter ind på det, Rune Lund have nævnt,
at det ville være en fordel for de to lande at komme ind i EU, fordi de ville få
større økonomisk kapacitet i kraft af den støtte, de ville få, det ville være en
indsprøjtning af betydning, og varernes frie bevægelighed ville også få en
gunstig indflydelse på deres økonomi, og højere lønninger ville øge mulighe-
derne for at folk ville blive hjemme, fordi der var større muligheder forbundet
med det.
Udenrigsministeren sagde, at alle jo kendte det argument, der var på-
peget af Morten Messerschmidt og Rune Lund, at den frie bevægelighed ville
gøre, at folk væltede ind over vores grænser, at det var et argument, der var
blevet brugt hver eneste gang, der have været tale om en udvidelse af EU.
Udenrigsministeren tilføjede, at han huskede, hvordan Danmark tilbage i 1972
havde fået at vide, at vi ville få masser af folk fra Sicilien herop, men at han
troede, at det ville være vanskeligt at finde en eneste sicilianer på gaden i dag,
medmindre det var en, der havde giftet sig med en heroppe. Der var blevet
fremført det samme argument hver gang, der var tale om en udvidelse af EU,
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0010.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
88
gentog udenrigsministeren, men hver gang havde det vist sig, at der var sket
det modsatte. Der var blevet skabt flere arbejdsmuligheder, flere jobs i de nye
lande, og det havde gjort, at der var sket det modsatte, og de havde altid sagt
det, de nu sagde, gentog udenrigsministeren, men de havde ret i den politiske
bekymring, og bekymringen vedrørende mafiaen, og at det var derfor EU var
interesseret i at indsatsen på det område skærpedes.
Problemet med eksaminerne fra universiteterne havde udenrigsmini-
steren ikke tidligere hørt om, men hvis det forholdt sig, som Morten Messer-
schmidt havde sagt, var der en mulighed for, at vi i Danmark og EU kunne
sige, at så anerkendte vi ikke eksaminer fra Bulgarien og Rumænien, så skulle
det nok holde op, sagde han, da der jo ikke var meget ved at få en eksamen,
hvis man ikke kunne bruge den til noget.
Til Niels Helveg Petersen, der havde rejst spørgsmålet om den øko-
nomiske situation i de to lande i forhold til EU, sagde udenrigsministeren, at
begge de to lande havde skiftet regeringer under forhandlingsforløbet, og at de
nye regeringer arbejdede meget konstruktivt på at gøre landene klar, for de
ønskede at blive medlemmer af EU, der var et bredt flertal både i Bulgarien og
i Rumænien for at landet skulle være medlem af EU.
Udenrigsministeren sagde, at han var glad for den udtalelse, Rune
Lund var kommet med, at landene skulle leve op til optagelseskriterierne,
udenrigsministeren synes, at det var fint, at Enhedslisten syntes det. Men,
tilføjede udenrigsministeren til Rune Lund, alle kapitlerne var lukkede, det var
de blevet i 2004, og det ville sige, at de to lande opfyldte kriterierne, at deres
lovgivning var på plads, at det så var implementeringen, det gjaldt, og at de så
havde haft nogle år til at få den på plads, fra kapitlerne blev lukket til nu. Og
nu så vi så, at det ikke på alle områder var opfyldt i tilstrækkelig grad, derfor
lavede vi overgangsordninger, og holdt øje med, at udviklingen gik i den rigti-
ge retning.
Udenrigsministeren sagde, at han var enig i det, Svend Auken havde
sagt om den store ulighed, men at den ville blive begrænset af, at der kom et
bredere samkvem og en større integration i de lande, og at det ville være bedre
for dem at være inde i EU end at stå udenfor, fordi de ville få mere hjælp.
Vedrørende det institutionelle spørgsmål erklærede udenrigsministeren
sig også enig med Svend Auken, og sagde, at det var en følge af Nice-
traktaten, at han ikke var tilfreds med den, at der heller ikke var andre blandt
Nice-traktatens fædre, der var det, og tilføjede, at det kunne Niels Helveg
Petersen sige meget mere om end han. Der var truffet en politisk beslutning
om fordelingen af stemmerne, den var ikke rimelig, men den var ændret i den
forfatnings-traktat, som ikke var vedtaget endnu, og blev den ikke vedtaget,
blev man nødt til i 2008 under fransk formandskab at komme med forslag til
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0011.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
89
at se på de institutionelle ændringer, for det var logisk, at det ikke holdt, at
man havde den tilfældige stemmefordeling.
Morten Messerschmidt
takkede for svarene og sagde, at han af logi-
ske årsager havde lidt svært ved at huske, hvad der skete op til udvidelsen i
1972, men at han gerne ville høre om det, da han var meget interesseret i det.
Men det, han havde spurgt om, sagde Morten Messerschmidt, var om det ikke
var rigtigt, at de lande nu fik udvidet adgang både for varer og arbejdstagere,
og udenrigsministeren havde bekræftet, at det gjorde sig gældende for varer,
og det var Morten Messerschmidt rigtigt glad for at have hørt en bekræftelse
på. Men så ville Morten Messerschmidt gerne have udenrigsministerens
kommentar til, at direktøren for den rumænske fødevarekontrol havde sagt, at
op til 20-30 pct. af de virksomheder, som den rumænske fødevarekontrol be-
søgte, havde uorden i sagerne.
Svend Auken
sagde, at det var ligesom i Danmark.
Morten Messerschmidt
spurgte, om udenrigsministeren ikke syntes,
at det var betænkeligt at tage lande med, hvis kontrol viste, at forholdene var
så ringe, og at deres fødevarestandard var så lav. En del af kapitlerne, en del af
udtalelserne i rapporten handlede netop om det, og de sagde, at problemer
intet sted var værre end lige på det område.
I forhold til den personlige bevægelsesfrihed erklærede Morten Mes-
serschmidt sig enig i, at det selvfølgelig var godt, at man havde kunnet anhol-
de tre mafiafyre, men han mente, at det ville have været endnu mere værd,
hvis man ikke havde anholdt nogen, fordi der ikke var nogen. Det var da godt,
man havde anholdt dem, der var der, tilføjede han, men spurgte, om det ikke
for udenrigsministeren indikerede, at de kunne være et symbol på, at man
måske fik vanskeligheder, da man risikerede at de flyttede til de 25 EU-lande,
når de fik den udvidede frie bevægelighed. Morten Messerschmidt ville gerne
høre, om udenrigsministeren syntes, det var tilfredsstillende, at man havde
anholdt tre personer med tilknytning til mafiaen, som var rejst sigtelse imod,
når Klaus Jansen, som havde været udsendt af Kommissionen, havde påpeget,
at der siden 2001 var begået 100-150 mord af mafiaen.
Morten Messerschmidt sagde, at han gerne ville have udenrigsministe-
ren til at bekræfte, at både rumænerne og bulgarerne fik mulighed for uden
videre at opholde sig i hele EU i 6 måneder for at søge arbejde uafhængigt af
Østaftalen, at det var en del af Traktaten, som den lå, og som ikke var undta-
get af rapporten.
Udenrigsministeren
sagde, at man godt vidste det med fødevarekon-
trollen, og at EU Kommissionen ville sikre, at fødevarer der ikke opfyldte
kravene og fødevarer, der var fremstillet i virksomheder, der ikke opfyldte
kravene i de to lande, ikke måtte sælges til andre EU-lande. Kommissionen
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0012.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
90
kunne træffe beslutningen uden først at have fået udtalelser i den stående
komité for fødevarekontrol og dyresundhed, og Kommissionen ville prioritere
det, sagde udenrigsministeren. Derfor troede han ikke, at Morten Messer-
schmidt behøvede at frygte det, og at det også var præciseret, at de ting skulle
være på plads, før produkter fra de dyr - levende eller slagtede -overhovedet
kunne befinde sig på EU’s jord, og at det da også ville være katastrofalt, hvis
vi ikke havde styr på det.
For så vidt angik borgerne i de to lande var det da klart, sagde uden-
rigsministeren, at de, når de blev medlemmer af EU, ligesom alle andre borge-
re i EU kunne komme ind i EU. Vi kunne da ikke sige, at Bulgarien og Ru-
mænien blev medlemmer af EU, men at deres borgere ikke kunne komme ind i
det øvrige EU. For dem som for alle andre gjaldt 6 måneders reglen.
Morten Messerschmidt havde ret i, at den mafiavirksomhed, der fore-
gik i Bulgarien og Rumænien, var fuldstændigt uacceptabel, sagde udenrigs-
ministeren. Morten Messerschmidt havde nævnt et tal fra 2001 til i dag, det,
udenrigsministeren havde nævnt, var den forbedring, der var sket, og han
havde understreget, at det ikke var sådan, at de ikke selv var interesserede i at
få det bragt i orden, at det var de, og at de nu i samarbejdet med EU ville
kunne få styrke til det.
Rune Lund
sagde, at udenrigsministeren og han havde forskellige op-
fattelser af, hvornår kriterierne var opfyldt, f.eks. demokrati og retstilstand,
men at det var, hvad det var. Rune Lund var stor tilhænger af demokrati og
retstilstand, og måske var det dér problemet lå. De havde nok også forskellige
vurderinger af dette, at europæiske kapitalister gik ind i det fattige område og
købte jorden op, tilføjede han.
Men det, der havde fået ham til at bede om ordet, var, sagde Rune
Lund, bemærkningen om den frie bevægelse over grænserne. Og han gjorde
opmærksom på, at Enhedslisten aldrig havde benyttet sig af det argument om,
at andre folk ville komme ind i andre lande, det var for EL noget, de havde ret
til. Men Enhedslistens bekymring gik på, at de lande ville blive ramt af man-
gel på arbejdskraft, og at det kunne gå ud over dem økonomisk. Enhedslisten
havde en betydeligt mere liberal indstilling til, at folk skulle kunne bevæge sig
frit over grænserne, end regeringen havde, tilføjede Rune Lund.
Morten Messerschmidt
takkede for svarene og sagde, at han ikke
ville bruge meget mere af udenrigsministerens tid, men blot stille ganske få
spørgsmål.
Morten Messerschmidt takkede for anerkendelsen af, at der blev en 6
måneders regel for dem til at søger arbejde i, men ville gerne vide, om uden-
rigsministeren troede, at den mafia, som havde ret gode forretningsforbindel-
ser i Bulgarien og Rumænien, ville være ligeglade med mulighederne for at
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0013.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
91
bruge fremskridtet til at søge arbejde rundt omkring i de rigeste lande i ver-
den, bare fordi man i 6 måneder ikke kunne finde arbejde. Havde udenrigsmi-
nisteren den opfattelse, eller troede han, at de organiserede, dybt kriminelle
ville være i stand til at misbruge de ordninger, man nu var rede til at give dem,
det spørgsmål ville Morten Messerschmidt gerne have svar på. Mente uden-
rigsministeren, at den voldsomme internationale organiserede kriminalitet,
som fandtes i de to lande, ikke skulle have fantasi til at misbruge reglerne om
den fri bevægelighed under påskud af at søge arbejde i de 25 nuværende EU-
lande, skulle de virkelig ikke have den fantasi, når man så, hvor fantasifuldt
de havde udøvet deres virke i Rumænien og Bulgarien i mange år, spurgte
han.
Når udenrigsministeren var enig i alle de negative konsekvenser, og
Morten Messerschmidt var enige i, at man gjorde noget, men at de begge
tilsyneladende var enige om, at man ikke gjorde nok, hvorfor så ikke udnytte
mulighederne for at udskyde optagelsesforhandlingerne til 2008, så spurgte
Morten Messerschmidt. Det var en del af den aftale, som udenrigsministerens
egen regering var gået med til at forhandle, hvorfor skulle det gå så hastigt,
når udenrigsministeren og han var enige i, at det hverken for så vidt angik det
indre marked eller den internationale kriminalitet ikke var godt nok.
Formanden
sagde, inden hun gav ordet til udenrigsministeren for at
han kunne svare, at udenrigsministeren blev den sidste taler under samrådet,
idet Europaudvalget ville komme tilbage til emnet mange gange, og at Folke-
tinget havde et lovforslag om det i behandling.
Udenrigsministeren
bekræftede at det pågældende forslag lå til anden
behandling, og at der derfor igen ville komme debat om det.
Udenrigsministeren sagde, at Morten Messerschmidt begik en fejl, at
det var meget sjældent, det skete, men at han var meget glad for at kunne rette
den.
Den aftale, der var indgået, gik på, at Bulgarien og Rumænien skulle
optages som medlemmer af EU fra 1. januar 2007, medmindre Kommissionen
sagde, at det skulle være fra 1. januar 2008, og så ville Rådet kunne beslutte at
sige til Kommissionen, om det ikke skulle være fra 1. janaur 2007. Hvis
Kommissionen gik ind for en optagelse fra 1. januar 2007, var det besluttet,
og så gjaldt det automatisk, medmindre vi ikke underskrev traktaten og ratifi-
cerede den. Den kunne vi godt sige nej til, men den mulighed, at de så blev
medlemmer fra 1. januar 2008, forelå ikke, for så ville de slet ikke blive med-
lem.
Kun hvis Kommissionen havde sagt, at det skulle være fra 1. januar
2008, havde vi kunnet sige, at vi ikke var enige med Kommissionen i det, og
at vi fastholdt, at det skulle være fra 1. januar 2007. Men man kunne selvføl-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0014.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
92
gelig stemme imod, at de blev medlemmer, gentog udenrigsministeren, og så
kunne man foreslå, at de blev medlemmer fra 1. januar 2008, men så var det
en ny proces, tilføjede han.
Udenrigsministeren understregede, at man ikke havde gjort overgangs-
reglerne færdige, men at forhandlingerne om dem nærmede sig, og at de så
ville skulle vedtages. Derfor var udenrigsministeren enig i, at når de danske
regler om østaftalen gjaldt for Rumænien og Bulgarien, kunne han få svar på
sine spørgsmål.
Vedrørende kriminalitet og 6 måneders reglen mindede udenrigsmini-
steren om, at der nu blev gjort en helt god indsats for at bekæmpe kriminalitet
og for at øge grænsekontrolforanstaltningerne.
På spørgsmålet om grænsekontrollen var god nok i dag, og om det, der
i øvrigt blev gjort, var godt nok, svarede udenrigsministeren, at det var Kom-
missionens vurdering, at det var godt nok, men at den havde forbehold, og at
den derfor havde indstillet landene til optagelsen, der skulle finde sted den 1.
januar 2007, med de overgangsordninger på det retslige og kriminelle område,
som udenrigsministeren havde påpeget.
På foranledning af, at Rune Lund havde sagt, at han og udenrigsmini-
steren havde forskellige opfattelser af demokrati, sagde udenrigsministeren, at
det var godt at erkende det, og at Rune Lund ikke havde sagt, at Rumænien
ikke havde demokrati, for det troede udenrigsministeren ikke, at han mente.
Rune Lund
gjorde opmærksom på, at der var en klar adskillelse mel-
lem overhovedet ikke at udøve demokrati og at kræve forfatningsændringer.
Rune Lund tilføjede, at det var let at se, at Rumænien ikke var et diktatur, og
at det, han havde sagt, var, at der var nogle problemer, og det troede han også,
at udenrigsministeren var enig i.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0015.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
93
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2755+2756 (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17.
oktober 2006
Dagsordenspunkterne 1-6, 15, 17 og 18 forelægges af udenrigsministeren
Dagsordenspunkterne 7-14 og 16 forelægges af udviklingsministeren
Udenrigsministeren:
Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for
rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan
vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.
Vedr. de udviklingsrelaterede dagsordenpunkter redegør udviklings-
ministeren herfor.
Alle punkterne er til orientering.
1. Udvidelsen
KOM (2006) 0549
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Info-note (05) I 73 (Kommissionens vurdering af Bulgarien og Rumæniens optagelse)
KOM (2006) 0549 – bilag 1 (Kommissionens monitoreringsrapport)
Udenrigsministeren:
Dette emne har vi allerede haft lejlighed til at drøfte
indgående i forbindelse med samrådet om Bulgariens og Rumæniens optagelse
i EU, så jeg vil undlade at omtale det her.
2. Sudan
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1810 (senest behandlet i EUU 13/9-06)
Udenrigsministeren:
Under drøftelsen af Sudan ventes Dafur at stå i fokus.
Den humanitære situation er overordentlig kritisk, og en FN-overtagelse af
AU’s mission i området møder fortsat modstand fra Sudans regering.
Sudans regering har accepteret en forlængelse af den nuværende styr-
ke, AMIS, i Dafur til udgangen af året.
Fra dansk side vil vi tale for, at EU i tæt dialog med den Afrikanske
Union, FN og andre med indflydelse på Sudans regering holder presset på
Sudans regering for at sikre, at FN kan tage over. I den mellemliggende perio-
de må EU fortsat yde støtte til Dafur, i form af nødhjælp og støtte til AU’s
mission. Vi vil endvidere bakke op om EU’s arbejde med at få de forskellige
parter i Sudan tilbage på rette spor i fredsprocessen.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0016.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
94
Svend Auken
sagde, at han blev chokeret, når der kom melding om, at
situationen var forværret. I betragtning af, hvor rædselsfuld den hidtil havde
været, var det frygteligt, sagde han og spurgte, om der slet ikke var nogen
mulighed for, at EU indsatsen kunne fortsætte i Dafur. Beslutningen lå i Sik-
kerhedsrådet, hvor man havde et hierarki, men havde EU alt i alt ikke mulig-
hed for at presse det til at acceptere, at der kom FN-styrker ind i Dafur, spurg-
te Svend Auken.
Jens Hald Madsen
roste regeringen for at fastholde det pres, der
skulle være i forhold til Sudan og også i forhold til de andre regioner. Han
syntes, at regeringen havde vist en meget fast og utvetydig holdning omkring
det område.
Udenrigsministeren
mindede om, at det var et åbent møde, og tilføje-
de, at han var meget glad for det nye system med åbne møder i Europaudval-
get, men at det medførte, at han ikke kunne besvare spørgsmål til forhand-
lingssituationen i Sikkerhedsrådet. Udenrigsministeren tilføjede, at det ville
være fuldstændigt absurd, hvis han svarede detaljeret på det spørgsmål, der
var stillet om den.
Udenrigsministeren mindede igen om, at det var et åbent møde, og
sagde, at det, han ville sige, var, at han selv personligt var i gang med at gøre,
hvad han kunne, for at det skulle lykkes både at få de humanitære organisatio-
ner til at arbejde uhindret nu, og at få Sudans regering til at acceptere at FN
kan tage over fra 1. januar 2007.
3. Zimbabwe
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Udenrigsministeren
omtalte ikke dette punkt.
4. Det vestlige Balkan
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Udenrigsministeren
omtalte ikke dette punkt.
5. Mellemøsten
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1811 (senest behandlet i EUU 13/9-06)
Udenrigsministeren
omtalte ikke dette punkt.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0017.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
95
Svend Auken
sagde, at han havde bemærket, at udenrigsministeren
ikke havde omtalt dette punkt, men at han gerne så, at udenrigsministeren,
hvis han havde mulighed for det, sagde et par ord om Gaza og den forfærdeli-
ge situation dér, og også et par ord om, hvad man i givet fald kunne gøre fra
EU’s side.
Udenrigsministeren
sagde, at det desværre forholdt sig sådan, at
kassen var tom, det havde været indgående drøftet under ministermødet, og
det, man så fra dansk, fransk og spansk side, var, at vi ønskede at få en aftale i
stand om, at EU-landene selv gav den hjælp. Og det, de tre lande foreslog, var,
at man gav den bilateralt, men det gik for trægt, og det var det, man skulle
drøfte på det kommende møde. Udenrigsministeren sagde, at han havde regnet
med, at pengene kunne udbetales til Abbas kort efter, vi havde lagt de penge,
vi havde lovet, men de andre lande havde ikke givet de penge, de havde lovet.
Vi betalte altid, hvad vi lovede, men det var der andre lande, der ikke gjorde,
sagde udenrigsministeren og tilføjede, at han syntes, det var helt forkert, og at
vi måtte støtte Abbas. De havde haft møde med ham og var klare over, at hvis
han kom tomhændet hjem, ville man sige, at der kunne han se, hvordan situa-
tionen i EU var. Der skulle være forskel på, hvad Abbas opnåede, og hvad
Hamas opnåede, sagde udenrigsministeren, og understregede, at han ville
gøre, hvad han kunne, for at få hjælpen fremrykket.
Morten Messerschmidt
sagde, at han i forhold til den nye bilaterale
gaveregn, som skulle falde ned over Palæstina og Gaza, som udenrigsministe-
ren havde været inde på, gerne ville høre, om udenrigsministeren og EU havde
sikret sig, at den samme garanti, som gjorde sig gældende for den midlertidige
bistand til Gaza, også gjorde sig gældende her, så de penge ikke gik til Hamas.
Udenrigsministeren
sagde, at han var fuldstændigt enig med Morten
Messerschmidt, og at det var derfor, det - desværre tog tid, men det var bl.a.
for at undgå, at Morten Messerschmidt skulle sige, at pengene ikke blev brugt
til Hamas.
6. Iran
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1814 (senest behandlet i EUU 13/9-06)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet forventes en drøftelse vedrørende det
iranske atomprogram. Som offentligt erklæret er P5-landene og Tyskland
enige om, at sagen nu bør genoptages i Sikkerhedsrådet. Det skyldes mang-
lende iransk efterlevelse af IAEA’s og Sikkerhedsrådets krav om fuldstændig
og verificerbar iransk suspension af de iranske uranberigelsesaktiviteter.
Målsætningen er fortsat en fuldstændig og verificerbar iransk efterle-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0018.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
96
velse af IAEA’s og Sikkerhedsrådets vedtagelser, herunder opnåelse af garanti
for det iranske atomprograms udelukkende civile karakter. Danmark, EU samt
USA, Kina og Rusland er fortsat åbne over for en forhandlingsløsning i over-
ensstemmelse med disse målsætninger. Men den manglende iranske efterle-
velse af kravene indeholdt i Sikkerhedsrådsresolution 1696 indebærer, at Sik-
kerhedsrådet nu må forventes at påbegynde drøftelse af yderligere tiltag på
baggrund af FN-Pagtens artikel 41, som vedrører sanktioner.
Helle Sjelle
spurgte, om der kunne forventes gennemført sanktioner
over for Iran, hvilken type af sanktioner der i givet fald ville blive tale om, og
om man arbejdede på det lige nu.
Helle Sjelle sagde, at hun havde forstået, at der havde været diskussi-
on om, hvorvidt den berigede uran skulle bruges til civile formål..
Svend Auken
sagde, at det var et civilt program.
Helle Sjelle
gentog, at der havde været diskussion om, om den kunne
anvendes til civile formål eller ikke, og tilføjede, at hun ikke vidste, om uden-
rigsministeren kunne give et svar på det.
Udenrigsministeren
sagde, for så vidt angik spørgsmålet om sanktio-
ner sagde udenrigsministeren, at det var sådan, at Irans program var et civilt
program, men at IAEA frygtede, det kunne bruges til militære formål. Vores
politik havde hele tiden været, at vi stolede på de rapporter, der kom fra IA-
EA, og når de ikke var tilfredse, var vi ikke tilfredse, derfor var der indledt
forhandlinger direkte mellem Solana og Iran, og der var gennemført et antal
møder med Iran, men da Iran ikke ville acceptere en suspension af iranske
uranberigelsesaktiviteter, var der mellem EU-trioen, Kina, Rusland og USA
opnået enighed om, at sagen skulle genoptages i Sikkerhedsrådet.
7. Handel og udvikling
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Udviklingsministeren:
Danmark har spillet en aktiv rolle i forhandlingerne
om handel og udvikling både i WTO og indenfor EU.
Vores udgangspunkt er, at alle forhandlingsparter vil tabe ved et ende-
ligt sammenbrud af Doha-runden. Det gælder ikke mindst de fattigste udvik-
lingslande, der har brug for handel som en motor for vækst.
Det er regeringens håb, at drøftelserne i Rådet vil kunne sende et vig-
tigt signal om, at EU fortsat har et stærkt fokus på udviklingslandenes han-
delsvilkår. Og at EU har vilje til at sætte handling bag ordene - blandt andet
gennem øget udviklingsbistand til handelsområdet.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0019.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
97
Til orientering kan jeg oplyse, at de danske holdninger efterhånden har
i betydeligt omfang været retningsgivende under drøftelserne i EU.
Det gælder ikke mindst i forhold til en bekræftelse af EU’s tilsagn om
øget handelsrelateret bistand. Et tilsagn der - vel at mærke – ikke blev betinget
af opnåelse af fremskridt under Doha-runden.
Herudover har vi presset på for understregning af betydningen af inte-
gration af ligestilling i handelsrelateret bistand. Og vi har arbejdet for en flek-
sibel samordning af EU’s handelsrelaterede bistand - under fuld respekt for
den eksisterende kompetencefordeling.
Fra dansk side har vi allerede taget skridt til at øge den handelsrelate-
rede bistand.
I regeringens nye udviklingspolitiske prioriteter for 2007-2011 har vi
således afsat nye midler til den integrerede ramme for handelsrelateret bi-
stand. Fra næste år vil vi fordoble vores støtte og give ca. 30 mio. kr. om året
– forudsat at den nye ramme er på plads.
Svend Auken
sagde, at det var et gammelt løfte fra Uruguayrunden, at
EU skulle give den form for bistand, og at han syntes, at det var rigtigt, at man
ikke kædede de 2 mia. euro sammen med Doha-rundens videre forløb, fordi
det var en bistand, man ydede under alle omstændigheder.
Jens Hald Madsen
sagde, at han ikke vidste, om det spørgsmål, han
ville rejse, lå uden for området, men at det, der vel var egentlig også var inte-
ressant, var det, der foregik mellem landene. Det, der havde været problemet,
var faktisk de meget høje toldsatser mellem udviklingslandene, fordi det
egentlig havde gjort det økonomisk svært for dem at samhandle. Der var en
måde, man kunne gøre det nemmere på, nemlig ved at få lavere toldsatser, de
høje toldsatser var faktisk utroligt nedbrydende eller ødelæggende for, at man
kunne få en bedre samhandel, sagde Jens Hald Madsen og spurgte, om det var
et tema, der ville komme op.
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at hun ikke havde kunnet høre det,
men at det kunne være, at udviklingsministeren havde sagt det, at det klart var
Danmarks holdning, at man ikke ønskede bilaterale handelsaftaler mellem de
rige land og andre lande, eller at man kørte over på den kurs, der hed, at vi
understøttede direkte eller indirekte, at der blev bilaterale aftaler. Anne Grete
Holmsgaard sagde, at hun spurgte, fordi man risikerede at få undergravet
WTO, som faktisk i øjeblikket var blokeret på grund af USA og EU.
Anne Grete Holmsgaard spurgte, om det var Danmarks helt klare
holdning, at man ikke skulle undergrave WTO gennem nye bilaterale aftaler.
Charlotte Antonsen
sagde, at det var utroligt vigtigt, at de internatio-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0020.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
98
nale handelsaftaler blev suppleret af aftaler mellem EU og nogle større grup-
per af lande, så man dermed i langt højere grad ville kunne bidrage til en bed-
re udvikling. Derfor ville hun gerne vide, om udviklingsministeren kunne
fortælle lidt om konkrete erfaringer på det område.
Det, man kunne se, når man så sig om i verden, var, at man alle steder
var ved at falde over benene på hinanden for at indgå handelsaftaler, sagde
Charlotte Antonsen. Hun spurgte, hvad man i EU var parat til at gøre på dette
punkt, og tilføjede, at hun mente, at det var vigtigt, at EU ikke blev løbet over
ende.
Udenrigsministeren
sagde, at Danmark ønskede WTO som basis.
Udviklingsministeren
takkede for de anerkendende ord fra Svend
Auken og tilføjede, at hun også selv syntes, at det havde fundet en meget god
og fin løsning.
