FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Europaudvalget 2006-07, Finansudvalget 2006-07
2766 - økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 41
Offentligt

17. november 2006

6. kontor

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 28. november 2006

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Polen

side 3

- Rådsbeslutning

KOM-dokument findes ikke

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006

Lissabonstrategien, Nationale Reformprogrammer

side 9

- Rådskonklusioner

KOM-dokument findes ikke

Globalisering

side 13

- Rådskonklusioner

KOM-dokument findes ikke

Statistik

–

reduktion af de statistiske byrder

side 16

- Rådskonklusioner

KOM-dokument findes ikke

Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

EIB’s eksterne lånemandat 2007-13

side 20

- Generel tilgang

COM(2006)324, COM(2006)323, SEC(2006)789, SEC(2006)790

Facilitet for investeringer og partnerskab mellem EU og Mid-

delhavsområdet (FEMIP)

side 27

- Rådskonklusioner

COM(2006)592, SEC(2006)1294

(Evt.) Forslag til forordning om generelle regler for fællesskabets

støtte inden for transeuropæiske net (TEN)

side 32

- Politisk aftale

KOM(2006)245

Finansielle tjenesteydelser

(Evt.) Betalingsdirektivet

side 39

- Generel tilgang

KOM (2005)603

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

(Evt.) Direktivforslag om erhvervelse af større aktieposter i fi-

nansielle virksomheder

side 47

- Generel tilgang

KOM(2006)507

Clearing og afvikling

–

Code of Conduct

side 52

- Kommissionen informerer / Udveksling af synspunkter

KOM-dokument findes ikke

Skat

Alkoholbeskatning

side 56

- Generel tilgang

KOM (2004)223, KOM(2006)486

Rejsegodsdirektivet

side 61

- Generel tilgang

KOM (2006)76

Momspakken

side 70

- Politisk aftale

KOM(2004)728, KOM(2003)822, KOM(2005)334

UK’s foranstaltning til bekæmpelse af momssvig

for visse elek-

troniske varer

side 71

- Politisk aftale

KOM(2006)555

Bekæmpelse af skattesvig

side 75

- Rådskonklusioner

KOM(2006)254

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

side 76

- Fremlæggelse af gruppens rapport

KOM-dokument findes ikke

Fælles konsolideret selskabsskattebase i EU (CCCTB)

side 80

- Fremskridtsrapport

KOM(2006)157

(Evt.) Rådets beslutning om EU's egne indtægter

side 84

- Generel tilgang

KOM(2006)99

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 1:

Resumé

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedr. Polen

Rådet ventes at vedtage en rådsbeslutning under artikel 104.8, der fastslår, at Polens finanspoli-

tiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af 5. juli 2004

–

der anbefaler

Polen at bringe det offentlige budgetunderskud ned under 3 pct. af BNP i 2007

–

viser sig at

være utilstrækkelige.

Baggrund

Rådets henstilling under Traktatens artikel 104.7 om at bringe situationen med et uforholds-

mæssigt stort underskud til ophør (5. juli 2004).

Polens offentlige budgetunderskud for 2003 blev opgjort til 4,1 pct. af BNP i

Kommissionens forårsprognose (og senere revideret til 4,7 pct. af BNP).

ECOFIN vedtog derfor på rådsmødet den 5. juli 2004 på grundlag af henstillinger

fra Kommissionen en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort

underskud i Polen, jf. Traktatens artikel 104.6, og en rådshenstilling til Polen om

at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Trak-

tatens artikel 104.7. ECOFIN vedtog endvidere en udtalelse om det polske kon-

vergensprogram af maj 2004.

En henstilling skal fastsætte en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt sto-

re underskud, som bør gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre

der foreligger særlige omstændigheder. Kommissionen og Rådet fandt, at der i

tilfældet vedrørende Polen forelå sådanne særlige omstændigheder i lyset af, at

underskuddet ved indtrædelsen i EU lå signifikant over 3-procentsgrænsen og i

lyset af den strukturelle omstilling til markedsøkonomi.

Kommissionen og Rådet fandt derfor, at Polens konvergensprogram (program-

met fra maj 2004 og efterfølgende opdateringer)

–

med planer om at bringe un-

derskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2007

–

samt Rådets udtalelser herom

burde udgøre grundlaget for korrektionen af det uforholdsmæssigt store under-

skud

Rådshenstillingen til Polen af 5. juli 2004 anbefaler således flg.:



de polske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort

budgetunderskud til ophør hurtigst muligt

de polske myndigheder bør iværksætte tiltag inden for en mellemfristet fi-

nanspolitisk ramme for at nå myndighedernes mål om at bringe underskuddet

ned under 3 pct. af BNP i 2007 på en troværdig og holdbar måde og i over-

ensstemmelse med planen for reduktion af underskuddet specificeret i Rådets

Rådet traf tilsvarende afgørelser for andre lande, som havde uforholdsmæssigt store underskud, da de blev optaget i EU

den 1. maj 2004.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06



udtalelse af 5. juli 2004 om det polske konvergensprogram (5,7 pct. af BNP i

2004, 4,2 pct. af BNP i 2005, 3,3 pct. af BNP i 2006 og 1,5 pct. af BNP i

2007)

de polske myndigheder bør beslutsomt implementere de i konvergenspro-

grammet planlagte tiltag,

de polske myndigheder bør senest den 5. november 2004 iværksætte effektive

tiltag for at nå målet for budgetunderskuddet i 2005

de polske myndigheder opfordres til at anvende eventuelle ekstra provenuer til

at reducere budgetunderskuddet og sikre at stigningen i gældskvoten bringes

til ophør.

Indhold

Kommissionen har den 14. november 2006 offentliggjort en henstilling om en

rådsbeslutning, der fastslår, at Polens finanspolitiske tiltag i opfølgning på råds-

henstillingen under artikel 104.7 af 5. juli 2004 viser sig at være utilstrækkelige.

Eurostats beslutning vedrørende pensionsordninger af 2. marts 2004 indebærer, at

individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger ikke medregnes i de of-

fentlige finanser. Polen gennemførte i 1999 en pensionsreform med delvis om-

lægning til sådanne fondsbaserede ordninger. Polen har en overgangsordning i

forhold til Eurostat-beslutningen, som indebærer, at de pågældende polske pensi-

onsordninger kan medregnes i de offentlige finanser til og med 2006, men at pen-

sionsordningerne ikke længere må medregnes fra og med 2007 (de nationale ind-

beretninger vedr. offentlige finanser i april 2007). Pensionsreformen vil styrke de

offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, men skønnes at forringe de offentlige

finanser med omtrent 2 procentenheder årligt på kort sigt, så længe ordningerne

udviser overskud fordi indbetalingerne er større end udbetalingerne,

jf. tabel 1.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Tabel 1. Polens offentlige finanser

2004

Saldoen på de offentlige finanser

Anbefalet saldo i henstillingen af 5. juli 2004 /

Polens første konvergensprogram af maj 2004

Polens konvergensprogram af november 2004

Polens seneste skøn i udkastet til 2007-budgettet

Polens seneste konvergensprogram af januar 2006

Inkl. effekterne af pensionsreformen / Eurostat-beslutningen

2005

2006

2007

2008

2009

-5,7

-5,4

-3,8

(-5,6)

-3,9

(-5,7)

-4,2

-3,9

-2,9

(-4,7)

-2,5

(-4,4)

1,2

1,8

-3,3

-3,2

-2,1

-2,6

(-4,6)

-2,2

(-4,2)

0,2

0,0

0,4

-1,5

-2,2

-1,7

(-2,2)

-4,1

(-2,0)

-4,0

0,4

0,2

0,3

-1,2

(-1,9)

-3,7

(-1,8)

-3,9

0,2

0,3

0,1

-0,5

Kommissionens seneste skøn i prognosen af 6. nov. 2006

Inkl. effekterne af pensionsreformen / Eurostat-beslutningen

Strukturelle budgetforbedringer

Polens seneste konvergensprogram af januar 2006

Kommissionens seneste skøn i prognosen af 6. nov. 2006

Output gap: Kommissionens skøn

0,5

-0,3

Pensionsreformen / Eurostat-beslutningen skønnedes at ville forringe saldoen med ca, 1,6 procentenheder årligt

Pensionsreformen / Eurostat-beslutningen skønnedes at ville forringe saldoen med ca, 1,5 procentenheder årligt

Skønnedes at forringe saldoen med 1,8% in 2004, 1,8% in 2005, 2,0% in 2006, 1,9% in 2007 og 1,8% in 2008

Skønnes at forringe saldoen med 1,8% in 2004, 1,9% in 2005, 2,0% in 2006, 2,0% in 2007 og 2,1% in 2008

Det oprindelige polske program (maj 2004) fremlagde planen om reduktion af

underskuddet fra 5,7 pct. af BNP i 2004 til 1,5 pct. af BNP i 2007, der blev god-

kendt i rådets udtalelse og anbefalet i rådets henstilling. I lyset af pensionsrefor-

men og Eurostat-beslutningen (der på det tidspunkt skønnedes at ville forringe

finanserne med ca. 1,6 procentenheder) vurderede rådsudtalelsen imidlertid, at

programmets budgetmål muligvis ikke var tilstrækkelige til at bringe underskuddet

ned under 3 pct. af BNP i løbet af programperioden frem mod 2007.

Kommissionen konkluderede ultimo 2004, at det på daværende tidspunkt ikke var

nødvendigt med yderligere skridt i proceduren, da Polen vurderedes at have

iværksat effektive tiltag vedrørende 2005-budgetmålet inden for henstillingens 4-

månedersfrist.

Det efterfølgende polske program (november 2004) ændrede 2007-budgetmålet

fra -1,5 til -2,2 pct. af BNP. I lyset af pensionsreformen og Eurostat-beslutningen

(der på det tidspunkt skønnedes at ville forringe finanserne med ca. 1,5 procen-

tenheder) vurderede Rådet i sin udtalelse, at Polen

–

baseret på programmet og i

fravær af budgetforbedrende tiltag

–

ikke ville være i stand til at bringe under-

skuddet ned under 3 pct. af BNP i 2007. Udtalelsen anbefalede således Polen at

styrke tilpasningen af de offentlige finanser og at fastlægge et mål om et mindre

underskud i 2007.

Det seneste polske program (januar 2006) fastholdt 2007-budgetmålet på -2,2 pct.

af BNP i modstrid med Rådets anbefaling, på trods af stadig mere favorable op-

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

gørelser og skøn for de offentlige finanser for årene 2004-2006 i lyset af en høj

vækst, og på trods af en opjustering af skønnet for effekterne af pensionsrefor-

men og Eurostat-beslutningen, hvormed 2007-målet om et underskud på 2,2 pct.

af BNP ville svare til et underskud på over 4 pct. af BNP. I lyset af pensionsre-

formen og Eurostat-beslutningen vurderede Rådet i sin udtalelse, at de polske

planer ikke fulgte rådets anbefalinger og var forbundet med en række risici samt at

en væsentlig budgetforbedrende indsats ville være nødvendig for at bringe under-

skuddet ned under 3 pct. af BNP i 2007. Rådet konstaterede endvidere, at det

polske program havde fastlagt et mellemfristet mål om et strukturelt underskud på

1 pct. af BNP, som ikke ville blive efterlevet inden for programperioden, og plan-

lagde strukturelle budgetforbedringer på omtrent ¼ pct. af BNP årligt i program-

perioden 2006-2008.

Udtalelsen konkluderede således, at programmet indebar nogle fremskridt, men

ikke en effektiv korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007 i over-

ensstemmelse med henstillingen. Udtalelsen noterede endvidere, at Kommissio-

nen havde til intention at anbefale yderligere skridt under proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud som påkrævet af Stabilitets- og Vækstpagten.

Vurderinger og afgørelser i relation til proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud foretages på grundlag af Kommissionens opgørelser og skøn vedrø-

rende de offentlige finanser, ligesom beslutninger under artikel 104.8 vedrørende

efterlevelse af henstillinger under artikel 104.7 endvidere baseres på de offentligt

meddelte beslutninger fra det pågældende lands regering.

Kommissionens seneste skøn peger på et polsk underskud på 2,0 pct. af BNP i

2007. Polens udkast til 2007-budget fremlægger et forbedret skøn for 2006-

underskuddet på 2,1 pct. af BNP og et nyt forbedret mål for 2007-underskuddet

på 1,7 pct. af BNP i lyset af en fortsat relativt gunstig økonomisk udvikling. Det

nu planlagte 2007-underskud på 1,7 pct. af BNP er imidlertid fortsat højere end

det anbefalede underskud på 1,5 pct. af BNP, trods en uventet favorabel økono-

misk udvikling i de forudgående år. Polens skønnede 2007-saldo er 0,3 procen-

tenheder bedre end Kommissionens skøn, idet man fra polsk side venter højere

skatteindtægter og lavere udgifter til overførsler og offentlige investeringer.

Polens 2007-budgetmål vil svare til et underskud på ca. 3,7 pct. af BNP, mens

Kommissionens 2007-skøn vil svare til et underskud på ca. 4,0 pct. af BNP, når

der tages højde for implementeringen af Eurostat-beslutningen i 2007, der nu

skønnes at indebære en forringelse af saldoen på ca. 2 procentenheder.

Kommissionen konkluderer samlet, at udviklingen i Polens offentlige finanser

ikke kan betragtes som værende på linje med Rådets anbefalinger om en korrekti-

on af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

ECOFIN ventes på grundlag af Kommissionens henstilling at vedtage en rådsbe-

slutning under artikel 104.8, der på basis af præmisser i lighed med Kommissio-

nens vurderinger



konkluderer, at Polen har forbedret sine offentlige finanser og hidtil mere

end realiseret sine budgetmål, men at den nuværende information tilsiger et

2007-underskud på mere end 3 pct. af BNP, hvilket ikke er i overensstem-

melse med Rådets henstilling om en korrektion af det uforholdsmæssigt sto-

re underskud i 2007

fastslår, at Polens finanspolitiske tiltag i opfølgning på Rådets henstilling

under artikel 104.7 af 5. juli 2004 viser sig ikke at være tilstrækkelige til at

korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden for henstillingens

frist.



Da Polen ikke deltager i euroen, er Polen ikke omfattet af artikel 104.9, hvorefter

Rådet

–

i opfølgning på en beslutning under artikel 104.8 om manglende efterle-

velse af en henstilling under artikel 104.7

–

kan beslutte at pålægge et land at træf-

fe foranstaltninger til at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud. Rådet

kan for lande uden for euroen i stedet vedtage en ny henstilling under artikel

104.7, eventuelt med en ny frist for korrektion af det uforholdsmæssigt stort un-

derskud.

Kommissionen ventes at fremlægge en henstilling om en ny rådshenstilling til

Polen, eventuelt i forbindelse med vurderingen af det nye polske konvergenspro-

gram, som ventes fremlagt i starten af december 2006.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelsen

af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud over for Polen og

Rådets henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN den 5. juli 2004 til forhandlingsoplæg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side vil man støtte beslutningen om, at Polens finanspolitiske tiltag er

utilstrækkelige i forhold til rådshenstillingen om at bringe det offentlige budgetun-

derskud ned under 3 pct. af BNP i 2007. Fra dansk side er man enig i, at Polen har

forbedret sine offentlige finanser og efterlevet de planlagte og anbefalede bud-

getmål til og med 2006, men at den tilgængelige information

–

herunder Kommis-

sionens vurdering og Polens egne planer

–

peger på et underskud klart over 3 pct.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

af BNP i 2007, selv om underskuddet med en gunstig udvikling kan blive mindre.

Reglerne tilsiger således en beslutning under artikel 104.8 vedrørende utilstrække-

lig finanspolitiske tiltag i Polen. Det noteres, at Rådet gentagne gange fra og med

tidspunktet for henstillingen og behandlingen af Polens første program har anbe-

falet Polen en styrket finanspolitisk indsats og mere ambitiøse budgetmål (herun-

der i lyset af implikationerne af Eurostat-beslutningen vedrørende pensioner og

den polske pensionsreform).

Andre landes holdning

Der ventes enighed om en rådsbeslutning under artikel 104.8, der fastslår, at Po-

lens finanspolitiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af 5.

juli 2004

–

der anbefaler Polen at bringe det offentlige budgetunderskud ned un-

der 3 pct. af BNP i 2007

–

viser sig at være utilstrækkelige.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 2a:

Resumé

Lissabonstrategien, Nationale Reformprogrammer

Den Økonomisk-Politiske

Komité (EPC) eksaminerer hvert år medlemsstaternes og EU’s

samlede strukturpolitik. I medfør af den relancerede Lissabon-strategi er den første runde af

eksaminationer i år sket på baggrund af medlemslandenes rapporter om fremskridt med de nati-

onale reformprogrammer og Kommissionens rapport om implementering af Fællesskabets Lissa-

bon-program. Fremskridtsrapporterne blev fremlagt i oktober

2006. EPC’s arbejdsgruppe for

landeeksaminationer har i forbindelse med eksaminationen udarbejdet en rapport, som diskute-

rer medlemsstaternes og Fællesskabets tiltag til at skabe arbejdspladser og vækst. Der ventes

enighed om udkast til rådskonklusioner herom.

Baggrund og indhold

EPC eksaminerer hvert år medlemsstaternes samlede strukturpolitik i sammen-

hæng med den makroøkonomiske udvikling. En første runde af eksaminationer er

i år foretaget på baggrund af medlemslandenes rapporter om fremskridt med de

nationale reformprogrammer og Kommissionens rapport om implementering af

Fællesskabets Lissabon-program. I henhold til den relancerede Lissabon-strategis

treårige cyklus skal medlemslandene hvert tredje år udarbejde et nationalt reform-

program for vækst og beskæftigelse, mens der i de mellemliggende år skal udar-

bejdes fremskridtsrapporter for det nationale reformarbejde og Fællesskabets Lis-

sabon-program. De første reformprogrammer blev udarbejdet sidste efterår, og de

første fremskridtsrapporter er udarbejdet og fremsendt til Kommissionen i okto-

ber 2006.

Hvor eksaminationerne tidligere gennemgik den økonomiske politik land for land,

er der som noget nyt i år foretaget en horisontal eksamination inden for fire over-

ordnede politikområder: energi, arbejdsmarkeder, innovation og bedre regulering.

Formålet er at give et tidligt billede af fremskridt med Lissabon-strategien, som

kan udgøre et input til Kommissionens årlige fremskridtsrapport og til rådstop-

mødet i foråret 2007, samt identificere best-practices og udfordringer inden for de

fire nøgleområder.

Arbejdsgruppen for landeeksaminationer i EPC har udarbejdet en rapport, som

sammenfatter resultaterne af den horisontale landeeksamination inden for de fire

politikområder. Rapporten inkluderer en horisontal vurdering af hovedprioriteter-

ne i forhold til medlemsstaternes videre reformarbejde.

Der er udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, som afspejler rapportens hoved-

konklusioner.

Udkastet til rådskonklusioner

Det forventes, at Rådet vil tiltræde den foreløbige vurdering af reformprogram-

merne foretaget af EPC og blandt andet bemærke at:

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06



Det overordnede billede af fremskridt med Lissabon-strategien er opmun-

trende. Alle medlemsstater anerkender behovet for reformer. De første re-

sultater af reformtiltagene begynder allerede at vise sig, men der er stadig

meget at gøre. Der er fremskridt at spore i alle lande, dog med nogen varia-

tion landene imellem. Den nuværende relativt gunstige økonomiske situati-

on bør udnyttes til at bygge videre på de reformer, som allerede er gennem-

ført, og rette fokus mod områder, hvor fremskridtene har været begrænse-

de, såsom øget konkurrence, bedre incitamenter i overførselssystemerne og

forlængelse af arbejdslivet, som er et nøgleområde i forhold til at fremme

finanspolitisk holdbarhed.

Udviklingen af innovationspolitik er et nøgleområde i alle nationale reform-

programmer. Det anerkendes bredt, at succesfuld innovation afhænger af

gode rammebetingelser. Der bør gøres mere for at skabe fuld konkurrence

på markederne, da det er et nøgleincitament for virksomhedernes innovati-

on. Givet EU-målet for F&U investeringer bør der også gøres mere for at

fremme privat F&U. Særligt bør opmærksomheden rettes mod at understøt-

te innovation i servicesektoren og skabe af innovationsfremmede rammer

for virksomhederne. Medlemsstaterne skal også søge at maksimere innova-

tionsresultaterne ved at øge kvaliteten af deres politiktiltag, herunder særligt

effektiviteten af offentlige forskningsudgifter.

Øget beskæftigelse er en hovedprioritet, og betydelige yderligere tiltag er

nødvendige for at nå EU-målet om en beskæftigelsesfrekvens på 70 pro-

cent. En række lande har gennemført beskæftigelsesfremmende skattere-

former, men yderligere forbedringer af incitamentsstrukturerne i skatte- og

overførselssystemerne og af tilpasningsevnen på arbejdsmarkedet er nød-

vendige. Øget effektivitet af aktiveringspolitikker og træningsprogrammer er

også vigtigt. På trods af mange tiltag i landene er det nødvendigt med yder-

ligere fremskridt for at nå EU-målet om en beskæftigelsesfrekvens på 50

procent for 55-64 årige, og selv opnåelse af denne målsætning vil ikke være

nok til at håndtere udfordringen fra befolkningsaldringen. Mere skal derfor

gøres for at øge arbejdslivet og modvirke tidlig tilbagetrækning eller begræn-

se stigninger i pensionsudgifterne. Der bør også være yderligere fokus på at

forbedre beskæftigelsesmulighederne for kvinder og unge.

EU er stadig langt fra at have et velfungerende og fuldt integreret indre

marked for elektricitet og gas. Fuld implementering af eksisterende direkti-

ver ville være et første skridt mod et efficient energimarked i EU, og udbyg-

ning af transmissionslinjer mellem landene, bedre implementering af regler-

ne for unbundling (afkobling af monopolvirksomhed fra konkurrencepræ-

get virksomhed) og 3.-parts adgang, øget gennemsigtighed i markedet og

forbedret samarbejde mellem landenes regulerende myndigheder ville yder-

ligere forbedre markedet. Landene planlægger eller har gennemført mange

tiltag for at fremme energieffektivitet og brug af vedvarende energi og bør

fortsat adressere incitamenter til og finansielle barrierer for investering i

teknologier og infrastruktur, som fremmer energieffektivitet. Indretningen

af EU’s kvotehandelssystem, herunder en rational allokering af emissionstil-

ladelser og deltagelse af andre relevante lande, er et nøglespørgsmål, og det

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06



må forbedres for perioden efter 2012 i forbindelse med gennemgangen i

2007.

Der er sket mange fremskridt inden for bedre regulering, særligt i forhold til

at måle og reducere administrative byrder. Momentum i reformbestræbel-

serne bør opretholdes, og de nationale strategier for reguleringsmæssig re-

form bør videreudvikles. Landene bør udnytte erfaringerne fra foregangs-

lande i forhold til konkrete tiltag til at reducere unødvendige administrative

byrder for særligt virksomheder. Det er nødvendigt at følge op i forhold til

brugen af reguleringsmæssige konsekvensvurderinger og simplificering af

eksisterende reguleringer. Der er brug for tiltag på EU-niveau til at under-

støtte medlemslandenes bestræbelser.

Rådet vurderer, at den tematiske organisering af landeeksaminationen har

været nyttig til at give et første billede af reformfremskridt samt identificere

best-practice og udfordringer. Rådet inviterer Kommissionen til at tage det-

te arbejde i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af sin årlige frem-

skridtsrapport. Rådet ser frem til resultaterne af anden runde af den multila-

terale overvågning i forbindelse med opdatering af de overordnede økono-

misk-politiske retningslinjer næste år, som vil have klar fokus på landespeci-

fikke anbefalinger. Rådet understreger vigtigheden af fortsatte strukturre-

former for en bedre fungerende ØMU og for at høste de fulde gevinster

ved den fælles valuta.

Rådet bekræfter, at benchmarking sammen med kvalitative vurderinger kan

lette udveksling af best-practice og dermed hjælpe landenes reformbestræ-

belser. I forlængelse af mandatet til at gennemgå indikatorer for evaluering

af fremskridt med Lissabon-strategien anser Rådet, at den korte liste med 14

strukturelle

indikatorer bør bestå uændret. EPC’s arbejde med at videreud-

vikle strukturelle indikatorer og deres brug i forbindelse med overvågning er

nyttigt, og Eurostat og EPC opfordres til at forbedre strukturdatabasen i

2007. Eksempelvis bør indikatorer for integration af landene i EU udvikles.

De strukturelle indikatorer bør forsat være en del af metoden til at evaluere

fremskridt med implementeringen af Lissabon-strategien, under hensynta-

gen til mangel på pålidelighed og transparens af indikatorerne, tidsforsinkel-

ser i data samt landeforskelle.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Konsekvenser for gældende dansk ret

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien.

En fortsat gennemførelse af reformpolitikken vil imidlertid have betydelige positive

effekter for både dansk og europæisk økonomi.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Den danske rege-

rings rapport om fremskridt med det nationale reformprogram blev sendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 10. oktober 2005.

Holdning

Dansk holdning

Rapporten og udkastet til rådskonklusioner afspejler generelt danske holdninger og

hilses velkommen. Danmark støtter rapporten og dens konklusioner, herunder de

udpegede hovedprioriteter på energiområdet, som generelt er sammenfaldende med

det danske EU-energiindspil, og fremhævelsen af behovet for at hæve tilbagetræk-

ningsalderen i takt med en øget levetid for at sikre holdbare offentlige finanser. Man-

ge lande har som Danmark indført mekanismer, som netop justerer pensionssyste-

merne i takt med ændringer i levetiden. Fra dansk side lægges også vægt på rappor-

tens budskab om, at det er vigtigt at sikre omkostningseffektivitet og kvalitet af tiltag

til at øge innovation, herunder offentlig forskning og udvikling

–

det er også et ho-

vedelement i regeringens Globaliseringsstrategi.

