EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 99
Offentligt

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

387

Referat af 10. Europaudvalgsmøde fredag den 24.

november 2006, kl. 10.00

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Erling Bonnesen (V), Birgitte Josefsen (V), Svend Auken (S), Mette

Gjerskov (S), Jens Christian Lund (S), Morten Messerschmidt (DF), Helle

Sjelle (KF), Lone Dybkjær (RV), Elisabeth Geday (RV), Martin Lindegaard

(RV), Anne Grete Holmsgaard (SF).

Desuden deltog socialminister Eva Kjer Hansen, miljøminister Connie Hede-

gaard, finansminister Thor Pedersen, beskæftigelsesminister Claus Hjort Fre-

deriksen og indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse,

socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den

30. november - 1. december 2006 - del 1 (socialpolitik)

Socialministeren:

Jeg forelægger punkterne 11, 12, 13, 15, 16 og 18, hvoraf

punkterne 13 og 18 forelægges med henblik på forhandlingsoplæg.

11. Årlig opfølgning på Beijing Platform for Action

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 50)

Socialministeren:

I år har det finske formandskab valgt at sætte fokus på

institutionelle mekanismer til at fremme ligestillingsarbejdet.

Det finske formandskab har på baggrund af en spørgeskemaundersø-

gelse blandt samtlige EU-medlemslande udarbejdet en rapport om situationen

i EU og foreslået vedtagelsen af tre indikatorer. Disse indikatorer sætter fokus

på regeringernes indsatser, ressourcer samt mainstreamingindsatsen.

Danmark ligger i front både i relation til regeringens indsats samt i

mainstreamingarbejdet, mens vi ligger i midten i forhold til ressourceforbru-

get.

Organiseringen af ligestillingsarbejdet er et vigtigt element i Beijing-

handlingsplanen, fordi det statslige ligestillingsarbejdes indflydelse i samfun-

det blandt andet afhænger af, om regeringerne prioriterer det. Derfor hilser

regeringen de finske indikatorer velkommen, ligesom vi generelt støtter de

årlige opfølgninger på Beijing-handlingsplanen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

388

Jeg agter derfor at støtte vedtagelsen af rådskonklusionen på rådsmø-

det.

12. Konklusioner om mænd og ligestilling

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 52)

Socialministeren:

I oktober havde det finske formandskab arrangeret en kon-

ference om mænd og ligestilling. På konferencen drøftede deltagerne, hvordan

man i fremtiden i højere grad kan involvere mænd i ligestillingsarbejdet, samt

hvilke ligestillingsproblemer mænd står over for.

Drøftelserne på konferencen danner baggrund for rådskonklusionen,

hvori landene blandt andet opfordres til at nedbryde kønsstereotyper, inddrage

mænd i ligestillingsarbejdet, arbejde for flere mænd i omsorgsarbejdet hjem-

me, inddrage et kønsperspektiv i ligestillingsarbejdet samt sikre debat og

erfaringsudveksling mellem landene. Kommissionen opfordres til at evaluere,

hvilke problemer der er for mænd, og hvad der kan gøres ved problemerne.

Danmark har sammen med de andre nordiske lande promoveret ind-

dragelsen af mænd i ligestillingsarbejdet i en europæisk sammenhæng.

Rådskonklusionen ligger i god forlængelse af danske holdninger, og

jeg agter derfor at støtte vedtagelsen af rådskonklusionen på rådsmødet.

Lone Dybkjær

syntes, det var meget vigtigt, at man fokuserede på

mændene, men citerede det, der stod i notatet om, at det kommende ligestil-

lingsinstitut skal inddrage et egentligt kønsperspektiv i sit arbejde og ikke kun

et kvindeperspektiv, og pointerede, at vi har sagt, at instituttet ikke i første

omgang skal være et politisk institut, men et faktuelt institut. Er der sket no-

gen ændring i det?

Socialministeren

svarede, at der ikke var sket nogen ændringer i det,

instituttet skulle arbejde med, men hun mente, det var relevant også at få tal-

lene for mændene frem.

13. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et

program for perioden 2007-2013 "Bekæmpelse af vold

(Daphne)"

Politisk enighed

KOM (2006) 0230, KOM (2005) 0122

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 54)

KOM (2005) 0122 – bilag 2 (grundnotat af 15/9-05)

Socialministeren:

Denne sag forelægger jeg med henblik på forhandlingsop-

læg.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

389

Formålet med programmet er at forebygge og bekæmpe alle former

for vold mod børn, unge og kvinder. Forslaget viderefører de to tidligere

Daphneprogrammer og er altså Daphne III.

Det blev oprindelig behandlet i sammenhæng med et forslag om fore-

byggelse af narkotikamisbrug. Det blev dog på opfordring af Europa-Parla-

mentet besluttet at opdele behandlingen af disse to programmer for at undgå,

at Daphne mister sin synlighed. Danmark har støttet opdelingen.

Regeringen arbejder løbende for at få menneskehandel højere op på

dagsordenen i de internationale fora, hvor vi har mulighed for det.

Vi har derfor også i forbindelse med Daphne arbejdet på at få menne-

skehandel fremhævet. Det er lykkedes, sådan at menneskehandel er kommet

ind i indledningen til artikel 3, der udstikker de specifikke mål for program-

met. Det er dermed helt klart, at programmet inkluderer bekæmpelse og fore-

byggelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse.

Danmark har i øvrigt som alle andre lande haft en positiv holdning til

programmet og hilst det velkomment, at der på europæisk niveau fortsat læg-

ges vægt på bekæmpelse af vold mod kvinder og børn.

Derudover har Danmark arbejdet for at gøre programmet så fleksibelt

som muligt, sådan at der bliver mulighed for at give støtte til en bred vifte af

forskellige formål inden for de generelle mål.

Vi har desuden tilsluttet os en afvisning af, at visse organisationer for-

håndsudvælges til driftsstøtte efter programmet. Dette er principielt forkert,

fordi det kan udelukke andre relevante organisationer. Alle organisationer bør

søge på lige fod.

Europa-Parlamentet har i øvrigt stillet en række ændringsforslag. En

del af ændringsforslagene, f.eks. fremhævelse af menneskehandel og henvis-

ning til de tidligere Daphne-programmer, er der opnået enighed om. Det for-

ventes dog afvist at give støtte på forhånd til organisationen ”ENOC” (The

European Network of Ombudspersons for Children) med den begrundelse, at

principielt bør man ikke tilgodese nogen på forhånd. Og det blev afvist at

hæve det samlede budget fra 116,85 mio. euro til 125 mio. euro for program-

mets løbetid, fordi det forventes, at Kommissionens budget svarer til behovet.

Endelig kan jeg oplyse, at der i Coreper i dag skal forhandles om ord-

lyden af et såkaldt ”statement” med henblik på at opfordre Kommissionen til

at overveje at afholde et europæisk år for at bekæmpe vold mod kvinder og

børn. Hermed imødekommes et ønske fra Europa-Parlamentet.

Menneskehandel er i sagens natur grænseoverskridende. Det er derfor

helt afgørende for succes, at vi samarbejder landene imellem for at bekæmpe

og ikke mindst forebygge. Det gælder, hvad enten det drejer sig om modta-

ger-, transit- eller afsenderlande.

På rådsmødet agter jeg derfor at slå til lyd for, at det ikke er tilstræk-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

390

keligt, at menneskehandel behandles blandt justits- og indenrigsministrene.

Det er selvfølgelig centralt, at den politimæssige koordination udbygges og

intensiveres, men vi har som socialministre et væsentligt ansvar for at sikre, at

der også tages fat om ondets rødder – nemlig de sociale årsager, der ligger til

grund for menneskehandel. Vi har fra dansk side udarbejdet et lille ”non-

paper” med nogle idéer til det videre arbejde, som er blevet præsenteret i EU.

Et initiativ i EU-regi er nemlig en oplagt opfølgning på den rund-

bordssamtale om de sociale aspekter af menneskehandel, jeg har afholdt i

København den 31. oktober 2006 i samarbejde med Nordisk Ministerråd.

Deltagere var socialministre fra de nordiske lande og landene omkring Øster-

søen. Rundbordssamtalen forløb meget positivt. Ikke mindst de baltiske mini-

stre og også Tyskland og Polen hilste initiativet velkomment.

Morten Messerschmidt

var ikke i tvivl om, at der er en stigende

kriminalisering inden for området, og at menneskehandel i den grad er et

internationalt problem, som der er grund til at samarbejde om. Han spurgte,

hvor stor en rolle det spiller i Daphneprogrammet, og hvor indgribende pro-

grammet er i forhold til rene nationale handlingsplaner, idet han pointerede, at

det kun er de internationale aspekter, EU skal beskæftige sig med.

Mette Gjerskov

regnede ikke med, at man kunne få udleveret det

non-paper, socialministeren havde nævnt, men pegede på, at det kan være

vanskeligt for en voldsramt kvinde at vælge, om hun skal blive i forholdet

eller skal anmelde det og risikere at blive smidt ud af landet. Hun ville gerne

vide, hvordan man i de andre EU-lande ser på de danske regler herom. Er vi

en troværdig partner for de andre lande, når vi har de regler i bagagen?

Svend Auken

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg og under-

stregede det, Mette Gjerskov sagde. Så vidt han havde forstået, mener Europa-

Parlamentet, at de kvinder, der bliver handlet på denne børs, skal sikres ret til

mindst 3 måneders ophold i landet, før de bliver udvist, mens man i Danmark

højest giver dem 30 dage. Hvis det er et almindeligt europæisk synspunkt, at 3

måneder er det rigtige af hensyn til sagernes opklaring, vil regeringen så lem-

pe reglerne? I den forbindelse fremhævede Svend Auken, at det kan være

meget svært at få de pågældende kvinder til at vidne.

Lone Dybkjær

syntes, det var godt, at menneskehandel er blevet

prioriteret i Daphneprogrammet som hovedindsatsområde nr. 1, idet menne-

skehandel sammen med narkotika og illegale våben udgør de største illegale

markeder.

I relation til vores afvisning af, at visse organisationer forhåndsudvæl-

ges til at få driftsstøtte efter programmet, sagde Lone Dybkjær, at det er vig-

tigt, at vi får nogle procedurer, så de små NGO’er ikke skal bruge al deres tid

på at søge bevillinger.

Hun forstod godt, hvis man ikke kunne få et non-paper udleveret, men

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

391

ville gerne vide lidt om, hvad det indeholdt.

Helle Sjelle

syntes, det var godt, at man prioriterede bekæmpelse af

menneskehandelen frem for at landene eksporterede problemerne til hinanden,

men rejste spørgsmålet, om det, der var lagt op til, var nok. Hvordan vurderer

socialministeren, at udsigterne er til, at man kan løse problemet?

Charlotte Antonsen

betegnede det foreliggende program som et

enormt godt initiativ fra EU’s side og spurgte, hvordan opbakningen var til det

rundt om bordet i Ministerrådet, idet hun pegede på, at der er stor forskel på,

hvad de forskellige lande gør for at bekæmpe kvindehandel. Hun mente, man

skulle opfordre de andre lande til at gøre alt, hvad de kunne, for at få gang i

bekæmpelsen af de modbydeligheder, der foregik.

Socialministeren

ville gerne sende det non-paper, hun havde udarbej-

det, til Europaudvalget.

Socialministeren sagde, at det nye var, at man vil sætte fokus på den

sociale og forebyggende indsats over for menneskehandel, mens man tidligere

især har set på det juridiske og straffelovsbestemmelserne. Nu kan der også

søges om midler til at lave aktiviteter, hvor det sociale er i fokus.

Socialministeren mente, det faldt uden for dagsordenen i Europaud-

valget at diskutere, hvor lang den periode skal være, hvor kvinderne må op-

holde sig i landet, og hun kunne ikke på stående fod sige, hvordan det var i

andre lande, men det ville man selvfølgelig gerne besvare skriftligt, hvis der

var interesse for det. Hun var klar over, at beskyttelsesperioden i Danmark var

30 dage, men tilføjede, at hvis der gør sig særlige forhold gældende, f.eks. at

de pågældende kvinder skal vidne i en retssag, kan den blive længere.

I svaret til Lone Dybkjær sagde socialministeren, at hun syntes, det

var vigtigt, at man ikke på forhånd udpegede nogle organisationer, men hun

var i øvrigt helt med på, at man skulle passe på, at NGO’erne ikke skulle bru-

ge alle deres ressourcer på at udarbejde ansøgninger. Det var et spørgsmål,

man måtte tage sig af i programkomiteen.

Hun svarede Helle Sjelle, at hun ikke mente, indsatsen mod menne-

skehandel var god nok. Hun pegede på, at Danmark var et af de første lande til

overhovedet at lave en handlingsplan, og vi er nu gået i gang med handlings-

plan nr. 2, som skal diskuteres i den nærmeste fremtid. Socialministeren håbe-

de, vi kunne skubbe på ved at komme med et fælles EU-udspil, for kunne man

forebygge, at nogle kvinder bliver handlet, er det langt at foretrække frem for

at rette op på situationen, når handelen er foregået.

Morten Messerschmidt

ville gerne have bekræftet, at NGO’erne ikke

kunne søge til nationale projekter, men at de skulle være tværnationale.

Han mente ikke, det ville hjælpe kvinderne, at man fokuserede på de

sociale problemer, og mente, man skulle gribe ind over for bagmændene, som

var fuldstændig ligeglade med ofrene.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

392

Mette Gjerskov

sagde, at det, hun var interesseret i, ikke var at få at

vide, hvordan reglerne var i Danmark, og hvordan de var i de andre lande,

men at hun gerne ville vide, om det påvirkede Danmarks forhandlingsposition,

når vi kommer med et initiativ på området, at der havde været den kritik af de

danske udvisningsregler, der for nylig havde været i den internationale presse.

Socialministeren

svarede Morten Messerschmidt, at når man søger

om penge fra Daphne, skal projektet være tværnationalt.

Hun pointerede, at det gælder om at gøre noget, før kvinderne bliver

ofre. Derfor ønskede hun, at man satte ind med sociale foranstaltninger, f.eks.

ved at give de pågældende kvinder en ansættelse. Hvis kvinderne ikke kan se

nogen som helst fremtid for sig dér, hvor de hører hjemme, og hvis det er

håbløst at få en uddannelse og komme i beskæftigelse, så er de måske lettere

at lokke.

Socialministeren svarede Mette Gjerskov, at de andre lande ser posi-

tivt på vort initiativ på området – det vidste hun fra forskellige samtaler, hun

havde haft med dem. De andre lande havde noteret sig, at vi faktisk var de

første, der fik en handlingsplan på området. Noget andet var, at der er en poli-

tisk diskussion herhjemme om beskyttelsesperioden.

15. Forslag til gennemførelsesforordning vedr. forordning

883/04 om koordination af social sikring

Delvis generel indstilling

KOM (2006) 0016

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 70)

KOM (2006) 0016 – bilag 2 (grundnotat af 15/3-06)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1381 (senest behandlet i EUU 24/5-06)

Socialministeren:

Forud for rådsmødet den 1. juni forelagde jeg de første

generelle afsnit, og nu er turen så kommet til pensionsafsnittet.

Tilslutningen til pensionsafsnittet sker under den forudsætning, at til-

slutningen er foreløbig, og forudsætter endelig tilslutning, når det samlede

forslag har været behandlet. Vi har fra dansk side ingen problemer med forsla-

get.

16. Forordningsforslag til ændring af forordning 883/04 om

koordination af social sikring, Annex XI

Delvis generel indstilling

KOM (2006) 0007

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 75)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1383 (senest behandlet i EUU 24/5-06)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

393

Socialministeren:

I bilag XI skal det enkelte medlemsland beskrive de særli-

ge bestemmelser i national lovgivning, som der skal tages hensyn til, når for-

ordning 883/04 skal finde anvendelse. Forslaget vil først blive lagt op til ende-

lig vedtagelse, når alle forslag til optegnelser i bilaget er behandlet.

De danske optegnelser i denne omgang vedrører bl.a. betingelserne for

optjening af ret til dansk pension for ikke-erhvervsaktive. Der er tale om en

optegnelse, som vi fra dansk side anser for god og nødvendig.

18. (Evt.) Placeringen af Det Europæiske Institut for Ligestilling

mellem kvinder og mænd

Orientering og mulig udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2767 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

KOM (2005) 0081 – bilag 1 (grundnotat af 18/4-05)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1383 (senest behandlet i EUU 24/5-06)

(05) side 540 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 27/5-05)

Socialministeren:

Under punkt 18 vil jeg på vegne af udenrigsministeren

forelægge forhandlingsoplæg om placeringen af ligestillingsinstituttet.

Forhandlingsoplæg om selve forordningen om oprettelse af instituttet

blev forelagt Europaudvalget i maj 2005.

Formandskabet har sat spørgsmålet om placeringen af ligestillingsin-

stituttet på frokostdrøftelsen, hvor formandskabet vil undersøge, om der kan

tegne sig en konsensus om, hvor ligestillingsinstituttet skal placeres.

Der er tale om en ny procedure, hvor formandskabet rejser spørgsmå-

let om placering af instituttet på det relevante ressortrådsmøde. Beslutninger

om placering af agenturer plejer som regel at blive truffet på Det Europæiske

Råd som del af en pakke.

Hvis der under frokosten tegner sig en klar konsensus blandt med-

lemslandene om, hvor instituttet skal placeres, kan det ske, at formandskabet i

marginen af rådsmødet vil tage initiativ til, at der træffes en egentlig beslut-

ning. Beslutning om placering af agenturer træffes ved overenskomst mellem

medlemslandenes regeringer, hvorfor beslutningen kan træffes ved denne

fremgangsmåde.

Ligestillingsinstituttet skal være funktionsdygtigt fra 1. januar 2007.

Det vil derfor være positivt, hvis formandskabet på denne måde formår at få

afklaret placeringsspørgsmålet. Tiden vil vise, om denne nye fremgangsmåde

vil bære frugt.

Der er tre kandidater til ligestillingsinstituttet: Slovenien, Slovakiet og

Litauen. Alle tre kandidater er egnede. På Det Europæiske Råd i december

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

394

2003 besluttede stats- og regeringscheferne, at de nye medlemslande fremover

skal prioriteres ved placering af nye agenturer. Det er glædeligt, at de nye

medlemslande nu har udsigt til at få et institut. Polen er det eneste nye med-

lemsland, der har fået et.

Fra dansk side prioriterer vi de nye medlemslande, og vi har jo særlig

tætte relationer til de baltiske lande. Jeg agter dog at forholde mig fleksibelt

under forhandlingerne, således at jeg er i stand til at støtte den løsning, der

tegner sig konsensus om.

Morten Messerschmidt

betegnede det som besynderligt, at man laver

et særligt institut for ligestilling, uagtet man har et agentur for grundlæggende

rettigheder, som sagtens kunne beskæftige sig med emnet.

Han ville gerne vide, hvordan et land egentlig bliver ”egnet” til at få

placeret et institut for ligestilling, idet han pegede på, at det vel ikke kun var

litauere der skal have beskæftigelse i instituttet, hvis det bliver placeret i Li-

tauen.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, hvilket af de tre nævnte lande der

var bedst kvalificeret til at få instituttet placeret, idet hun pegede på, at det

allerede skal være funktionsdygtigt om halvanden måned.

Svend Auken

syntes, det virkede lidt panikagtigt, at man pludselig

skulle have instituttet placeret. Han støttede, at regeringen udviste fleksibilitet

på området, men mente nu nok, det ville virke lidt særpræget, hvis man i den

nuværende situation gav instituttet til Slovakiet, så hans prioritet ville nok

være Litauen og som nr. 2 Slovenien. Han spurgte, om socialministeren kunne

sige noget om udsigterne til at få afklaret spørgsmålet om placeringen, idet

han henviste til, at man før havde været ude for, at sådanne sager kunne træk-

ke ud i lang tid.

Lone Dybkjær

fandt det i orden, at instituttet bliver placeret i et af de

nye lande, men spurgte, hvilke saglige argumenter der var for hvert af de tre

nævnte lande. Hun pegede på, at Slovenien faktisk er ret godt kørende på

ligestillingsområdet og har en tradition for forskning på området.

Helle Sjelle

fandt det vigtigt, at det valgte land kunne løfte opgaven

både organisatorisk og med hensyn til at have det rigtige miljø, men syntes,

det var udmærket, at socialministeren ville være fleksibel.

Charlotte Antonsen

pegede på, at kvinderne i de kommunistiske

lande arbejdede på lige fod med mændene. Hun kunne sagtens følge socialmi-

nisterens indstilling, idet vi altid har bakket op om de baltiske lande. Hun

mente, alle de tre nævnte lande kunne stille med tilstrækkeligt kvalificerede

mennesker.

Socialministeren

nævnte i svaret til Morten Messerschmidt, at arbej-

det i ligestillingsinstituttet meget er af teknisk karakter og bl.a. drejer sig om

indsamling af viden og udveksling af erfaringer for på den måde at sætte lige-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

395

stillingen på dagsordenen i EU.

Hun svarede Lone Dybkjær, at vi vurderede, at de tre lande alle var

kvalificerede. Hun var ikke bekendt med, at man havde et særligt ligestil-

lingsmiljø i det ene land frem for de andre, men vidste, at man i Litauen var

meget fokuseret på at få instituttet og f.eks. havde fundet lokaler til det og var

parat til at betale huslejen. Hun mente ikke, man kunne foretrække det ene

land for det andet ud fra saglige argumenter, og var derfor indstillet på at være

meget fleksibel.

Morten Messerschmidt

ville gerne have socialministeren til at give et

bud på, hvad der er et godt ligestillingsmiljø. Er det en høj erhvervsfrekvens

for kvinder eller er det det forhold, at en høj procentdel af Ph.D.-afhandlin-

gerne handler om ligestillingsproblematikken? Han var klar over, at ligestil-

lingsinstituttet er noget, der er vedtaget for lang tid siden, og erkendte, at

Dansk Folkeparti havde stemt imod, men han ville stadig godt vide, hvad det

er, dette institut kan gøre, som agenturet for grundlæggende rettigheder ikke

kan. Han mente, det var bedre at have det samlet et sted. Morten Messer-

schmidt tilføjede, at det måske var et udtryk for, at man var klar over, at insti-

tuttet ikke var så vigtigt, når man ikke havde kunnet snøvle sig sammen til at

finde ud af, hvor det skulle ligge.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, hvilket land der var overvejende

stemning for, og ville gerne vide, hvad socialministerens egen prioritering var.

Er det Slovenien, der er nummer 2?

Socialministeren

svarede Morten Messerschmidt, at for hende var et

godt ligestillingsmiljø, at mænd og kvinder skal deltage på lige fod, så vi får

flere mandlige pædagoger og flere kvindelige ledere og flere kvindelige besty-

relsesmedlemmer, og så er det ligeløn. Det er lige muligheder, så der ikke er

nogen, der ikke får chancen.

Man kunne sikkert godt behandle ligestilling i det nævnte agentur,

men man har besluttet at oprette et ligestillingsinstitut for at fokusere på lig e-

stilling. Der er simpelt hen et politisk ønske om at få mere viden på området

og at få mere erfaringsudveksling.

Socialministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at vi ikke ved, hvad

de andre landes synspunkter er, men det vil man få at vide under frokosten.

Formanden

konkluderede, at der ikke er konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg vedrørende dagsordenens punkt 13 om Daphne, idet

igen havde udtalt sig imod det.