Til Anne Grete Holmsgaard sagde udviklingsministeren, at hun vedrø-
rende spørgsmålet om de bilaterale aftaler måtte henvise til det, udenrigsmini-
steren lige havde svaret.
Dette her drejede sig direkte om handelsrelateret bistand, det ville sige
den bistand, som Kommissionen og medlemslandene ydede, og dér var ud-
viklingsministeren fuldstændigt enig i det, Jens Hald Madsen havde været
inde på, at det var vigtigt at have fokus på de handelsrelationer, der var mel-
lem de fattige lande indbyrdes. Udviklingsministeren tilføjede, at hun var
meget interesseret i, at vores handelsrelaterede bistand kunne bidrage til, at
handel mellem udviklingslandene indbyrdes blev gjort nemmere.
Morten Messerschmidt
sagde, at det var rigtigt, som det var nævnt,
at særligt i forlængelse af Doha-runden var der kommet tendenser til rundt om
i verden at fokusere på bilaterale aftaler. Man så en række af WTO-landene
forsøgte at indgå aftaler på bilateralt niveau, sagde Morten Messerschmidt og
tilføjede, at han var fuldstændigt enig med Charlotte Antonsen i, at sådanne
aftaler ville kunne bidrage til en bedre udvikling, men han ville gerne høre,
om regeringen var enig i, at det kunne være en risiko, at EU bare sad og sov,
mens alle andre lande i WTO forsøgte at lave bilaterale aftaler.
Morten Messerschmidt sagde, at han gerne ville have, at regeringen
sagde noget om, at det var vigtigt, at man var med, så EU ikke bare sad med
høj moral og kritiserede bilaterale aftaler, mans alle de andre i WTO-kredsen
lavede bilaterale aftaler. Han mente, at vi dog måtte have en interesse i at være
med.
Udenrigsministeren
sagde, at det ikke var korrekt, at EU og USA
blokerede WTO, EU havde bevæget sig og havde sagt, at de ville bevæge sig
yderligere, men Brasilien og Indien havde ikke villet være med. Danmark var
klar til at bevæge sig også fra den danske position i overensstemmelse med
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0021.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
99
vedtagelsen i Folketinget, men vi havde også sagt, at så måtte vi have bevæ-
gelse i andre områder.
Det var fuldstændigt rigtigt, at der blev indgået bilaterale aftaler i hele
verden i øjeblikket, og kom WTO ikke tilbage, var det slut, sagde udenrigsmi-
nisteren. USA var i gang med at lave mange bilaterale aftaler, og det var klart,
at EU ikke måtte sove, og det måtte Danmark heller ikke. Der havde været et
pressemøde forleden, hvor Danmark havde erklæret, at vi byggede ovenpå
WTO, tilføjede han.
Udenrigshandelsministrene kunne ikke sove i time, de skulle søndag,
hvor alle andre kunne sove, sidde og tale om, hvilke bilaterale samarbejdsafta-
ler, der blev indgået, fordi de var nødt til at se i øjnene, at der blev indgået
bilaterale samarbejdsaftaler. Så Morten Messerschmidt havde helt ret, sagde
udenrigsministeren, han kunne bekræfte bekymringen, men han kunne altså
ikke bekræfte, at de sov. Når Morten Messerschmidt kunne sove søndag, ar-
bejdede de videre, tilføjede udenrigsministeren.
Udviklingsministeren
sagde, at det aldrig havde været sådan, at det
havde været en forudsætning for at kunne yde handelsrelateret bistand, at
WTO’s Doha-runde blev afsluttet. Man havde givet handelsrelateret bistand
også forinden, og den handelsrelaterede bistand var udviklingsbistand, som
var målrettet til at gøre det nemmere at samhandle.
Den handelsrelaterede bistand, som man havde fokuseret på i relation
til WTO-forhandlingerne, handlede om kompetenceopbygning i ulandene.
Eksempelvis havde den i Tanzania bidraget til, at der blev etableret en dom-
stol, der kunne afgøre tvister i forbindelse med handel. Den handelsrelaterede
bistand have til formål at gøre det nemmere for de fattige lande at blive en del
af det globale verdensmarked, sagde udviklingsministeren.
8. Finansielt instrument for udviklingssamarbejde
KOM (2004) 0629, Dok. 13412/06 + COR I
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 17)
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
KOM (2004) 0629 – bilag 1 (grundnotat af 4/11-04)
Udviklingsministeren:
Der synes nu at være mulighed for, at der kan opnås
politisk enighed om teksten til en fælles holdning til det finansielle instrument
om udviklingssamarbejde. En tekst, der er godt udviklingsmæssigt orienteret.
Endelig vedtagelse i Rådet kan først finde sted, når der foreligger tek-
ster på alle de officielle sprog, men formandskabet har foreslået en hurtig
vedtagelse. Derefter vil den fælles holdning kunne fremsendes til Europa-
Parlamentet med henblik på fælles beslutningstagen. Med opsplitningen af det
instrument for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde, som Europa-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0022.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
100
Parlamentet forkastede, i tre instrumenter, er Parlamentet imødekommet.
Regeringen lægger vægt på forenkling af de eksisterende finansielle
instrumenter og er samtidig især tilfreds med opsplitningen i de særlige in-
strumenter for udviklingssamarbejde og for bistand til arbejdet med menne-
skerettigheder og demokrati.
Regeringen er derfor indstillet på at medvirke til vedtagelse af en fæl-
les holdning om det foreslåede finansielle instrument for udviklingssamarbej-
de.
Rune Lund
sagde, at han kunne forstå, at der i det, der have ligget,
var kommet mindre ændringer, som havde ført det i en mere udviklingspositiv
retning. Men Rune Lund mente, at de høringssvar, der var kommet, var meget
kritiske, bl.a. havde Røde Kors pointeret, at det var problematisk, at der ikke
længere var nogen reference til menneskerettighederne.
Den danske EU-NGO platform havde givet udtryk for, at man finder
det meget problematisk, at der er ét instrument for udviklingssamarbejde og
økonomisk samarbejde, sagde Rune Lund og tilføjede, at han ikke vidste,
hvilket udkast de refererede til.
Og Mellemfolkeligt Samvirke, som havde drøftet forslagene med
partnere i netværket Eurostep, havde givet udtryk for, at hovedproblemerne
var, at der ikke længere ville være en identificerbar EU udviklingspolitik,
sagde Rune Lund.
Han syntes, at det var en rimeligt heftig kritik, og spurgte, hvordan
udviklingsministeren forholdt sig til de høringssvar.
Helle Sjelle
sagde, at hun syntes, at det ville være meget godt at vide,
hvad ideen var med hensyn til fattigdomsbekæmpelsen, uanset hvilken måde
man skruede tingene sammen på.
Helle Sjelle tilføjede, at hun også havde bemærket de svar, der var
kommet fra NGO’erne.
Udviklingsministeren
gjorde opmærksom på, at høringssvarene fra
EU-NGO-platformen var indsendte til det oprindelige forslag, og at de hende
bekendt var tilfredse med den løsning, der var kommet.
Det var blevet nævnt i Mellemfolkeligt Samvirkes høringssvar, at der
overhovedet ikke var en identificerbar EU udviklingspolitik, sagde ud-
viklingsministeren, men der var rent faktisk vedtaget en fælles politik sidste
år. Det, dette her drejede sig om, var imidlertid et finansielt instrument for
udviklingssamarbejdet, og det lå selvfølgelig i forlængelse af politikpapiret fra
sidste år, som var det fælles dokument med retningslinjer for den europæiske
udviklingspolitik, sagde udviklingsministeren.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0023.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
101
9. (Evt.) Finansielt instrument for bistand til
menneskerettigheder og demokrati
KOM (2006) 0354, KOM (2004) 0626
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 21)
KOM (2004) 0626 – bilag 1 (grundnotat af 4/11-04)
Udviklingsministeren
omtalte ikke dette punkt.
10. Orienteringsdebat om effektivisering af
udviklingssamarbejdet herunder
komplementaritet
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 24)
Udviklingsministeren
omtalte ikke dette punkt.
11. God regeringsførelse
KOM (2006) 0421
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 27)
Udviklingsministeren
omtalte ikke dette punkt.
12. Orienteringsdebat om sikring af en udviklingspositiv
sammenhæng mellem EU’s forskellige politikker
EU’s forskellige politikker
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 30)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1043 (behandlet i EUU 7/4-06)
Udviklingsministeren
omtalte ikke dette punkt.
13. EU’s strategi for Afrika
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 33)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1250 (senest behandlet i EUU 11/5-06)
Udviklingsministeren:
På baggrund af en rapport fra Kommissionen og
Rådssekretariatet vil opfølgningen på EU’s Afrika-strategi fra december 2005
blive drøftet. En evaluering af opfølgningen vil finde sted på Det Europæiske
Råd i december 2006.
EU forbereder for indeværende i samarbejde med den Afrikanske Uni-
on en matrix, som giver et overblik over igangsatte tiltag i opfølgning af stra-
tegien. Et eksempel på et sådant tiltag er genopfyldningen af EU’s fredsfacili-
tet for Afrika. Herudover forberedes en fælles EU-Afrika strategi (baseret på
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0024.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
102
EU’s strategi), som forventes godkendt på det kommende EU-Afrika topmøde.
Danmark støtter et tæt samarbejde mellem AU og EU med henblik på
at sikre fortsat fremdrift i opfølgningen af EU’s Afrika-strategi.
Helle Sjelle
sagde, at hun selvfølgelig syntes, det var positivt, at man
nu havde fået en Afrika-strategi, og at hun bare ville høre, hvad det var for
problemstillinger man skulle drøfte gennemførelsen af i Afrika-strategien, om
der var ting, man eventuelt kunne forestille sig var problematiske, om det var
noget, man vidste noget om på indeværende tidspunkt.
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at hendes spørgsmål egentlig gik på
energien, for sådan som hun huskede det, var interessen for den meget svæk-
ket, og også meget svækket i Afrika-strategien, og hun spurgte, om Danmark
ville arbejde systematisk for, at energien blev opprioriteret.
Anne Grete Holmsgaard tilføjede, at de alle havde kunnet høre, at
statsministeren i åbningsdebatten i Folketinget havde haft energi på som det
første punkt, og at alle vidste, at energiforsyningen i Afrika var fuldstændigt
afgørende, men hvis man skulle lave en miljø- eller bistandspolitik for øje-
blikket, var en af de vigtigste eller måske den vigtigste kilde til energi i Afrika
træ.
Charlotte Antonsen
spurgte, hvordan dette forslag harmonerede med
det store initiativ, der lige var taget fra dansk side i forhold til Afrika, om det
var to ting i forlængelse af hinanden, eller om det var noget, vi skulle være
opmærksomme på.
Udviklingsministeren
sagde som svar på Helle Sjelles spørgsmål om,
hvad der var af udestående problemer i forbindelse med selve Afrika-
strategien, at hendes vurdering var, at det mest afgørende med hensyn til selve
håndteringen af Afrika-strategien ville være at følge meget nøje, hvorledes
Kommissionens evne var til at kombiner aktiviteter finansieret af forskellige
budgetter.
Udviklingsministeren bekræftede over for Charlotte Antonsen, at Af-
rika-strategien lå i fin forlængelse af det, som man havde drøftet i Folketinget,
og fremfor alt i fin forlængelse af regeringens egen Afrika-strategi.
For så vidt angik effektiviseringen af bistanden, var det klart, at dér
pressede vi fra dansk side meget, meget kraftigt på for at sikre, at koordine-
ringen af udviklingsbistanden skete på landeniveau, sagde udviklingsministe-
ren. Og det var meget vigtigt og afgørende for os, at modtagerlandene sikredes
medejerskab af de forskellige ting, vi var med til at finansierer i forbindelse
med udviklingsbistanden. På den måde var det meget fint i tråd med det, vi
prioriterede, tilføjede hun.
På foranledning af spørgsmålet vedrørende energien sagde ud-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0025.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
103
viklingsministeren, at for hende var der ikke tvivl om, at det, at vi fokuserede
på energi generelt i hele EU, også ville slå igennem i udviklingssamarbejdet,
og at de selvfølgelig fulgte Kommissionens arbejde meget tæt. Udviklingsmi-
nisteren gjorde opmærksom på, at Kommissionen havde flere medarbejdere
fra Udenrigsministeriet, som var ansat på dette område, således at de havde
gode kontakter til at sikre, at det også afspejledes i udviklingsdagsordenen.
14. Årsberetning 2006 om EU’s udviklingspolitik og bistand til
tredjelande i 2005
KOM (2006) 0326
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 35)
Udviklingsministeren
omtalte ikke dette punkt.
15. Menneskerettigheder – Udkast til EU årsrapport
A-punkt
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 37)
Udenrigsministeren
omtale ikke dette punkt.
16. Revisionsrettens rapport om miljøaspekterne i EU’s
udviklingsbistand
A-punkt
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 38)
Udviklingsministeren
omtalte ikke dette punkt.
17. Georgien
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren
omtalte ikke dette punkt.
18. Nordkorea
Rådsmøde 2755+2756 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren:
Nordkorea er med kort varsel kommet på dagsordenen
efter Nordkoreas testsprængning.
Regeringen vil tilslutte sig rådskonklusioner, som fordømmer Nordko-
reas atomprøvesprængning og opfordrer til, at landet vender tilbage til Seks-
partsforhandlingerne.
Regeringen kan også tilslutte sig understregningen af EU’s vilje til at
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0026.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
104
implementere en kommende resolution fra FN’s Sikkerhedsråd om Nordkorea.
Svend Auken
sagde, at socialdemokraterne fuldstændigt støttede
regeringens holding, og at han bare ville høre, om der var nye oplysninger om,
hvorvidt der rent faktisk var tale om atomprøvesprængninger eller noget der
kunne ligne det, eller der ikke var det, så man i virkeligheden deltog i et me-
diestunt.
Niels Helveg Petersen
sagde, at der stadig var uvished om, hvorvidt
der var tale om en atomprøvesprængning eller i ej, og at han ikke forlangte, at
udenrigsministeren skulle kunne svar på det, da der vist ikke var noget, der
kunne gøre det med sikkerhed.
Men Niels Helveg Petersen kunne tænke sig at høre udenrigsministe-
rens vurdering af, hvilken type sanktioner der kunne komme på tale over for
Nordkorea, og at udenrigsministeren løftede sløret for, hvilke overvejelser der
var hos Mandelson og blandt udenrigsministrene, hvilke typer sanktioner der
kunne komme på tale. Hvis de blev effektive, ville de samtidig kunne bidrage
til presset på Iran for at forhindre Iran i at lave atomoprustning, sagde Niels
Helveg Petersen. Han tilføjede, at han var bange for, at iranerne følte sig til-
skyndet til det af det, der skete omkring Nordkorea, og at han gerne ville høre
udenrigsministerens vurdering af det.
Helle Sjelle
sagde, at hendes spørgsmål lå i forlængelse af det, Niels
Helveg Petersen og Rune Lund havde været inde på.
Helle Sjelle spurgte, om der kunne forventes gennemført sanktioner
over for Nordkorea, og hvilken type af sanktioner der i givet fald ville blive
tale om.
Jens Hald Madsen
mente, at det vigtige i spørgsmålet, om Nordkorea
havde foretaget atomprøvesprængninger, var, at Nordkorea var kommet med
en udtalelse om, at det havde de, fordi det var det, der var forskellen på de
udsagn Nordkorea tidligere var kommet med, og som havde været tvetydige.
Så det var den nye udtalelse, man skulle agere ud fra, tilføjede Jens Hald
Madsen.
Udenrigsministeren
mindede Europaudvalget om, at det var et åbent
møde, og tilføjede, at han var glad for det, men at det gjorde, at han ikke kun-
ne svare på spørgsmål vedrørende forhandlingssituationen i Sikkerhedsrådet.
Det ville derfor være helt absurd, hvis han svarede detaljeret på de spørgsmål,
der var stillet, det var en følge af det nye system, tilføjede han.
Vedrørende Nordkorea erklærede udenrigsministeren sig fuldstændigt
enig i det, flere havde været inde på, at det kunne være at, det kun var 500 kg
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0027.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
105
trotyl, de havde sprængt.
Men udenrigsministeren mente, at der var to ting, man skulle hæfte sig
ved, for det første, at russerne sagde, at det var atomprøvesprængninger, der
havde fundet sted, og for det andet, at nordkoreanerne selv havde rost sig
meget af det. Og udenrigsministeren mente, at det ville være temmelig hasar-
deret ikke at tage dem på ordet, ellers måtte de vise, at det ikke var atomprø-
vesprængninger, sagde han. Udenrigsministeren syntes, at når de legede med
ilden, måtte de få sanktioner, eller også sige, at det var en spøg.
Det ville også være forkert signal at sende over for Iran ikke at tage
Nordkoreas udtalelser alvorligt, sagde udenrigsministeren, for han var enig i
den usikkerhed der forelå dér, og han mente ikke, at man kunne agere som om,
det ikke var alvor.
De sanktioner, der var spurgt til, ville udenrigsminister ikke diskutere
i detaljer, men blot sige, at det ville blive målrettede sanktioner, og at der ikke
ville blive tale om sanktioner over for civilbefolkningen osv.
Morten Messerschmidt
spurgte, om Europaudvalget kunne få et
skriftligt svar på, om der var forskel mellem den amerikanske diplomatiske
indsats over for Nordkorea og den europæiske, de to helt formelle skridt, der
var taget af de to superminister, hvis man kunne kalde dem sådan, i nyere tid.
Han syntes, det ville være særdeles interessant, at se forskellene i de diploma-
tiske skridt, man havde valgt at tage.
Morten Messerschmidt tilføjede, at han gerne ville høre udenrigsmini-
sterens holdning til Japans skridt over for Nordkorea, om det var et rigtigt
skridt, eller om det var for drastisk eller for vagt.
Udenrigsministeren
mente ikke, at der var forskel på USA’s og EU’s
politik, men at det kunne være, at de historiske eksperter kunne hjælpe ham,
han havde ikke gravet i det, men det kunne man jo gøre, sagde han til Morten
Messerschmidt.
Vedrørende de skridt Japan ville tage over for Nordkorea sagde uden-
rigsministeren, at man havde siddet til sent aftenen før og forhandlet i Sikker-
hedsrådet, og at han derfor egentlig meget nødigt ville sige, hvor han stod før
dagen efter.
19. Eventuelt
Udenrigsministeren
sagde, at det var blevet Muhammad Yunus, som havde
gjort en stor indsats for at bekæmpe fattigdom i Bangladesh, der havde fået
Nobels Fredspris.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0028.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
106
Punkt 3. Dansk energipolitisk indspil til EU
Forelæggelse ved finansministeren og transport- og energiministeren
Finansministeren:
Det er statsministerens og den øvrige regerings ønske, at
Danmark skal være med til at sætte dagsordenen på energiområdet i Europa.
Vi gør det ved at komme med et efter regeringens opfattelse meget ambitiøst
EU-indspil.
Det, regeringen har lagt frem fra dansk side, er lagt frem i bred forstå-
else i Folketinget. Det tager afsæt i, at man ikke må kunne sige, at det, man
stiller op, er urealistisk, selv om der er meget store forskelle på, hvad de for-
skellige lande har af love på energiområdet, og det, vi har i Danmark. De 24
andre må ikke kunne og kan ikke sige, at vi nu kommer med et eller andet
urealistisk forslag, for det er det niveau, vi har i Danmark i dag eller har sat os
som mål, der er inden for rækkevidde. Det er den balancegang, der har været
afgørende for det, regeringen har lagt på bordet i dag.
Regeringen har sørget for ikke at passere den grænse, som ville gøre
vores indspil svagt, at det kom til at fremstå som et urealistisk udspil, man
ikke kunne arbejde med.
Partierne kunne have flere ønsker om, at man kunne gøre endnu mere,
men det er logik, at regeringen er nødt til at sige, at vi har den grænse, og at
det er det, der tjener os alle bedst. Det ambitionsniveau er det maksimale, men
samtidig kan det tages alvorligt.
Jeg håber, at det er en fælles interesse for os alle sammen i at få et hø-
jere ambitionsniveau for EU under ét, og at Fællesskabet vil føle, at det kan
lade sig gøre, for det kan lade sig gøre i Danmark. I dette her ligger også et
ønske om, at de store planer, vi har, i sig selv giver større autoritet om vores
plan i DER, tilføjede finansministeren.
Formanden
gjorde opmærksom på, at Europaudvalget havde fået et
bilag 13 med det udspil, regeringen var kommet med.
Transport- og energiministeren:
Energi er i dag øverst på EU’s dagsorden.
Da Danmark er et foregangsland på energiområdet, finder regeringen det sær-
lig vigtigt, at Danmark sender et stærkt og ambitiøst bud på EU’s kommende
energipolitik.
Indspillet, som omfatter en aftaletekst med et bilag med en række
supplerende konkrete danske forslag til EU's fremtidige energipolitik, er ambi-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0029.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
107
tiøst og kan på flere punkter medvirke til at sætte en ny dagsorden.
…men realistisk givet landenes forskellige forudsætninger
Samtidig er det realistisk i forhold til, at EU-landene har meget for-
skellige forudsætninger. Landene har desuden valgt forskellige energimix, og
en lang række lande har i dag en meget begrænset andel af vedvarende energi.
Det skyldes ikke kun en manglende indsats, men er også en konsekvens af, at
landene har meget forskellige naturgivne vedvarende ressourcer.
EU-indspillet indeholder en lang række konkrete initiativer. Jeg vil
fremhæve de vigtigste:
Bindende energi-sparemålsætning
For det første foreslår vi, at EU fastsætter en bindende energispare-
målsætning på 1,15 pct. årligt inklusive transport for EU som helhed og for de
enkelte lande frem til 2017.
Medlemslandene skal i nationale energihandlingsplaner redegøre for,
hvordan den samlede energisparemålsætning ventes fordelt på de enkelte
sektorer.
Forslaget skal ses i lyset af, at den nuværende målsætning er på 1 pct.
om året og alene er vejledende. En bindende målsætning på 1,15 pct. vil såle-
des stille en række EU-lande over for en væsentlig udfordring.
Det foreslås også at EU gennemfører ambitiøse aftaler med bilindu-
strien om forpligtende minimumskrav til nye person- og varebilers energief-
fektivitet – det vil sige længere på literen.
På energibesparelsesområdet foreslås endvidere en længere række
konkrete tiltag vedrørende produkter, bygninger og transport, som skal med-
virke til at indfri de overordnede målsætninger. Det drejer sig fx om mini-
mumsnormer for energieffektiviteten for en række produkter heriblandt hvide-
varer, motorer, pumper etc. og skærpede krav til bygningers energiforbrug.
For det andet foreslår vi, at EU fastsætter en målsætning om, at 15 pct.
af energiforbruget i hele EU skal komme fra vedvarende energikilder i 2015
og 20-25 % i 2025 afhængig af den teknologiske udvikling. Danmark vil også
her foretrække, at der er tale om en bindende målsætning. Men vi er realisti-
ske i forhold til, at det kan vise sig vanskelig at opnå opbakning til dette.
Målsætningen skal ses i lyset af, at det nuværende EU-gennemsnit er
på ca. 6 pct. En målsætning på 15 pct. i 2015 er således meget ambitiøst i en
EU-sammenhæng.
For det tredje ønsker vi en fortsat styrkelse og udbygning af det indre
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0030.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
108
marked for el og gas. For at sikre det foreslår vi bl.a. en udbygning af reglerne
om det indre marked, og at Kommissionen fremlægger en plan for udbygnin-
gen af el- og gasnettene i EU. Det mest ambitiøse blandt forslagene er et for-
slag om, at der sker en ejermæssig adskillelse mellem de nuværende net og de
konkurrenceudsatte aktiviteter, sådan som vi har gjort det i Danmark med
etableringen af Energinet.dk.
Desuden foreslås det i indspillet, at Kommissionen udarbejder et op-
læg til en handlingsplan for udbygning af havvindmølleparker i EU-
havområder og en tilhørende plan for udbygning af el-infrastruktur. Der fore-
slås også oprettet en europæisk tilsynsmyndighed med beføjelser, der under-
støtter en effektiv grænseoverskridende handel med el og gas.
Endelig for det fjerde foreslås det i EU-indspillet, at der sker en mål-
rettet forskningsindsats, som kan medvirke til at udvikle nye og renere energi-
former. Der bør ske en fordobling af midlerne til forskning og udvikling af
vedvarende energi og energieffektiviseringer.
Det er regeringens overbevisning, at det danske EU-indspil vil kunne
give Danmark en central placering i de løbende forhandlinger om EU's ener-
gipolitik og vil kunne medvirke til, at udviklingen i EU for alvor går i den
rigtige retning.
Svend Auken
sagde, at det for ham var historisk, det var første gang,
Danmark nogen sinde var kommet med et samlet udspil på energipolitik. Som
man huskede, havde hans parti - og han troede også andre partier - i foråret
ønsket, at man skulle revitalisere EU-samarbejdet gennem konkrete udspil til,
hvad man kunne gøre på en række områder.
De havde ønsker om udspil på mange områder, på flere områder på én
gang, men han var enig med regeringen om, at hvis man skulle starten den
proces, som han virkelig var glad for, at man startede, var energi det oplagte
område af de grunde, transportministeren havde nævnt, og i lyset også af den
forhandlingssituation, der var i EU, hvor man vidste, efter at Grønbogen var
kommet, at der skulle rejses diskussion på det kommende topmøde, men også
på topmøderne i foråret, hvor man skulle konkludere forhandlingerne af dette
felt. Så det var det helt rigtige tidspunkt at komme med sit indspil på et for EU
og os alle sammen helt afgørende sted.
Svend Auken tilføjede, at han vel forstod, at statsministeren ikke kun-
ne være i Europaudvalget i det indeværende møde, men at det også sagde
noget om betydningen af dette udspil, at det var statsministeren, der lagde det
frem, og at socialdemokraterne syntes, det var meget taktisk og godt, at man
gjorde det.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0031.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
109
Det andet, som var historisk, var selvfølgelig, at det var den nuværen-
de regering, der lagde det frem, forstået på den måde, at dette her var et totalt
brud med den hidtidige danske energipolitik, sagde Svend Auken. Der taltes
her om bindende mål, og der taltes om bindende mål både i forhold til vedva-
rende energi og energibesparelser.
Man havde mange gange hørt historien om den glæde, der lå i én om-
vendt i forhold til alle de frelste, så den ville han skåne forsamlingen for i
denne omgang, sagde Svend Auken. Men han ville lige minde om, at det var
klart, at socialdemokraterne havde store forventninger i lyset af dette para-
digmeskift, når der til efteråret skulle være forhandlinger om den lange strate-
gi på området. Man kunne selvfølgelig ikke foreslå andre nogle modeller og
ikke selv leve op til dem, men det ville man komme tilbage til.
Svend Auken syntes også, det var rigtigt at fremhæve, at Danmark
havde været foregangsland her, og at vi bl.a. havde haft en afkobling af vækst
i energiforbruget til vækst i økonomien og udbygning af vedvarende energi,
det var ting, der kunne fremhæves for at gøre hele projektet mere realistisk.
Og det kunne man passende gøre opmærksom på i et følgebrev eller i statsmi-
nisterens kommenterende bemærkninger, tilføjede han.
I selve udspillet hæftede Svend Auken sig ved, at der var bindende
energisparemål. Det betød faktisk, så vidt han kunne vurdere det, at man nær-
mede sig det, der havde været ønsket i mange år, at der kom en afkobling, en
reel afkobling fra vækst i økonomien og vækst i energiforbruget, at det steg
1,15 pct. ville i hvert fald betyde, at man i høj grad nærmede sig den situation,
at det var det, vi havde nået i Danmark. Det næste skridt måtte så være, at der
kom et fald i energiforbruget, men det man her talte om, var et væsentligt
skridt retning af afkobling, gentog han.