Danmark ser ikke umiddelbart behov for ændringer i de horisontale overordnede

økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG), men støtter, at disse i forlængelse af

Kommissionens landespecifikke anbefalinger i den kommende årlige fremskridts-

rapport komplementeres med reviderede landespecifikke retningslinjer i foråret 2007.

Disse bør

ikke have karakter af ”one-size-fits-all” anbefalinger,

men tage hensyn til

landenes forskellige udgangspunkter og have en bred, retningsgivende karakter, jf.

de hidtidige landespecifikke anbefalinger og de horisontale

BEPG’er,

således at

landenes frihed i den praktiske politikimplementering til at fastsætte de konkrete

initiativer og ændringer i den økonomiske politik sikres.

Andre landes holdninger

Der ventes at kunne opnås enighed om udkastet til rådskonklusioner.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 2b:

Resumé

Globalisering

Som baggrund for ECOFIN’s videre diskussion af forskellige aspekter af globaliseringen har

den Økonomisk-Politiske Komités (EPC) globaliseringsarbejdsgruppe udarbejdet en rapport om

politikker, der relaterer sig til udenlandske direkte investeringer og migration. Der ventes enighed

om det til rapporten knyttede udkast til rådskonklusioner.

Baggrund og indhold

ECOFIN har gennem det seneste år ved flere lejligheder drøftet forskellige aspek-

ter af globalisering og vedtaget en række rådskonklusioner knyttet hertil. I forlæn-

gelse heraf har EPC’s globaliseringsarbejdsgruppe senest analyseret politikker,

som er direkte rettet mod ind- og udstrømning af udenlandske direkte investerin-

ger (FDI) og af arbejdskraft både inden for EU og mellem EU og resten af ver-

den. Dette arbejde er udmøntet i en rapport, som beskriver de seneste udviklings-

tendenser i FDI og migration og dertil relaterede politikker samt udstikker mulig-

heder for fremtidige reformer inden for de områder, der i den sammenhæng er

mest relevant for ECOFIN: efficient allokering af ressourcer, produktivitet og

offentlige finanser. På baggrund af rapporten er udarbejdet et udkast til rådskon-

klusioner.

Udkastet til rådskonklusioner

Rådet forventes at byde rapporten om faktorstrømme velkommen og bemærke at:



Konkurrencen bliver mere intensiv om FDI og internationalt mobil kvalifi-

ceret arbejdskraft, som begge er vigtige faktorer til fremme af produktivitet

og dermed levestandard. Europas tiltrækningskraft for internationale faktor-

strømme er stærkt afhængig af passende rammebetingelser og kan forøges

ved en række målrettede politiktiltag.

FDI er blevet en vigtig drivkraft for økonomisk globalisering og viden spill-

over. For nærværende er EU den største modtager i verden af FDI, men

emerging-markets’

andel af total FDI samt af FDI i høj-værdiskabende

in-

dustriproduktion, serviceydelser samt forskning og udvikling vil fortsat øges

i takt med, at deres uddannelsesniveau kommer tættere på niveauet i EU.

Det er derfor vigtigt at forbedre medlemslandenes evne til at udnytte viden

spill-over.

Rammebetingelser spiller en vigtig rolle for FDI-strømme. Forskelle i pro-

dukt-

og arbejdsmarkedsreguleringer har direkte betydning for EU’s kapaci-

tet til at udnytte fordelene ved globaliseringen. Rådet bekræfter i den for-

bindelse sin forpligtelse til at gennemføre det indre marked i forhold til at

reducere tilbageværende barrierer for tilstrømning af investeringer til EU.

Særligt fuldførelsen af et indre marked for finansielle ydelser er vigtigt.

Anvendelse af finansielle incitamenter til at tiltrække FDI er vokset betyde-

ligt. Sammen med højere FDI-mobilitet giver det anledning til nogen be-

kymring, da de positive effekter i ét land meget vel kan ske på bekostning af

omkostninger i andre lande. Medlemslandene bør styrke konsekvensvurde-



FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06



ringer af ordninger udformet til at tiltrække og fastholde internationalt mo-

bile produktionsfaktorer.

For at understøtte EU-landes FDI i lande uden for EU er et stabilt og at-

traktivt investeringsmiljø med lovgivnings- og reguleringsmæssig sikkerhed,

herunder regler for beskyttelse af investeringer og intellektuel ejendomsret,

højt prioriteret. Det er presserende at opnå en succesfuld afgørelse på Do-

ha-runden med en ambitiøs og omfattende multilateral handelsaftale, som

reducerer handelsbarrierer og forvridende subsidier. Parallelt hermed, og

byggende på WTO-platformen, er der behov for komplementerende meka-

nismer, som giver mulighed for yderligere forbedringer af markedsadgang

og af erhvervsklimaet.

Politikker for arbejdskraftmobilitet gennem migration fortjener øget op-

mærksomhed fra både modtagende og afgivende lande. Migration kan med-

virke til at absorbere ændringer i behovet for forskellige typer arbejdskraft

og dermed øge effektiviteten i udnyttelsen af ressourcer i modtagerlandet.

Alle medlemslande har en lang række politikker til at regulere migration.

Rådet understreger

–

med fuld opmærksomhed på de politiske udfordringer

ved migrationspolitikker

–

at de økonomiske aspekter af migrationspolitik-

ker bør fuldt indgå i overvejelserne, særligt for så vidt angår politiktiltag til

at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og til at håndtere kvalifikationsefterslæb

og mismatch, for at Europa fortsat kan være i frontlinjen i forhold til inno-

vation samt forskning og udvikling.

I forhold til migration inden for EU bør konkrete tiltag implementeres for

at lette arbejdskraftbevægelser. Forslag om overførsel af pensionsrettigheder

og gensidig anerkendelse af kvalifikationer er pt. under overvejelse.

Rådet opfordrer Kommissionen til at gøre status over de mange nationale

produktmarkedsreguleringer, som bidrager til at hindre udenlandske inve-

steringer i det europæiske marked, og til at analysere de økonomiske fakto-

rer for migration af arbejdskraft til Europa. Med hensyn til sidstnævnte invi-

teres Kommissionen til at afrapportere til Rådet i anden halvdel af 2007.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Konsekvenser for gældende dansk ret samt statsfinansielle og samfundsøko-

nomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte konsekvenser for gældende dansk ret, statsfinanserne eller

samfundsøkonomien. Fortsat indhøstning af gevinsterne ved globalisering vil dog

kunne give et betydeligt bidrag til væksten i samfundsøkonomien.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Holdning

Dansk holdning

Rapporten og udkastet til rådskonklusioner afspejler generelt danske holdninger og

hilses velkommen. Danmark støtter rapporten og dens konklusioner. Generelt ar-

bejdes fra dansk side for, at EU i stigende grad beskæftiger sig med globaliseringsre-

laterede emner, så der skabes større bevidsthed i EU og medlemslandene herom.

For så vidt angår FDI lægges der fra dansk side særligt vægt på betydningen af gode

rammebetingelser, herunder behovet for nedbringelse af barrierer indenfor EU. Fra

dansk side lægges tillige vægt på, at der arbejdes på at modvirke anvendelse af forvri-

dende instrumenter til at tiltrække investeringer inden for EU og globalt. Finansielle

incitamenter, herunder særligt selektiv statsstøtte og skattesubsidier, bør anvendes i

begrænset omfang og kun efter grundige konsekvensvurderinger, da det kan forvride

konkurrencen og medføre ressourcespild samt trækker modsat i forhold til det over-

ordnede hensyn til sunde offentlige finanser. Danmark lægger desuden vægt på, at

der opnås et balanceret og ambitiøst resultat af Doha-runden.

For så vidt angår migration lægger Danmark vægt på balancerede løsninger i forhold

til overførsel af pensionsrettigheder og gensidig anerkendelse af kvalifikationer. Der

lægges fra dansk side desuden særlig vægt på fjernelse af barrierer og bedre incita-

menter for forskeres mobilitet over landegrænser, som er et afgørende element i

forhold til at fremme excellence i forskning og udvikling i EU. Mere generelt er det

vigtigt at få gennemført reformer af de europæiske arbejdsmarkeder, som kan øge

omstillingsevnen, herunder ved at øge mulighederne for produktionstilpasninger,

opkvalificere arbejdsstyrken samt nedbryde de insider-outsider strukturer, som er

gældende i mange lande.

Andre landes holdninger

Der ventes at kunne opnås enighed om udkastet til rådskonklusioner.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 3:

Resumé

Statistik

–

reduktion af de statistiske byrder

Rådet (ECOFIN) ventes den 28. november 2006 at drøfte Kommissionens

meddelelse om ”Re-

duction of the response burden, simplification and priority-setting in the field of Community stati-

stics 2006”, samt at drage rådskonklusioner herom.

Baggrund og indhold

Kommissionens meddelelse

”Reduction of the response burden,

simplification and priority-

setting in the field of Community statistics”

er en del af Kommissionens generelle initia-

tiv fra 2005 om ”Bedre regulering” som opfølgning på Europa-Parlamentets

Rådets opfordring til regelforenkling mhp. at styrke konkurrenceevne og vækst

gennem reduktion af de administrative byrder. I denne sammenhæng fokuserer

meddelelsen på statistikaspektet, herunder svarbyrdeaspekter for virksomheder.

Der lægges på statistikområdet op til en trestrenget strategi baseret på:

Forenkling

- Indholdsmæssige forenklinger

- Metodemæssige forenklinger

Prioritering

En styrket planlægningsproces

I forbindelse med gennemgangen af de tre strategiområder lægges der op til:

Ad. 1) Forenkling

a) Der skitseres en række

indholdsmæssige forenklingsinitiativer:



Intrastat,

som vedrører Fællesskabets statistikker for varehandel mel-

lem medlemslandene, nævnes som det vigtigste initiativ. På

kort sigt

læg-

ges der op til, at man fortsætter bestræbelserne på at reducere svarbyr-

den vha. de traditionelt anvendte virkemidler (eksempelvis ændrede tær-

skelværdier og reduceret detaljeringsgrad i anvendte nomenklaturer). På

mellemlangt og langt sigt

foreslås det, at man indfører et single-flow system

med virkning fra 2010. Systemet vil medføre, at landene fremover kun

skal indsende eksportoplysninger fsva. intra-EU-handel (importen kan

så beregnes ud fra de andre landes eksport). Der er imidlertid en del be-

kymring mht. metodens betydning for tallenes kvalitet, samt om den

teknologiske platform er til stede i 2010.



Revisionen af

erhvervsstrukturforordningen (SBS)

nævnes som et

eksempel på et tiltag, hvor det er lykkedes at reducere omfang, detalje-

ringsgrad og frekvens. Det er behovet for primært at fokusere på EU-

totaler og brugen af administrative data, der tillægges betydning for for-

enklingsprocessen.



Statistikker vedr. produktionen af færdigvarer

(Prodcom)

–

En række

tiltag skal minimere byrden placeret på industrien ved bl.a. at reducere

listen over produkter, der skal indberettes.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06



Landbrugsstatistikker

–

En række forslag om betydelige forenklinger

og strømlining af disse statistikker er ved at blive implementeret. Det

indebærer bl.a. at standse indsamlingen af månedlige absolutte priser

samt at gennemgå lovgivningen vedrørende forskellige undersøgelser og

statistikker.

Herudover skitseres en række

metodemæssige forenklinger og udviklingstiltag,

som

vil kunne bidrage til at reducere svarbyrden:



Brug af

European sampling,

som vil kunne reducere den samlede stikprø-

vestørrelse og således også den samlede svarbyrde. Baggrunden er, at

europæiske totalsummer giver mulighed for forenkling i forhold til at

bruge nationale indikatorer.



Brug af

fortløbende surveys,

som vil kunne reducere størrelsen af stikprøver

i forbindelse med europæiske totalsummer og samtidig gøre det muligt

at producere nationale indikatorer ved en lavere frekvens.



Brug af

administrative data

vil kunne reducere de nationale statistiske insti-

tutioners indsats og svarbyrden for virksomhederne ved at den relevante

information ikke længere skal skaffes gennem en specifik statistisk un-

dersøgelse.



Data warehouse løsninger,

som muliggør adgang til samt integration og

genbrug af micro-data.



Anvendelse af

differentierede statistikkrav,

herunder fritagelse for mindre

lande/økonomier.



Udveksling af f.eks.

regnskabsdata

samt standardformat for udveksling af

statistiske data

(SDMX mv.)

Det anføres, at en række konkrete initiativer, der gør brug af ovenstående redska-

ber, vil blive introduceret i det kommende 5-årsprogram.

Ad. 2) Prioritering

Som et sekundært element i den anførte trestrengede strategi anføres, at der må

introduceres en

prioriteringsmekanisme

mhp. vurdering af såvel ny som eksisterende

statistikproduktion. Alle

nye

statistikforslag, der indebærer en øget svarbyrde, bør

gøres til genstand for en

cost-benefit analyse.

Herudover annonceres som noget nyt,

at alle eksisterende aktivitetsområder i 5-årsprogrammet bør gøres til genstand for

en tilsvarende cost-benefit analyse inden programperiodens udløb i 2012.

Ad. 3) Planlægningsprocessen

Endelig understreges det, at den løbende planlægningsproces skal justeres, så den i

langt højere grad understøtter simplificerings- og prioriteringsprocessen. Der skal

eksempelvis i højere grad fokuseres på produktions- og svarbyrdeomkostninger,

ligesom en mere systematisk inddragelse af brugerinteresserne skal sikres gennem

CEIES (Det

Europæiske Rådgivende Udvalg for Statistisk Information på det Økonomiske

og Sociale Område).

Anbefalingerne udmønter sig i to konkrete forslag:



En reform af CEIES (indebærer bl.a. en ændring af udvalgets navn til

Det Europæiske Udvalg for Fællesskabets Politik for Statistisk Information.

Ud-

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06



valget skal fokusere på brugerbehov i koordineringen af strategiske mål

og prioriteringer i Fællesskabets politik for statistisk information. Det

får en vigtigere rolle i udarbejdelsen af Fællesskabets statistiske program

og Kommissionens årlige statistiske arbejdsprogram. Udvalget kan sam-

tidig rådgive om bedre imødekommelse af brugernes kvalitetskrav. An-

tallet af medlemmer reduceres desuden fra 79 til 25).

Fastsættelse af retningslinier for en tættere involvering af de nationale

statistiske institutioner i programplanlægningen ifm. reformen af ”basic

legal framework” (EU’s basislovgivning for statistik).

Kommissionens meddelelse munder ud i en opfordring til Europa-Parlamentet og

Rådet om at tilslutte sig forslagene.

Der ventes draget rådskonklusioner om meddelelsen, hvor ECOFIN giver sin

tilslutning til meddelelsen, herunder dens strategiske tilgang og arbejdsplan.

Kommissionen opfordres til at implementere de forskellige mål og rapportere om

de videre fremskridt inden oktober 2007, inklusiv en indikation af ændringen i den

samlede byrde.

ECOFIN lægger vægt på, at det er nødvendigt med ambitiøse tiltag for at skabe

en betydelig reduktion i de administrative byrder, der kan henføres til krav om

rapportering af statistik. I denne sammenhæng giver ECOFIN sin tilslutning til

Kommissionens forpligtelse om at udføre cost-benefit analyser for alle nye stati-

stikforslag, der indebærer en øget svarbyrde, samt til den planlagte systematiske

prioritering for alle områder i det flerårige statistiske program 2008-2012.

ECOFIN anerkender, at selvom et fuldt engagement er nødvendigt for at mini-

mere den statistiske svarbyrde samt for at opnå adgang til eksisterende data og

bruge disse data i et maksimalt omfang, så kan de statistiske prioriteter, som er

formuleret og overvåget i EFC 2006 Status Rapport, nødvendiggøre nye eller for-

bedrede statistiske undersøgelser. ECOFIN anerkender også, at det fortsat vil

være nødvendigt, at SMV’er

tilfredsstiller visse krav om rapportering af statistik.

ECOFIN støtter fuldt ud Kommissionens mål om en forenkling af Intrastat, hvil-

ket vil være en nøglefaktor ifm. at nå den samlede reduktion af den statistiske rap-

porteringsbyrde. ECOFIN giver et særskilt tilsagn til den dobbelte tilgang (twin-

track), hvorunder den traditionelle forenkling suppleres med et skift til et single-

flow system på mellemlangt sigt. ECOFIN lægger vægt på, at reduktionen i den

statistiske svarbyrde ikke påvirker kvaliteten af de nationale statistikker. Kommis-

sionen opfordres til at analysere gennemførligheden af en single-flow metode eller

alternative metoder med samme virkning, samt at analysere overgangsspørgsmål

og præsentere en tidsplan til ECOFIN i oktober 2007.

Nærhedsprincippet

Sagen vedrører initiativer, der skal reducere svarbyrderne ifm. statistikproduktio-

nen i EU. Det er initiativer, der nødvendigvis må tages på EU-niveau, og regerin-

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

gen skønner på den baggrund, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der skønnes ikke at være nogen umiddelbare statsfinansielle eller lovgivnings-

mæssige konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

På sigt kan der forventes færre administrative byrder for virksomhederne samlet

set.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den omtalte meddelelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man generelt initiativer, der kan reducere administrative

byrder uden at det medfører kvalitetsmæssige forringelser af nævneværdig grad.

Andre landes holdninger

Der ventes at opnås enighed om et sæt rådskonklusioner.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 4a:

Resumé

EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013

Rådet (ECOFIN) ventes at godkende formandskabets seneste kompromisforslag vedrørende

fornyelsen af EIB’s eksterne lånemandat for perioden 2007-2013,

som omfatter rammen af

udlån til 3. lande, herunder kandidatlande, naboer i Øst- og Centraleuropa, Middelhavslande,

Asien, Latinamerika samt Sydafrika.

COM (2006) 324, COM (2006) 323, SEC (2006) 789, SEC (2006) 790

Baggrund

EIB låner penge ud til og i lande uden for EU (dvs. i 3. lande) under et såkaldt

eksternt

lånemandat. EIB’s långivning gennemføres inden for en låneramme, der

er fastsat via en Rådsbeslutning. Det eksisterende mandat løber over perioden

2000-2006

. Kommissionen offentliggjorde den 22. juni d.å. et forslag til Rådets

beslutning om fornyelse af det eksterne lånemandat for perioden 2007-2013

(COM(2006)324) samt tilhørende rapport til Rådet og Europa-Parlamentet

(COM(2006)323) og baggrundspapirer om evaluering af det eksisterende låne-

mandat (SEC(2006) 789, SEC(2006)790).

Kommissionens forslag vedr. nyt eksternt lånemandat er drøftet flere gange i

ECOFIN. Under drøftelserne har mange medlemslande givet udtryk for, at

Kommissionens foreslåede mandat er for højt, en bedre og bredere evaluering af

det eksisterende mandat er ønskelig og vedr. den geografiske fordeling skal man-

datet i højere grad fokuseres på førtiltrædelseslande og nabolande. Der har blandt

medlemslandene været generel opbakning til at styrke forbindelsen mellem det

eksterne lånemandat og EU’s øvrige eksterne instrumenter

og målsætninger samt

til at styrke koordinationen med andre internationale finansielle institutioner.

Formandskabet har løbende arbejdet på et kompromisforslag, og det ventes at

Rådet(ECOFIN) skal opnå enighed herom på mødet den 28. november. Sagen vil

muligvis behandles som et a-punkt.

Indhold

Eksisterende eksterne lånemandat for perioden 2000-2006

EIB’s nuværende mandat vedr. udlån til 3. lande har et samlet låneloft på ca. 20,7

mia. euro, jf. tabel 1.1. Under mandatet ydes finansiering til udvalgte investerings-

projekter i EU’s kandidatlande, naboerne i Øst-

og Centraleuropa, Middelhavs-

landene, Asien og Latinamerika samt Sydafrika med det primære formål at under-

støtte EU’s eksterne politik. Ved udgangen af 2005 var 87 pct. af den eksisterende

låneramme anvendt. Yderligere midler er udlånt i 2006 til bl.a. Rusland, og EIB

forventer, at den samlede ramme for de forskellige regionsmandater vil være brugt

med udgangen af 2006, med undtagelse af mandatet, der dækker Rusland/WNIS

Mandatet udløber med udgangen af januar 2007 med mulighed for forlængelse i op til 6. måneder

i tilfælde af, at EIB’s

WNIS(Western Newly Independent States) dvs. Ukraine, Moldova og Belarus.

låneramme i de enkelte delmandater for de forskellige regioner ikke er opbrugt.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

EIB’s udlån er dækket af en lånegarantiordning, der finansieres af midler fra EU’s

budget. Lånegarantiordningen medfører, at EIB kan tilbyde lån til lavere forrent-

ninger, end det ellers ville være tilfældet.

EIB’s har under det eksisterende mandat haft udlånsaktivitet i forskellige sektorer,

herunder energi- (19 pct.), kommunikations- (35 pct.), vand- (20 pct.), industri og

servicesektoren (8 pct.) samt globale lån

(18 pct.). I mange projekter dækker EIB

højst 50 pct. af projektets pålydende, og der er derfor ofte tale om medfinansie-

ring i forhold til EU-programmer eller andre internationale finansielle institutio-

ners (IFI) projekter, herunder EBRD, Verdensbanken mv.

Kommissionen frem-

hæver, at EIB har sin ekspertise og komparative fordel på områder som infra-

struktur, miljø og små- og mellemstore virksomheder.

Forslag til nyt eksternt lånemandat for perioden 2007-2013

Kommissionen foreslog et nyt samlet låneloft på 33 mia. euro for EIB’s eksterne

lånemandat, hvilket svarer til en nominel stigning på ca. 59 pct. i forhold til det

eksisterende mandat. Formandskabets kompromis indebærer et samlet låneloft på

27,8 mia. euro.

Tabel 1.1

Kommissionens samt formandskabets forslag til eksternt lånemandat 2007-2013 (mia. euro)

Region

Mandat

(2000-2006)

10,24

5,2

7,12

0,6

6,52

2,48

Mandat

(2007-2013)

7,5

Ændring

(pct.)

Formandska-

Ændring

bets kompro- (pct.)

mis (2007-2013)

8,7

12,4

3,7

8,7

3,8

2,8

517

Kandidatlande

Tyrkiet, Kroatien, Vest-

balkan

Nabo- og partnerskabs-

lande

Østlige naboer

Middelhavslandene

ALA-mandat

Asien

Latinamerika

Sydafrika

Reservemandat

Supplerende mandat til

evt. aktivering i 2010

111

733

127

0,83

1,5

0,9

Gennem globale lån stilles kredit til rådighed for finansielle institutioner, som låner videre til små og mellemstore investe-

Ca. 38 pct. af EIB’s samlede eksterne låneramme går til fælles projekter med andre IFI’er eller Kommissionen.

ringsprojekter under EIB’s kriterier.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

I alt

2 Østeuropa, Kaukasus og Rusland

20,7

25,8 /27,8

25/34

1 Ændring i forhold til eksisterende eksterne udlån

3 Til brug for hjælp efter naturkatastrofer o.l.

4 Størrelsen af det samlede mandat afhænger af Rådets beslutning om evt. aktivering af det uallokerede supplerende mandat på 2 mia.

euro på baggrund af midtvejsevalueringen i 2010.

Kommissionen fremhæver, at det nye eksterne mandat dækker et bredere udsnit

af verden end det tidligere mandat. Lånelofterne til de forskellige regioner afhæn-

ger af regionens betydning i EU’s eksterne politik. I forbindelse med udlån til na-

boskabs- og udviklingslande skal Kommissionen - efter konsultation med EIB -

vurdere, hvorvidt et land har opfyldt de politiske og økonomiske konditionaliteter,

der er defineret på baggrund af en aftale mellem EU og det pågældende land. Det-

te skal sikre, at EIB’s aktivitet i de udvalgte

lande kan foregå på et sundt politisk

og makroøkonomisk grundlag i fuld overensstemmelse

med EU’s øvrige aktivitet i

de enkelte lande.

Kommissionen og EIB har herudover fremsat følgende prioriteter i forbindelse

med det foreslåede loft:



Samle bankens eksterne udlånsaktivitet under ét mandat.



Sammenhængen mellem EIB-aktiviteter

og EU’s eksterne politik bør styr-

kes. Hjælp til kandidat- og potentielle kandidatlande samt øvrige lande på

det vestlige Balkan bør primært fokuseres på institutionel opbygning og

økonomisk integration (i forhold til EU).



Udlån til Middelhavslandene bør fokuseres på udvikling af den private sek-

tor. I Østeuropa, Kaukasus og Rusland vil EIB finansiere projekter indenfor

transport, energi, telekommunikation og miljø, som er højtprioriterede om-

råder i EU.



I Asien og Latinamerika skal EIB-midler

supplere EU’s ressourcer gennem

projekter, der fremmer regional integration (transport, telekommunikation

mv.), energi og bæredygtigt miljø, medens aktiviteterne i Sydafrika primært

skal fokuseres på infrastruktur samt støtte til private virksomheder.



