Europaudvalget 2006-07, Finansudvalget 2006-07
2766 - økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 42
Offentligt
323164_0001.png
Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 28. november 2006
Dagsordenspunkt 7c:
Resumé
Momspakken
På rådsmødet (ECOFIN) den 28. november ventes en ny drøftelse af momspakken. Siden
mødet den 7. juni har formandskabet arbejdet videre med de enkelte dele af pakken. Således er
der i B2B/B2C-forslaget, mini One Stop Shop-ordningen og nyt 8. momsdirektiv kun få ude-
ståender. Selve den nye One Stop Shop-ordning er der dog fortsat mange problemer med, og der er
fortsat en del uafklarede spørgsmål i forslaget vedrørende harmoniserede fradragsretsregler. Så-
fremt der kan vedtages en rådserklæring om, at der skal arbejdes videre med udformningen af
One Stop Shop-ordningen med henblik på ikrafttræden 1. januar 2010, kan der eventuelt
opnås politisk enighed om B2B/B2C-forslaget og et nyt 8. momsdirektiv.
KOM(2004)728, KOM(2003)822, KOM(2005)334
Baggrund og indhold
På ECOFIN-mødet den 28. november 2006 forventes en ny drøftelse af forslaget
til en momspakke. Momspakken blev senest drøftet på ECOFIN-mødet den 7.
juni 2006, hvor det blev vedtaget at forlænge særordningen for e-handelsydelser
fra 3. lande til den 31. december 2006 og aftalt, at drøftelserne af resten af forsla-
gene i momspakken skulle fortsætte under det finske formandskab.
Momspakken indeholder følgende forslag:
A.
B.
C.
D.
E.
F.
Ydelser B2B og B2C
One Stop Shop
Nyt 8. momsdirektiv
Forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
“Mini One Stop Shop”
Harmoniserede regler om fradragsret
A. Forslag om ydelser B2B og B2C
Kommissionen har stillet forslag om ændring af beskatning af grænseoverskriden-
de salg af tjenesteydelser til private (B2C) og virksomheder (B2B).
Under de nuværende regler for grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til
virksomheder skal en ydelse som hovedregel momses i oprindelseslandet. Øget
samhandel og den teknologiske udvikling har imidlertid ændret omfanget af og
mønsteret for handel med tjenesteydelser, således at de eksisterende regler medfø-
C:\Users\_OmnidocsService20\AppData\Local\Temp\tmp4CAF.tmp
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0002.png
2
rer grænsehandelsproblemer, tolkningsproblemer
der til tider løses ved domsto-
lene
og væsentlige administrative byrder. Kommissionen fremsatte den 23. de-
cember 2003 et forslag [KOM(2003)822] om ændrede regler for, hvor momsen
skal betales af grænseoverskridende handel i EU af ydelser leveret mellem er-
hvervsdrivende (B2B). For B2B-leverancer foreslås, at hovedreglen for beskat-
ningsstedet ændres fra leverandørens land til kundens land. Der vil dog være visse
undtagelser herfra. B2B-forslaget blev i form af et formandskabskompromis be-
handlet på ECOFIN den 7. december 2004. Forslaget blev støttet fra dansk side,
men der blev ikke opnået enighed i ECOFIN.
Kommissionen har efterfølgende
den 20. juli 2005
stillet ændringsforslag
[KOM(2005)334], der udbygger det oprindelige forslag med ændrede regler for
beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C).
Kommissionen ønsker at sikre, at beskatning så vidt muligt tilfalder det land, hvor
forbruget finder sted. Da de fleste tjenesteydelser forbruges af private på det sted,
hvor de fysisk befinder sig, vil forbrugslandsbeskatning for de fleste ydelser finde
sted, når leverancerne momses i sælgers land. Det er imidlertid ikke tilfældet for
ydelser
som fx teleydelser og e-handelsydelser
der let kan fjernsælges fra en
virksomhed i et land til private, der opholder sig fysisk i et andet land. Ved disse
ydelser kræves, at beskatningen indbetales til staten i kundens bopælsland for så
vidt muligt at opnå forbrugslandsbeskatning.
Det samlede forslag B2B/B2C indeholder endvidere ændringer af Rådets forord-
ning 1798/2003 om administrativt momssamarbejde, som er nødvendige for med-
lemslandenes udveksling af oplysninger i relation til salg af ydelser, hvor modtage-
ren betaler momsen.
Det nærmere indhold af forslaget er beskrevet i bilag 1.
B. Forslag om One Stop Shop
Efter gældende regler skal en virksomhed, der sælger varer eller ydelser, som
momsberigtiges i købers land, momsregistreres mv. i dette land (forbrugslandet)
bortset fra i de tilfælde, hvor der bruges omvendt betalingspligt i B2B-salg. Sælger
virksomheden til mange forskellige EU-lande, vil den skulle registreres i dem alle
og leve op til en række forskellige krav i landene.
Siden 2003 har der været en særordning for virksomheder i 3. lande, der sælger e-
handelsydelser til private forbrugere (B2C) i EU. Særordningen består i at registre-
re virksomheden i ét EU-land, hvorefter virksomheden via myndighederne i dette
land elektronisk kan foretage momsangivelser til alle medlemslande i EU. Dette
system med én indgang til alle EU-lande kaldes en One Stop Shop-ordning.
Kommissionen foreslår, at der laves en ny og mere omfattende One Stop Shop-
ordning for virksomheder i EU-medlemslande, der sælger varer og ydelser, som
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0003.png
3
momsberigtiges i forbrugslandet både for så vidt angår salg til virksomheder og til
private, B2B og B2C.