Det var vigtige mål, og der henvistes også i bidraget meget præcist til
de minimumskrav, der skulle opfyldes, sagde Svend Auken og tilføjede, at der
for ham ikke var tvivl om, at udviklingen på dette felt ville gøre, at EU ville
sakke agterud, hvis det ikke skete.
Når Svend Auken så på den vedvarende energi, var der i forhold til
vores viden brug for 15-20-25 pct., og i øjeblikket taltes der om en 3,5-4 dob-
ling i løbet af de næsten 19 år, og en 3,5-4 dobling af andelen var her efter
hans mening et flot mål. Men han sagde samtidig, at det ville være urealistisk
ikke at have bindende mål. Hvis ikke der kom bindende mål på dette felt,
skete der ikke noget. Vi havde for 10 år siden lavet et mål om en fordobling af
EU’s vedvarende energi, der på det tidspunkt var faldende, og den var stadig
væk faldende, sagde Svend Auken, så hvis ikke man lavede bidende mål, skete
der ikke noget. Derfor stod der, at Danmark foretrak bindende mål – det var
meget, meget vigtigt, og det var også vigtigt, at det var 25 pct., det var reali-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0032.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
110
stisk afhængigt af den teknologiske udvikling, der blev lagt frem her, tilføjede
han.
Svend Auken syntes også, at der for så vidt angik udbygningen af net-
tene var meget vigtige mål - da investeringerne på dette område var gået i stå -
både for mulighederne for udbygning af vedvarende energi, men også for at få
et indre marked. Det havde ikke alene betydning på det generelle plan, men
man havde også i det regionale samarbejde brug for en regional udbygning.
Svend Auken sagde, at han også syntes, at det var utroligt spændende,
at man i processen undervejs havde lyttet til oppositionens ønske om - det var
ikke nogen hemmelighed, at det var Anne Grete Holmsgaards idé – at man tog
en handlingsplan for havmiljøpolitikken ind i billedet. Vi havde tre have i EU,
som var velegnede til en fælles planlægning på dette felt.
Spørgsmålet om fordelingen af forskningsmidlerne og en energieffek-
tivisering allerede i forbindelse med revisionen af budgetpolitikken, syntes
Svend Auken også var flotte fokusområder.
Svend Auken sagde, at han troede, at det var meget vigtigt i forbindel-
se med de ordninger, der skulle tilpasses markedet, at man opererede med
bindende mål, fordi det, hvis man ikke havde bindende mål, var meget van-
skeligt at lave disse markedsbaserede ordninger. Og så var det nødvendigt, at
man også havde Kommissionens undersøgelser af måden, man kunne sikre
udbygningen af vedvarende energi på, det skulle man bare være opmærksom
på, tilføjede han.
Svend Aukens afsluttende bemærkninger var, at socialdemokraterne
synes, at dette her var et meget fint eksempel på et fremadrettet og fremsynet
udspil, og at de i hvert fald kunne give det deres fulde tilslutning og meget
gerne ville følge op på det.
Folketinget havde tidligere givet et meget lødigt bidrag i forbindelse
med svaret på Grønbogen, som var blevet vedtaget enstemmigt, sagde Svend
Auken, og så vidt han kunne se, var der meget stor overensstemmelse mellem
dette her og det, Danmark indstillede i Grønbogen. Den vigtigste forskel var,
at her lagde man op til bindende mål - og endda meget ambitiøse bindende
mål - og det syntes han kun var en forbedring. Så kunne man altid finde hår i
suppen, ting, man kunne have ønsket sig anderledes, bedre og sådan noget,
sagde han. Men dette her var virkelig historisk for dansk EU-politik, danske
energipolitik, sagde Svend Auken og tilføjede, at det ville han gerne kvittere
for og sige, at han syntes, det var en flot indsats.
Formanden
sagde, at der skulle være retfærdighed, og at hun ikke
ville pålægge de følgende talere taletidsbegrænsning, for alle skulle have lov
til at udtrykke sig, også selv om deres indlæg måtte handle om ros for oplæg-
get og om, at man var enig i alt det, der stod i det.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0033.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
111
Martin Lidegaard
sagde, at de fra radikal side glædede sig meget
over, at regeringen nu kom med et udspil til EU med bindende målsætninger,
som var endnu et ambitiøst initiativ, der pegede fremad, og at de ønskede
statsministeren held og lykke med at få fremmet de tanker, som var fremher-
skende i papiret.
Martin Lidegaard troede, at Lone Dybkjær havde nævnt, at det var
Danmarks eget eksempel, der gennem formuleringen af disse tanker og udfø-
relsen af dem havde vist, at det kunne lade sig gøre i Danmark at have flot
økonomisk vækst fra 1970erne til i dag uden at øge energiforbruget. Det var
det bedste eksempel på, at det kunne lade sig gøre, og det var oven i købet
rentabelt, vi sparede midler, når vi sparede energi, tilføjede han.
Martin Lidegaard sagde, at det ikke skulle være nogen hemmelighed,
at der var dele af oplægget, de radikale ville have lavet anderledes, at han
kunne tænke sig at høre transport- og energiministeren begrundelse for, at man
ikke var landet dér. Men, tilføjede Martin Lidegaard, han anerkendte papiret
som værende et meget stort skridt i den rigtige retning, så det også kunne få
deres opbakning i EU.
Der var to ting, Martin Lidegaard eksplicit understregede, ligesom alle
Folketingets partier havde gjort i høringssvaret til Kommissionen vedrørende
Grønbogen (KOM(2005)0505-bilag 1), at der i hvert fald i EU-sammenhæng
var modsætninger i forhold til den energispareplan, der lå. Alle vidste, at det
var utroligt svært at vide, om man ramte rigtigt i forhold til at nå en begræns-
ning samtidig med større vækst, og at de derfor syntes, det havde været fint at
få understeget, at det var det, der var målet.
De delte heller ikke helt socialdemokraternes begejstring over mål-
sætningen, fordi Europa-Parlamentet havde spillet ud med 20 pct. til 2020, og
hvis vi skulle være et ambitiøst foregangsland, syntes Martin Lidegaard ikke,
vi kunne lægge os på mindre end det, Parlamentet sagde. Derfor var han ked
af, at vi lagde op til, at vi skulle have en stigningstakt frem til 2015, som var
på 15 pct. om året, og en mindre stigningstakt i perioden 2015-2025. Det kun-
ne han ikke se logikken i, han så gerne, at man sagde 25 pct. frem til 2020.
Endelig stod Martin Lidegaard uforstående overfor, at det skulle være
afhængigt af den teknologiske udvikling. Han syntes egentlig, at det ville være
bedre, at der var fastsat politik bindende målsætninger, det mente han, at vi
var nødt til af mange grunde, forsyningssikkerhedsmæssige osv., og hvis man
ikke kunne nå dem, måtte det, om han så måtte sige, være transport- og ener-
giministeren, der definerede, hvad der var mest effektivt, hvordan man hur-
tigst muligt og bedst nåede de politisk mål. Det var den mekanisme, de gerne
så gennemsyre papiret. Derfor mente Martin Lidegaard, at logikken vel måtte
være, at det var de fastsatte mål, der pressede den teknologiske udvikling
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0034.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
112
frem, og ikke omvendt, at det var den teknologiske udvikling, der pressede de
politiske mål frem. Det kunne han tænke sig, hvis en eller flere af ministrene
ville kommentere på.
Med disse bemærkninger ønskede de radikale statsministeren alt mu-
ligt held og lykke til at komme igennem med papiret, den dag, det skete, ville
være en lykkelig dag, sagde Martin Lidegaard.
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at hun gerne ville starte med at sige,
at hun var glad for, at regeringen nu var blevet ramt af den globale opvarm-
ning eller måske den lokale og var begyndt at tø op på sin noget frosne stilling
på dette område. Med at sige det, sagde hun også, at der var sket fremskridt i
forhold til den frosne situation forud. Det anerkendte hun, og hun syntes, at
det var godt. Men der var ikke sket nok, sagde Anne Grete Holmsgaard og
henviste til, at finansministeren i sin indledning havde sagt flere ting, at vi
skulle være ambitiøse, det var vigtigt, og at det ikke måtte blive urealistisk,
fordi vi så ville blive ramt af kritik, hvor man kunne sige, ha-ha. Man ville
sikkert sige det lidt mere høfligt i diplomatsprog, men på dansk sagde vi ha-
ha, tilføjede hun
Finansministeren havde også sagt, at det ville være godt med opbak-
ning, sagde Anne Grete Holmsgaard og tilføjede, at hun ville starte med ener-
gibesparelserne.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun selvfølgelig var glad for, at der
var fremgang, men at de havde besluttet det en gang tidligere. Man havde
sidste sommer i Europaudvalget besluttet, da transport- og energiministeren
skulle til Bruxelles, at Danmark måtte kæmpe for bindende mål. Nu stod der
1,15 pct., men der manglede det, som Anne Grete Holmsgaard syntes var
meget vigtigt, nemlig at man skulle have et fald i energiforbruget, og det ville
Danmark ikke blive irettesat for at sige, for der stod faktisk i den danske ener-
gispareplan, der var blevet lavet i 2005, at energiforbruget skulle falde frem til
2013, så dér blev man næppe ramt af, at der kunne peges fingre ad en.
Anne Grete Holmsgaard opfordrede kraftigt til, at det blev skrevet ind
papiret af følgende årsager:
At EU selv sagde, at man, hvis udviklingen fortsatte uændret, forven-
tede en vækst i CO2 udslippet i EU på 18 pct. frem til 2030, målt i forhold til
1990. Der blev i dette papir henvist til, og det syntes Anne Grete Holmsgaard
var rigtig godt, beslutningen om at holde sig under de 2 grades celsius global
opvarmning. I det samme papir lå forårstopmødets beslutning fra 2005, som
var truffet af stats- og regeringscheferne, om, at man skulle nedbringe CO2-
udslippet et sted mellem 15 og 30 pct. inden 2020, sagde Anne Grete Holms-
gaard. Hun tilføjede, at hun troede, at alle kunne se, at kurven skulle brydes,
at det alle steder skulle køre den anden vej, det lå på plus18, og man skulle
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0035.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
113
ned på 15 minus i 2020. Det var meget, meget vigtigt at sige klat, at der skulle
være et fald i energiforbruget, det var virkelig vigtigt at få sagt det. Det var
virkelig at sætte dagsordenen, og vi kunne gøre det med stor seriøsitet, fordi
vi selv havde gjort det, understregede Anne Grete Holmsgaard og sagde, at det
var en meget kraftig opfordring til, at det rent faktisk skete.
Anne Grete Holmsgaard henviste herefter til, at regeringen i juni må-
ned i sit grundnotat til Europaudvalget havde sagt, at energieffektivitet havde
topprioritet.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun så kom til transporten, hvor der
dels i hovedpapiret i udspillet, dels i bilaget stod, at vi ønskede en direkte
regulering, der sikrede mere transport pr. liter. Hun syntes, at det var vigtigt,
at det, som man også tidligere havde sagt, blev forpligtende standarder og ikke
bare en aftale, men at man vedtog dette her som forpligtende standarder, og
det ville hun gerne have en bekræftelse på.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun var meget ked af, at der ikke i
dette her stod den eftersætning, som man i Europaudvalget og i Energiudval-
get havde besluttet enstemmigt, nemlig: ”basert på bedst tilgængelig teknolo-
gi”. Hun mente, at det burde være rimeligt enkelt at skiver den ind, for der var
så bred opbakning til det, som man overhovedet kunne få i dette folketing,
nemlig opbakning fra alle partier.
Vedrørende vedvarende energi erkendte Anne Grete Holmsgaard, at
det var høje mål, dog ikke højere mål, end dem, der stod i bilaget fra DER i
foråret. Det var faktisk det samme, men her var det bindende mål, og det syn-
tes hun, var godt, her var vi kommet et skridt videre, sagde Anne Grete
Holmsgaard og tilføjede, at det var hun meget glad for. Men hun ville meget
opfordre til, at den sidste del af sætningen blev ændret, fordi den kunne bruges
til at gøre os lidt til grin. Det gik ikke at sige, at målet skulle være mindst 20
pct. og op til 25 pct. afhængigt af den teknologiske udvikling. For det første
argument var, at man ikke kunne have et stop på en eller anden procent frem
til 2015, hvor vi sagde, at det skulle være bindende, og at det bagefter ikke
behøvede at gå så stærkt. Det var meget let at gøre Danmark til grin på den
baggrund, sagde Anne Grete Holmsgaard, og det syntes hun ikke ville være
særligt hensigtsmæssigt.
Man kunne vælge at sige 20 pct. til 2020, det kunne være én måde at
komme ud af det på, og hun frarådede, at man gjorde det afhængigt af den
teknologiske udvikling, for alle var enige i, at det ikke var den teknologiske
udvikling, der manglede, men at der manglede politisk mod og politisk vilje,
og at det var sådan, at området blev presset frem af den teknologiske udvik-
ling.
Anne Grete Holmsgaard takkede for, at det med transportmiljøpolitik-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0036.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
114
ken var kommet ind i papiret, det syntes hun var vigtigt. Som det stod der nu,
var der i dag ingen mennesker, der rigtigt forstod ud det over dem, der var
meget, meget inde i dette her, sagde Anne Grete Holmsgaard, og hun ville
gerne have bekræftet, at når der stod 100 g CO2 pr. km i 2020, var det baseret
på anvendelsen af benzinbiler. Hun sagde, at grunden til, at hun spurgte, var,
at der var forskel på benzindrevne biler og dieseldrevne biler, og at tallet skul-
le være lavere for de dieseldrevne, da de var mere effektive.
Anne Grete Holmsgaard sluttede med at komme med en anmodning
om at få foretaget en vurdering af - hvis man sagde, at dette papir med de
forbedringer, hun håbede der kom ind undervejs, lå til grund for EU’s samlede
energimål – hvor langt man så ville kunne nå i forhold til den beslutning, der
var blevet truffet på forårstopmødet i 2005, om at holde sig under en stigning
på 2 graders celsius og at få en reduktion af CO2 udslippet på 15-30 pct. Anne
Grete Holmsgaard sagde, at hun syntes, det var en vigtig analyse, og hun bad
om at den blev lavet to gange, dels at man bad regeringen lave en sådan analy-
se uden, at det behøvede at være det store videnskabelige analysearbejde, der
blev sat i værk, dels at man bad EU om at lave den, og at de så fik dem fore-
lagt så de kunne få svarene i Europaudvalget.
Per Clausen
sagde, at han gik ud fra, at udgangspunktet i forhold til
dette udspil til EU var, at vi ønskede at blive uafhængige af fossilt brændstof,
og at det var det, man forsøgte at holde det konkrete udspil op på.
Per Clausen sagde, at det selvfølgelig var klart, at man kunne gøre sig
både tekniske, økonomiske og politiske overvejelser over, hvordan man nåede
det mål hurtigst muligt, at han nok mente, at man gjorde klogt i ikke at sam-
menstillede dem alt for meget, men at han ville komme tilbage til det.
Det første spørgsmål, Per Clausen stillede, var et, andre også havde
været inde på, det var, hvorfor man ikke havde formuleret sine synspunkter
omkring energien på en måde, så man sagde, at det handlede om at reducere
forbruget. Han mente, at det med forslaget her fortsat ville stige. Det kunne
man så være uenig i, tilføjede han, men det var afgørende, hvilken målsætning
man havde, om man havde en målsætning om et væsentligt lavere energifor-
brug, eller man havde en målsætning om, at energiforbruget skulle vokse
mindre, end det gjorde, hvis vi ikke gjorde noget.
Det andet spørgsmål, Per Clausen stillede vedrørte transportområdet.
Som han havde forstået det, skulle man lave en aftale med bilindustrien om, at
der skulle laves bindende målsætninger, og bindende normer, og hans spørgs-
mål var så: Hvad hvis det ikke kunne lade sig gøre at lave den aftale med
bilindustrien? Var der så tale om, at den danske regering fremlagde mere end
et oplæg til forhandling, spurgte Per Clausen og tilføjede, at det var lidt vig-
tigt, når vi endte med at forsøge på at få det igennem.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0037.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
115
Per Clausen sagde, at han ikke havde noget imod, at man lavede en af-
tale med bilindustrien, bare det blev en aftale, som havde de rigtige præmisser.
Men hvis man ikke kunne komme igennem med en sådan aftale, måtte man
springe den over og lave reglerne direkte, tilføjede han.
Per Clausen spurgte, hvordan det lige var med den bindende målsæt-
ning om 20-25 pct. med en henvisning til, hvor det var teknologisk muligt. Var
det ikke sådan, spurgte han videre, at politiske flertal traf beslutning med
udgangspunkt i en vurdering af, at det teknologisk set kunne lade sig gøre.
Per Clausen spurgte også om man, hvis man havde det udgangspunkt,
at det afhang af, om det var teknologisk muligt, troede, at det virkede lige så
inspirerende og igangsættende, som hvis man havde det udgangspunkt, at det
skulle være en bindende målsætning.
Per Clausens sagde, at han syntes, der var to problemer i forbindelse
med bindende mål. Det ene var de 20-25 pct., det andet var, ”at Danmark
foretrak”. Han troede faktisk, det var en formulering, man brugte, når man
vidste, at det kom man ingen vegne med, og det var han bekymret for. Derfor
synes han, man skulle finde en formulering, der sagde, at Danmark ønskede
bindende mål, men han var klar over, at Danmark ikke kunne diktere de øvrige
EU-lande, hvordan det skulle være.
Vedrørende markedstilpasning og hvordan man brugte markedet, kun-
ne Per Clausen tænke sig at vide, om det med udgangspunkt i de erfaringer, vi
havde i Nordeuropa og Danmark omkring energipriser, ikke var sådan, at det
kunne lyde som en kritik af den opfattelse, man havde i mange EU-lande, når
man sagde, at bare man fik liberaliseret den sektor, var man gået et meget
langt skridt i retning af vedvarende energi og varetagelse af forsyningssikker-
heden. Det, syntes han, at man skulle overveje. Per Clausen sagde, at Euro-
paudvalget havde været aktiv med hensyn til at analysere kritikken af mar-
kedstilpasning. Hvis man tog udgangspunkt i og snakkede om de initiativer,
der var taget, var det typisk, at man konsekvent valgte den mest bureaukrati-
ske metode.
Med disse ord ville Per Clausen ikke påstå, at Enhedslisten ikke kunne
ende med at synes, at regeringens papir var tilfredsstillende, de havde to gan-
ge i år været med i forhandlingerne i Energiudvalget og i Europaudvalget, og
nu var der så sendt et papir frem, som ikke var udtryk for Enhedslistens prin-
cipper, men som indeholdt klare forbedringer, så han ville ikke afvise, at de
ville gøre det, det afhang af de svar, der kom, tilføjede Per Clausen.
Lars Christian Lilleholt
sagde, at han delte Svend Aukens begej-
string over regeringens energipolitik, fordi der virkelig var et utroligt visio-
nært og utroligt ambitiøst perspektiv i det udspil, der var kommet.
Specielt syntes Lars Christian Lilleholt, at målsætningen om, at 20-25
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0038.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
116
pct. af energiforbruget i 2025 skal komme fra vedvarende energi, var en rigtig
flot målsætning. Vi var i dag i Danmark i den situation, at 16 pct., af energi-
forbruget kommer fra vedvarende energi, sagde han, mens tallene fra EU-
landene var markant lavere, der var de helt nede på, at 2-3 pct. af energifor-
bruget kom fra vedvarende energi. Det skulle man gøre noget ved, og derfor
var den målsætning rigtig, sagde Lars Christian Lilleholt. Men han ville gerne
høre transport- og energiministerens vurdering af, hvordan det udspil ville
blive modtaget af transport- og energiministerens kolleger i EU, hvordan deres
opfattelse ville være. Ville udspillet blive opfattet som et ambitiøs og visio-
nært oplæg ikke mindst for så vidt angik målsætningen vedrørende vedvaren-
de energi, spurgte han.
Lars Christian Lilleholt syntes også, at Danmark for så vidt angik
energibesparelser og energieffektivitet lå i front, og her kom med en flot mål-
sætning for landene i EU. Danmark havde været i stand til fra 1970erne at
nedsætte sit energiforbrug til trods for vækst i økonomi og beskæftigelse,
derfor var det utroligt vigtigt, at vi satte ind på de målsætninger, vi var kom-
met til EU med, sagde han.
Lars Christian Lilleholt nævnte indsatsen omkring forskning og udvik-
ling på energiområdet, hvor Danmark havde investeret nok så mange millio-
ner, og sagde, at det var en satsning internationalt ikke mindst i EU, der ville
være afgørende for, at vi kom til at stå længere fremme med hensyn til forsk-
ning og udvikling af ny teknologi.
Lars Christens Lilleholt nævnte også spørgsmålet omkring konkret
sikring af transmission og sagde, at det var afgørende, at vi fik det indre mar-
ked for energi til at fungere bedre ved at lægge vægt på at udvikle nettet, for
det krævede, at energi kunne flyde mere uhindret i EU.
Fra venstre var der fuld opbakning til dette indspil, sagde Jens Christi-
an Lilleholt og gav udtryk for glæde over at kunne høre, at der i Folketinget
var bred opbakning til det. Det var de fuldt tilfredse med, det gav statsministe-
ren alle muligheder for at føre en ambitiøs energipolitik, tilføjede han.
Helle Sjelle
sagde, at hun ikke ville gentage alle de ting, der var sagt,
men ville fatte sig i korthed.
Der skulle ikke være nogen tvivl om, at de konservative var meget op-
tagede af, at vi i Danmark havde en klar profil, også og ikke mindst når talte
miljøpolitik og energipolitik. Derfor syntes de, at det var positivt, at regerin-
gen var i stand til ikke bare at komme med et udspil på energiområdet, men at
komme med et udspil, som var ambitiøst og havde mange gode elementer i
sig, ikke mindst den bindende målsætning, som de oprindeligt havde støttet.
Og de håbede naturligvis også, der ville være bred tilslutning til det i Folke-
tinget.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0039.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
117
Helle Sjelle syntes, at det ville være interessant at vide, om regeringen
forventede, at dette udspil ville være det mest ambitiøse, der blev lagt frem i
EU, eller man forventede, at andre lande ville gå endnu længere, end man gik
fra dansk side. Hun syntes, at det gerne skulle være sådan, at Danmark fortsat
var i front i EU i denne forbindelse.
Morten Messerschmidt
sagde, at det havde været spændende at kun-
ne følge processen omkring tilblivelsen af dette stykke papir, og at han ikke
ville undlade at sige, at han ikke ville forsøge at skjule en vis misundelse, når
Svend Auken kunne sidde og finde positive elementer i det, som Anne Grete
Holmsgaard havde fået skubbet ind ud over det, han selv havde fået ind. Mor-
ten Messerschmidt sagde, at han derfor glædede sig til at høre, hvilke dele
regeringen selv ville tage æren for, da der ikke var ret meget tilbage, og at han
ville starte med at udtrykke en vis forundring over den proces, der havde væ-
ret. Det kunne ikke være helt ukendt, at Dansk Folkeparti havde spillet en
meget konstruktiv rolle i forhold til grønbogen om energipolitik, og derfor
havde de ventet noget mere, sagde han. Men han havde forstået, at der var en
konstruktiv tilgang til dette her, og det ville han selvfølgelig gerne have lov til
at kvittere for.
Morten Messerschmidt sagde, at han havde nogle kommentarer til ud-
spillet, som han ville bede transport- og energiministeren svare på.
Morten Messerschmidt erklærede sig fuldstændigt enig i nødvendig-
heden af, at man fra hele den vestlige verden forsøgte at gøre sig mere uaf-
hængig af det olieproducerende Mellemøsten. Det var klart, der var en sådan
enorm sikkerhedspolitisk interesse i, at vi ikke havde en meget ustabil del af
verden som afgørende determinant for vores energiudvikling. Og i forhold til
Ruslandspolitikken sagde Morten Messerschmidt, at det var et klart fornuftigt
element, at man også i EU havde en fælles koordinering af indsatsområderne.
Det handlede så om, hvordan man gjorde det, sagde Morten Messerschmidt,
og det håbede han så, at man kunne få en gedigen snak om.
Morten Messerschmidt syntes også, det var fint, at statsministeren
ville være den, der tog teten. Det lå fuldstændigt i den danske tradition og den
danske politik, at vi på dette område måtte gå foran, særligt fordi vi havde
fantastiske resultater på lang sigt på de generelle energiområder. Så det syntes
han var helt oplagt. Og Morten Messerschmidt glædede sig til at høre en ud-
dybning af nogle af detaljerne, bl.a. om hvordan man konkret forestillede sig
lovgivningen udformet i de minimumsnormer, man ønskede at opstille for
bilindustrien. Det syntes han blev interessant.
Skulle Morten Messerschmidt spørge om noget konkret, skulle det væ-
re, sagde han, om han kunne få en bekræftelse på, at der ikke var nogen bin-
dende metode for at nå de afgørende målsætninger, man satte op, men at lan-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0040.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
118
dene selv måtte finde den for dem mest hensigtsmæssige måde at gøre det på.
Hvis man så på energipolitikken og energisituationen rundt om i EU,
var noget af det, der var det største problem, som han så det internt i EU, at
man ikke havde overblik over, hvilke energilagre der var, eller hvilke ressour-
cer man havde at gøre godt med, hverken på langt eller kort sigt. Det gjorde
planlægningen vanskeligt, sagde Morten Messerschmidt, og derfor ville han
gerne høre, hvilke overvejelser transport- og energiministeren havde gjort sig
for at få en sådan kortlægning igennem. Han mente, at energiagenturet måtte
spille en rolle i den sammenhæng.
Morten Messerschmidt sagde, at da han stod relativt frit her, kunne
han nemt - uden at det var henvendt specielt til Anne Grete Holmsgaard, der
havde været inde på klimaet og den globale fidusopvarming - vedrørende den
2 grades stigning sige, at han syntes det ville være interessant at høre, hvad
den skulle være i forhold til. Hvis Morten Messerschmidt henvendte sig i sin
bank og der fik at vide, at han skulle reducere sit budget med 10 pct., var det
nødvendigt for ham at vide, hvad det samlede budget var, og sådan mente han
også, at det måtte være, hvis man satte 2 grader ind, som det stigningen måtte
udgøre. Derfor var det efter hans opfattelse relevant at vide, i forhold til hvad,
hvad udgangspunktet var, og det håbede han, at transport- og energiministeren
kunne give ham svar på.
Finansministeren
sagde til Anne Grete Holmsgaard, der havde talt
om, at regeringen nu var ved at blive varm, at det havde den altid været, og at
han selv havde sagt, at han var en blød mand, men at der var det ved opvarm-
ning, at man skulle undgå nedsmeltning, og at det også gjaldt her. Det var den
grænse, regeringen her forsøgte at lægge. Det kunne være, at de alle havde
varmen, med hvor var det, det kammede over, spurgte han.
Finansministeren tilføjede, at han syntes, der var rigtigt mange gode
ting i dette udspil, og at regeringen mente, at man, når man så dette her i sin
helhed, var i stand til at gå ud aktivt og argumentere for det som både ambiti-
øst og realistisk. De ting hang sammen, sagde han.
Når man talte teknologisk udvikling var det vigtigt også at være klar
over, at det kostede mange penge til forskning at få en tilstrækkelig teknolo-
gisk udvikling, men at det ikke var urealistisk at nå de mål, selv om forudsæt-
ningerne var så forskellige i de forskellige lande, eksempelvis når det drejede
sig om vedvarende energi, og hvad man havde af baggrund for at løfte ambiti-
onsniveauet for forskning.
Finansministeren gjorde opmærksom på det, han havde sagt i sin ind-
ledning, at regeringen fortsat havde én målsætning, og at det var, at dette her
skulle bidrage til at øge velstand og velfærd i EU, og at man skulle huske at
iagttage, at forudsætningen ikke var at nedlægge arbejdspladser, men at skabe
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0041.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
119
arbejdspladser. Balancegangen i dette her skulle gerne bidrage til, at de euro-
pæiske borgere hele tiden kunne se frem til en bedre fremtid med flere ar-
bejdspladser, sagde han.