Et nyt reservemandat - der ikke er allokeret til én bestemt region - skal give

EIB mulighed for at yde hjælp til genopbygning mv. efter naturkatastrofer

og konflikter. Mandatet skal - kombineret med bistand fra Kommissionen -

sikre en rettidig og synlig indsats fra EU. Aktivering af reservemandatet fo-

reslås gennemført via en fælles Kommission/EIB beslutning efterfulgt af en

konsultation med EFC og en parallel oversendelse af information til Euro-

pa-Parlamentet. Kommissionen skønner at rammen på 1,5 mia. euro kan

dække 2-3 store katastrofer over mandatets 7-årige periode.



Styrket samarbejde og koordinering med andre IFI’er, herunder især

EBRD

, og bilaterale institutioner, der er aktive i de forskellige lande og re-

Herudover øvrige udviklingsbanker i de regioner EIB opererer, herunder Verdensbanken (VB), den asiatiske udviklings-

bank (ADB) og den latinamerikanske udviklingsbank (IDB) mv.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

gioner. Kommissionens

og EIB’s intention er at styrke rammen for operati-

onelt samarbejde via godkendelse af MoU’er (memorandum of understan-

ding) med diverse IFI’er på linje med det udkast til trepartsaftale, der allere-

de foreligger mellem Kommissionen, EIB og EBRD, og som ventes tiltrådt

efter ECOFIN indgår aftale om mandatet.

Garantifonden:

Nuværende garantifond:

Til afbødning af risikoen for pludselige tab i forbindelse med EIB’s udlån til 3.

lande, er der etableret en Garantifond for aktioner i forhold til 3.lande, der er op-

bygget ved årlige overførsler fra budgettet. Den årlige maksimale overførsel har i

perioden 2000-2006 udgjort 200 mio. euro i 1999-priser (229 mio. euro på budget

2006). Denne ramme er aldrig blevet udnyttet fuldt ud. Garantifonden dækker

udover EIB-lån også Euratomlån og makrofinansiel bistand. Garantifondens kapi-

tal udgjorde medio 2005 knap 1,3 mia. euro, svarende til 9,8 pct. af den samlede

garantistillelse på 13,2 mia. euro, hvoraf 11,5 mia. euro eller 87 pct. vedrører EIB-

lån. Hvert år er der ultimo året tilbageført et beløb til EU-budgettet således at

garantifondens kapital har ligget på 9 pct. af den totale garantistillelse.

Den foreslåede ændrede garantifond:

Det nye forslag indebærer i hovedsagen, at man overgår fra løbende overførsler til

fonden i takt med udlånet, og tilsvarende årlige tilbageførsler af evt overskud i

fonden, til én årlig ex post overførsel fra EU-budgettet, svarende til nettobehovet

for at bringe Garantifonden op på 9 pct. af udlånet. Forlaget ventes at blive god-

kendt umiddelbart efter beslutningen om det eksterne lånemandat.

Elementer mv. i formandskabets kompromisforslag:

Formandskabet har præsenteret rammer for et evt. kompromis, herunder det

overordnede udlånsniveau, fordeling på diverse regioner, den videre proces samt

retningslinjer vedr. formål og praksis i fbm. EIB’s udlån til 3.lande. Disse rammer

er løbende blevet drøftet i EFC.

Generelt for kompromisforslaget er bl.a.:



to trins proces

for fastsættelse af det overordnede låneloft, hvor man i

trin 1 fastsætter et overordnet låneloft for hele perioden og et supplerende

uallokeret mandat, der kan blive udløst afhængig af resultaterne i en grundig

midvejsevaluering af det eksisterende samt nye lånemandat i 2010. I trin to

kan Rådet udløse dette supplerende delmandat under forudsætning af en til-

fredsstillende midtvejsevaluering af det eksisterende samt nye mandat i

2010.



evaluering

i 2010. Struktur og indhold af evalueringsprocessen er fastsat

i et ”terms of reference”, som vedhæftes den formelle rådsbeslutning.

styringskomité på højt niveau skal lede processen inden evalueringen fore-

lægges EFC og Rådet i 2010. Evalueringen skal foretages af både interne og

eksterne parter. Den skal indeholde en

undersøgelse, om EIB’s udlånspro-

jekter har opfyldt et reelt behov og bidraget til udviklingen af den private

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06



sektor, om udlånet virkning på den lokale finansielle sektor, skabelsen af

merværdi og EIB’s samarbejde med Kommissionens og andre internationa-

le finansielle institutioner, der har ekspertise på projekterne. Undersøgelsen

skal foretages på både projekt, sektor, lande og regionaltniveau.

den geografiske fordeling, hvor der er bred enighed om fokus på førtiltræ-

delses- og nabolande mod øst og syd,

øget samarbejde med øvrige IFI’er for herigennem at sikre risikodeling

sammenhæng i sektor- og projektkonditionalitet samt maksimere synergi og

merværdi,

øget medfinansiering fra Kommissionen i EIB’s eksterne låneaktivitet,

”mutual interest” fastholdes som en ramme for udlån i Asien og Latiname-

rika, men der fokuseres særligt på miljø og energiprojekter, og EIB kan

samarbejde med lokale virksomheder især på disse områder. Endvidere vil

EIB’s målsætninger, herunder ”mutual interest” undersøges nærmere i

midtvejsevalueringen.

Formandskabets har senest præsenteret flg. forslag til udlånsniveau (jf. tabel 1): en

minimumsramme for mandatet på

25,8 mia. euro

(dvs. en årlig realvækst på 1,5

pct.) med et supplerende uallokeret delmandat på

2 mia. euro

til evt. aktivering

efter en succesfuld midtvejsevaluering i 2010 samt udeladt Kommissionens fore-

slåede reservemandat. Dvs. maksimumrammen for mandatet udgør i alt

27,8 mia.

euro,

dvs. i alt en årlig realvækst på ca. 3 pct.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

En høring er pt. i gang i Europa-Parlamentet vedr. Kommissionens forslag om nyt

eksternt lånemandat.

Gældende dansk ret

Fornyelsen af EIB’s eksterne lånemandat berører ikke dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil indebære en øget risiko for EU-budgettet på grund af det øgede ud-

lån. En forøget udlånsramme fra ca. 21 til Kommissionens foreslåede 33 mia. euro

2007-2013 ville tilsvarende relativt forøge EU-garantien og dermed i sidste ende

medlemslandenes risiko. Risikoen for EU-budgettet og medlemslandene begræn-

ses i dag af garantifonden, der via sin kapital på 9 pct. af udlånet vil kunne dække

tabene med mindre, der skulle blive tale om, at et meget betydeligt antal lån blev

misligholdt på samme tid.

Kommissionen har beregnet, at der med det foreslåede forøgede lånevolumen vil

være et ”worst-case” træk på EU-budgettet

til garantifonden på ca. 1,35 mia. euro

Årlig deflator på 2 pct. er benyttet. Denne vækstrate svarer stort set til stigningen i de Finansielle Perspektiver.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

over perioden 2007-2013, hvoraf 0,6 mia. euro udgør nødvendige henlæggelser

mens det resterende beløb udtrykker skøn for mulige tab mv. Med en dansk beta-

ling på ca. 2 pct. svarer det til et dansk EU-bidrag på ca. 200 mio. kr. over perio-

den.

Det bør dog bemærkes, at det reelle tab i forbindelse med det eksterne lå-

nemandat historisk set har været lavt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udlån via

EIB’s eksterne lånemandat ventes at bidrage til bl.a. øget investeringsni-

veau i sektorer såsom bl.a. infrastruktur, herunder energi, små- og mellemstore

virksomheder mv. og herigennem et højere økonomisk aktivitetsniveau i modta-

gerlandene. En lille, men

positiv afledt effekt på den økonomiske vækst i EU’s

medlemslande, herunder Danmark, må derfor ventes.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN

den 11. juli samt til orientering forud for ECOFIN den 10. oktober 2006.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man generelt EIB’s udlånsvirksomhed i 3. lande, der har til

formål at understøtte implementeringen af EU’s eksterne politik. Danmark lægger

vægt på, at

EIB’s udlån skaber merværdi samt kvalitet og har ikke fundet, at

Kommissionens oprindelige forslag til vækst i udlånet var velbegrundet. Det er

vigtigt, at en eventuel stigning i låneloftet er begrundet ud fra rimelige kriterier og

forudsætninger. Fra dansk side kan man støtte en to-trins-proces med en real nul-

vækst som minimumsramme med mulighed for et supplerende uallokeret mandat

til evt. aktivering efter en overbevisende midtvejsevaluering i 2010. For Danmark

er det vigtigt, at den endelige beslutning om låneramme baseres på sagens kvalita-

tive aspekter, hvilket vurderes at være adresseret i formandskabets endelige kom-

promistekst. Danmark kan acceptere kompromisforslaget vedr. udlånsniveau, men

havde gerne set det uallokerede supplerende mandat til evt. aktivering efter 2010

større, for herigennem at øge vægten på midtvejsevalueringen, herunder EIB fo-

kus på merværdi og kvalitet i sine operationer i 3. lande.

Fra dansk side finder man det endvidere vigtigt, at EIB i sin udlåns- og udvik-

lingspolitik opererer

ud fra samme mål og præmisser som øvrige IFI’er, herunder

fokus på øget bistandseffektivitet, donorharmonisering samt konditionalitetskrav.

Det er derfor vigtigt, at EIB samarbejder og koordinerer med de øvrige IFI’er, der

opererer i de enkelte regioner, og at de enkelte landes behov og eventuelle absorp-

tionsproblemer adresseres. Fra dansk side vurderes det mest hensigtsmæssigt, at

prioritere nærområderne (dvs. kandidatlande samt nabo- og partnerskabslande

mod syd og øst) højt i sin udlånsaktivitet til 3. lande. I valg af projekter, sektorer

Det bemærkes, at Kommissionens beregninger er baseret på, at et fremlagt forslag til ændring af forordningen for Garan-

tifonden bliver vedtaget, jf. ovenfor.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

og lande er det vigtigt, at EIB’s udnytter sine komparative fordele erhvervet via

sin låneaktivitet i medlemslandene, og at den private sektor inddrages mere i for-

bindelse med bankens arbejde.

Danmark har i forhandlingerne arbejdet for at midtvejsevalueringen bør inkludere

analyser på både projekt-, sektor- og region-/landeniveau således, at de samlede

effekter på markedet afdækkes bedst muligt. Desuden stiller Danmark sig kritisk

overfor den aktuelle fortolkning af

”mutual interest” og har arbejdet for at få om-

defineret begrebet fra en støttelignende ordning for europæisk erhvervsliv til at

omfatte projekter, der fx kan gavne miljø og energi-”output”.

Andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemsstater har gennem forhandlingerne været betænkelige i

forhold til en kraftig stigning i det eksterne lånemandat, og har arbejdet for et samlet

lånemandat, der er lavere end Kommissionens forslag. Medlemslandene ventes at

acceptere formandskabets kompromisforslag på 27,8 mia. euro for maksimumram-

men inklusiv et supplerende uallokeret mandat på 2 mia. euro. Der ventes desuden

enighed om indhold og rammer for mandatet herunder to-trins-processen, midtvejs-

evalueringen, reservemandatet samt en geografisk fordeling med fokus

på EU’s nær-

områder.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 4b:

Facilitet for investeringer og partnerskab mellem EU

og Middelhavsområdet (FEMIP)

Resumé

Rådet(ECOFIN) ventes at behandle Kommissionens meddelelse vedr. EIB’s facilitet for mid-

delhavslandene, som dels evaluerer faciliteten og dels lægger op til en revision af facilitetens over-

ordnede rammer og instrumenter. Det finske formandskab har udarbejdet et sæt rådskonklusio-

ner, der vedrører EIB’s fremtidig långivning til Middelhavsområdet.

COM(2006)592, SEC(2006)1294

Baggrund

I DER’s Barcelona-konklusioner

fra marts 2002 blev vigtigheden af øget europæ-

isk støtte til udvikling af den private sektor i middelhavsregionen fremhævet. I

opfølgning herpå blev FEMIP

(Facility for Euro-Mediterranean Investment and

Partnership) oprettet i oktober 2002 i regi af Den Europæiske Investeringsbank

(EIB). Formålet med FEMIP var at styrke EU’s indsats i middelhavslandene gen-

nem udvikling af den private sektor for herigennem at opnå en højere økonomisk

vækst i regionen. Under FEMIP kombineres EIB-lån og Kommissionsressourcer

for herigennem at yde teknisk assistance, udlån samt indskydelse af risikovillig

kapital.

ECOFIN evaluerede i november 2003 FEMIP’s resultater over det første år og

besluttede i den forbindelse at styrke EIB’s

indsats i området med introduktion af

flg. nye instrumenter: 1) et særligt udlånsvindue (Special FEMIP Envelope) - di-

rekte långivning til den private sektor med høj risikoprofil; 2) en ny donor-

”trust

fond” til finansiering af bl.a. teknisk assistance og

risikokapital; samt 3) styrket

dialog og lokal repræsentation af EIB i regionen. Endelig blev det besluttet, at

FEMIP, herunder den styrkede indsats, skulle evalueres ultimo 2006.

Indhold

Kommissionen har i samarbejde med EIB udarbejdet en evaluering af FEMIP-

faciliteten med fokus på de primære formål, herunder fremme af økonomisk

vækst og privat sektorudvikling.

Evalueringen samt forslag til en revision af faci-

liteten, herunder styrket indsats i middelhavsområdet er beskrevet i meddelelsen

”Assessment

of the Facility for Euro-Mediterranean Investment and Partnership

(FEMIP) and Future Options”

Udfordringer i middelhavsregionen

Selvom den økonomiske vækst er forholdsvis høj i middelhavsregionen (ca. 5 pct.

i 2005) har det gennem de senere år ikke været muligt at reducere arbejdsløsheden

Lande der er omfattet af FEMIP: Marokko, Algeriet, Tunesien, Ægypten, Gaza og Vestbredden, Israel, Libanon, Syrien,

Jordan og Tyrkiet. Tyrkiet er dog siden 2005 flyttet til EIB’s mandat for kandidat og førtiltrædelseslande.

FEMIP er et

delmandat af EIB’s eksterne lånemandat, for perioden 2007-2013

som pt. er under behandling i ECOFIN.

Evalueringen er bl.a. udarbejdet på baggrund af konsultationer på ministerniveau, bilaterale samtaler mellem EIB og

middelhavslandene samt information fra forskellige FEMIP-”stakeholders”

mv.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

i området, som ligger mellem 9 og 23 pct. Fattigdomsraten er stadig høj i flere af

landene

, og de udenlandske investeringer (FDI’er) er lavere end i andre sammen-

lignelige regioner.

Dertil kommer en række strukturelle barrierer for udviklingen af den private sek-

tor i området:



Svagt ”business environment”,

dvs. mangelfulde og svage rammer for at drive

privat virksomhed, der bl.a. kommer til udtryk gennem et svagt udviklet fi-

nansielt marked, der ikke er tilstrækkeligt integreret i de internationale kapi-

talmarkeder, mangel på adgang til finansiering og problemer vedr. ejen-

domsregistrering, investorbeskyttelse mv. Reformer af sektoren er nødven-

dig for at fremme udviklingen i den private sektor, beskæftigelsen og den

økonomiske vækst i regionen.



Adgang til finansiering

er et stort problem for private virksomheder. Bankerne

er trods rigelig kapital og likviditet meget risikoaverse, idet andelen af mis-

ligholdte lån er høj. De udbyder derfor lån med høje renter, kort løbetid og

høj sikkerhedsstillelse. Desuden er statsligt ejerskab af banker udbredt i re-

gionen, hvilket resulterer i, at store dele af bankernes udlån ydes til den of-

fentlige sektor på ikke-kommercielle vilkår. Kredit til rådighed for den pri-

vate sektor er derfor knap og dækker kun 4-20 pct. af den private sektors

investeringsbehov.



Små og mellemstore virksomheder

(SMV) har mindre adgang til kredit end den

private sektor som helhed, grundet bl.a. underkapitalisering samt bankernes

relative høje administrative omkostninger ved at udbyde små lån.

FEMIP’s bidrag til investering i regionen

Udover behov for reformering af den finansielle sektor bør finansiel støtte og

ekspertise øges for herigennem at udvikle den private sektor. EIB spiller gennem

sit FEMIP-mandat en rolle heri.

Sammenlignet med øvrige internationale finansielle institutioner såsom fx Ver-

densbanken yder EIB flest udlån til regionen, og dens aktivitet i Middelhavsregio-

nen er steget betydeligt siden oprettelsen af FEMIP.

Op mod en tredjedel af det

samlede antal FEMIP-projekter er medfinansieret af andre institutioner. Af typer

af projekter i regionen kan bl.a. nævnes infrastruktur

og udlån til private virk-

somheder, herunder långivning til SMV’er

. Herudover inkluderer EIB’s operati-

oner i regionen risikokapital og teknisk assistance. Især teknisk assistance har vist

sig at være effektiv i forhold til at projektidentifikation, -forberedelse, -

implementering og -evaluering.

Andelen af befolkningen der lever for mindre end 3 USD om dagen er mellem 20 pct. i Jordan og Tunesien og ca. 70 pct.

i Ægypten.

Projektsignaturer er steget fra 1,6 mia. euro i 2002 til 2,2 mia. i 2005.

Ca. 60 pct. af samlede antal lån er rettet mod infrastruktursektoren, herunder transport og energisektoren.

I alt 20 pct. af samlede antal lån i perioden 2002-2005

er ydet til SMV’er.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Selvom FEMIP har haft succes med at tilvejebringe betydelige udlån til investe-

ringer og samtidig forsøgt at opfylde små virksomheders behov, har det vist sig

svært at ændre dens udlånsbalance i forhold til statlig- vs. privatsektor. Det er

endnu ikke lykkedes

at få FEMIP’s støtte til private virksomheder op på mere end

50 pct. af de samlede aktiviteter i regionen. Af de vigtigste barrierer herfor kan

bl.a. nævnes: 1) SMV’er, der udelukkende agerer på det hjemlige marked, har be-

hov for lån i lokal valuta. EIB har forsøgt at adressere dette behov, men myndig-

hederne har ikke bistået med den nødvendige udstedelse af obligationer i lokal

valuta til EIB; 2) svagt erhvervsklima, jf. ovenstående; 3) utilstrækkelig samar-

bejdsvilje i regionens regeringer og til dels 4) utilstrækkelig anvendelse af FEMIP’s

instrumenter for at opfylde regionens behov og risikoprofilen for projekterne i

den private sektor.

Erfaringerne viser desuden, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på de institu-

tionelle spørgsmål samt samarbejdet med lokale myndigheder, Kommissionen og

andre donorer.

EIB’s fremtidige aktivitet

i Middelhavslandene

For at adressere ovenstående svagheder og gøre FEMIP mere effektiv bør facilite-

ten og dens instrumenter justeres. Naboskabsinstrumentet (European Neighbour-

hood and Partnership Instrument) skal bl.a. sikre bedre samarbejde mellem EIB

og Kommissionen. I allokeringen af den samlede låneramme for det eksterne lå-

nemandat for perioden 2007-2013 ventes delmandatet til Middelhavsregionen

(FEMIP) at stige i forhold til niveauet på 6,5 mia. euro under det eksisterende

mandat.

Kommissionen opstiller følgende tre optioner for at ændre FEMIP-faciliteten og

gøre den mere effektiv:

Ingen ændringer

i forhold til facilitetens instrumenter, en stigning i udlånet, her-

under risikokapital; samt bedre integration og sammenhæng mellem EIB og

EU’s landestrategier/naboskabspolitik

i Middelhavsregionen vedr. bla. sektor-

og reformpolitik.

Et forstærket FEMIP, med øget støtte til og fokus på den private sektor via bl.a.:

Juste-

ring og diversificering af bankens finansielle instrumenter (fx øget risikovillig-

hed; øge direkte lån til SMV’er, lette SMV’ers risiko gennem bl.a. øget fokus

på udlån i lokalvaluta, herunder samarbejde med myndighederne) samt øget

lokal tilstedeværelse for herigennem at styrke bankens samarbejde med myn-

dighederne, låntagerne samt andre donorer.

FEMIP omdannes til en datterbank:

Der har været rejst forslag

om at FEMIP’s

aktiviteter overføres til en egentlig datterbank af EIB, som vil stå for al långiv-

ning i regionen, og hvor EIB har aktiemajoriteten.

Stigningen i lånerammen for FEMIP i forhold til det eksisterende mandat afhænger af den endelige aftale for det eksterne

lånemandat.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

På baggrund af analysen konkluderer

Kommissionen, at EIB’s aktivitet til middel-

havsregionen under FEMIP-mandatet overvejende har været succesfuld. Den vil

dog i sit fremtidige arbejde i regionen i højere grad kunne bidrage til udviklingen

af den private sektor og få indflydelse på de økonomiske reformer ved bl.a.: 1)

styrke sit strategiske fokus via øget sammenhæng mellem EIB og EU’s politik; 2)

justere instrumenterne således, at de i højere grad matcher den private sektors

behov og 3) styrke lokal tilstedeværelse for herigennem bedre at kunne identificere

og respondere på middelhavslandenes behov. Kommissionen foreslår ændringer

på linje med option 2.

Rådskonklusioner:

I udkast til rådskonklusioner fremhæves bl.a. flg:



generel positiv evaluering, idet styrkelsen af FEMIP siden 2004 har bidraget

til middelhavsregionen gennem øget lån til private virksomheder og infra-

struktur



at effektiviteten af FEMIP kan øges yderligere primært i forhold til den pri-

vate sektor inkl. SMV’er



effektiviteten af FEMIP afhænger dog af, at investeringsklimaet i regionen

bliver bedre i forhold til den private sektor



på baggrund af den tidligere erfaring og resultater i området opfordrer Rå-

det til flg. prioriteter i forhold til den fremtidige aktivitet under FEMIP:

1. styrket sammenhæng mellem FEMIP og naboskabspolitikken, her-

under øget medfinansiering fra EU’s budget;

2. udvikling af facilitetens instrumenter (fx øget fokus på risikodeling

mellem FEMIP, lokale mellemled og virksomheder, øget brug af

det særlige udlånsvindue, øget teknisk assistance mv) for herigen-

nem at adressere den private sektors behov;

3. øget partnerskab og lokal interaktion via styrket lokal tilstedeværel-

se og ved oprettelsen af en rådgivende komité; samt

4. adressere behovet for at samarbejdet mellem EIB og middelhavs-

landenes regeringer styrkes for herigennem at lette långivningen til

den private sektor og fremme finansiel sektor reform.

Europa-Parlamentets holdning

Europa Parlamentet skal ikke høres vedr. rådskonklusionerne.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne og ændringerne af FEMIP berører ikke dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne, herunder justeringerne i facilitetens instrumenter vil i sig selv

ikke få statsfinansielle konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udlån til nabolandene i Middelhavsområdet ventes at bidrage til bl.a. øget investe-

ringsniveau i sektorer såsom bl.a. infrastruktur, små- og mellemstore virksomhe-

der mv. og herigennem et højere økonomisk aktivitetsniveau i modtagerlandene.

En lille,

men positiv afledt effekt på den økonomiske vækst i EU’s medlemslande,

herunder Danmark, må derfor ventes.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Notat om Kommissionens rapport af 2006 har ikke tidligere været forelagt for Fol-

ketingets Europaudvalg. En tilsvarende evalueringsrapport af FEMIP-faciliteten blev

forelagt Europaudvalget forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003,

og spørgsmålet om oprettelsen af FEMIP-faciliteten blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 14. marts 2002..

Holdning

Dansk holdning

Danmark prioriterer tæt samarbejde mellem landene i Mellemøsten, herunder Mid-

delhavslandene, og EU højt. Som et led i dette samarbejde støtter man EIB’s aktivi-

tet i Middelhavsområdet under FEMIP-faciliteten og en justering heraf, således at

den

understøtter EU’s eksterne politik i området bedst muligt og bidrager med

merværdi.

Danmark støtter FEMIP’s fokus på udviklingen af den private sektor i middelhavs-

landene, og finder det derfor vigtigt, at barriererne for et sundt investeringsklima,

herunder struktur og reguleringsmæssige svagheder, adresseres via bl.a. reformer i

den finansielle sektor. Desuden støttes forslag om justering og forbedringer af facili-

teten og dens instrumenter.

Danmark kan støtte rådskonklusionerne.

Andre landes holdninger

Landene ventes at kunne støtte rådskonklusionerne.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 5:

Forslag til forordning om generelle regler for fælles-

skabets støtte inden for transeuropæiske net (TEN)

Resumé

Kommissionens reviderede forslag om generelle regler for fællesskabets støtte til transeuropæiske

net fastsætter en økonomisk ramme på ca. 8,2 mia. euro i perioden 2007-13. Denne ramme

følger af aftalen om de finansielle perspektiver. Forordningen indeholder bl.a. forslag om støttesat-

ser, samt etableringen af en lånegarantiordning. Forslaget vedtages i fælles beslutningsprocedure

og der foregår pt. forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet med henblik på at nå til enighed.

Regeringen har overordnet en positiv holdning til, at der anvendes ressourcer på at forbedre den

europæiske infrastruktur. Regeringen fik den 6. oktober 2006 et forhandlingsmandat på sagen

af Folketingets Europa-udvalg.

KOM(2006)245

Baggrund

Vedtagelsen af de finansielle perspektiver indebar, at der blev afsat en ramme på

8,168 mia. euro i 2007-13 til fællesskabets støtte inden for transeuropæiske net

(TEN-budgettet). På baggrund af dette fremsatte Kommissionen den 25. maj

2006 et forslag til en finansforordning for TEN-projekter, KOM (2006) 245.