Ligesom i den nuværende One Stop Shop-særordning for 3. landssalg af e-
handelsydelser til forbrugere i EU skal momsangivelser foretages hos én myndig-
hed for salg til alle EU-lande. Indgangen til ordningen er hjemlandets myndighed.
For at undgå omfattende pengeoverførsler mellem medlemslandenes myndighe-
der foreslår Kommissionen, at virksomhederne selv skal foretage momsbetalin-
gerne direkte til de relevante medlemslandes myndigheder.
Kommissionen foreslår, at brugen af One Stop Shop-ordningen bliver valgfri så-
ledes, at de virksomheder, der ønsker at være momsregistreret i flere EU-lande,
kan være det.
Kommissionen foreslår endvidere, at der laves et harmoniseret regelsæt for angi-
velser i One Stop Shop-ordningen, herunder kvartalsvis angivelse, ensartet angi-
velsesformular og ensartede regler for betaling og godtgørelser. Kommissionen
fremhæver, at de ensartede regler i One Stop Shop-ordningen ikke nødvendiggør
harmonisering af medlemslandenes regler for nationale angivelser mv.
Indførsel af den nye One Stop Shop kræver ændringer i 6. momsdirektiv samt
ændringer i forordningen om administrativt samarbejde for så vidt angår informa-
tionsudvekslingen mv.
C. Forslag om nyt 8. momsdirektiv
En momspligtig virksomhed, som foretager et indkøb i et medlemsland, hvor
virksomheden ikke er registreret
og derfor ikke har mulighed for at få momsfra-
drag
kan søge om godtgørelse af momsen på indkøbet i det pågældende land på
baggrund af det 8. momsdirektiv. Procedurerne vedrørende godtgørelsesanmod-
ninger efter direktivet er imidlertid så administrativt omfattende, at mange virk-
somheder ikke søger godtgørelserne.
Kommissionens foreslår en modernisering af godtgørelsesprocedurerne i 8.
momsdirektiv, der vil gøre det lettere for virksomhederne at søge moms på ind-
køb i de andre EU-lande tilbage fra disse landes myndigheder.
Det foreslås, at virksomheder med blandet momspligtig og momsfri omsætning i
hjemlandet kun kan få godtgjort moms svarende til den andel, den momspligtige
omsætning udgør af den samlede omsætning. Det vil blandt andet få betydning
for danske virksomheders leasing af transportmidler i fx Tyskland. I stedet for
fuld momsgodtgørelse vil transportvirksomhederne efter forslaget få begrænset
godtgørelsen til den andel, den momspligtige virksomhed udgør af den samlede
virksomhed.
Teknisk vil godtgørelsessystemet fungere ved, at den involverede virksomhed
sender en elektronisk anmodning til myndighederne i hjemlandet, med oplysnin-
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0004.png
4
ger om relevante faktura. Myndighederne verificerer, at virksomheden er moms-
pligtig og videresender anmodningen til tilbagebetalingslandets myndighed, som
sender beløbet direkte til virksomheden.
Ønsker tilbagebetalingslandets myndighed at foretage yderligere kontrol af an-
modningen, herunder kontrol af de originale fakturaer mv., vil dette skulle ske
gennem reglerne for administrativt samarbejde mellem medlemslandene.
Moderniseringen kræver
ligesom One Stop Shop-ordningen
ændringer i for-
ordningen om administrativt samarbejde (1798/2003), idet der skal laves et system
for elektroniske udvekslinger af de relevante dokumenter og informationer. Det
elektroniske system går under benævnelsen VIES II
1
D. Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
For i større grad at sikre betaling af moms i EU, når virksomheder fra 3. lande
sælger e-handelsydelser til private i EU, blev der i 2003 indført en særlig One Stop
Shop for disse ydelser. Ordningen betyder, at en 3. landsvirksomhed kun skal
momsregistreres i ét EU land, uanset hvor mange EU-lande den har salg til og
dermed er momspligtig i. Alle momsangivelser og momsbeløb sendes til registre-
ringslandet, som efterfølgende fordeler pengene til de medlemslande, der har væ-
ret salg til.
Særordningen udløber den 31. december 2006, og Kommissionen foreslår, at ord-
ningen forlænges til 31. december 2008. Da den nye One Stop Shop endnu ikke er
klar til gennemførelse, foreslår formandskabet, at særordningen forlænges, indtil
den nye ordning er klar, eller indtil
der gennemføres en ”mini One Stop Shop”, jf.
punkt E.
E. Forslag om “Mini One Stop Shop”
Formandskabet foreslår, at der fra 1. januar 2008 etableres en ”mini One Stop
Shop”, der reelt er en udvidelse af den eksisterende særordning for 3. landsvirk-
somheder, jf. punkt D.
Mini One Stop Shop-ordningen foreslås at omfatte både 3. landsvirksomheders
og EU-landenes B2C-salg (salg til private) til EU af e-handelsydelser, teleydelser
og radio- og tv-spredningsydelser.
Som konsekvens af at mini One Stop Shop-ordningen foreslås udvidet med EU-
landenes salg af teleydelser og e-handelsydelser mv. til private, foreslås forordning
1798/2003 om administrativt momssamarbejde tilrettet, således at de regler for
samarbejdet, der hidtil har været gældende for 3. landssærordningen, også gælder i
relation til mini One Stop Shop-ordningen.
1
Forkortelse for ”VAT Information Exchange System”.