Vedrørende dagsordenens punkt 18 om placeringen af Det Europæiske

Institut for Ligestilling var der ikke konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti sagde nej til det.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

396

Udvalget holdt pause kl. 10.45 – 11.00

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

397

Punkt 2. Samråd med miljøministeren om

samrådsspørgsmål G vedrørende komitésag om

fastlæggelse af emissionsniveauer under Kyoto-

protokollen

Alm. del (06) – samrådsspørgsmål G (vedlagt)

Alm. del (06) – bilag 40 (grundnotat af 1/11-06)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes kommentere komitésagen vedrørende fastlæggelse af emis-

sionsniveauer under Kyoto-protokollen (jf. EU alm.del – bilag 40), herunder

redegøre for baggrunden for den danske holdning til indholdet i forslaget,

baggrunden for den danske position, samt om ministeren finder den pågæl-

dende sag egnet til skriftlig forelæggelse.”

Morten Messerschmidt

begrundede samrådsspørgsmålet. Han mente, der var

mange i udvalget, som var lidt overrasket over, at regeringen blot havde over-

sendt komitésagen, som handlede om fastlæggelse af fordelingen af emis-

sionsniveauer under Kyoto-protokollen, skriftligt, idet det i nogle af hørings-

svarene anføres, at udgifterne vil være op til 2,5 mia. kr. som ekstararegning

til det danske samfund. Han bad derfor miljøministeren beskrive hele forløbet

både før og efter det møde, der havde været holdt i EU’s klimakomité, og ville

gerne høre, hvad hun mente om fremtidsudsigterne.

Miljøministeren:

Jeg har den 31. oktober 2006 fremsendt et notat og et

grundnotat om Kommissionens forslag til beslutning om fastlæggelse af de

respektive emissionsniveauer tildelt Fællesskabet og medlemsstaterne under

Kyoto-protokollen.

Som det fremgår, er der tale om en kommissionsbeslutning, hvor

Kommissionen – i overensstemmelse med Rådets beslutning fra 2002 om

godkendelse på Det europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen –

endeligt fastlægger de højest tilladte emissionsmængder for EU og medlems-

landene for den første forpligtelsesperiode fra 2008 til 2012.

Ifølge Rådets beslutning fra 2002 skal Kommissionen senest den 31.

december 2006 – efter gennemført komitéprocedure – fastlægge de højest

tilladte emissionsmængder for EU og hver enkelt medlemsstat udtrykt i tons

-ækvivalenter. Fastlæggelsen skal baseres på de endelige tal for emissio-

ner i basisåret 1990 og på grundlag af den byrdefordeling, som Rådet nåede til

enighed om i rådskonklusionerne fra 16. juni 1998.

Det er denne fastlæggelse af de højest tilladte emissionsmængder, der

er indeholdt i Kommissionens forslag. Kommissionen konstaterer i den for-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

398

bindelse, at der ved opgørelsen af de endelige tal for emissionerne i basisåret

1990 er et beregningsmæssigt overskud på godt 11 mio. tons CO

-ækvivalen-

ter mellem den tilladte udledning for Fællesskabet og summen af de tilladte

udledninger for medlemsstaterne. Det har varieret lidt, hvad man troede det

ville blive, men nu er det altså blevet til 11 mio. tons.

Kommissionen foreslår, at overskuddet udstedes af Fællesskabet som

tilladte emissionsenheder, og at 5 mio. tons udstedes til Danmark. De reste-

rende godt 6 mio. tons henstår ifølge forslaget i Fællesskabets kvoteregister.

Kommissionen begrunder sit forslag om 5 mio. tons til Danmark med, at

Danmark løbende har udtrykt antagelser om de danske emissioner i basisåret

1990, samt at Danmark har en af de højeste reduktionsforpligtelser.

På mødet den 3. november i Kommissionens klimakomité lykkedes

det ikke at skabe den fornødne tilslutning til Kommissionens forslag om at

overføre 5 mio. tons til Danmark. Ingen medlemslande udtalte sig imod, at der

skal findes en løsning med hensyn til det danske basisår, men en række lande

ønskede at udskyde en stillingtagen, til protokolsekretariatet har foretaget en

evaluering af det tekniske overskud. Sagt med jævne ord: De vil godt se, hvor

stort overskuddet præcist bliver. De ønsker altså at udskyde beslutningen. En

sådan evaluering forventes først at foreligge i første halvdel af 2008. Visse

lande ønskede en politisk stillingtagen til det forventede overskud, men det

her kræver altså total enighed.

Kommissionen valgte på den baggrund at trække bestemmelsen om 5

mio. tons til Danmark ud af forslaget og kunne herefter konstatere, at et kvali-

ficeret flertal kunne støtte Kommissionens forslag. Danmark tilkendegav, at vi

var imod et forslag, som ikke tog hensyn til Danmarks basisår.

For så vidt angår det stillede spørgsmål om baggrunden for den dan-

ske holdning til indholdet i forslaget kan jeg henvise til det forhandlingsop-

læg, som den daværende miljøminister forelagde for Folketingets Europaud-

valg den 1. marts 2002 forud for Rådets beslutning om godkendelse på Det

Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen.

Ifølge forhandlingsoplægget fra dengang kan regeringen stemme for

beslutningen, hvorved Danmark juridisk forpligter sig til at levere en redukti-

on på 21 pct. af det faktiske udslip i 1990 – dvs. et ukorrigeret basisår. Dan-

mark vil dog arbejde for at få en politisk tilkendegivelse fra Rådet og Kom-

missionen om, at der i forbindelse med fastlæggelsen – senest i 2006 – af de

mængder tons CO

, som medlemslandene må udlede i perioden 2008-12, tages

hensyn til Danmarks position vedrørende basisåret.

Den daværende miljøminister gjorde det eksplicit klart, at han på in-

gen måde kunne love en sådan tilkendegivelse. Han kunne ikke love, at han

ville blive imødekommet. Og han kunne ikke garantere, at en sådan tilkende-

givelse i 2006 ville betyde, at Danmark i praksis ville blive tilgodeset.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

399

Som bekendt lykkedes det i 2002 at få en tilkendegivelse i form af en

råds- og kommissionserklæring om, at man i forbindelse med fastlæggelsen af

de højest tilladte emissionsmængder i 2006 ville tage hensyn til det danske

basisår.

Det er denne erklæring, som vi løbende har forsøgt at fastholde Kom-

missionen og medlemslandene på. I foråret tog vi på ny sagen op på et møde

med Kommissionen, hvor vi gjorde det klart, at vi forventede, at Kommissio-

nen levede op til løftet om at tage hensyn til det danske basisår, når Kommis-

sionen fremlagde sit forslag til fastlæggelse af de højest tilladte emissions-

mængder. Vi fremlagde dokumentation for, at forskellen mellem et ukorrigeret

og et korrigeret basisår var 5 mio. tons pr. år i de 5 år fra 2008 til 2012 – altså

25 mio. tons i alt.

Vi har siden da og frem til den 3. november presset på alle relevante

niveauer i Kommissionen og i medlemslandene for at fastholde dem på deres

løfte om at tage hensyn til det danske basisår. Jeg har selv f.eks. haft adskilli-

ge drøftelser med miljøkommissær Dimas og med en række kolleger, bl.a. min

spanske, tyske og engelske kollega. Der har været kontakter på kryds og

tværs.

Vi har fra starten vidst, at der ikke kunne være tale om at genåbne for-

handlingerne om byrdefordelingen, som blev afsluttet i 1998. Det ville være

fuldstændig håbløst. Det har ingen gang på jorden. Derfor skal der altså findes

en eller anden form for løsning. Opgaven bestod i at finde en model for en

konkret løsning inden for rammerne af den juridisk forpligtende byrdeforde-

ling. Da det blev klart, at der ville blive et beregningsmæssigt overskud, gjor-

de vi krav på dette overskud som en teknisk mulig måde at tage hensyn til det

danske basisår på.

Som bekendt lykkedes det at få Kommissionen til at fremsætte forslag

om en sådan model – om end Kommissionen kun ville tildele Danmark godt

halvdelen af det beregningsmæssige overskud. På baggrund af Kommissio-

nens forslag stod det klart for os, at det ville være umuligt at få medlemssta-

terne til at støtte, at Danmark skulle tildeles mere end de 5 mio. tons. Det er

klart, at når Kommissionen sagde 5 mio. tons, var vi i en situation, hvor vi

måtte sige ja eller nej til det. Opgaven bestod i at få medlemsstaterne til at

støtte Kommissionens forslag.

Det lykkedes som bekendt ikke, fordi medlemsstaterne ønskede at få

det beregningstekniske overskud verificeret af protokolsekretariatet, inden

man begyndte at disponere over det. Sagen ligge nu i Kommissionen, og der

vil antageligt ikke ske noget i sagen, før protokolsekretariatet har verificeret

tallene.

Med hensyn til det stillede spørgsmål, om jeg finder sagen egnet til

skriftlig forelæggelse, kan jeg henvise til Miljøministeriets mangeårige prak-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

400

sis, hvorefter man skriftligt orienterer Folketingets Europaudvalg om, hvorle-

des regeringen agter at forholde sig i sager af væsentlig betydning, der be-

handles i komitéprocedure.

I den konkrete sag er der tale om en gennemførelse af Rådets beslut-

ning fra 2002 om godkendelse på Det europæiske Fællesskabs vegne af Kyo-

to-protokollen, som regeringen forelagde til forhandlingsoplæg den 1. marts

2002. Det er derfor min vurdering, at sagen falder ind und kriteriet ”væsentlig

betydning”. Vi har derfor fundet det rigtigt at foretage en skriftlig orientering

af Europaudvalget om denne komitéproceduresag. Derimod har vi ikke søgt et

nyt mandat, da vi følger den oprindelige linje, som Europaudvalget tidligere

har tilsluttet sig.

Morten Messerschmidt

sagde først vedrørende proceduren, at han

fandt det besynderligt, at regeringen havde valgt den skriftlige procedure –

særligt under hensyntagen til, at regeringen oversendte sagen den 1. novem-

ber, når der var møde i klimakomiteen den 3. november, hvorfor der i praksis

ikke havde været tid til, at Europaudvalget kunne nå at reagere inden mødet.

I forhold til det indholdsmæssige ville Morten Messerschmidt gerne

vide, om regeringen deler vurderingen fra Dansk Industri, at det forslag, som

miljøministeren er tilhænger af, vil medføre en regning på 2,5 mia. kr. til det

danske samfund. Der er ingen tvivl om, at vi er gode til effektivisering inden

for energisektoren, men et beløb på 2,5 mia. kr. er vel ikke noget, man kan

trække på skulderen af.

Morten Messerschmidt spurgte, om ministeren var bekendt med,

hvorvidt der var andre EU-lande, for hvem valget af 1990 som basisår var lige

så tudeærgerligt som for Danmark.

Han spurgte, hvad årsagen var til det procenttal, som den danske ad-

ministration havde valgt, idet det oprindelige niveau var på 16 pct. Man var

gået op til 21 pct. – på trods af at vi havde en stor energiimport i 1990, hvorfor

det danske CO

-udslip var mindre det pågældende år.

Morten Messerschmidt henviste til, at Miljøministeriet den 31. okto-

ber skrev i sit notat, at man vurderede, at man ikke kunne få et bedre resultat

end de 5 mio. tons, og spurgte, om det stadig var ministeriets vurdering efter

mødet i klimakomiteen, eller om situationen var endnu værre. I den forbindel-

se henviste Morten Messerschmidt til, at vort oprindelige krav i forbindelse

med basisårsproblematikken var på 25 mio. tons.

Svend Auken

fandt, at det på mange måder var en ulykkelig sag, idet

han påpegede, at helt tilbage fra klimakonventionens tid var vi i Danmark gået

ud fra, at det var et korrigeret tal for basisåret, der skulle lægges til grund, idet

argumenterne herfor var så åbenlyse. Man kunne sige, det var ærgerligt, at vi

ikke allerede i 1992 fik fastslået, at udgangspunktet for Danmarks vedkom-

mende skulle baseres på et korrigeret tal. Siden 1992 har skiftende danske

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

401

miljøministre argumenteret for det danske synspunkt, at når det regner i Norge

og Sverige, har de elektricitet nok, og derfor er det hensigtsmæssigt at impor-

tere energi fra disse lande, mens det er omvendt i tørre somre. Navnlig da der

ikke var tale om et kommercielt foretagende, syntes vi, at argumentet for vort

synspunkt var så åbenlyst. Det har imidlertid været meget svært at få det ind

ordningen, selv om vi i 1998 præciserer, at det er på basis af det korrigerede

tal, vi accepterer en nedskæringsforpligtelse på 21 pct. Det fremgår tydeligt af

rådsprotokollen. Problemet er, at også andre lande har problemer med deres

reduktionsforpligtelser – mindre problemer og andre problemer, men dog

problemer – og at man derfor har været bekymret ved at genåbne forhandlin-

gerne. Det var baggrunden for, at Socialdemokraterne i 2002 støttede det for-

handlingsoplæg, regeringen fremlagde. Han var enig i, at komitésagen fra den

1. november dækkes af mandatet for 2002.

Dengang troede vi, at vi ville være tæt på målet, og så måtte vi i fæl-

lesskab finde en løsning på problemet, men nu viser det sig – hvilket man

kommer ind på i forbindelse med det næste samråd på Europaudvalgets dags-

orden – at vi er meget langt fra målet, og så kan sagen blive alvorlig.

Med hensyn til den anvendte procedure ville Svend Auken dog gerne

på, at ”plejer” er død, og at Europaudvalget har fået nogle nye procedurer,

som indebærer, at inden Danmark lægger sig fast på en position i en vigtig

sag, bør regeringen komme i Europaudvalget og forelægge den – om end den

ikke nødvendigvis skal forelægge et nyt mandat. Han mente, regeringen skulle

notere sig af hensyn til fremtiden, at hvis der kommer den slags sager, vil det

være klogt at forelægge dem mundtligt i Europaudvalget. ”Hellere en gang for

meget end en gang for lidt.” Men Svend Auken tilføjede, at i den konkrete sag

mente han, miljøministeren havde holdt sig inden for rammerne af det tidlige-

re mandat.

Til sidst spurgte Svend Auken, om miljøministeren i sin nationale

allokeringsplan ville lægge til grund, at hun regnede med at få de 5 mio. tons i

2008, når protokolsekretariatet har godkendt de beregninger, som viser, at der

er 11 mio. tons til rådighed. Han var klar over, at vi selvfølgelig måtte regne

de 20 mio. tons ind i de danske forpligtelser. Svend Auken tilføjede, at han

mente, der ville være gode muligheder for, at vi fik de 5 mio. tons, idet ingen

af de andre lande havde udtalt sig imod det. Er der en reel bekymring for, at

de 11 mio. tons ikke er der, eller tyder snakken i korridorerne på, at der er

nogle af de andre lande, som ikke under Danmark at få de 5 mio. tons?

Anne Grete Holmsgaard

sagde ligesom Svend Auken, at de 5 eller de

11 mio. tons klart ligger inden for det mandat, Europaudvalget gav tilbage i

2002. Hun rejste spørgsmålet, hvad der sker med den nationale allokerings-

plan, som skulle have været indleveret. Vil den blive baseret på korrigerede tal

for 1990 eller på ukorrigerede tal? Er det noget, regeringen vil forelægge for

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

402

partierne, eller er det noget, man bare vil orientere om bagefter?

Til sidst sagde Anne Grete Holmsgaard, at det ville være temmelig

urimeligt, hvis de partier, der stod bag Kyoto-protokollen, ikke fik indflydelse

på noget, der var så afgørende for opfyldelsen af den.

Charlotte Antonsen

understregede, at miljøministeren ikke har over-

trådt det, der står i beretningen, og ikke har begået noget forkert. I øvrigt men-

te hun, at diskussionen om besparelserne i Danmark burde ligge i Miljø- og

Planlægningsudvalget. Det er ikke noget, Europaudvalget skal kaste sine lange

fangarme ud over.

Formanden

nævnte, at i følge beretningen kan sager af ”væsentlig

betydning” forelægges skriftligt, hvorimod sager af ”større rækkevidde” skal

forelægges til forhandlingsoplæg, og pegede på, at der er ”gummi” i begge

formuleringer. Hun pointerede, at samrådet handlede om komitésagen, ikke

om hele vor miljøpolitik.

Miljøministeren

sagde til Morten Messerschmidt med hensyn til

proceduren, at der er tale om en teknisk udmøntning, og der er ikke noget

gedulgt i sagen, men den kører altså i Kommissionens klimakomité.

Med hensyn til de 2,5 mia. kr., Dansk Industri regner sig frem til,

kunne miljøministeren bekræfte, at tallet cirka er på det lag. Hun var enig i, at

man ikke bare kan trække på skulderen af 2,5 mia. kr., men hun pointerede, at

vi ikke har nogen magtmidler, og at det efterhånden som tiden går bliver svæ-

rere, idet det er nye politikere og embedsmænd, der tager sig af sagen. Hun

tilføjede, at vi hele tiden har vidst, at sagen var ”op ad bakke”.

Miljøministeren pegede på, at i 2002 havde vi et reelt magtmiddel,

idet vi kunne have sagt: ”Vi ratificerer ikke, medmindre I tager det alvorligt

med vores basisårsproblematik”, men på det tidspunkt var Danmark EU-

formand, så der var andre hensyn at tage. De fire år, der er gået siden, har som

nævnt ikke gjort sagen nemmere.

I anledning af det spørgsmål, Morten Messerschmidt rejste, om andre

lande havde problemer, sagde miljøministeren, at Luxembourg har nogle sær-

lige problemer, men de fleste lande er bange for at åbne op igen for forhand-

lingerne.

I anledning af at Morten Messerschmidt havde talt om, at ”den danske

administration” havde valgt reduktionsforpligtelsen på 21 pct., gjorde miljø-

ministeren opmærksom på, at det var en politisk beslutning, man traf dengang.

Det var et spørgsmål om, at man sad til sidst i en forhandling, og så skulle der

nogle ting på bordet for at få det til at gå op i en højere enhed. Så Danmark er

juridisk forpligtet til at reducere med 21 pct.

Miljøministeren ville ikke i dette samråd gå ind i en lang diskussion

om allokeringsplanen, men sagde, at vi vil komme til at leve op til vores re-

duktionsforpligtelse på de 21 pct.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

403

I et åbent samråd kunne hun ikke referere, hvad de forskellige kolleger

havde sagt til de danske synspunkter, men hun syntes, de havde været rimeligt

fornuftige. Miljøministeren påpegede dog, at der er andre medlemslande, som

selv har gigantiske problemer med at leve op til deres reduktionsforpligtelser,

bl.a. fordi deres økonomier er vokset. Så er det svært at gå hjem til deres be-

folkninger og sige, at de giver Danmark noget. Der var tale om en ”bøvlet”

sag, og hun kunne ikke udstede nogen garantier, men miljøministeren syntes,

der havde været en vis forståelse for det danske synspunkt, at basisårsproble-

met er reelt.

Med hensyn til det spørgsmål, Svend Auken rejste om, hvad vi vil

lægge til grund, når vi skal lave den nationale allokeringsplan, svarede miljø-

ministeren, at juristerne klart har sagt, at vi ikke kan gå ud fra, at vi får de 5

mio. tons. Vi er nødt til at basere vores allokeringsplan på de ukorrigerede tal.

Hun havde spurgte til det flere gange men fået det svar, at det er ren jura.

I et åbent samråd kunne hun ikke give detaljer i anledning af Svend

Aukens spørgsmål om, hvad der var sket i korridorerne, men som nævnt havde

der været en vis forståelse for de danske synspunkter, samtidig med at de

andre lande var bange for at åbne op for forhandlingerne igen.

Miljøministeren svarede på Anne Grete Holmsgaards spørgsmål om,

hvorvidt Folketinget vil blive inddraget i udarbejdelsen af allokeringsplanen,

at det ville ske i meget nær fremtid.

Morten Messerschmidt

pointerede i anledning af det formelle

spørgsmål om proceduren, at han ikke havde talt om at drage ministeren til

ansvar efter ministeransvarlighedsloven, men gerne ville have, at der var en

genuin forståelse af, at det ville have været klogt at forelægge sagen mundtligt

for Europaudvalget.

I forhold til det indholdsmæssige argumenterede han med, at når man i

2002 havde fået et løfte om, at Kommissionen ville tage højde for basisårs-

problemet, måtte man i 2002 også have kendt dets omfang og allerede på det

tidspunkt have vidst, at man talte om 25 mio. tons. Derfor måtte det være klart

for enhver, at det, EU er kommet med her – som svarer til 20 pct. af de 25

mio. tons – ikke er godt nok. Det er da et synspunkt, som man må kunne pro-

movere.

Morten Messerschmidt gik ind for, at hvis vi ikke får et langt bedre

resultat, må vi arbejde for at få udskudt fristen for, hvornår reduktionsmålene

skal træde i kraft.

I øvrigt tilføjede Morten Messerschmidt, at det bliver mere og mere

tvivlsomt, om der overhovedet er nogen ræson i Kyoto-protokollen, og plæde-

rede for, at man inddrager de forskningsresultater, som efterfølgende er kom-

met.

Svend Auken

pegede på, at et af de største temaer i det europæiske

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

404

samarbejde er klimaproblemet, og fremhævede, at forpligtelsen i henhold til

Kyoto-protokollen er en EU-forpligtelse, hvorefter der er en intern byrdefor-

deling. Europaudvalget har brugt mange timer på at diskutere sagen, der drejer

sig om en EU-forpligtelse. Så gad Svend Auken ikke høre, at man ikke kan

diskutere det problem i Europaudvalget, men at det hører hjemme i Miljø- og

Planlægningsudvalget. Han håbede, formanden næste gang ville stoppe det,

som han betragtede som ren sabotage af en af de vigtigste diskussioner, man

havde i Europaudvalget.

Hvis det juridisk forholder sig som miljøministeren siger, må vi lægge

de ukorrigerede tal til grund, når vi udarbejder den nationale allokeringsplan.

Svend Auken tilføjede, at hans betragtning ikke var juridisk, men moralsk.

Med hensyn til den danske forpligtelse til at reducere med 21 pct.

sagde Svend Auken, at man må huske på, at Danmark hele tiden har ligget på

det niveau – lige fra Schlüter-regeringens tid i 1990. Når man i 1998 gik med

til de 21 pct., var det fordi man ellers ikke kunne få Tyskland til at reducere

med 21 pct. Svend Auken tilføjede, at der på et tidspunkt endda var tale om, at

Danmark skulle reducere med 25 pct. Reduktionsforpligtelsen og mandatet

står alle partier bag – bortset fra Dansk Folkeparti, som hele tiden har været

imod.

Med hensyn til tidsdimensionen sagde Svend Auken, at hidtil havde

man udsat at udarbejde en dansk allokeringsplan under hensyn til, at der var

det uafklarede spørgsmål om basisåret. Det er så desværre ikke faldet så hel-

digt ud, men det kan vi ikke bebrejde ministeren. Han var enig med Anne

Grete Holmsgaard i, at de partier, der stod bag Kyoto-protokollen, og som

føler en fælles forpligtelse til, at vi opfylder vor internationale EU-forplig-

telse, samtidig med at vi selv opfylder vores Kyoto-forpligtelse, må inddrages

i udarbejdelsen af allokeringsplanen. Det er et meget vidtrækkende spørgsmål,

som også omfatter, hvor meget vi skal bruge de fleksible mekanismer, og hvor

meget vi skal reducere herhjemme. Han håbede derfor, miljøministeren kunne

svare imødekommende på Anne Grete Holmsgaard spørgsmål og ikke ville

føre blokpolitik med Dansk Folkeparti

Formanden

fremhævede igen, at samrådet drejer sig om en komité-

sag, og hvis man skal have en generel diskussion om den danske miljøpolitik,

er det en anden dagsorden. Hun henviste til, at man havde et samråd senere på

dagen om Kyoto-protokollen, så hvis Europaudvalget ikke skal sidde her til

kl. 12 i nat, blev man nødt til at koncentrere sig om det, samrådet er indkaldt

om.

