Â	Organisation & Jura
	J.nr. MST 404-00002
	Ref. LISEW
	20. november 2006

 

 

     

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Om afgivelse af skriftligt indlæg i sag C-308/06, The Queen mod The Secretary of State for Transport

 

High Court of Justice i Storbritannien har forelagt fire spørgsmål for EF-Domstolen vedrørende gyldigheden af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser.

 

Baggrunden for forelæggelsen er, at en række meget betydelige interesseorganisationer inden for søtransporten har anlagt sag for at forhindre direktivets gennemførelse i Storbritannien.

 

Sagsøgerne gør gældende, at visse dele af direktivet er ugyldigt, primært fordi de er i strid med bestemmelser i MARPOL 73/78-konventionen (den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 1973 og protokollen dertil af 1978) og UNCLOS (De Forenede Nationers Havretskonvention af 1982).

 

De forelagte spørgsmål angår mulighederne for på forskellig vis at indføre videregående regler end dem, der følger af MARPOL-konventionen og Havretskonventionen. Sagsøgerne gør således gældende, at direktivet er i strid med konventionerne ved at anvende ansvarsnormen grov uagtsomhed ved udtømning af forurenende stoffer, hvilket ifølge sagsøgerne går videre end bestemmelserne i MARPOL-konventionen, der stiller krav om forsæt eller hensynsløshed. De gør endvidere gældende, at direktivet er i strid med konventionerne ved at begrænse den personkreds, der har mulighed for at drage fordel af visse undtagelsesbestemmelser i MARPOL-konventionen, eller begrænse de områder, hvor visse af undtagelserne finder anvendelse.

 

Desuden stilles der spørgsmål til, om direktivets regel om at anvende ansvarsnormen ”grov uagtsomhed” er ugyldig, fordi den ikke er tilstrækkeligt præcis.

 

Danmark har stemt for direktivet, og har derfor - ligesom de øvrige medlemslande, der har stemt for - en generel interesse i, at direktivet opretholdes. (Cypern, Malta og Grækenland stemte imod.) Danmarks havmiljølovgivning er i overensstemmelse med direktivet, og går på visse punkter endnu videre.

 

Finder EF-Domstolen, at direktivbestemmelserne er ugyldige, fordi de er strengere end konventionernes regler, vil det med stor sandsynlighed påvirke lovligheden af bestemmelserne i havmiljøloven, der er sammenfaldende med eller går endnu videre end direktivet, og kan således nødvendiggøre, at disse ændres. Selv hvis gyldigheden af direktivet opretholdes, kan udtalelser fra Domstolen om karakteren og rækkevidden af ansvarsreglerne i MARPOL-konventionen og i Havretskonventionen påvirke muligheden for at opretholde havmiljølovgivningens regler.

 

Det kan nævnes, at der også i forhold til andre dele af MARPOL-konventio­nen er vedtaget EU-regler og dansk lovgivning, der stiller strengere krav end MARPOL. Endvidere kan der også i fremtiden vise sig behov for i visse tilfælde nationalt eller på EU-niveau at fastsætte strengere regler end MARPOL.

 

Ud over spørgsmålet om, hvorvidt MARPOL og de relaterede bestemmelser i Havretskonventionen forhindrer strengere regler, kan sagen give anledning til, at Domstolen udtaler sig om en række andre spørgsmål, som kan få generel betydning for Danmarks muligheder for i fremtiden at fastsætte regler om både søfartssikkerhed og miljøbeskyttelse, f.eks. hvis Domstolen når frem til, at konventionerne i vidt omfang allerede er en del af fælleskabsretten, og at deres bestemmelser kan påberåbes af private. Det er derfor væsentligt, at Domstolen orienteres om, at en fortolkning af konventionerne kan have vidererækkende konsekvenser, og at der argumenteres for, at Domstolen derfor bør udvise tilbageholdenhed og koncentrere sin afgørelse om den konkrete sag.

 

Af hensyn til danske miljøinteresser har regeringen derfor afgivet indlæg i sagen.