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0005.png
5
F. Forslag om harmoniserede regler om fradragsret
Der er store forskelle i medlemslandenes regler for fradragsret af momsudgifter i
forbindelse med specielt personbiler, hotelophold, bespisning, luksusvarer, under-
holdning og repræsentation. Kommissionen har tidligere fremsat forslag til en
harmonisering af fradragsretsreglerne i EU, men der har ikke kunnet opnås enig-
hed herom.
Kommissionen anfører, at det i det foreslåede moderniserede godtgørelsessystem
(jf. punkt C) ikke er nødvendigt med en harmonisering af fradragsretsreglerne. I
stedet foreslås en afgrænsning af de udgiftsområder, hvor fradragsretten kan varie-
re mellem medlemslandene. For alle andre udgifter vil de normale fradragsretsreg-
ler gælde i alle EU-lande, og eventuelle særregler for begrænsninger i fradragsret-
ten vil bortfalde.
Kommissionen foreslår, at medlemslandene selv kan fastsætte og ændre fradrags-
retten for udgifter til:
Biler, både og fly
Rejser, logi, mad og drikke
Luksusvarer, underholdning og repræsentation
Varer og ydelser, hvor over 90 pct. af den samlede anvendelse af dette gode
er privat eller uvedkommende for driften af virksomheden på anden vis
Tidsplan
Formandskabet ventes at fremsætte følgende forslag til tidsplan for gennemførel-
sen af momspakken:
Pr. 1. januar 2007 gennemføres:
a. Forlængelse til 1. januar 2008 af den gældende One Stop Shop-
særordning for 3. landsvirksomheders salg af elektroniske ydelser til
private i EU
Pr. 1. januar 2008 gennemføres:
b. Ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser B2B
(bortset fra ydelser vedrørende kultur, sport, underholdning mv.)
c. Ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser B2C
(bortset fra ydelser vedrørende kultur, sport, underholdning mv. og
langtidsudlejning af transportmidler, men inkl. teleydelser og radio/tv-
spredningsydelser og e-handelsydelser)
d. Mini One Stop Shop-ordningen dækkende B2C e-handelsydelser, tele-
ydelser og radio- og tv-spredningsydelser fra 3. lande og i EU.
e. Harmonisering af reglerne om fradragsret
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0006.png
6
Pr. 1. januar 2009 gennemføres:
f. Det nye 8. momsdirektiv
Pr. 1. januar 2010 gennemføres:
g. One Stop Shop (mini One Stop Shop-ordningen ophæves)
h. Ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser ved-
rørende kultur, sport, underholdning mv. samt B2C-langtidsudlejning af
transportmidler.
Hjemmelsgrundlag
Forslagene er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse
med enstemmighed.
Nærhedsprincippet
Kommissionens forslag har til formål at lette virksomhedernes grænseoverskri-
dende handel og dermed funktionen af det indre marked. Forslagene skønnes ikke
at påvirke medlemslandenes afgiftskompetence ud over, hvad der er nødvendigt
for det indre markeds funktion. Regeringen skønner derfor, at forslagene er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet behandlede både B2B/B2C-forslaget og forslaget vedrørende
One Stop Shop mv. den 7. september 2005 og støttede forslagene, idet man dog
opfordrede Rådet til at medtage visse mindre forslag til tekstændringer i B2B/B2C-
forslaget.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Bortset fra forslaget om at forlænge særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
til private i EU vil forslagene kræve ændringer i momslovgivningen.
Statsfinansielle konsekvenser
A. Forslag om ydelser B2B og B2C
For så vidt angår konsekvenserne som følge af B2B og B2C-ændringerne henvises
til bilag 2.
B, C, E og F. Forslag om One Stop Shop mv.
Forslagene skønnes at give staten et varigt nettoprovenutab på ca. 60 mio. kr.,
hvor ca. 55 mio. kr. vedrører forslaget om nyt 8. momsdirektiv, som skønnes at
medføre, at flere udenlandske virksomheder vil søge om momsgodtgørelse.
For så vidt angår administrative konsekvenser for staten, skønnes SKAT at få
engangsudgifter til etablering af One Stop Shop-systemet og det tilknyttede in-
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0007.png
7
formationsudvekslingssystem. Eventuelle merudgifter forventes afholdt inden for
de eksisterende rammer.
D. Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Forslaget vil ikke have statsfinansielle konsekvenser. Vedtages forslaget
ikke
hvilket vil medføre, at ordningen bortfalder
vil der være et provenutab for sta-
ten.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
A. Forslag om ydelser B2B og B2C
De administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved indførelse
af det oprindelige B2B-forslag er præsenteret i bilag 3.
For så vidt angår B2C-forslaget øges de administrative byrder for de virksomhe-
der, der sælger teleydelser mv. til private kunder i udlandet, da de fremover vil
skulle etablere sig og indbetale moms i kundernes hjemland.
Forslaget indebærer, at det bliver mere attraktivt for danske virksomheder at ope-
rere på de udenlandske markeder, hvor momssatserne er lavere end i Danmark, og
det forventes som følge heraf, at flere virksomheder vil få eller øge deres uden-
landske salg.
Der er foretaget en vurdering af de øgede administrative omkostninger, virksom-
hederne vil få som følge af en vedtagelse af B2C under forudsætning af, at der
etableres et nyt One Stop Shop-system som foreslået af Kommissionen. I givet
fald vil de årlige administrative omkostninger beløbe sig til ca. 1,9 mio. kr. for de
omfattede virksomheder,
jf. tabel 1.
