PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del EU-note E 45
Offentligt

Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 7. marts 2007

EU-konsulenten

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Høring om grønbog om diplomatisk beskyttelse af EU-borgere i

tredjelande

Resumé

Kommissionen har fremlagt en grønbog om diplomatisk og konsulær be-

skyttelse af unionsborgere i tredjelande. Kommissionen foreslår bl.a. at

øge borgernes kendskab til deres ret til diplomatisk beskyttelse i tredje-

lande, at udbygge de eksisterende regler på området samt at oprette fæl-

les kontorer i tredjelandene, særligt til håndtering af større opgaver.

Fristen for bidrag til Europaudvalgets høringssvar er den 19. marts

2007.

Baggrund

Kommissionen har den 28. november 2006 fremlagt en grønbog

, hvori den

lægger op til bred debat om udvikling af samarbejdet mellem EU-landene for

at beskytte unionsborgere i tredjelande. Kommissionen har sat fristen for svar

på grønbogen til den 31. marts 2007.

Med henblik på udarbejdelsen af et høringssvar fra Europaudvalget anmodes

medlemmerne om senest den 19. marts 2007 at sende deres bidrag til hørings-

svaret til

[email protected].

Grønbog om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande – KOM

(2006) 712 (vedlagt).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nuværende rammer for diplomatisk beskyttelse

Som led i indførelsen af unionsborgerskabet i 1992 blev der ved Maastricht-

traktaten indsat en bestemmelse i EF-traktaten, som sikrede unionsborgerne

mulighed for at anvende andre EU-landes konsulater og ambassader i tredje-

lande. Bestemmelsen, som nu findes i EF-traktatens artikel 20, lyder:

”Enhver unionsborger nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat,

hvori han er statsborger, ikke er repræsenteret, enhver medlemsstats

diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse på samme vilkår

som statsborgere i denne medlemsstat. Medlemsstaterne udarbejder

indbyrdes de nødvendige regler og indleder de påkrævede internatio-

nale forhandlinger med henblik på at sikre denne beskyttelse.”

Traktatbestemmelsen blev i 1995 suppleret af en rådsafgørelse

, som præcise-

rer, i hvilke situationer nødstedte EU-borgere kan søge bistand på andre EU-

landes ambassader og konsulater. Dette gælder navnlig, når de udsættes for

anholdelse eller tilbageholdelse, alvorlig ulykke eller alvorlig sygdom, volds-

forbrydelser, dødsfald eller har brug for hjemtransport. Desuden fastlægger

afgørelsen fælles procedurer for, hvornår ambassaden kan lægge ud for udgif-

ter til andre EU-landes nødstedte borgere.

Den praktiske koordinering og informationsudveksling mellem EU-landene

på området foregår i samarbejde med Kommissionens repræsentationer i tred-

jelandene, i overensstemmelse med retningslinier udarbejdet under Rådet.

Behovet for ændring af de gældende regler

Kommissionen konstaterer i grønbogen, at der er behov for styrkelse og ud-

bygning af de eksisterende rammer for diplomatisk og konsulær beskyttelse. I

den forbindelse peges der på:

- at EU-lovgivningen ikke er tilstrækkeligt udviklet, og at muligheder-

ne for at styrke EU-landenes konsulære og diplomatiske netværk er

begrænsede,

- at der er store forskelle i den måde, hvorpå EU-landene sikrer deres

statsborgeres – og dermed også andre EU-borgeres – rettigheder,

- at EU-borgerne ikke har tilstrækkeligt kendskab til deres mulighed

Rådsafgørelse 95/553/EF af 19. december 1995 om de diplomatiske og konsulære repræsenta-

tioners beskyttelse af EU’s borgere (EFT L 314 af 28.12.1995, s. 12).

-2-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at benytte andre EU-landes konsulater og ambassader,

at antallet af EU-borgere, der rejser til eller bosætter sig i tredjelan-

de, er stigende,

at der er behov for at skabe sammenhæng mellem reglerne om be-

skyttelse af EU-borgere og EU’s tiltag med hensyn til håndtering af

større krisesituationer i tredjelande.

De konkrete forslag i grønbogen

Kommissionen kommer i grønbogen med en række konkrete forslag inden for

følgende tre hovedindsatsområder:

- øget information af unionsborgere om deres rettigheder,

- udbygning og styrkelse af rettighederne,

- skabelse af fælles strukturer (særligt oprettelse af fælles kontorer).

Øget information af unionsborgere om deres rettigheder

Det foreslås, at unionsborgernes kendskab til de muligheder, der er for at be-

nytte sig af andre EU-landes konsulater og ambassader, øges ved en række

konkrete tiltag. Disse omfatter bl.a. informationskampagner og informations-

udveksling med inddragelse af medlemsstaternes myndigheder, rejsebureauer

og Kommissionens egne tjenestegrene, samt udvikling af forbindelser med

myndigheder i tredjelande. Sådanne tiltag kræver ikke vedtagelse af ny EU-

lovgivning.