Charlotte Antonsen

erklærede sig fuldstændig enig med formanden

heri og syntes, det var meget ubehageligt, at hun blev beskyldt for at forsøge

på at forhindre en relevant EU-debat.

Hun havde stor forståelse for, at miljøministeren kunne have proble-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

405

mer med at få de andre lande til at leve op til en politisk erklæring, idet hun

pointerede, at der var tale om en politisk erklæring, ikke en protokol. Hun var

glad for, at miljøministeren gjorde, hvad der overhovedet kan gøres for at få

nedbragt vor forpligtelse, og pegede på, at i realiteten forpligtede vi os vel

lang tid før 2002 til det høje nedskæringsniveau efter debatter i Folketingssa-

len.

Anne Grete Holmsgaard

sagde til formanden, at for hende, der havde

beskæftiget sig med miljøpolitik i mange år, var det vanskeligt at sætte skarpe

skel mellem komitésagen og dansk miljøpolitik generelt.

I anledning af miljøministerens udtalelse om, at hun ville drøfte den

danske allokeringsplan med partierne i den nærmeste fremtid, spurgte Anne

Grete Holmgaard, om der ville blive tale om en forhandling eller om en drøf-

telse, efter at allokeringsplanen var sendt ud til høring, eller om en drøftelse,

efter at man havde fået høringssvarene. Hun ville også gerne vide, hvem der

står for høringen, og hvem man vil inddrage, idet hun tilføjede, at hun fandt

det meget vigtigt, at de partier, der bakkede op om Kyoto-protokollen, stod

bag ved. Hun sagde det, fordi hun havde hørt rygter om, at Dansk Folkeparti

ville have indflydelse på sagen, selv om partiet ikke stod bag Kyoto-protokol-

len.

Miljøministeren

svarede Morten Messerschmidt, at skiftende danske

regeringer bestemt har promoveret det synspunkt, at 1990 er et helt specielt år

for Danmark, så der er ikke mange ministre i Europa, der ikke er klar over det.

Vi har ikke opnået det resultat, vi havde håbet på, men der er tale om ”cool

cash”, for hvis vi skal have de 5 mio. tons, er der andre, der ikke kan få dem.

Hun mente, det var tilfredsstillende, at der ikke var nogen, der på rådsmødet

havde talt imod det danske ønske, og vi skulle ikke sætte velviljen over styr

ved at overspille sagen, men i 2008 udnytte, at der den 3. november 2006 ikke

var nogen, der talte imod.

Miljøministeren takkede Svend Auken og Anne Grete Holmsgaard for

den grundlæggende opbakning.

Med hensyn til tidsperspektivet svarede miljøministeren Svend Auken,

at da virksomhederne skal kende allokeringsplanen mindst 12 måneder før, var

hun klar over, at vi var under et ekstraordinært tidspres. I den forbindelse

pegede miljøministeren på, at man ikke havde kunnet lave allokeringsplanen

før, fordi man havde ligget underdrejet og ventet på, hvilke hensyn Kommis-

sionen ville tage til vort synspunkt om basisåret.

Morten Messerschmidt

fandt det interessant, at det nu blev en dis-

kussion i sig selv, hvilke partier regeringen måtte tale med om allokeringspla-

nen.

Han havde fuld forståelse for det, miljøministeren sagde om, at det

kunne være svært for de andre lande at forære Danmark noget, men pegede i

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

406

den forbindelse på, at Danmark i starten af 1990’erne hade givet de andre en

gave, som oversteg alle former for altruisme.

Morten Messerschmidt var godt klar over, at det var en politisk afgø-

relse, hvilket reduktionsmål vi skulle binde os for, og havde nok brugt den

amerikanske sprogbrug, hvor ”the administration” er ensbetydende med rege-

ringen. Hvis Danmark får de 5 mio. tons, kan vi så også gøre os forhåbninger

om at få andel i de resterende 11 mio. tons, hvis protokolsekretariatet bekræf-

ter, at de er til rådighed?

Formanden

sagde, at nu havde også Morten Messerschmidt bevæget

sig ind på den generelle miljøpolitik.

Miljøministeren

svarede på Morten Messerschmidts sidste spørgsmål,

at vi ikke kan regne med at få noget udover de 5 mio. tons.

Svend Auken

ville nødigt polemisere med formanden, men sagde, at

det, der blev spurgt om, lå klokkeklart inden for det, samrådet handlede om.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

407

Punkt 3. Samråd med finansministeren og

miljøministeren om samrådsspørgsmål F vedrørende

opfyldelsen af Danmarks og EU’s Kyoto-forpligtelse

Alm. del (06) – samrådsspørgsmål F (vedlagt)

Alm. del (06) – svar på spørgsmål 6

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”På baggrund af rapporten ”Stern Review: The Economics of Climate Chan-

ge”, som den britiske regering modtog den 30. oktober 2006, samt rapporten

”Greenhouse Gas Emission Trends and Projections in Europe 2006”, som Det

Europæiske Miljøagentur offentliggjorde den 27. oktober 2006, bedes regerin-

gen oplyse, om den finder det realistisk, at henholdsvis EU og Danmark når

sine respektive mål til opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen (dvs. en reduktion i

EU på 8 pct. og i Danmark på 21 pct. i perioden 2008-2012). Regeringen

bedes endvidere oplyse, hvilke nye initiativer den agter henholdsvis at foreslå

i EU og gennemføre i Danmark.”

Svend Auken

begrundede samrådsspørgsmålet, idet han kvitterede for, at det

havde været muligt at få såvel finansministeren som miljøministeren i samråd,

således at man kunne få dækket alle synspunkter i den nuværende regering,

når det drejer sig om EU’s klimapolitik.

Han henviste til et Ritzau-telegram fra den 22. november, hvor fi-

nansministeren sammenligner EU’s klimapolitik med et vaterpas uden luftbob-

le, og tilføjede, at finansministeren tidligere havde sammenlignet den med

Kejserens Nye Klæder. Miljøministeren har efterfølgende – også i Folketinget

– sagt noget om det videnskabelige grundlag, som der knap nok kan stilles

spørgsmålstegn ved. I øvrigt henviste Svend Auken til, at der er kommet en

meget alarmerende rapport*, der siger, at prisen ved ikke at gøre noget er 5

pct. af verdens BNP, hvorimod omkostningerne ved at sætte ind for at forhin-

dre en helt klar katastrofe kun er 1 pct. af BNP. Tager den nuværende regering

disse ting og det, den i øvrigt hører fra klimapanelet, med den tilstrækkelige

alvor, eller mener man som finansministeren, at det bare er en akademisk

diskussion, og siger, at det kommer an på, om man tror mest på Lomborg,

Sternrapporten eller solpletaktiviteter – som om de tre ting er ligestillede?

Det andet spørgsmål, Socialdemokraterne gerne vil have belyst, er

Miljøagenturets tal for opfyldelsen af Danmarks klimaforpligtelse. Det særligt

bekymrende er, at vi her falder ind i kategorien ”not on track” – altså hører til

dem, der slet ikke er på vej til at opfylde deres forpligtelser – ja, vel nærmest

er blandt de tre dårligste.

* Sternrapporten

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

408

Svend Auken henviste til, at miljøministeren i det skriftlige svar på

spørgsmålet, man havde fået sent aftenen før, siger, at det er fordi Miljøagen-

turet ikke kender virkningerne af den aftale, der blev indgået sidste år om

energibesparelser, og i øvrigt ikke kender de nyeste planer, at man kan skrive

som man gør. Han pegede på, at over for det står, at de seneste forlydender går

ud på, at tallene i 2006 eksploderer, så man kommer endnu længere væk fra

målet. Føler miljøministeren virkelig, at man er på rette vej og opfylder de

forpligtelser, vi har?

Miljøministeren:

Lad mig med det samme sige: Ja, jeg føler, at vi er på rette

vej til at opfylde vore Kyoto-forpligtelser.

Rapporten fra det Europæiske Miljøagentur blev offentliggjort den 27.

oktober. For Danmarks vedkommende bygger Miljøagenturets rapport på

fremskrivninger helt tilbage fra maj 2005. Disse tal blev offentliggjort i den

såkaldte fremskridtsrapport fra Danmark til FN i juni 2005. Miljøagenturets

rapport tager således ikke højde for effekten af nationale danske tiltag efter

maj 2005. Det betyder, at energisparehandlingsplanen fra juni 2005 og de

tiltag, der vil blive implementeret som en del af den kommende allokerings-

plan, ikke er regnet med. Det er egentlig mærkeligt, at energisparehandlings-

planen ikke er regnet med. Det betyder, at der er en række ting, som Miljø-

agenturet ikke tager højde for.

F.eks. indeholder energisparehandlingsplanen et kortsigtet mål om, at

den årlige energieffektivisering skal være mindst 1 pct., og et langsigtet pej-

lemærke om at holde energiforbruget – eksklusiv transport – på det nuværende

niveau frem til 2025. På den måde medvirker handlingsplanen til en reduktion

af de danske CO

-udledninger. Det er bare en af de ting, man ikke har taget

højde for.

Spændet mellem det danske reduktionsmål og den forventede udled-

ning af drivhusgasser forventes at blive cirka 13 mio. tons CO

om året i

2008-2012. Regeringen har afsat midler til køb af kreditter fra JI- og CDM-

projekter med henblik på at løbe markedet i gang og anvender Kyoto-

protokollens mulighed for at udnytte kreditter fra CO

-optag i jorde og skove.

Disse tiltag vil naturligvis kunne anvendes til at dække dele af mankoen. Det

er heller ikke regnet med i Miljøagenturets opgørelser.

Den nationale allokeringsplan for perioden 2008-2012, der er under

udarbejdelse, vil – som vi fik lejlighed til at drøfte under det forrige punkt på

Europaudvalgets dagsorden – helt konkret redegøre for og fremlægge initiati-

ver til, hvordan Danmark vil nå det sidste stykke vej med at lukke mankoen og

dermed opfylde reduktionsforpligtelsen i forhold til Kyoto-protokollen. Allo-

keringsplanen vil også indregne indenlandske initiativer, der vil blive udmøn-

tet som en del af en ny national energistrategi. Allokeringsplanen er på vej.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

409

Det arbejdes der med. Der er også andre initiativer på vej, for at vi kan leve op

til vores målsætning, sådan som jeg hele tiden har sagt at vi vil gøre.

Med hensyn til opfyldelsen af EU's samlede Kyoto-forpligtelser tegner

der sig et tilsvarende billede. EU-medlemslandene skal med deres alloke-

ringsplaner vise, hvordan de hver især har tænkt sig at opfylde deres redukti-

onsforpligtelser som aftalt ved EU's byrdefordeling. EU-Kommissionen skal

godkende hver enkelt allokeringsplan og har dermed mulighed for at sikre, at

EU rent faktisk når sine mål.

Rapporten fra det Europæiske Miljøagentur bygger altså på fremskriv-

ninger, der ikke i fuldt omfang tager højde for alle de initiativer, der iværksæt-

tes som en del af landenes allokeringsplaner. Uanset dette viser rapporten rent

faktisk, at når EU iværksætter alle planlagte initiativer, vil EU nå den samlede

Kyoto-forpligtelse.

Jeg kan tilføje at det seneste Climate Change Performance Index, der

udgives af den tyske NGO Germanwatch, har syv europæiske lande i top ti.

Danmark er på en delt andenplads sammen med Storbritannien. Indekset

sammenligner klimaindsatsen for 56 lande, der tilsammen står for mere end 90

pct. af de globale CO

-emissioner.

Herefter vil jeg vende mig til Sternrapporten. Den tidligere cheføko-

nom i Verdensbanken Sir Nicholas Stern offentliggjorde sin klima-økonomi-

ske rapport til den britiske regering i slutningen af oktober. Jeg havde selv

lejlighed til at høre ham på klimakonferencen i Nairobi. Her kom han med en

meget grundig præsentation af sin rapport. Jeg synes, Sterns budskab er klart:

Det haster med handling. Jo hurtigere vi kommer i gang, desto større chance

har vi for at begrænse risikoen for farlige klimaændringer. Omkostningerne

ved at handle nu er til at håndtere, hvis vi tilrettelægger indsatsen ordentligt.

Derimod er konsekvenserne uoverskuelige, hvis vi ikke gør noget.

Der er kolossalt store udgifter forbundet med ikke at gøre noget mod

klimaændringerne. Stern vurderer, at ”hvis vi ikke handler nu, vil de samlede

omkostninger og risici ved klimaforandringerne svare til at miste mindst fem

procent af det globale BNP om året, nu og fremover. Hvis en bredere skala af

risici og konsekvenser lægges til grund for vurderingen, kan tilbagegangen i

det globale BNP blive så høj som 20 procent eller mere.” Det er ret markante

tal. Jeg ved godt, man kan gå ned i forskellige detaljer, men det ændrer ikke

ved hovedkonklusionen, som er de 5 procent. Det siger sig selv, at det er for-

bundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger, hvis 100 milli-

oner mennesker bliver miljøflygtninge i en ikke alt for fjern fremtid, og hvis

lige så mange bliver påvirket af stigende verdenshave. Der er også en lang

række andre konsekvenser.

Jeg synes imidlertid, det er meget interessant, at den anden halvdel af

Sterns besked er, at vi har teknologien og økonomien til at gøre noget ved

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

410

problemerne. Der er gode muligheder for at undgå de værste konsekvenser af

klimaforandringer, hvis vi gør en indsats allerede nu.

En indsats for at reducere udslippet af drivhusgasser indeholder også

muligheder for drive en udvikling hen imod renere og mere energieffektive

teknologier – og en større uafhængighed af fossile brændsler.

Jeg går herefter over til at besvare den tredje del af samrådsspørgsmå-

let, der drejer sig om regeringens initiativer i EU

Det er klart, at vi skal stå sammen internationalt, hvis vi skal gøre no-

get seriøst ved klimaændringerne. I EU har vi meldt klart ud, at vi er klar til at

gå forrest i en samlet indsats, men at også andre lande som USA, Canada,

Kina og Indien skal gøre en yderligere indsats. Derfor kæmpede jeg også

sammen med mine kolleger i EU for at opnå reelle fremskridt i de netop over-

ståede internationale klimaforhandlinger i Nairobi. Det skete i sidste uge. Der

var europaparlamentarikere til stede, og der var også nogle fra dette udvalg.

Det lykkedes os bl.a. at iværksætte en række klimatilpasningsinitiativer, der

skal bygge bro mellem den rige og den fattige del af verden. Mange afrikan-

ske lande oplever allerede nu alvorlige konsekvenser af de globale klimafor-

andringer, og i Nairobi blev vi enige om, hvordan vi kan støtte konkrete initia-

tiver, der skal afbøde disse effekter, som man altså allerede ser.

I Nairobi fik vi også lagt en række andre spor ud, som fører fremad,

og som forhåbentlig kan danne grundlag for, at vi i 2009 kan vedtage en ny

ambitiøs klimaaftale for perioden efter 2012. Det lykkedes i den forbindelse at

opnå enighed om et ambitiøst arbejdsprogram for de nærmeste år, hvor vi bl.a.

skal se nærmere på de erfaringer, vi har med Kyoto-protokollen, og se på,

hvilke elementer der eventuelt kan forbedres eller udbygges. Her forventer

jeg, at de fleksible mekanismer og særligt CDM vil spille en afgørende rolle.

Desuden tilbød jeg på Danmarks vegne at afholde COP15 i Køben-

havn i 2009 – et år, som mange håber bliver året, hvor en ny aftale kan falde

på plads. Vi så sidst, hvor lang tid det tog, fra man blev enige om noget, og til

det rent faktisk trådte i kraft. Så vi skal i 2009 lægge os fast på, hvad der skal

gælde fra 2012. Man får mulighed for at påvirke det. Det er meget vigtigt at få

andre lande med. Såfremt det lykkes for Danmark at få værtskabet i 2009, vil

det automatisk betyde, at Danmark kommer til at sidde endnu mere centralt

placeret i de internationale klimaforhandlinger i årene fremover.

Danmark arbejder aktivt for de af EU foreslåede mål for globale emis-

sionsreduktioner. EU-landenes udgangspunkt for at forhindre farlig menne-

skeskabt indvirkning på klimasystemet er, at den globale gennemsnitlige over-

fladetemperatur ikke må stige mere end 2 grader Celsius, som også Sternrap-

porten taler om. Og EU har spillet en ledende og konstruktiv rolle i forhand-

lingerne ved at tale om globale reduktionsmål i størrelsesordenen 15-50 pct. i

2050, sammenlignet med 1990, og ved at foreslå, at de industrialiserede lande

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

411

bør overveje reduktionsveje i størrelsesordenen 15-30 pct. i 2020 og 60-80

pct. i 2050.

Det skal også understreges, at Danmark aktivt søger at fremme en me-

re ambitiøs energistrategi i EU regi. Regeringen har derfor – med bred støtte

fra Folketinget – fremlagt et ambitiøst udspil for energieffektivisering og

udbygning af vedvarende energi i EU. Danmark foreslår, at EU sætter sig som

mål, at 15 pct. af energiforbruget i hele EU skal komme fra vedvarende ener-

gikilder i 2015. I dag er det kun 6 pct. Det er både ambitiøst og muligt. Det

indebærer, at vi skal hæve andelen med 1 procentpoint om året. Desuden vil

Danmark arbejde for, at EU inden 2015 træffer beslutning om en ny målsæt-

ning for 2025, som skal ligge et sted mellem 20 og 25 pct. Danmark har også

foreslået, at EU skal øge energieffektiviteten med 1,15 pct. om året inklusiv

transportsektoren, og at dette skal være en bindende målsætning for hvert

enkelt medlemsland.

Regeringen vil desuden arbejde for, at der ved revisionen af kvotedi-

rektivet tages hensyn til, at kvotesystemet i højere grad skal sikre en omkost-

ningseffektiv klimaindsats. EU's CO

-kvotehandelssystem er som bekendt det

centrale, markedsbaserede instrument til opnåelse af omkostningseffektive

reduktioner af drivhusgasser både i Danmark og EU.

Til sidst spørger man om regeringens indenlandske initiativer. Jeg

beklager, at svaret er blevet langt, man der er også stillet mange spørgsmål.

Regeringen lægger også vægt på nye omkostningseffektive indenland-

ske tiltag uden for de kvotebelagte sektorer. Jeg kan ikke redegøre for disse i

detaljer, da arbejdet med allokeringsplanen og opfølgningen på den danske

Energi 2025 endnu ikke er afsluttet, men det er klart, at sådanne tiltag kan

indgå sammen med kreditkøb og en reduceret tildeling af gratiskvoter til virk-

somhederne i perioden 2008-12, når den samlede manko skal lukkes.

Regeringen arbejder på et nationalt energiudspil – det ved vi – med en

endnu mere ambitiøs målsætning for vedvarende energi og energieffektivitet,

og regeringen vil snart fremlægge et energipolitisk oplæg med langsigtede mål

for vedvarende energi og energibesparelser.

I de netop afsluttede forhandlinger om globaliseringsmidlerne er der

afsat yderligere 150 mio. kr. i 2007 stigende til 210 mio. kr. i 2008 og 2009 til

styrkelse af den strategiske forskning inden for vedvarende energi, miljø og

transport. Af miljømilliarden er der afsat 120 mio. kr. til fremme af miljøef-

fektiv teknologi, hvoraf en del også har et klimasigte.

Herudover har vi også afsat 9 mio. kr. til en national klimakampagne –

”1 ton mindre” – der skal medvirke til, at vi alle tager et ansvar for at reducere

vores energiforbrug.

Jeg mener altså, at hele denne indsats vil medvirke til, at Danmark er

godt rustet til at møde klimaudfordringerne også efter 2012.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

412

Lad mig også nævne, at regeringen i 2005 gav grønt lys til et tværmi-

nisterielt udredningsarbejde om udarbejdelse af en dansk klimatilpasningsstra-

tegi. Arbejder skrider godt fremad og forventes færdiggjort i 2007.

Endelig kan jeg i forhold til det længere sigt nævne, at regeringen har

sat et arbejde i gang, der skal se nærmere på, hvordan Danmark kan tilrette-

lægge en langsigtet klimaindsats. Arbejdet med disse fremtidige reduktions-

scenarier er igangsat på baggrund af de anbefalinger, der blev vedtaget på det

europæiske miljørådsmøde i marts 2005.

Finansministeren:

Jeg synes, Svend Aukens indledende bemærkninger højest

besynderligt. Når man har et klart mål om, at der højst må være 2 graders

menneskeskabt temperaturstigning, så vælger man at sige, at det er i forhold

til præindustrielt niveau. Det er perioden fra år 1000 op til år 1750. Men når

man siden hen forholder sig til det, bruger man ikke præindustrielt niveau.

Man bruger simpelt hen 1950 som udgangspunkt.

Jeg synes, det er uhensigtsmæssigt, at man vælger en målsætning om

max 2 grader Celsius ud fra det førindustrielle niveau. Hvis man skal tage det

alvorligt, skal det også kunne måles, og det kan det ikke. Man burde have

valgt et udgangspunkt, hvor man kendte temperaturen. Det andet er uhen-

sigtsmæssigt – for at sige det mildt. Jeg synes, det svarer til et vaterpas uden

luftboble. Så er det svært at se, om det er horisontalt. Jeg synes, det er forkert,

hvis man skal tage det alvorligt, at man ikke vælger en platform, som man kan

måle det fra, men i stedet for bruger noget, der er rent elastikum.

Svend Auken

takkede for det omfattende svar fra miljøministeren,

men gjorde opmærksom på, at miljøministeren ikke svarede på, hvordan det

faktisk går. Han mente, miljøministeren sad inde med kendskab til de aktuelle

tal, og efter alt, hvad man hørte, udviste de en stigning – ikke et fald. Der var

tale om fine ord og ”fugle på taget”, man hvad sker der?

Svend Auken henviste til, at i sin tid, da vi skulle fastsætte kvoterne,

indbyggede man en stigning for virksomhedernes udledning, selv om Anne

Grete Holmsgaard og han selv og andre havde argumenteret for, at så ville det

være meget dyrere, når man i 2008 skulle sænke udledningerne. For hele EU

er det et kæmpe problem, at man på den måde har skubbet problemet foran

sig. Svend Auken pegede på, at det sidste år er energiforbruget i Danmark

steget, og CO

-udledningen er steget. Det bekymrede ham, at der i øjeblikket

er en stigningstendens i stort set alle lande.

Svend Auken nævnte som et eksempel vedrørende vedvarende energi,

at i år 2000 opsatte vi 600 vindmøller, mens vi i 2005 kun opsatte 2. Han

erkendte, at vi har argumenteret for, at EU skulle fastsætte bindende mål, men

tilføjede, at de, der var inde i forhandlingerne, vidste, at det var noget, rege-

ringen var blevet presset til.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

413

Da det drejer sig om vor største EU-forpligtelse overhovedet, er det

selvfølgelig vigtigt for os, hvad Sternrapporten – som han syntes, miljømini-

steren gav en rigtigt godt referat af – siger. Det rejser det spørgsmål, som

Svend Auken ville stille til finansministeren, om forholdet ikke er det, at vi-

denskabsmændene er enige i det, der står i Sternrapporten. Mener finans-

ministeren, at Sternrapporten giver et dækkende billede af problemet, og er

han enig i rapportens konklusioner? Og vil finansministeren være proaktiv i

forhold til, at vi skal tage nogle initiativer på EU-plan?

Svend Auken sluttede med at sige, at hvis forlydenderne om, at det går

den gale vej, er rigtige, kan det ende med, at vi kommer til at sidde med en

manko, som ikke er på de 13 mio. tons, som man taler om, men på op mod 20

mio. tons.