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0008.png
8
Tabel 1. Løbende årlige administrative omkostninger ved indførelse af B2C-forslaget givet
etableringen af en ny One Stop Shop
Tidsforbrug
Pris
Hyppighed
Population
(antal virksom-
heder)
Totale omkostninger
på samfunds niveau
[timer]
Lovforslag
1. Registrering i One Stop Shop System
(tid pr. registrering)
2. Indberetning i One Stop Shop System
(tid pr. indberetning) - kvartalsvis angivelse
3. Betaling af moms til udland (tid pr. betaling)
max 4 mange gange på et år pr. land
4. Tid og omkostninger ved kontering af udenlandsk
moms (mertid til bogføring pr. indberetning pr. land)
0,3
0,1
1
9
[kroner]
[antal]
[antal]
[mio. kr.]
2.618
0,1
531
0,14
281
4
531
1,45
26
4
531
0,23
77
1
531
0,04
Forslag i alt
10
1,85
Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen, november 2005.
B, C, E og F. Forslag om One Stop Shop mv.
Såvel forslaget om One Stop Shop-ordningen som et nyt 8. momsdirektiv vurde-
res at lette virksomhedernes administrative byrder og gøre handel lettere. Det
vurderes endvidere, at et nyt 8. momsdirektiv vil indebære, at flere danske virk-
somheder vil søge om momsgodtgørelse i udlandet, således at virksomhedernes
”balance” med hensyn til 8. momsdirektiv forbliver positiv på trods af, at flere
udenlandske virksomheder også skønnes at søge om momsgodtgørelse i Dan-
mark.
De administrative omkostninger forbundet med den nuværende lovgivning belø-
ber sig til et niveau på 17,7 mio. kr. Ved at indføre One Stop Shop-ordningen vil
de administrative omkostninger blive reduceret til ca. 5,9 mio. kr., dvs. en samlet
besparelse af administrative omkostninger på knap 12 mio. kr.
D. Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Forslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Høring
Høringssvar til B2B/B2C-forslagene og forslaget om One Stop Shop mv. er gen-
givet i bilag 4.
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0009.png
9
D. Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Det skønnes ikke nødvendigt at sende forslaget i høring, da der er tale om en ord-
ning for virksomheder fra 3. lande.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Momspakken har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2006 og rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni
2006.
A. Forslag om ydelser B2B og B2C
Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag (B2B) blev oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 16. januar 2004 og supplerende grundnotat blev over-
sendt den 14. april 2004. Desuden blev det oprindelige forslag forelagt til forhand-
lingsoplæg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2004.
Et revideret grundnotat om Kommissionens ændrede forslag (B2B og B2C) blev
oversendt til udvalget den 5. oktober 2005.
Ændringsforslaget vedrørende salg af ydelser til private (B2C) blev forelagt Folke-
tingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for det Europæiske Råds møde
den 15.-16. december 2005.
B, C, E og F. Forslag om One Stop Shop mv.
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg
forud for rådsmødet (ECOFIN) den 16. november 2004 og forelagt Folketingets
Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni
2006.
Grundnotat er oversendt den 7. december 2004 og supplerende grundnotat er
oversendt den 14. april 2005 til Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalget.
Fremskridtsrapporten vedr. ”One Stop Shop” mv. blev forelagt Folketingets Eu-
ropaudvalg forud for ECOFIN den 8. november 2005.
D. Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Forslaget om første forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
blev forelagt Folketingets Europavalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet
(ECOFIN) den 7. juni 2006. Forslaget om anden forlængelse af særordningen har
ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Tidsplan
Danmark støtter formandskabets oplæg til tidsplan for gennemførelsen af forsla-
gene. For så vidt angår forlængelse af særordningen for 3. lande vil Danmark kun-
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0010.png
10
ne støtte Kommissionens forslag om ordningens udløb den 31. december 2008
eller det forventede formandskabsforslag om udløb den 31. december 2007.
A. Forslag om ydelser B2B og B2C
Fra dansk side støttes både B2B og B2C-forslagene, der sikrer, at beskatningen i
videst muligt omfang tilfalder forbrugslandet.
B, C, E og F. Forslag om One Stop Shop mv.
Danmark støtter som udgangspunkt forslag, der forenkler og nedbringer virk-
somhedernes administrative byrder.
Danmark er fortsat generelt positiv overfor Kommissionens forslag om en bred
One Stop Shop, et nyt 8. momsdirektiv og harmoniserede fradragsretsregler og
støtter, at der arbejdes videre hermed. Danmark kan endvidere støtte formand-
skabets forslag om etablering af en mini One Stop Shop, der kan gælde i perioden
fra ændringen af beskatningsstedsreglerne vedrørende e-handelsydelser, teleydel-
ser og radio- og tv-spredningsydelser, indtil den nye One Stop Shop træder i kraft.
Danmark vil endvidere kunne støtte en mini One Stop Shop uden e-
handelsydelser, men med teleydelser og radio- og tv-spredningsydelser, således
som det var foreslået af det østrigske formandskab i forbindelse med ECOFIN
den 7. juni 2006.
Efter de gældende regler er det muligt for medlemslandene at begrænse fradrags-
retten for fx ”logi”. Den grundlæggende ide bag
dette er, at det er meget svært at
kvantificere brugen af den private udnyttelse og den erhvervsmæssige udnyttelse
af et sted, som bruges til begge formål. Der kan fx være tale om hotelovernatnin-
ger eller rum i huse, der bruges til blandede formål (fx et kontor, der også bruges
til gæsteværelse). Fra dansk side er det væsentligt, at den foreslåede ret til at be-
grænse fradragsretten for ”logi” omfatter
både hotelovernatninger og byggeom-
kostninger for rum, der bruges til både erhvervsmæssigt og privat formål, således
at de gældende danske fradragsretsbegrænsninger kan fortsætte.
D. Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Fra dansk side kan man støtte en forlængelse af særordningen, indtil mini One
Stop Shop-ordningen træder i kraft.
Andre landes holdninger
Tidsplan
Størstedelen af medlemslandene støtter tidsplanen, idet nogle lande dog betinger
deres støtte af, at der bliver tid til national gennemførelse mellem et forslags ved-
tagelse og dets ikrafttræden. Seks lande har problemer med tidsplanen. Af disse
støtter to pakkens indhold, mens de andre fire hovedsageligt er imod tidsplanen,
fordi de ikke kan støtte pakkens indhold.
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0011.png
11
A. Forslag om ydelser B2B og B2C
På ECOFIN-mødet den 7. juni 2006 var der bortset fra fire lande generel opbak-
ning til forslagene.
Nogle lande mener, at forslaget om at indføre forbrugslandsbeskatning af e-
handelsydelser, teleydelser mv. kræver, at virksomhederne samtidig får en admini-
strativt enkel måde at betale og tilbagesøge moms på i andre EU-lande gennem en
One Stop Shop (evt. mini One Stop Shop) og et nyt 8. momsdirektiv.
B, C, E og F. Forslag om One Stop Shop mv.
På ECOFIN-mødet den 7. juni 2006 kunne hovedparten af landene støtte prin-
cipperne i forslaget til One Stop Shop-ordningen. Nogle lande anførte, at der sta-
dig er en lang række tekniske udeståender i forbindelse med ordningen. To lande
udtrykte skepsis over for selve ordningen, idet man mente, at indførelse af ord-
ningen vil svække myndighedernes kontrolmuligheder.
Alle lande undtaget ét har støttet mini One Stop Shop-forslaget, idet nogle lande
dog har givet udtryk for betænkelighed ved at lade denne ordning omfatte e-
handelsydelser, fordi det kan give administrative problemer for myndighederne at
håndtere de mange e-handelsvirksomheder i dette system. Endvidere ønsker to
lande flere kontrolbestemmelser.
D. Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Det forventes, at alle medlemslande vil støtte en forlængelse af ordningen.
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
12
Bilag 1. Forslag om ændret beskatning af grænseoverskridende tjeneste-
ydelser
A. B2B
For at løse problemerne foreslås en grundlæggende ændring af reglerne om be-
skatningssted ved grænseoverskridende salg af ydelser mellem afgiftspligtige per-
soner (B2B). Kommissionen anfører, at enhver ændring i reglerne om beskatning
af ydelser i videst muligt omfang bør resultere i, at ydelserne momses i det land,
hvor forbruget reelt finder sted. Det er desuden vigtigt, at der er balance mellem
administrationernes behov for kontrol og de erhvervsdrivendes administrative
forpligtelser. Kommissionens ændrede forslag ændrer ikke det oprindelige forslag
for så vidt angår B2B.
Leveringsstedsregler
Ændringerne i forslaget vedrører leverancer mellem afgiftspligtige personer (B2B-
leverancer). Nedenfor er en uddybning af de enkelte dele af den nye artikel 9, som
omfatter hovedreglerne for leveringssted og dermed beskatningssted:
Artikel 9
Det foreslås, at
hovedreglen
for salg mellem afgiftspligtige personer (B2B-salg) bli-
ver, at leveringsstedet fastlægges ud fra, hvor kunden er etableret. Reglen kombi-
neres med brug af omvendt betalingspligt, således at kunden er betalingspligtig for
momsen og leverandøren ikke skal momsregistreres i kundens land. (Jf. forslaget
til ændring af artikel 21, stk. 1, litra b).
En ”afgiftspligtig person” defineres som en enhed, der udfører aktiviteter omfat-
tet af momsloven. Af hensyn til administrativ forenkling foreslås, at en ”afgifts-
pligtig person” er underlagt hovedreglen for alle dennes aktiviteter
(både moms-
pligtige og momsfri), undtagen når ydelserne er beregnet til eget (privat) brug eller
til virksomhedens personale.
Artikel 9a
Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra a opretholdes, således at leveringsstedet for
ydelser vedrørende fast ejendom er det sted, hvor ejendommen er beliggende. Det
vurderes, at det generelt fører til beskatning der, hvor ydelsen forbruges.
Artikel 9b
Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra b opretholdes, således at leveringsstedet for
passagerbefordring er det sted, hvor befordringen finder sted opgjort ud fra de
tilbagelagte strækninger. Kommissionen er opmærksom på vanskelighederne ved
administrationen af denne bestemmelse.
Artikel 9c
Reglen i art. 9, stk. 2, litra c opretholdes, således at leveringsstedet for ydelser i
forbindelse med kulturelle aktiviteter, sport, kunst, underholdning mv. er det sted,
hvor ydelsen reelt udføres. Bestemmelsen fører generelt til beskatning der, hvor
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
13
ydelsen forbruges. Dog ændres leveringsstedet til virksomheder (B2B) for ydelser
inden for videnskab og undervisning således, at disse fremover beskattes i købers
land med mulighed for omvendt betalingspligt.
Artikel 9d
Som en væsentlig undtagelse fra hovedreglen for B2B-leveringer om beskatning i
købers hjemland foreslås, at leveringsstedet
for ”materielle ydelser” til afgiftsplig-
tige personer er oprindelseslandet. Ved ”materielle ydelser” forstås ydelser:
Som præsteres i det land, hvor leverandøren er etableret, og
hvor kunden og leverandøren er fysisk til stede, og
hvor ydelsen leveres direkte til forbrug
Det gælder f.eks. måltider på en restaurant og hårklipning. Reglen vil bevirke, at
disse ydelser beskattes, hvor de reelt forbruges.