Finansministeren tilføjede, at det, Per Clausen havde sagt om bilindu-
strien, var et meget godt eksempel på, at vi i Danmark i Folketinget godt kun-
ne vedtage meget strenge krav for den danske bilindustri, men at der var lande
med mange store ordrer og mange arbejdspladser i bilindustrien, som, når man
nærmede sig det, ville tale om, at det skulle de være i stand til at håndtere.
Derfor var der store forskelle, og der var lagt op til, at man skulle have et
fælles ønske om at spille med, så man kunne bruge EU til at få europæiske
biler, der var mindst lige så gode som dem, man fik udefra. Der var forståelse
for, at her havde man forskellige vilkår, sagde finansministeren, og han syntes,
at man skulle give en chance til de lande, der havde store bilindustrier.
Finansministeren sagde, at vi altså havde forståelse for, at der var for-
skellige forhold i de forskellige lande, og at vi havde den klare målsætning og
indgangsvinkel til det, at det burde man kunne tale sig til rette om, for hvis det
ikke lykkedes, hvad gjorde man så, spurgte han.
Transport- og energiministeren
sagde, at han ligesom Svend Auken
og Martin Lidegaard syntes, at det var dejligt med den store opbakning, der
var til udspillet.
Til Martin Lindegaard, der havde været meget inde på tanken om,
hvorfor vi ikke stillede større krav, sagde transport- og energiministeren, at
han syntes, det var fantastisk vigtigt, at vi tog udgangspunkt i, at Danmark
havde vist, at vi kunne komme op på et højere niveau. Vi havde gjort det, vi
gjorde det, og vi skulle være opmærksomme på, at Danmark udgjorde efter
EU’s udvidelse med få decimaler 1 pct. af befolkningen i EU, og vi kunne
gøre det. Men dér, hvor det virkelig talte noget, hvor det ville betyde noget,
var, hvis vi evnede at løfte resten af EU op på et højere niveau, og det var det,
der var målet med dette her.
Transport- og energiministeren gjorde opmærksom på, at i England
udgjorde brugen af vedvarende energi 2 pct. af det samlede energiforbrug, og
hvis man skulle presse det op på 10 pct. eller 15 pct., ville det faktisk være
meget. I Holland var den 3 pct., i Frankrig 6 pct., i Spanien 6 pct., og i Tysk-
land var den nede på 4 pct., så det ville være en kæmpe udfordring for alle
disse store lande at presse den procent op. Vi ville være med til at give dem et
løft med dette udspil, sagde transport- og energiministeren, og hvis vi kunne
komme så langt, at de sagde ja til at gå med til det, ville det være fantastisk.
Danmark have taget et initiativ, som var banebrydende.
Transport- og energiministeren sagde vedrørende ønsket om et fald i
brændstofforbruget, at bare på godstransportområdet ville behovet stige med
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0042.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
120
omkring 75 pct. i Danmark frem til 2025, og at det, hvis vi kunne holde disse
tal, ville være et fantastisk reelt fald i forhold til omverdenen.
Transport- og energiministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at
der også var tale om et fald i forbruget af fossilt brændsel.
Transport- og energiministeren tilføjede, at Anne Grete Holmsgaard
sammen med socialdemokraterne og andre havde fået en målsætning ind om
havvindmøller, at han syntes, det var godt, og at han var helt tilfreds med det.
Transport- og energiministeren sagde, at vi med dette udspil gjorde det
klart for alle regeringer i EU, at man var nødt til at handle på dette område, og
at det var det, vi var på vej til.
Til Per Clausen, der havde talt om aftalen med bilindustrien, sagde
transport- og energiministeren, at det, han håbede på, og som han syntes stod
meget klart beskrevet i bilaget til dette her Europaudvalgsmøde
(KOM(2006)0105-bilag 5), var, at man kunne få en aftale med bilindustrien
med forpligtende minimumskrav for nye person- og varevognes energieffekti-
vitet. Det var en meget, meget stærk sætning, som transport- og energiministe-
ren syntes i høj grad bekræftede, at vi mente det, sagde han til Per Clausen.
Transport- og energiministeren takkede Lars Christian Lilleholt for de
pæne bemærkninger vedrørende udspillet og sagde, at da det var statsministe-
ren, der fremlagde udspillet, ville det være hans kolleger, der var på et væsent-
ligt højere niveau end transport- og energiministerens, der skulle udtale sig.
Men, tilføjede transport- og energiministeren, hans energikolleger ville utvivl-
somt misse nogle gange med øjnene, når de så de ambitioner, vi havde stillet
op. Men de ville være realistiske og sige, at det var spændende, og at det var
flot, at et relativt lille land kunne komme med et perspektiv, som ikke alene
byggede på teori, men også byggede på, at de selv havde gennemført at have
samme energiforbrug i 2005 som i 1980. Det var flot, tilføjede transport- og
energiministeren.
Til Helle Sjelle, som havde spurgt, om vi ville være de mest ambitiø-
se, sagde transport- og energiministeren, at det ville vi gerne, og at han nok
turde sige, at det var vi med det, vi her gjorde.
Transport- og energiministeren sagde til Morten Messerschmidt, der
havde spurgt, hvordan dette her skulle implementeres i lovgivning, at dette her
blev lagt frem af statsministeren, og hvis regeringscheferne blev enige om, at
det skulle være dette her – det gjorde de nok ikke, men det kunne være, de
blev enige om noget, der mindede om dette her, sagde transport- og energimi-
nisteren – skulle det udmøntes i direktiver i løbet af forholdsvis kort tid, det
var den måde, man gjorde det på.
Om kortlæggelsen af energiressourcerne sagde transport- og energimi-
nisteren, at den havde man godt hold og interesse i i Energiagenturet, som sad
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0043.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
121
med ved topmødet, og som kunne stille spørgsmål til stats- og regeringsche-
ferne f.eks. de spørgsmål, som Morten Messerschmidt havde rejst. Men, tilfø-
jede transport- og energiministeren, det var Kommissionen, der ville spille ud,
når de hørte, at stats- og regeringscheferne var blevet enige, og hvad de var
blevet enige om.
Formanden
gjorde opmærksom på, at hensigten var også at behandle
det følgende punkt på dagsordenen, samrådet med transport- og energiministe-
ren, inden Europaudvalget holdt en kort humanitær pause.
Svend Auken
sagde, at Europaudvalget nu fik at vide, at regeringen
ikke havde flyttet sig på dette område. Det ville han ikke tage en lang debat
om, blot sige, at han havde bevist at regeringen havde flyttet sig siden sidste
år, hvor den, da man gennemførte en langsigtet energipolitik, sagde, at man
ikke kunne stille bindende mål, men at det skulle overlades til markedet.
Svend Auken tilføjede, at så sent som den 30. september havde transport- og
energiministeren på det konservative landsråd undladt at tale ombindende mål,
men sagt, at der i 2025 skulle fastsættes et mål på 16 pct., altså det niveau vi
havde i dag. Man kunne således se, at regeringen havde flyttet sig, sagde
Svend Auken, og det ville han ikke sige andet om, end at det var han glad for,
og at det var det, der var forudsætningen for, at de kunne nå noget sammen i
denne sag.
Anne Grete Holmsgaard havde spurgt, hvordan man overhovedet skul-
le kunne nå frem til de mål, vi havde sat os, sagde Svend Auken og svarede, at
vi kunne vedtage alle mulige forslag, og så se, at den teknologiske udvikling
bevægede sig. Når han var optaget af at få bindende mål, og fra dag ét havde
ment, at det var helt afgørende, at man fik det, var det, fordi han havde oplevet
at sidde og vedtage vejledende mål, for så 10 år efter at kunne konstatere, at
der ikke var sket noget.
Svend Auken sagde, at han ikke vidste, om transport- og energimini-
steren havde mulighed for at høre efter, men at han ville spørge, om det ikke
var en idé at, at man, udover det, der stod i papiret, også fremhævede der lå et
betydeligt potentiale i, at man, når man investerede på dette område, fik en
meget betydeligt højere udnyttelse af brændslet, fordi det fik mere effekt, hvis
man brugte kraft/varme-processen. Det var forudsætningen for, at vi havde
den kobling i Danmark, sagde Svend Auken, vi fik en voldsom besparelse, når
vi samtidig producerede el og varme, den var på 38 pct. Hvis man kunne flette
det ind i afsnittet om energieffektivisering eller i et følgebrev, troede han, det
ville være godt, fordi det var et af steder, man var kommet langt.
Nu havde de forholdt sig til diskussionen, som den foregik i EU, hvor
det var slutbrugerne, det drejede sig om. Det var derfor, det var skrevet på den
måde, det var, at det drejede sig om energibesparelser, men her var der et
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0044.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
122
væsentligt ekstra bidrag til opnåelse af målsætningen, tilføjede Svend Auken.
Vedrørende spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet nævnte den
teknologiske udvikling i forbindelse med, om det skulle være 20 pct. eller 25
pct. eller mere, man skulle anbefale til 2025, sagde Svend Auken, at som han
havde opfattet det, så gjorde de det, fordi det ikke var en beslutning, der skulle
træffes i dag, men en beslutning, der skulle træffes i 2015, og hvis man skulle
overbevise andre lande i 2013 eller 2014 om, at nu skulle de altså påtage sig
målet på 20 pct. eller 25 pct., var det vigtigt, at man kunne henvise til, at tek-
nologien passede. Det kunne vi i Danmark, når det drejede sig om vindkraft,
men en lang række lande, der ikke havde vindkraftmuligheden, kunne jo ikke
henvise til den, og det, troede Svend Auken, at det var vigtigt at være op-
mærksom på. Der var mange lande, der sagde til Danmark, at vi kunne sag-
tens, fordi vi kunne udnytte vindkraften, det havde man eksempelvis i Østrig
beskedne muligheder for at gøre det.
Svend Auken mente, at det først og fremmest drejede sig om at få
bragt energiforbruget ind enten i følgebrevet eller i selve skrivelsen for at
vise, at der udover en slutbrugereffektivisering faktisk var yderligere mulig-
heder.
Anne Grete Holmsgaard
begyndte med det, der stod i bilaget, og
som hun syntes var rigtigt godt, nemlig det, der var kommet ind om, at Kom-
missionen skulle udarbejde en best practice guide for, hvordan man kunne
skabe mulighed for omkostningseffektivt at fremme vedvarende energi. Hun
mente, det var energieffektivitet, der var brug for på tværs af EU-landene.
Anne Grete Holmsgaard vendte herefter tilbage til det med faldet i el-
forbruget. Hun mente, det var vigtigt, og hun havde bemærket, at finansmini-
steren igen havde sagt, at nu skulle man ikke lave nedsmeltning, forstået på
den måde, at man ikke skulle sige noget, der var urealistisk. Anne Grete
Holmsgaard gjorde opmærksom på, at EU selv havde sagt, at der var et ener-
gisparepotentiale på 20 pct., og der var fra Europaudvalgets side gjort op-
mærksom på, at det lå i underkanten af, hvad der var. Hun mente, det ville
være et vigtigt signal at sende, men hun kunne høre, at man ikke var så glade
for den, og så måtte der laves en eller anden anden formulering for at få et fald
i energiforbruget. Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun ikke syntes, at man
skulle være så bange for at sige sandheden – heller ikke selv om den ikke helt
var gået op for alle endnu - at der skulle være et fald i energiforbruget.
Anne Grete Holmsgaard tilsluttede sig det, Svend Auken havde sagt,
at der også skulle være et fald i bruttoenergiforbruget, det havde man i Dan-
mark vist, at man kunne få, men på det område manglede man meget rundt
omkring. Derfor bad hun statsministeren om også at inddrage
kraft/varmeproduktionen. Der var et direktiv om det, sagde Anne Grete
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0045.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
123
Holmsgaard og opfordrede alle til at være opmærksomme på det, og hun ville
også gerne have, at regeringen forholdt sig til det i det, den skrev, for at få et
fald i energiforbruget. Hun troede, at man skulle være tidligt fremme på det
område, så det kunne begynde at gå op for resten af EU, hvor alvorlig situati-
onen var.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at det ikke var noget hemmelighed, at
hun mente, der skulle stå, at mindst 25 pct. af energiforbruget i hele EU i 2025
skulle komme fra vedvarende energi, og at hun i hvert fald måtte sige, at som
man havde formuleret det her, hvor der stod, at det skulle være op til 25 pct. i
2025, syntes hun, det var et meget uklart scenarium
Anne Grete Holmsgaard gjorde opmærksom på, at hun ikke havde fået
svar på sit spørgsmål omkring det med transporten, og hun ville for det første
sige, at hun gik ud fra, at det var transport- og energiministerens formulering,
han havde læst op af, at Danmark gik ind for bindende normer for bilindustri-
en. Hun mente, at det måtte være det, der gjaldt. Men som hun nu havde hørt
transport- og energiministeren, ville man prøve med en aftale - sagde Anne
Grete Holmsgaard og tilføjede, at det kunne være, hun havde hørt forkert - og
at man så måtte se, hvad der skulle ske, hvis det ikke gik. Hun havde ikke
noget imod, at man prøvede at lave aftaler, men det skulle være med bindende
normer, som der stod. Anne Grete Holmsgaard gjorde opmærksom på, at da
Danmark i 1980erne kæmpede for at få indført katalysatornormer, var det
lykkedes at få dem med i resten af den europæiske bilindustri. Ellers var den
også blevet undermineret af japansk bilindustri, som var meget langt fremme
på det område, faktisk havde der været mulighed for, at der kun blev japanske
og kinesiske biler tilbage på markedet, sagde Anne Grete Holmsgaard. I New
York Times havde der sidste efterår stået, at amerikanerne havde sagt, at de
var bange for det røde Kina, men at de nu sagde, at de var bange for det grøn-
ne Kina, der speedede den proces op, og hvis europæisk bilindustri ikke også
trådte på speederen, blev det en afviklingsstrategi og ikke en overlevelsesstra-
tegi, man kørte ind i, tilføjede hun.
Anne Grete Holmsgaard gjorde opmærksom på, at hun heller ikke
havde fået svar på sit spørgsmål, om man ville lave en analyse af, hvor meget
tættere man ville være kommet på de målsætninger, der lå, hvis alt dette her
kom til at gælde for alle EU-lande, om det ville reducere CO2-udslippet med
15-30 pct. inden 2020, som der stod i Det Europæiske Råds vedtagelse fra
foråret 2005. Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun syntes, at man skulle
opfordre Kommissionen til at lave en sådan analyse, det kunne også være,
tilføjede hun.
Per Clausen
tog udgangspunkt i det, som han syntes var vigtigt, at
hvis man gik til energipolitikken ud fra den præmis, at hensigten var at sikre
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0046.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
124
miljøet, så syntes han, at det var mere konstruktivt end, hvis hensigten var at
skabe bedre velfærd. Han mente faktisk, at det spillede en rolle i forhold til,
hvad det var for elementer, man lagde vægt på.
Per Clausen sagde, at han troede på bindende målsætninger, som rakte
ud over 2008, og at han ikke helt forstod det med at sige, at der var tvivl om,
hvorvidt det var teknologisk muligt i 2025. De havde faktisk i Energiudvalget
brugt tid på at drøfte de teknologiske muligheder, og han vidste, at det var
muligt med udgangspunkt i de danske erfaringer, og regeringen sagde jo selv,
at vi fra dansk side skulle henvist til de erfaringer og bruge dem som argu-
ment, sagde Per Clausen.
Per Clausen erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard i, at hvis
man brugte den formulering, at det ikke kunne blive mere end 25 pct. i 2025,
havde man lagt et loft ind, men hvis man kunne gå højere op, starte på at op-
fylde yderligere mål, syntes han da, at det ville være dejligt.
Hvis dette med at indgå aftaler med bilindustrien skulle forstås sådan,
at man gerne ville snakke med folk først, og hvis det kunne gøre tingene
nemmere, så var det i orden, men hvis det var sådan, at det, der stod om afta-
ler om regulering, i virkeligheden ikke var en regulering, så forsvandt Per
Clausens støtte til det.
Når man snakkede transport, syntes Per Clausen, at statsministeren
skulle benytte lejligheden til at gentage nogle af de ting, som transport- og
energiministeren netop havde sagt i EU om nødvendigheden af at omlægge
transporten til mere energieffektiv transport. Det syntes han var vigtigt.
Per Clausen sagde, at han ikke kunne forstår, hvorfor der ikke kunne
tages udgangspunkt i, at vi ville have reduceret energiforbruget, og henvises
til de danske erfaringer på det område, hvor vi havde reduceret det inden for
transportsektoren, men alligevel havde været i stand til at holde på kunderne.
Per Clausen syntes også, at det Anne Grete Holmsgaard havde nævnt
omkring markedsforholdene, og som havde været drøftet i Energiudvalget og
Europaudvalget, var vigtigt, og også at det var godt, at transport- og energimi-
nisteren havde sagt, at markedet skal presses til at fungere. Per Clausen tilfø-
jede, at han gerne deltog i en konstruktiv debat om, hvordan man kom frem til
at få det til at fungere.
Men der var et andet spørgsmål, Per Clausen syntes, man burde inte-
ressere sig for i EU, og det var, om man ikke løb en stor risiko for, at det blev
både statsmonopoler og monopoler, som havde kapital, og at man måske fik
reduceret antallet af aktører.
Helle Sjelle
sagde, at hun først og fremmest syntes, det var vigtigt at
slå fast, at der ikke skulle være tvivl om, at det var en god idé at lave bindende
målsætninger på EU-plan på dette område.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0047.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
125
Men, sagde Helle Sjelle, hun havde taget ordet fordi, hun ville være
sikker på, at hun havde forstået svaret på sit andet spørgsmål korrekt. Hvis
regeringen simpelt hen forventede, at det danske udspil var det bedste og det
mest ambitiøse udspil, der ville blive fremlagt i EU-kredsen på dette område,
syntes hun, det ville være glimrende.
Formanden
sagde, at hun ville give ordet til de to, der havde bedt om
det, og at Europaudvalgsmødet, hvis medlemmerne talte forholdsmæssigt lige
så længe om de følgende punkter på dagsordenen, som de have talt om de 2
første, ville komme til at vare 7 timer, da der var 7 punkter på dagsordenen.
Formanden tilføjede, at man jo kunne sige meget om det udspil, som Danmark
ville fremlægge, men at det meste af det var sagt. Med de ord gav formanden
ordet til finansministeren.
Finansministeren
sagde, at han mente, at alle frydede sig over udspil-
let.
Til Svend Auken sagde finansministeren, at dette var en proces, der
var i bevægelse, og at han ikke håbede, at nogen mente, at dette her rent poli-
tisk ikke var dækkende for den danske holdning.,
Man bevægede sig i verden, sagde finansministeren og tilføjede, at
han syntes, det var et meget afgørende spørgsmål, om man ændrede sigtet,
fordi man ville gøre noget godt for mennesker eller gøre noget dårligt for
mennesker. Finansministeren havde altid villet gøre noget godt for mennesker,
tilføjede han.
Finansministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard og Svend Auken,
at der ville være en følgeskrivelse, og at hans opfordring til statsministeren
ville være, at ønsket om, at man foretog de nævnte analyser af, hvad det ville
betyde for energiforbruget, og hvad det ville betyde for CO2-udslippet, hvis
de målsætninger, Danmark havde, blev vedtaget og gennemført. Det var ikke
nyt, sagde finansministeren, men tilføjede, at han nok skulle spørge, om vi
ikke kunne få dem.
Finansministeren tilføjede, at han mente, at det var fair at sige, at alt
dette her lå indenfor sigtet om at forsøge at skabe bedre vilkår for mennesker
og hermed velfærd, og at han håbede, at regeringen på grund af det, man hav-
de oplevet, også kunne sige, at den arbejdede for mere velfærd, at det var det,
den arbejdede for, selv om nogle mente noget andet, og at der herunder også
lå, at den ønskede at skabe arbejdspladser og beskæftigelse og ikke at nedlæg-
ge arbejdspladser. Det ville finansministeren også gerne have lov til at sige, at
han håbede, man kunne være enig i.
Finansministeren takkede for de tilkendegivelser, der var kommet, han
syntes, det havde været en god oplevelse, og det var hans opfattelse, at det,
der var lagt frem her, var et meget godt grundlag at arbejde videre på.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0048.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
126
Transport- og energiministeren
sagde, at der var svaret på meget af
det, Svend Auken og Anne Grete Holmsgaard blev ved med at gentage, at der
skulle være et fald i energiforbruget, og han tilføjede, at det da ville være
dejligt hvis der kunne blive på lang sigt et fald. Men det forventede han ikke,
han syntes, det ville være fantastisk, hvis man kunne nå det, der stod i oplæg-
get, og det troede han endda, ville blive svært nok.
Bindende normer på transportområdet, syntes han var udtryk for, at
der var en regulering, som der stod her, og at det var meget tilfredsstillende.
Til Helle Sjelle, der havde spurgt, om der ville komme noget, der var
mere ambitiøst end vores udspil, sagde transport- og energiministeren, at det
troede han med sikkerhed at kunne sige, at det ville der ikke. Han troede, at
fokus ville være omkring vores udspil, det var det, Danmark ønskede, vi øn-
skede at være foregangsland på området. Men skulle der være nogen, der
overrulede os, ville det kun være godt, for så kunne alle måske komme op på
et højere niveau.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0049.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
127
Punkt 4. Samråd med transport- og energiministeren
om samrådsspørgsmål A på KOM (2006) 0105
(Regeringens høringssvar på grønbog om
energipolitik)
KOM (2006) 0105
KOM (2006) 0105 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)
KOM (2006) 0105 – bilag 5 (EUU's høringssvar til Kommissionen om grønbogen)
Samrådsspørgsmål A havde følgende ordlyd:
”Ministeren bedes redegøre for regeringens svar på EU-Kommissionens grøn-
bog om EU-energipolitik, samt hvordan regeringen har inddraget høringssva-
ret om grønbogen fra Folketingets Europaudvalg og Energipolitiske Udvalg,
således at der fastholdes ”konkrete, ambitiøse mål for VE generelt og politik-
ker, der kan sikre, at tempoet i udbygningen øges markant”, samt at der indfø-
res bindende mål for energibesparelser.”
Per Clausen
begrundede samrådsspørgsmålet, idet han indledningsvis sagde,
hvad han ikke havde fået lejlighed til under det forrige punkt på dagsordenen,
nemlig at han ikke syntes, det udspil, regeringen var kommet med, var til-
fredsstillende.
Samrådsspørgsmålet faldt i forlængelse af den diskussion, man havde
haft under det foregående punkt på dagsordenen, idet realiteten efter Per Clau-
sens opfattelse var den, at det udspil, regeringen kom med, ikke på alle områ-
der tilgodeser det høringssvar, der er kommet fra Energiudvalget og Euro-
paudvalget.
Transport- og energiministeren:
Jeg må sige til formanden, at selv om vi har
haft en lang diskussion om regeringens udspil under det forrige punkt på
dagsordenen, vil jeg holde en tale, hvor jeg prøver at komme hele vejen rundt
om det, der er spurgt om.
Jeg vil gerne starte med at henvise til den redegørelse, som finansmi-
nisteren og jeg netop har givet om energiindspillet.
Det svar, vi sender til EU, baserer sig på den brede politiske aftale,
som vi netop har indgået med EU-forligspartierne Socialdemokratiet, Det
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
I aftalen skriver vi, at Danmark vil foreslå EU en bindende energispa-
remålsætning på 1,15 % årligt, inklusive transport. Det sker med henblik på at
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0050.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
128
reducere afhængigheden af import af energi og samtidig opfylde miljømålene.
Jeg mener, at det ligger godt i tråd med Europaudvalget og Energipolitisk
Udvalgs høringssvar om bindende mål for energibesparelser.
Vedrørende vedvarende energi foreslår vi en målsætning om 15 pct.
vedvarende energi af hele energiforbruget i 2015, og vi skriver samtidig, at
Danmark foretrækker bindende mål under fuld respekt for det enkelte med-
lemslands muligheder.
Derudover skriver vi, at der inden 2015 skal træffes beslutning om en
ny målsætning for 2025 på mindst 20 pct. og op til 25 pct. afhængig af den
teknologiske udvikling.
Også for vedvarende energi mener jeg derfor, at vi er på linje med
udvalgenes høringssvar om konkrete, ambitiøse mål. Man kan vist ikke sige
andet.
Jeg vil også lige nævne, at vi i indspillet skriver, at midlerne til forsk-
ning og udvikling af vedvarende energi og energieffektivisering i EU skal
fordobles.
Endelig skriver vi også – ligesom i udvalgenes høringssvar – at Kom-
missionen bør fremlægge planer for udbygning af el- og gasnettene og for
havvindmølleparker.
Alt i alt synes jeg, at det er et rigtig godt indspil, vi har lavet. Teksten
er jo et resultat af en række drøftelser, men det er min opfattelse, at den i det
store hele flugter ganske godt med Europaudvalgets og Energipolitisk Udvalgs
høringssvar.
Per Clausen
kunne håbe på, at høringssvaret fra Energiudvalget og
Europaudvalget havde været til inspiration for regeringen. Han ville drage
nogle ting frem fra høringssvaret, som han håbede ville kunne blive inddraget
i det videre arbejde.
I det afsnit, der handler om liberaliseringer, lægges der op til, at der er
behov for at gennemføre en analyse af den måde, markedet fungerer på.
Han ville gerne være helt sikker på, at når man i høringssvaret fra
Energiudvalget og Europaudvalget skriver, at man konstaterer, at frivillige
aftaler med bilindustrien har vist sig ikke at være tilstrækkelige, har det ført
til, at det nu er regeringens politik, at det afgørende er, at der kommer binden-
de mål i forhold til bilindustrien meget hurtigt, og at det arbejder den for.
Transport- og energiministeren
henviste til de svar, finansministeren
og han selv var kommet med under det forrige punkt på dagsordenen, og poin-
terede, at man i papiret skriver: ”EU bør gennem ambitiøse aftaler med bilin-
dustrien” – det er en venlig henstilling – ”og direkte regulering m.v. fastsætte
minimumskrav til nye person- og varebilers energieffektivitet” Han syntes, det
var godt, og han kunne ikke finde en formulering, som var skrappere og mere
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0051.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
129
bindende. Han gjorde opmærksom på, at det er ufatteligt langt at gå, for det er
et indgreb over for en hel industri.
Per Clausen
var klar over, at man havde haft debatten under det tidli-
gere punkt på dagsordenen, og han var med på, at transport- og energiministe-
ren i en vis udstrækning kunne henvise til tidligere svar, men han ville gerne
vide, om han kunne forstå det, der blev sagt fra finansministerens side, på den
måde, at de formuleringer, der var omkring liberalisering, er noget, man fak-
tisk har tænkt sig at arbejde på og måske tage konkrete initiativer til.
Per Clausen gjorde opmærksom på, at regeringen jo skulle afgive et
svar på grønbogen, selv om man nu forsøgte at flytte sagen op i et andet fo-
rum, idet man ville rejse den over for stats- og regeringscheferne.
Transport- og energiministeren
kunne helt bekræfte det, finansmini-
steren havde sagt.
Formanden
takkede for den hurtige ekspedition af samrådsspørgsmå-
let.
Europaudvalgsmødet blev suspenderet i 10 minutter til kl. 13.00
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0052.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
130
FO
Punkt 5. Rådsmøde nr. 2758 (landbrug og fiskeri) den
24.-25. oktober 2006
Dagsordenspunkterne 14 og 15 blev forelagt af familie- og forbrugerministe-
ren
Dagsordenspunkterne 1-13 blev forelagt af fødevareministeren
Dagsordenpunkt 16 blev forelagt af miljøministeren
Fødevareministeren:
Om dagsordenen kan jeg sige, at jeg forelægger punk-
terne 3, 5 og 6 om henholdsvis energiafgrøder, frivillig graduering og
TAC/kvoter for Østersøen til forhandlingsoplæg. Resten af punkterne er til
orientering.
1. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-
Parlamentet: ”Mod en bæredygtig Europæisk vinsektor”
– Drøftelse
KOM (2006) 0319
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 4)
KOM (2006) 0319 – bilag 1 (grundnotat af 11/7-06)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1823 (senest behandlet i EUU 15/9-06)
Fødevareministeren:
Efter drøftelsen på rådsmødet i september er det klart,
at der er en udpræget præference blandt medlemsstaterne for reformmodel 2 –
den grundlæggende reform. Blandt producentlandene blev der endvidere
navnlig lagt vægt på, at midlerne skulle forbeholdes vinsektoren i form af
nationale konvolutter og uden landdistriktsforordningens afgrænsninger.
På rådsmødet i oktober forventer jeg, at der er tale om den sidste drøf-
telse af vinmeddelelsen, inden Kommissionen formelt fremlægger sit egentli-
ge forslag til reform engang i foråret 2007.
Drøftelsen på rådsmødet forventes denne gang at være fokuseret på
reglerne om geografiske betegnelser, mærkning m.v. I relation hertil er det
dansk holdning, at vinordningen skal bringes i overensstemmelse med WTO-
reglerne, og at mærkningsordningen skal underlægges de generelle mærk-
ningsbestemmelser.
Det er endvidere dansk holdning, at en reform af vinsektoren bør fo-
kusere på en markedsorientering og liberalisering, at det kommende forslag
som minimum er budgetneutralt, samt at den kommende reform indebærer en
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0053.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
131
mærkbar forenkling af hele EU-regelsættet.
Jeg forventer, at Rådet vil tage meddelelsen til efterretning.
Udg.
2. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordningerne
(EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006
vedrørende banansektoren
-
Præsentation og drøftelse
KOM (2006) 0489
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 8)
Fødevareministeren:
Punktet er udgået, idet det ikke er på dagsordenen for
det kommende rådsmøde. Jeg kommer i stedet ind på forslaget under ”siden
sidst”.
FO
3. Kommissionens rapport til Rådet om evalueringen af
ordningen for støtte til energiafgrøder og forslag til Rådets
forordning om ændring og berigtigelse af Rådets forordning
(EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den
fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om
fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, samt
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om
støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
-
Drøftelse (og eventuel vedtagelse på et kommende rådsmøde)
KOM (2006) 0500
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 12)
KOM (2006) 0500 – bilag 1 (grundnotat af 10/10-06)
Fødevareministeren:
Punktet er ikke på dagsordenen for det kommende
rådsmøde her i oktober. Min forelæggelse i dag er derfor en tidlig forelæggel-
se. Det er en udvikling, som I selv har været til at indføre i den nye beretning.
Det synes jeg er en meget god idé.
Punktet er todelt. Dels vedrører det en rapport om vurdering af ord-
ningen for støtte til energiafgrøder, og dels vedrører det et forslag til en række
ændringer af forordningen om enkeltbetalingsordningen og landdistriktsfor-
ordningen med henblik på forenkling.
Helt overordnet vedrører punktet en ligestilling mellem de nye og de
gamle medlemsstater, idet det foreslås, at ordningen med den særlige støtte til
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0054.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
132
FO
energiafgrøder udvides til også at finde anvendelse i alle de nye medlemssta-
ter. Som følge heraf forhøjes det maksimale støtteberettigede areal fra 1,5
mio. ha. til 2 mio. ha.
Derudover får medlemsstaterne mulighed for at yde national støtte på
op til 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerårige energi-
afgrøder.
Hvad der er særligt vigtigt for de nye medlemsstater er, at Kommissi-
onen foreslår, at de nye medlemsstater, der i dag anvender den generelle are-
albetalingsordning – SAPS-ordningen – får mulighed for at fortsætte med
ordningen til udgangen af 2010 i stedet for til 2008. Den nuværende undtagel-
se for anvendelse af cross-compliance forlænges dog ikke udover 2008.
SAPS-ordningen er en stærkt forenklet ordning for direkte støtte,
hvorved faste flat-rate beløb betales pr. ha landbrugsareal, uanset hvad der
dyrkes på jorden. Det må siges i høj grad at være en forenklet ordning.
Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi fra dansk side i for-
bindelse med behandlingen af rapporten vil tage rapporten til efterretning.
Vedrørende forslaget til ændring af rådsforordningerne kan regeringen
støtte forslaget, idet man arbejder for, at indsatsen skal være omkostningsef-
fektiv, og arbejder imod introduktionen af et nationalt støtteelement i ordnin-
gen.
Per Clausen
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, fordi der er tale
om en forfejlet støtteordning.
Jens Peter Vernersen
sagde, at som han havde læst forslaget, betyder
det ikke noget i forhold til Danmark, men kun i forhold til de nye medlems-
lande. Det ville han gerne have bekræftet.
Fødevareministeren havde sagt, at regeringen ville arbejde for, at
indsatsen blev omkostningseffektiv. Jens Peter Vernersen ville gerne vide,
hvad det betød i denne sammenhæng.
Anne Grete Holmsgaard
kunne ikke være med til at udvide støtte-
ordningen til de nye lande. Hun henviste til, at der i notatet står – udover at
der er sket vækst i de arealer, ordningen vedrører – ”Herudover observeres
også et øget omfang af arealer, hvor der dyrkes energiafgrøder uden støtte”.
Hun sagde, at for en gangs skyld var hun enig i det, Dansk Industri skriver, at
det var bedre at give landmændene en anden form for støtte.
Anne Grete Holmsgaard pegede på, at specielt de nye medlemslande
har temmelig mange restprodukter som hø eller halm, som godt kunne anven-
des i en produktion af energi, uden at man skal give tilskud til at dyrke energi-
afgrøder, som typisk vil være noget andet. Hun betegnede det som meget
kedeligt, at man vil udvide denne støtteordning.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0055.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
133
Ole Glahn
betegnede det som væsentligt ikke kun at se på landbrugs-
vinklen, men også at se på energieffekten. Han kunne dog støtte, at ordningen
også kommer til at gælde i de nye medlemslande, og at de kunne fortsætte
med deres SAPS-ordning.
Jens Kirk
kunne tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg og støt-
tede specielt alle forenklinger.
Fødevareministeren
svarede Per Clausen, at han forstod, at regerin-
gen ikke kunne blive enig med Enhedslisten om punkt 3.
Fødevareministeren svarede Jens Peter Vernersen, at når han talte om,
at støtten skulle være omkostningseffektiv, var der tale om en generel formu-
lering, som ikke kun gjaldt i forhold til det foreliggende forslag.
Fødevareministeren forstod, at Anne Grete Holmsgaard var imod rege-
ringens forhandlingsoplæg, men pointerede, at forslaget drejer sig om at stille
gamle og nye medlemslande ens, derved at de nye medlemslande nu også kan
få støtte. En egentlig reduktion af ordningen vil først komme i forbindelse
med sundhedstjekket i 2008.
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at hun ikke var imod, at de nye lande
fik de samme regler som de gamle, men hun var bare imod støtten som sådan,
og derfor var man også imod at udvide ordningen. Hun pegede på, at i stedet
for at bruge mange penge på at udvide denne ordning burde man hellere give
pengene til at stimulere de nye lande til at udnytte de restprodukter, de havde.
I den forbindelse pegede hun på, at de nye lande har meget store græsarealer.
Dem skulle man nødigt pløje op for at få støtte til at plante energiafgrøder.
Jens Peter Vernersen
præciserede, at den eneste grund til, at social-
demokraterne siger ok, er, at det mener, de nye lande skal stilles lige med de
gamle.
Fødevareministeren
var klar over, at Anne Grete Holmsgaard hellere
ville bruge pengene til noget andet, men det er noget, som kommer senere.
4. Forslag til Rådets forordning
a) om økologisk produktion og mærkning af økologiske
produkter
b) ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk
produktionsmetode for landbrugsprodukter og om
angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler
-
Drøftelse
KOM (2005) 0671
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 17)
KOM (2005) 0671 – bilag 2 (grundnotat af 21/2-06)
Udvalgsmødereferater:
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0056.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
134
(05) side 1273 (senest behandlet i EUU 19/5-06)
Fødevareministeren:
Efter den sidste drøftelse af forslaget på rådsmødet i
maj i år er forslaget blevet yderligere gennemgået på teknisk niveau. De for-
hold, der særligt har været drøftet, er rammerne for regional fleksibilitet,
GMO, mærkning, anprisning, obligatorisk brug af EU's økologilogo, import-
bestemmelserne samt komitologireglerne.
Vi forventer, at Kommissionen på den baggrund vil fremsætte et revi-
deret forslag inden rådsmødet, der vil være genstand for en første drøftelse på
rådsmødet.
Vi vil få lejlighed til at vende tilbage til forslaget på kommende møder
i udvalget.
På rådsmødet i oktober vil vi fra dansk side navnlig arbejde for,
1.
at reglerne ikke medfører ekstra byrder for erhverv og myndigheder,
2.
at det er op til de enkelte medlemsstater, hvorledes man vil finansiere
kontrollen,
3.
at Kommissionen fortsat skal bistås af en forskriftskomité,
4.
at kontrollen bør være risikobaseret og ikke svækkes, herunder at der
fortsat kræves et årligt kontrolbesøg,
5.
at forbudet mod anvendelse af GMO i økologisk produktion viderefø-
res og præciseres,
6.
at storkøkkener kan reklamere med brugen af økologiske råvarer,
7.
at det skal være muligt at indføre strengere nationale regler for statsli-
ge kontrolorganer i samme omfang som for private kontrolorganer, så
længe det ikke hindrer produkternes frie bevægelighed,
8.
at barriererne for samhandel reduceres, herunder at EU-logo gøres
obligatorisk,
9.
at interessentinddragelsen bliver styrket på EU-niveau, og
10.
at fleksibiliteten i regeldannelsen forvaltes strengt og gerne tidsbe-
grænset.
Ole Glahn
sagde, at Det Radikale Venstre lægger meget stor vægt på,
at der ikke bliver mulighed for, at noget land kan slække på kravene til økolo-
gi, idet han pegede på, at økologiens udvikling er afhængig af, at der er en
fælles troværdighed. Det må ikke være nemmere for noget land at få en øko-
logibetegnelse.
Helle Sjelle
betegnede det som vigtigt og godt, at forbrugerne har
mulighed for at købe økologiske varer. Hun var klar over, at der lægges op til
en generel forbedring, men ville gerne vide, om det var sådan, at der ikke
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0057.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
135
længere skulle være mulighed for at fastsætte strengere nationale krav. Hun
spurgte, om fødevareministeren vurderede, at det ville blive et problem for
Danmark.
Hun ville gerne vide, hvad det indebar, at Kommissionen fik mulighed
for at dispensere fra reglerne.
Fødevareministeren
glædede sig over Helle Sjelles indlæg, idet han
var klar over, at økologi altid havde været et område, hun interesserede sig
meget for. Han svarede på hendes spørgsmål, at med den nye økologiforord-
ning fastlægges der en række overordnede principper, og de lægges op til, at
der ikke vil blive behov for at fastsætte strengere nationale regler. De enkelte
medlemslande må ikke lægge hindringer i vejen for varerne frie bevægelig-
hed. Fødevareministeren tilføjede, at forordningen ikke forhindrede, at private
kontrolorganer fastsatte strengere regler på deres eget område, og vi arbejder
meget på, at de statslige kontrolmyndigheder får den samme mulighed for at
fastsætte strengere regler.
Ole Glahn
spurgte, hvordan fødevareministeren forholder sig til dette
med, at man ud fra forskellige geografiske og udviklingsmæssige forhold og
lignende kan sætte forskellige grænser for, hvad der er økologi. Det var han
meget betænkelig ved. Han ville betegne det som noget nær en katastrofe for
økologien, hvis der blev usikkerhed om, hvad økologi er. Derfor måtte man
sammen sætte nogle regler op for det.
Ole Glahn tilføjede, at det samme gælder for kontrol. I den forbindelse
tilsluttede han sig det, fødevareministeren sagde om, at det er vigtigt, at vi fra
nationalstatens side har mulighed for at udøve en skrap kontrol, og at der
fortsat må være et årligt kontrolbesøg. Det er meget afgørende for Det Radika-
le Venstre.
Fødevareministeren
svarede Ole Glahn, at vi i Danmark også somme
tider har brug for fleksibilitet. F.eks. vil vi gerne ud fra dyrevelfærdsmæssige
betragtninger have mulighed for at anvende syntetiske vitaminer til økologi-
ske drøvtyggere, for ellers får de på vore breddegrader en række mangelsyg-
domme. Fødevareministeren tilføjede, at man ville vende tilbage til det, når
han på et tidspunkt forelagde forhandlingsoplæg om sagen.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0058.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
136
FO
5. Forslag til Rådets forordning om regler for frivillig
graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning
(EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den
fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om
fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om
ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005
-
Vedtagelse på et kommende rådsmøde
KOM (2006) 0241
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 27)
KOM (2006) 0241 – bilag 2 (grundnotat af 30/6-06)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1751 (senest behandlet i EUU 14/7-06)
FO
Fødevareministeren:
Dette punkt er heller ikke på dagsordenen for det kom-
mende rådsmøde. Min forelæggelse i dag er derfor et udtryk for, at regeringen
ønsker et tidligt forhandlingsoplæg, der kan danne grundlag for de kommende
forhandlinger i EU-regi om forslaget. Det er ret vigtigt, at vi kan deltage nu i
den debat.
Efter præsentation og drøftelsen på rådsmødet i juli er det klart, at
forslaget støttes af en del medlemslande. En del lande ønsker dog mere fleksi-
bilitet i ordningen, og fra visse landes side – herunder Danmark – er det un-
derstreget, at forslaget i højere grad bør afspejle beslutningen fra DER i de-
cember 2005. Kommissionen har tilkendegivet, at den vil overveje en revisi-
onsklausul i forbindelse med det generelle ”sundhedstjek”, som de kalder det,
i 2008/2009 for at imødekomme medlemsstaternes ønske om mere fleksibili-
tet.
Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side kan
tilslutte sig forslaget, idet man vil arbejde for,
1.
at forslaget i sin endelige form i så høj grad som muligt respekterer
DER-konklusionerne,
2.
at det sikres, at frivillig graduering ikke skaber luft under udgiftsloftet
til nye landbrugsudgifter,
3.
at det sikres, at anvendelsen af frivillig graduering ikke påvirker be-
stemmelserne om budgetdiciplin,
4.
at man undgår konkurrenceforvridning mellem de europæiske land-
mænd som følge af den øgede landdistriktsstøtte i visse lande, herun-
der arbejder for at muligheden for supplerende national medfinansie-
ring udgår, og at der ikke skal være en undtagelse for de første 5.000
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0059.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
137
5.
euro i støtte pr. landmand,
at reglerne bliver så fleksible som muligt, herunder at reglen om med-
delelse af eventuelle årlige procentsatser én gang for alle ændres til en
årlig meddelelse, og at det bliver muligt både at hæve og sænke pro-
centsatserne.
Per Clausen
kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Jens Peter Vernersen
betegnede det som helt afgørende, at fødeva-
reministeren tilkendegiver, at man må have mulighed for at tage sagen op
igen, så det ikke er låst fast og kører for en ny 7-årig periode.
Hvad mener fødevareministeren med, at der ikke må være en konkur-
renceforvridning i forhold til de øvrige lande?
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at hvis regeringen går ind for, at vi
skal fastholde modulationen, som den er, ville hun gå imod forhandlingsop-
lægget, idet hun mente, vi skulle kunne tage sagen op igen.
Ole Glahn
forstod, at regeringen vil arbejde for, at der bliver mulig-
hed for at tage sagen op i forbindelse med Kommissionens forslag om et så-
kaldt sundhedstjek, og ville gerne vide, hvad der ligger i dette sundhedstjek.
Han mente ikke, man skulle binde sig til en periode på 7 år.
Jens Kirk
var glad for det, fødevareministeren havde sagt om frivillig
modulation.
I anledning af det, Jens Peter Vernersen havde sagt om det konkurren-
ceforvridende, sagde Jens Kirk, at det var første gang, man havde hørt det fra
andre partier.
Jens Kirk henviste til, at forordninger plejer at gælde for alle lande.
Han gjorde opmærksom på, at i Venstre så man meget hellere, at EU arbejdede
på i fællesskab at få al støtte reduceret f.eks. med 50 pct. over de næste 10 år.
Fødevareministeren svarede
Jens Peter Vernersen, at hvis spørgsmå-
let gik på, om regeringen ville arbejde for, at forslaget ikke skal gælde for 7
år, men at sagen skal kunne tages op igen og ordningen gøres mere fleksibel,
så er svaret helt klart ja. Han håbede og troede, at man fik en revisionsklausul,
der handlede om 2008-2009 i forbindelse med det nævnte sundhedstjek. Fø-
devareministeren betegnede det som underligt, at man skulle beslutte sig for 7
år, idet ingen vidste, hvordan situationen ville udvikle sig. Men han ville ikke
hænges op på, at Kommissionen også ville imødekomme det danske ønske.
Fødevareministeren bekræftede i svaret til Ole Glahn, at regeringen
ville forsøge at få ordningen revideret i forbindelse med sundhedstjekket i
2008.
Anne Grete Holmsgaard
betegnede det som sympatisk, at fødevare-
ministeren ville arbejde for, at ordningen kunne tages op igen, men det var
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0060.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
138
bare ikke tilstrækkeligt. Hvis fødevareministeren ikke kunne komme igennem
med det, måtte SF gå imod.
Jens Peter Vernersen
lagde afgørende vægt på, at det ikke bliver en
aftale, der binder os for 7 år fremover. Derfor må fødevareministeren komme
tilbage med et resultat på det område. Det var der mulighed for, idet det ser ud
til, at ministeren ikke står alene med sit synspunkt. Jens Peter Vernersen be-
tegnede det som helt uacceptabelt, at man bliver bundet i så mange år.
Da ministeren ikke havde kommenteret Jens Kirks bemærkninger om
det, socialdemokraterne havde sagt om konkurrenceevne, gjorde Jens Peter
Vernersen opmærksom på, at han blot havde citeret det papir, man havde fået
udleveret, og spurgt, hvad ministeren mente med det.
Ole Glahn
ville gerne understrege meget kraftigt, at det også er afgø-
rende for Det Radikale Venstre, at der bliver mulighed for at tage ordningen
op igen, inden der er gået 7 år.
Fødevareministeren
gentog, at regeringen ville arbejde for, at ord-
ningen blev taget op til revision, inden der var gået 7 år, men deri lå ikke, at
hvis det ikke blev imødekommet, ville vi gå imod forslaget, som jo indeholde
de regler, vi skal bruge i hele ordningen. Vi vil ikke blokere for ordningen.
Men fødevareministeren håbede, man kunne komme tilbage med et resultat,
for som Jens Peter Vernersen sagde, er der mange lande, der deler vores hold-
ning.
Svend Auken
sagde i forbindelse med samrådet med miljøministeren,
at miljøministeren ikke havde nævnt frivillig graduering, som der havde været
en stor debat om dagen før i Folketinget. Svend Auken pegede på, at det lige
så meget berørte miljøministeren, som det berørte fødevareministeren. Man
kan nå op på 20 pct. af de beløb, der er under landbrugsordningen, så der
virkelig satses på naturen. Han ville gerne vide, om miljøministeren gjorde en
indsats for, at Danmark kan indtage en positiv holdning, idet han pegede på, at
det drejer sig om helt op til 1,4 mia. kr. Svend Auken henviste til, at miljømi-
nisteren var god til at sætte folk på plads og åbne deres øjne, og spurgte, om
hun også kunne sætte fødevareministeren på plads og åbne hans øjne og vende
hans sind til en ny model.
Ole Glahn
spurgte i forbindelse med samrådet med miljøministeren
med hensyn til landdistriktforordningen, om miljøministeren syntes, det var en
god idé, at man får mulighed for at ændre på det, og at man ikke skal binde sig
for en 7-årig periode nu.
Miljøministeren
sagde i svaret til Svend Auken, at regeringen har lagt
til grund, at hovedparten af landdistriktstøtten går til natur og miljø. Hertil
hjælper den nye teknologi i landbruget. Hun gjorde opmærksom på, at på
grund af CAP-reformen er der også nogle af satserne i støtteordningerne, som
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0061.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
139
man kunne regulere på. Hun tilføjede, at det var vigtigt for hende, at der var et
incitament for landbruget til at udtage arealer.
Miljøministeren svarede Ole Glahn, at vi ikke vil være bundet frem til
2013.
I forbindelse med formandens konklusioner ved slutningen af mødet udspandt
der sig en længere diskussion om, hvorvidt Socialdemokraterne og Det Radi-
kale Venstre gik imod regeringens forhandlingsoplæg. Til sidst sagde
fødeva-
reministeren,
at han som nævnt ville arbejde for, at ordningen kunne tages op
til revision, inden der var gået 7 år, men han kunne ikke forpligte sig til, at
dette blev imødekommet, og vi ville under alle omstændigheder ikke gå imod
Kommissionens forslag. Så gik Socialdemokraterne imod, sagde
Jens Peter
Vernersen.
FO
6. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2007 af
fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for
Østersøen
-
Politisk enighed
KOM (2006) 0485
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 30)
Fødevareministeren:
Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter samt
betingelserne for fiskeriet i Østersøen for 2007.
Fremsættelsen af forslaget nu skal ses som led i den nye front-loading
strategi. Ved at behandle forslaget nu får erhvervet længere tid til at tilpasse
sig de regler, der skal gælde fra 1. januar 2007.
Jeg skal måske for en ordens skyld minde om, at den periode, vi gerne
vil forlænge den nuværende ordning for, er den, der er fra lillejuleaften eller
dagen før og frem til den 1. januar. Den bliver bare en lille smule længere. Jeg
beder om forståelse for, at det er godt nok.
Det første element i forslaget er de foreslåede TAC og kvoter vedrø-
rende torsk, sild, brisling, laks og rødspætte.
For torsken foreslås en reduktion på 15 pct. for den vestlige og østlige
del af Østersøen. Også for laks forslås en reduktion på 20 pct. i forhold til
2006.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0062.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
140
For sild foreslås der derimod en forhøjelse på 10,5 pct. for den vestli-
ge del og en stigning på 11,5 pct. for den centrale del af Østersøen. For bris-
ling foreslås en mindre stigning på 2 pct.
Endelig foreslås TAC/kvoterne for rødspætte uændrede.
Det andet element i forslaget er begrænsning af fiskeriindsatsen for
torsk. Her foreslår Kommissionen en videreførelse af systemet med fastsættel-
se af kalenderdage, hvor fiskeriet ikke må foregå, der blev vedtaget for 2006,
med en yderligere 10 pct. reduktion i antallet af kalenderdage åbent for fiskeri
for 2007.
Endelig er der det tredje element i forslaget, der vedrører de midlerti-
dige tekniske og kontrolmæssige foranstaltninger, hvor Kommissionen fore-
slår de tre lukkede områder videreført i 2007.
For så vidt angår fastsættelse af TAC’er har Danmark med støtte fra
flere medlemslande anbefalet en roll-over for torsk for både den østlige og
vestlige bestand samt for laks.
Hvad angår indsatsreguleringen har Danmark stillet forslag om et
mere fleksibelt system, der giver mulighed for at vælge en indsatsregulering
baseret på en kombination af en lukket periode på 1 måned i den vestlige
Østersø og 2 måneder i den østlige Østersø og havdage i den resterende perio-
de. Kommissionen har umiddelbart været positiv over for den del af ideen, der
handler om en reduktion af den lukkede periode til henholdsvis 1 måned i vest
og 2 måneder i øst, da det vil være en løsning på problemerne for de kystnære
fartøjer, frem for at indføre forskellige former for undtagelser, der bare van-
skeliggør kontrolindsatsen. Det har vi ikke behov for. Til gengæld er Kommis-
sionen afvisende over for havdageideen på nuværende tidspunkt.
I forbindelse med indsatsen mod ulovligt fiskeri i den østlige del af
Østersøen vil jeg aktivt støtte, at der afholdes en konference om, hvordan vi
bekæmper ulovligt fiskeri i Østersøen. Jeg kan oplyse, at det regionale rådgi-
vende råd for Østersøen – Østersø RAC’en – snarest vil gå i gang med at plan-
lægge afholdelse af en sådan konference i foråret 2007. Jeg har tilkendegivet,
at jeg som minister i Danmark gerne vil stille mig til rådighed for afholdelse
af en sådan konference. Ethvert initiativ i den retning vil blive støttet fra min
side.
Det er ligeledes vigtigt, at Kommissionen i højere grad tager initiativ
til, hvordan man mere aktivt kan bekæmpe ulovligt fiskeri.
Jeg kan i øvrigt henvise til, at der foreligger et forslag om en flerårig
forvaltningsplan for torsk i Østersøen, som jeg kommer ind på under ”siden
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0063.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
141
sidst”.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side kan
tilslutte sig Kommissionens forslag eller et kompromisforslag, der kan vedta-
ges i Rådet med kvalificeret flertal, idet man lægger afgørende vægt på, at der
samlet set findes en balanceret løsning, hvori det indgår, at man vil arbejde
for:
1.
at der kan findes en tilfredsstillende løsning for de kystnære fartøjer,
2.
at TAC’erne for torsk i både den vestlige og østlige Østersø samt laks
videreføres på det nuværende niveau,
3.
at Kommissionen tager initiativ til mere aktivt at bekæmpe ulovligt og
urapporteret fiskeri, samt
4.
at de statsfinansielle udgifter af forslaget vedrørende kontrolforan-
staltningerne for torsk ikke øges yderligere i forhold til 2006.
Det er altså noget, vi kommer tilbage til.
Per Clausen
gik imod regeringens forhandlingsoplæg ud fra det syns-
punkt, at den fiskeripolitik, EU fører, bør være til gavn for miljøet eller sikre
fiskerne ordentlige vilkår, og det gjorde det foreliggende forslag ikke.
Jens Peter Vernersen
syntes, der var mange problemer i Østersøen,
hvis de oplysninger, han havde fået, var rigtige, nemlig at Polen har en kvote
på 10.000 tons, men man fanger mellem 70.000 og 100.000 tons, og at man i
øvrigt ikke har fuld kontrol med, hvad der sker med det danske fiskeri, fordi
overvågningsordningen er ude af kraft. Det betegnede han som meget uhold-
bart.
Jens Peter Vernersen ville gerne vide, om regeringen mener, at man
skal køre uændret videre, og at man ikke engang vil lave den reduktion, som
Kommissionen foreslår. Er regeringen sikker på, at det er en bæredygtig hold-
ning, eller er det noget, man siger for at tækkes fiskerne? I øvrigt betegnede
han situationen for torskebestandene i Østersøen som dybt alvorlig.
Anne Grete Holmsgaard
hørte fødevareministeren sige, at man stort
set ville fortsætte som nu, blot sænke TAC’en for torsk lidt og hæve den lidt
for sild. Hun mente, torskebestanden var i en tilstand nu, hvor man burde
lukke, i hvert fald i den østlige del af Østersøen. Hun ville gerne have, at hen-
des børn også skulle kunne spise torsk. I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at
det ikke er til at opdrive danske sild mere. Hun syntes, man skulle gå meget
mere radikalt til værks. Det kunne godt være, at firskerne syntes, det skal være
sådan nu, men Anne Grete Holmsgaard pegede på, at om kort tid er der ikke
flere torsk at fange.
Ole Glahn
sagde i forlængelse af Jens Peter Vernersens bemærknin-
ger, at han var rystet over at få oplysninger om, at der foregår ekstremt meget
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0064.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
142
ulovligt fiskeri i Østersøen.
Han spurgte, på hvilket grundlag man fastlægger torskekvoterne, og
hvordan man kommer frem til informationerne om, hvad der er bæredygtigt.