Morten Messerschmidt

var ikke i tvivl om, at vi lever i en tid med

klimaforandringer, men spørgsmålet er, hvad der er årsagen til dem. Noget af

det centrale, miljøministeren sagde, var, at hun følte, man var på rette vej, men

Morten Messerschmidt påpegede, at der er for meget føleri og for lidt åbenhed

over den mængde af kendsgerninger, der bliver leveret af forskere, som man

åbenbart ikke tager alvorligt. I den forbindelse henviste Morten Messer-

schmidt til rapporten fra den danske forsker Henrik Svensmark, som fører helt

stringent bevis for sammenhængen mellem klimaforandringer og stråling.

Morten Messerschmidt pegede på, at set i et længere tidsperspektiv har tempe-

raturen altid været svingende, men den har ikke svinget i takt med udslippet af

til atmosfæren. Derfor troede han ikke på de forskere, som har en nær-

mest religiøs/doktrinær tilgang til problemet, men pegede på, at en række

forskere er kommet frem til, at der ikke er nogen sammenhæng mellem CO

indholdet i atmosfæren og klimaforandringer.

Anne Grete Holmsgaard

undrede sig over, at det eneste, finansmini-

steren havde at bidrage med, var en temmelig langhåret snak om et vaterpas.

Hun ville stille det samvittighedsspørgsmål til finansministeren, om han stod

klippefast bag statsministerens tilslutning til 2 graders målsætningen i EU, og

om finansministeren giver klippefast opbakning til statsministerens tilsagn i

Det Europæisk Råd i 2005. Hun ville gerne vide, om finansministeren er enig i

alt det, miljøministeren sagde i sine politiske udmeldinger i forbindelse med

Sternrapporten.

Er finansministeren enig i, at de sektorer, der ikke er kvoteomfattet,

naturligvis også skal bidrage til at nedbringe CO

-udslippet, og har han gjort

sig grundige overvejelser over, hvor meget de skal bidrage med?

Deler finansministeren Sternrapportens to afgørende pointer – nemlig

for det første at Stern er kommet frem til resultaterne ved at bruge fuldstændig

gængse økonomiske modeller til beregningerne? Og for det andet, det eneste

der adskiller Sterns beregninger fra almindelige økonomiske beregninger er, at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

414

det handler om irreversible processer.

Charlotte Antonsen

ville gerne vide helt præcist, hvad det er, Miljø-

agenturet ikke har taget hensyn til, hvilket bevirker, at deres tal er forkerte.

Hun spurgte finansministeren, om han ikke er den finansminister i

Danmarkshistorien, der har brugt flest penge på miljø- og energitiltag i Dan-

mark.

Er det ikke sådan, at der er en arbejdsdeling, sådan at det er miljømi-

nisteren, som må formodes at læse Sternrapporten og andre videnskabelige

rapporter, og at finansministeren må acceptere det, der er resultatet af de for-

skellige rapporter.

Er det ikke korrekt, at alle de tiltag, der er taget fra regeringens side,

har finansministeren faktisk stemt for?

På denne baggrund syntes Charlotte Antonsen, det var en ejendomme-

lig diskussion, der føres.

Mette Gjerskov

havde lidt svært ved at finde ud af, om den samlede

regering tager dette problem tilstrækkelig seriøst, når dele af regeringen – og

åbenbart også Dansk Folkeparti – sammenligner rapporterne med kaffegrums

og korncirkler. Hun pointerede, at det koster fem gange så meget at lade være

med at gøre noget, og for hver eneste dag, vi venter med at gøre noget, bliver

det bare værre.

Mette Gjerskov anerkendte, at miljøministeren sagde, vi har en hel

masse ting på tegnebrættet, men ifølge tallene fra Miljøagenturet er vi havnet i

den dårligste kategori. Hun spurgte, hvordan det ser ud for de andre landes

vedkommende. Risikerer vi, at andre EU-lande er røget helt bag af dansen?

Er finansministeren enig i den vurdering, der kommer fra Dansk Fol-

keparti, at der nok er tale om klimaændringer, men at Kyoto-målsætningerne

ikke kan være med til at løse problemerne?

Lone Dybkjær

bad om, at Europaudvalget får miljøministerens tale-

papir oversendt som et bilag.

Idet Lone Dybkjær pegede på, at ministre normalt ikke blander sig i

andre ministres ressortområde, spurgte hun finansministeren, hvorfor han

følte, at han skulle blande sig i denne diskussion.

Miljøministeren

syntes, det var en fuldstændig urimelig kritik, Svend

Auken fremførte, og henviste til, at i 2003 var der tale om 25 mio. tons, men

nu er det nedbragt til 13 mio. tons, og der er sat adskillige tiltag i gang, som

vil bringe os ned under de 13 mio. tons. Blandt de initiativer, der ikke var

taget hensyn til i Miljøagenturets tal, nævnte hun kvoterne og energisparepla-

nen. Hun opfordrede til, at man lod være med at snakke sig fra hinanden, og

henviste til den nationale allokeringsplan og den nye energistrategi. Hun pe-

gede på, at der er ingen i verden, der har en så tung byrde, som Danmark har.

Tyskland skal skære lige så meget ned, men det er betragteligt lettere, fordi de

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

415

har fået det meget svinende Østtyskland med. Danmark er i forvejen meget

energieffektivt.

Miljøministeren svarede Svend Auken, at hun ikke havde tallene for

2006, men advarede mod at fokusere alt for stærkt på et enkelt år.

I anledning af det, Morten Messerschmidt sagde om, at nok havde der

været klimaforandringer, men man vidste ikke, hvorfor de var indtruffet, måtte

miljøministeren – som erkendte, at hun ikke var klimaforsker – henvise til, at

når så mange eksperter er enige om, at den menneskeskabte forurening bety-

der meget, måtte hun tage bestik af det. Hun mente, der var megen evidens

for, at det er dyrere at lade være med at handle end at handle. Det, vi kan gøre

noget ved, er den menneskeskabte forurening, og det, vi kan gøre, er at gøre

os mindre afhængig af fossilt brændsel, være mere energieffektive, satse mere

på vedvarende energi osv.

I anledning af det, Morten Messerschmidt sagde om, at der var for

meget føleri, sagde miljøministeren, at det er et holdningsmæssigt spørgsmål.

Miljøministeren gjorde opmærksom på, at hun ikke havde sagt, at

Miljøagenturets tal var forkerte, men på grund af den forsinkelse, der er,

kommer de ikke til at passe.

De andre landes allokeringsplaner er ved at blive udarbejdet, og man

er i færd med at analysere dem.

Miljøministeren lovede at fremsende sit talepapir som et bilag til

Europaudvalget.

Finansministeren

sagde med hensyn til målsætningen om de 2 grader,

at problemet er, at han netop har taget det alvorligt, og gentog, at det er

ukendt, hvad udgangspunktet er, idet man ikke kender den gennemsnitlige

overfladetemperatur i perioden fra år 1000 til år 1750, men regner baglæns.

Finansministeren sagde i den forbindelse spøgende: ”På den måde kan man

måske også beregne min gennemsnitstemperatur i sidste uge?”

Finansministeren mente, man alt for tit i debatten taler om at bekæmpe

klimaforandringerne, men glemmer, at det kun er de menneskeskabte klima-

forandringer, man kan gøre noget ved. Vi kan f.eks. ikke gøre noget ved vul-

kanske udbrud.

I anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvorfor finansministeren

overhovedet blander sig i diskussionen, sagde finansministeren, at han gerne

ville lave den aftale med Lone Dybkjær, at hvis det ikke havde noget med

økonomi at gøre, så ville han overhovedet ikke blande sig. Realiteten er, at det

koster milliarder og milliarder af kroner, og hvis man bruger milliarderne til

noget, der ikke bidrager optimalt til at løser udfordringen, risikerer vi fravalg

af velfærd.

Finansministeren sagde til Lone Dybkjær, at vi i Danmark nøje skal

vurdere, hvor vi får den største effekt af de midler, vi ønsker at anvende. Det

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

416

hamrer lige ind i Finansministeriets regneark. Hvordan rammer vi optimalt ud

fra de ønsker, som folk har, og som regeringen selvfølgelig også har?

Finansministeren henviste til, at Sternrapporten taler om, at det er en

global udfordring, og at vi skal finde omkostningseffektive løsninger og se på,

hvor belastningen er størst, og hvor vi især kan sætte ind og gøre noget. Her

skal alle lande bidrage, ikke kun Danmark og ikke bare vestlige lande. Skal vi

løse den globale udfordring, sådan at menneskeheden får mest muligt ud af

ressourcerne, og vi samtidig skal være i stand til at håndtere andre udfordrin-

ger, så kræver det omkostningsbevidsthed.

Svend Auken

var meget bekymret for, at regeringens holdninger og

politik mere afspejlede finansministerens holdning, end den afspejlede miljø-

ministerens holdning.

Svend Auken pegede på, at siden 2004 er de faktiske udledninger af

drivhusgasser steget, energiforbruget er steget, udbygningen af den vedvaren-

de energi er gået i stå, og bevillingerne til forskningen er reduceret. Man taler

om de fem spildte år.

I forbindelse med det, miljøministeren sagde om kvoter, mindede

Svend Auken om, at Socialdemokraterne i sin tid bebrejdede regeringen, at

den gav gratis kvoter, og at der var indbygget en stigning i dem. Det er derfor,

Dansk Industri nu er så bekymret. Svend Auken tilføjede, at desværre er der

også udsigt til, at man får en stigning i EU.

Svend Auken spurgte, om den strategiplan, miljøministeren talte om,

var den plan fra sidste år, som gik ud på, at man ikke skulle have nogen ener-

gipolitik i Danmark, men alene overlade det til markedet. Nu var statsministe-

ren kommet med nogle andre signaler, men indtil nu er der ikke kommet no-

gen ny strategiplan.

Svend Auken troede, miljøministeren kæmpede en brav kamp, men

rent faktisk lever vi ikke op til vore forpligtelser. Svend Auken troede, at hvis

miljøministeren havde lige så stor indflydelse som finansministeren, ville det

se lysere ud.

Svend Auken sluttede med at opfordrede til, at man konfronterer vir-

keligheden og så måske får det samarbejde, som han var enig med miljømini-

steren i at der er behov for.

Morten Messerschmidt

forstod nærmest det, miljøministeren sagde,

sådan, at hun var bundet af en juridisk forpligtelse, hvilket fritog hende for at

tænke. Derfor hilste han velkommen, at finansministeren var i stand til at

reflektere lidt selvstædigt over sagen.

I anledning af det, der var blevet sagt om, at Dansk Folkeparti ikke

tror på, at Kyoto-protokollen kan løse problemerne, fremhævede Morten Mes-

serschmidt, at Kyoto-protokollen kun handler om den menneskeskabte forure-

ning, og den er en bagatel i forhold til de samlede udledninger. I den forbin-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

417

delse henviste han til, at tallet 1/70 havde været fremme i debatten. Når man

så sådanne tal, syntes Morten Messerschmidt, det var fornuftigt, at man reflek-

terede over dem.

Han bad miljøministeren om at forholde sig til 2 graders målsætnin-

gen. Er hun ikke enig i, at det er meget vanskeligt at forhindre en bestemt

stigning i tallet, når man ikke klart har defineret udgangspunktet?

Charlotte Antonsen

bad miljøministeren om at sende en A4 side om

de tiltag, der er taget, siden Miljøagenturet fik tallene til sin rapport.

Lone Dybkjær

takkede finansministeren for det generelle foredrag

om, at det er nødvendigt at være omkostningsbevidst og prioritere vores ind-

sats, men mente stadig, det er usædvanligt, at finansministeren blander sig på

et bestemt fagområde, og betegnede det som en slags underløbning af miljø-

ministeren. Hun kunne ikke tolke det anderledes end, at finansministeren ikke

var enig med miljøministeren, og pegede på, at miljøministeren ikke kan fore-

tage sig noget, som finansministeren og den øvrige regering ikke er enig i.

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne have et klart svar på, om fi-

nansministeren står klippefast bagved beslutningen fra EU om, at vi skal und-

gå, at den globale gennemsnitstemperatur stiger mere end 2 grader i forhold til

gennemsnitstemperaturen i førindustriel tid. I øvrigt gjorde hun opmærksom

på, at finansministeren ikke havde svaret på hendes 3 andre spørgsmål, som

hun derfor gentog.

Mette Gjerskov

takkede miljøministeren for svarene. Hun forstod, at

man ikke på nuværende tidspunkt kunne sige, hvordan det står til i de andre

europæiske lande.

Hun syntes ikke rigtig, hun fik svar fra finansministeren, men opleve-

de en hel forbrødring mellem finansministeren og Dansk Folkeparti, idet beg-

ge sætter spørgsmålstegn ved, om der er en sammenhæng mellem CO

-udslip

og de menneskeskabte klimaændringer, hvilket er fuldstændigt grundlæggen-

de. Derfor gentog hun sit spørgsmål, om finansministeren er enig med Dansk

Folkeparti i, at CO

-udslip intet har med menneskeskabte klimaændringer at

gøre.

Miljøministeren

henviste til, at hun havde prøvet at beskrive, hvad

det er for en lang række af tiltag, der er i gang, og som kommer i gang. Det er

en kæmpe udfordring for hele verden at få knækket kurven, og Danmark er et

af de lande, der faktisk tager det alvorligt og også bevæger sig i den rigtige

retning.

I anledning af, at Svend Auken kritiserede, at man havde gjort en del

af kvoterne gratis, sagde miljøministeren, at sådan var direktivet jo skrevet.

Miljøministeren bad oppositionen droppe den politiske spøg med, at

hun og finansministeren ikke skulle være enige, idet hun pointerede, at det,

hun havde sagt her, var regeringens politik; det er finansministeren og stats-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

418

ministeren og hendes, det er den danske regerings synspunkt.

Miljøministeren henviste til, at der er en lang række EU-tiltag på vej,

der er en ny dansk energistrategi på vej, og partierne vil blive inviteret til en

drøftelse af den.

Morten Messerschmidts udtalelser kunne opfattes sådan, at det kun

var miljøministeren, der følte sig juridisk forpligtet, men hun sagde, at fi-

nansministeren og alle andre ministre føler sig lige så forpligtet. Det er derfor

legitimt, at man har en diskussion om, hvordan man håndterer denne megasto-

re udfordring.

Miljøministeren sagde, at den 2 graders målsætning, EU har forpligtet

sig til, ikke er grebet ud af den blå luft. Vi ved meget fra boringer i jorden og

fra iskerneboringer ved Grønland og Antarktis, og man kan anvende klima-

modeller osv. Resultatet af den nyeste forskning er, at man nu kender tempera-

turen i førindustriel tid nogenlunde præcis. I de sidste ti år er den gennemsnit-

lige temperatur steget cirka 0,4 grader. Miljøministeren henviste til, at klima-

panelet sagde, at over de sidste 50 år er stigningen primært menneskeskabt.

Hun opfordrede til, at man bevarer en vis åbenhed over for de viden-

skabelige teorier, men hun måtte forholde sig til det, som videnskaben bredt

siger til politikerne, nemlig at der er sket klimaforandringer, og at det er de

menneskeskabte, vi især kan gøre noget ved.

Miljøministeren lovede at fremsende det notat, Charlotte Antonsen

bad om.

Miljøministeren sagde til Lone Dybkjær, at hun ikke følte sig underlø-

bet af finansministeren, og henviste til, at man bruger oceaner af kræfter på

sagen, som startede med, at finansministeren sendte hende en artikel. Hun

mente, man skulle passe på, at man ikke gjorde det helt umuligt at have en

almindelig kommunikation ministerkolleger imellem.

Finansministeren

sagde til Lone Dybkjær, at han havde været med til

Det Europæiske Råd, da 2 graders målsætningen blev besluttet, og derfor

havde stillet spørgsmålet, om der egentlig var nogen, der vidste, hvad tempe-

raturen var i førindustriel tid, og da han kom hjem fra mødet, havde han sendt

miljøministeren et lille udpluk af det materiale, der forelå til topmødet. Han

fastholdt, at når man politisk beslutter noget, der trækker lange spor, og som

har tunge økonomiske følgevirkninger, bør man tage udgangspunkt i noget,

man kan konstatere. Som nævnt vidste man ikke præcis, hvad gennemsnits-

temperaturen var i perioden fra år 1000 til år 1750, men man vidste, hvad den

var i 1950, og siden er den steget �½ grad. Det syntes han, man skulle forholde

sig til.

I anledning af Anne Grete Holmsgaards spørgsmål, om han tog mål-

sætningen med de 2 grader alvorligt, sagde finansministeren, at han gik ud fra,

at det var de menneskeskabte klimaændringer, man talte om, for hvis man

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

419

taler om den samlede klimaændring, er man i en anden verden.

Finansministeren pegede på, at hvis man går ud fra en normalfordeling

og ser på 90 pct. sandsynlighedsintervaller, så opgør Stern, at det koster et

sted mellem 2,9 pct. og 35,2 pct. af BNP i år 2200. Der er jo en enorm usik-

kerhed, en enorm variation. I øvrigt stillede finansministeren spørgsmålstegn

ved, om det overhovedet er den rigtige måde, man tilbagediskonterer på. Det

er i hvert fald et kontroversielt valg.

Morten Messerschmidt

sagde i anledning af miljøministerens be-

mærkninger om, at klimaændringer er irreversible, at vi havde været igennem

to istider, som viste, at temperaturen i hvert fald havde vist sig at være temme-

lig reversibel. Forskellige målinger viser, at der har været markant mere CO

jordens atmosfære, og det har ikke ført til en stigning i den gennemsnitlige

temperatur. Derfor opfordrede han til, at man prøver at trænge overtroen lidt i

baggrunden.

Når man siger, at man ikke vil have en temperaturstigning på mere end

2 grader i forhold til førindustriel tid, måtte Morten Messerschmidt gøre op-

mærksom på, at i førindustriel tid varierede gennemsnitstemperaturen med

mere end 2 grader Celsius, idet den imellem istiderne var 5 grader højere.

Morten Messerschmidt vendte tilbage til, hvor meget af CO

-udslippet

der egentlig er menneskeskabt, og nævnte, at nogle forskere mener, det ligger

på omkring 1�½ procent. Det menneskeskabte har meget lidt betydning i for-

hold til de udledninger, der kommer fra vulkansk aktivitet.

Svend Auken

erkendte, at det oversteg hans evner at tro på, at fi-

nansministeren og miljøministeren er enige, når han hørte, hvad de sagde

under dette samråd. Miljøministeren havde givet et fuldstændig præcist svar

på, hvad der ligger i 2 graders målsætningen, og derefter får vi et vittigt fore-

drag af finansministeren. Hvem er den toneangivende? Svend Auken fastholdt,

at indtil nu er den danske klimapolitik kun smukke ord, men ingen realitet.

Anne Grete Holmsgaard

opfordrede finansministeren til at svare på

hendes spørgsmål – eventuelt blot ved at ryste på hovedet. Derefter gentog

hun for anden gang spørgsmålene.

Charlotte Antonsen

syntes efterhånden, samrådet var blevet uværdigt

og pinligt, idet hun havde hørt de to ministre svare på spørgsmålene flere

gange. De to ministre er enige om regeringens politik.

Mette Gjerskov

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt finansministeren

er enig i Dansk Folkeparti i, at der ikke er nogen sammenhæng mellem CO

udslippet og de menneskeskabte klimaændringer.

Finansministeren

henviste til, at han 117 gange havde sagt, at han var

enig i det, miljøministeren havde sagt. Så er det utroligt, at man kan blive ved

med at hævde, at regeringen ikke har én linje.

Han mente ikke, det var hans opgave at beslutte, hvad Morten Messer-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

420

schmidt skulle mene. Hvis Dansk Folkeparti er enig i regeringens linje, er

finansministeren enig med Dansk Folkeparti. Miljøministeren og finansmini-

steren er enige, og det står alle andre frit for at tilslutte sig deres linje.

Finansministeren svarede på Anne Grete Holmsgaards spørgsmål, at vi

har et afgiftssystem, som har det sigte at begrænse CO

-udslip, så alle kommer

til at bidrage.

Miljøministeren

sagde, at man sagtens kunne sende en hel masse over

om, hvad grundlaget er for 2 graders målsætningen, men det afgørende er,

hvad vi politisk vil gøre. Man kan godt have forskellige holdninger til, om de

2 grader er et fornuftigt tal, men det er den målsætning, der er grundlaget for

den danske klimapolitik og EU’s klimapolitik.

Ikke mindst Svend Auken skulle acceptere, at det er en meget hård

målsætning med en nedskæring på 21 procent, men den har regeringen overta-

get og sagt, den ville leve op til. Derfor har den taget en lang række initiativer,

og en lang række yderligere er på vej. Når Danmark står over for så stor en

opgave, som en tidligere regering på Danmarks vegne har påtaget sig, syntes

hun, man skulle lade være med at spille et spil om ”hvem har aben?” Miljømi-

nisteren slog fast, at det er et hundrede procent regeringens intention, at vi,

når vi når 2012, vil være et af de lande, der lever op til målsætningen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

421

Punkt 4. Rådsmøde nr. 2766 (økonomi- og

finansministre) den 28. november 2006

Finansministeren:

Direktivet om erhvervelse af større aktieposter i finansiel-

le virksomheder forelægges til forhandlingsoplæg. De øvrige sager forelægges

til orientering.

Jeg har ingen bemærkninger til sagerne om UK’s foranstaltninger til

bekæmpelse af momssvig og adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, men jeg

besvarer naturligvis gerne spørgsmål herom.

Om sagernes nærmere indhold henviser jeg som sædvanlig til de aktu-

elle notater.

1. Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr.

Polen

Rådsbeslutning

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferater:

(03) side 1292 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 2/7-04)

Finansministeren:

Jeg forventer, at vi vedtager en beslutning, der slår fast, at

Polens finanspolitiske tiltag ikke er tilstrækkelige til at efterleve Rådets he n-

stilling. Beslutningen er endnu ikke ledsaget af en fremadrettet henstilling,

som vil komme senere.

Beslutningen skyldes, at al tilgængelig information peger på manglen-

de efterlevelse af anbefalingen om at bringe underskuddet ned under 3 pct. af

BNP i 2007 i overensstemmelse med Polens første konvergensprogram fra

medio 2004, når der tages hensyn til, at overskuddet i fondsbaserede pensi-

onsordninger ikke må medregnes i de offentlige finanser.

Det oprindelige program planlagde et underskud på 1,5 pct. af BNP i

2007. Kommissionens skøn peger nu på et underskud på ca. 2 pct. af BNP i

2007. Polen planlægger selv et underskud på 1,7 pct. af BNP. Hertil skal så

lægges ca. 2 pct. af BNP, da overskuddet i pensionsordningerne netop fra 2007

trækkes ud og forringer finanserne med ca. 2 pct. i Polen i henhold til den

over 2 år gamle beslutning fra Eurostat. Polen har ellers opnået pæne budget-

forbedringer i 2004 og især i 2005 og til dels i 2006, men linjen fastholdes

ikke tilstrækkeligt i 2007.

Det skønnede underskud er således større end det oprindeligt planlagte

underskud, som henstillingen var knyttet til, større end det senest planlagte

underskud, og – når der tages højde for pensionsreglerne – klart større end 3

pct. af BNP. Kommissionens skøn indebærer således et samlet underskud på

ca. 4 pct. af BNP i 2007.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

422

Den tilgængelige information peger alt i alt på et underskud klart over

3 pct. af BNP. Reglerne tilsiger derfor en beslutning om utilstrækkelige tiltag i

Polen. Polen er fra starten blevet anbefalet at tage højde for pensionsproble-

matikken.

Jeg vil støtte beslutningen om Polens utilstrækkelige tiltag, som der

ventes enighed om. Polen har formelt ikke stemmeret, men anerkender beslut-

ningen, idet man dog lægger vægt på, at det nationale skøn er et underskud på

3,7 pct., og at det med en gunstigere udvikling endda kan komme tættere på 3

pct. af BNP.