Langtidsudlejning eller -leasing af løsøregenstande er udtrykkeligt ikke omfattet af
denne bestemmelse, og vil i stedet være omfattet af de generelle bestemmelser i
art. 9. Langtidsudlejning eller -leasing er defineret som udleje/leasing i en periode
på over 30 dage.
Artikel 9k (artikel 9j i det ændrede forslag)
Medlemslandene har efter gældende regler visse muligheder for
ved handel med
lande uden for EU
at flytte beskatningsstedet til det faktiske forbrugsland, hvis
reglerne om oprindelseslandsbeskatning medfører en risiko for dobbelt påligning
eller ikke-påligning af moms eller hvis reglerne medfører konkurrenceforvridning.
I dag gælder disse regler kun for visse leveringer til ikke-afgiftspligtige personer
(B2C) og alle transportydelser, men det foreslås, at de kommer til at gælde for
leveringer til både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige personer.
Udvidelse af momsinformationssystemet VIES
VIES-systemet indeholder i dag oplysninger om leveringer af varer til afgiftspligti-
ge personer i EU, hvor køber indbetaler moms. Afgiftspligtige personer, der fore-
tager leveringer af varer inden for Fællesskabet, skal hvert kvartal indberette om
leveringerne til deres nationale skattemyndigheder. Oplysningerne sendes herefter
til skatteadministrationen i købers land, som derefter kan kontrollere om køber
anvender reglerne for omvendt betalingspligt korrekt og om køber har momsan-
givet varerne.
VIES omfatter ikke ydelser. At udvide VIES med ydelser kan give et kontrolred-
skab for de B2B-leveringer, der skal momses ved omvendt betalingspligt i købers
land. Det vil dog medføre mere administrativt arbejde for både myndigheder og
købervirksomheder. Dertil kommer, at det eksisterende system ikke fungerer op-
timalt, da det er langsomt og til tider upræcist.
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
14
Kommissionen foreslog i det oprindelige B2B-forslag, at VIES udvides til også at
omfatte salg af ydelser fra 1. januar 2008, (jf. artikel 22, stk. 6, litra b (art. 28h)).
Kommissionen ville i den mellemliggende tid undersøge hvordan VIES teknisk
set kan forbedres samt fremsætte forslag til nødvendige ændringer af forordnin-
gen om administrativt samarbejde.
I det ændrede forslag anfører Kommissionen, at tekniske undersøgelser viser, at
det teknisk kan lade sig gøre, at lade informationsudveksling om ydelser indgå i
det nuværende VIES. Kommissionen foreslår derfor datoen for, hvornår denne
informationsudveksling skal starte fastsat til samme dato, som resten af forslaget
træder i kraft
efter formandskabets tidsplan den 1. januar 2008.
Virksomhedsinterne ydelser
Kommissionen foreslår artikel 6, stk. 6 præciseret, således at det tydeliggøres, at
ydelser mellem forskellige filialer af en virksomhed eller mellem en filial og hoved-
sæde normalt falder uden for momsens anvendelsesområde, forudsat at de pågæl-
dende filialer mv. er en del af samme retlige enhed. Det er tilfældet uanset om
forretningsstederne er beliggende i samme medlemsstat eller i flere medlemslande.
Formandskabets kompromisforslag vedr. B2B
Forhandlingerne i EU om B2B-forslaget startede i januar 2004. På arbejdsgruppe-
niveau har forslaget været behandlet flere gange.
I det kompromisforslag, der blev fremlagt til rådsmødet i november 2004, var
foretaget en række tekniske ændringer af Kommissionens forslag, hvoraf de vig-
tigste var:
Artikel 9, stk. 1.
Kommissionens forslag er udvidet således, at også alle leverancer til en ikke-
afgiftspligtig juridisk person (fx en kommune), som i forvejen er momsregistreret
for en eller flere momspligtige aktiviteter, skal anses for B2B-leverancer. Disse
”personer” er dermed omfattet af hovedreglen om at leveringssted er forbrugs-
landet og anvendelsen af omvendt betalingspligt.
Artikel 9c
Kommissionens forslag er ændret så omfanget af artiklen begrænses således, at det
ikke er alle ydelser vedrørende fx kulturelle, kunstneriske, sportslige og videnska-
belige arrangementer, der omfattes af bestemmelsen om forbrugslandsbeskatning,
men kun moms af adgangsbetaling og dertil knyttede ydelser (som garderobe- og
toiletbetaling) til arrangementerne. Bestemmelsen betyder at disse adgangsydelser
mv. momses samme sted uanset om køber er en afgiftspligtig eller en ikke-
afgiftspligtig person (privat). Øvrige B2B-leverancer i forbindelse med arrange-
menterne momses i det land, hvor køber er etableret.
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
15
Artikel 9d
Kommissionens forslag er under forhandlingerne blevet begrænset således, at
bestemmelsen kun omfatter følgende tilfælde:
Korttidsudlejning momses i det land, hvor køretøjet stilles til rådighed (of-
test udlejers land)
Restaurant- og cateringydelser momses i det land, hvor ydelserne fysisk ud-
føres.
Herudover er forslaget om ændring af 6. momsdirektivs artikel 6 om en regel for
momsbehandlingen af virksomhedsinterne ydelser udgået. Kommissionens forslag
til denne ændring er ikke blevet anset for en væsentlig del af selve forslaget og
drøftelserne heraf skal føres videre i anden sammenhæng.