Han var meget betænkelig ved situationen i Østersøen.
Jens Kirk
støttede fødevareministeren. Han rejste spørgsmålet, hvor
langt man kan skære kvoten ned, idet han pegede på, at der snart ikke var
plads til bifangster mere. I stedet for at blive ved med at skære ned på kvoter-
ne skulle Kommissionen hellere begynde at tænke på mere selektivt fiskeri.
Fødevareministeren
måtte konstatere, at Enhedslisten ikke kunne
støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Han kunne ikke sige så meget om det polske fiskeri, selv om han nu
nok mente, at de nævnte tal for det ulovlige fiskeri var lige lovligt langt oppe.
Det er rigtigt, at man i rådgivningen fra ICES og fra Danmarks Fiskeriunder-
søgelser regner med, at der er et sortfiskeri eller et ulovligt fiskeri på 35-40
pct., hvilket fødevareministeren betegnede som smerteligt for dem, der over-
holder reglerne. Han ville ikke sige, at polakkerne hørte til dem, der fiskede
ulovligt, men han havde nu ikke hørt nogen, der sagde det modsatte.
Fødevareministeren sagde i svaret til Jens Peter Vernersen, at sidste år
var vi i en situation, hvor vi måske skulle have sat torskekvoten lidt op, men
vi har nogle regler, vi kører efter, som går ud på at sænke fiskeriindsatsen,
altså det antal dage fiskerne må være på havet. Fødevareministeren gjorde i
den forbindelse opmærksom på, at det blev sværere for dem, der fiskede ulov-
ligt, hvis de ikke måtte være så mange dage på havet. Fiskeriministeren er-
kendte, at det ikke havde hjulpet ret meget, men tilføjede, at hvis der var et
stort ulovligt fiskeri, var det ikke torskekvoten, der lagde en begrænsning på
fiskeriet.
Fødevareministeren svarede Jens Kirk, at i Nordsøen svarer det, man
må fange af torsk, stort set til bifangsterne, men i Østersøen er der tale om et
andet fiskeri. Han var enig i det, Jens Kirk havde sagt om et mere selektivt
fiskeri.
Fødevareministeren svarede Ole Glahn, at man fik sine oplysninger
om de bæredygtige bestande fra Danmarks Fiskeriundersøgelser og ICES,
men tilføjede, at der ikke var tale om en så præcis videnskab, at der ikke godt
kunne være forskellige opfattelser, også iblandt forskerne.
Anne Grete Holmsgaard
erkendte, at hun havde mistet overblikket,
og ville gerne have fødevareministeren til at præcisere, hvor stramningerne i
forslaget egentlig var.
Jens Peter Vernersen
erkendte, at det var rigtigt, hvad ministeren
sagde om, at det ikke nyttede noget at sætte kvoterne for torskefiskeriet ned,
hvis det ulovlige fiskeri steg tilsvarende, men så var man nødt til at finde
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0065.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
143
andre metoder til at reducere fiskeriet.
Han forstod, at man i øjeblikket ikke i særlig stort omfang gør brug af
de muligheder, der er for at støtte selektivt fiskeri.
Jens Peter Vernersen var ikke enig med Jens Kirk i, at det i Østersøen
kun er bifangster af torsk, der er tilbage.
Fødevareministeren
svarede Anne Grete Holmsgaard, at Kommissio-
nen har foreslået en reduktion på 15 pct. for torsk i den østlige del af Østersø-
en, og det synes vi ikke er en god idé. Vi mener, man skal lave en roll-over.
Det vigtigste er at fortsætte den plan, vi følger år for år med at reducere fiske-
riindsatsen med 10 pct.
Fødevareministeren ville ikke blande sig i diskussionen om sild.
Han gjorde opmærksom på, at der er forskel på situationen i Østersøen
og i Nordsøen, idet TAC-en for torsk i Nordsøen stort set kun tillader bifang-
ster, mens der er et selvstændigt torskefiskeri i Østersøen.
I forbindelse med formandens konklusioner ved mødets slutning udspandt der
sig en længere diskussion om, hvorvidt Socialdemokraterne og Det Radikale
Venstre gik imod regeringens forhandlingsoplæg. Da
fødevareministeren
til
sidst sagde, at regeringen ikke går ind for Kommissionens forslag om at redu-
cere TAC-en for torsk i Østersøen, sagde
Jens Peter Vernersen,
at så gik
Socialdemokraterne imod dette forhandlingsoplæg, og
Anne Grete Holms-
gaard
sagde det samme for SF’s vedkommende.
7. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder
for 2007 - Principerklæring fra Europa-Kommissionen
-
Udveksling af synspunkter
KOM (2006) 0499
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 34)
Fødevareministeren:
Punktet skal ses som led i en ny strategi for den årlige
beslutning om fiskerimuligheder for det følgende år. Strategien indbefatter, at
Kommissionen fremlægger en meddelelse, hvori den gør rede for, hvilke in-
tentioner den har med hensyn til sine forslag om fiskerimuligheder for 2007.
Jeg kan henvise til det oversendte notat.
Regeringen lægger op til, at man fra dansk side principielt støtter
Kommissionens meddelelse, idet man vil arbejde for:
1.
at principper for fastsættelse af TAC’er og andre betingelser eller
begrænsninger for fiskeriet skal gælde generelt og så ensartet som mu-
ligt i den fælles fiskeripolitik,
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0066.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
144
at der sikres en gradvis tilpasning af TAC’er og indsatsbegrænsning,
således at erhvervet kan tilpasse sig de ændrede fiskerimuligheder,
3.
at der sker en korrektion af fiskerimulighederne i forhold til fremkom-
sten af ny viden, samt
4.
at der for torsk i Nordsøen findes en afbalanceret løsning på grundlag
af den faktiske rådgivning og hensyn til nødvendige bifangster.
Også det punkt kommer vi tilbage til.
2.
8. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskeriaftale for
2007
-
Drøftelse
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 39)
Fødevareministeren:
Rådet skal på det kommende rådsmøde drøfte de fore-
stående forhandlinger med Norge om en ny fiskeriaftale for 2007.
Danske fiskere har som bekendt en betydelig del af deres samlede år-
lige fangster i norsk zone, og Norge er det tredjeland, der har størst betydning
for dansk fiskeri.
Fra dansk side hilser vi drøftelsen velkommen, idet det som et led i
front-loading processen giver mulighed for at markere de danske interesser i
fiskeriaftalen med Norge. Vi vil gerne have en diskussion i god tid.
I den forbindelse vil vi fra dansk side fremføre de danske hovedsyns-
punkter, nemlig at man:
1.
arbejder for at fastholde og eventuelt udbygge de eksisterende fiske-
rimuligheder for dansk fiskeri i den bilaterale aftale med Norge under
hensyntagen til den biologiske rådgivning,
2.
arbejder for, at den bilaterale aftale træder i kraft den 1. januar 2007,
og
3.
arbejder for indgåelsen af en kyststatsaftale for atlantoskandisk sild
gældende fra 2007, der tager højde for alle danske interesser.
9. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 104/2000 om den fælles markedsordning
for fiskerivarer og akvakulturprodukter
-
Vedtagelse på et kommende rådsmøde
KOM (2006) 0233
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 41)
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0067.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
145
Fødevareministeren:
Sagerne under punkt 9 til 13 er uproblematiske. Jeg kan
derfor henvise til det oversendte notat. Jeg er naturligvis klar til at besvare
spørgsmål, hvis man har nogle.
10. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er
registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi
-
Vedtagelse på et kommende rådsmøde
KOM (2006) 0433
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 43)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1278 FO (forhandlingsoplæg om den europæiske fiskerifond forelagt EUU
19/5-06)
(042) side 744 FO (forhandlingsoplæg om den europæiske fiskerifond forelagt EUU
17/6-05)
Fødevareministeren:
Se under pkt. 9.
11. Forslag til Rådets beslutning om indgåelse af en aftale i form
af brevveksling om midlertidig anvendelse af
Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske
Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien om
fiskeri i mauretanske fiskerizoner og protokollen, som
fastsætter fiskerimulighederne og den finansielle modydelse,
som finder anvendelse fra den 1. august 2006 til den 31. juli
2008 og om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en
fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske
Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien
-
Vedtagelse på et kommende rådsmøde
KOM (2006) 0505 og KOM (2006) 0506
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 45)
Fødevareministeren:
Se under pkt. 9.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0068.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
146
12. Forslag til Rådets forordning om tekniske
bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt
vandrende arter
-
Vedtagelse på et kommende rådsmøde
KOM (2006) 0100
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 49)
Fødevareministeren:
Se under pkt. 9.
13. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 379/2004 for så vidt angår forhøjelse af
toldkontingenterne for fiskerivarer for perioden 2004-2006.
-
Vedtagelse på et kommende rådsmøde
KOM (2006) 0544
Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 51)
Fødevareministeren:
Se under pkt. 9.
FO
14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus
-
Politisk drøftelse/politisk enighed
KOM (2005) 0125
Rådsmøde 2758 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2005) 0125 – bilag 1 (grundnotat af 1/2-06)
KOM (2005) 0125 – spørgsmål 1 (henvendelse af 5/9-06 fra European Vodka Alliance)
KOM (2005) 0125 – svar på spørgsmål 1 (Ministerens kommentar til henvendelse fra
European Vodka Alliance)
Familie- og forbrugerministeren:
Dette forslag er til forhandlingsoplæg.
Forslaget blev fremsat i december 2005 med det formål at revidere og
sammenskrive allerede gældende regler på spiritusområdet.
Forslaget skal vedtages efter proceduren for fælles beslutningstagen.
Det forventes, at Europa-Parlamentet behandler forslaget på samlingen i janu-
ar 2007.
Med hensyn til en mere detaljeret gennemgang af forslaget tillader jeg
mig at henvise til det notat, udvalget har modtaget. Jeg vil koncentrere mig
om de dele af forslaget, der særligt har givet anledning til drøftelser i Rådet –
medmindre formanden beder om en længere udredning. (Munterhed).
Det drejer sig først og fremmest om definitionen af vodka, der i
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0069.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
147
Kommissionens forslag i store træk er identisk med den gældende definition.
Således stilles der ikke nogen særlige råvaremæssige krav til fremstillingen af
vodka, hvilket derimod er tilfældet for en række andre typer af spiritus. Dog
foreslår Kommissionen som noget nyt, at de anvendte råvarer skal anføres i
mærkningen af produktet.
Derudover stilles der forslag om ændring af procedureformen for så
vidt angår fremtidige ændringer af lovgivningen på området.
Således foreslår Kommissionen for det første, at definitionerne af de
forskellige spiritustyper fremover skal kunne ændres i en forvaltningskomité-
procedure. Sådanne ændringer forudsætter i dag ændring af Rådets og Parla-
mentets forordning via proceduren om fælles beslutningstagen.
Dernæst foreslår Kommissionen, at vedtagelse af gennemførelsesbe-
stemmelser, overgangsforanstaltninger samt fravigelser af forordningens be-
stemmelser i velbegrundede tilfælde overføres fra forskriftskomitéproceduren
til forvaltningskomitéproceduren.
Med hensyn til forhandlingssituationen kan jeg sige, at der har været
et blokerende mindretal i Rådet med hensyn til definitionen af vodka. Landene
har fastholdt deres krav om, at råvareproduktionen i forhold til vodka burde
begrænses til korn og kartofler for dermed at give vodkaproducenterne samme
beskyttelse som eksempelvis producenter af whisky. Dette synspunkt har
Danmark – i overensstemmelse med erhvervets ønsker – støttet. Erhvervet er
de danske spiritusproducenter. Der er også en forening af importører. Den har
et andet syn på tingene.
Ligeledes har stort set ingen medlemslande kunnet erklære sig enig i
Kommissionens forslag om brug af forvaltningskomitéproceduren. Danmark
har i den forbindelse fremført, at definitionerne af de forskellige spiritustyper
alene burde kunne ændres i proceduren om fælles beslutningstagen og ikke i
en komitéprocedure. Begrundelsen herfor har været, at definitionerne af de
forskellige typer af spiritus er det helt centrale i reguleringen af spiritusområ-
det.
På baggrund af den modstand, Kommissionens forslag har mødt
blandt medlemslandene, har det finske formandskab fremsat et kompromisfor-
slag, der med hensyn til definitionen af vodka indebærer, at der etableres to
kategorier af vodka.
Det vil sige én kategori af vodka, der kun må produceres på basis af
korn, kartofler og melasse fra sukkerroer, og en anden kategori af vodka, der
derimod kan produceres på basis af andre råvarer end korn, kartofler og me-
lasse fra sukkerroer eller i kombination med disse. For så vidt angår sidst-
nævnte kategori vil det være obligatorisk at angive råvarerne i varebetegnel-
sen.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0070.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
148
FO
Hvad angår komitologispørgsmålet indebærer kompromisforslaget, at
forvaltningskomitéproceduren erstattes af henholdsvis forskriftskomitéproce-
duren og den nye kontrolprocedure, hvor Rådet og især Parlamentet tildeles
forøgede beføjelser med hensyn til kontrol af Kommissionen.
Formandskabet foreslår blandt andet, at kontrolproceduren skal an-
vendes i forbindelse med ændring af spiritusdefinitionerne.
Med det kompromisforslag, der foreligger, ser det ud til, at der ikke
længere er et blokerende mindretal.
Regeringen er principielt positiv over for Kommissionens initiativ
med hensyn til at revidere den gældende lovgivning på spiritusområdet og
finder i den forbindelse, at formandskabets kompromisforslag med hensyn til
definitionen af vodka indeholder en tilfredsstillende løsning, idet forslaget
indebærer, at der skelnes mellem vodka produceret på basis af korn, kartofler
og melasse og vodka produceret på basis af andre råvarer.
Derudover er regeringen af den opfattelse, at formandskabets kom-
promis for så vidt angår proceduren for ændring af definitionerne, set i lyset af
den samlede forhandlingssituation, imødekommer de danske synspunkter. Så-
ledes er kontrolproceduren den af de fire komitéprocedurer, der giver Rådet og
Parlamentet mest mulig kontrol med de til Kommissionen delegerede beføjel-
ser.
Set i lyset af forhandlingssituationen er regeringens forhandlingsop-
læg, at vi støtter formandskabets kompromisforslag eller det forslag, der op-
nås flertal for, idet man dog arbejder for, at ændringer af definitioner for spiri-
tus bevares i rådsprocedure
Der lægges afgørende vægt på, at der for så vidt angår definitionen af
vodka findes en løsning, der indebærer, at der skelnes mellem vodka produce-
ret på basis af råvarerne korn, kartofler og melasse fra sukkerroer og vodka
produceret på basis af andre råvarer.
Der lægges endvidere vægt på, at ændringer af forslagets bilag, vedta-
gelse af overgangsbestemmelser, fravigelse af forordningens bestemmelser i
velbegrundede tilfælde samt vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser kan
foretages i den nye kontrolprocedure eller alternativt i en forskriftskomitépro-
cedure.
Ole Glahn
havde lagt mærke til, at familie- og forbrugerministeren
havde forelagt regeringens forhandlingsoplæg vedrørende vodka med et smil.
Han betegnede det som et væsentligt fremskridt, at man fik at vide, hvad det
var man drak, når det drejede sig om vodka, idet der nu skulle være en beskri-
velse af, hvilke råvarer der var brugt, hvis der ikke var tale om ”den rene va-
re”. Han nævnte, at vodka jo var en af de spiritusformer, der var kommet mere
i vælten, efter at der var kommet østeuropæiske lande med i EU.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0071.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
149
Familie- og forbrugerministeren
sagde, at man ikke havde smilet så
meget i Fødevareudvalget, da han forelagde sagen dér, idet man havde haft en
forventning om, at han ville medbringe smagsprøver.
Formanden
sagde, at hun havde fået en tilkendegivelse fra Morten
Messerschmidt om, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte regeringens for-
handlingsoplæg. Til gengæld havde Jens Peter Vernersen meddelt, at social-
demokraterne støttede det.
15. Forslag til Rådets direktiv om dyresundhedsbestemmelser
for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og
bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr
-
Vedtagelse
KOM (2005) 0362
Rådsmøde 2758 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferater:
KOM (2005) 0362 – bilag 2 (grundnotat af 6/1-06)
Familie- og forbrugerministeren:
Dette forslag er til orientering.
Formålet med dette forslag er at ajourføre, omarbejde og konsolidere
dyresundhedsbestemmelserne i forbindelse med handel med akvakulturpro-
dukter.
Dette gøres med henblik på at styrke og ensarte sygdomsforebyggelse
og -bekæmpelse hos akvakulturdyr inden for EU og dermed også at forbedre
konkurrenceevnen hos EU’s akvakulturproducenter.
Forslaget indebærer en ophævelse af de eksisterende basisretsakter, og
i stedet for de eksisterende tre direktiver bliver der ét nyt direktiv.
Udover dette vil jeg i øvrigt henvise til det notat, udvalget har modta-
get, for så vidt angår forslagets øvrige elementer.
Jeg mener, at det er fornuftigt, at det med forslaget signaleres, at be-
kæmpelsen af fiskesygdomme sidestilles med bekæmpelsen af andre husdyr-
sygdommene.
Således er regeringen positivt indstillet over for Kommissionens ønske
om at opdatere gældende EU-regler om dyresundhed, omsætning og sygdoms-
bekæmpelse på området for fisk og skaldyr.
16. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-
Parlamentet om rapport om EU-skovhandlingsplan
-
Rådskonklusioner
KOM (2006) 0302
Rådsmøde 2758 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
KOM (2006) 0302 – bilag 2 (revideret grundnotat af 4/9-06)
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0072.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
150
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1554 (senest behandlet i EUU 16/6-06)
Miljøministeren:
Det sidste punkt er på dagsordenen for rådsmødet for land-
brug og fiskeri og drejer sig om rådskonklusioner om Kommissionens medde-
lelse om en skovhandlingsplan. Punktet vil blive forelagt til orientering.
Jeg kan tilslutte mig udkastet til rådskonklusioner, som udtrykker støt-
te til Kommissionens forslag til en skovhandlingsplan, og hvor Kommissionen
og medlemsstaterne sammen og hver for sig inviteres til at fremme implemen-
teringen af handlingsplanen.
Jeg er enig i den opstillede fælles vision for skovbruget og skovenes
rolle i EU om ”et langsigtet, flersidigt skovbrug, der opfylder nuværende og
fremtidige samfundsbehov og støtter skovrelaterede eksistensmuligheder”.
Jeg er også enig i handlingsplanens 4 hovedmålsætninger:
o
Forbedret konkurrenceevne
o
Forbedring og beskyttelse af miljøet
o
Bidrage til livskvaliteten
o
Fremme af samordning og kommunikation
Siden sidst
Fødevareministeren:
Jeg vil under ”siden sidst” nævne 3 sager. Det drejer
sig om forslag om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen, meddelel-
se om opnåelse af bæredygtighed i EU’s fiskeri ved hjælp af et maksimalt
bæredygtigt udbytte (MSY) samt forslag om reform af bananer.
a) Forslag til Rådets forordning om en flerårig plan for
torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter
disse bestande
KOM (2006) 0411
KOM (2006) 0411 – bilag 2 (grundnotat af 24/8-06)
Fødevareministeren:
Forslaget indebærer en flerårig plan for at sikre et lang-
sigtet, bæredygtigt fiskeri, hvor der kan opnås de størst mulige udbytter på
lang sigt.
For at sikre en bæredygtig udnyttelse af torskebestandene i Østersøen
foreslår Kommissionen:
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0073.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
151
en årlig reduktion af fiskeridødeligheden på 10 pct. indtil de fastsatte
mål er nået,
-
begrænsning af fiskeriindsatsen gennem lukkede perioder og områder
og eventuelt regulering af fangstmulighederne, samt
-
en række kontrolbestemmelser.
Det foreslås, at planen skal vurderes løbende.
Regeringen støtter generelt en langsigtet strategi for forvaltningen af
torskebestandene i Østersøen. De foreslåede mål for fiskeridødelighed og
tempoet for opnåelse af målene må nu vurderes nøjere.
Forslaget forventes først at kunne vedtages under tysk formandskab i
foråret 2007, når Europa-Parlamentets udtalelse foreligger.
-
b) Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-
Parlamentet om opnåelse af bæredygtighed i EU’s fiskeri
ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)
KOM (2006) 0360
KOM (2006) 0360 – bilag 1 (grundnotat af 8/9-06)
Fødevareministeren:
Kommissionen har fremlagt en meddelelse, hvori den
lægger op til en ny målsætning for forvaltningen af fiskeriressourcerne. Fiske-
ridødeligheden – dvs. den andel af bestanden, som fiskeriet årligt fjerner fra
bestanden – er for stor i forhold til bestandenes produktionskapacitet.
Kommissionen finder, at en langsigtet forvaltning ud fra princippet om
maksimalt bæredygtigt udbytte – det, der hedder MSY – kan genoprette de
overfiskede bestande i overensstemmelse med forpligtelserne fra Verdens-
topmødet i Johannesburg 2002. Det er der nogle, der vil kunne huske.
MSY-princippet indebærer, at der for de enkelte fiskebestande skal
findes et niveau for fiskeridødeligheden, som sikrer, at bestanden årligt giver
det maksimalt bæredygtige udbytte. Gennemførelse af MSY-princippet vil
nødvendiggøre en reduktion af fiskeriindsatsen for på sigt at opnå et større
udbytte af fiskebestandene.
Langsigtede planer skal være det primære instrument til at implemen-
tere MSY-princippet. Planerne skal udformes efter høring af de berørte fiske-
re, forbrugere og andre aktører. Uvildig biologisk rådgivning skal danne
grundlag for enhver plan. Økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser
af foreslåede foranstaltninger skal behørigt tages i betragtning.
Regeringen støtter en ny langsigtet målsætning for en bæredygtig
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0074.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
152
forvaltning af fiskeriressourcerne i EU, der kan sikre et større økonomisk
udbytte af fiskebestandene.
Det er vigtigt at fiskerierhvervet aktivt medvirker til at indføre de
langsigtede planer ud fra MSY-princippet. Jeg vil her sige noget om fiskerier-
hvervet. Jeg havde fornøjelsen for ikke så lang tid siden at diskutere MSY-
princippet med fiskerne. Jeg havde ikke fornemmelsen af, at de vidste, hvad
jeg talte om. Jeg tror, vi må bestræbes os på at være mere pædagogiske.
Planer og mål skal baseres på et solidt videnskabeligt grundlag og skal
løbende revideres.
Jeg forventer, at meddelelsen vil blive taget op på rådsmødet i novem-
ber med henblik på vedtagelse af eventuelle formandskabs-/rådskonklusioner
d) Forslag til Rådets forordning om ændring af
forordningerne (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF)
nr. 247/2006 vedrørende banansektoren
KOM (2006) 0489
KOM (2006) 0489 – bilag 1 (grundnotat af 10/10-06)
Fødevareministeren:
Formålet med forslaget er at rette ordningen ind efter
reformerne inden for de andre landbrugssektorer, samtidig med at EU's ba-
nanproducenter sikres en rimelig levestandard, og der tages hensyn til de sær-
lige forhold i de ydre regioner, hvor der dyrkes bananer.
Forslaget indebærer, at den aktuelle udligningsstøtteordning for ba-
nanproducenterne ophæves, og at bananer fremover omfattes af POSEI-
ordningen. Det betyder, at de penge, der anvendes til at støtte bananproducen-
terne, skal overføres til POSEI-programmet, der støtter landbrugsproduktionen
i EU’s fjernområder.
For produktion i andre områder end de ydre regioner – dvs. Cypern,
Portugal og Grækenland – overføres budgetmidlerne til enkeltbetalingsord-
ningen. Kommissionen foreslår, at de nye regler skal anvendes fra 1. januar
2007.
Fra dansk side er vi positive over for en reform af den fælles mar-
kedsordning for bananer, som fokuserer på en øget markedsorientering og
liberalisering af ordningen. Samtidig er vi dog opmærksom på bananprodukti-
onens betydning i særligt de ydre regioner af EU.
Jeg forventer, at vi vil have en drøftelse af forslaget på rådsmødet i
november.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0075.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
153
c) ”Firepakken” om forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordninger om
I. en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, føde-
vareenzymer og fødevarearomaer
KOM (2006) 0423
KOM (2006) 0423 – bilag 2 (grundnotat af 4/10-06)
Rådsmøde 2758 – bilag 5 (Forbrugerrådets kommentar af 12/10-06)
II. fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rå-
dets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF og Rådets
direktiv 2001/122/EF
KOM (2006) 0425
KOM (2006) 0425 – bilag 2 (grundnotat af 4/10-06)
Rådsmøde 2758 – bilag 5 (Forbrugerrådets kommentar af 12/10-06)
III. aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber
til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning
(EØF) nr. 1576/89, Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning
(EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF
KOM (2006) 0427
KOM (2006) 0427 – bilag 2 (grundnotat af 4/10-06)
Rådsmøde 2758 – bilag 5 (Forbrugerrådets kommentar af 12/10-06)
IV. fødevaretilsætningsstoffer
KOM (2006) 0428
KOM (2006) 0428 – bilag 2 (grundnotat af 4/10-06)
Rådsmøde 2758 – bilag 5 (Forbrugerrådets kommentar af 12/10-06)
Familie- og forbrugerministeren:
En sag, der er kommet på dagsordenen i
Bruxelles, siden jeg sidst var her i udvalget, er Kommissionen forslag til nye
forordninger om fødevareenzymer, aromaer og tilsætningsstoffer og om fælles
godkendelsesprocedurer herfor.
Forslagene er fremsat den 28. juli 2006 og blev introduceret af Kom-
missionen til medlemsstaterne på et åbningsmøde i Bruxelles den 20. septem-
ber 2006.
De 4 forslag behandles som en fælles ”pakke” og refereres således of-
test til som ”4-pakken”.
Kommissionens forslag, der er længe ventet, har til formål at opdatere
lovgivningsprincipperne for særligt tilsætningsstoffer og aromaer, således at
reglerne på dette teknisk komplicerede område bliver ensartede, sammenhæn-
gende og overskuelige.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0076.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
154
Samtidig inkluderes i fællesskabslovgivningen enzymer, der nu alene
er nationalt reguleret i de enkelte medlemsstater.
Med forslaget lægges der op til en central godkendelsesprocedure,
hvorefter Kommissionen etablerer fællesskabslister for henholdsvis enzymer,
aromaer og tilsætningsstoffer.
Fællesskabslisterne for alle stofferne – med visse undtagelser for
aromaer – er baseret på ”positivlisteprincippet”, hvilket betyder, at stoffer
defineret som enzymer, aromaer og tilsætningsstoffer alene må anvendes,
såfremt de fremgår af de respektive lister. Optagelse af stofferne på listen sker
på baggrund af en vurdering fra EU’s fødevarevidenskabelige organ, Den
Europæiske Fødevareautoritet, EFSA.
For at smidiggøre reglerne lægger Kommissionen op til, at opdatering
af positivlisterne sker i en forskriftsprocedure i stedet for rådsproceduren,
hvilket er en ændring i forhold til de gældende regler om tilsætningsstoffer.
Kommissionens forslag indeholder desuden specifikke regler om mærkning,
der supplerer de gældende mærkningsbestemmelser for fødevarer.
Til sidst vil jeg nævne, at forslaget indeholder hjemmel til efterføl-
gende at fastlægge gennemførselsforanstaltninger i forskriftskomitéprocedure
samt en ”sundhedsklausul”, som giver medlemsstaterne og Kommissionen
mulighed for at foretage hasteindgreb i tilfælde, hvor det viser sig, at der er
sundhedsmæssige betænkeligheder.
Forhandlingerne om forslaget er kun lige gået i gang. Det første ar-
bejdsgruppemøde om tilsætningsstoffer blev afholdt torsdag den 5. oktober
2006 i Bruxelles.