Et godt forløb for Polen vil være, at man med en kombination af yder-

ligere budgettiltag og en fortsat gunstig udvikling kan bringe 2007-underskud-

det endnu længere ned og måske i sidste ende efterleve anbefalingen. Kom-

missionens oplæg til ny henstilling må ventes fremlagt i forbindelse med be-

handlingen af Polens nye program i starten af 2007, hvor der muligvis vil

foreligge ny positiv information, men ikke en ny officiel prognose.

Jeg vil godt tilføje med det samme – hvad jeg også har sagt tidligere –

at jeg mener, at det, Eurostat har gjort med at trække overskuddet fra pensi-

onsordningerne ud, vil gøre det meget svært for nye lande at gennemføre den

slags pensionsordninger, som er gavnlige på længere sigt. Det vil jeg også

give udtryk for til fordel for Polen. Jeg har hele tiden fundet, at det i virke-

ligheden var forkert, idet beslutningen gør det svært for et land, der i forvejen

har problemer. Det er i virkeligheden med til at styrke holdbarheden i finan-

serne, at man opererer med arbejdsmarkedspensioner.

Svend Auken

erklærede sig fuldstændig enig med finansministeren i

det, han havde sagt om Eurostats behandling af arbejdsmarkedspensioner i

Polen.

Han spurgte, om regeringen var opmærksom på, at der på socialmini-

sterens område er et direktiv på vej, som kan skabe yderligere vanskeligheder,

hvis ikke vi får løst problemet, nemlig et direktiv som betyder, at folk frit skal

kunne tage deres arbejdsmarkedspensioner med sig over grænserne. Det vil

indebære, at et land, der har givet skattefrihed i indbetalingsperioden, må

vinke farvel til skatten i udbetalingssituationen.

Morten Messerschmidt

syntes, det var besynderligt, at EU på den

anførte møde ville blande sig i, hvordan man udregner statsbudgettet i Polen.

Helle Sjelle

syntes også, det var ærgerligt, at man ville behandle ar-

bejdsmarkedspensioner i Polen på den angivne måde, og spurgte, om der var

reelle muligheder for at ændre på tingenes tilstand.

Charlotte Antonsen

var enig i det, Svend Auken sagde om arbejds-

markedspensioner i Polen, og betegnede det som et problem, at man på den

måde modvirker reformer, som indebærer, at man selv sparer op til sin pensi-

on. Hun pegede på, at når vi i Danmark har mindre problemer end andre lande

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

423

med den demografiske udvikling, er det fordi vi i midten af 1990’erne gennem

kollektive overenskomster påbegyndte en meget stor opsparing til alderdom-

men.

Finansministeren

sagde, at han syntes, det var en dum ordning, men

nu havde Eurostats statistikere altså besluttet, hvordan det skulle beregnes.

Han mente stadig, det var et problem, idet man derved gjorde det vanskeligere

for de lande, der gerne ville gennemføre pensionsreformer, at forklare det over

for befolkningen.

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. december

2006

a) Lissabonstrategien, Nationale Reformprogrammer

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Alm. del (06) – bilag 12 (udkast til fremskridtsrapport for reformprogram af 10/10 -06)

Alm. del (05) – bilag 136 (fremskridtsrapport for Lissabonstrategien og de nationale re-

formprogrammer af 26/1-06)

Alm. del (05) – bilag 22 (nationalt reformprogram vedr. Lissabonstrategien af 20/10 -

05)

Finansministeren:

EPC eksaminerer hvert år medlemsstaternes samlede

strukturpolitik i sammenhæng med den makroøkonomiske udvikling. Som

noget nyt er der i år foretaget en tematisk eksamination af energi, arbejdsmar-

keder, innovation og bedre regulering.

Generelt konkluderer rapporten, at der er væsentlige fremskridt med

landenes reformprocesser på de fire politikområder, og at resultaterne begyn-

der at vise sig. Omvendt er der stadig et godt stykke vej til at nå målene i

Lissabonstrategien. Derfor understreger rapporten også behovet for yderligere

fremskridt. Det gælder særligt i forhold til at sikre øget konkurrence, bedre

incitamenter i overførselssystemerne og længere tid på arbejdsmarkedet.

Sidstnævnte er særlig vigtigt for at sikre holdbare offentlige finanser.

Rapporten ligger generelt på linje med regeringens opfattelse. Blandt

andet er de udpegede hovedprioriteter på energiområdet sammenfaldende med

det danske EU-energiindspil. Rapporten fremhæver også behovet for at hæve

tilbagetrækningsalderen i takt med en øget levetid for at sikre holdbare offent-

lige finanser. Mange lande har som Danmark indført mekanismer, som netop

justerer pensionssystemerne i takt med ændringer i levetiden.

Jeg vil desuden fremhæve rapportens budskab om, at det er vigtigt at

sikre omkostningseffektivitet og kvalitet af offentlige tiltag til at øge innovati-

on, herunder forskning og udvikling. Det er også et vigtigt element i regerin-

gens globaliseringsstrategi.

Vi kan se frem til, at Kommissionen til foråret kommer med landespe-

cifikke anbefalinger. Den foreliggende rapport drejer sig som nævnt om be-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

424

stemte temaer. Fremover vil man fra Kommissionens side give mere specifik-

ke anbefalinger til de enkelte lande og dermed styrke muligheden for at frem-

me de nationale processer.

b) Globalisering

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Finansministeren:

Økofin har gennem det seneste år drøftet forskellige

aspekter af globalisering. I forlængelse heraf har EPC senest udarbejdet en

rapport om politikker relateret til udenlandske direkte investeringer og bevæ-

gelser af arbejdskraft.

Rapporten konkluderer generelt, at udfordringen for EU er at udvikle

en mere udadvendt økonomisk politik og indrette sig til fortsat at kunne høste

gevinsterne ved større mobilitet i investeringer og arbejdskraft. Det kræver

blandt andet fortsatte fremskridt med Lissabonstrategien, herunder særligt

strukturreformer som kan gøre økonomierne mere attraktive for investeringer

og arbejdskraft udefra og gøre os bedre til at udnytte viden skabt i andre dele

af verden.

Rapporten afspejler generelt regeringens holdning. Overordnet set

lægger jeg vægt på, at der er så få hindringer som muligt for handel, investe-

ringer og arbejdskraftbevægelser over landegrænser, både i EU og i resten af

verden. Det er vigtigt at få etableret passende rammer herfor, som sikrer en

stabil udvikling til gavn for alle.

3. Statistik – reduktion af de statistiske byrder

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Finansministeren:

Kommissionens meddelelse handler primært om at redu-

cere virksomhedernes samlede svarbyrde på statistikområdet. Der lægges op

til en strategi, der bygger på tre elementer: forenkling, prioritering og en styr-

ket planlægningsproces.

Sammen med en del andre lande lægger vi vægt på, at initiativerne om

forenkling m.v. øger statistikproducenternes mulighed for at omallokere res-

sourcer til nye og vigtigere statistikområder.

Omallokering af ressourcer vil ligeledes foregå ved hjælp af en priori-

teringsmekanisme, som Kommissionen ventes at indføre for såvel ny som

eksisterende statistikproduktion. Alle nye forslag, der indebærer en øget svar-

byrde, skal underlægges en cost-benefit-analyse. Dette kommer også til at

gælde alle eksisterende aktivitetsområder i et kommende 5-årsprogram.

Blandt de indholdsmæssige forenklinger er Intrastat, som vedrører

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

425

EU’s statistikker for varehandel mellem medlemslandene, et af de vigtigste

initiativer. På kort sigt fortsættes bestræbelserne på at reducere svarbyrden

ved bl.a. at fritage et større antal virksomheder, visse data er blevet gjort fri-

villige, og der er blevet introduceret forenklet rapportering for komplekse

produkter. På mellemlang og lang sigt foreslås at indføre et single-flow sy-

stem med virkning fra 2010. Systemet vil medføre, at landene fremover kun

skal indsende eksportoplysninger for så vidt angår handel mellem medlems-

landene.

Økofin ventes på mødet at drage rådskonklusioner på baggrund af

meddelelsen, hvor Økofin giver sin tilslutning til meddelelsen, herunder dens

strategiske tilgang og arbejdsplan.

4. Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

a) EIB’s eksterne lånemandat 2007-13

Generel tilgang

KOM (2006) 0324, KOM (2006) 0323

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 28, side 20 (senest behandlet i EUU 6/10-06)

(05) side 1688 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 30/6-06)

Finansministeren:

Sagen har været drøftet flere gange, og det forventes, at vi

nu er klar til at indgå et kompromis på grundlag af et forslag fra formandska-

bet, herunder bl.a.:

Et overordnet låneloft på 25,8 mia. euro for hele perioden med et supple-

rende uallokeret mandat på 2 mia. euro, der kan blive udløst af Rådet på

baggrund af tilfredsstillende resultater af en midtvejsevaluering af låne-

mandatet i 2010. Maksimumrammen på 27,8 mia. euro er derved væsent-

ligt lavere end Kommissionens forslag på 33 mia. euro, hvilket har været

væsentligt for mange lande.

Evalueringen i 2010 er en vigtig del af kompromiset. Den skal udarbejdes

af både eksterne og interne konsulenter og foretages på både projekt, sek-

tor-, lande- og regionsniveau, således at de samlede effekter på markedet,

herunder den lokale finansielle sektor, afdækkes bedst muligt.

Mange lande, herunder Danmark, har rejst kritik af EIB’s praksis vedrø-

rende målsætningen for lån til Asien og Latinamerika om gensidig interes-

se, som har resulteret i subsidielignende støtte til store europæiske virk-

somheder. I kompromiset fastholdes princippet som en ramme for udlån,

men der fokuseres særligt på miljø og energiprojekter, og EIB kan desuden

samarbejde med lokale virksomheder. Det vil sige, at der ikke længere er

tale om diskrimination af lokale virksomheder.

Vi kan acceptere kompromiset, men havde gerne set, at det uallokere-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

426

de supplerende mandat til eventuel aktivering efter 2010 havde været større

via en omallokering inden for formandskabets overordnede ramme på 27,8

mia. euro, som vi er tilfredse med. Herigennem kunne vægten på midtvejseva-

lueringen, herunder EIB’s fokus på merværdi og kvalitet, øges, men omvendt

er 2 mia. euro, som der nu står i forslaget, jo ikke et beskedent beløb.

Vi har gennem forhandlingsforløbet lagt vægt på, at EIB’s udlån ska-

ber kvalitet og bidrager til udvikling af de lande, man opererer i. Vi vurderer,

at disse kvalitative aspekter, herunder omformuleringen af begrebet ”gensidig

interesse”, er adresseret tilfredsstillende i formandskabets kompromis. Begre-

bet skal i øvrigt omfattes af midtvejsevalueringen i 2010.

b) Facilitet for investeringer og partnerskab mellem EU og

Middelhavsområdet (FEMIP)

Rådskonklusioner

KOM (2006) 0592

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Udvalgsmødereferater:

(03) side 356 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 21/11-03)

Finansministeren:

Vi skal desuden drøfte EIB’s eksisterende og fremtidige

aktivitet i Middelhavslandene under det såkaldte FEMIP-mandat, som er en

del af det samlede eksterne lånemandat. Det sker på grundlag af en tidligere

bestilt evaluering.

Erfaringerne fra EIB’s operationer i området, der begyndte i 2002, har

overvejende været positive, herunder især aktiviteter vedrørende opbygning af

regionens infrastruktur, og banken er en betydelig aktør i området.

Selv om EIB har haft fokus på udlån til små og mellemstore virksom-

heder, har det imidlertid ikke været muligt at allokere mere end halvdelen af

de samlede udlån til den private sektor. Det skyldes dels, at EIB ikke har haft

tilstrækkeligt fokus på samarbejdet med lokale myndigheder vedrørende for-

bedring af erhvervslivets rammer, men også at der i Middelhavsregionen er

barrierer for udviklingen af den private sektor som f.eks. et svagt erhvervs-

klima og et underudviklet finansielt marked. Der er derfor behov for reformer

på dette område for at fremme udviklingen af den private sektor, beskæftigelse

og den økonomiske vækst.

I udkast til rådskonklusioner vedrørende EIB’s fremtidige aktivitet i

Middelhavsregionen fremhæves disse pointer, og at FEMIP’s instrumenter

generelt skal udvikles, således at sammenhængen mellem EIB’s aktivitet og

EU’s naboskabspolitik styrkes, lokal interaktion øges og mere risikovillig

kapital udbydes.

Vi støtter rådskonklusionerne og arbejder generelt for, at EIB’s aktivi-

tet under FEMIP forbedres og effektiviseres, således at investeringsmulighe-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

427

derne i den private sektor styrkes.

Morten Messerschmidt

pegede på, at reformviljen i de Middelhavs-

lande, sagen drejede sig om, ikke var særlig stor, og mente, at en forudsætning

for at skabe et bedre erhvervsklima, var opfyldelse af basale frihedsrettigheder

og demokrati, så man kunne skabe et stabilt samfund, investorerne kunne have

tillid til.

Finansministeren

svarede Morten Messerschmidt, at EU presser på

for at få gennemført nødvendige reformer, når man yder hjælp.

Udg.

5. (Evt.) Forslag til forordning om generelle regler for

fællesskabets støtte inden for transeuropæiske net (TEN)

- Politisk enighed

KOM (2006) 0245, KOM (2004) 0475

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 32)

KOM (2005) 0076 – bilag 1 (grundnotat af 1/7-05)

KOM (2004) 0475 – bilag 1 (grundnotat af 8/3-05)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 28, side 26 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/10-06)

Finansministeren:

Punkt 5 vedrørende transeuropæiske net (TEN) er taget af

dagsordenen for økofinmødet den 28. november og vil således ikke blive

forelagt for udvalget i dag.

Svend Auken

syntes, finansministeren skulle slås for, at man for så

vidt angik grænseoverskridende transmissionssystemer kunne gå højere op

med tilskuddet end de 20 pct., som han forstod af samlenotatet var maksimum

for energiinvesteringer.

6. Finansielle tjenesteydelser

a) (Evt.) Betalingsdirektivet

Generel tilgang

KOM (2005) 0603

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 39)

KOM (2005) 0603 – bilag 2 (grundnotat af 9/3-06)

EU-note (06) E 5 (notat af 23/10-06) om betalingsdirektivet og dankort)

Finansministeren:

Ved min seneste forelæggelse af sagen orienterede jeg om,

at formandskabet stilede mod at opnå politisk enighed om forslaget på det

kommende rådsmøde.

Imidlertid er der rejst spørgsmål om, hvilke kapitalkrav de nye beta-

lingsinstitutter som f.eks. udstedere af kreditkort og teleselskaber skal opfyl-

de. Det kan derfor blive vanskeligt at nå til enighed allerede nu.

Nogle lande mener, at der skal gælde næsten samme regler for beta-

lingsinstitutter, som gælder for pengeinstitutter.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

428

Efter dansk – og en række andre landes – opfattelse er der ikke behov

for at pålægge betalingsinstitutter samme kapitalkrav, som gælder for penge-

institutter, fordi betalingsinstitutter – i modsætning til pengeinstitutter – f.eks.

ikke modtager indlån. Derfor er betalingsinstitutters virksomhed ikke så risi-

kofyldt som pengeinstitutters.

Strenge kapitalkrav vil føre til færre og dyrere ydelser og dermed være

mod principperne i det indre marked. Desuden vil konkurrencen inden for

betalingsformidling og udlånsvirksomhed begrænses.

Regeringen arbejder for, at der findes en løsning på dette spørgsmål.

Jeg kan i øvrigt fortælle, at der i det nuværende udkast til direktiv er

tilslutning til den del af teksten, som er vigtig for os, især vedrørende finansie-

ringen af dankortstrukturen og ansvarsreglerne ved misbrug af betalingskort.

Det vil sige, at dankortet er gratis for forbrugerne, og at de ansvarsregler, der

gælder i det danske system, er fuldstændig uændrede. Det var især det, vi

lagde vægt på fra dansk side. Forhandlingerne pågår dog stadig. Jeg håber –

bl.a. fordi de danske problemer i den tekst, vi kender nu, er løst – at man fin-

der frem til en hurtig beslutning om direktivet.

Morten Messerschmidt

læste direktivforslaget sådan, at det blev

muligt at aftale mellem parterne, at passiv accept var tilstrækkelig, når der var

tale om rentestigninger. Det mente han var i strid med de danske præceptive

regler, som beskytter forbrugerne.

Han slog i øvrigt til lyd for, at der kom en generalklausul ind i direkti-

vet svarende til den danske om, at man kunne tilsidesætte urimelige aftaler,

når der var tale om en professionel koncipist.

Helle Sjelle

syntes, det var positivt, at det så ud til, at vi kan bevare

vor dankortordning i den nuværende form.

Finansministeren

svarede Morten Messerschmidt med hensyn til den

passive accept, at det fremgår af direktivet, at man skal oplyse, hvis man vil

ændre vilkårene, og tilføjde, at vi arbejder på, at de regler, der kommer til at

gælde, svarer til dem, vi har i Danmark.

Morten Messerschmidt

var glad for, at regeringen ville arbejde for at

få samme beskyttelsesniveau som i Danmark, men slog igen til lyd for, at der

kommer en generalklausul ind i direktivet, idet der ellers vil være tale om en

klar forringelse for forbrugerne retssikkerhed. Han ville gerne have finansmi-

nisteren til at bekræfte, at hvis der ikke kommer en sådan generalklausul,

stemmer Danmark nej til direktivet.

Finansministeren

gentog, at vi arbejder for, at vi ikke skal ændre de

regler, der gælder i Danmark, og pegede på, at der i direktivet står, at der skal

gå to måneder, hvis man ændrer i vilkårene, og så kan forbrugeren jo sige

aftalen op.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

429

b) (Evt.) Direktivforslag om erhvervelse af større aktieposter

i finansielle virksomheder

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den

28/11-06, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde

KOM (2006) 0507

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 47)

KOM (2006) 0507 – bilag 2 (grundnotat af 16/11-06)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1166 (senest behandlet i EUU 28/4-06)

(05) side 227 (behandlet i EUU 4/11-05)

Finansministeren:

Jeg forelægger sagen med henblik på tidligt forhandlings-

oplæg. Sagen kommer ikke på det kommende møde, da der fortsat er udestå-

ender.

På baggrund af betydeligt færre grænseoverskridende fusioner og

opkøb i den finansielle sektor sammenlignet med andre sektorer har Kommis-

sionen undersøgt mulige hindringer for grænseoverskridende fusioner og

virksomhedsopkøb i denne sektor. Undersøgelsen fremhævede bl.a. nationale

tilsynsbeføjelser og -praksis som eksempel på en barriere for konsolidering i

sektoren.

På den baggrund har Kommissionen fremsat forslag om ændring af de

direktiver, der regulerer finansielle tjenesteydelser med hensyn til bestemmel-

ser om erhvervelse af større aktieposter i finansielle virksomheder, herunder

kredit-, forsikrings- og investeringsinstitutter.

Formålet er at opnå en mere effektiv og transparent godkendelsespro-

cedure ved bl.a. at harmonisere tidsfristerne for de nationale tilsynsmyndighe-

ders vurdering af aktieerhvervelse og strømline de kriterier, der skal lægges til

grund for den tilsynsmæssige vurdering af aktieerhvervelsen. Det gælder bl.a.

erhververens omdømme og finansielle bæredygtighed samt eventuel mistanke

om hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Desuden stilles der forslag til procedure for samarbejde mellem med-

lemslandenes tilsynsmyndigheder samt krav om udlevering af de dokumenter,

som tilsynsmyndigheden lægger til grund for sin afgørelse, til Kommissionen.

Som nævnt er der fortsat udeståender i sagen, herunder at et betydeligt

antal lande ønsker længere frister til at behandling af ansøgninger om erhver-

velse af større aktieposter.

I Danmark har vi i forvejen en effektiv godkendelsesprocedure ved

aktieerhvervelse, og vi støtter Kommissionens direktivforslag, herunder at

fjerne hindringer for konsolidering i den finansielle sektor på tværs af EU’s

grænser.

Svend Auken

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

430

Han spurgte, om finansministeren ville bringe diskussionen om swift-

systemet op, idet han pegede på, at swiftsystemet – ifølge en artikel i New

York Herald Tribune fra dagen før på side 3 – havde udleveret oplysninger til

den amerikanske efterretningstjeneste i strid med alle regler.

Finansministeren

svarede Svend Auken, at regeringen ikke havde

konkrete informationer om sagen med swiftsystemet, men udgangspunktet er,

at personfølsomme oplysninger skal beskyttes. Han lovede at oversende et

notat om sagen.

Morten Messerschmidt

havde forståelse for, at de amerikanske myn-

digheder gerne ville have oplysninger til brug for terrorbekæmpelsen.

c) Clearing og afvikling – Code of Conduct

Kommissionen informerer / Udveksling af synspunkter

KOM (2004) 0312

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 52)

Bilag (03) 1147 (supplerende grundnotat af 10/8-04)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 28, side 22 (senest behandlet i EUU 6/10-06)

Finansministeren:

Øget internationalisering har skabt et større behov for, at

værdipapirer kan handles sikkert og effektivt på tværs af EU’s grænser. For-

skellige nationale regler og mange mellemled fra sælger til køber er aktuelle

eksempler på, at de finansielle markeder kunne fungere bedre på tværs af

grænserne.

I stedet for egentlig regulering på området – som det først var hensig-

ten at indføre – orienterede Kommissionen på økofinmødet i oktober om, at

markedet i første omgang selv skulle løse problemerne i form af en "Code of

Conduct".

En sådan kodeks er underskrevet og udsendt af diverse relevante par-

ter inden for clearings- og afviklingssektoren den 7. november. Det forventes,

at Kommissær McCreevy vil orientere os om indholdet heri, herunder rammer

for hvornår og hvordan der skal tilvejebringes prisgennemsigtighed, sikring af

effektiv adgang til børser og afviklingssystemer mv. på aktiemarkedet.

I et udkast til rådskonklusioner pointeres det bl.a., at Kommissionen

bør følge markedet og udviklingen tæt samt vurdere behovet for egentlig lov-

givning, såfremt fremskridtene på området ikke er tilfredsstillende.

Regeringen støtter sektorens arbejde og Kommissionens tilgang på

området og finder det vigtigt, at behovet for regulering løbende vurderes gen-

nem dialog mellem Kommissionen og medlemslandene. Vi kan derfor støtte

rådskonklusionerne.

Morten Messerschmidt

roste EU for, at man går væk fra at lave en

lovmæssig regulering af området og lader parterne selv lave en Code of Con-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

431

duct. Han spurgte, hvordan finansministeren syntes det gik.

Finansministeren

svarede, at hvis den Code of Conduct, der er tale

om, ikke virker, må vi skride til lovgivning.

7. Skat

a) Alkoholbeskatning

Generel tilgang

KOM (2006) 0486, KOM (2004) 0223

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 56)

Bilag (03) 1242 (grundnotat af 21/9-04)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 72, side 253 (senest behandlet i EUU 3/11-06)

(042) side 263 (behandlet i EUU 8/4-05)

Finansministeren:

På økofinmødet den 7. november drøftede man forslaget

om at inflationsregulere minimumssatserne for punktafgifter på alkohol og

alkoholholdige drikkevarer, således at realværdien af de eksisterende satser

genoprettes.

Tyskland og enkelte andre medlemslande modsatte sig imidlertid en

stigning i afgiften på øl. Tyskland kunne ikke acceptere en stigning i ølafgif-

ten samtidig med den tyske forhøjelse af momsen. Der blev derfor ikke opnået

enighed om forslaget.