Forordningen er en revision af det forslag, som Kommissionen fremsatte den 14.

juli 2004 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 om generelle regler

for fællesskabets støtte inden for transeuropæiske net, jf. Finansministeriets

grundnotat af 8. marts 2005.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 6.

oktober 2006. Siden da har formandskabet udarbejdet et kompromisforslag og

Rådet har indledt forhandlingerne med Europa-Parlamentet med henblik på at nå

en aftale i henhold til den fælles besutningsprocedure. Forslaget er optaget på

Ecofins dagsorden den 28. november 2006 til evt. politisk enighed.

Formål og indhold

Formålet med etablering og udbygning af de transeuropæiske net er ifølge Kom-

missionen at stimulere dynamikken på det indre marked, binde det europæiske

territorium bedre sammen og dermed øge EU’s konkurrenceevne og vækstpoten-

tiale. Herudover vil udbredelsen af det transeuropæiske net til de nye medlemssta-

ter bidrage til udvidelsens succes og skabe ny mulighed for mindskelse af trafik-

tætheden og fremme sammenhængen i det udvidede EU.

Budget

Kommissionens forslag til budget følger direkte af aftalen om de finansielle per-

spektiver, hvor der som en del af den samlede aftale blev opnået enighed om, at

afsætte ca. 8,2 mia. euro til TEN-budgettet,

jf. tabel 1.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Tabel 1. Budget til transeuropæiske transport- og energinetværk 2007-2013

Mio. euro, løbende

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

priser

Forpligtelser

853,0 972,0 1.051,0 1.084,0 1.264,0 1.379,0 1.565,0

Betalinger

24,4 895,9 953,4 1030,2 1.150,1 1.234,8 1.410,8

2014

773,1

2015

Total

- 8.168,0

695,3 8.168,0

Anm. Ovennævnte er den finansielle programmering i forslaget som følger af de nye finansielle perspektiver. Udover disse vil der, for så vidt

angår betalingerne, ligeledes være afløb fra programmet igangsat i tidligere år.

Som et resultat af aftalen om de finansielle perspektiver vil bevillingerne til TEN-

budgettet stige med 139 pct. i 2013 i forhold til 2006-niveauet.

Forslaget koncentrerer sig omkring to typer af projekter:



Prioritetsprojekterne. En særlig opmærksomhed vil være rettet mod de projek-

ter, der bidrager til at integrere det indre marked i en udvidet union, samt de

projekter der skaber en mere miljøvenlig balance mellem transportformerne,

særlig mht. godstransport over lange distancer.

Andre transportprojekter af fælles interesse. Særlig projekter, som bidrager til

kvalitetsforbedringer og forbedrer sikkerheden for brugerne samt projekter,

der forbedrer sammenhængen mellem de nationale netværk.



Det fremgår af forslaget, at det væsentligste udvælgelseskriterium for støtte vil

være den europæiske merværdi, som det enkelte projekt kan tilføre. Der lægges op

til, at de projekter, der også gavner andre lande end dem der foretager investerin-

gerne, vil blive prioriteret.

Støttesatser

Med hensyn til støttesatserne på transportområdet indeholder 2006-

ændringsforslaget en række ændringer i forhold til 2004-forslaget,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Støttesatser på transportområdet

Maksimum støttesatser

Gældende forord-

Ændringsforslag

ning

2004

2006

10 pct.

30 pct.

20 pct.

50 pct.*

30 pct.*

Prioritetsprojekter

- med grænseoverskridende dele

Andre projekter, som inkluderer

interoperabilitet og sikkerhed

(herunder det europæiske trafik-

styringssystem og det europæiske

lufttrafikstyringssystem)

Andre projekter af fælles interes-

* Hvis påbegyndt inden 2010.

20 pct.

10 pct.

50 pct.

15 pct.

50 pct.

10 pct.

Det reviderede forslag indebærer en opjustering af støttesatserne på transportom-

rådet i forhold til den gældende forordning. I forhold til Kommissionens seneste

forslag fra 2004 er der dog sket en mindre reduktion af støttesatserne, hvilket

Kommissionen begrunder med henvisning til den overordnede økonomiske

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

ramme. Højere støttesatser vil således alt andet lige betyde, at færre projekter vil

kunne gennemføres. Med hensyn til støttesatserne på energiområdet er disse uæn-

dret 20 pct., ligesom støtten til forstudier fastholdes på maksimalt 50 pct.

Komitologiprocedure

Kommissionen foreslog oprindeligt, at beslutninger skal træffes på baggrund af en

ændret komitologi-procedure. Frem for den nuværende forskriftsprocedure fore-

slås en rådgivendeprocedure, hvilket vil betyde, at Kommissionens indflydelse på

fordelingen og implementeringen af støtten styrkes. Hovedparten af medlemslan-

dene har dog modsat sig dette, og der er enighed i Rådet om, at der fortsat skal

træffes beslutninger i den nuværende forskriftsprocedure.

Europa-Parlamentet har imidlertid i sit ændringsforslag udtrykt ønske om, at be-

slutningerne skal træffes på baggrund af den nye forskriftsprocedure med kontrol,

som er blevet introduceret med den nye komitologiprocedure fra juli 2006.

Forskriftsproceduren med kontrol indebærer, at Parlamentet parallelt med Rådet

skal modtage Kommissionens udkast til foranstaltninger. I den normale for-

skriftsprocedure skal Rådet alene informere Parlamentet. Parlamentet kan desu-

den modsætte sig Kommissionens forslag, hvorefter Kommissionen må fremlæg-

ge et nyt forslag.

Rådets juridiske tjeneste (RJT) har imidlertid vurderet, at den nye kontrolprocedu-

re ikke kan anvendes. RJT vurderer, at de første betingelser for forskriftsprocedu-

re med kontrol (fælles beslutningstagen samt at der er tale om generelle foran-

staltninger) er opfyldt, men at den tredje betingelse (at kompetencen skal tilsigte

ændringer i basisretsakten gennem ophævelse, erstatning eller tilføjelse) ikke er

opfyldt.

Parlamentets juridiske tjeneste er nået frem til en anden konklusion, da man finder

at der med de flerårige rammeprogrammer, som nævnes i artikel 8, er tale om, at

der sker en tilføjelse til basisretsakten, idet der er tale om bestemmelser af generel

karakter, som indeholder en række generelle kriterier for tildelingen af støtte under

TEN.

Lånegarantiinstrumentet

Med hensyn til de anvendte støtteformer bibeholdes de nuværende instrumenter,

så som direkte tilskud, rentegodtgørelser, lånegarantipræmier og risikovillig kapital

til investeringsfonde.

Der foreslås dog et ekstra instrument, der via Den Europæiske Investeringsbank

(EIB) har til hensigt at yde lånegarantier i forbindelse med de risici, der vedrører

perioden efter færdiggørelsen af projekterne, f.eks. vedr. indtægter fra brugerafgif-

ter. Instrumentet skal finansieres inden for TEN-budgettet for perioden 2007-

2013.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Lånegarantien påtænkes at skulle dække de risici, der er forbundet med investerin-

gen i post-anlægsfasen i offentlig-private partnerskaber (OPP). Disse risici vil ty-

pisk afhænge af manglende trafik, men garantien kan også udvides til at omfatte

disponibilitets- og leverancerisici, under forudsætning af at disse kan vurderes i et

rimeligt omfang.

Lånegarantien skal betragtes som en standby kreditlinje, der kun tages i brug, hvis

manglende indtjening gør det vanskeligt at afdrage gæld. Afhængig af projektets

kreditværdighed vil standby kreditlinjen dække omkring 10 pct. af udestående

gæld, mens den i visse mere risikoprægede tilfælde vil dække op til 20 pct. Lånega-

rantien dækker kun de første år efter anlægsfasen, den såkaldte indkøringsfase.

Denne periode må ikke overstige fem år.

Ved udstedelse af garantien vil Fællesskabet, lige som andre investorer, stille krav

om rettidig tilbagebetaling af udestående kapital og renter heraf. Lånet skal tilba-

gebetales så snart, der er økonomisk råderum til det. Der vil blive udarbejdet et

prissætningssystem, som skal sikre, at prisen for instrumentet afspejler risikoen for

EU samt driftsomkostningerne.

For at mindske risikoen for EU yderligere vil porteføljen i lånegarantiinstrumentet

blive sammensat af projekter med forskellig størrelse og fra forskellige geografiske

placeringer. Hermed opnås en spredning, der ikke er mulig på nationalt niveau.

Det fremgår desuden eksplicit af formandskabets kompromisforslag (Artikel 6d),

at ”bidraget fra EU-budgettet

til lånegarantiinstrumentet ikke må overstige 500

mio. euro, og at EIB vil bære residualrisikoen.”

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 155 og er omfattet af den fælles be-

slutningstagen med Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt, da etable-

ringen af transeuropæiske netværk bedst vil kunne løses på europæisk niveau. Der

er således tale om grænseoverskridende projekter, hvor EU har en naturlig koor-

dinerende rolle.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har på baggrund af Kommissionens forslag fra 2004 foreta-

get en første læsning af forslaget. Europa-Parlamentet afgav i den forbindelse en

række bemærkninger, som man ifølge Kommissionen har forsøgt at tage højde for

i det nye forslag.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

I den videre proces har Parlamentet især lagt vægt på ønsket om at ændre komito-

logiproceduren til en forskiftsprocedure med kontrol. Dette ville således sikre

Parlamentet øget indflydelse på beslutningstagningen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser medfører forslaget en udgift på

EU’s budget på 8,168 mia. euro., eller ca. 61 mia. kr., i perioden 2007-13.

Udgif-

terne til lånegarantiinstrumentet er indeholdt i dette beløb. Danmark betaler ca. 2

pct. af EU’s udgifter, svarende til en samlet statslig udgift på ca. 1,2 mia. kr.

Med hensyn til de samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser lægges

der i forslaget op til en højere grad af fokusering på projekter med fælleseuropæisk

merværdi. Det er Kommissionens forventning, at dette vil have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for medlemsstaterne. Projekter med positive

konsekvenser for miljøet vil blive prioriteret.

Høring

Forslaget er sendt i høring i specialudvalget for økonomisk politik.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog den 8. marts 2005 til orientering et grundnotat

vedrørende Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 2236/95/EF om generelle regler for Fællesskabets

støtte inden for transeuropæiske net

–

KOM(475)2004 af 14. juli 2004.

Den 1. juli 2005 modtog Folketingets Europaudvalg til orientering et grundnotat

vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. Det

europæiske vækstinitiativ. Retningslinjer for udformningen af et EU-

lånegarantiinstrument for TEN-transportprojekter - KOM(2005) 76 endelig af 7.

marts 2005.

Den 6. oktober 2006 blev sagen forelagt FEU til forhandlingsoplæg.

Regeringens foreløbige generelle holdning

En velfungerende infrastruktur er en vigtig faktor for samhandel mellem lande.

Danmark har derfor overordnet en positiv holdning til, at der anvendes ressourcer

på at fremme den europæiske integration gennem realisering af de transeuropæi-

ske transportnet som defineret i retningslinjerne herfor. Det indebærer ikke

mindst en EU-regulering, der sigter på at skabe et indre marked på området.

Der kan særligt argumenteres for fællesfinansiering via EU-budgettet, når følgen-

de to betingelser er opfyldt samtidigt:

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06



Der skal for det første ske en prioritering af projekter, der har en påviselig

fælleseuropæisk merværdi, hvor fordelene også tilfalder andre medlemslande

end dem, der medvirker til finansieringen f.eks. i form af reduceret forure-

ning, kortere transporttider mv. Støtteniveauet bør i hvert enkelt tilfælde af-

spejle denne gevinst.

For det andet, hvis der er risiko for, at fuld brugerbetaling fører til for lavt

investeringsniveau i forhold til identificerede velfærdsmålsætninger. Det vil

være tilfældet, hvis det privatøkonomiske afkast er lavere end det sam-

fundsøkonomiske afkast.

Danmark har draget betydelig nytte af TEN-midlerne, og har (sammen med Sve-

rige) i alt modtaget ca. 140 mio. euro til anlæg af den faste forbindelse over Øre-

sund. Der ydes allerede i dag op til 50 pct. i TEN-støtte til forstudierne på Fe-

mern-Bælt-forbindelsen.

Danmark (og Tyskland) kan også fremover forvente at

opnå støtte fra TEN efter påbegyndelse af en anlægsfase. En sådan forbindelse vil

formentlig være berettiget til TEN-støtte på et forholdsvis højt niveau, idet dens

grænseoverskridende del vil falde inden for den højeste støttekategori.

Støttesatser

Danmark har i udgangspunktet ønsket at begrænse de maksimale støttesatser til

30 pct., hvis der kunne påvises en tilsvarende europæisk merværdi. Det er overor-

dentlig vigtigt, at anvendelsesområdet for en sådan sats forbliver meget snævert,

og at de konkrete støttesatser motiveres ud fra det enkelte projekts fælleseuropæi-

ske merværdi. Hvis støttesatserne er for høje, vil det betyde, at der inden for den

afsatte finansielle ramme kun vil kunne ydes støtte til et begrænset antal projekter.

For så vidt angår støttesatser på over 30 pct. til anlægsarbejder stiller regeringen

sig desuden skeptisk over for, om der eksisterer projekter med så stor fælleseuro-

pæisk merværdi. Det vurderes endvidere, at der med støttesatser på op til 50 pct.

til anlægsarbejder vil være tale om et program af en anden karakter, end Traktaten

(TEF) synes at lægge op til. I artikel 154 anføres, at

Fællesskabet skal ”bidrage” til

oprettelse og udvikling af transeuropæiske net. Fra dansk side finder man, at en

støttesats på 50 pct. er mere end blot et ”bidrag”.

På energiområdet kan Danmark støtte, at der ydes medfinansiering til feasibility-

studier (forundersøgelser), idet potentielle investorer kan få belyst den økonomi-

ske/markedsmæssige bæredygtighed i projektet. Ydermere kan projekter, som

siden realiseres, opnå bedre lånevilkår, hvis der er udarbejdet et feasibility-studie

med TEN-støtte.

Femern-Bælt projektet står listet i Kommissionens anneks III i forordning (EF) 884/2004 over

prioriterede projekter.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Lånegarantier

Det er vigtigt, at garantiordningen indrettes på en hensigtsmæssig måde, idet der

ellers kan være risiko for forvridning af incitamenter eller uheldige samspil mellem

nuværende eller fremtidige offentlig-private partnerskaber. Fra dansk side kan

man derfor støtte formandskabets kompromisforslag, hvor forordningen er nær-

mere specificeret både i selve hoveddokumentet (artikel 6 (1) (d) og i et anneks.

Komitologi

Fra dansk side støtter man, at der anvendes en forskriftsprocedure.

Rådets juridiske tjeneste (RJT) og Parlamentets juridiske tjeneste er uenige om,

hvorvidt der i dette tilfælde er basis for at anvende en forskriftsprocedure med

kontrol (kontrolproceduren). I sådanne juridiske tvister henholder Danmark sig

generelt til RJTs fortolkning.

Såfremt det måtte vise sig at være juridisk muligt at anvende kontrolproceduren

og et kvalificeret flertal i Rådet kan støtte dette, vil Danmark ikke modsætte sig

dette.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet på en række arbejdsgruppemøder i Finansrådsgruppen.

Det væsentligste diskussionsemne forventes fortsat at blive satsernes størrelse,

idet en række lande (bl.a. Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Sverige) er mod-

standere af væsentligt højere medfinansieringssatser end de gældende. Andre lande

ser derimod Kommissionens foreslåede satser som et minimum eller som værende

for lave.

En række lande har desuden været kritiske over for at give Parlamentet øget ind-

flydelse ved at introducere en forskriftsprocedure med kontrol. Ud over den juri-

diske problemstilling har argumentet været, at en øget inddragelse af Parlamentet

kan risikere at trække beslutningerne i langdrag, da beslutningsprocessen bliver

mere administrativ tung.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 6a:

Resumé

Betalingsdirektivet

Formålet med forslaget er at skabe de juridiske rammer for et indre marked for detailbetalinger.

Det skal ske ved at harmonisere reglerne for udbydere af betalingstjenester i EU og for brugen af

betalingsinstrumenter. Direktivet vil bl.a. understøtte arbejdet i den europæiske banksektor med

at opbygge infrastrukturen for et fælles detailbetalingsområde i euro - Single Euro Payment Area

- SEPA. Det finske formandskab forventes at aflægge en fremskridtsrapport på mødet.

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 3. november.

KOM(2005)603

Baggrund og indhold

Kommissionen har beregnet, at omkostningerne ved de nuværende betalingsformid-

lingssystemer udgør op til 2-3 % af medlemslandenes BNP. Kommissionen henviser

til beregninger, der viser, at omkostningerne til betalingsformidling er 8 gange højere

i det medlemsland, hvor formidlingen er mindst effektiv i forhold til det mest effek-

tive medlemsland.

Effektivisering på området skal bl.a. ske ved overgang fra trans-

aktioner med kontant betaling og betaling med checks til elektroniske betalinger,

herunder kreditoverførsler (konto-til-konto-overførsler), betalingsservice og kortbe-

talinger.

Den økonomiske og teknologibaserede udvikling har skabt øget mulighed og behov

for effektive og moderne betalingssystemer. Det er således Kommissionens hensigt

at fremskynde den markedsmæssige opbygning af et indre marked for betalinger,

hvorigennem stordriftsfordele og konkurrence nedbringer omkostningerne ved beta-

lingssystemet.

Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til direktiv om beta-

lingstjenester i det indre marked samt om ændringer af direktiverne 97/7/EF,

2000/12/EF og 2002/65/EF. Forslagets hjemmel er Traktatens art. 47, stk. 2 og art.

95 (vedtagelse efter den fælles beslutningstagning

–

art. 251). Forslaget skal ses som

et led i udmøntningen af den europæiske bankindustris arbejde med at opbygge en

ny infrastruktur for et fælles detailbetalingsområde i euro - Single Euro Payment

Area - SEPA. Formålet med SEPA er, at grænseoverskridende betalingstransaktio-

ner gennemføres mindst lige så hurtigt og billigt som indenlandske betalingstjenester.

Direktivet skal understøtte denne proces ved at skabe de lovgivningsmæssige ram-

mer for betalinger i detailleddet, således at der ikke eksisterer nationale regler eller

standarder, der gør det vanskeligere at foretage grænseoverskridende betalinger i

34 euro i Nederlandene og 252 euro i Italien om året for en "gennemsnitlig bruger af betalingstjenester. I nogle lande

opkræves op til 5 % af forretningernes omsætning ved betaling med betalings-kreditkort.

Kommissionen har udsendt en "impact assessment" om forslaget:

http://ec.europa.eu/internal_market/payments/docs/framework/sec_2005_1535_en.pdf

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

forhold til nationale betalinger. Direktivet vil regulere betalingstjenester mellem ud-

bydere af disse tjenester (betalingsformidlere) og brugere.

Overordnede bestemmelser

Direktivets anvendelsesområde:

Geografisk afgrænsning:

Forslaget omfatter både indenlandske og grænseoverskri-

dende elektroniske betalingstjenester, hvor både betalerens og modtagerens beta-

lingsformidler er beliggende i EU.

Beløb og valutaer:

Kommissionen foreslog, at direktivet skulle gælde for overførsler i

alle valutaer. Det finske formandskab har imidlertid foreslået, at forslaget alene

omfatter betalinger i euro og andre EU-valutaer.

Type af udbydere af betalingstjenester:

Forslaget omfatter alle virksomheder, som udfører

elektroniske betalingstjenester, særligt kreditinstitutter, udstedere af elektroniske

penge, postgiro"institutter" samt en ny type betalingsformidlere kaldet ”betalingsin-

stitutter”

som fx udstedere af kreditkort og teleselskaber.

Harmonisering:

Forslaget bygger på fuld harmonisering af bestemmelserne, som regulerer retten til at

udbyde betalingstjenester samt af bestemmelserne om informationsforpligtelser samt

rettigheder og forpligtelser i forbindelse med udbud af betalingstjenester.

Særligt gælder det fx, at der ingen begrænsninger er på de aktiviteter, som en udbyder

af betalingstjenesteydelser fra et andet medlemsland udfører i værtslandet på grund-

lag af en tilladelse fra virksomhedens hjemland. Medlemslandene kan dog fastsætte

nationale regler om bl.a. opsigelse af aftaler om betalingstjenester (fx mellem bank og

kortholder), begrænsning af "betalerens" tab som følge af misbrug af betalingsmidlet

og kortere frister for gennemførelse af indenlandske betalinger.

Principper og mål

De primære mål og principper med forslaget er: 1) øget konkurrence gennem bl.a.

retten til fri udveksling af betalingstjenester, og 2) øget gennemsigtighed og informa-

tionskrav

Ad 1 Retten til fri udveksling af betalingstjenesteydelser:

Efter forslaget opnår betalingsinstitutter ved meddelelsen af tilladelse i et EU-land

ret til at drive grænseoverskridende virksomhed med betalingstjenesteydelser i hele

EU. Udbydere af betalingstjenester skal have adgang til betalingsformidlingssystemer

efter regler, som er objektive, proportionale, ikke-diskriminerende og ikke begrænser

adgangen mere end det er nødvendigt for at beskytte systemet mod økonomiske tab.

Grænseoverskridende virksomhed skal anmeldes til hjemlandets tilsynsmyndighed,

Betalingsinstitutterne får ret til at udføre betalingstjenester, herunder udstedelse af betalingskort, udførelse af en beta-

lingstransaktion med elektroniske penge, andre formidlere af betalinger/"pengeforsendere" og mobil/IT-betalinger.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

som oplyser værtslandets myndigheder (det land hvor tjenesteydelsen leveres) om

"anmeldelsen".

Ad 2 Gennemsigtighed og informationskrav, herunder gebyrregler:

Forslaget indeholder krav til den information bl.a. vedr. gebyr, rentesatser mv., som

udbyderne af betalingstjenester skal give deres kunder. Formandskabet foreslår, at en

udbyder stiller oplysninger til rådighed gratis. Ønsker brugeren supplerende oplys-

ninger fx i form af flere kontoudtog end standardaftalen kan der dog kræves gebyr

for disse. Gebyrer skal være rimelige og omkostningsbaserede. Endvidere må der

ikke opkræves betaling for udførelsen af pligter, som efter forslaget påhviler udbyde-

ren, og betaling for tjenester skal være på linje med de faktiske omkostninger.

Det finske formandskab foreslår, at udbydere af betalingstjenester ikke må forhindre

betalingsmodtagere (forretninger) i at overvælte gebyrer eller yde prisnedslag for

brugen af et betalingsinstrument. Medlemslandene kan dog forbyde overvæltning af

gebyrer på brugerne af betalingskort. Formandskabets tekst bidrager til at give med-

lemslandene mulighed for at fastholde den nuværende finansieringsstruktur af natio-

nale betalingskort, herunder dankortet.

Regler om forbrugerbeskyttelse:

Brugeren af betalingstjenesten skal bære tab på højst 150 euro, der måtte følge af et

tabt eller stjålet betalingsinstrument, og som opstår, før brugeren har underrettet

udstederen om tyveriet eller bortkomsten. Brugeren af betalingstjenester skal bære

alle tab som følge af en uautoriseret transaktion, hvis de skyldes en svigagtig handling

eller grov forsømmelse.

Formandskabet foreslår, at indsætte en formulering, der gør det muligt for medlems-

landene at opretholde de gældende nationale ansvarsregler i forbindelse med en

svigagtig eller groft uagtsom (with intent)

handling, og herunder særligt tage hensyn

til betalingsmidlets sikkerhedsniveau og tilknyttede personlige sikkerhedsforanstalt-

ninger.

Nærhedsprincippet

Kommissionen peger på, at betalinger reguleres gennem en række nationale rets-

akter, som ofte forhindrer oprettelsen af europæiske betalingsstandarder, konven-

tioner og infrastrukturer.

Manglende retssikkerhed for udbydere og brugere af betalingstjenester og en

manglende harmonisering af de centrale rettigheder for udbydere og brugere for-

hindrer indførelse af tværeuropæiske betalingssystemer, fri udveksling af tjeneste-

ydelser og konkurrence på de nationale markeder for betaling. En indsats på fæl-

lesskabsplan vil være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget.

Et eksempel på grov uagtsomhed er fx hvis

kort og kode udleveres til en ”ven”, som anvender kortet til

andet end det

aftalte.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget er omfattet af den fælles beslutningstagning. Europa-Parlamentets økono-

miudvalg har vedtaget en beretning om forslaget.

I beretningen foreslås bl.a. indfø-

relse af kapital og solvenskrav for virksomheder, der udfører betalingstjenester. Eu-

ropa-Parlamentet forventes at stemme om forslaget i perioden 11.-14. december

2006.

Det finske formandskab forhandler med Europa-parlamentet med henblik på at

opnå enighed mellem Europa-parlamentet og Rådet i en 1. læsning.

Gældende dansk ret

”Lov om visse betalingsmidler” samt ”Lov om grænseoverskridende pengeoverførs-

ler” regulerer området i Danmark.

Efter lov om visse betalingsmidler skal udbydere af betalingsmidler anmelde deres

virksomhed til Forbrugerombudsmanden. Loven indeholder bl.a. bestemmelser om

forretningssted, oplysningspligt, opsigelsesret til at få beløb tilbageført samt hæftel-

ses- og ansvarsregler.

Lov om visse betalingsmidler indeholder desuden regler om

finansieringen af dankortstrukturen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelsen af forslaget vil betyde, at der skal fastsættes regler om:

Krav om tilladelse til at drive betalingsformidling

Oprettelse af et register over virksomheder, der har tilladelse til at drive virk-

somhed som betalingsformidler

Tilsyn med betalingsformidlere

Adgang til betalingssystemer

Renteberegning/valørdage

Ansvar for at en betaling kommer frem til "det modtagende institut" i et 3.

land.