Desuden foreslås det, at bankydelser, finansielle ydelser samt forsikrings- og gen-
forsikringsydelser ikke omfattes af VIES (artikel 21).
B. B2C
For at sikre yderligere forbrugslandsbeskatning har Kommissionen i juli 2005 fo-
reslået følgende ændringer i beskatningen af grænseoverskridende salg af tjeneste-
ydelser til private:
Den nuværende generelle regel for B2C-salg opretholdes, således at B2C-
leverancer som udgangspunkt fortsat momses i sælgers land.
Ydelser, der kan leveres via fjernsalg momses fremover i kundens bopæls-
land. Det gælder fx radio- og tv-spredningsydelser, teleydelser og fjernun-
dervisning.
Hovedparten af de allerede eksisterende undtagelser fra den gældende ho-
vedregel opretholdes
For så vidt angår ændringer til de enkelte artikler forslås følgende i B2C-forslaget:
Artikel 9, stk. 2
Kommissionen foreslår, at hovedreglen for leveringssted ved leverancer til ikke-
afgiftspligtige personer (overvejende private, B2C-salg) forbliver uændret
nemlig
der, hvor leverandøren er etableret.
Kommissionen er af den opfattelse, at i de fleste tilfælde fører denne regel til be-
skatning på det faktiske forbrugssted, idet ydelserne ofte præsteres lokalt. Reglen
er desuden let at administrere for virksomhederne, som blot behøver at kende
eget lands momsregler, og ikke behøver at kende kundens identitet.
Artikel 9b
Kommissionen foreslår at opretholde reglen om at leveringsstedet for passagerbe-
fordring i forbindelse med salg mellem erhvervsdrivende (B2B) er det sted, hvor
befordringen finder sted opgjort ud fra de tilbagelagte strækninger (gældende arti-
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
16
kel 9, stk. 2, litra b), jf. bilag 1. Kommissionen har i ændringsforslaget foreslået, at
den tilsvarende regel også opretholdes ved passagerbefordring til private (B2C).
Selv om hovedreglen i de fleste tilfælde fører til moms på det faktisk forbrugssted,
så er der dog en række områder, hvor det er nødvendigt med specifikke regler for
at sikre, at momsen betales i forbrugslandet. Kommissionen har derfor foreslået
følgende:
Artikel 9f
Efter de gældende regler er der visse ydelser, der som en undtagelse fra hovedreg-
len om oprindelseslandsbeskatning, momses det sted, hvor ydelserne faktisk udfø-
res. Der er tale om virksomhed knyttet til transport, såsom lastning, losning og
lignende virksomhed, sagkyndig vurdering af løsøregenstande og arbejde udført
på løsøregenstande samt ydelser i forbindelse med virksomhed indenfor viden-
skab og undervisning.
Kommissionen foreslår, at også restaurant- og cateringvirksomhed fremover
momses det sted, hvor den udføres. (En undtagelse hertil er ydelser, der leveres
om bord på transportmidler, hvor beskatningsstedet foreslås at være afgangsste-
det). Årsagen er, at restaurantydelser leveres direkte til forbrug på et let identifi-
cerbart sted og bør derfor momses der, hvor ydelsen faktisk præsteres. Ofte er
dette sted dér, hvor leverandøren er etableret og den gældende hovedregel for
momsning giver derfor forbrugslandsbeskatning i de fleste tilfælde. Men i forbin-
delse med cateringydelser er der flere og flere tilfælde, hvor ydelsen leveres til for-
brugere i et andet EU-land og for at sikre forbrugslandsbeskatning i alle tilfælde
foreslår Kommissionen derfor, at ydelserne altid skal momses i det land, hvor
ydelsen faktisk udføres.
Kommissionen foreslår desuden, at langtidsudlejning eller -leasing af transport-
midler fremover momses i det land, hvor kunden er etableret/bosiddende. Årsa-
gen er, at det er relativt let at lease transportmidler ud til kunder i andre EU-lande
og hovedreglen om momsbetaling i leverandørens land giver derfor ikke altid en
korrekt forbrugslandsbeskatning. Kommissionens forslag vil give ens regler uanset
om kunden er afgiftspligtig (B2B) eller privat (B2C).
Ved salg til private skal sælger herefter indbetale momsen i kundens land. Dette
kræver ved gældende momsregler, at sælgerne momsregistrerer sig i alle de lande,
hvor de har private kunder, hvilket er administrativt besværligt. Kommissionen
anfører imidlertid, at dette besvær i vid udstrækning kan undgås ved anvendelse af
en One Stop Shop-mekanisme, hvor sælgerne kan angive alle salg til andre EU-
lande gennem sine egne myndigheder (jf. Kommissionens forslag af 29. oktober
2004, som er beskrevet ved grundnotat oversendt den 7. december 2004 og sup-
plerende grundnotat af 14. april 2005).
For korttidsudlejning foreslås momsen betalt det sted, hvor transportmidlet i
praksis stilles til rådighed for kunden. Herved vil der være ens regler uanset om
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
17
kunden er afgiftspligtig eller privat, (jf. bilag 1 Formandskabets kompromisforslag
artikel 9d).
Artikel 9g i Kommissionens ændrede forslag
Elektronisk leverede ydelser, teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester samt
fjernundervisning kan leveres og bliver leveret til private personer på afstand. Den
gældende regel om, at momsen skal betales i leverandørens land bevirker, at der
ved den grænseoverskridende handel ikke forbrugslandsbeskattes.