Formandskabet har fremsat et kompromisforslag, der indebærer, at

minimumssatsen for øl kun inflationsreguleres med 4,5 pct. De øvrige mini-

mumssatser stiger med 31 pct. på linje med Kommissionens forslag. Endvide-

re foreslår formandskabet, at der indføres en automatisk inflationsregulering

af minimumssatserne hvert tredje år gældende fra 2011.

Jeg kan støtte dette kompromisforslag, selv om jeg gerne havde set en

større stigning i minimumssatsen for øl.

Hvis nogen skulle spørge sig selv, om denne automatiske stigning i

minimumssatserne på øl griber ind i vores skattestop, kan jeg sige, at det gør

den – om 60 år. Hvis nogen spørger: ”Hvad så?”, vil jeg sige, at det må vi se

på til den tid.

Da flere af medlemmerne af Europaudvalget kædede dagsordenens punkt 7 a

sammen med punkt 7 b, er diskussionen af begge punkter refereret nedenfor

under punkt 7 b.

b) Rejsegodsdirektivet

Generel tilgang

KOM (2006) 0076

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 61)

KOM (2006) 0076 – bilag 2 (grundnotat af 27/3-06)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

432

KOM (2006) 0076 – bilag 3 (revideret grundnotat af 10/5-06)

KOM (2006) 0076 – bilag 4 (2. reviderede grundnotat af 29/8-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 72, side 254 (senest behandlet i EUU 3/11-06)

Finansministeren:

På økofinmødet den 7. november drøftede man størrelsen

af beløbsgrænsen for indførelse af varer fra tredjelande. Et flertal af medlems-

lande kunne acceptere et forslag om en beløbsgrænse på 350 euro, men ét

medlemsland modsatte sig dette forslag og ønskede i stedet en højere beløbs-

grænse. Det land, der ikke kunne acceptere forslaget, var Storbritannien. Der

blev derfor ikke opnået enighed om forslaget.

Formandskabet har nu fremsat et nyt kompromisforslag med to alter-

nativer:

A. En beløbsgrænse på 350 euro for alle transportformer

eller

B. En sondring mellem rejseformer, herunder en beløbsgrænse for flyresende

på 500 euro og 300 euro for andre rejsende. Sondringen foreslås enten at være

obligatorisk for alle medlemslande eller at være valgfri.

Derudover foreslås det at indføre en valgfri differentiering mellem

flyrejsende og andre rejsende med hensyn til mængdegrænser for tobakspro-

dukter.

Fra dansk side kan vi – som det tidligere har været oplyst – støtte

forslaget om en beløbsgrænse for alle medlemslande på 350 euro. I dag er den

175 euro.

Til gengæld er vi forbeholdne over for forslaget om at indføre en son-

dring mellem transportformer, dels af konkurrencemæssige hensyn, dels af

administrative og kontrolmæssige hensyn.

Vi arbejder for at sikre ensartede regler for alle medlemslande, men i

sidste ende vil vi dog ikke blokere for særordninger til enkelte medlemslande,

hvis der herved kan opnås enighed om forslaget.

Morten Messerschmidt

betegnede det som grotesk, at man i EU har

høje afgifter på øl, men ingen afgift på vin. Han opfordrede til, at man kræve-

de som betaling for at gå med til at inflationsregulere afgifterne, at der også

kom en afgift på vin, idet det nuværende system helt klart indebærer en for-

ringelse af de ølproducerende landes konkurrenceevne.

Med hensyn til rejsegodsdirektivet betegnede Morten Messerschmidt

det som tåbeligt at have regler, der var forskellige for flytransport og transport

på land eller pr. skib, og pegede i øvrigt på, at man også med hensyn til de

mængdemæssige begrænsninger favoriserede de vinproducerende lande i

forhold til de ølproducerende. Han slog til lyd for, at man i stedet for mæng-

demæssige begrænsninger sagde, at man måtte medtage varer til eget forbrug.

Helle Sjelle

ville også gerne have finansministeren til at gøre noget

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

433

for at formindske den skævvridning mellem øl og vin, som de nuværende

regler er udtryk for.

Anne Grete Holmsgaard

forstod ikke, at regeringen ville være med

til at tillade, at man tog flere varer med over grænserne, når vi ikke kunne få

indført minimumssatser for vinafgifter. Hun mente, forslaget ville forøge

grænsehandelen.

Charlotte Antonsen

var irriteret over, at man ikke bare kunne fylde

kufferten op, når man var ude at rejse, men mente, det var nødvendigt med

restriktioner for at beskytte vort høje momsniveau og afgiftsniveau. Hun syn-

tes, det var naturligt, at man forhøjede grænsen en lille smule svarende til

inflationsudviklingen.

I anledning af Morten Messerschmidts bemærkning om det tåbelige i

at have forskellige regler for flytransport og anden transport pegede hun på, at

der er større muligheder for at omgå reglerne ved at gå frem og tilbage over

grænsen flere gange, når der er tale om landtransport fra et tredjeland til et

EU-land, end hvis man skal tage et fly.

Finansministeren

svarede, at der er tale om et meget følsomt område,

og det ville være svært at overbevise en franskmand om, at der skulle lægges

afgifter på vin, så han troede ikke, det var på det punkt, vi skulle bruge alle

vore kræfter. I øvrigt tilføjede han, at tyskerne modsætter sig forhøjelsen af

ølafgiften, fordi de i 2007 vil forhøje momsen.

Finansministeren svarede vedrørende rejsegodsreglerne, at det ikke er

Danmark, der presser på, men der er et stærkt ønske fra andre lande om at

regulere satserne – f.eks. havde England ønsket grænsen sat op til 1.000 euro.

Finansministeren mente, vi skulle være lidt imødekommende, og var derfor

indstillet på at tilslutte sig det, der kunne blive enighed om.

Morten Messerschmidt

mente, det måtte være muligt for finansmini-

steren at overbevise franskmændene om, at det er utåleligt, at de ved deres

stillingtagen til vinafgifter forringer vores konkurrenceevne, idet han pointe-

rede, at Danmark jo har vetoret med hensyn til rejsegodsdirektivets regler.

Finansministeren

pegede på, at ethvert land har vetoret, så vi kan

ikke bare sige, at der skal være afgifter på vin. Frankrig skal også stemme for

det. Finansministeren tilføjede, at Danmark i øjeblikket ikke er specielt popu-

lært hos de franske vinbønder, da den danske landbrugskommissær har forslå-

et, at man fjerner hvad der svarer til 400.000 hektar jord fra vinproduktionen

ved at rive vinstokkene op.

c) Momspakken

- Generel tilgang/Rådskonklusioner

KOM (2006) 0210, KOM (2005) 0334, KOM (2004) 0728, KOM

(2003) 0822

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

434

Rådsmøde 2766 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1439 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/6-06)

(05) side 1170 (behandlet i EUU 28/4-06)

B2B og B2C

KOM (2003) 0822 – bilag 1 (grundnotat af 4/10-05)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 591 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 15/12-05)

(041) side 371 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/12-04)

One stop show m.v.

KOM (2004) 0728 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 14/4-04)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 224 (behandlet I EUU 4/11-05)

Forlængelse af særordning for e-handelsydelser for 3. lande

KOM (2006) 0210 – bilag 1 (grundnotat af 22/5-06)

Finansministeren:

På mødet venter jeg, at formandskabet vil præsentere en

fremskridtsrapport og konkludere, at det tekniske arbejde endnu ikke er nået

så langt, at momspakken er moden til beslutning. Samtidig vil formandskabet

ifølge vores seneste oplysninger foreslå en toårig forlængelse af særordningen

for e-handelsydelser fra tredjelande. Formandskabet vil endvidere lægge op

til, at arbejdet med den samlede pakke skal fortsætte med høj prioritet med

henblik på en løsning på økofinrådsmødet i juni næste år.

Jeg forventer enighed om, at der skal arbejdes videre med momspak-

ken, og at e-handelsordningen forlænges. Det kan vi i givet fald også støtte fra

dansk side.

Morten Messerschmidt

betegnede det som utroligt positivt, at man

ville gøre noget for at modvirke den udbredte svindel med momsbetalingerne,

men pegede på, at som han læste direktivet, lægger der op til, at virksomhe-

derne i de 24 andre medlemslande skal betale moms til danske myndigheder.

Hvis det er rigtigt forstået, ville han høre, om finansministeren ikke er enig i,

at det åbner op for en hel del svindel, for hvordan skal de danske myndigheder

nogen sinde kunne kontroller det?

Finansministeren

svarede Morten Messerschmidt, at der ikke er tale

om, at der kommer færre indtægter, men man vil udnytte det digitale system,

således at transaktionerne registreres ét sted, men pengene fordeles til de en-

kelte lande efterfølgende.

d) UK's foranstaltning til bekæmpelse af momssvig for visse

elektroniske varer

- Politisk enighed

KOM (2006) 0555

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

435

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 71)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 72, side 255 (senest behandlet i EUU 3/11-06)

Finansministeren:

Dagsordenens punkt 7 d om UK’s foranstaltninger til

bekæmpelse af momssvig for visse elektroniske varer har jeg ingen bemærk-

ninger til, men jeg besvarer naturligvis gerne spørgsmål herom.

Morten Messerschmidt

stillede spørgsmålstegn ved, om det hjalp

noget, at mellemhandleren skulle betale moms som køber og ikke som sælger,

hvis mellemhandleren forsvandt.

Finansministeren

pegede på, at det er UK, der har ønsket ordningen

indført for at undgå omgåelser, men Frankrig har modsat sig forslaget, idet det

er bange for, at man blot flytter problemet over til Frankrig. Med det system,

UK ønsker, er det den, der har varerne, der skal betale momsen.

e) Bekæmpelse af skattesvig

Rådskonklusioner

KOM (2006) 0254

Rådsmøde 2766 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1443 (senest behandlet i EUU 6/6-06)

Finansministeren:

Jeg kan sige, at årsagen til, at dagsordenen er lidt blandet,

er, at det finske formandskab samler sagerne op på dette møde. På mødet

forventes en drøftelse af et udkast til rådskonklusioner, der opfordrer Kom-

missionen til at forberede en EU-strategi for svigbekæmpelse – først og frem-

mest på afgiftsområdet og herunder særligt med hensyn til moms.

Konklusionsteksten lægger op til, at Kommissionen prioriterer initia-

tiver, der kan fremme en mere effektiv brug af det eksisterende administrative

samarbejde samt hurtigere og mere detaljeret udveksling af oplysninger mel-

lem medlemsstaterne.

Med hensyn til at bekæmpe svig ved mere grundlæggende ændringer

af momssystemet har der ikke kunnet opnås enighed om nye initiativer. Drøf-

telserne har været koncentreret om omvendt betalingspligt for moms af inden-

landske leverancer mellem virksomheder, men flere lande er imod en sådan

ordning, selv om den vil være valgfri.

Jeg forventer, at der på mødet opnås enighed om rådskonklusionerne.

Man skal huske, at det kræver enighed mellem alle lande, for at vi kan komme

videre.

Svend Auken

gik ud fra, at vi aktivt vil arbejde for, at man bruger

EU-samarbejdet til at undgå en underminering af finansieringsgrundlaget for

velfærdssamfundet.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

436

f) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Fremlæggelse af gruppens rapport

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 76)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1170 (behandlet i EUU 28/4-06)

Finansministeren:

Dagsordenens punkt 7 f om adfærdskodeks for erhvervs-

beskatning har jeg ingen bemærkninger til, men jeg besvarer naturligvis gerne

spørgsmål herom.

Morten Messerschmidt

pegede på, at det ville favorisere lande med

en lav generel erhvervsbeskatning, at man ikke måtte lave lovbestemmelser,

som indebar lempelser i erhvervsbeskatning for visse typer af virksomheder.

Da vi har en relativt høj erhvervsbeskatning i Danmark, vil det forringe vor

konkurrenceevne i forhold til lande som Irland, der har en lav erhvervsbeskat-

ning.

Finansministeren

svarede, at der ikke er noget i reglerne, der forhin-

drer, at man reducerer beskatningen, det skal blot ske ud fra et princip om

ligebehandling af indenlandske og udenlandske virksomheder.

g) Fælles konsolideret selskabsskattebase i EU (CCCTB)

Fremskridtsrapport

KOM (2006) 0157

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 80)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1443 (senest behandlet i EUU 6/6-06)

Finansministeren:

På mødet forventes Kommissionen at redegøre for arbej-

det i arbejdsgruppen for en fælles konsolideret selskabsskattebase i EU

(CCCTB) det seneste halve år og planerne for det videre arbejde.

Jeg forventer ikke, at Kommissionens redegørelse vil afsløre væsentli-

ge fremskridt i arbejdet. Der er stadig betydelige udeståender om forslagets

substans, blandt andet bredden af selskabsskattebasen, fordelingen af prove-

nuet af skatter, og hvordan reglerne kan justeres, hvis der f.eks. opstår uforud-

sete skattehuller.

Flere lande har på forhånd erklæret sig som modstandere af en fælles

selskabsskattebase af principielle grunde, og på nuværende tidspunkt vurderes

det derfor at blive særdeles vanskeligt at opnå enighed mellem medlemssta-

terne.

Som jeg tidligere har nævnt for udvalget, er vi positive over for at

drøfte mulighederne for en harmonisering af reglerne for selskabsskattebasen,

men en endelig stillingtagen vil afhænge af det konkrete forslag fra Kommis-

sionen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

437

Jeg må sige her, at det er ikke overraskende, at der er uenighed. Den

uenighed har været der lige fra starten. Man accepterer at sætte et arbejde i

gang med at undersøge mulighederne. Det er vigtigt på sigt at få en fælles

selskabsskattebase, men det kommer til at tage år. Det er altså en lang proces,

og vi må tage den tid, der skal til.

Udg.

8. (Evt.) Rådets beslutning om EU's egne indtægter

- Generel tilgang

KOM (2006) 0099

Rådsmøde 2766 – bilag 1 (samlenotat side 84)

KOM (2006) 0099 – bilag 1 (grundnotat af 7/4-06)

Finansministeren:

Punkt 8 vedrørende EU’s egne indtægter er taget af dags-

ordenen for økofinmødet den 28. november og vil således ikke blive forelagt

for udvalget i dag.

Svend Auken

havde hørt rygter om, at England ikke bare ville have

den klassiske rabat, men ville have en ekstra rabat, fordi man nu gav en rabat

til Sverige, Østrig og Holland. Han håbede, Danmark ville stå fast på, at det

kunne der ikke blive tale om.

Finansministeren

svarede Svend Auken, at vi ønskede at holde fast i

det, der var aftalt vedrørende den britiske rabat på Det Europæiske Råds møde

under britisk formandskab, så vi ville ikke gå med til, at UK fik en ekstra

rabat.

10. Siden sidst

a) Undtagelse til energibeskatningsdirektivet

KOM (2006) 0342

KOM (2006) 0342 – bilag 1 (grundnotat af 1/11-06)

Finansministeren:

Reglerne om beskatning af energiprodukter og elektricitet

i EU er omfattet af energibeskatningsdirektivet. Danmark har tre undtagelser

fra dette direktiv:

En differentieret afgift for benzin, afhængig af, om benzinen udleveres fra

benzinstationer med eller uden dampretursystem.

Afgiftsfritagelse for brændstof til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.

Afgiftsgodtgørelse for brændstof til køretøjer, der anvendes til lokal offent-

lig personbefordring

Efter Kommissionens opfattelse udløber undtagelserne den 31. de-

cember 2006. Kommissionen har desuden meddelt, at den ikke agter at for-

længe undtagelserne, da den ikke anser dem for nødvendige.

Flere medlemslande, herunder Danmark, er ikke enige med Kommis-

sionen i dens fortolkning af direktivets bestemmelser om forlængelse af und-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

438

tagelserne. Ifølge vores opfattelse ophører undtagelserne ikke, medmindre der

er vedtaget et forslag om det.

Da Kommissionen ikke har ændret holdning i sagen, har regeringen

anmodet Kommissionen om at få forlænget de tre undtagelser, som Danmark

ønsker at bevare. Kommissionen har ikke svaret på denne anmodning endnu.

Hvis Kommissionen ikke imødekommer anmodningen, vil vi overve-

je, hvilke tiltag der i den forbindelse skal iværksættes.

Vi er helt på linje med en række andre lande. Vi har opfattet det sådan,

at hvis der skal ske ophør, skal man vedtage det.

Charlotte Antonsen

spurgte, om det kun er Danmark, der har undta-

gelser fra energibeskatningsdirektivet, eller om andre lande også har proble-

mer med, at Kommissionen nu vil ophæve undtagelserne.

Svend Auken

sagde, at hvis vi virkelig mener, at det er urigtigt, når

Kommissionen siger, at der ikke skal en positiv beslutning til for at ophæve

undtagelserne, hvorfor opretholder vi så ikke bare undtagelserne og lader

Kommissionen om at tage retlige skridt?

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg under dagsordenens punkt 6 b vedrørende erhvervelse

af større aktieposter i finansielle virksomheder, idet ingen havde udtalt sig

imod det.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

439

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2767 (beskæftigelse,

socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den

30. november - 1. december 2006 – del 2

(beskæftigelse, sundhed og forbrugerbeskyttelse)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Jeg skal forelægge sundhedspunkterne

på dagsordenen for rådsmødet den 30. november. Derudover vil jeg under

punktet ”Siden sidst” på dagsordenen orientere udvalget om Kommissionens

høring om Fællesskabets indsats på sundhedsområdet.

Jeg vil forsøge at gøre det kort. Der er fem sundhedssager på dagsor-

denen. Forslaget til forordning om lægemidler til avanceret terapi, der var

punkt 6 på dagsordenen, er udgået. Den sag vil jeg derfor forelægge for ud-

valget ved en senere lejlighed.

Jeg vil konkret fremhæve to sager. De øvrige sager vil jeg ikke komme

ind på, medmindre udvalget ønsker det.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

oprettelse af det 2. EF-handlingsprogram for sundhed (2007-

2013)

Politisk enighed

KOM (2006) 0234, KOM (2005) 0115

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2006) 0234 – bilag 1 (grundnotat af 18/7-06)

KOM (2006) 0234 – bilag 2 (grundnotat af 13/7-06)

KOM (2005) 0115 – bilag 1 (grundnotat af 28/6-05)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 71, side 210 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 27/10-06)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Jeg vil ikke komme ind på denne sag,

medmindre udvalget ønsker det.

Lone Dybkjær

var klar over, at indenrigs- og sundhedsministeren

havde mandat på sagen, og gik ud fra, at når han ikke sagde noget om den, var

det, fordi der ikke var noget nyt.

Indenrigs- og sundhedsministeren

bekræftede, at han havde mandat

på området, og sagde, at det eneste udestående punkt var, at Europa-Parla-

mentet ønskede at øge bevillingen med 5 pct. eller ca. 18 mio. euro. Han hå-

bede, drøftelsen herom kunne munde ud i en kompromisløsning.

2. Rådskonklusioner om sundhed i alle politikker

Vedtagelse

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

440

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Jeg vil ikke komme ind på denne sag,

medmindre udvalget ønsker det.

3. EU-alkoholstrategi

a) Kommissionens meddelelse om en EU-alkoholstrategi

Politisk drøftelse/åben debat

KOM (2006) 0625

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 11)

b) Rådskonklusioner om en EU-alkoholstrategi

Vedtagelse

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Kommissionen fremlagde den 26. okto-

ber en meddelelse om en EU-alkoholstrategi med henblik at mindske alkohol-

relaterede skader. Det var en meddelelse, som før fremlæggelsen gav anled-

ning til en vis offentlig omtale.

Kommissionen har ikke fremlagt konkrete forslag til regulering og har

i meddelelsen klart givet udtryk for, at man ikke agter at fremsætte forslag til

EU-lovgivning med henblik på at mindske alkoholrelaterede skader. Det synes

at være en fornuftig beslutning. Det er noget, som medlemslandene bedst selv

kan sætte nationale regler for.

Kommissionen har derimod lagt op til, at man ved samarbejde på fæl-

lesskabsniveau skal søge at understøtte og supplere medlemslandenes nationa-

le strategier og politikker på alkoholområdet med henblik på at mindske fore-

komsten af alkoholrelaterede skader. Det skal bl.a. ske ved udvikling af stra-

tegier, der har til formål at mindske drikkeri blandt mindreårige, udveksling af

god praksis på områder som salg og servering af alkohol samt indsamling af

statistiske oplysninger fra medlemslandene om alkoholforbrug.

Formandskabet har lagt op til, at der ved rådsmødet – udover en poli-

tisk drøftelse af strategien – skal vedtages rådskonklusioner. De vil primært

tage sigte på at hilse strategien velkommen og tilskynde til, at Kommissionen

og medlemslandene følger op på og videreudvikler strategien.

Det foreliggende initiativ, der tager sigte på at mindske alkoholrelate-

rede skader gennem fremme af det europæiske samarbejde, kan vi fra dansk

side støtte. Der er ingen tvivl om, at vi på europæisk niveau gennem samar-

bejde og udveksling af oplysninger om vores nationale strategier og politikker

kan lære meget af hinanden.

Vi vil fra dansk side derfor kunne støtte alkoholstrategien og forslaget

til rådskonklusioner.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

441

4. Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR)

Statusrapport

KOM (2006) 0552

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

(03) side 1081 (senest behandlet i EUU 28/5-04)

(03) side 442 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 28/11-03)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

WHO’s regulativ er et multilateralt initi-

ativ til udvikling af et effektivt og verdensomspændende overvågningsbered-

skab til beskyttelse af borgerne mod folkesundhedsmæssige risici af internati-

onal betydning – f.eks. SARS eller en influenzapandemi. Formålet med regu-

lativet er at beskytte folkesundheden og samtidig at tilgodese behovet for at

undgå unødvendige afbrydelser i samhandel og samfærdsel.

Verdenssundhedsforsamlingen vedtog i maj måned 2005 et revideret

internationalt sundhedsregulativ, og det træder i kraft den 15. juni 2007. I

modsætning til, hvad der typisk gør sig gældende for konventioner, skal regu-

lativet ikke ratificeres for at blive bindende. En stat bliver simpelt hen bundet

af det den 16. december 2006, medmindre staten inden da har meddelt WHO,

at den ikke ønsker at være bundet af hele eller dele af regulativet.

Med hensyn til dansk deltagelse er det således, at regulativet kan gen-

nemføres i Danmark uden lovændringer. Vi vil således blive bundet af regula-

tivet i december, og det vil de øvrige EU-medlemslande også. Ingen medlems-

lande ventes at tage forbehold over for regulativet. Dele af regulativet vedrø-

rer områder med fællesskabskompetence, og da Fællesskabet ikke har mulig-

hed for at deltage i regulativet, vil medlemslandene skulle påtage sig de på-

gældende forpligtelser på Fællesskabets vegne.

Verdenssundhedsforsamlingen vedtog på sin samling i maj i år en re-

solution om frivillig tidlig implementering af de dele af regulativet, der er

relevante for influenza-pandemi-beredskabet. Resolutionen tilskynder landene

til – før den formelle ikrafttrædelse – at implementere de dele af regulativet,

der vedrører etablering af mekanismer til hurtig identifikation og rapportering

af begivenheder, der kan udgøre en alvorlig risiko for folkesundheden. Med-

lemslandene opfordres bl.a. til at udpege det nationale IHR-kontaktpunkt

senest 90 dage efter vedtagelsen af resolutionen.

Danmark har i overensstemmelse med resolutionen udpeget det natio-

nale danske IHR-kontaktpunkt. Det danske kontaktpunkt er Epidemiologisk

Afdeling på Statens Serum Institut, der overvåger og vurderer information om

sundhedstrusler og på baggrund heraf rådgiver Sundhedsstyrelsen om, hvor-

vidt Sundhedsstyrelsen skal iværksætte konkrete foranstaltninger til beskyttel-

se af befolkningens sundhed i tilfælde af udbrud af en smitsom sygdom. Dan-

mark opfylder allerede anbefalingerne om overvågning og konsultation i til-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

442

fælde af udbrud af en smitsom sygdom, og vi opfylder også anbefalingerne

om iværksættelse af eventuelle sundhedsmæssige foranstaltninger over for

rejsende, der ankommer til Danmark, og som er under mistanke for at være

smittet med en smitsom sygdom.