Endvidere skal en række bestemmelser tilpasses direktivet, særligt:

Informationskrav ved betalinger

Regler om ansvar ved uberettiget brug af betalingsmidler

Udbygning af ankemuligheder

Accepttidspunkt for gennemførelsen af en betaling

Tidspunktet for seneste indsigelse mod gennemførelsen af en betaling

PE 370.218v02-00 dateret 20.9.l2006.

Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinier vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer

med betalingskort skal en kortudsteder føre beløb, trukket på et betalingskort tilbage, hvis kortin-

dehaveren gør en række indsigelser gældende, herunder at den bestilte vare ikke er leveret

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Regler om databeskyttelse og videregivelse af oplysninger

Som konsekvens af forslaget foreslår Kommissionen, at art. 8 i direktiv 97/7/EF om

grænseoverskridende pengeoverførsler og art. 8 i direktivet om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser (2002/65/EF)

ophæves. I konsekvens heraf skal lov om grænse-

overskridende pengeoverførsler

ændres.

Der skal vedtages regler om sanktioner ved overtrædelse af de gennemførte regler.

Kommissionens konsekvensanalyse indeholder ikke beregninger, der gør det muligt

at skønne over forslagets statsfinansielle konsekvenser. Endvidere er det vanskeligt

på nuværende tidspunkt at anslå de statsfinansielle konsekvenser, da forhandlingerne

om indholdet og omfanget af de kompetente myndigheders opgaver og pligter ikke

er afsluttet. Det er muligt, at der må afsættes flere ressourcer til det øgede tilsyn med

udstedere af betalingsinstrumenter, som forslaget lægger op til. Eventuelle yderligere

ressourcer vil som udgangspunkt blive finansieret inden for de relevante ministeriers

rammer.

Forslaget berører ikke regler, der fastsættes af regioner, amter og kommuner. Fordele

i form af større konkurrence på betalingsformidlingsområdet vil også omfatte offent-

lige brugere af betalingstjenester. Forslaget berører ikke miljøbeskyttelsen i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samlede besparelser, der opnås for udbyderne og forbrugerne ved indførelsen af

fælles regler om udførelsen af betalingstjenester ventes i EU at overstige omkostnin-

gerne, der for udbyderne består i tilpasning af eksisterende informationsmateriale og

edb-systemer.

På længere sigt vil SEPA-infrastrukturen lette gennemførelsen af betalinger i euro.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

For betalingsformidlere vil konsekvenserne først og fremmest bestå i tilpasning af

eksisterende edb-systemer, forretningsgange, ændring af forretningsbetingelser, ori-

entering af kunder m.m. Omkostninger/konsekvenser for branchen vil afhænge af

den nærmere afgrænsning af anvendelsesområdet.

Artikel 8: Betaling med kort

Medlemsstaterne påser, at det er muligt for en forbruger:

—

at anmode om annullering af en betaling, hvis et betalingskort er blevet anvendt svigagtigt i

forbindelse med en fjernsalgsaftale

—

at blive krediteret for eller få refunderet det betalte beløb, hvis der er tale om en sådan svigagtig

anvendelse

Lov nr. 237 af 21. april 1999.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Høring

Forslaget har været behandlet i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

–

her-

under med deltagelse fra en række organisationer, hvis medlemmer forventes berørt

af forslaget. I forbindelse med drøftelsen i februar 2006 af Kommissionens direktiv-

forslag fra december 2005 blev der afgivet en række høringssvar. Næsten alle hø-

ringssvar pegede på, at var en række uklarheder i teksten, som burde afklares. Svare-

ne indeholder en række bemærkninger til de enkelte artikler.

Danmarks Nationalbank (DN) støtter forslaget, som vil medvirke til at fjerne de

juridiske barrierer for et indre marked for detailbetalinger. En række forhold ved

direktivet skal dog præciseres nærmere for at få afklaret forslagets anvendelsesområ-

de. Det drejer sig bl.a. om begrebet "en betalingskonto", der er væsentlig for forståel-

sen af betalingstjenester i direktivets anneks. Tilsvarende skal det klargøres, hvad der

forstås ved "et begrænset netværk af nærtstående tjenesteudbydere". Som direktivet

foreligger, er det også usikkert, hvilke risici, der knytter sig til betalingsinstitutter. Så

længe der er tvivl om disse risici, kan der ikke tages stilling til direktivets tilsynskrav til

betalingsinstitutter. DN peger desuden på, at det er vigtigt, at direktivet tager passen-

de højde for, at nogle EU-lande ikke deltager i eurosamarbejdet.

Dansk Aktionærforening lægger vægt på, at danske aktionærer har adgang til sikre og

hurtige betalingssystemer ved handel med værdipapirer, og at systemerne har lave

omkostninger.

Dansk Handel & Service (DHS) deler Kommissionens ønske om at sikre et velfun-

gerende indre marked for betalinger i EU. DHS peger på, at der ikke bør ændres i

eller skabes uklarhed i forbindelse med betaling for brug af betalingsmidler. Gebyrer

for brug af betalingsmidler bør kunne gøres synlige for brugerne af betalingsmidler-

ne.

Finansrådet (FR) peger på, at der er tale om store omkostninger i forbindelse med

opbygningen af den nye infrastruktur for betalingstransaktioner i euro. Der findes

ikke planer om at opbygge tilsvarende infrastrukturer for andre valutaer (90% af

grænseoverskridende betalinger i EU foregår i euro). Besparelser som følge af en ny

infrastruktur må derfor ses i lyset af disse investeringer, og der må tages udgangs-

punkt i løsninger, der er markedsmæssigt grundlag for at etablere. FR mener, at for-

slaget griber mere ind i den fri prisdannelse, herunder i valørpraksis, end nødvendigt.

FR støtter harmonisering inden for det regulerede område. FR ønsker en analyse af

forslagets konsekvenser for den eksisterende danske betalingsinfrastruktur. FR peger

på, at forslagets frister for overførsel ikke kan opfyldes i alle valutaer. Forslagets an-

vendelsesområde skal for så vidt angår fristen for overførsel kun omfatte overførsler

i euro.

Forbrugerrådet kan overordnet set tilslutte sig, at der bliver skabt et lovgivningsmæs-

sigt fundament for hurtigere og billigere systemer for betalingstjenester. Forbruger-

rådet mener, at lov om visse betalingsmidler fungerer ganske hensigtsmæssigt og er

stærkt bekymret for, at forslaget vil betyde en forringelse af det danske beskyttelses-

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

niveau. Rådet tager afstand fra, at det bliver muligt at aftale en passiv accept ved væ-

sentlige ændringer i aftalegrundlaget mellem kortholder og -udbyder. Renten bør kun

kunne ændres på objektivt grundlag. Forbrugeren bør kunne opsige en aftale uden

omkostninger, hvis aftalevilkårene ændres til ugunst for forbrugeren. Rådet tager

afstand fra de foreslåede ansvarsregler, som vil betyde, at forbrugerne vil komme til

at hæfte for misbrug med 150 euro og uden begrænsning ved groft misbrug. Rådet

støtter medtagelsen af valideringsregler i forslaget. Rådet foreslår, at reglerne i Dan-

mark om beskyttelse af persondata bevares. Der bør endvidere være en generalklau-

sul i lighed med § 4 i lov om visse betalingsmidler, og det bør sikres, at forbrugere

ved forudbetalte betalingsmidler kan få tilbagebetalt en restværdi efter gyldighedens

udløb.

Oliebranchen fremhæver, at brændstofkort primært har til formål at gøre det lettere

for selskabernes kunder at gøre indkøb inden for et (meget) begrænset) forretnings-

område. Der er knyttet en række begrænsninger til brændstofkort. Der indgår også

en række on-lineløsninger i nogle typer kort. Der bør derfor ikke gælde samme regler

for brændstofkort som for "bankkort".

Telekommunikationsindustrien (TI) har efterlyst en afklaring af forslagets anvendel-

sesområde for teletjenester, idet forslagets tekst og den tilhørende "impact asses-

sment" er modstridende. TI peger på, at "forudbetalte telekort" ikke giver mulighed

for at identificere den, der foretager opkaldet.

Forslaget har endvidere været drøftet på et møde i EU-Specialudvalget for den fi-

nansielle sektor den 16. juni 2006 i den udformning, som forslaget havde umiddel-

bart inden afslutningen af det østrigske formandskab. På mødet blev de anførte

synspunkter uddybet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt nærhedsnotat af 3. februar 2006 til Europaudvalget

(KOM(2005)603

–

bilag 1) og Erhvervsudvalget. (ERU alm. del

–

Bilag 230). Der

er fremsendt grundnotat den 9. marts 2006 til Europaudvalget (bilag II) og til Er-

hvervsudvalget (bilag 279). Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg

med henblik på forhandlingsmandat den 3. november 2006. Der er fremsendt

notat til Folketingets Erhvervsudvalg den 27. oktober 2006

–

alm. del bilag 27.

Notat om SEPA-projektet blev forelagt Europaudvalget den 6. oktober forud for

ECOFIN-mødet den 10. oktober.

Holdning

Dansk holdning:

Regeringen støtter det overordnede formål med direktivet med opbygning af en

EU betalingsinfrastruktur for betalinger i euro, herunder:



At forslagets gennemførelse sker i nær tilknytning til opbygningen af beta-

lingsinfrastrukturen bag SEPA

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06



At der skal gælde ensartede regler for sammenlignelige typer af betalings-

formidling.



At krav til - og tilsyn med - virksomheder, der driver betalingsformidling, må

være proportionale med de risici, som er knyttet til denne type virksomhed.

Regeringen arbejder for, at beskyttelsesniveauet i forslaget kommer til at svare til

det gældende beskyttelsesniveau i Danmark, og at forslaget ikke forringer den

indenlandske infrastruktur for betalinger.

På dansk foranledning er der indføjet en bestemmelse i forslaget om, at medlems-

landene kan forbyde overvæltning af gebyrer på brugen af nationale betalingsin-

strumenter (betalingskort). Der er ligeledes på dansk foranledning indsat en præci-

sering i forslagets indledende bemærkninger om, at en medlemsstat kan forbyde

opkrævning af gebyrer for brug af betalingskort, der er en væsentlig del af den

nationale betalingsinfrastruktur. Danmark støtter formandskabets forslag. Formå-

let med disse ændringer er at sikre den danske dankortaftale.

Danmark støtter formandskabets forslag, der skal gøre det muligt for medlems-

landene at opretholde de gældende nationale ansvarsregler i forbindelse med en

svigagtig eller groft uagtsom handling, og herunder særligt tage hensyn betalings-

midlets sikkerhedsniveau og tilknyttede personlige sikkerhedsforanstaltninger.

Regeringen arbejder for, at direktivet bliver konkurrenceneutralt og ikke påvirker

innovation og udvikling af nye former for betalingstjenester.

Andre landes holdninger:

Der er bred støtte blandt medlemslandene til forslaget vedr. direktiv om betalingstje-

nester på de dele, der er nødvendige for at gennemføre SEPA-projektet. Der er dog

stadig udeståender vedr. bl.a. kapital- og solvenskrav for betalingsinstitutterne.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 6b:

Direktivforslag om erhvervelse af større aktieposter

i finansielle virksomheder

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af direktiver, der regulerer finansielle tjenesteydelser

mht. bestemmelser om erhvervelse af større aktieposter i finansielle virksomheder. Forslaget har

til formål at lette erhvervelsen af større aktieposter på tværs af

EU’s grænser. Formandskabet

søger at opnå politisk enighed om forslaget i Rådet(ECOFIN) den 28. november 2006.

Forslag til direktiv blev fremsat den 12. september 2006. Forslagets hjemmel er Traktatens

artikel 47, stk. 2 og 55.

KOM(2006)507.

Baggrund

Ministrene opfordrede på det uformelle ECOFIN-rådsmøde den 11. september

2004 Kommissionen til at undersøge mulige hindringer for grænseoverskridende

fusioner og virksomhedsovertagelser i den finansielle sektor. Kommissionen of-

fentliggjorde den 25. oktober 2005 et arbejdsdokument

, hvori resultaterne af

dens undersøgelse vedr. grænseoverskridende konsolidering i den finansielle sek-

tor og barriererne herfor blev præsenteret. Undersøgelsen påpeger bl.a., at den

grænseoverskridende konsolidering er lavere i den finansielle sektor end i andre

sektorer.

Af barrierer for grænseoverskridende fusioner i den finansielle sektor fremhæver

Kommissionen bl.a. processen i forbindelse med tilsynsgodkendelse, herunder de

nationale tilsynsmyndigheders restriktive måde at fortolke de gældende eg-

nethedskriterier hos erhververen samt varigheden og uigennemsigtigheden af pro-

cessen.

Kommissionen har foretaget sine undersøgelser med udgangspunkt i Kreditinsti-

tutdirektivets artikel 16 (direktiv 2000/12/EF). Artikel 16 foreskriver, at enhver

fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at komme i besid-

delse af en "kvalificeret andel" i et kreditinstitut, forinden skal underrette de kom-

petente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte kapital-

andel.

SEC(2005)1398.

Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af det samlede antal fusioner i de ikke-finansielle sek-

torer har været grænseoverskridende siden 1999, medens kun en femtedel af alle fusioner i den

finansielle sektor har fundet sted på tværs af grænserne i EU.

Kommissionen har påpeget, at der gennem de senere år har været konkrete eksempler på, at

nogle EU-landes

nationale tilsynsmyndigheder har forhindret fusioner og opkøb på tværs af EU’s

grænser på baggrund af uigennemsigtige og tvivlsomme argumenter.

I Danmark udgør en kvalificeret andel mindst 10 %.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Der skal ligeledes gives meddelelse, hvis det påtænkes at forøge en besiddelse, så

den når op på eller overstiger 20%, 30% eller 50%)

, og hvis en finansiel virk-

somhed bliver datterselskab.

De kompetente myndigheder skal efter de gældende regler inden for en frist af

højst 3 måneder behandle en ansøgning om tilladelse til at erhverve en aktiepost.

Tilladelsen til erhvervelse eller forøgelse skal nægtes, hvis myndigheden under

hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsvarlig forvaltning ikke er

overbevist om de nævnte personers hæderlig- og egnethed, dvs. "fit-and-proper"-

princippet. Denne beføjelse giver de finansielle tilsynsmyndigheder brede skøns-

mæssige beføjelser, herunder især mulighed for at stille betingelser og i sidste ende

at modsætte sig, at en udenlandsk finansiel virksomhed overtager en finansiel virk-

somhed i det pågældende land.

Indhold

På grundlag af undersøgelserne har Kommissionen fremsat et forslag, hvori ram-

merne, herunder bl.a. regler, kriterier og tidsfrister, for proceduren i forbindelse

med tilsynsgodkendelse for større aktieerhvervelse ændres for kreditinstitutter,

livs-, skades- og genforsikringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber samt

fondsmæglere. Formålet er at opnå en mere effektiv og transparent godkendelses-

proces således, at barriererne for konsolideringen på tværs af grænser i den finan-

sielle sektor nedbrydes.

Efter forslaget skal godkendelsesprocessen gøres mere gennemsigtig og smidig

ved, at der indføres en maksimal frist på 30 arbejdsdage for behandlingen af an-

søgninger om erhvervelse af større aktieposter og regler om tilsynsmyndigheder-

nes mulighed for at modsætte sig overdragelsen. Ønsker myndigheden flere op-

lysninger, skal dette meddeles senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgnin-

gen. Oplysningerne skal gives til tilsynsmyndigheden inden 10 arbejdsdage. Fristen

for behandlingen af ansøgningen forlænges med denne periode. Anmodninger om

yderligere oplysninger forlænger ikke behandlingsfristen.

Kommissionen foreslår, at hvis der ikke er truffet en afgørelse inden fristen er

udløbet, skal dette betragtes som en godkendelse af erhvervelsen.

Ansøgningen skal indgives til tilsynsmyndigheden i det land, hvor den virksom-

hed, hvis aktie ønskes erhvervet, er registreret.

I medlemslandenes selskabslovgivning findes forskellige grænser for aktiebesiddelsen i et selskab

og den indflydelse, som aktiebesiddelsen giver. Fx kan 10 pct. af aktierne (stemmerne) blokere for

tvangsindløsning medens 33 pct. blokerer for vedtægtsændringer i den danske aktieselskabslov.

Grænserne i Kommissionens forslag finder anvendelse som supplement til disse grænser og berø-

rer alene godkendelse af aktieopkøbet set fra en tilsynsmæssig vinkel.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Kriterierne, der lægges til grund for den tilsynsmæssige vurdering af aktieerhver-

velsen, er:

erhververens omdømme

omdømme af og erfaring hos de personer, som i fremtiden skal lede den

finansielle virksomhed

finansiel bæredygtig dvs. at erhververen er velfunderet set i lyset af den på-

gældende type finansiel virksomhed, hvori der søges aktieerhvervelse

om det "overtagne selskab" fortsat vil kunne opfylde sine forpligtelser i for-

hold til sektorregler mv., og

om der ved overtagelsen foreligger en øget mistanke om hvidvask eller fi-

nansiering af terrorisme.

Myndighederne skal offentliggøre en liste med de oplysninger, som vil blive kræ-

vet i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Kravene til oplysninger må

ikke være mere omfattende end nødvendigt. Hvis der behandles flere ansøgninger

om aktieerhvervelse i samme selskab skal erhververne behandles på en ikke-

diskriminerende måde.

Der indføres desuden en procedure for, hvordan medlemslandenes myndigheder

skal samarbejde. Tilsynsmyndighederne i aktieerhververens hjemland og i det land,

hvor den finansielle virksomhed har fået tilladelse til at drive virksomhed (hjem-

landet), skal arbejde tæt sammen. Herunder skal de på anmodning udveksle alle

relevante oplysninger. Når erhververen kommer fra et 3. land, skal værtslandet

som hidtil alene behandle ansøgningen.

Endelig foreslår Kommissionen, at den hurtigt skal kunne kræve kopi af de do-

kumenter, som tilsynsmyndigheden bygger sin afgørelse på. Dokumenterne skal

være undergivet tavshedspligt for Kommissionens medarbejdere og skal alene

benyttes til vurderingen af myndighedens afgørelse.

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 47, stk. 2 og 55. Beslutning træffes ved

kvalificeret flertal.

Nærhedsprincippet

De gældende direktiver om finansielle tjenesteydelser indeholder allerede regler

om godkendelse af større aktieoverdragelser

–

bortset fra forslaget om, at Kom-

missionen skal have ret til at kræve grundlaget for et afslag udleveret efter en sær-

lig hurtig procedure. Formålet med forslaget er, at lette grænseoverskridende virk-

somhedsopkøb i den finansielle sektor, hvilket ikke kan opnås af medlemslandene

alene.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets har endnu ikke indledt behandlingen af forslaget.

Gældende dansk ret

I medfør af § 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal enhver fysisk eller juri-

disk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel

på 10 % eller derover, jf. § 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel

holdingvirksomhed, på forhånd underrette Finanstilsynet. Finanstilsynet skal god-

kende den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved en forøgelse af den kvali-

ficerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige

en grænse på henholdsvis 20 %, 33 % eller 50 % af selskabskapitalen eller stem-

merettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle

holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.

En tilsvarende regel findes i § 10, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Forslaget berører ikke forbrugerbeskyttelsesniveauet og miljø i Danmark.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Procentgrænserne for godkendelse af erhvervelse af aktieposter i Lov om finansiel

Virksomhed skal justeres. De foreslåede kriterier, der må anvendes ved behand-

lingen af ansøgninger, samt tidsfrister skal indarbejdes i Lov om finansiel Virk-

somhed og Værdipapirhandelsloven.

Godkendelsesproceduren for indenlandske aktieerhvervelser i finansielle virk-

somheder påvirkes ikke af forslaget.

Forslaget medfører ikke øgede omkostninger for Finanstilsynet ved behandlingen

af ansøgninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formålet med forslaget er at nedbryde barriererne for den grænseoverskridende

konsolidering i den finansielle sektor mhp. fremme af det indre marked. Herved

øges konkurrencen i den finansielle sektor på tværs af grænserne, hvilket ventes at

medføre en samfundsøkonomisk gevinst.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionen anfører, at forslaget ikke medfører nye administrative byrder. An-

givelsen af de kriterier, som myndighederne skal lægge til grund samt listen med

dokumentationskrav vurderes at indebære en lettelse for aktieerhververne og de-

res udarbejdelse af ansøgningen. Særligt fastlæggelsen af en samarbejdsprocedure

for tilsynsmyndighedernes godkendelse af aktieoverdragelser vil kunne betyde en

lettelse.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Høring

Forslaget har været forelagt EU-Specialudvalget for den finansielle sektor som

ikke har afgivet bemærkninger til Kommissionens forslag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget. ECOFIN-rådet har vedta-

get rådskonklusioner om grænseoverskridende virksomhedsopkøb i den finansiel-

le sektor på møderne den 8. november 2005 og 5. maj 2006. Konklusionerne har

været nævnt i Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne.

Der er desuden sendt et grundhedsnotat til Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter generelt Kommissionens bestræbelser på at fjerne hindringer for

grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb og støtter generelt Kommis-

sionens forslag.

Andre landes holdninger

De øvrige medlemslande støtter generelt Kommissionens forslag og dets hensigt.

Der er dog en gruppe lande, der arbejder for bl.a. længere frister, udvidelse af kri-

terier samt finder at forslaget om Kommissionens ret til at få udleveret grundlaget

for et afslag for vidtgående.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 6c:

Resumé

Clearing og afvikling

–

code of conduct

Kommissionen ventes i opfølgning på ECOFIN den 10. oktober 2006 at orientere om sagen

vedr. clearing og afvikling, herunder primært indholdet af sektorens nyudsendte "Code of Con-

duct" på området.

Baggrund og indhold

Kommissionen udsendte i maj 2002 og maj 2004 meddelelser om clearing og afvik-

ling. Den første meddelelse havde karakter af et problemkatalog, medens den anden

med titlen "Meddelelse om clearing og afvikling i Den Europæiske Union

–

vejen

frem" (Kom (2004) 312) i højere grad var et egentligt oplæg til initiativer på området.

Ifølge meddelelserne har de senere års internationalisering skabt et øget behov for, at

værdipapirer kan handles sikkert og effektivt, herunder omkostningseffektivt, på

tværs af grænserne. Forskelle i nationale markeder og lovgivning har besværliggjort

og fordyret den grænseoverskridende clearing og afvikling af værdipapirhandler. Ka-

pitalmarkederne har ifølge meddelelsen påbegyndt en konsolideringsproces, hvor

clearing- og afviklingssystemer ved samarbejde og/eller fusioner i industrien søger at

imødegå de problemer, som forskelle i teknik, markedspraksis og lovgivning har

medført. Kommissionens udgangspunkt var, at konsolideringen ville fortsætte, og at

den skulle understøttes. Dette nødvendiggør blandt andet, at der gives investorer,

markeder samt clearing- og afviklingssystemer fuld valgfrihed med hensyn til opbe-

varing og clearing/afvikling af værdipapirer.

Af konkrete problemer i forbindelse med clearing og afvikling er flg. blevet fremhæ-

vet:

Manglende valgfrihed i forhold til, hvor man vil udstede eller opbevare sine

værdipapirer

Omkostningerne ved at foretage grænseoverskridende clearing og afvikling

Manglende mulighed for i praksis at tilbyde clearing og afvikling over græn-

serne

Manglende rammer for grænseoverskridende tilsyn/overvågning

Konkurrencemæssige skævheder på grund af særlige krav til eller fordele for

visse udbydere af clearing- og afviklingsydelser, for eksempel banker (bl.a.

solvenskrav)

Vanskeligheder ved udstedelse og opbevaring af værdipapirer mere end et

sted som følge af visse skattetekniske og selskabsretlige forskelligheder

Retlig usikkerhed som følge af forskelle i medlemsstaternes lovgivning ved-

rørende rettigheder over værdipapirer i forbindelse med grænseoverskriden-

de clearing og afvikling.

Meddelelsen vedrørte først og fremmest tiltag som Kommissionen på daværende

tidspunkt ikke mente, man kunne overlade til markedet selv, herunder bl.a. ideen

om et direktiv vedr. adgangsrettigheder, kapitalkrav, tilsyn, m.v.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Seneste meldinger fra Kommissionen:

I juli samt oktober d.å. meddelte kommissær McCreevy imidlertid i en tale til både

Europa Parlamentet og ECOFIN, at det var hans opfattelse, at de problemer, der

er på området, løses bedst af markedsdeltagerne selv i form af en "code of con-

duct", og at regulering på nuværende tidspunkt kan være en hindring for proces-

sen. Bl.a. blev den kommende implementering af MiFID-direktivet (direktivet om

markedet for finansielle instrumenter) fremhævet som en vigtig faktor, der er med

til at forbedre området, og McCreevy argumenterer, at effekten af dette direktiv

skal nå at have fuldt gennemslag. Kommissionen har derfor besluttet i første om-

gang

ikke

at fremsætte et direktiv på området, men indtil videre overlade det til

markedsaktørerne at adressere problemerne. McCreevy pegede på behovet for, at

løsninger gennemføres hurtigt.