Regeringen ser positivt på de foreliggende forslag fra Kommissionen,
der både indeholder sammenskrivninger af gældende regler for overskuelighe-
den samt nye tilføjelser, der tager højde for udviklingen af den videnskabelige
vurdering af de omhandlede stoffers anvendelse i fødevarer.
Forslag om en ny, fælles regulering af fødevareenzymområdet støttes
af regeringen, der gerne ser, at området bliver harmoniseret, da Danmark er et
af de få medlemslande med nationale regler for godkendelse af enzymer til
fødevarer.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg.
Med hensyn til dagsordenens punkt 3 om energiafgrøder gik Sociali-
stisk Folkeparti og Enhedslisten imod regeringens forhandlingsoplæg.
Med hensyn til dagsordenens punkt 5 om modalitet gik Socialdemo-
kraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti imod regeringens
forhandlingsoplæg.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0077.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
155
Med hensyn til dagsordenens punkt 6 om fiskeriet i Østersøen gik
Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten imod regeringens
forhandlingsoplæg.
Med hensyn til dagsordenens punkt 14 om spiritus gik Dansk Folke-
parti imod regeringens forhandlingsoplæg.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0078.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
156
FO
Punkt 6. Rådsmøde nr. 2757 (miljøministre) den 23.
oktober 2006
Miljøministeren:
Jeg kan henvise til samlenotat om rådsmøde (miljø) den 23.
juni 2006, som blev oversendt til udvalget den 5. oktober 2006, bidrag til
samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2006 over-
sendt den 6. oktober samt supplerende samlenotat også oversendt til udvalget
den 6. oktober.
1. Kommissionens forslag til Rådets og Parlamentets direktiv
om luftkvalitet og renere luft for Europa (CAFÉ).
-
Politisk enighed
KOM (2005) 0447
Rådsmøde 2757 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2005) 0447 – bilag 2 (grundnotat af 28/10-06)
KOM (2005) 0447 – bilag 4 (udtalelse fra MPU af 30/1-06)
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1630 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 23/6-06)
Miljøministeren:
Punktet er sat på dagsordenen med henblik på politisk enig-
hed om en fælles holdning.
I juni nåede vi i Rådet frem til politisk enighed, men da Europa-
Parlamentet ikke havde gennemført 1. læsning af forslaget, kunne vi ikke
afslutte behandlingen. Parlamentet har nu afsluttet 1. læsning, og jeg forven-
ter, at den opnåede politiske enighed nu bliver stadfæstet som politisk enighed
om Rådets fælles holdning.
Som det vil være Europaudvalget bekendt, forsøgte jeg på rådsmødet i
juni at vinde tilslutning til en mere ambitiøs tidsplan, hvor grænseværdien og
en bindende reduktionsforpligtelse for de små partikler, PM2,5 skulle være
gældende allerede fra 2010. Jeg sagde meget klart til formanden, at formand-
skabet var ved at bevæge sig i den forkerte retning. Jeg sagde også, at jeg
syntes, de var i gang med at udvande Kommissionens forslag, og det syntes
jeg ikke, vi kunne byde befolkningen. Men det ændrede ikke ved, at Rådets
flertal havde en anden holdning. Jeg måtte konstatere, at der ikke var tilslut-
ning til at gå videre end en grænseværdi fra 2015 og en reduktionsmålsætning
fra 2010, som først i forbindelse med revisionen i 2013 skal erstattes af bin-
dende differentierede reduktionsforpligtelser for medlemslandene.
Der var simpelt hen en lang række lande, der var meget modstræbende
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0079.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
157
over for at gøre forslaget mere ambitiøst. Så vi kommer ikke længere i denne
omgang.
Men vi må stadig konstatere, at der er tale om en væsentlig forbedring
af luftkvaliteten i Europa, som på EU-niveau vil føre til 140.000 færre for
tidlige dødsfald pr. år, heraf i Danmark 1.000 om året. Hertil kommer 250.000
færre sygedage og dage med nedsat aktivitet pr. år i Danmark.
Samtidig ligger vi ikke på den lade side. Vi er allerede i EU ved at få
en ny standard igennem for person- og varebiler, kaldet Euro 5. Med den stan-
dard bliver dieselbilernes forurening med partikler 80 pct. mindre for person-
biler og 90 pct. mindre for varebiler. Med den nuværende teknologi betyder
det anvendelse af partikelfiltre, og det finder jeg naturligvis meget positivt.
Euro 5 vil omfatte alle nye biler fra omkring 2010.
Herudover arbejder Danmark sammen med en række andre lande og
Kommissionen for, at den kommende Euro 5-norm allerede nu skal have føl-
geskab af en Euro 6-norm, gældende fra omkring 2014, for udslip af NOx fra
dieseldrevne køretøjer. Det vil medføre en reduktion af NOx udslip med 70
pct. fra dieseldrevne person- og varebiler i forhold til den nuværende Euro 4
norm. Teknikken er ikke helt klar til at opfylde de skrappere krav til NOx
udslip samtidig med Euro 5. Men fastsætter vi en Euro 6 norm allerede nu, så
ved bilproducenterne, hvad de skal rette sig efter. Det er min klare opfattelse,
at en indførelse af en Euro 6 norm for NOx er af stor betydning i forhold til, at
vi i EU kan opfylde målsætningerne.
Vi må nu se, om vi kan opnå forbedringer under 2. læsning af forsla-
get. Desværre er Parlamentets 1. læsning ikke meget mere ambitiøs end Rå-
dets. Men jeg vil dog forsøge at opnå en stramning af grænseværdier og tids-
terminer under 2. læsning.
Svend Auken
sagde, at man fra socialdemokratisk side stadig væk
beklagede, at regeringen havde indgået et forlig med Dansk Folkeparti, som
gør, at de fornuftige ting, der er sagt fra Miljø- og Planlægningsudvalget, ikke
er en del af den danske holdning. Socialdemokraterne vil klart henstille, at
man ikke giver sig på disse tidsgrænser, og at man ikke giver sig på grænse-
værdierne, men tværtimod lader sig inspirere af Europa-Parlamentet. Svend
Auken mente, der var noget rigtigt i det, der påpeges fra Miljø- og Planlæg-
ningsudvalget i Folketinget, at man skal have grænseværdier for de superfine
artikler, som måske er de allermest farlige. Han pegede på, at man faktisk
havde fået en fremragende indstilling fra mindretallet i Miljø- og Planlæg-
ningsudvalget. Han ville gerne have ministerens kommentarer til de konkrete
forslag, der står i mindretalsudtalelsen.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0080.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
158
Eyvind Vesselbo
mente, der var fundet en glimrende indfaldsvinkel til
at begrænse luftforureningen ud fra de vilkår, der ligger, og der var fundet en
udmærket tidsramme for implementeringen.
Helle Sjelle
spurgte, om det ikke var sådan, at man stadig væk godt
kunne have lokale miljøstandarder, uden at det var i modstrid med direktivet
om luftkvalitet.
Charlotte Antonsen
pegede på, at der i indstillingen fra Miljø- og
Planlægningsudvalget ikke står noget om, at nogle partier er imod regeringens
holdning med hensyn til luftkvalitet. Hun mindede om, at Miljø- og Planlæg-
ningsudvalget havde været foregangsudvalg og igennem mange år var kommet
med indstillinger til Europaudvalget. Hvis man er uenig i regeringens hold-
ning, må man skrive det i indstillingen, så Europaudvalget ikke kommer ud
for, at medlemmerne af et parti indtager helt forskellige holdninger i Euro-
paudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget.
Svend Auken
sad med et papir til Europaudvalget fra januar 2006,
som indeholdt nogle meget præcise anvisninger. Europaudvalget har diskute-
ret sagen før, og der er også henvist til indstillingen fra Miljø- og Planlæg-
ningsudvalget på Europaudvalgets dagsorden, så han mente, det var i orden at
henvise til den og bede om en kommentar fra miljøministeren.
Charlotte Antonsen
replicerede, at det kunne godt være, Miljø- og
Planlægningsudvalget havde diskuteret sagen tidligere, men i den indstilling,
det er kommet med vedrørende rådsmødet den 23. oktober 2006, har det ikke
nævnt, at der var nogen indvendinger mod regeringens holdning. Hun tilføje-
de, at der ikke var nogen mening med at få indstillinger fra fagudvalgene, hvis
et partis medlemmer af Europaudvalget mente noget helt andet.
Svend Auken
sagde, at man kunne diskutere, om Miljø- og Planlæg-
ningsudvalget skulle gentage det, det tidligere havde sagt, men han fandt det
rimeligt, at han henviste til det, Miljø- og Planlægningsudvalget tidligere
havde udtalt.
Eyvind Vesselbo
gjorde opmærksom på, at det ikke drejer sig om en
indstilling fra Miljø- og Planlægningsudvalget, men om en tilkendegivelse fra
et mindretal.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0081.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
159
2. Udkast til rådskonklusioner vedrørende forberedelse af 12.
partskonference (COP 12) under FN’s rammekonvention om
klimaændringer (UNFCCC) i forbindelse med 2. samling i
den partskonference, der tjener som møde for parterne i
Kyoto-protokollen (COP/MOP 2), den 6.-17. november 2006
i Nairobi.
-
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2757 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Miljøministeren:
Punktet vil blive forelagt til orientering.
Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på rådskonklusi-
oner forud for Klimakonventionens COP 12 og Kyoto-protokollens
COP/MOP2 i Nairobi den 6. til den 17. november.
Regeringen kan støtte formandskabets udkast til konklusioner, som med ud-
gangspunkt i EU’s målsætning om, at den gennemsnitlige globale temperatur
ikke må overstige 2 grader, lægger rammerne for EU’s deltagelse i COP’en.
For mig er det vigtigt, at EU bidrager til at fastholde den fremdrift, der blev
skabt sidste år i Montreal både med hensyn til den globale dialog om det frem-
tidige klimasamarbejde med deltagelse af alle lande inklusiv USA og de store
udviklingslande og med hensyn til det konkrete forhandlingsspor under Kyo-
to-protokollen om de industrialiserede landes forpligtelser efter 2012. Den
aftale, der skal efterfølge Kyoto-protokollen første forpligtelsesperiode, skal
senest være på plads i 2009, for at den kan nå at blive implementeret og så at
sige være ”i luften” i 2012. Fokus i Nairobi vil være på at prøve at få ryddet
nogle af de sten af vejen, der er, især i forhold til tredjeverdenslande. Når vi
ved, at vi siden hen skal have dem med, er der nogle ting, vi allerede nu kan
forudse de vil lægge allermest vægt på.
Jeg vil aktivt arbejde for, at vi i Nairobi kan få lagt en række byggesten, som
er nødvendige for at bringe processen fremad i tide. I den forbindelse er der
overordnet set to helt væsentlige elementer:
For det første at få afklaret en række udestående spørgsmål i forhold
til udviklingslandene, herunder særligt hvordan man kan fremme en konkret
tilpasningsindsats i disse lande. Det er i den forbindelse afgørende, at vi er
lydhøre over for udviklingslandenes synspunkter, hvis vi skal opnå en positiv
dialog, også i forhold til at inddrage udviklingslandene aktivt i forhandlinger-
ne om perioden efter 2012.
Vi må have inddraget de mest udviklede udviklingslande yderligere i den
globale indsats, da disse som følge af økonomisk fremgang vil bidrage med
stadigt stigende emissioner fremover. Gennem en fornuftig indsats kan vi
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0082.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
160
hjælpe til, så udviklingslandene bliver sporet ind på en mere miljøvenlig ud-
viklingsvej. Endelig er det vigtigt fortsat at presse på over for USA for en
aktiv reduktionsindsats.
For det andet må vi holde fast i, at der er en række elementer, der skal
diskuteres, og rammevilkår, der skal falde på plads, før der kan blive taget
politisk stilling til de enkelte landes konkrete forpligtelser efter 2012. I den
forbindelse er det vigtigt, at vi i Nairobi får taget ordentlig hul på den proces
for review af Kyoto-protokollen, der for første gang er officielt på dagsorde-
nen i Nairobi.
Svend Auken
betegnede det som klart positivt, at man nu har en
revision af Kyoto-protokollen på dagsordenen, men pegede på, at man ikke får
de store lande med, hvis man ikke også får USA med, og hvis der ikke er en
stærk teknologivinkel. Han kunne ikke lide, at man nu talte så meget om flek-
sible mekanismer, for ifølge protokollen skal de klart kun være supplerende
foranstaltninger. Han gjorde opmærksom på, at hvis man laver et stort system,
hvor ingen skal reducere, men man bare kan bogføre nogle forbedringer, fordi
man handler med kvoterne, så bliver der ingen reel reduktion. Vi kan ikke
narre naturen.
Svend Auken troede, man på et tidspunkt blev nødt til at gøre det til et
globalt tema, for det kan ikke være rigtigt, at europæisk industri skal leve med
begrænsninger, når andre lande som eksempelvis Kina, Indien og De Forenede
Stater samt Australien er fritaget. I den forbindelse pegede Svend Auken på, at
det miljømæssige og det handelsmæssige trak i samme retning, hvilket var
meget godt.
Per Clausen
syntes, det var meget vigtigt, at man ikke lader hele
indsatsen blive et spørgsmål om køb og salg af kvoter, og betegnede det som
vigtigt, at man europæisk og regionalt gør en indsats. Når man ikke rigtig kan
få landene i den tredje verden til at bruge de eksisterende mekanismer, skulle
man måske prøve at finde nogle andre metoder.
Per Clausen henviste til den diskussion, der havde været i Miljø- og
Planlægningsudvalget om en ny metode til opsamling og lagring af CO
2
, som
nogle havde beskrevet som en løsning. Han ville gerne have ministeren til at
bekræfte, at det ikke er en metode, som man i dag kan tage i anvendelse, men
at man naturligvis skal forske i den.
Anne Grete Holmsgaard
forstod, at nu var målsætningen om de to
grader kommet ind i billedet, men pegede på, at som det ser ud i øjeblikket,
risikerer man, at vi bare kører videre som hidtil under henvisning til den nye
teknologi til lagring af CO
2
, som er meget energikrævende.
Helle Sjelle
var meget glad for den offensive linje, regeringen anlagde
– ikke mindst med miljøministeren i spidsen – med hensyn til de klimafor-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0083.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
161
NOT
handlinger, der skulle være. Det viste efter hendes opfattelse, at vi tager pro-
blemerne alvorligt.
Jens Kirk
ville give et lille indspark til debatten om de 2 grader glo-
bal opvarmning: Hvordan vil man beskrive det, hvis man skulle lave et notat
om det? Drejer det sig om 100 år, og hvilke strategier skal der til?
Miljøministeren
var enig med Svend Auken i, at hvis der blot bliver
tale om at flytte om på tomme kvoter, så nytter det hele ikke noget, og hun var
derfor enig i, at fleksibiliteten kun skulle være et supplement. Men hun tilf ø-
jede, at man ikke måtte være blind for, at der her lå en mulighed for at få tek-
nologioverførsel til den tredje verdens lande.
Miljøministeren kunne skrive under på den udlægning, som Per Clau-
sen havde give af, hvad hun havde sagt i Miljø- og Planlægningsudvalget om
CO
2
-udledninger. Hun mente, det ville være en dårlig idé decideret at prøve at
få henvisningen til den nye metode til at lagre CO
2
ud, men vi skal modarbej-
de, at den bliver en undskyldning for ”wait and see”. Hun mente, det var for-
nuftigt nok at arbejde videre med den.
Miljøministeren lovede Jens Kirk at oversende de faglige rapporter,
som var udarbejdet om de 2 graders global opvarmning.
Anne Grete Holmsgaard
sagde med hensyn til metoden til lagring af
CO
2
, at hvis miljøministeren ikke ville bruge meget af sin tid på rådsmødet til
at få henvisningen til den ud, så syntes hun, en forhandlingsstrategi kunne
være at få den sparket ud i det yderste forskningshjørne som noget, der kan
ske på lang sigt, men ikke de første 10-15 år.
Miljøministeren
var enig i den holdning, som Anne Grete Holms-
gaard gav udtryk for, nemlig at vi ønsker at få sagen isoleret ved at henvise til
yderligere forskning.
3. Kommissionens meddelelse til Rådet og Europaparlamentet:
Temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer
og formandskabets udkast til konklusioner.
-
Rådskonklusioner
KOM (2005) 0670
Rådsmøde 2757 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Miljøministeren:
Punktet vil blive forelagt til orientering.
Jeg kan støtte formandskabets konklusioner, der bakker op om Kom-
missionens langsigtede strategi for, hvordan vi tilvejebringe den viden, som er
nødvendig for fremover at kunne nyorientere miljøpolitikken både i EU og
internationalt.
Jeg er enig i, at vi skal være i stand til at opstille konkrete målsætnin-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0084.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
162
ger for en langt mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne, ikke kun som vi
for tiden er i færd med på energiområdet – det har været drøftet tidligere på
Europaudvalgets møde – men for alle de naturlige ressourcer, hvis tilstedevæ-
relse i sidste ende er forudsætningen for hele vor livsførelse.
Konkret viden om de udfordringer, vi står over for, er nødvendig for
en målrettet miljøteknologisk innovationsindsats og for den afkobling, der
skal gennemføres for at sikre en global økonomisk udvikling, der ikke under-
graver naturgrundlaget.
Jeg er også enig i, at EU skal presse på for, at der i FN-regi etableres
et rådgivende videnskabeligt ressourcepanel, der ligesom det internationale
klimapanel er i stand til at råbe vagt i gevær og anspore til velovervejede
indsatser såvel nationalt som internationalt.
Svend Auken
var betænkelig ved, at man nyfortolker afkoblingssyns-
punktet. Da han i sin tid var med til at indføre afkoblingssynspunktet, var der
tale om, at man skulle afkoble væksten i naturressourceforbruget fra væksten i
økonomien. Nu taler man om, at væksten skal ske uden stigende naturbelast-
ning, hvilket han ville betegne som det ”fromme” synspunkt. Han gjorde op-
mærksom på, at vi taler om et område, som Danmark har succes på.
Svend Auken betegnede tanken om et FN-naturpanel som fremragen-
de.
I øvrigt mente han, der var en masse gode ting i Kommissionens lang-
sigtede strategi, selv om han måtte give miljøministeren ret i, at den stadig
væk er lidt løs i fugerne.
Per Clausen
betegnede det som vigtigt, at man holder fast i, at der
skal være nogle mål – og gerne nogle bindende mål. Regeringen havde hidtil
opereret med en nedbringelse af ressourceforbruget med en fjerdedel i løbet af
5 år, og det var et perspektiv, det var værd at holde fast i.
Anne Grete Holmsgaard
forstod, at i England har man det syns-
punkt, at man skal basere målene for perioden 2008-2012 på de verificerede
2005-tal. Hvad er Danmarks holdning hertil?
Miljøministeren
erklærede sig helt enig med Svend Auken i, at der
skulle være tale om en reel afkobling, og at vi skulle have vækst uden naturbe-
lastning.
Miljøministeren var ikke bekendt med den britiske holdning.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0085.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
163
4. Kommissionens meddelelse til Rådet og Europaparlamentet
vedr. temastrategi for beskyttelse og bevaring af det marine
økosystem med tilhørende forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategidirektivet).
-
Politisk drøftelse
KOM (2005) 0504 (Temastrategi) og KOM (2005) 0505 (Forslag til hav-
strategidirektiv)
Rådsmøde 2757 – bilag 1 (samlenotat side 26)
KOM (2005) 0505 – bilag 1 (grundnotat af 14/6-06)
Rådsmøde 2757 – bilag 4 (udtalelse fra MPU af 12/10-06)
Miljøministeren:
Dette punkt vil blive præsenteret til orientering.
Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet den 23. oktober 2006
med henblik på politisk drøftelse.
Direktivet er et rammedirektiv, der opstiller processuelle rammer for,
hvordan vi gennem opstillingen af en strategi og et indsatsprogram skal nå det
endelige mål, nemlig ”god miljøtilstand” i havet senest i år 2021.
Den danske regering kan støtte den grundlæggende reguleringstilgang
i forslaget, som betyder:
o
at medlemslandene forpligter sig til at opstille langsigtede strategier for
beskyttelsen af deres havområder
o
at tilrettelæggelsen af forvaltningen af havet sker ud fra en økosystembe-
tragtning – det vil sige, at vi tager afsæt i en økosystemtilstand og tager
stilling til, hvordan den skal beskyttes – og
o
at dette sker i samarbejde med de lande, som vi deler farvande med.
Jeg er også enig i de foreslåede arbejdsprocedurer:
o
udarbejdelse af en tilstandsanalyse,
o
kortlægning af menneskeskabte påvirkninger
o
fastlæggelse af miljømål samt
o
opstilling af overvågningsprogram og indsatsprogrammer
Der er to ting, der især er vigtige for mig. For det første: De standar-
der, kriterier og parametre, der skal fastsættes som grundlag for at opstille
nationale målsætninger for god miljøtilstand i havmiljøet, skal fastlægges
efter en politisk beslutning i Rådet og Parlamentet på baggrund af et forslag
fra Kommissionen. Subsidiært skal det overlades til medlemslandene selv at
fastsætte nationale målsætninger for god miljøtilstand i havmiljøet. Det er
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0086.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
164
ganske enkelt ikke en teknisk/administrativ opgave at fastsætte, hvilke stan-
darder, kriterier og parametre der skal ligge til grund for fastlæggelsen af
miljømål. Det er i sidste ende en politisk opgave og et politisk valg.
For det andet skal Kommissionen ikke have kompetence til at godken-
de medlemslandenes beskrivelse af god miljøtilstand, miljømål, overvågnings-
programmer og indsatsprogrammer. Kommissionen skal ikke være overdom-
mer. Hvis Kommissionen finder, at vi ikke overholder vores forpligtelser, må
den anlægge traktatkrænkelsessag mod os. Sådan er det jo normalt, når det
drejer sig om implementering af direktiver. Det er lidt vigtigt i forhold til,
hvordan vi arbejder, hvad Kommissionen skal tage sig af, og hvad Domstolen
skal tage sig af.
Til udtalelsen fra Folketinget Miljø- og Planlægningsudvalg om ind-
greb over for fiskeriet vil jeg oplyse, at havstrategidirektivet er et rammedi-
rektiv, der skal fastsætte kvalitetsmål for havmiljøet. Hvis disse mål ikke kan
opnås som følge af fiskeri, vil man kunne bede Kommissionen om at lave
lovforslag til indgreb over for fiskeriet. Medlemsstaterne kan ikke regulere
fiskeriet, da det er EU, der har kompetencen på området.
Svend Auken
betegnede det som positivt, at lande, der ligger ud til
det samme hav, skal samarbejde, men rejste spørgsmålet, om man ikke kunne
strække samarbejdet så langt, at man lavede en fælles strategi.
Han spurgte, hvorfor Danmark slår på, at vi for enhver pris skal beva-
re IMO som et centralt organ, selv om miljøministeren med rette har gjort
opmærksom på, at det er meget fodslæbende. Svend Auken mente, de tider
måtte være forbi, hvor det var A. P. Møller, der bestemte dansk politik på
havene, selv om han erkendte, at han kendte det fra sin egen ministertid.
Svend Auken var enig i, at det er et politisk spørgsmål, hvad der er
god miljøstandard i havområderne.
Svend Auken var enig i, at Kommissionen ikke skal være overdom-
mer, når det drejer sig om kvalitetsmål. Hvis den ikke finder, at medlemssta-
terne overholder deres forpligtelser, må den anlægge en traktatkrænkelsessag.
Per Clausen
var enig i, at det er en fornuftig idé at forsøge at få de
nationer, som ligger om samme hav, til at udvikle fælles strategier, og nævnte
Østersøen som et godt eksempel på, at den slags samarbejde ikke kan klares
inden for traktatens rammer, da ikke alle landene er medlem af EU.
Han var også enig i, at de er vigtigt, at man får gode miljøtilstande, og
det er en politisk afgørelse, hvad der skal forstås herved. Han tilføjede, at som
det fremgår af indstillingen fra Miljø- og Planlægningsudvalget, ville det
sådan set være en god idé at få det ind i selve direktivet.
Per Clausen syntes, det var vigtigt, når EU laver sådanne direktiver,
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0087.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
165
der omhandler vore egne havområder, at vi også prøver at inddrage, hvordan
det se ud i havene, som støder op til vort område.
Per Clausen var bekymret for det, miljøministeren sagde om, at selv
om miljøministrene kunne blive enige om en god havstrategi, så kunne krave-
ne kun gennemføres inden for fiskeripolitikkens område, hvis landene var
enige, idet fiskeripolitikken var et EU-anliggende. Det var bedre, om man
havde mulighed for at råde også over fiskeripolitikken i de konkrete havområ-
der.
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at hvis der var den mindste chance
for det, skulle vi få god miljøtilstand ind i rammedirektivet.
Hun kunne ikke rigtig forstå, hvorfor man ikke kunne gribe ind over
for fiskeriet i forbindelse med direktivet om havstrategien.
Miljøministeren
svarede Svend Auken, at når Danmark stadig ønske-
de at bevare IMO, er det fordi det ikke hjælper så meget kun at blive enige på
europæisk plan, idet der så kan ske udflagning i et så globalt erhverv som
skibsfart. Der er problemer, hvis vi ikke får alle med.
Miljøministeren sagde i svaret til Per Clausen, at når vi skal lave en
samlet plan for Østersøen, er vi nødt til at have russerne med. I det øjeblik
man får defineret målene, kommer man også til at snakke om udledninger, og
det kan være vanskeligt, når landene ikke er medlem af den samme klub.
Miljøministeren sagde vedrørende havstrategidirektivet, at der var
masser af havområder, hvor man ikke har tilstrækkeligt kendskab til detaljerne
til, at man har grundlaget for at definere, hvad der er en god miljøtilstand. Vi
må se at komme i gang med alle de projekter, og det kan vi bruge det, der
ligger her, til. Man kan ikke i dag med fornuft og faglighed i behold definere
god miljøtilstand i forhold til de enkelte havområder.
5. Udkast til rådskonklusioner vedrørende forberedelse af 8.
partskonference under Basel-konventionen om transport af
farligt affald, den 27. november - 1. december 2006 i Nairobi.
-
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2757 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Miljøministeren:
Punktet forelægges til orientering.
Jeg kan støtte formandskabets forslag til konklusioner, som giver os et
fælles grundlag for vores deltagelse i partskonferencen under Basel-konven-
tionen her i slutningen af november måned.
Jeg er enig i, at der bør lægges maksimalt pres på konventionens par-
ter for at ratificere eksportforbuddet, som jo er vedtaget helt tilbage i 1995, så
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0088.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
166
det kan træde i kraft. Ikke mindst den seneste hændelse med ulovlig dumpning
af farligt affald på Elfenbenskysten understreger i meget høj grad behovet for
at få sat en effektiv stopper for eksport af farligt affald til udviklingslandene.
Jeg er også enig i at understrege EU’s ønske om, at de igangværende
IMO-forhandlinger om en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig skrotning af
skibe munder ud i bestemmelser, som er på niveau med de retningslinjer for
kontrol mv., der allerede findes under Basel-konventionen og i ILO. Det er
vigtigt, at IMO-forhandlerne drager nytte af den betydelige ekspertise vedrø-
rende håndtering af farligt affald, som ligger i Basel-konventionsregi.
Om forhandlingerne i IMO vil jeg gerne sige, at de ikke forløber med
den fremdrift, vi kunne ønske os. Det tror jeg, jeg har sagt mange gange før.
De har en speciel arbejdsstruktur i IMO. Det er meget vanskeligt. Fra dansk
side presser vi på for at få en regulering, der pålægger skibsejerne et ansvar
for at sikre, at deres skibe sendes til ophugning på miljø- og sikkerhedsmæs-
sigt forsvarlige anlæg.