På rådsmødet vil der blive gjort status over gennemførelsen af regula-

tivet i medlemslandene. Derudover vil der blive lagt op til, at de mere tekniske

og detaljerede drøftelser om, hvorledes det fremtidige samarbejde i EU om

den praktiske gennemførelse og anvendelse skal skrues sammen, fortsættes

under det kommende tyske formandskab. Det vil vi fra dansk side kunne til-

slutte os. Et nært samarbejde mellem alle berørte parter vil kunne bidrage til

en bedre beskyttelse af borgerne mod smitsomme sygdomme.

5. Patientmobilitet og udviklingen på sundhedsområdet i EU

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

For god ordens skyld vil jeg nævne, at

overskriften på punkt 5 på dagsordenen – ”Patientmobilitet og udviklingen på

sundhedsområdet” – kunne forlede en til at tro, at Kommissionens høring skal

drøftes på rådsmødet i næste uge. Det er imidlertid ikke tilfældet, da formand-

skabet kun har lagt op til, at Kommissionen skal orientere Rådet om arbejdet i

Højniveaugruppen om Sundhedstjenesteydelser og Medicinsk Behandling.

Det er for at give ministrene mulighed for at bekræfte, at gruppens ar-

bejde er vigtigt. Som det fremgår af samlenotatet, beskæftiger gruppen, der er

nedsat af Kommissionen, sig med praktiske aspekter af patientmobilitet og

samarbejde på sundhedsområdet.

Jeg omtaler primært denne høring om patientmobilitet som en slags

”early warning” om, at den er på vej.

Fra dansk side er vi enige i, at gruppen er nyttig.

Udg.

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

lægemidler til avanceret terapi og om ændring af direktiv

2001/83/EF og forordning (EF) 726/2004

Statusrapport

KOM (2005) 0567

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 20)

KOM (2005) 0567 – bilag 2 (grundnotat af 24/2-06)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Forslaget til forordning om lægemidler

til avanceret terapi, der var punkt 6 på dagsordenen, er udgået. Denne sag vil

jeg derfor forelægge for udvalget ved en senere lejlighed.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

443

7. Forordningsforslag til en europæisk globaliseringsfond

Politisk enighed

KOM (2006) 0091

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 31)

KOM (2006) 0091 – bilag 1 (grundnotat af 7/4-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 72, side 271 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/11-06)

(05) side 928 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 10/3-06)

(042) side 651 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 10/6-05)

Beskæftigelsesministeren:

Globaliseringsfonden hører under Udenrigsmini-

steriets ressort, og finansministeren tog mandat på sagen i Europaudvalget den

3. november. Jeg forelægger derfor punktet til orientering.

Formålet med fonden er at støtte omstilling og opkvalificering af ar-

bejdstagere i sektorer og regioner, der er akut ramt af ændringer i verdenshan-

delen. Støtte fra Fonden kan ikke gå til lukningstruede virksomheder.

Medlemslandene har på et møde i Coreper den 10. november indgået

et kompromis, således at der forventes at kunne opnås en løsning i første læs-

ning med Europa-Parlamentet.

Fra dansk side har vi støttet, at kriterierne for udbetaling af støtte for-

muleres så stramt som muligt. Samtidig kan vi dog acceptere, at der ved vur-

dering af støtteberettigelse tages hensyn til landenes forskellige størrelse og

erhvervsstrukturer.

Begge forhold er afspejlet i formandskabets kompromistekst. Fra

dansk side vil vi derfor kunne tilslutte os formandskabets udspil.

Morten Messerschmidt

syntes, det var besynderligt at høre, at rege-

ringen kunne tilslutte sig formandskabets udspil vedrørende Globaliserings-

fonden, når han tænkte på, hvor skeptisk statsministeren havde været over for

den i forbindelse med topmødet. Han forstod ikke, at en borgerlig regering

åbner op for, at man skal belønne lande, som ikke har ønsket at gennemføre de

nødvendige strukturreformer på arbejdsmarkedet og på uddannelsesområdet

osv. Han syntes, det var et ganske forkert signal at sende til disse lande. Mor-

ten Messerschmidt pegede på, at Vesten i stigende grad er under pres inden for

de løntunge industrier. Så duer det ikke, at man tror på nogle socialistiske

fordelingsmodeller, hvorefter man blot kan sende penge fra de højproduktive

områder til de lavproduktive områder.

Svend Auken

syntes, regeringens linje var meget fornuftig, og pegede

på, at Globaliseringsfonden var et kompromis, som var opnået i en politisk

proces, hvor vi havde prøvet at gøre reglerne så stramme som muligt.

Han ville gerne vide, hvilke af de fire ministre, som havde sager på

det kommende rådsmøde, der ville deltage.

Charlotte Antonsen

betegnede det som utroligt vigtigt, at man får

andre end Danmark i gang med økonomisk udvikling og velfærd generelt, så

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

444

hun var positiv over for forslaget.

Lone Dybkjær

pegede på, at tanken om Globaliseringsfonden ikke

var groet i den danske have, men det var noget af det, vi ikke havde modsat

os, og hun gik ud fra, at beskæftigelsesministeren ville følge den linje, vi har

lagt.

Beskæftigelsesministeren

svarede Svend Auken, at han selv og soci-

alministeren ville deltage i det kommende rådsmøde.

Han bekræftede i svaret til Lone Dybkjær, at tanken om en Globalise-

ringsfond ikke var vokset i den danske have, men pegede på, at vi undervejs i

den politiske proces har opnået nogle resultater – bl.a. at man ikke giver støtte

til enkeltvirksomheder, men giver støtte til folk, som bliver arbejdsløse –

hvorefter vi nu kan støtte forslaget.

8. Meddelelse fra Kommissionen: Grønbogen om arbejdsret

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2006) 0708

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 40)

Beskæftigelsesministeren:

Dette punkt forelægges til orientering. Det drejer

sig om Kommissionens grønbog om modernisering af den arbejdsretlige regu-

lering.

Det forventes, at Kommissionen vil præsentere grønbogen på rådsmø-

det, hvorefter der vil være lejlighed for ministrene til at udveksle synspunkter.

Grønbogen er netop blevet offentliggjort i forgårs, den 22. november,

og indeholder en lang række spørgsmål om, hvilken vej man i EU bør gå for at

møde fremtidens udfordringer. Spørgsmålet om balancen mellem fleksibilitet

og ansættelsestryghed indgår også som et tema. Derudover stiller grønbogen

spørgsmål om, hvorledes mere atypiske ansættelsesformer bør reguleres i

fremtiden.

Grønbogen er et diskussionsoplæg, og den er sendt i åben konsultation

hos både regeringer, arbejdsmarkedets parter samt hos øvrige interessenter.

Der er fastsat en høringsfrist på 4 måneder, altså til den 31. marts 2007.

Der peges bl.a. på, at det i fremtiden vil være en stor udfordring for de

europæiske arbejdsmarkeder at kombinere virksomhedernes behov for større

fleksibilitet med behovene for jobsikkerhed for den enkelte, uanset ansættel-

sesform.

Danmark har som bekendt udviklet en model, som virker, og som

mange andre EU-lande studerer med interesse, nemlig vores såkaldte flexicu-

rity-model.

Modellen udspringer af den måde, vi har valgt at regulere vores ar-

bejdsmarked på. Derfor er det vigtigt for os, at der i forbindelse med grønbo-

gen ikke anvises én model for regulering, men at det respekteres, at hvert land

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

445

har sit nationale system.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at vi kan bevare den danske af-

talemodel og en fleksibel arbejdsmarkedsregulering.

Som sagt er grønbogen et debatoplæg, som vi vil få rig lejlighed til at

drøfte de næste par måneder – også her i udvalget.

Så snart grønbogen foreligger i en dansk version, vil der blive udar-

bejdet grundnotat om den, som vil blive sendt til udvalget.

Morten Messerschmidt

sagde, at hver gang han hørte om en EU-

indsats på arbejdsmarkedsområdet, blev han nervøs for, om den særlige nordi-

ske model var under pres fra den kontinentale lovgivningsmodel, og pegede

på, at vi allerede i dag har en arbejdsretslovgivning, som er delvis EU-

påvirket, og som på en række områder har smadret den tradition, der har eksi-

steret i over hundrede år.

Beskæftigelsesministeren

var klar over, at vi på arbejdsmarkedsom-

rådet har nogle særlige interesser, vi skal vogte over, men det gør vi også.

Personligt syntes han, det gik den rigtige vej, og pegede på, at man flere og

flere steder henviser til den danske model, som kommissæren også har udtrykt

stor støtte til.

9. Rådskonklusioner om Decent Work

Vedtagelse

KOM (2006) 0249

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 42)

Beskæftigelsesministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Gennem Decent Work lægges vægt på at fremme produktive arbejds-

forhold baseret på personlig værdighed, frihed, lighed og sikkerhed. Koncep-

tet er udviklet af Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, og har været på

dagsordenen dér siden 2000.

Kommissionen offentliggjorde i maj 2006 en meddelelse om Decent

Work og om, hvordan konceptet kan integreres i EU’s politikker, bl.a. han-

delspolitik, naboskabspolitik og bistandspolitik. Der vil senere blive udarbej-

det konkrete retningslinjer inden for de forskellige politikområder.

Det udkast til rådskonklusioner, der nu ligger til godkendelse på råds-

mødet den 1. december, støtter op om meddelelsen.

Regeringen stiller sig positivt til udkastet til rådskonklusioner om De-

cent Work. Regeringen finder det nyttigt, at Decent Work-konceptet integreres

i Unionens politikker, og byder det velkomment, at man fra EU’s side således

støtter op om ILO’s arbejde og fremhæver Decent Work som et vigtigt ele-

ment i globaliseringens sociale dimension.

Jeg forventer ikke, at dette punkt vil give anledning til debat på råds-

mødet, da Decent Work nyder bred tilslutning fra alle EU-lande.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

446

Morten Messerschmidt

var forundret over, at man ville have EU til

at implementere ILO-konventioner og dermed gøre ILO til et multilateralt

anliggende og ikke et bilateralt anliggende.

Beskæftigelsesministeren

svarede, at ILO ikke bliver integreret i EU-

retten, men det er klart, at ILO-konventionerne kan indgå i vore naboskabspo-

litikker. Det er f.eks. meget rart at kunne henvise til ILO-konventioner, når

man skal forhandle med Ukraine.

10. Svar på globaliseringens og den demografiske udviklings

udfordringer:

a) Fremme af højere produktivitet gennem flere og bedre

jobs

- Godkendelse af EMCO’s holdning

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 44)

Beskæftigelsesministeren:

Dette punkt vedrører de udfordringer, der følger af

globaliseringen og den demografiske udvikling.

Punktet forelægges til orientering.

Globaliseringens udfordringer er taget op af det finske formandskab,

som især har fokuseret på temaet produktivitet.

Beskæftigelseskomiteen – EMCO – har på den baggrund udarbejdet

udtalelsen ”Fremme af højere produktivitet og flere og bedre jobs, herunder

for de marginale grupper på arbejdsmarkedet”.

Udtalelsen peger på en række initiativer til fremme af politikker, der

kan lede til vækst i produktivitet og bedre jobs på et rummeligt arbejdsmar-

ked.

Fra dansk side kan vi tage EMCO’s udtalelse til efterretning. Men med

understregning af, at den konkrete håndtering af udfordringerne, som udtalel-

sen vedrører, er et nationalt anliggende.

b) Kommissionens meddelelse om demografi

Godkendelse af SPC’s holdning

KOM (2006) 0571

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 44)

Beskæftigelsesministeren:

Kommissionens meddelelse om demografi og

SPC’s udtalelse herom er en opfølgning på grønbogen om demografi fra 2005.

Meddelelsen lægger ikke op til ny lovgivning eller nye koordinationsproces-

ser. Meddelelsen skal blot være en referenceramme for medlemsstaternes

politikker.

Regeringen finder det nyttigt, at spørgsmålet om den demografiske

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

447

udvikling rejses på europæisk plan. Dog er det vigtigt at understrege, at de

konkrete beslutninger for at imødegå de demografiske udviklinger må træffes

på nationalt plan.

14. Direktivforslag vedr. portabilitet af supplerende

pensionsrettigheder

- Fremskridtsrapport og orienterende drøftelse

KOM (2005) 0507

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 63)

KOM (2005) 0507 – bilag 2 (grundnotat af 24/11-05)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1386 (senest behandlet i EUU 24/5-06)

(05) side 469 (behandlet i EUU 2/12-05)

Beskæftigelsesministeren:

Det næste punkt på dagsordenen vedrører direk-

tivforslag om overførsel af supplerende pensionsrettigheder. Jeg har tidligere

forelagt denne sag. Der er formentlig stadig langt igen, før man kan nå til

enighed i Rådet. Formandskabet har imidlertid lagt op til en orienterende

drøftelse på rådsmødet den 1. december. Dermed beder man om politiske

udmeldinger fra landene. Derfor forelægger jeg i dag punktet til forhandlings-

oplæg.

Jeg forelægger denne sag tidligt til forhandlingsoplæg, idet det er min

vurdering, at vi herved opnår den mest gunstige forhandlingsposition. Jeg

mener, at vi lige så godt kan komme ud af busken nu. Vi har jo nogle klare

grænser for, hvad vi og de danske parter kan og ikke kan acceptere i denne

sag.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi sammen kunne sikre en offensiv

dansk linje på dette spørgsmål allerede på rådsmødet i december. Det vil også

være et stærkt signal til parterne om, at vi tager deres synspunkter alvorligt.

Det er baggrunden for, at jeg beder om mandat i dag.

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt forslag til direktiv

om overførsel af supplerende pensionsrettigheder.

Formålet med forslaget er at forbedre mulighederne for arbejdskraf-

tens frie bevægelighed. Det skal være muligt ved transnationalt jobskifte at

bevare muligheden for at opbygge betryggende midler til alderdommen.

I Danmark har vi – og særligt arbejdsmarkedets parter – de sidste ca.

20 år arbejdet målrettet for at sikre lønmodtagerne en mulighed for at spare op

til alderdommen. Denne udvikling er sket på frivillig basis gennem de kollek-

tive overenskomster.

Det er vigtigt for mig at understrege, at regeringen fortsat vil arbejde

målrettet for, at direktivet respekterer den særlige overenskomstbaserede mo-

del, vi har i Danmark. Arbejdsmarkedets parter har i Danmark aftalt sig frem

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

448

til en vidtstrakt mulighed for at medtage og overflytte pensioner i forbindelse

med jobskifte inden for landets grænser.

Lad mig understrege: Der vil ikke fra regeringens side blive taget no-

gen væsentlige skridt uden parternes støtte. Jeg er glad for det gode samarbej-

de, der er mellem parterne og regeringen i denne sag, og der skal ikke herske

tvivl om, at regeringen også fremover vil være meget opmærksom på parter-

nes synspunkter.

Regeringen er særlig opmærksom på de krav, som de danske parter i

enighed har fremsat over for Kommissionen i forbindelse med et møde afholdt

af Beskæftigelsesministeriet i foråret her i København. Det er min opfattelse,

at parternes enighed og det gode system, parterne har bygget op i Danmark ad

aftalens vej, også har gjort indtryk på Kommissionen.

Jeg vil gerne nævne, at Kommissionens forslag fortsat indeholder så

mange tekniske og juridisk uafklarede elementer, at det på nuværende tids-

punkt er for tidligt at sige noget om forslagets endelige betydning og omfang.

Formandskabet har fremlagt en række forslag til en revideret direktiv-

tekst. I det seneste forslag er muligheden for flytteret fra et EU-land til et

andet udeladt. Til gengæld skal man i højere grad sikre lønmodtagernes pensi-

onsrettigheder ved jobskifte.

Således indgår det i forslaget, at en medarbejder skal have sikret sine

pensionsrettigheder ved jobskifte inden for EU senest efter 5 års ansættelse.

Herudover foreslås det, at en eventuel minimumsalder for opnåelse af sikrede

rettigheder ikke må overstige 25 år.

Danmark har deltaget aktivt i arbejdet for, at det første skridt helt lo-

gisk må være at sikre lønmodtagernes pensionsrettigheder i det hele taget, før

man begynder at tale om at kunne flytte sådanne rettigheder fra et medlems-

land til et andet. Der synes blandt flere lande at være bred opbakning til dette

synspunkt.

Det finske formandskab har valgt at fremlægge en fremskridtsrapport

forud for rådsmødet, og man har fremsat ønske om en orienterende drøftelse

om netop flytteretten sammen med spørgsmålet om, hvilke ordninger der bør

være omfattet af direktivet.

Regeringen vil deltage positivt i det videre arbejde med forslaget, un-

der forudsætning af at et fremtidigt direktiv respekterer det overenskomstbase-

rede danske pensionssystem. Samtidig må vi finde en løsning, som sikrer

minimumsrettigheder for lønmodtagere i alle lande. Det er derfor vigtigt for

regeringen, at enkelte landes ønsker om at undtage bestemte arbejdsmarkeds-

pensionsordninger fra direktivet ikke får lov til at udhule substansen i forsla-

get.

Regeringen vil derfor i forhandlingerne arbejde ud fra den følgende

linje:

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

449

For det første anerkender regeringen helt overordnet behovet for en fælles

regulering, der kan medvirke til at fremme mobiliteten samt imødekomme

en del af de demografiske udfordringer, som EU står over for i de kom-

mende årtier.

For det andet vil regeringen arbejde for at sikre, at et eventuelt direktiv

respekterer det særlige overenskomstbaserede danske pensionssystem.

For det tredje er det vigtigt for regeringen at sikre, at direktivet ikke berø-

rer de indenlandske skatte- og afgiftsregler.

For det fjerde er det centralt for regeringen, at direktivet i lighed med i dag

ikke udelukker firmapensionsselskaberne i at kunne overføre pensionsop-

sparingen ved jobskifte.

For det femte ser regeringen positivt på et direktiv, der ikke indeholder en

flytteret, men til gengæld en minimumsarbejdsmarkedspensionssikring af

lønmodtagerne i EU.

Og endelig for det sjette vil regeringen lægge afgørende vægt på, at der

ikke er væsentlige statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget.

Jeg vil derfor bede Europaudvalget give sin opbakning til dette for-

handlingsoplæg, så vi fra dansk side nu aktivt kan bidrage til et fornuftigt

udfald af forhandlingerne.

Morten Messerschmidt

syntes, de seks punkter, beskæftigelsesmini-

steren havde nævnt, lød utroligt positive, og var f.eks. fuldstændig enig i, at

der er et behov for regulering, og at det skal ske under respekt af de danske

overenskomster, samt at det ikke skal have statsfinansielle konsekvenser, men

han havde meget svært ved at overskue konsekvenserne af dette direktiv. Mor-

ten Messerschmidt havde konstateret, at andre lande også var skeptiske. Han

kunne godt give tilslutning til de seks punkter, ministeren nævnte, men syntes,

emnet egnede sig til, at Europaudvalget fik en teknisk gennemgang, inden det

gav endeligt mandat. Hvis ikke beskæftigelsesministeren kunne acceptere

dette, kunne Dansk Folkeparti ikke give tilslutning til forhandlingsoplægget.

Svend Auken

syntes ligesom Morten Messerschmidt, emnet egnede

sig til en teknisk gennemgang, og at det er alt for tidligt at sige, hvilke virk-

ninger direktivet kan have. Derfor syntes han også, det ville være forkert at

give mandat i dag. Socialdemokraterne ville altså sige nej til mandatet, men

samtidig sige ja til, at beskæftigelsesministeren kan fremføre de principielle

synspunkter. Han regnede med, at når vi nåede frem til en afgørelse, ville

Socialdemokraterne kunne give tilslutning, men pegede på, at det i dag ikke

kun er ministerens holdning, Europaudvalget skal tage stilling til. Han syntes,

det nærmest var en gyser at læse høringssvarene, for det fremgik af dem, at

meget lød sympatisk, men det var umuligt at overskue virkningerne på nuvæ-

rende tidspunkt.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det ville have været rart, hvis be-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

450

skæftigelsesministerens seks punkter havde været med i beskrivelsen af rege-

ringens holdning i det fremsendte notat. De seks punkter lød OK, men hun

kunne ikke overskue, hvad direktivet kunne komme til at betyde, og hun syn-

tes, man manglede noget. Hun havde noteret sig, at regeringen var bekymret

over, at der var noget i direktivet, der havde karakter af harmonisering, og

sagde, at hun var bekymret over, at direktivet også beskæftigede sig med over-

flytning af pensionsrettigheder internt i landene, hvilket hun mente måtte være

et område, der var omfattet af nærhedsprincippet. Hun mente, det var en god

idé med en teknisk gennemgang. Anne Grete Holmsgaard pegede på, at den

procedure for tidlig mandatgivning, man har vedtaget i Europaudvalget, nogle

gange indebærer, at man skal tage stilling til et mandat på et tidspunkt, hvor

man ikke har ret megen anelse om, hvad det er, man til sidst skal tage stilling

til. Derfor ville hun foretrække, at der i dag ikke kom et mandat, men en poli-

tisk melding fra Europaudvalget om, hvad beskæftigelsesministeren kan frem-

føre på mødet, hvorefter beskæftigelsesministeren må komme igen og bede

om mandat i Europaudvalget, inden der skal træffes endelige beslutninger.

Charlotte Antonsen

pegede på, at man første gang fik forelagt denne

sag i Europaudvalget den 8. december 2005, og at man i mellemtiden havde

fået en ændring af beretningen, hvor man havde bedt om at få lov til at give

tidlige mandater. Men hver gang regeringen forelagde tidlige mandater, løb

udvalget skrigende bort. Hun syntes, det kunne være udmærket med en tek-

nisk gennemgang engang imellem, men hvorfor havde man ikke fundet på det

noget før? Hun forstod ikke, at hver gang ministre ville have et tidligt mandat

for at få mulighed for at påvirke udviklingen politisk på et tidligt tidspunkt, så

kunne udvalget ikke mande sig op til at give ministeren mandatet, idet man

fandt det sjovt og spændende, at en minister ikke fik det mandat, han havde

bedt om.

Med hensyn til de seks punkter, beskæftigelsesministeren havde frem-

ført, fandt Charlotte Antonsen, at de var fuldstændig i overensstemmelse med

den hidtidige danske linje, og henviste til, at det mandat, beskæftigelsesmini-

steren ønskede, var i overensstemmelse med det, parterne på arbejdsmarkedet

ønskede. Hun tilføjede, at lige præcis på arbejdsmarkedsområdet havde vi

igennem årene ført en massiv kamp for at sikre os, at parterne blev taget al-

vorligt.

Charlotte Antonsen pegede på, at det ikke var første gang, Europaud-

valget veg tilbage for at give et tidligt mandat, og mente, man måtte overveje

at lave beretningen om igen, hvis det gentog sig. Naturligvis kunne beskæfti-

gelsesministeren godt fremføre danske synspunkter, man han ville være på

meget mere sikker grund, hvis han havde et mandat, som indebar, at Danmark

i givet fald kunne stemme ja til direktivforslaget.