Som et særligt tiltag foreslås det, at bestemmelsen i EF-traktatens artikel 20

(se ovenfor) optrykkes i unionsborgeres pas. Der lægges dog ikke op til bin-

dende regler herom, men alene til en opfordring til EU-landene.

Udbygning og styrkelse af rettighederne

Med udgangspunkt i EU-landenes meget forskellige beskyttelse af deres

statsborgere foreslår Kommissionen, at man undersøger mulighederne for at

yde borgerne samme beskyttelse uafhængigt af deres nationalitet.

I første omgang foreslås det, at man fokuserer på følgende 4 områder:

1. indførelse af regler om beskyttelse af EU-borgere, der bor og arbejder i

tredjelande,

2. udvidelse af reglerne om beskyttelse af EU-borgere til at omfatte disses

familiemedlemmer, der er tredjelandsstatsborgere (var bl.a. en pro-

-3-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blemstilling i forbindelse med evakueringen af Libanon),

3. forbedring af forholdene omkring identifikation og hjemtransport af

afdøde fra tredjelande (dette var særligt et problem i forbindelse med

tsunamien i 2004),

4. forenkling af procedurerne for udlæg.

Der lægges således op til en standardisering af nationale regler. Forslaget vil

bl.a. kræve ændring af afgørelsen fra 1995 eller vedtagelse nye retsakter.

Oprettelse af fælles kontorer

Det foreslås bl.a., at EU-landene opretter fælles kontorer, som fysisk placeres

i bestemte nationale repræsentationer eller ambassader eller i Kommissionens

delegationer, og som vil kunne betjene alle EU-borgere.

Selv om EU-borgere allerede efter de nuværende regler kan benytte sig af an-

dre EU-landes konsulater og ambassader, vil fælles kontorer ifølge grønbogen

være mere velegnede til håndtering af omfattende opgaver så som hjemtrans-

port af et større antal borgere, hvis der pludselig opstår naturkatastrofer, ter-

rorhandlinger elle militære konflikter. Dette vil navnlig være til gavn for de

EU-lande, som ikke har deres egen repræsentation i området. Ved omfattende

opgaver tænkes navnlig på tsunamien i 2004 og evakueringen af Libanon i

2006.

I grønbogen peges der også på, at EU-landene med de fælles kontorer vil

kunne strømline arbejdsgangene og opnå besparelser på faste omkostninger til

disse repræsentationer.

EU-landene vil desuden kunne fungere som stedfortrædere for hinanden og

vil kunne fordele arbejdsopgaver mellem sig. EU-landenes medarbejdere vil

således fysisk blive placeret i sammen kontor men arbejde under deres egen

stats ansvar.

Grønbogen lægger endelig op til, at EU’s fælles visumpolitik, som allerede nu

bl.a. giver mulighed for, at et EU-land kan repræsentere et andet ved at udste-

de visa på dettes vegne, på længere sigt kan styrkes i forbindelse med udvik-

lingen hen imod fælles kontorer.

-4-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som en forsøgsordning foreslår grønbogen i første omgang at oprette fælles

kontorer i Vestindien, Balkanområdet, Det Indiske Ocean og Vestafrika. Dis-

se områder er kendetegnet ved, at der er mange turister, få ambassader fra

EU-landene, og at Kommissionen har repræsentationer i området

Grønbogen og Danmarks forbehold

Ved Edinburgh-afgørelsen

tog Danmark forbehold for Maastricht-traktatens

bestemmelser om

unionsborgerskab.

Forbeholdet indebærer, at unionsbor-

gerskabet ikke træder i stedet for nationalt statsborgerskab, der alene afgøres i

forhold til den enkelte medlemsstats nationale lovgivning.

Ved Amsterdam-traktaten i 1997 blev det traktatfæstet

, at unionsborgerska-

bet er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet

for dette. Da det danske forbehold har samme indhold, har det derfor ikke no-

gen praktisk betydning i dag

For så vidt angår

EU's visumpolitik

omfattes denne ikke af det retlige forbe-

hold. På dette område deltager Danmark fuldt ud i foranstaltningerne (fælles

liste over de tredjelande, hvis statsborgere skal have visum, regler om ensartet

udformning af visa, osv.).

Med venlig hilsen

Thomas Fich

(3611)

Bilag:

Kommissionens grønbog

om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i

tredjelande – KOM (2006) 712.

Dette foreslås i den såkaldte Barnier-rapport, ”For a European civil protection force: Europe

aid”, som blev fremlagt den 9. maj 2006. Rapporten kan findes her:

http://ec.europa.eu/commission_barroso/president/pdf/rapport_barnier_en.pdf.

Maastricht-traktaten, protokol nr. 5 om Danmarks stilling.

EF-traktatens artikel 17, stk. 1, 3. pkt.

Jf. EU-Karnov 2005, s. 94.

-5-