Som Europaudvalget vil kunne huske, bragte jeg sagen op på rådsmø-
det sidste sommer, og IMO har jo nu iværksat de forhandlinger, som vi har
ønsket. Men jeg vil på det kommende rådsmøde igen opfordre mine EU-
kolleger til, at vi i fællesskab skubber på for at opnå et ambitiøst resultat. I
sidste ende tror jeg, det er et spørgsmål om moral eller etik. Vi må have langt
bedre styr på, hvor de skibe bliver skrottet, og under hvilke vilkår de bliver
skrottet.
Det er fortsat min forventning, at en aftale om skibsskrotning vil kun-
ne lægges frem til vedtagelse i IMO i 2008-2009.
Svend Auken
henviste til, at gennemførelsen af Basel-konventionen
var en gammel dansk miljøsejr. Han kunne kun tilskynde til, at man gør sit
yderste for, at eksportforbuddet kan blive realiseret.
Han betegnede det som ret utilfredsstillende, at skrotningssagen ikke
er kommet videre, så skibe – også krigsskibe – stadig kunne blive sejlet over
til strande i Nordindien og blive skrottet dér.
Eyvind Vesselbo
betegnede det som et glimrende initiativ, regeringen
og miljøministrene tog sidste år for at få sat denne sag på dagsordenen. Det er
klart, at vi ikke fortsat kan leve med, at man kan se skibe sejle rundt i verden
og blive ophugget under utilfredsstillende forhold. På den anden side må man
også være realistisk og erkende vore begrænsninger.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0089.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
167
FO
6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/769 EØF for så
vidt angår restriktioner for markedsføring af visse
måleinstrumenter med indhold af kviksølv
-
Sagen ventes behandlet på et senere rådsmøde.
KOM (2006) 0069
Rådsmøde 2757 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
KOM (2006) 0069 – bilag 2 (revideret grundnotat af 5/5-06)
Miljøministeren:
Forslaget om ændring af 76-direktivet for så vidt angår
kviksølv i måleinstrumenter forelægges til forhandlingsoplæg. Punktet er ikke
på rådsmødedagsordenen, men forventes vedtaget i første læsningsenighed
med Parlamentet i nær fremtid.
Jeg er glad for, at Kommissionen er kommet med forslaget til regule-
ring af kviksølv i måleinstrumenter. Det er ikke mindst efter dansk pres,
Kommissionen har taget fat på regulering af kviksølv i EU.
Selv om kviksølv i måleinstrumenter kun tegner sig for ca. 2 pct. af
den samlede kviksølvanvendelse, er kviksølv som bekendt et meget farligt stof
og bør derfor også reguleres i måleinstrumenter.
Med det forslag, som Kommissionen har lagt frem, indføres der et to-
tal forbud mod kviksølv i lægetermometre og et forbud mod kviksølv i andre
måleinstrumenter, der er beregnet til at blive solgt til private. Det vil betyde en
væsentlig forbedring af beskyttelsesniveauet i EU, eftersom der i øjeblikket
ikke er nogen EU-regulering, og eftersom det vist nok kun er Sverige og
Danmark, der overhovedet har en regulering i øjeblikket.
I Danmark har vi reguleret anvendelse af kviksølv i måleinstrumenter,
og vores regulering er på nogle punkter mere vidtgående end Kommissionens
forslag. På andre punkter er Kommissionens forslag klart strengere end vores
nationale regulering.
Kommissionens forslag er skrappere end de danske regler, når det dre-
jer sig om lægetermometre og blodtryksmålere, hvor vi i Danmark ikke har
noget forbud overhovedet.
Omvendt er Kommissionens forslag slappere end de danske regler, når
det drejer sig om manometre, barometre og andre termometre end lægetermo-
metre. Her forbyder de danske regler ikke alene salg til private, som Kommis-
sionen foreslår, men også til professionel brug – dog bortset fra instrumenter
til kalibrering af andre måleinstrumenter.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0090.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
168
FO
Danmark har under forhandlingerne presset på for at få udvidet forbu-
det og har fremlagt dokumentation for, at man på de fleste områder i dag kan
undvære brugen af kviksølv. Der er dog enkelte anvendelser, hvor det endnu
ikke er muligt at erstatte kviksølv. Det gælder til kalibrering af andre målein-
strumenter, til visse forskningsformål samt på visse områder inden for hospi-
talssektoren.
Der har i Rådet ikke været tilslutning til de danske ønsker om at udvi-
de forbudet til også at omfatte professionel brug.
Men Europa-Parlamentets miljøudvalg har enstemmigt foreslået, at
forbudet udvides til at omfatte alt kviksølvholdigt måleudstyr til både privat
og professionel brug med tidsbegrænsede undtagelser fra anvendelser, hvor
der ikke eksisterer alternativer.
Selv om dette går videre end de nuværende danske regler, er det rege-
ringens holdning, at vi bør støtte Europa-Parlamentets miljøudvalgs forslag.
Jeg vil derfor lægge afgørende vægt på, at Rådet ved en 1. behandlingsenig-
hed med Europa-Parlamentet imødekommer Europa-Parlamentets miljøud-
valg, således at vi får det bredest mulige forbud mod kviksølvholdigt måleud-
styr – dog således, at der ikke sker en forringelse af det samlede danske be-
skyttelsesniveau.
Når jeg gerne vil have det manøvrerum, som ligger i, at det ikke sker
en forringelse af det samlede danske beskyttelsesniveau, skyldes det, at jeg
mener, at vi må kunne udvise en vis fleksibilitet med hensyn til de konkrete
undtagelser fra et generelt forbud. Det kan jo være svært at forklare, at vi ikke
kan leve med en undtagelse for f.eks. antikke barometre, som jo næppe vejer
ret tungt i den samlede anvendelse af kviksølv, når vi ikke selv har fundet det
nødvendigt at have et forbud mod kviksølv i lægetermometre og blodtryksmå-
lere – det er nogle, der findes ganske mange af rundt omkring – som udgør 80-
90 pct. af al den kviksølv, der anvendes i måleinstrumenter.
Morten Messerschmidt
sagde, at for Dansk Folkeparti handler det
om, at man på miljøområdet laver fælles regler, som er med til at hæve beskyt-
telsesniveauet og sikre gode standarder. Han betegnede det som meget besyn-
derligt, at man gør det på en måde, hvor man forpligter nogle lande til at for-
ringe deres standarder. Han henviste til, at det i samlenotatet om konsekven-
serne for Danmark hedder: ”Kommissionens forslag vil tillade kviksølv i
manometre og barometre til professionelt brug til andet end kalibrering. Da en
sådan anvendelse er forbudt i Danmark, er det i dag ikke muligt at vurdere,
hvor stor en mængde af kviksølv der i fremtiden vil blive anvendt i Danmark
til dette formål, hvis forslaget vedtages uændret.” Vil det sige, at regeringen
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0091.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
169
ikke er i stand til at sige noget om konsekvenserne af dette forslag for Dan-
marks vedkommende? Det er Dansk Folkeparti meget betænkelig ved. Det er
fornuftigt, at man laver en EU-regulering, men det burde ikke være sådan, at
man sænker det danske beskyttelsesniveau. Man burde lave det sådan, at nogle
lande kunne gå forud.
Svend Auken
sagde, at der med hensyn til kviksølv sker en betydelig
forøgelse af beskyttelsesniveauet i Europa. Det er der ikke nogen problemer
med for Danmark, og den del af lovgivningen havde han ikke noget at indven-
de imod. Men spørgsmålet var, som Morten Messerschmidt var inde på, om
man skulle acceptere forringelser. Han erkendte, at de måske med hensyn til
kviksølv var bagatelagtige, men pegede på, at vi lige havde haft problemet
med F-gasser, og vi havde det vedrørende pesticider og affald. Derfor er vi
nødt til at sige, at det kan ikke være sådan, at man af hensyn til at skabe fælles
normer skal bremses af andre lande, når vi ikke har lavet noget som helst, der
er diskriminerende. Fra Socialdemokraternes side er det et klart nej, hvis det
indbefatter en accept af det, som det ligger. Men kan man finde en løsning
som den, miljøministeren omtalte før, i forbindelse med ændringsforslagene
fra Europa-Parlamentet, så har vi ingen problemer for Danmarks vedkommen-
de. Vi må have en dialog med Kommissionen. Ifølge traktaten ligger det klart,
at miljøreguleringer sker med minimumsforskrifter. Af en masse grunde er
man gået over til, at der er tale om totalharmonisering, så man skal bruge det
samme standarder alle steder. Det er klart uacceptabelt, hvis det fører til en
sænkning af standarderne i Danmark på nogle områder.
Per Clausen
sagde indledningsvis, at han var enig i langt det meste af,
hvad Svend Auken havde sagt. Han var i øvrigt også enig med miljøministeren
i en række af de ting, hun havde sagt.
Med hensyn til kviksølv mente Per Clausen ikke, der var nogen grund
til at acceptere forringelser af standarder, også selv om der kun var tale om
ubetydelige forringelser. Problemet var, at ord kan blive genstand for fortolk-
ning, og hvad forstås der ved ”ubetydelige”? Det burde ikke være nødvendigt
at acceptere forringelser.
Anne Grete Holmsgaard
erklærede sig enig i det, Svend Auken hav-
de sagt om kviksølv.
Eyvind Vesselbo
kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg. Han
betegnede det som et vigtigt argument, at man med den indstilling, regeringen
havde, får hævet beskyttelsesniveauet generelt. Det måtte opveje de ulemper,
der måtte være.
Helle Sjelle
betegnede miljøet som et af de allervigtigste områder i
vort EU-samarbejde, idet vi ikke kan gøre så meget i det enkelte land, men
kan opnå mere, når vi arbejder sammen.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0092.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
170
Med hensyn til kviksølv mente hun, det var en rigtig holdning, rege-
ringen indtog, hvor man forsøger at hæve den samlede beskyttelse.
Ole Glahn
havde en forventning om, at det, der var sagt fra Det Radi-
kale Venstres side i Miljø- og Planlægningsudvalget, var noteret af miljømini-
steren. Med hensyn til kviksølv delte han den opfattelse, at man skulle forsøge
at minimere de steder, hvor vi skulle gå ned i kvalitet, men i øvrigt tilsluttede
han sig det, der var kommet fra Miljø- og Planlægningsudvalget.
Miljøministeren
svarede Morten Messerschmidt, at vi ved, at det i
Danmark er meget små tal, forringelserne drejer sig om. Samlet set betyder
Kommissionens forslag, at forbruget af kviksølv til termometre til hospitaler
reduceres, mens der potentielt vil kunne anvendes kviksølv i manometre og
barometre til professionel anvendelse, men mængden vil være beskeden, da
det fremgå af den netop udarbejdede rapport, at er er en meget begrænset
anvendelse af kviksølvmanometre i Danmark, og at der allerede forud for vort
forbud mod anvendelse af kviksølvmanometre kun var få kviksølvmanometre
på det danske marked for manometre. Miljøministeren tilføjede, at det samme
forhold gør sig gældende med hensyn til barometre.
Miljøministeren sagde indledningsvis i sin besvarelse til Svend Auken,
at det var rigtigt, at kun skulle til 100-års dag i den danske ornitologiske for-
ening, men hvis der var stillet spørgsmål, som hun skulle besvare i Europaud-
valget, så blev hun.
Til Svend Auken og andre, som havde rejst spørgsmålet, om vi skulle
acceptere, at der skete forringelser på noget område, sagde miljøministeren, at
selvfølgelig vil vi samlet set ikke acceptere forringelser i Danmark. Miljømi-
nisteren pointerede, at der europæisk set sker forbedringer. Nå hun bad om at
få en vis fleksibilitet, var det fordi der kunne være nogle småting, som vi ikke
kunne få med. Miljøministeren gjorde opmærksom på, at der var nogle lande i
Rådet, som helst ville sige nej til alt, hvad der kom fra Europa-Parlamentet, og
de kunne muligvis etablere et blokerende mindretal, som gik ind for, at der
ikke skulle ske nogen ændringer. Hvis Danmark så også siger nej, risikerer vi
at støtte de forkerte ved at være med til at etablere et blokerende mindretal.
Det var derfor, hun bad om en vis fleksibilitet.
Miljøministeren erklærede sig enig med Eyvind Vesselbo i, at de er
vigtigt, at beskyttelsesniveauet generelt hæves.
Miljøministeren takkede for kommentaren fra Helle Sjelle.
Morten Messerschmidt
spurgte, om han skulle forstå miljøministe-
rens svar sådan, at regeringen vil arbejde for at få Europa-Parlamentets æn-
dringsforslag igennem, og hvis det ikke lykkes, vil man stemme nej i Rådet.
Miljøministeren
svarede, at hvis det ikke lykkes, og man risikerer at
sænke det samlede beskyttelsesniveau i Danmark, så vil vi stemme nej, men
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0093.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
171
hvis det lykkes at få noget af det igennem – men ikke det alt sammen – så det
samlede beskyttelsesniveau i Danmark og i Europa bliver hævet, så vil vi
stemme ja.
Morten Messerschmidt
spurgte, om svaret skulle forstås sådan, at der
godt kunne være en forringelse på to punkter og en forbedring på to punkter;
blot det samlede beskyttelsesniveau blev forbedret, ville vi stemme ja.
Miljøministeren
svarede, at bundlinjen er, om det samlede niveau
forbedres i Danmark, når vi regner det ud i kilo, idet hun gjorde opmærksom
på, at hun regnede med, at direktivet ville medføre forbedringer på europæisk
plan. Hun tilføjede, at selv om direktivet på papiret ville medføre forringelser
på enkelte punkter i Danmark, var der ikke noget, der tydede på, at producen-
ter og indkøbere ville anvende kviksølv i større omfang end nu.
Morten Messerschmidt
sagde, at hvis miljøministeren siger ja til
forringelser på en del af det danske beskyttelsesniveau, så var det et nej fra
Dansk Folkeparti.
Svend Auken
pegede igen på, at kviksølv ikke kunne ses isoleret, idet
vi også står over for problemer med affald og med F-gasser. Også på de punk-
ter må vi finde en løsning, der gør, at lande, som – uden at diskriminere og
lave handelshindringer – i årevis har haft et højere beskyttelsesniveau, ikke
skal nedsætte det. Det er altså et principielt spørgsmål.
Hvis ministeren ikke kan komme igennem med det for så vidt angår
kviksølv, så må hun komme igen til Europaudvalget, og så må vi snakke om
det til den tid. Socialdemokraterne siger altså ja til hoveddelen af mandatet,
men nej til den del af mandatet, der tillader, at man gennemfører forringelser
på isolerede områder i Danmark.
Miljøministeren
sagde, at selvfølgelig kunne man udstyre hende med
et mandat, der sagde alt eller intet, men man skulle tænke over, hvad det gav
hende af forhandlingsmuligheder. Hun opfattede det, Svend Auken sagde, som
en åbning og en opfordring til at arbejde så stærkt hun kunne for forbedringer.
Anne Grete Holmsgaard
syntes, miljøministeren fremstillede den
danske forhandlingsposition med hensyn til kviksølv klart, nemlig at forslaget
vil give en forbedring i det meste af Europa, og det må ikke forøge den samle-
de mængde af kviksølv i Danmark. Under de forudsætninger kunne hun godt
sige ja til forhandlingsoplægget. Hun mente ikke, det var et principspørgsmål,
om forureningen kom fra den ene eller den anden type af produkter.
Per Clausen
kunne ikke acceptere, at der skete forringelse af det
danske beskyttelsesniveau, men han kunne godt gå med til det, Svend Auken
sagde om, at hvis det skulle blive resultatet, måtte Europaudvalget i hvert fald
se på det igen.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0094.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
172
Siden sidst
d) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Direktiv om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken
og om ændring af direktiv 2000/60/EF og Kommissionens
ledsagende meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet
om integreret forebyggelse og bekæmpelse af kemisk
forurening af overfladevand i Den Europæiske Union
KOM (2006) 0397, KOM (2006) 0398
KOM (2006) 0397 – bilag 1 (grundnotat af 6/10-06)
Miljøministeren:
Jeg skal sige et par ord om Kommissionens forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljøkvalitetskrav indenfor vandpo-
litikken – også kaldet direktivet om prioriterede stoffer
Direktivet er forudset som en opfølgning på vandrammedirektivet og
fastsætter miljøkvalitetskrav for en lang række farlige stoffer i vandmiljøet.
Regeringen har iværksat en nærmere teknisk-økonomisk analyse af di-
rektivets implikationer. Når resultatet af analysen foreligger, vil jeg vende
tilbage til udvalget med nærmere oplysninger om regeringens holdning til
forslaget.
e) Kommissionens meddelelse til Rådet og
Europaparlamentet vedr. temastrategi for beskyttelse af
jord med tilhørende forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for
beskyttelse af jord.
KOM (2005) 0231 (Temastrategi) og KOM (2006) 0232 (Forslag til
jorddirektiv)
KOM (2006) 0232 – bilag 1 (nærhedsnotat af 11/10-06)
Miljøministeren:
Kommissionen har på sit møde den 22. september vedtaget
en temastrategi om jord som opfølgning på bestemmelserne herom i EU’s 6.
miljøhandlingsprogram. Temastrategien foreslås udmøntet i et fremlagt ram-
medirektiv om beskyttelse af jord.
Direktivet foreslår et fælles metodisk grundlag for, at der i medlems-
landene opstilles nationale strategier til imødegåelse af de miljøproblemer, der
knytter sig til jord, dvs. kortlægning af problemerne og pligt til at opstille
målsætninger og indsatsprogrammer til at imødegå problemerne. Målsætnin-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0095.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
173
gernes ambitionsniveau og rækkevidden af indsatsprogrammerne overlades
det til medlemsstaternes selv at fastsætte.
Regeringen forventer, at Rådets arbejde med direktivet først vil blive
iværksat i første halvår 2007, altså under tysk formandskab. Regeringen vil
snarest fremsende et grundnotat til udvalget om forslaget.
Eyvind Vesselbo
pegede på, at vi kunne sige, hvad vi selv havde gjort
i Danmark, idet det kunne være med til at stimulere til en fornuftig forure-
ningspolitik i EU.
f) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning ved. Registrering, Vurdering og Godkendelse
samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering
af et europæisk Kemikalieagentur og om ændring af
direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen
(EF/-) om persistente organiske miljøgifte
KOM (2003) 0644
Rådsmøde 2757 – bilag 5 (notat af
12/10-06 om resultat
af afstemning i Europa-
Parlamentets miljøudvalg)
REACH
Miljøministeren:
Et tredje punkt, som jeg gerne vil nævne under ”siden
sidst”, er forhandlingerne om REACH. Som udvalget ved, var der i går af-
stemning i Parlamentets miljøkomite om de 358 ændringsforslag, som var
fremsat i 2. læsning. Det er vel et af de mest omfattende direktiver, der har
været igennem EU-møllen.
Jeg har oversendt et notat til udvalget om resultaterne af denne af-
stemning. Det, som efter min mening et vigtigst, er, at Parlamentet har be-
kræftet de forslag om ændring af kravene til substitution under godkendel-
sesordningen, som i november sidste år blev vedtaget på plenaren.
Parlamentets miljøudvalg har herudover vedtaget at fastholde forslaget
om ”duty of care”, hvilket Danmark som bekendt også har støttet i forhandlin-
gerne i Rådet.
Derudover er der, som det fremgår, vedtaget en række ændringsfor-
slag, som styrker Parlamentets indflydelse i det kommende kemikalieagentur,
og som styrker Parlamentets indflydelse i forbindelse med det løbende arbejde
med REACH, der skal varetages i komiteer.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0096.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
174
Der er, som det fremgår at notatet, også vedtaget enkelte ændringsfor-
slag, som har til formål at lempe kravene til registrering. Der er forslag om at
undtage visse stoffer fra registrering, og der er forslag om at lempe kravene
om oplysninger om skader på forplantningsevne og afkom for stoffer i mæng-
den 10-100 tons.
Samlet set er billedet af Parlamentets holdning nogenlunde det samme
som i december 2005.
Jeg vil derfor i de forhandlinger, som nu går i gang om et forlig mel-
lem Parlamentet og Rådet i 2. læsning, basere mig på det forhandlingsoplæg,
som Europaudvalget tilsluttede sig i december 2005.
Her var der bred enighed om, at den fælles holdning, som blev vedta-
get i Rådet, udgør en klar forbedring i forhold til kemikaliereguleringen i dag.
Vi får flyttet ansvaret for, at kemikalier ikke anvendes på en måde, der skader
miljø og sundhed, fra myndigheder til industri, vi får registreret 30.000 stoffer
og får data for en stor del af dem, vi får anmeldeordning for problematiske
stoffer i artikler osv.
Der var også bred enighed om, at det er vigtigt at gå efter, at der i det
forlig, der nu skal forhandles mellem Rådet og Parlamentet, ikke sker yderli-
gere udvanding af registreringspakken, at der ikke sker svækkelse af forbuds-
og begrænsningsdelen, at vi får en bestemmelse om ”duty of care”, og sidst
men ikke mindst at der skabes et kompromis med hensyn til substitution, der i
videst muligt omfang imødekommer Europa-Parlamentets forslag.
Jeg har siden rådsmødet i december benyttet enhver lejlighed til over
for kolleger, parlamentarikere og andre parter at argumentere for en skærpelse
af kravet om substitution i godkendelsesordningen. Vi har arbejdet meget tæt
sammen med det finske formandskab for at sikre et godt forlig. Jeg kan sige,
at danske embedsmænd sad overordentlig tæt på det arbejde. Jeg har på det
seneste skrevet til en række af mine kolleger og opfordret dem til at være
fleksible over for Europa-Parlamentets forslag. Bl.a. har jeg skrevet til min
tyske kollega. Vi oplevede sidst, da vi var næsten fremme ved snorene, at der
begyndte at være en lille smule åbenhed fra Frankrig. Den italienske miljømi-
nister er en ny kollega, der samtidig er formand for Italiens grønne parti. Jeg
har også skrevet til den nye svenske kollega. Vi har haft et meget tæt samar-
bejde med svenskerne her. Det er meget vigtigt, at det kan fortsætte frem til
snorene. I øvrigt har jeg også skrevet til det finske formandskab.
Jeg håber, at der med Miljøkomiteens forholdsvist store flertal for at
fastholde forslagene, der sigter mod at skærpe kravet til substitution, er grund-
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0097.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
175
lag for et forlig med Rådet, der trækker forslaget et godt stykke i den rigtige
retning med hensyn til skærpede krav om substitution.
Man må dog ikke overse, at der fortsat såvel i Rådet som i Europa-
Parlamentet er kræfter, der ikke ønsker stærkere substitutionskrav. Derfor er
opgaven selvfølgelig også at passe på, at stramninger på dette område ikke
sker på bekostning af registreringspakken. Så skyder vi os selv i foden set fra
et miljømæssigt og sundhedsmæssigt synspunkt.
Samtidig er det vigtigt at holde fast i forbuds- og anvendelsesbe-
grænsningsdelen af forslaget. Man skal jo ikke glemme, at når vi har at gøre
med de allerfarligste kemikalier, er det selvfølgelig vigtigt med en godkendel-
sesordning med et krav om substitution, men endnu vigtigere er det, at vi har
et effektivt system til at vedtage forbud mod anvendelsen af de farligste kemi-
kalier. Det primære må jo være at få de allerfarligste kemikalier forbudt –
jævnfør også den snak, vi tidligere har haft om kviksølv. Herefter må de ke-
mikalier, der ikke er blevet forbudt, kun anvendes, hvis de er blevet godkendt.
Udfordringen er altså at se, hvor langt vi kan trække et kompromis om
substitution i retning af Parlamentets forslag uden at give indrømmelser andre
steder.
Det er mit indtryk, at der såvel i Rådet som i Parlamentet er vilje til at
nå en enighed i 2. læsning, og det håber jeg meget vil lykkes. Jeg tror ikke, det
er nogen god idé for nogen, hvis forhandlingerne trækkes helt ind i det tyske
formandskab. Jeg kan sige, at det ønsker det tyske formandskab heller ikke
selv, så jeg tror, at de vil gøre et eller andet for at hjælpe med til, at denne sag
kommer på plads i nær fremtid.
Forud for vedtagelsen af fælles holdning i december lovede jeg Euro-
paudvalget at vende tilbage med forhandlingsoplæg i forbindelse med anden
læsning. Dette løfte vil jeg selvsagt holde. Jeg forestiller mig derfor, at vi
vender tilbage til REACH her i udvalget inden for et par uger.
Svend Auken
pegede på, at det er nu, det sker, formentlig inden det
næste rådsmøde. Så vidt han forstod, ville det ske ved Europa-Parlamentets 2.
behandling – som ministeren kaldte 2. læsning.
Han vidste godt, at der var store problemer i at komme igennem med
vort ønske om substitution, men vi kan ikke acceptere, at man ikke skal ud-
skifte CMR og PBT-stoffer, bare de er under tilstrækkelig kontrol, idet han
pegede på, at der findes billige erstatningsstoffer. Han var ikke meget for
grænseværdier for disse farlige stoffer. Han betegnede den holdning, Europa-
Parlamentet havde efter miljøudvalgets behandling af sagen som vældig god.
Vi skulle ikke tø op med hensyn til registrering, det havde miljøministeren
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0098.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
176
fuldstændig ret i. Svend Auken gjorde opmærksom på, at hvis der ikke kom
mere på bordet, ville det være meget vanskeligt for hans parti at støtte sagen i
sidste fase.
Eyvind Vesselbo
mindedes al den snak, der igennem mange år havde
været om, at REACH ikke blev til noget, og at der var mange interesser, som
prøvede at få forslaget nedtonet og udvandet, og betegnede det, der nu sker,
som et tigerspring fremad. Vedtagelsen nu vil betyde en kæmpe gevinst for
EU’s miljø.
Helle Sjelle
så frem til, at man fortsat ville følge forhandlingerne om
REACH meget tæt.
Miljøministeren
var enig med Svend Auken i, at der skal være nogle
brugbare substitutter. Det er der heldigvis også. Hun mente, det kunne være
endt meget, meget være. Der er en fælles opgave i at prøve at påvirke Europa-
Parlamentet.
F-gasser
Miljøministeren:
Formanden spørger, om jeg vil sige noget om F-gasser.
Kommissionen har frafaldet alle krav mod Danmark i den henseende. Jeg
synes, det er en meget, meget vigtigt principiel sejr. Det er – ligesom nogle af
de andre ting, jeg har nævnt – et godt eksempel på, at det er godt, at vi prøver
at arbejde så tæt sammen, danske parlamentarikere og regeringen. Jeg mener,
at det er en afgørende ting, at vi nu har fået demonstreret, at et land kan have
lov til at have mere vidtgående regler. Det er efter min opfattelse urimeligt, at
det skal være så besværligt at argumentere for det. Jeg husker stadig væk mit
første rådsmøde, hvor det var det helt store emne.
Vi endte altså med at få medhold. Det er ret vigtigt.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg under dagsordenens punkt 6 om kviksølv, idet dog
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ikke kunne støtte det.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0099.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
177
Punkt 7. Politisk drøftelse af L 26
(Bulgarien og Rumænien)
Info-note (05) I 73 (Kommissionens vurdering af Bulgarien og Rumæniens optagelse)
KOM (2006) 0549 – bilag 1 (Kommissionens monitoreringsrapport)
Den udsendte tidsplan blev godkendt.
EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06
319499_0100.png
3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006
178
Punkt 8. Eventuelt
Formanden
mindede om, at der var Kulturnat samme aften, hvor en række
udvalgsmedlemmer havde lovet at være til stede.
Hun nævnte, at Europaudvalget havde fået en invitation fra den russi-
ske ambassade til at besøge Moskva.
Hun nævnte, at Det Europæiske Råd ville blive forelagt på næste Eu-
ropaudvalgsmøde, som finder sted i efterårsferien, onsdag den 18. oktober 5
minutter efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn, dog tidligst kl. 15.30.
Til slut takkede formanden medlemmerne for god ro og orden og ud-
holdenhed.
Mødet slut kl. 15.40
Ref.: ES, BE /lbm