Lone Dybkjær

medgav Charlotte Antonsen, at man måske skulle have

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

451

haft en teknisk gennemgang noget før, men pegede på, at der havde været

holdt 12 møder i Rådets socialarbejdsgruppe, så det var ikke sådan, at der har

været klarhed over, hvad direktivet ville medføre. Hun gik ud fra, man kunne

få gentaget de seks punkter, men under alle omstændigheder er de meget svæ-

re at overskue, og det er kun ”overskrifter”, så det kunne være svært at gen-

nemskue, hvad der lå i dem helt konkret. Lone Dybkjær tilføjede, at hun ikke

mente, Det Radikale Venstre og ministeren var uenige, og troede, beskæftigel-

sesministeren ville stå vagt om vort pensionssystem, som er godt – skattemæs-

sigt og opsparingsmæssigt og likviditetsmæssigt – og i hvert fald indebærer, at

vi ikke bruger pengene, før vi har dem.

Beskæftigelsesministeren

pointerede indledningsvis, at det er vigtigt

at holde sig for øje, at direktivet kræver enstemmighed, hvorfor vi ikke kan

blive tvunget ind i noget som helst. Når han bad om mandat i dag, var det for

at kunne stå stærkere med hensyn til at fastholde de ting, som er vigtige for

os. Det, det finske formandskab har spurgt os om, er, hvordan vi stiller os til

retten til at flytte pensionsopsparinger, og hvilke pensionsrettigheder der i det

hele taget skal være omfattet af direktivet. Da nogle lande ønsker at undtage

firmapensioner, er det vigtigt for os at slå fast, at sådan et direktiv skal handle

om alle arbejdsmarkedspensioner. Hvis han havde et mandat, ville han komme

på linje med den svenske og hollandske kollega. Han oplyste, at den svenske

kollega over for den svenske riksdag havde sagt, at man fra svensk side ville

arbejde for at sikre hvilende rettigheder frem for flytteret, samt at arbejdsmar-

kedets parter fortsat kunne indgå aftaler. Beskæftigelsesministeren erkendte,

at der er mange tekniske detaljer i forslaget, som endnu er uafklarede, men

mente, det ville være rart at kunne gå ind med fuld styrker og sige, at den

danske regerings linje er sådan og sådan. Beskæftigelsesministeren kunne

godt forstå, at det var meget at få læst seks punkter op, men det, vi ville med

de seks punkter, var at fastholde den forståelse, vi alle sammen har med ar-

bejdsmarkedets parter om, at det system, vi har opbygget gennem mange år,

skal stå urokket efter at dette direktiv er vedtaget. En anden ting er, at det

heller ikke skal influere på skatteområdet. Man skal ikke kunne flytte pensio-

ner til et andet land med den virkning, at så forsvinder skatten. Her har vi

kolossalt vigtige interesser på spil. Beskæftigelsesministeren mente, vi ved at

blande os i debatten på et tidligt tidspunkt kunne få et godt resultat, idet han

pegede på, at vi ikke står alene. Derfor anmodede han om mandat nu, da han

ikke fornemmede, at der var nogen politiske uoverensstemmelser i sagen.

Beskæftigelsesministeren sluttede med at læse de 6 punkter fra forhandlings-

oplægget op igen.

Formanden

spurgte, hvordan beskæftigelsesministeren stillede sig til

en teknisk gennemgang.

Beskæftigelsesministeren

svarede, at regeringen altid gerne stiller op

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

452

til en teknisk gennemgang.

Formanden

sagde, at det var vigtigt, idet Morten Messerschmidt, før

han måtte forlade mødet, havde sagt, at hvis beskæftigelsesministeren sagde ja

til en teknisk gennemgang, kunne hans holdning til mandatet ændres til et ja.

Anne Grete Holmsgaard

undrede sig over, at beskæftigelsesministe-

ren sagde, han ville står stærkere, hvis han fik det ønskede mandat, idet hun

ikke havde hørt andet end, at der var et bredt flertal, der sagde ja til de seks

punkter.

Anne Grete Holmsgaard erklærede sig enig med beskæftigelsesmini-

steren i, at direktivet også skal omfatte firmapensioner. Med hensyn til flytte-

retten er direktivet ifølge notatet udformet sådan, at det både handler om at

flytte mellem landene og om at flytte internt i det enkelte land. Hun mente, det

med at flytte rettigheder mellem landene var vigtigt, for vi må ikke undergra-

ve pensionsordningerne eller undergrave skattesystemerne, men hun syntes

ikke, man i et sådant direktiv skulle lave en bestemmelse om interne flytnin-

ger i landene, da det måtte være et nationalt anliggende, som ikke har noget

med mobilitet mellem EU’s lande at gøre.

Med hensyn til mandatet ville Anne Grete Holmsgaard have sikkerhed

for, at beskæftigelsesministeren ville komme tilbage til Europaudvalget, inden

der skulle træffes endelig beslutning. Så kunne ministeren for hendes skyld

godt kalde det at give mandat to gange.

Svend Auken

pegede på, at det gør det vanskeligt at føre forhandlin-

ger i Europaudvalget, hvis folk er nødt til at gå, men det kunne ikke være

rigtigt, at Morten Messerschmidt – som jo er et rationelt menneske – kunne

have ment, at han ville give mandat i dag. Det, Morten Messerschmidt mente,

var ifølge Svend Auken, at han ville være parat til at give mandat, når man

havde fået den tekniske gennemgang, og han havde forstået, hvad forslaget

ville indebære. Svend Auken pegede på, at siden man sidst diskuterede direk-

tivforslaget, var der kommet en række høringssvar, som tyder på, at arbejds-

markedets parter står meget famlende over for, hvad virkningerne af direktivet

overhovedet er. Socialdemokraterne er som nævnt enig med beskæftigelses-

ministeren i de seks punkter og vil støtte ministerens holdning, man de er

usikre på, hvad forslaget betyder. Svend Auken pegede på, at når man havde

haft den tekniske gennemgang, ville man måske sige, at de seks punkter ikke

er nok.

Svend Auken gav tilslutning til det, Anne Grete Holmsgaard havde

sagt med hensyn til mandatdiskussionen, og understregede, at for hans skyld

kunne beskæftigelsesministeren godt sige, at han havde opbakning fra Folke-

tinget til de synspunkter, han fremlagde.

Elisabeth Arnold

undrede sig over det, beskæftigelsesministeren

oplæste vedrørende den svenske holdning, for hun mente, hvilende rettigheder

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

453

forudsatte, at man kom tilbage til landet igen, og at man mistede sin opsparing

i den periode, hvor man var væk fra den pågældende pensionsordning. Hun

opfattede den usikkerhed, der var, som et yderligere argument for en teknisk

gennemgang.

Lone Dybkjær

henviste til følgende på side 69 i notatet: ”Regeringen

lægger som følge af ovenstående betragtning særlig vægt på indholdet af ar-

bejdsmarkedets parters fælles henvendelse i april måned 2006 til Kommissio-

nen, herunder de fremsatte krav (punkt A-F), som fortsat skal danne udgangs-

punkt for den danske linje under det fortsatte arbejde med direktivet” og

spurgte, om punkt A-F svarede til de seks punkter, beskæftigelsesministeren

havde oplæst.

I anledning af Elisabeth Arnolds spørgsmål sagde Lone Dybkjær, at

hvilende rettigheder er mange ting, alt efter hvor man befinder sig.

I anledning af det, Anne Grete Holmsgaard havde sagt om intern over-

flytning, sagde Lone Dybkjær, at sådan noget som, at man skal have ret til at

overflytte pensionsrettigheder ved jobskifte, godt kan siges at være en funda-

mental arbejdstagerrettighed, som ikke er underlagt nærhedsprincippet.

Lone Dybkjær forstod ikke, at beskæftigelsesministeren så ofte fore-

lagde tingene på en måde, som om han gik ud fra, at der ville blive ballade,

for hun mente, man politisk var ganske enige i denne sag.

Charlotte Antonsen

henviste til, at det fremgik af dagsordenen, at

beskæftigelsesministeren gerne ville have et mandat, og fremhævde, at de seks

punkter flugter fuldstændig med det, vi har sagt i årevis på arbejdsmarkeds-

området.

Med hensyn til nærhedsprincippet pegede Charlotte Antonsen på, at

EU har lavet en masse regler f.eks. angående arbejdsmiljø, som ikke kun

handler om grænseoverskridende aktiviteter, og nævnte, at også interne regler

om pensionsrettigheder kunne påvirke mobiliteten og dermed have en konkur-

renceparameter.

Hun syntes, det ville være fint med en teknisk gennemgang, men men-

te ikke, det burde stoppe mandatgivningen. Hun pegede på, at hvis der sker

væsentlige ændringer, vil beskæftigelsesministeren skulle komme igen i Euro-

paudvalget med et nyt forhandlingsoplæg, men hvis det kører uden problemer,

behøver han ikke gøre det. Hun syntes ikke, der var nogen grund til at skabe

kunstige konflikter, og sagde, at det, Lone Dybkjær havde sagt om beskæfti-

gelsesministerens attitude, gik begge veje, idet man kunne stille spørgsmåls-

tegn ved Europaudvalgets attitude.

Formanden

sagde, at man havde haft telefonisk kontakt med Morten

Messerschmidt, som havde præciseret, at han sagde ja til forhandlingslinjen

og sagde ja til de seks punkter, men sagde nej til at give endeligt mandat i dag,

men først ville have en teknisk gennemgang.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

454

Svend Auken

var glad for denne melding, idet det svarede til det, han

havde sagt.

Beskæftigelsesministeren

sagde i anledning af Elisabeth Arnolds

indlæg, at der findes mange pensionsordninger i Europa, som indebærer, at

hvis man flytter fra virksomheden, så taber man pensionsretten. Derfor er det

utroligt vigtigt, at vi arbejder for hvilende pensionsrettigheder, som indebærer,

at de opsparede midler skal forvaltes ordentligt og forrentes ordentligt, så

pengene yngler i den periode, hvor man er borte. Beskæftigelsesministeren

tilføjede, at man desværre i nogle lande har ordninger, hvorefter man mister

sin pension, hvis man ikke arbejder i virksomheden på pensioneringstidspunk-

tet. Det er derfor vort synspunkt, at alt, hvad der kan betragtes som en ar-

bejdsmarkedspension, er omfattet af direktivet.

Beskæftigelsesministeren sagde, at de forskellige høringssvar jo er

indgået i det, der er skrevet i det fremsendte notat.

Han pegede på, at vi også har jobskifteaftaler i Danmark, og det skal

vi sikre bliver bevaret, sådan at hvis man flytter fra en virksomhed til en an-

den, følger Dansk Industris pensionsordning med. Men i Danmark er det altså

aftalebaseret, og det skal vi sikre os, at det fortsat kan være.

Det, der giver de helt store problemer, er at flytte pensioner til udlan-

det.

Beskæftigelsesministeren svarede Lone Dybkjær, at punkt A-F ikke er

nøjagtig de samme som de seks punkter, men essensen er den samme.

Til sidst sagde beskæftigelsesministeren, at han godt ville ændre sin

indstilling, sådan at han ikke mere søgte mandat fra Europaudvalget, men

havde fremlagt sagen til orientering for Europaudvalget, hvor han havde fået

at vide, at han havde bred opbakning til den politiske linje, som han havde

fremlagt.

Svend Auken

var godt tilfreds hermed og gentog, at Socialdemokra-

terne står bag de seks punkter og gerne ville give mandat, når man havde haft

den tekniske gennemgang og havde hørt reaktionerne fra de andre lande. Han

syntes, det var fint, at beskæftigelsesministeren var kommet så tidligt i proce-

duren, og roste ministerens beslutning om at frafalde forhandlingsoplægget på

nuværende tidspunkt.

Charlotte Antonsen

syntes, det var ærgerligt, at man ikke kunne give

tilslutning til forhandlingsoplægget i dag, og tilføjede, det var et utroligt dår-

ligt signal at sende til arbejdsmarkedets parter, men hun erkendte, at det var

klogt af beskæftigelsesministeren at trække ønsket om forhandlingsoplæg

tilbage.

Beskæftigelsesministeren

gentog, at der jo er tale om et minimumsdi-

rektiv, sådan at vi og andre lande kan fylde ovenpå. Han forstod, at han havde

fået opbakning til den forhandlingslinje, der var skitseret. Han lovede at arran-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

455

gere en teknisk gennemgang.

17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling af procedurerne

i eksisterende arbejdsmiljødirektiver

Sagen er ikke sat på dagsordenen for rådsmødet den 1.

december, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde

KOM (2006) 0390

Rådsmøde 2767 – bilag 1 (samlenotat side 77)

KOM (2006) 0390 – bilag 3 (revideret grundnotat af 1/11-06)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil forelægge sagen til forhandlingsoplæg.

Direktivforslaget er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 1. decem-

ber, men jeg forelægger sagen nu, da jeg forventer, at forslaget på et senere

rådsmøde vil blive vedtaget som et A-punkt.

På nuværende tidspunkt foregår der konstant et arbejde med afrappor-

tering på forskellige arbejdsmiljødirektiver, fordi afrapporteringsforpligtelsen

i de enkelte direktiver ligger forskudt i forhold til hinanden.

Efter det fremlagte direktivforslag vil 21 afrapporteringer til Kommis-

sionen blive erstattet af én samlet afrapportering hvert femte år. I forhold til

den nuværende praksis vil der således være tale om en betydelig administrativ

lettelse. Endvidere betyder forslaget, at der bliver en ensartet afrapportering

på alle arbejdsmiljødirektiverne.

Da forslaget lægger op til en mere fornuftig og hensigtsmæssig afrap-

portering af arbejdsmiljødirektivernes praktiske gennemførelse i medlemslan-

dene, vil regeringen støtte forslaget, når det kommer på rådsmødet.

Jeg håber derfor, at Europaudvalget kan give sin opbakning til denne

linje.

Morten Messerschmidt

syntes, effektivisering var fantastisk godt, og

kunne derfor støtte regeringens forhandlingsoplæg.

20. Siden sidst

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Som nævnt vil jeg også gerne orientere

udvalget om Kommissionens offentlige høring om Fællesskabets indsats på

sundhedsområdet. Udvalget har modtaget et grundnotat om høringen.

Kommissionen lancerede i september måned en offentlig høring om

Fællesskabets indsats på sundhedsområdet. Høringen løber til og med januar

næste år. Herefter ventes Kommissionen på grundlag af de indkomne bidrag at

fremsætte et eller flere forslag.

Formålet med høringen – og på sigt det, den kan føre til, nemlig intro-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

456

duktion af EU-regler om adgangen til behandling i udlandet og samarbejde

mellem vores nationale sundhedsvæsener – er for det første at få etableret

klare retlige rammer for patientmobilitet og for det andet at få identificeret

områder, hvor en indsats på fællesskabsniveau kan understøtte medlemslande-

nes egne tiltag på sundhedsområdet.

Vi er i færd med at overveje høringen med henblik på afgivelse af et

høringssvar fra regeringen. Alle er jo høringsberettigede. Europaudvalget kan

også afgive høringssvar.

Det er en vigtig sag – måske nok vigtigere end de to andre sager, jeg

har nævnt – fordi den bl.a. vedrører spørgsmålet om, hvornår en patient kan

blive behandlet i et andet EU-land for det offentliges regning. Det gælder både

hospitalsbehandling og ikke-hospitalsbehandling.

EF-Domstolen har som bekendt afgjort, at borgerne kan have ret til

betalt behandling i udlandet. Derfor vil der ikke blive tale om, at vi skal til at

vedtage helt nye EU-regler om betalt behandling i udlandet.

Men EU’s sundhedsministre vil nu få lejlighed til at føre politiske

drøftelser om, hvorledes det skal ske i praksis, og hvorledes vores nationale

sundhedsvæsener bedre kan samarbejde.

Det er drøftelser, som helt sikkert vil blive vanskelige – også fordi de

vil involvere mange følsomme spørgsmål om medlemslandenes ret til at be-

stemme over deres egne sundhedssystemer. Men det er bedre, at vi får taget

politisk stilling, frem for at vi overlader det til Domstolen i individuelle sager

at fastlægge, hvilke grænser der på grundlag af traktaten gælder for adgang til

betalt behandling i udlandet. I sidste ende handler det selvsagt også om, at vi

skal sikre borgerne de bedste muligheder for behandling.

Jeg tror, at tiden er moden – jeg tror sådan set også, sundhedsmini-

strene er modne – til, at vi tager tyren ved hornene og får en tilbundsgående

behandling af, hvilke fælles rammer vi ønsker for vores samarbejde om ud-

veksling af sundhedsydelser og patienter.

Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens høring. Den

rejser en række relevante spørgsmål både i forhold til adgangen til betalt be-

handling i andre medlemslande og i forhold til et øget samarbejde mellem

medlemslandenes sundhedsvæsener.

Jeg vil meget gerne benytte denne lejlighed til at slå fast med syv-

tommersøm, at der ikke vil blive tale om at harmonisere de nationale sund-

hedssystemer, ligesom det også fremover vil være det enkelte medlemsland,

der selv bestemmer, hvilke ydelser der skal tilbydes inden for det offentlige

sundhedsvæsen. Det fremgår i øvrigt også klart af Kommissionens høringsop-

læg. Jeg vil også gerne slå fast, at vi fra dansk side i denne som i alle andre

sager selvfølgelig vil være meget opmærksomme på, at forslag vedtages med

det rette hjemmelsgrundlag.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

457

For en ordens skyld vil jeg tilføje det helt selvfølgelige, at jeg vil ven-

de tilbage til Folketingets Europaudvalg med det forslag til retsakt, som

Kommissionen ventes at fremsætte på baggrund af høringen. Muligvis vil et

forslag allerede være klart i 2007. Jeg ved det ikke.

Svend Auken

var bekymret over at høre, at EU nu skal arbejde med at

sikre, at alle kan blive behandlet for statens regning i andre lande, selv om det

ikke har noget med det indre markeds funktion at gøre. Han pegede på, at det

var mere nærliggende for EU at tage fat på de områder, hvor manglende EU-

regulering eller forkerte EU-regler førte til sundhedsmæssige problemer, som

vi så det i Danmark i forbindelse med transfedtsyrer. Det emne ville han gerne

på et eller andet tidspunkt have en drøftelse af. Han opfordrede sundhedsmini-

steren til at foreslå, at EU tog et sundhedsmæssigt tjek på sine egne regler.

Svend Auken henviste til, at man tidligere havde haft indenrigs- og

sundhedsministeren i samråd om det frivillige koordinerede samarbejde i EU

på sundhedsområdet om bekæmpelse af epidemier, som kunne blive den helt

store katastrofe, og opfordrede til, at man ved lejlighed får en ajourført vurde-

ring af, hvad der er sket, siden man talte om det sidst.

Charlotte Antonsen

havde hørt indenrigs- og sundhedsministeren

sige, at der var kommet en række afgørelser fra EF-Domstolen, som gjorde, at

sundhedsministrene nu ville tage spørgsmålet om patientmobilitet op, således

at det ikke blev Domstolen, der kom til at styre politikken. Det syntes hun var

en god taktik. Hun mente, der her var et område, hvor man godt kunne give

Europaudvalget en teknisk gennemgang, idet hun tilføjede, at det ikke var en

hastesag.

Frygten for en pandemi er noget, der optager befolkningen virkelig

meget, så Charlotte Antonsen ville gerne have indenrigs- og sundhedsministe-

ren til at bekræfte, at der stadig væk er fuld opbakning til et samarbejde om

det i EU, og at planlægningen af indsatsen skrider planmæssigt fremad.

Lone Dybkjær

bad om, at man fik en kortfattet oversigt over, hvad

det er for nogle programmer, der kører på sundhedsområdet, og hvad EU i

øvrigt har gang i.

I øvrigt opfordrede hun til, at man tog en diskussion med Folketingets

Sundhedsudvalg. Hun tilføjede, at det i den sammenhæng var vigtigt, at man

fik diskuteret sjældne sygdomme og de sygdomme, der var lidt mindre sjæld-

ne, men hvor man dog ville have udbytte af at samarbejde, f.eks. inden for

sclerose.

Indenrigs- og sundhedsministeren

erklærede sig enig med Svend

Auken i, at EU bør tage et sundhedstjek på sine egne regler.

Han ville gerne på et tidspunkt give en status over, hvad vi gør på

sundhedsområdet nationalt, i EU og i WHO. Han bekræftede, at der er en bred

politisk aftale om en pandemiplan, og sagde, at det mest spændende er det

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

458

nordiske samarbejde, hvor der ligger et oplæg, som muliggør, at man i Nor-

disk Ministerråds regi etablerer et fælles vaccineanlæg.

Indenrigs- og sundhedsministeren bekræftede det, Charlotte Antonsen

sagde om sager fra EF-Domstolen, som viser, at sundhedstjenesteydelser er

omfattet af det indre marked. Derfor har der længe været et ønske blandt

sundhedsministrene om at diskutere det, frem for at området udvikler sig via

en række domstolsafgørelser. Det er i det lys, man skal se refleksionsproces-

sen.

Indenrigs- og sundhedsministeren bekræftede over for Lone Dybkjær,

at man bl.a. i forbindelse med sjældne sygdomme ville drøfte, hvor der var

parallelle kompetencer. Nu kommer der et udspil fra Kommissionen, som kan

være med til at kvalificere debatten.

Indenrigs- og sundhedsministeren var på det rene med, at det er mange

landminer, når man diskuterer sundhedstjenesteydelser i det indre marked.

Høringen er åben indtil udgangen af januar måned, og alle kan melde ind,

også Europaudvalget, og tanken om at gøre det i et samarbejde med Sund-

hedsudvalget, ligger jo snublende nær.

Hvis høringen ender med, at Kommissionen kommer med konkrete

forslag, vil det selvfølgelig i en eller anden grad påvirke de nationale sund-

hedspolitikker. Indenrigs- og sundhedsministeren mente ikke, man behøvede

være særlig bekymret hvad angår mobiliteten, idet vi har etableret et ret robust

regelsæt herhjemme, hvorefter patienterne kan flytte ressourcer med sig.

Svend Auken

ville gerne have en beskrivelse af forholdet mellem det

indre marked og servicedirektivet på sundhedsområdet, idet han henviste til, at

det var fundamentalt for de partier, som sagde ja til servicedirektivet, at man

ikke åbner op for et indre marked på sundhedsområdet. Han pegede på, at

normalt vil en domstol afholde sig fra at træffe andre bestemmelser, når poli-

tikerne specifikt har forholdt sig til et emne.

Indenrigs- og sundhedsministeren

bekræftede, at man netop undtog

sundhedsydelser fra servicedirektivet. Han ville gerne drage omsorg for, at

man belyser overløbet fra det ene til det andet, idet der er truffet en lang ræk-

ke domstolsafgørelser med afsæt i reglerne om det indre marked.

Lone Dybkjær

henviste til, at der i forbindelse med den nye traktat,

som ikke blev til noget, var nogle ønsker på sundhedsområdet, men hun mente

ikke, det kom ind i traktaten. Det ser ud til, at man bruger det eksisterende

traktatgrundlag til at træffe domstolsafgørelser på, så hun opfordrede til, at

man i belysningen af situationen også interesserer sig for hjemmelsspørgsmå-

let.

Indenrigs- og sundhedsministeren

svarede, at når høringen resulterer

i konkrete forslag fra Kommissionen, vil vi være meget opmærksomme på

hjemmelsgrundlaget.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

459

Formanden

sagde med hensyn til dagsordenens punkt 14 om pensionsret-

tigheder, at beskæftigelsesministeren havde trukket sit ønske om forhand-

lingsoplæg tilbage.

Med hensyn til dagsordenens punkt 17 om arbejdsmiljødirektiver var

der ikke konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen

havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 99: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/11-06

10. Europaudvalgsmøde 24/11-2006

460

Punkt 6. Samråd med integrationsministeren om

samrådsspørgsmål A vedrørende EU’s migrations- og

indvandringspolitik

Alm. del (06) – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

Samrådet blev taget af dagsordenen på grund af det fremskredne tidspunkt.

Samrådet ventes behandlet den 9. februar 2007.