De europæiske børsers, centrale clearingmodparters samt værdipapircentralers

interesseorganisationer

–

FESE, EACH, og ECSDA

–

har den 7. november

2006 udsendt "European Code of Conduct

for Clearing and Settlement". ”Code

of conduct” (kodeks) træder

i kraft i 3. etaper:

Foranstaltninger til gennemførelse af større prisgennemsigtighed (inden

udgangen af 2006)

Enighed om køreplan og betingelser i forhold til sikring af en effektiv ad-

gang til børser og afviklingssystemer på en fair, gennemsigtig og ikke-

diskriminerende måde, og således at samspillet mellem systemerne under-

støttes (inden 30. juni 2007).

Adskillelse af de væsentligste clearing- henholdsvis afviklingsydelser og bog-

føringen af disse (inden 30. december 2007) samt adskillelse af betaling for

de enkelte ydelser og aktiviteter (inden 30. december 2007).

Ad 1) Prisgennemsigtighed

Inden udgangen af 2006 skal alle medlemmer af de tre underskrivende organisati-

oner offentliggøre deres priser på et lettilgængeligt sted på deres hjemmesider.

Offentliggørelsen skal herudover omfatte rabatter og særordninger, således at

enhver har reel mulighed for at sammenligne priserne. Der skal skelnes mellem

engangsbetalinger, for eksempel tilslutningsgebyrer, transaktionsrelaterede priser,

priser for depotydelser samt priser for eventuelle andre kunderelaterede ydelser.

De såkaldte Giovannini rapporter, der er udarbejdet på foranledning af Kommis-

sionen, har fremhævet mangel på prisgennemsigtighed som barriere for grænse-

overskridende handel på området. Kodeks vil således medvirke til fjernelse af

denne barriere, ligesom øget prisgennemsigtighed forventes at medvirke til lavere

omkostninger ved grænseoverskridende handel.

FESE (Federation of European Securities Exchanges), EACH (The European Association of central Counterparty

Clearing Houses) og ESCDA (The European Central Securities Depositories Association.)

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Ad 2) Adgangsbetingelser

Med det formål at give markedsdeltagerne mulighed for selv at vælge, hvilken

serviceudbyder de vil anvende til gennemførelse af henholdsvis handel, clearing og

afvikling indeholder kodeks krav om, at de enkelte medlemmer af de tre under-

skrivende organisationer skal give mulighed for medlemskab hos hinanden samt

åbne op for modtagelse af transaktioner fra andre parter (interoperability). En

værdipapircentral skal for eksempel som udgangspunkt give en hvilken som helst

clearingcentral mulighed for enten at blive medlem heraf på sædvanlige tilslut-

ningsvilkår eller mulighed for at sende de clearede transaktioner til afvikling i vær-

dipapircentralen. Medlemskab på sædvanlige tilslutningsvilkår kan som udgangs-

punkt ikke nægtes, medens et ønske om ”interoperability” kan afvises af økono-

miske og risikomæssige grunde. Kodeks indeholder endvidere en forpligtelse til at

anvende en mægler i tilfælde af konflikter.

Ad 3) Adskillelse af ydelser og bogføring

Medens krav til prisgennemsigtighed i kodeks i første omgang kun relaterer sig til

aktuelle priser og ydelser, medfører kravet om adskillelse af ydelser, at medlems-

organisationerne splitter deres ydelser op i enkeltkomponenter, i det omfang dette

ikke allerede er tilfældet. I forhold til bogføring skal der fastsættes særskilte priser

for de enkelte komponenter, og der skal faktureres således, at den enkelte deltager

efterfølgende kan se, hvad der er betalt for de enkelte typer af ydelser eller på an-

den vis gives mulighed for et sådant overblik.

På nuværende tidspunkt er anvendelsen af kodeks begrænset til handel, clearing

og afvikling af aktier. Når den er implementeret, vil der blive taget stilling til,

hvorledes den kan udvides til også at omfatte obligationer og derivater. De tre

underskrivende organisationers medlemmer er imidlertid frit stillet med hensyn til

også at anvende kodeks på andre områder end for aktier.

Kommissær McGreevy har påpeget, at såfremt markedet ikke selv løfter opgaven

og skaber de nødvendige ændringer og resultater inden for de angivne frister, vil

Kommissionen senere stille forslag om eventuelle nødvendige tiltag ved eventuel

regulering.

Det forventes, at kommissær McCreevy på rådsmødet kort vil orientere om, at

industrien for clearing og afvikling har udsendt kodeks samt indhold heri. Orien-

teringen forventes at omfatte en bemærkning om, at Kommissionen vil følge

markedet for at vurdere, om den fungerer efter hensigten. Det fremgår af en tale

holdt af kommissær McCreevy den 7. november 2006, at kommissæren betragter

kodeks som et vigtigt skridt i forhold til at adressere problemerne på området.

Han opfordrer til, at kodeks udvides til andre værdipapirer end aktier snarest mu-

ligt.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens meddelelser har tidligere været behandlet i Europa-Parlamentet, der

har støttet Kommissionens synspunkter. Parlamentet menes ikke at have udtalt sig

om Kommissionens udspil vedr. markedets egen adressering af problemerne i form

af en kodeks.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Udsendelsen af kodeks for clearing og afvikling berører ikke i sig selv gældende

dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Kodeks har til

formål at lette gennemførelsen af det indre marked for handel med værdipapirer og

ventes herigennem at medføre en samfundsmæssig gevinst.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Hensigten med udsendelse af kodeks blev omtalt i Folketingets Europaudvalg den 6.

oktober forud for ECOFIN-mødet den 10. oktober 2006.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man Kommissionens nye tilgang på området og udsendelsen

af kodeks. Udviklingen bør imidlertid følges tæt, ligesom det vil være hensigtsmæs-

sigt med en løbende dialog Kommissionen og medlemsstaterne imellem. Når der

tegner sig et mere sikkert billede af reguleringsbehovene, kan spørgsmålet om et

direktiv tages op på ny.

Andre landes holdninger

Medlemslandene ventes generelt at forholde sig positivt til kodeks og støtte Kom-

missionens linje i sagen, men det kan ikke udelukkes, at nogle lande senere i lyset af

erfaringerne vil foreslå egentlig regulering.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 7a:

Resumé

Alkoholbeskatning

Kommissionen har fremsat forslag om at justere minimumssatserne for punktafgifter på alkohol

og alkoholholdige drikkevarer, således at realværdien af satserne genoprettes. På ECOFIN-

mødet den 7. november 2006 kunne der ikke opnås enighed om forslaget, idet stigningen i afgif-

ten på øl ikke kunne accepteres af flere medlemslande. Formandskabet forventes at præsentere et

kompromisforslag forud for ECOFIN-mødet den 28. november 2006.

KOM(2004)223, KOM(2006)486

Baggrund og indhold

Fællesskabets rammelovgivning for punktafgifter på alkohol og alkoholholdige

drikkevarer er indeholdt i to direktiver:

Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af

punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer: Direktivet

indeholder definitionen på de produkter, der er underlagt punktafgifter, og

specificerer metoden for beregning af afgiften samt de kriterier, der be-

stemmer, om visse produkter kan omfattes af undtagelser eller reducerede

satser.

Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse

af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer: Direktivet

angiver minimumssatserne for hver produktkategori.

I henhold til artikel 8 i direktivet om minimumssatserne skal Rådet hvert andet år

gennemgå de i direktivet fastsatte punktafgiftssatser på grundlag af en rapport og

et eventuelt forslag om justering fra Kommissionen. I overensstemmelse med

denne bestemmelse blev Kommissionens første rapport fremlagt den 13. septem-

ber 1995.

Kommissionens seneste rapport blev fremlagt den 26. maj 2004 efter en hørings-

proces med inddragelse af nationale myndigheder, repræsentanter for erhvervsli-

vet og interessegrupper. Rapporten konkluderede, at det er nødvendigt med en

indbyrdes tilnærmelse af de enkelte medlemsstaters punktafgiftssatser for at mind-

ske konkurrenceforvridninger og risikoen for svig.

I betragtning af, at der er meget forskellige synspunkter i medlemsstaterne om

minimumssatsernes rette niveau, og at en ændring af satserne kræver enstemmig-

hed, fremsatte Kommissionen ikke samtidig et forslag. I stedet anførte Kommis-

sionen, at den ønskede en bred debat om afgiftssatserne i Rådet, Europa-

Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. På grundlag af

debatten ville Kommissionen træffe beslutning om, hvorvidt den ville fremsætte

forslag om alle eller nogle af de spørgsmål, der er behandlet i rapporten.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Rådet udtrykte i debatten bred enighed om, at minimumspunktafgiftssatserne

burde justeres for at kompensere for inflationen og dermed genoprette deres real-

værdi, således at det indre marked uden fiskale grænser kan fungere tilfredsstillen-

de.

Kommissionen har derfor fremsat forslag om at forhøje minimumssatserne. På

baggrund af den årlige ændring i HICP (det harmoniserede forbrugerprisindeks)

har Kommissionen beregnet, at den samlede prisstigning i EU som helhed for

perioden 1. januar 1993 til 31. december 2005 har været på ca. 31 pct.

Kommissionen foreslår at ændre direktivet om minimumssatserne på følgende

måde:



Minimumssatserne for alkohol, mellemklasseprodukter (fx sherry og port-

vin) og øl forhøjes med virkning fra 1. januar 2008 i overensstemmelse med

inflationen fra 1993 til 2005 med 31 pct.

Ved hjælp af undtagelser indrømmes der overgangsperioder frem til 1. janu-

ar 2010 for de medlemsstater, der kan have vanskeligheder med at øge deres

nationale satser inden 1. januar 2008 til de forhøjede minimumssatser, idet

en sådan overgangsperiode gøres afhængig af den indsats, der kræves af den

pågældende medlemsstat.

Fremgangsmåden vedrørende gennemgangen af satserne i artikel 8 i direkti-

vet gøres mere fleksibel og mindre besværlig, og undersøgelsesperioden for-

længes fra 2 til 4 år.



Eftersom minimumssatsen for vin i 1992 blev aftalt til nul, er satsen på vin ikke

omfattet af satsforhøjelserne.

De konkrete ændringer af minimumssatserne fremgår af tabel 1.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Tabel 1

Alkoholforslag

–

ændring af minimumssatser

Nuværende

Produkter

Vin

(mousseren-

de og ikke-

mousseren-

de)

Sats udtrykt

pr.

Liter

Kommissionens for-

slag (indeksering pr.

31.12.2005)

0 kr./l (0 euro/l)

Minimumssatser

0 kr./l (0 euro/l)

Danske afgifter

3,90 kr./l (0,52 euro/l)

(ethanolindhold på over 1,2

pct. vol., men ikke over 6

pct. vol.)

6,14 kr./l (0,82 euro/l)

(ethanolindhold på over 6

pct. vol., men ikke over 15

pct. vol. (bordvin))

Mellem-

klasse-

produkter

(fx sherry og

portvin)

Liter

3,38 kr./l (0,45

euro/l)

9,20 kr./l (1,23 euro/l)

(ethanolindhold på over 15

pct. vol., men ikke over 22

pct. vol. (hedvin))

Tillægsafgift for mousse-

rende vine og champagne

på 3,06 kr./l (0,41 euro/l)

4,43 kr./l (0,59 euro/l)

Øl

Liter (alkohol-

grad)

14,03 kr./l (1,87

euro/l) 100 pct. ren

alkohol

50,90 kr./l (6,79 euro/l) 100

pct. ren alkohol

18,38 kr./l (2,45 euro/l)

100 pct. ren alkohol

Alkohol

Liter ren alkohol

(100 pct. vol.)

41,25 kr./l (5,50

euro/l)

150,00 kr./l (20 euro/l)

54,00 kr./l (7,20 euro/l)

1) For en �½ liter øl med en alkoholprocent på 5 pct. betyder inflationskorrektionen, at minimumssatsen

stiger fra 0,0467 euro til 0,0612 euro, dvs. med 0,0145 euro svarende til 11 øre.

2) Afgiften beregnes fra og med 1. oktober 2004 efter en glidende alkoholskala ud fra øllets indhold af

100 pct. ren alkohol (ethanolindholdet).

3) Varer på over 22 pct. vol. henhører under spiritusafgiftsloven.

Eftersom de danske punktafgiftssatser på alkohol og alkoholholdige drikkevarer

er højere end de foreslåede nye minimumssatser, vil Kommissionens forslag ikke

have konsekvenser for Danmark.

På ECOFIN-mødet den 7. november 2006 kunne der ikke opnås enighed om

forslaget, idet stigningen i ølafgiften ikke kunne accepteres af flere medlemslande,

og idet enkelte lande herudover ønskede særordninger for nogle specielle produk-

ter.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Kommissær Kovacs har i et brev til ECOFIN-ministrene fremsat følgende kom-

promisforslag:



Inflationsreguleringen begrænses til at omfatte årene fra 2004 og frem. Det

medfører, at minimumssatserne øges med 4,5 pct.

De nye satser træder i kraft i 2008.

Der vil ikke være mulighed for at anvende overgangsordninger.

Der indføres en automatisk inflationsregulering, som medfører justering af

minimumssatserne hvert tredje år og giver medlemslandene seks måneder til

at foretage nødvendige tilpasninger.

Formandskabet forventes at fremsætte et kompromisforslag forud for ECOFIN-

mødet den 28. november 2006.

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er EF-traktatens artikel 93 (vedtagelse med enstemmighed).

Nærhedsprincippet

Forslaget hører under Fællesskabets og medlemsstaternes delte kompetence,

hvorfor nærhedsprincippet finder anvendelse.

I forhold til det overordnede formål, at der på fællesskabsplan fastsættes regler,

der sikrer, at det indre marked fungerer tilfredsstillende uden fiskale grænser, er

det nødvendigt med en fællesskabstilgang på området.

Forslaget indebærer en ændring af et eksisterende regelsæt, hvorefter der sker en

forhøjelse af allerede fastsatte minimumspunktafgiftssatser for alkohol og alko-

holholdige drikkevarer. Forslaget medfører en genskabelse af realværdien for sat-

serne, som Rådet blev enig om i 1992.

Det er derfor på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres, jf. EF-traktatens artikel 93. Der foreligger endnu

ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De danske regler for punktafgifter på alkohol og alkoholholdige drikkevarer findes i

spiritusafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven.

Forslaget har ingen konsekvenser for dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have særlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (ECOFIN) den 7. november 2006.

Kommissionens rapport af 26. maj 2004 om afgiftssatser pålagt alkohol og alko-

holholdige drikkevarer har været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbin-

delse med ECOFIN den 7. december 2004 og 12. april 2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter Kommissionens forslag til ændring af alkoholbeskatnings-

direktivet, da det er vigtigt for et velfungerende indre marked, at der fortsat arbej-

des på en højere grad af harmonisering af afgifterne på alkohol og alkoholholdige

drikkevarer.

Danmark arbejder endvidere for, at der også bliver indført en minimumssats på

vin.

Danmark er positiv over for at indføre en automatisk inflationskorrektion af mi-

nimumssatserne.

Andre landes holdninger

Et flertal af medlemslande støtter Kommissionens forslag. Enkelte medlemslande

kan dog ikke støtte en forhøjelse af minimumssatsen for øl, og enkelte lande øn-

sker særordninger for egne produkter.

Nogle medlemslande forventes at kunne støtte et kompromisforslag baseret på

forslagene fremsat af Kommissær Kovacs, men det er uvist hvor mange.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 7b:

Resumé

Rejsegodsdirektivet

Kommissionen har fremsat forslag om at justere rejsegodsdirektivet, herunder bl.a. beløbsgrænsen

for indførelse af varer fra tredjelande. Forslaget blev drøftet på ECOFIN-mødet den 7. novem-

ber 2006, men der kunne ikke opnås enighed om forslaget. Formandskabet forventes at fremsæt-

te et nyt kompromisforslag forud for ECOFIN den 28. november 2006.

KOM(2006)76

Baggrund og indhold

Rådets direktiv 69/169/EØF af 28. maj 1969 (rejsegodsdirektivet) fastsætter en

harmonisering af lovgivningen om fritagelse for moms og punktafgifter på varer

indført af rejsende, der kommer fra tredjelande. Direktivet er løbende blevet til-

passet udviklingen i EU.

I lyset af udvidelsen af EU og det forhold, at Fællesskabets ydre grænse nu omfat-

ter blandt andet Rusland og Ukraine, er det blevet nødvendigt at foretage endnu

en tilpasning.

Inflationsudviklingen har endvidere udhulet realværdien af den nuværende be-

løbsgrænse for indførsel af varer fra tredjelande

–

175 euro fastlagt i 1994

–

hvor-

for det er nødvendigt at foretage en justering for at genskabe realværdien. En hø-

jere beløbsgrænse vil endvidere bidrage til at mindske de administrative byrder for

både rejsende og toldmyndighederne og give toldmyndighederne mulighed for at

koncentrere sig mere om bekæmpelse af smugleri af større omfang.

Herudover trænger direktivet til en generel modernisering og tilpasning til de nu-

værende krav til retsakters udformning.

På den baggrund har Kommissionen den 24. februar 2006 fremsat forslag til æn-

dring af rejsegodsdirektivet.

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag består primært af følgende:

A. En forhøjelse af den nuværende beløbsgrænse for indførsel af varer fra

tredjelande fra 175 euro (1.350 kr.) til 220 euro (1.650 kr.), idet der dog

indføres en sondring mellem flyrejsende (en beløbsgrænse på 500 euro

(3.750 kr.)) og andre rejsende (en beløbsgrænse på 220 euro).

B. Indførelse af et kvantitativt loft på 16 liter for øl og forhøjelse af det kvan-

titative loft for vin fra 2 til 4 liter.

C. Indførelse af en fællesskabsordning for nedsatte kvantitative lofter for to-

baksvarer.

D. Afskaffelse af de kvantitative lofter for parfume, kaffe og te.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

E. En forhøjelse af afgiftsbeløbet, som medlemsstaterne kan undlade at op-

kræve ved indførsel af varer, fra 5 euro (37,50 kr.) til 10 euro (75 kr.).

F. En revision af bestemmelserne og strukturen for at forenkle direktivet og

gøre det lettere læseligt.

Ad A:

Kommissionen har foreslået at indføre en sondring og følgelig at anvende forskel-

lige beløbsgrænser afhængigt af den rejsendes transportform (land- og søtransport

kontra flytransport). Sondringen indebærer, at det vil være muligt at købe mere

med hjem, såfremt man rejser ind i et EU-land med fly. Det betyder, at det vil

være muligt at indføre dyrere varer såsom et ur, en computer, smykker, pels osv.

En lavere grænse for landtransport vil forhindre, at der eksempelvis bliver købt

større og dyrere forbrugsgoder såsom hårde hvidevarer eller eksempelvis tøj i

tredjelande.

Problemet ved at have en høj beløbsgrænse for landtransportrejsende er, at det er

nemmere at foretage rejsen ofte. Det er også muligt med fly men traditionelt mere

kostbart, hvorfor man kunne give flypassagerer lidt mere råderum ved at sætte

grænsen højere.

Forslaget om en forhøjelse af beløbsgrænsen fra 175 euro til 220 euro er en juste-

ring, som indebærer, at beløbsgrænsen vil få den samme realværdi, som den hav-

de, da den sidste gang blev fastlagt (i 1994), idet inflationen i EU som helhed i

perioden 1. januar 1994 til 31. december 2004 har været på ca. 25 pct.

Ad B:

Rejsegodsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt ikke et loft for øl, selvom øl

er stærkt beskattet i nogle medlemsstater. Samtidig er der mængdebegrænsning for

afgiftsfri indførsel af andre alkoholholdige drikkevarer, blandt andet er der en

grænse på 2 liter for vin.

I det lys har Kommissionen foreslået, at der indføres en kvantitativ begrænsning

for øl. Dette forventes at kunne medvirke til at løse problemerne for visse med-

lemsstater, der grænser op til tredjelande, hvor afgiftsniveauet er betydeligt lavere.

For at få en højere grad af tilnærmelse mellem grænserne for indførsel af øl og vin

forslås der et kvantitativt loft på 16 liter for øl og en forhøjelse af det kvantitative

loft for vin fra 2 til 4 liter. Øl er typisk med en alkoholprocent på omkring 3-5 pct.

og vin på 11-14 pct., hvorfor der sker en vis tilnærmelse i mængden af alkohol ved

at tilnærme mængderne som forslået.

Ad C:

Ifølge EF-traktatens artikel 152 skal alle Fællesskabets politikker sikre et højt

sundhedsbeskyttelsesniveau. Desuden anbefaler WHO-rammekonventionen om

tobakskontrol, som EU ratificerede den 30. juni 2005, at de kontraherende parter

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

forbyder eller begrænser salget til internationale rejsende og/eller disses indførsel

af told- og afgiftsfri tobaksvarer.

På nuværende tidspunkt har EU-landene en grænse for indførsel af cigaretter fra

tredjelande på 200 cigaretter. Med forslaget får landene mulighed for at indføre to

grænser: en lav grænse på 40 cigaretter og en høj grænse på 200 cigaretter. Forsla-

get giver medlemsstaterne mulighed for at sondre mellem flyrejsende og andre

rejsende, hvad angår lofterne for tobaksvarer.

Ad D:

Kommissionen foreslår, at den beløbsmæssige tærskel også vil omfatte indkøb af

parfume, kaffe og te, som under den nuværende ordning kan foretages ud over

den beløbsmæssige tærskel, da der er specifikke kvantitative lofter for disse varer.

Forslaget om at fjerne de kvantitative lofter for parfume, kaffe og te skal blandt

andet ses i lyset af, at det kun er få EU-lande, der har punktafgifter på disse varer.

Ad E:

Kommissionen foreslår, at det afgiftsbeløb, som medlemsstaterne kan undlade at

opkræve ved indførsel af varer, forhøjes blandt andet på grund af inflationsudvik-

lingen. Kommissionen foreslår, at beløbet sættes op fra 5 euro til 10 euro.

Ad F:

Der er foretaget en række hovedsageligt redaktionelle forbedringer for at bringe

teksten i overensstemmelse med de nuværende krav til udformningen af retsakter

og dermed fjerne eventuelle tvetydigheder. Desuden er de tredjelande, som direk-

tivet også skal anvendes i forbindelse med, blevet defineret.

Kompromisforslag

På baggrund af drøftelser i rådsarbejdsgruppen fremsatte formandskabet forud for

ECOFIN-mødet den 7. november 2006 et kompromisforslag, som var baseret på

Kommissionens forslag, men som justerede Kommissionens forslag således:

En forhøjelse af den nuværende beløbsgrænse for indførelse af varer fra

tredjelande fra 175 euro til 300 euro (2.250 kr.).

Forslaget om sondring mellem transportformer bortfalder.

Medicinske produkter til den rejsendes eget behov lægges ikke ind under

beløbsgrænsen.

Kommissionen skal hvert fjerde år udarbejde en evalueringsrapport, som

sendes til Rådet første gang i 2012.

På ECOFIN-mødet den 7. november 2006 kunne et flertal af medlemslandene

tilslutte sig formandskabets kompromisforslag og endvidere acceptere en beløbs-

grænse på 350 euro. Et medlemsland ønskede imidlertid en højere beløbsgrænse

og modsatte sig derfor forslaget. Der blev således ikke opnået enighed om forsla-

get.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Kommissær Kovacs har i et brev til ECOFIN-ministrene fremsat forslag om at

justere formandskabets kompromisforslag ved at genindføre sondringen mellem

transportformer med en beløbsgrænse for flyrejsende på 500 euro og 300 euro for

andre rejsende.

Formandskabet forventes at fremsætte et nyt kompromisforslag forud for ECO-

FIN-mødet den 28. november 2006.

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er EF-traktatens artikel 93 (vedtagelse med enstemmighed).

Nærhedsprincippet

Området hører ikke under Fællesskabets enekompetence, hvorfor nærhedsprin-

cippet finder anvendelse.

Bestemmelserne for privates indførsel af varer er fastlagt i rejsegodsdirektivet fra

1969, og det er derfor Kommissionens vurdering, at medlemslandene ikke kan

foretage ændringer på egen hånd, da bestemmelserne i rejsegodsdirektivet kun kan

ændres ved en fællesskabsretsakt og ikke ved en afgørelse truffet af en medlems-

stat. Kommissionen vurderer endvidere, at en indsats på fællesskabsplan vil være

mere effektiv til at nå forslagets mål og sikre ligebehandling af borgerne i EU,

hvorfor Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er

overholdt i forhold til det overordnede formål, at der på fællesskabsplan fastsættes

regler i forhold til privates indførsel af varer fra tredjelande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres, jf. EF-traktatens artikel 93. Der foreligger endnu

ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslaget konsekvenser herfor

Reglerne om told- og afgiftsfrihed for rejsegods m.v. findes i kapitel 10 i bekendtgø-

relse nr. 992 af 19. oktober 2005 om toldbehandling, hvor afgiftsfrihed ved indrejse

fra et tredjeland findes i §§ 111-114. En vedtagelse af direktivændringerne indebærer,

at bestemmelserne i § 111 og § 112 skal ændres.

Statsfinansielle konsekvenser

Kompromisforslaget indebærer følgende statsfinansielle konsekvenser:

Ad A

–

forhøjelse af beløbsgrænsen:

Det skønnes, at den samlede værdi af rejsegods vil blive forøget med ca. 100 mio.

kr. Afgift heraf udgør ca. 25 mio. kr., som er det statslige provenutab. Skønnet er

forbundet med en vis usikkerhed.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Ad D

–

afskaffelse af kvantitative lofter for parfume, kaffe og te:

Der er ingen punktafgift på parfume i Danmark og kun en beskeden afgift på te.

Der kan ses bort fra disse varer. Det skønnes, at de provenumæssige konsekven-

ser ved en forhøjelse af loftet for indførsel af kaffe vil blive et tab på 10 mio. kr.,

heraf 5 mio. kr. fra moms og 5 mio. kr. fra kaffeafgift. Skønnet er forbundet med

en vis usikkerhed.

Der kan ses bort fra de finansielle konsekvenser af Kommissionens forslag under

punkt B, ikke mindst i lyset af at Danmark geografisk set er fjernt fra tredjelande.

Af samme grund er de fleste rejser til Danmark fra tredjelande via fly, hvorved fx

et loft for øl ikke har nogen betydning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring med frist den 27.

marts 2006 hos De samvirkende Købmænd, Handel, Transport og Serviceerhver-

vene, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Bryggeriforeningen og Tobaks-

industrien. Derudover er der modtaget høringssvar fra Dansk Textil Union,

Danmarks Rederiforening og Brancheforeningen for Kaffe og Te.

Kompromisforslaget imødekommer de væsentligste indsigelser og har derfor ikke

været sendt i høring.

De samvirkende Købmænd (DSK)

kan som udgangspunkt tiltræde Kommissi-

onens forslag til et nyt rejsegodsdirektiv.

For så vidt angår de foreslåede ændringer om kvalitative lofter for øl, vin, parfu-

me, kaffe og te finder DSK, at hovedparten af Kommissionens forslag stort set er

ubetydeligt for såvel dansk detailhandel som danske forbrugere og den danske

stat.

Det kvalitative loft på 16 liter for øl forekommer rimeligt og passende for ”eget

forbrug” og en tilsvarende grænse for handel

mellem den danske og tyske grænse

vil blive hilst velkommen.

DSK er ligeledes tilfreds med en fortsat grænse for cigaretter og tobaksvarer. Det

er nødvendigt med en relativ hård begrænsning på grund af det generelt høje af-

giftsniveau på tobaksvarer i EU15.

Endelig finder DSK, at forhøjelsen for ”andre varer” fra 175 euro til 220 euro er

uskadelig. Men den beløbsmæssige sondring mellem flyrejsende (500 euro) og

andre rejseformer (220 euro) finder DSK skadelig for såvel dansk detailhandel

som den danske statskasse.

Det er DSK’s opfattelse, at denne sondring vil betyde

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

en helt unødvendig og stor stigning i den private import af udsalgsvarer fra ek-

sempelvis Fjernøsten, USA og De Kanariske Øer, hvortil danskerne rejser meget.

DSK vurderer, at der tillige vil være en øget risiko for indførsel af kopivarer. DSK

anbefaler derfor, at Danmark kun accepterer forslaget om en generel forhøjelse

fra 175 euro til 220 euro.

Dansk Textil Union (DTU)

er stærkt bekymret over den foreslåede beløbsmæs-

sige sondring mellem flyrejsende og andre rejseformer, som DTU finder skadelig

for de danske tøj-

og skobutikker samt den danske statskasse. DTU’s opfattelse, at

denne sondring vil betyde en helt unødvendig og stor stigning i den private im-

port af tøj og sko fra Fjernøsten, USA og De Kanariske Øer. Allerede i dag er tøj

ifølge regeringens grænsehandelsundersøgelse en af de varegrupper, der grænse-

handles mest.

DTU frygter ligeledes, at importen af ulovlige kopivarer vil stige.

DTU anbefaler derfor, at Danmark alene accepterer en generel forhøjelse fra 175

euro til 220 euro.

Forslaget har ikke givet

Dansk Industri

anledning til at afgive bemærkninger.

Bryggeriforeningen

støtter forslaget, herunder at der indføres et loft på 16 liter

øl.

Tobaksindustrien

har afgivet bemærkninger til den del af forslaget, der vedrører

muligheden for at indføre lavere mængdebegrænsninger end dem, der gælder i dag

for tobaksvarer. I forslaget får medlemsstaterne en valgmulighed mellem de gæl-

dende grænser og nye lavere grænser. Eksempelvis for cigaretter kan der fastsættes

en grænse på enten 200 stk. (som i dag) eller på 40 stk.

Ved fastsættelse af mængdebegrænsningerne kan medlemsstaterne skelne mellem

rejsende pr. fly og rejsende på andre måder, det vil i praksis sige ad landjorden og

med færger. Medlemsstaterne kan nemlig vælge kun at lade den lave grænse gælde

for andre end flyrejsende.

Tobaksindustrien undrer sig over, at der overhovedet lægges op til ændringer i de

mængder, der afgifts- og momsfrit kan medtages fra tredjelande. Det hedder nem-

lig

i direktivets indledning pkt. (5): ”Det er Kommissionens erfaring, at mængder-

ne for tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer generelt har vist sig at være pas-

sende og derfor bør opretholdes”.

Tobaksindustriens erfaring er helt på linje med

Kommissionens erfaring. Tobaksindustrien finder derfor, at en ændring af mæng-

debegrænsningerne forekommer helt overflødig.

Hertil kommer, at de påtænkte ændringer vil være helt uden virkning på totalfor-

bruget af tobak. Det fremgår af forslaget, at de lavere grænser for tobaksvarer

alene er foranlediget af WHO’s rammekonvention om tobakskontrol, der anbefa-

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

ler et forbud mod eller en begrænsning af muligheden for at indføre told- og af-

giftsfrie tobaksvarer. Der henvises i direktivet også til EF-traktaten og behovet for

at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

Det er imidlertid Tobaksindustriens opfattelse, at medlemslandenes mulighed for

at fastsætte de lavere grænser, som direktivet lægger op til, ikke vil have nogen

indflydelse på det samlede forbrug af tobaksvarer, og direktivet vil derfor heller

ikke have nogen sundhedsmæssig betydning. Det er kun en meget lille del af de

tobaksvarer, der konsumeres i EU-landene i dag, der indføres fra tredjelande. Så-

fremt den indførsel begrænses, vil tobaksvarerne blot blive indkøbt indenfor EU.

Der sker betydelig handel over grænserne indenfor EU, hvor store afgiftsforskelle

landene imellem ofte gør det attraktivt for rejsende at medbringe tobaksvarer. De

gældende regler gør det som bekendt muligt at medbringe ganske store mængder

tobaksvarer på rejser indenfor EU. Tobaksindustriens problem i relation til ind-

førsel af tobaksvarer i forbindelse med rejser er derfor ikke indførslen fra tredje-

lande, men den konkurrenceforvridning, der følger af, at der ikke sker en egentlig

harmonisering af afgiftsniveauet for tobak indenfor EU.

Tobaksindustrien undrer sig over, at det i Kommissionens redegørelse for bag-

grunden for direktivudkastet under pkt. 2) hedder, at ”Høring af interesserede

parter er ikke relevant i forbindelse med dette forslag. Ud over de rejsende er de

vigtigste interesserede parter medlemsstaterne, som har udtrykt ønske om en mo-

dernisering af direktivet”. Ligeledes har Kommissionen under samme punkt kon-

kluderet, at ”Det er ikke relevant at foretage en konsekvensanalyse, da

dette for-

slag kun drejer sig om tilpasning af eksisterende regler og ikke indførelse af en ny

afgiftsordning”.

Tobaksindustrien mener, at Kommissionen lader til helt at overse, at såfremt

medlemsstaterne indfører de laveste mængdebegrænsninger for tobaksvarer, som

direktivet lægger op til, vil der ifølge tobaksindustrien blive tale om voldsomme

konsekvenser for de mange virksomheder, hvis forretningsgrundlag hviler på

handel med afgiftsfrie tobaksvarer fra tredjelande. Der er således en række flysel-

skaber, charterselskaber og færgeruter her i landet og i EU i øvrigt, hvis drift for-

udsætter, at de rejsende i et vist omfang handler afgiftsfrit. Tobaksindustrien me-

ner, at hvis denne handel fjernes, hvilket i realiteten vil være en konsekvens af at

indføre de nye lave mængdebegrænsninger, vil disse virksomheders indtægts-

grundlag blive kraftigt reduceret, og hele konkurrencesituationen i dele af rejse-

branchen vil forrykkes. Hertil kommer, at forbrugerne vil skulle indstille sig på at

betale meget højere priser end i dag for selve transportydelsen/rejsen. Tobaksin-

dustrien finder, at dette i sig selv bør give anledning til en nøje genovervejelse af

direktivforslaget.

Medlemslandene kan ifølge direktivet vælge en af de tre typer begrænsninger for

indførsel af tobak, som direktivet beskriver: 1) de nuværende grænser, 2) de nye

lave grænser eller 3) en kombination af 1) og 2), hvor de højeste grænser kun an-

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

vendes for flyrejsende. Med andre ord bliver der formentlig et kludetæppe af

mængdebegrænsninger indenfor EU. Efter Tobaksindustriens opfattelse stemmer

denne fleksibilitet for medlemsstaterne dårligt overens med det behov, der er for,

at borgerne har enkle og klare regler at rette sig efter. Hvis de hidtidige harmoni-

serede grænser afløses af det foreliggende direktivudkast, øges risikoen for, at bor-

gerne misforstår eller kommer i vildrede om reglerne og derfor overtræder dem.

Det antydes i direktivet, at det også er bekymringen for det lavere prisniveau i

EU's nye nabolande som f.eks. Rusland, Ukraine og Belarus, der er baggrunden

for at fastsætte meget lave grænser for, hvor mange tobaksvarer, der kan med-

bringes fra tredjelande. I så fald er det mængden af tobaksvarer, der kan indføres

via landjorden/søvejen, der skal begrænses. Som direktivet er udformet, vil med-

lemsstaterne imidlertid kunne vælge at anvende de laveste mængdebegrænsninger

på alle rejsende uanset rejseform. Det finder Tobaksindustrien unødigt vidtgående

for at dæmme op for en mulig import fra de nye nabolande.

Det er således Tobaksindustriens opfattelse, at det udkast til direktiv, der forelig-

ger, lægger op til overflødige ændringer i de gældende, velfungerende begrænsnin-

ger i de mængder af tobaksvarer, der kan indføres fra tredjelande. Ændringerne vil

efter Tobaksindustriens vurdering ikke have nogen som helst betydning for to-

baksforbruget i EU.

Hertil kommer, at ændringerne, som direktivet lægger op til, ifølge tobaksindustri-

en vil have særdeles negative følger for en række virksomheder, der har handel

med afgiftsfrie tobaksvarer som et vigtigt led i deres forretningsgrundlag. Endelig

finder tobaksindustrien, at direktivet er endnu et eksempel på, at selv om EU skul-

le arbejde for harmonisering, går udviklingen i retning mod indviklede nationale

regler.

Frem for på denne måde at begrænse indførslen af tobaksvarer fra tredjelande

burde EU efter Tobaksindustriens opfattelse i langt højere grad øge indsatsen for

at begrænse organiseret indsmugling af forfalskede cigaretter, et problem der er

voldsomt stigende og af meget stor økonomisk betydning for såvel tobaksvirk-

somhederne som EU's medlemsstater.

Danmarks Rederiforening

har udtalt, at Kommissionen ønsker at modernisere

rejsegodsdirektivet og derfor har fremlagt ovennævnte forslag i februar d.å. I for-

klaringen til forslaget nævnes, at det ikke berører andre end rejsende og medlems-

lande, hvorfor det ikke har været genstand for nogen form for konsultation forud

for fremlæggelsen. Danmarks Rederiforening finder, at Kommissionen hermed

fuldstændig overser, at forslaget indeholder klare konkurrenceforvridende elemen-

ter, som vil tilgodese flyruter frem for passagerskibsruter.

Det konkrete problem i direktivforslaget er bestemmelserne i art. 8 og 9, hvor der

indføres betydeligt højere monetære grænser for rejsendes indførsel af varer, når

de ankommer til EU med fly, mens grænsen kun justeres en anelse op for rejsen-

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

de, der ankommer med passagerskib. Hertil kommer endda, at parfumekvoten

samtidig afskaffes.

Danmarks Rederiforenings medlem DFDS A/S transporterer mere end 800.000

passagerer om året på ruten Oslo-København. På denne rute er der direkte kon-

kurrence med flyselskaber, og den i direktivforslaget anførte argumentation om, at

det er lettere for de rejsende at foretage hyppige rundrejser ad søvejen kan ikke

siges at gælde her, da en rundrejse varer 40 timer.

Danmarks Rederiforening har i deres udtalelse vedlagt en udtalelse fra den euro-

pæiske rederiforening ESCA, og har samtidig anmodet om et møde med skatte-

ministeriet.

Brancheforeningen for Kaffe og Te har ingen bemærkninger til forslaget

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (ECOFIN) den 7. november 2006.

Nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2006, grund-

notat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 27. marts 2006, og revideret

grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 11. maj 2006.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes en ajourføring og modernisering af rejsegodsdirektivet.

Danmark arbejder for, at beløbsgrænsen for indførelse af varer højst hæves til et

niveau omkring 350 euro. Danmark er endvidere forbeholden over for en son-

dring mellem transportformer.

Danmark arbejder for at sikre ensartede regler for alle medlemslande men vil i

sidste ende ikke blokere for særordninger til enkelte medlemslande, såfremt der

herved kan opnås enighed om forslaget.

Andre landes holdninger

Et flertal af medlemslandene støtter formandskabets kompromisforslag og kan

endvidere acceptere, at beløbsgrænsen for indførelse af varer hæves til 350 euro.

En medlemsstat ønsker dog en højere beløbsgrænse.

Nogle medlemslande forventes at kunne støtte et forslag om sondring mellem

flyrejsende og andre rejsende, men det er uvist hvor mange.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 7c:

Momspakken

Bidrag følger hurtigst muligt

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 7d:

UK’s foranstaltning til bekæmpelse af momssvig for

visse elektroniske varer

Resumé

UK har anmodet om Rådets tilladelse til at indføre omvendt betalingspligt ved salg mellem virk-

somheder af visse elektroniske varer. Kommissionen har fremsat et forslag, som imødekommer

UK’s ønske. På det kommende ECOFIN-møde

forventes en drøftelse af forslaget.

KOM(2006)555

Baggrund og indhold

I henhold til artikel 27, stk. 1, i 6. momsdirektiv kan Rådet give en medlemsstat

tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i di-

rektivet for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse former for

svig eller unddragelse for veldefinerede varegrupper eller brancher.

UK har i et brev til Kommissionen af 10. februar 2006 anført, at der inden for

UK’s brancher for salg af elektronik med relativt små, men dyre og let omsættelige

varer, er en meget udbredt svig, der medfører store provenutab for statskassen.

Der er tale om såkaldt

”Missing Trader Intra-Community Fraud” (MTIC) (se boks

1). UK anfører, at der foregår en stor organiseret kriminalitet af denne type, og

efter det seneste officielle skøn mistede UK i 2004/2005 momsindtægter på mel-

lem 1,2 mia. GBP og 1,9 mia. GPB. Ifølge UK er svigen stigende.

Boks 1

Beskrivelse af missing trader-svig

Indenlandsk ”missing trader”-svig

kan beskrives således:

Virksomhed B køber varer fra virksomhed A. B sælger varerne videre til virksomhed C. B ”forsvinder” inden

afregning af salgsmoms med SKAT, og C er samtidig berettiget til at trække denne moms fra som købs-

moms. Staten mister således den momsindtægt, som B skulle have indbetalt ved salget til C.

Grænseoverskridende ”missing trader”-svig

kan beskrives således:

Virksomhed A i medlemsstat I leverer varer til virksomhed B i medlemsstat II. Normalt beregner A salgs-

moms og indbetaler denne til sin hjemstat, når han sælger varer, men ved salg mellem to virksomheder

over grænserne er leverancen momsfritaget (0-sats) for A. B beregner momsen og burde i princippet indbe-

tale denne til sin hjemstat, men da B er en momspligtig virksomhed, har B fradrag for sine momsudgifter på

købet.

B’s moms går dermed i nul. B sælger herefter varerne videre til virksomhed C i indlandet. B udsteder

på normal

vis momsfaktura men ”forsvinder” før indbetaling

af salgsmoms til SKAT. C er samtidig berettiget

til at trække denne moms fra som købsmoms. Derefter leverer C varerne til A i medlemsstat I (intrakommu-

nitær leverance med 0-sats). Karrusellen kan herefter tage en tur til (hvis SKAT i medlemsstat II endnu ikke

har ”opdaget” virksomhed

B).

Medlemsstat II mister således den momsindtægt, som B skulle have indbetalt ved salget til C.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

UK anfører, at svigen specielt sker ved levering af følgende varer:



Mobiltelefoner

Elektroniske lagringsmedier til anvendelse sammen med computere eller

mobiltelefoner eller andet elektrisk udstyr

Elektronisk udstyr til lagring, behandling eller optagelse af elektroniske data

så som:



Trådløst udstyr til e-mail, telefon, tekstbeskeder, web browsing og anden

trådløs dataadgang



Håndholdte digitale musikafspillere såsom MP3-afspillere



Håndholdte digitale kameraer og videokameraer



Håndholdte digitale videoapparater og bærbare DVD-afspillere



Håndholdt eller bærbart positionsbestemmelsesudstyr til satellitnavigati-

onssystemer



Håndholdte computere



Spillekonsoller med skærm eller af en type, der anvendes sammen med

fjernsyn eller computer.

For at bekæmpe svigen ønsker UK at indføre omvendt betalingspligt ved handel

af de ovennævnte varer mellem erhvervsdrivende. Det betyder, at det er køber,

der gøres ansvarlig for at indbetale momsen i stedet for

–

som normalt

–

sælger. I

realiteten vil det betyde, at den erhvervsmæssige handel bliver momsfri og hele

momsen beregnes og indbetales ved salg til de endelige forbrugere. Herved for-

hindres muligheden for at lave ”missing trader”-svig.

For at kunne følge varehandlen mellem erhvervsdrivende og have gode kontrol-

muligheder til sikring af, at momsen betales i det sidste led, vil UK indføre et sy-

stem, der forpligter de erhvervsdrivende til at indrapportere oplysninger om alle

salg underlagt ordningen for omvendt betalingspligt.

Rapporteringskravene giver virksomhederne visse administrative byrder, og for at

undgå, at mindre detailhandlere og virksomheder får øgede byrder, vil systemet

med omvendt betalingspligt kun skulle anvendes ved salg på over 1.000 GPB.

Kommissionen har fremsat et forslag, som imødekommer UK’s ønske om at ind-

føre omvendt betalingspligt på ovennævnte varer.

Kommissionen vurderer, at ordningen faktisk vil eliminere MTIC-svig, og de fo-

reslåede rapporteringskrav synes at sikre, at der ikke opstår en nævneværdig anden

svigform (fx momsfrit salg til forbrugere). Kommissionen vurderer dog samtidig,

at den foreslåede foranstaltning komplicerer forholdene for de erhvervsdrivende

og dermed øger de administrative byrder.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Kommissionen mener, at ordningen er forholdsvis bred, da den dækker store dele

af brancher for salg af elektronik. Men da ordningen trods alt er målrettet mod

varehandel, hvor der er konstateret udbredt svig, og kun vedrører leverancer over

1.000 GBP, vurderer Kommissionen, at den ligger inden for rammerne af artikel

27 i 6. momsdirektiv.

Kommissionen bemærker, at andre medlemslande med tilsvarende svigproblemer

antagelig vil søge om tilladelse til at bruge en tilsvarende ordning. For at kunne

overvåge og vurdere udviklingen ønsker Kommissionen, at UK senest den 31.

december 2008 indsender en rapport til Kommissionen med en samlet vurdering

af, hvordan ordningen fungerer. Desuden tidsbegrænses tilladelsen til 31. decem-

ber 2009.

Formandskabet havde lagt op til en drøftelse af sagen på ECOFIN-mødet den 7.

november 2006. Sagen blev imidlertid taget af dagsordenen.

På det kommende ECOFIN-møde ventes en drøftelse af forslaget.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94. Forslaget skal vedtages

med enstemmighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have særlige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have særlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen sendes ikke i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (ECOFIN) den 7. november 2006.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes forslaget, da ordningen forventes at kunne dæmme op for

den svig, som er beskrevet af UK. Ordningen er rettet specifikt mod handel med

varer, hvor der er konstateret svig, og den ligger derfor inden for rammerne af

artikel 27 i 6. momsdirektiv.

Det er dansk opfattelse, at kontrolprocedurerne UK agter at tage i brug sammen

med ordningen medfører lav risiko for, at svigen eksporteres fra UK til andre

lande.

Andre landes holdninger

Hovedparten af medlemslande har udtrykt støtte til forslaget. Et enkelt medlems-

land finder dog anvendelsesområdet for bredt og har udtrykt frygt for, at svigen

vil blive eksporteret til andre lande, fordi svindlerne i stedet vil slå sig ned der.

Endvidere tvivler landet på, at kontrollen i UK kan forhindre, at ubeskattede va-

rer kommer i cirkulation i EU.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 7e:

Bekæmpelse af skattesvig

Bidrag følger hurtigst muligt

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 7f:

Resumé

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning aflægger rapport om arbejdet i andet halvår

2006. Rapporten konkluderer, at EU-landene overholder aftalen i adfærdskodeksen om ikke

at indføre skatteordninger, der kan skade andre lande. Gruppen godkender ændringer vedr. en

maltesisk skatteordning, der var vurderet som skadelig. ECOFIN ventes at tage rapporten til

efterretning.

Baggrund

Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene

i december 1997 en politisk aftale

om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på

selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. De nye

EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.

Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den for det første medfører et

betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, fx nulbeskatning, i forhold til de

skatteregler, der normalt gælder i det pågældende land, og hvis den for det andet

er isoleret fra landets egen økonomi. Den sidste betingelse er fx opfyldt, hvis ord-

ningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller for transak-

tioner med udenlandske virksomheder.

EU-landene

må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”).

ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeksgruppe til at overvåge, at ko-

deksen overholdes. Gruppen undersøgte omkring 270 skatteordninger og identifi-

cerede (ved flertalsbeslutninger) 66 ordninger, der blev anset i strid med kodeksen

(40 ordninger i EU-lande og 26 i deres tilknyttede områder). Resultatet blev præ-

senteret for ECOFIN i november 1999. ECOFIN aftalte i november 2000, at de

skadelige skatteordninger som hovedregel skal afvikles inden udløbet af 2005.

Rådet kan dog godkende, at selskaber omfattet af en skadelig ordning, der skal

afvikles, forbliver under ordningen i en periode efter afviklingen.

Som led i gennemførelsen af skattepakken godkendte ECOFIN den 3. juni 2003

en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af de

skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne

–

som beskrevet i rapporten

–

var tilstrækkelige til, at de undersøgte ordninger ikke længere var i strid med

kodeksen. Rådet gav desuden tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af flere

ordninger efter 2005.

Den 13. oktober 2003 godkendte Rådet en rapport fra arbejdsgruppen for udvi-

delse af EU (skatteeksperterne) med en liste over 30 ordninger i tiltrædelses-

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

landene, som var i strid med adfærdskodeksen. Rådet opnåede enighed om, at den

gennemførte eller planlagte afvikling af ordningerne var passende i 27 tilfælde.

ECOFIN har pålagt gruppen at fortsætte arbejdet med at overvåge, at EU-

landene overholder aftalen om ”rollback” og pligten til ”standstill”. Gruppen rap-

porterer løbende til Rådet, hvilket igen forventes at ske på ECOFIN den 28. no-

vember 2006.

Indhold

Adfærdskodeksgruppen aflægger rapport til ECOFIN om arbejdet i andet halvår

2006 med at overvåge ”rollback” og overholdelse af pligten til ”standstill”.

Rapporten indeholder følgende elementer:

Rollback

EU-landene har bekræftet, at de afvikler skadelige ordninger i overensstemmelse

med, hvad ECOFIN godkendte den 3. juni 2003.

Gruppen har desuden undersøgt afviklingen af følgende ordninger, som tidligere

er vurderet som skadelige:



Malta: International Trading Companies (selskaber med international han-

del) (ML 4),

Malta: Dividends from (other) Maltese Companies with Foreign Income

(udbytte fra (andre) maltesiske selskaber med udenlandsk indkomst) (ML

5).

Malta har oplyst, at ordningen ML 4 ophæves fra 1. januar 2007, således at der

ikke kan optages nye selskaber i denne ordning.

Malta har fremlagt forslag til ændring af ordningen ML 5. Forslaget vil medføre en

kompliceret selskabsbeskatning: Først opkræver Malta selskabsskat af overskuddet

i et maltesisk selskab. Når selskabet udlodder udbytte til dets aktionærer, vil Malta

give aktionærerne en skattegodtgørelse på hele eller en del af den betalte skat for

at imødegå økonomisk dobbeltbeskatning som følge af eventuel beskatning af

udbyttet hos aktionærerne. Ordningen vil medføre en effektiv maltesisk selskabs-

beskatning på højst 10 pct. Ordningen vil gælde, uanset om overskuddet hidrører

fra Malta eller fra udlandet, og uanset om udbyttet udloddes til et andet selskab

hjemmehørende i Malta eller i udlandet. Ordningen er dermed generel og derfor

ikke i strid med adfærdskodeksen.

UK har fremlagt yderligere information om fremskridt med rollback af ordninger

på Kanaløerne og Isle of Man. Adfærdskodeksgruppen havde spørgsmål til æn-

dringerne af selskabsbeskatningen på Isle of Man. Gruppen vil arbejde videre med

denne sag.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

I forbindelse med ”rollback” skal ECOFIN tage stilling til anmodninger om tids-

begrænset forlængelse af ordninger, som skal afvikles, for så vidt angår de selska-

ber, som allerede er omfattet af ordningen.

Malta har anmodet om forlængelse af ordningerne ML 4 og ML 5. Forlængelsen skal

kun vedrøre selskaber, som allerede er omfattet af ordningerne. Ordningerne anmo-

des forlænget frem til 31. december 2010.

Adfærdskodeksgruppen har indstillet til ECOFIN at godkende anmodningen.

Standstill

To EU-lande har oplyst, at de har indført nye skatteordninger, som kan være i strid

med kodeksen:



Polen: Ændringer af regler for specielle økonomiske zoner,

Slovenien: Forlængelse af perioden for fremførsel af underskud,

Slovenien: Skattelettelser ved investering i forskning og udvikling,

Slovenien: Harmonisering med ændringer af fusionsdirektivet.

Gruppen konkluderede, at ingen af ordningerne kan anses i strid med kodeksen.

ECOFIN ventes at tage rapporten fra adfærdskodeksgruppen til efterretning og

godkende forlængelserne vedrørende de maltesiske ordninger ML 4 og ML 5.

Hjemmelsgrundlag

Der er tale om en politisk aftale uden hjemmel i Traktaten.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rapporten har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Rapporten har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Rapporten har ikke været sendt i høring.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Aktuelt notat vedrørende tidligere rapporter er blevet forelagt Europaudvalget

forud for ECOFIN-møder. Sagen om adfærdskodeksgruppens rapport vedrøren-

de første halvår 2006 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006.

Holdning

Dansk holdning

Danmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterret-

ning.

Danmark kan tiltræde, at Rådet godkender anmodningen om forlængelse af de to

maltesiske ordninger, idet Rådet tidligere har godkendt tilsvarende anmodninger fra

andre lande.

Andre landes holdninger

Andre lande ventes at være enige i rapporten. Et medlemsland har dog taget for-

behold for godkendelse af ændringen af den maltesiske ordning ML 5 på grund af

frygt for misbrug.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 7g:

(CCCTB)

Resumé

Fælles konsolideret selskabsskattebase i EU

På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 præsenterede Kommissionen en meddelelse om det

hidtidige arbejde i arbejdsgruppen vedr. en fælles konsolideret selskabsskattebase og om de næste

skridt i arbejdet. Som aftalt på dette møde forventes Kommissionen på rådsmødet (ECOFIN)

den 28. november 2006 at give en status for arbejdet.

KOM(2006)157

Baggrund og indhold

På det uformelle ECOFIN-møde i 2004 blev det besluttet at nedsætte en teknisk

arbejdsgruppe, der skal hjælpe Kommissionen med at udarbejde forslag til regler

for en fælles konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate

Tax Base (CCCTB)).

CCCTB er en af de modeller for harmonisering af selskabsbeskatningen i EU,

som Kommissionen skitserede i sin selskabsskattemeddelelse fra 2001. Modellen

vedrører harmonisering af selskabsskattebasen for koncerner med aktiviteter i

flere medlemslande.

Hovedprincippet i modellen er, at selskaber/koncerner i EU får opgjort den skat-

tepligtige selskabsindkomst i henhold til ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten for-

deles herefter mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle (baseret på fx

koncernens omsætningsandele i de respektive lande). Det enkelte land beskatter så

sin del af indkomsten med sin egen selskabsskattesats.

Det er således kun metoden til beregning af den skattepligtige indkomst, som bli-

ver fælles. Hver medlemsstat vil fortsat kunne bestemme skattesatsen for den del

af koncernens skattepligtige indkomst, som tilfalder den.

En harmoniseret skattebase og en fordelingsnøgle for det samlede overskud vur-

deres at reducere de administrative byrder for selskaber med grænseoverskridende

investeringer inden for EU

–

og dermed medføre besparelser på rådgivning og

administration. Ét sæt skatteregler vil også medføre, at det bliver lettere at gen-

nemføre grænseoverskridende omstruktureringer, og det vil i stor udstrækning

forhindre dobbeltbeskatning inden for EU.

En samlet opgørelse af selskabers overskud vil afskaffe problemer med hensyn til,

hvorvidt der skal gives fradrag for udenlandske underskud. Et sådant fradrag lig-

ger implicit i forslaget om én samlet opgørelse af overskud og underskud på EU-

basis.

I det omfang samarbejdet omfatter alle EU-lande, vil fælles regler for skattebasen i

teorien

fjerne problemerne med ”transfer pricing” (interne afregningspriser mel-

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

lem koncernforbundne selskaber) inden for EU. Imidlertid vil tilsvarende skatte-

kontrolmæssige problemer i stedet opstå vedrørende fordelingsnøglen, fordi sel-

skaberne vil ønske, at overskud fordeles til de lande, der har den laveste selskabs-

skattesats. Derved vil reglerne for fordelingen af det samlede overskud i stedet

blive sat under pres.

Det er Kommissionens opfattelse, at etableringen af CCCTB er den eneste måde,

man kan fjerne de skattemæssige barrierer for selskaber, der opererer i flere med-

lemslande. I den forbindelse har Kommissionen i en meddelelse forpligtet sig til at

fremsætte et forslag til CCCTB i 2008. At dømme efter de hidtidige fremskridt i

arbejdsgruppen er det en meget ambitiøs tidsfrist.

Kommissionen offentliggjorde den 5. april 2006 en meddelelse om det hidtidige

arbejde i arbejdsgruppen og om de næste skridt i arbejdet [KOM(2006)157]. Med-

delelsen berørte også forskellige overordnede aspekter i relation til CCCTB, bl.a.

sammenhængen mellem internationale regnskabsstandarder og CCCTB, om det

skal være obligatorisk eller frivilligt for selskaberne at anvende reglerne, og om

den fælles selskabsskattebase skal opgøres på konsolideret niveau (koncernni-

veau).

Kommissionen præsenterede meddelelsen på ECOFIN-mødet den 7. juni 2006

og det blev da aftalt, at Kommissionen skulle give en ny status for arbejdet ved

udgangen af året.

På ECOFIN-mødet den 28. november 2006 forventes Kommissionen således at

give en mundtlig status for arbejdet med CCCTB. Det forventes, at Kommissio-

nen fortrinsvis vil redegøre for arbejdet det seneste halve år, og redegørelsen for-

ventes ikke at afsløre væsentlige fremskridt i arbejdet.

Der forventes ingen diskussion af den tekniske udformning af reglerne

–

heller

ikke på et mere overordnet plan.

Hjemmelsgrundlag

Et eventuelt forslag om CCCTB vil have hjemmel i EF-traktatens artikel 94 (ved-

tagelse med enstemmighed).

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har udtalt sig positivt om Kommissionens bestræbelser på at

skabe regler for en fælles selskabsskattebase, jf. Parlamentets betænkning om be-

skatning af virksomheder i Den Europæiske Union: et fælles konsolideret sel-

skabsbeskatningsgrundlag (2005/2120 (INI)).

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at vurdere, hvilke provenumæssige kon-

sekvenser det vil få for Danmark at deltage i CCCTB.

Danmark begrænsede i 2005 mulighederne for

–

via reglerne om international

sambeskatning

–

at udnytte underskud i udenlandske selskaber i og uden for EU.

(Provenuet herved var 2 mia. kr., som blev brugt til at nedsætte selskabsskattesat-

sen med 2 procentpoint). Deltagelse i CCCTB kan imidlertid indebære, at interna-

tional sambeskatning genindføres på EU-niveau, og at danske selskaber igen vil

kunne udnytte underskud i selskaber i EU. Provenutabet for Danmark vil afhænge

af udnyttelsen af underskuddene.

Hertil kommer, at den præcise

–

og endnu uafklarede

–

afgrænsning af grundlaget

(skattemæssige afskrivninger, fradragsregler i øvrigt, håndtering af finansiel ind-

komst og kapitalgevinster mv.) kan have stor betydning for provenuvirkningerne.

Der er således en vis risiko for, at deltagelse i CCCTB vil indebære et provenutab

for Danmark, men de samlede konsekvenser vil afhænge af den konkrete model

for basen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der ikke foreligger et færdigt forslag, kan de samfundsmæssige konsekvenser

ikke opgøres præcist, men i det omfang en fælles konsolideret selskabsskattebase

mindsker de administrative byrder, vil der isoleret set være samfundsøkonomiske

gevinster i forhold til virksomhederne.

Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at afgøre, om forslaget vil kunne

give anledning til en samlet effektivitetsgevinst for landene som helhed og for de

enkelte lande, hvilket forudsætter, at der også tages højde for provenuvirkninger

og administrative byrder i skatteforvaltningen.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006.

Holdning

Dansk holdning

Danmark er positiv over for drøftelser om fælles regler for selskabsskattebasen.

Danmarks endelige stillingtagen vil dog afhænge af det konkrete forslag fra

Kommissionen og løsningen på de væsentlige udeståender.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Andre landes holdninger

Der er store uenigheder mellem medlemslandene om, hvordan selve opgørelsen af

en fælles konsolideret selskabsskattebase skal konstrueres.

Medlemslandene er på nuværende tidspunkt delt i tre grupper. En mindre gruppe

presser hårdt på for fremskridt i projektet. En lidt større gruppe har store reserva-

tioner mod projektet, og de resterende medlemslande er positive overfor at for-

sætte undersøgelserne af mulighederne for en fælles konsolideret selskabsskatte-

base og afventer konkrete forslag.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Dagsordenspunkt 8:

Resume

Rådets beslutning om EU’s egne indtægter

Kommissionens forslag til Rådsbeslutning om EU's egne indtægter udgør en væsentlig del af

udmøntningen af aftalen om de finansielle rammer for EU's budget for 2007-2013, som blev

indgået på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december 2005. Hovedændringerne i for-

hold til i dag vedrører rabatordninger, men der foreslås også en række ændringer af mere teknisk

karakter. Fra dansk side støttes aftalen fra Det Europæiske Råd i december 2005. I det om-

fang rabatordningers konkrete udformning bliver genstand for fortolkning lægges fra dansk side

stor vægt på, at rabatordninger begrænses mest mulig.

KOM(2006)99

Baggrund

Kommissionen fremlagde i juli 2004 sit samlede udspil til EU's flerårige finansielle

rammer, de såkaldte finansielle perspektiver, for 2007-13, herunder også forslag til

rådsbeslutning om EUs egne indtægter. Som opfølgning på aftalen på Det Euro-

pæiske Råd den 15.-16. december 2005 har Kommissionen fremlagt et nyt forslag.

Forslaget udgør således en udmøntning af de omlægninger som blev aftalt på Det

Europæiske Råd samt en række justeringer af mere teknisk karakter.

Formål og indhold

Der foreslås justeringer som følge af aftalen på Det Europæiske Råd den 15.-16.

december 2005 samt en række ændringer af mere teknisk karakter.

Justeringer som følge af Det Europæiske Råds aftale af 15.-16. december 2005:

EU's indtægtssystem bevares grundlæggende uændret, hvilket betyder, at indtægter

betalt som andel af medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI) fortsat vil

udgøre den største indtægtskilde. Hertil kommer indtægter betalt som andel af

medlemslandenes momsgrundlag samt såkaldte traditionelle egne indtægter i form

af told og afgifter.

Momsindtægten fastsættes fremover ved en fast rate på 0,3 pct. af medlemsstater-

ne kappede momsberegningsgrundlag

. Raten på 0,3 pct. er fastsat ud fra, hvad

raten i de seneste år har været i gennemsnit. Forslaget udgør en forenkling i for-

hold til det nuværende system, hvor raten beregnes årligt ud fra en kompliceret

formel, som er koblet op på korrektionen til fordel for UK.

Korrektionen til fordel for UK (UK-rabatten) bevares, herunder også den 75 pct.

rabat på finansieringen af UK-rabatten, som Tyskland, Holland, Sverige og Østrig

fik ved aftalen om de finansielle perspektiver for 2000-2006. UK-rabatten modifi-

ceres imidlertid som opfølgning på EU's udvidelse. Konkret skal bruttobevillin-

gerne, som tilgår de 10 medlemslande som tiltrådte 1. maj 2004 samt bevillinger til

kommende medlemslande, fraregnes ved fastsættelse af UK-rabatten. Dog sker

Det kappede momsberegningsgrundlag refererer til det forhold, at momsgrundlaget er defineret til højest at måtte udgøre 50 pct.

af BNI for hver enkelt medlemsstat.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

der ikke korrektion for landbrugsbevillinger til de nye medlemslande, dvs. direkte

støtte, udgifter til markedsordninger samt de landdistriktsmidler, der stammer fra

garantisektionen. Den anførte korrektion indfases som anført i tabel 1.

Tabel 1

Indfasning af korrektion af UK-rabatten

Budgetteringsåret for korrektion af UK-rabatten

Korrektion af UK-rabatten for udvidelsesomkost-

ninger, som defineret ovenfor

2007-2008

2009

2010

2011 og frem

20%

70%

100%

Der foreslås samtidig et loft på 10,5 mia. euro (2004-priser) for, hvor stor den

samlede modifikation af UK-rabatten kan blive i 2007-2013 ved korrektionen for

udvidelsesomkostninger, jf. ovenfor. Loftet vil blive opjusteret i tilfælde af nye

udvidelser af EU inden år 2013

–

ud over Bulgarien og Rumænien. Loftet vurde-

res kun at kunne få en begrænset effekt.

Ved den forrige korrektion af Rådets beslutning om EU's egne indtægter i forbin-

delse med aftalen om de finansielle perspektiver for 2000-2006 blev der ligeledes

indført en mindre korrektion af UK-rabatten for at tage højde for EU's udvidelse.

Denne korrektion foreslås nu at bortfalde efter 2013, idet den anses for at blive

erstattet af den nu foreslåede mere omfattende korrektion. Konkret består den

eksisterende korrektion i, at beregningsgrundlaget for UK-rabatten årligt korrige-

res for de førtiltrædelsesudgifter, som tiltrædende lande modtog året før tiltrædel-

se.

Ved siden af UK-rabatten indføres to forskellige typer af bidrags-reduktioner for

fire andre lande. Dette sker under henvisning til den såkaldte Fontainebleau-aftale

fra 1984, som lå til grund for indførelsen af UK-rabatten, hvori det anføres, at

intet medlemsland skal have ekstraordinære omkostninger sammenlignet med

deres relative velstand. Den konkrete argumentation relateres til disse landes så-

kaldte nettostillinger i forhold til EU, dvs. et beregnet forhold mellem indbetalin-

ger og udbetalinger til og fra EU.

For det første bliver Sverige og Holland i årene 2007-2013 tildelt en midlertidig

reduktion af deres årlige BNI-bidrag på hhv. 150 mio. euro og 605 mio. euro. (i

2004-priser). Finansieringen heraf fordeles på alle medlemslande via BNI-bidraget,

således at Sverige og Holland også selv bidrager. Disse BNI-reduktioner foreslås

indføjet efter beregning af UK-rabatten således, at UK ikke får rabat på finansie-

ringen af Sverige og Hollands BNI-reduktioner.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

For det andet får fire lande i årene 2007-2013 en midlertidig reduktion af deres

moms-bidragsrate. I stedet for den normale rate på 0,3 pct. af det kappede moms-

grundlag skal Sverige og Holland betale 0,1 pct., Tyskland 0,15 pct. og Østrig

0,225 pct. Finansieringen heraf sker via højere BNI-indtægter fordelt på alle lande.

Momsreduktionerne beregnes dog før beregning af UK-rabatten, hvorved UK får

rabat på finansieringen af de nedsatte moms-rater.

Endvidere indføjes en reference til det review af både indtægts- og udgiftssiden

som Kommissionen anmodes om at gennemføre i 2008/2009, herunder at Kom-

missionen om nødvendigt fremlægger passende forslag til ændringer.

Endelig foreslås, at Rådets beslutning om egne indtægter ved sin vedtagelse skal

gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2007. Denne bestemmelse skal ses i

lyset af, at sidste ændring af beslutningen om egne indtægter tog ca. 3 år før vedta-

gelse og ratifikation var tilendebragt.

Øvrige forslag til justeringer og opdateringer:

Ud over ændringer som opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i

december 2005 foreslår Kommissionen en række mindre ændringer.

Distinktionen mellem landbrugsafgifter og toldafgifter ophæves. Den materielle

forskel er forsvundet efter implementering af lovgivning som opfølgning på

GATT (WTO)-forhandlingerne under Uruguay-runden.

Der foreslås en opstramning af den eksisterende tekst således, at ændringer i den

regnskabsmæssige opgørelse af bruttonationalproduktet (BNI) mere automatisk

implementeres i Rådets beslutning om egne indtægter. Konkret foreslås, at Rådet

ved enstemmighed ikke længere skal beslutte

ændringer i den regnskabsmæssi-

ge opgørelse af BNI (den nuværende metode i ENS95) skal implementeres i for-

ordningen om egne indtægter, men derimod

hvornår

ændringer skal implementeres.

Ved skiftet fra regnskabsmæssig opgørelse af BNI fra det såkaldte ENS79 til

ENS95 fremlagde Kommissionen i 2001 de som følge heraf teknisk ændrede helt

overordnede udgiftslofter på hhv. 1,31 pct. af BNI for forpligtelsesbevillinger og

1,24 pct. af BNI for betalingsbevillinger. Disse indskrives nu direkte i beslutningen

om egne indtægter. Det Europæisk Råds aftale i december 2005 anførte eksplicit,

at disse lofter skal bevares uændret. Indskrivning af disse lofter i Rådets beslutning

om egne indtægter erstatter lofterne som opgjort under ENS79 udgjorde 1,335

pct. af BNI for forpligtelser og 1,27 pct. af BNI for betalinger.

Efter kritik fra Revisionsretten er der endvidere indføjet en henvisning til, at Rådet

skal vedtage de nødvendige regler til gennemførelse af beslutningen om egne ind-

tægter og sikre inspektioner af midlernes opkrævning, jf. traktatens art. 279.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Endelig følges rådsbeslutningen af et forslag til opdatering af det dokument som

rent beregningsteknisk opstiller metoden for beregning af UKs rabat. Bereg-

ningsmetoden justeres i overensstemmelse med ovenstående ændringer.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i traktaten artikel 269, hvorefter Rådet træffer afgørelse

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet, hvorefter Rådet henstiller

til medlemsstaterne at vedtage forslaget i overensstemmelse med deres forfat-

ningsmæssige bestemmelser.

Nærhedsprincippet

Da der er tale om forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles

på EU-

niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitets-

princippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger udtalelse fra Europa-Parlamentet dateret 23. juni 2006. Parlamentet

kan tilslutte sig Kommissionens forslag, idet det foreslås, at review-klausulen æn-

dres således, at det kommende review af de finansielle perspektiver i 2008/2009

skal

indeholde forslag til et nyt indtægtssystem. Forslaget skal tage højde for den

rapport, som Europa-Parlamentet forbereder i samarbejde med nationale parla-

menter. Målet anføres at være et mere fair, enkelt og transparent system baseret

på, at fællesskabet får reelle egne indtægter frem for nationale bidrag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådets beslutning om

egne indtægter udstikker reglerne for EU’s finansiering og

danner rammerne for Danmarks årlige bidrag til EU.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

De statsfinansielle konsekvenser af Rådets beslutning om EUs egne indtægter skal

ses i sammenhæng med vedtagelsen af udgiftsrammerne for 2007-2013, samt

hvordan den faktiske årlige budgettering og implementering af budgettet bliver.

Tages udgangspunkt i de aftalte udgiftsrammer for 2007-2013 samt at implemen-

teringen i gennemsnitlig bliver den samme i 2007-2013 som budgetteret i 2006

opnås en gennemsnitlige merudgift på 0,7 mia. kr. Opgjort som andel af BNI vil

det danske EU-bidrag være faldende. Det bemærkes, at der traditionelt er store

udsving i implementeringsgraden af udgiftsrammerne i de enkelte år.

UK-rabatten vil på kort sigt stige, men vil i 2013 ende under 2006-niveauet som

følge af den fuldt indfasede permanente korrektion af UK-rabatten. Beregning

heraf under antagelse af

fuld udnyttelse af udgiftsrammerne

er vist i tabel 2 sammen

med konsekvenserne af de midlertidige reduktioner af moms- og BNI-bidrag for

Tyskland, Nederlandene, Sverige og Østrig.

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

Samlet set er der et stigende rabatvolumen i forhold til år 2006 men aftagende

over perioden. Endvidere er udgangspunktet for den efterfølgende budgetperiode,

at UK-rabatten

–

under normale forventninger til udnyttelsen af udgiftsrammen

–

vil være under niveauet i dag samtidig med at de øvrige rabatter udløber, idet de er

defineret som specifikke for perioden 2007-2013 og ikke videre frem.

Tabel 2

Bruttorabatter ved fuld udnyttelse af Det Europæiske Råds aftalte udgiftsrammer

Mio. DKK (2004

–

priser)

Holland

Sverige

Tyskland

Østrig

Samlede rabatter

DKs finansieringsan-

del

2006

Budget

40.400

2007

Loft

44.000

8.100

3.000

10.800

600

66.400

1.330

1.850

2008

Loft

53.600

8.200

3.100

11.000

610

76.400

2.160

2009

Loft

54.000

8.200

3.100

11.200

620

77.100

2.180

2010

Loft

41.000

8.300

3.100

11.500

640

64.600

1.760

2011

Loft

39.800

8.400

3.200

11.700

650

63.700

1.730

2012

Loft

37.800

8.500

3.200

12.000

670

62.200

1.670

2013

Loft

38.700

8.600

3.300

12.300

680

63.400

1.700

2007-13

Loft

44.100

8.300

3.100

11.500

640

67.700

1.860

Anm: UK-rabatten er baseret på fuld udnyttelse af udgiftsrammen for 2007-2013. Det betyder, at UK-rabatten i 2007-13 reelt kan

blive mindre. Beregning af UK-rabatten er behæftet med betydelig usikkerhed, idet det er påvirket af de aktuelle udbetalinger og

fordelingen af disse på de enkelte lande. Beregningerne er baseret på historiske fordelinger og der er forsøgt taget højde for nyere

forhold så som en potentiel WTO-aftale, som udfaser eksportrestitutioner til landbrugsprodukter. Den anførte UK-rabat i 2006 er

baseret på budgettet. Det er centralt at bemærke, at indfasningen af reduktionen i UK-rabatten starter med

effekt i 2009

og ikke for

budgetåret 2009 med effekt året efter, ligesom UK-rabatten beregnes

før

BNI-reduktionerne til Sverige og Holland indregnes, jf.

Kommissionens forslag. Der er en vis usikkerhed forbundet ved opgørelsen af moms-reduktionerne, idet de er baseret på frem-

skrivninger af medlemslandenes momsgrundlag.

Den administrative belastning ved den foreslåede omlægning af systemet for EUs

indtægter vurderes at være omtrent uændret.

Høring

Kommissionens oprindelige meddelelse med forslag til de finansielle perspektiver,

herunder også indtægtssiden, blev sendt i ekstern høring. Den konkrete udmønt-

ning i Rådets forordning for EUs egne indtægter har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik tilsendt opdateret grundnotat dateret 4. april 2006

på baggrund af Kommissionens reviderede forslag som opfølgning på det Euro-

pæiske Råd i december 2005. Udvalget fik ligeledes tilsendt samlenotatet forud for

Ecofin den 7. juni, hvor sagen dog endte med at blive taget af dagsordenen. End-

videre har Rådets beslutning om egne indtægter indgået som delelement i de lø-

bende drøftelser om EU’s finansielle perspektiver for 2007-2013,

som blev fore-

lagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for GAERC den 12.

juni 2005.

Dansk holdning

Fra dansk side står man ved indholdet af det kompromis, som blev indgået på Det

Europæiske Råd i december 2005. Aftalen bør som udgangspunkt implementeres

uændret i Rådets beslutning om egne indtægter. I det omfang de videre forhand-

linger viser åbne fortolkningsspørgsmål vil man fra dansk side henholde sig til den

FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 41: Samlenotat vedr. økofin 28/11-06

allerede klart fastsatte danske holdning ved forhandling om de finansielle perspek-

tiver, dvs. begrænsning af rabatordninger mest mulig.

Det betyder konkret, at man fra dansk side vil lægge stor vægt på, at UK ikke får

rabat på finansieringen af de nye rabatter til Holland, Tyskland, Sverige og Østrig.

Dette spørgsmål blev ikke behandlet eksplicit i konklusionerne for Det Europæi-

ske Råd i december 2005. Det må anses for mest rimeligt, at UK medfinansierer

nye rabatter til andre lande. Kommissionens forslag medfører, at UK får rabat på

de reducerede momsbidrag, men ikke på BNI-reduktionerne, der beregnes efter at

UK-rabatten er fastlagt. Historisk set er UK-rabatten blevet korrigeret for fordele

som opstår som følge af andre ændringer i indtægtssystemet (windfall gains). Tid-

ligere har sådanne korrektioner af UK-rabatten imidlertid været eksplicit anført i

Det Europæiske Råds konklusioner.

Fra dansk side kan støttes, at beslutningen om egne indtægter indeholder en revi-

sionsklausul, som udformes i overensstemmelse med den generelle revisionsklau-

sul som Det Europæiske Råd vedtog i december 2005 som omfattede både ind-

tægts- og udgiftssiden.

Det støttes endvidere, at momsindtægten fremover fastsættes ved en fast rate på

0,3 pct. af medlemsstaterne kappede momsberegningsgrundlag

, som led i forenk-

ling af det nuværende system, jf. aftalen ved Det Europæiske Råd i december

2005.

Det kappede momsberegningsgrundlag refererer til det forhold, at momsgrundlaget er defineret til højest at måtte udgøre 50 pct.

af BNI for hver enkelt medlemsstat.