Kommissionen anfører, at da det er relativt let at levere disse ydelser over græn-
serne, er der stor risiko for, at leverandøren etablerer sin forretning i et land med
lav moms, når der sælges til private. På samme måde vil virksomheder uden for
EU vælge at blive etableret i et EU-land med lav momssats.
Kommissionen anfører, at problemerne kan løses ved at beskatningsstedet for
denne type ydelser flyttes til det land, hvor forbrugeren er etableret/bosat.
Forbrugslandsbeskatning af de elektronisk leverede ydelser vil ved gældende
momsregler betyde, at sælgerne skal momsregistrere sig i alle kundernes hjemlan-
de, men det kan undgås ved indførelse af en One Stop Shop-mekanisme, jf. oven-
for. One Stop Shop-ordningen omtales nedenfor.
Artikel 9h
Når formidlere leverer ydelser til private bliver disse ydelser beskattet på det sted,
hvor den hovedtransaktion, som de er knyttet til, beskattes. Denne regel er ikke
altid let at administrere, men Kommissionen har ikke fundet, at andre regler vil
være bedre/lettere administrerbart. Kommissionen foreslår derfor reglen bibe-
holdt.
Ud over de ovennævnte ændringer indeholder Kommissionens ændrede forslag
en række tekniske konsekvensændringer.
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0018.png
18
Bilag 2. Administrative og statsfinansielle konsekvenser af B2B og B2C-
forslagene
A. B2B
Da Danmark har begrænset fradragsret for biler samt momsfritaget personbefor-
dring og dermed ingen fradragsret på transportmidler, er der i dag en stor mængde
biler, busser og tog, der langtidsleases i andre EU-lande med mere favorable refu-
sionsregler. Forslaget vil betyde, at danske virksomheders langtidsleasing af trans-
portmidler skal momses i Danmark, og virksomhederne vil dermed kun få fra-
dragsret efter danske regler.
Samlet set skønnes statens varige momsprovenu
med stor usikkerhed
at stige
med ca. 282 mio. kr. om året før skat. Heraf vil ca. 279 mio. kr. komme fra ekstra
momsbetalinger fra operatører inden for momsfritaget kollektiv trafik og anden
offentlig finansieret persontransport.
Det
forventes, at DSB’s udgifter til dansk moms øges med 28 mio. kr. før skat.
Desuden må ekstraudgifterne til moms for andre operatører, der udfører moms-
fritaget kollektiv trafik, forventes at medføre et udgiftspres på den samlede offent-
lige sektor. Især skal det nævnes, at busvognmændene har genforhandlingsklausu-
ler i deres kontrakter.
Provenukonsekvenserne for operatørerne inden for momsfritaget kollektiv trafik
er før skat-beregninger. Det vil sige, at det er operatørernes direkte udgifter. Disse
udgifter vil altid være større end operatørernes nettobelastning. Forskellen er af-
hængig af, om de øgede omkostninger kan overvæltes i operatørernes priser. Ved
fuld overvæltning (og uændret adfærd) vil operatørernes nettobelastning være 0 kr.
Boks 1
Skøn for momsbetalinger som følge af B2B-forslaget
Uden overvæltning vil operatørernes nettobelastning også være mindre end før skat-beregningerne, da de øgede
udgifter vil give større skattemæssige fradrag. Forskellen på før skat- og efter skat-provenuet kan maksimalt blive 30
pct. af før skat-provenuet
svarende til 84 mio. kr. for momsfritaget kollektiv trafik. Dermed vil den skønnede efter
skat-belastning ved fuldt fradrag og uden overvæltning i priserne være knap 200 mio.kr.
Tabel a. Skøn for momsbetalinger som følge af B2B-forslaget, varige konsekvenser i et hypotetisk
eksempel uden kompensation eller overvæltning
Mio. kr.
Ekstra momsudgifter personbiler, før skat
Ekstra momsudgifter tog, før skat
Busser, før skat
Statens direkte momsprovenu i alt
Statens provenu i alt (efter fuldt fradrag på 30 pct.)
3
46
233
282
ca. 200
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0019.png
19
Regeringen har besluttet at kompensere for de forøgede momsudgifter i forbin-
delse med rutekørsel med bus. Regeringen har indtil videre ikke lagt sig nærmere
fast på den nærmere udformning af kompensationen.
Endelig skønnes ændringerne ikke at have statsfinansielle konsekvenser for så vidt
angår virksomheder, der er fuldt afgiftspligtige. Det skyldes, at disse virksomheder
vil have fuldt fradrag for den moms, der betales her i landet.
En udvidet brug af omvendt betalingspligt skønnes at give en administrativ bespa-
relse for told- og skattemyndighederne, idet der undgås nogle af de relativt res-
sourcekrævende anmodninger om tilbagebetalinger efter 8. og 13. momsdirektiv.
Endvidere undgås administrative omkostninger forbundet med momsregistrering
af en række virksomheder fra andre EU-lande.
Udvidelsen af VIES med ydelser vil isoleret set betyde en lille administrativ byrde
for SKAT, idet flere oplysninger skal udveksles med de øvrige EU-lande. Anven-
delsen af VIES derimod giver myndighederne mulighed for at foretage en kontrol
af leveringerne, som er væsentlig mindre ressourcekrævende end den kontrol, der
udføres under reglerne for administrativt samarbejde.
B. B2C
For så vidt angår B2C-ændringerne fremgår de skønnede økonomiske konsekven-
ser af nedenstående skema:
Tabel b. Provenumæssige konsekvenser ved de foreslåede B2C-ændringer
Forslag
Provenumæssige konsekvenser
Restaurant- og cateringydel- Forslaget får ingen provenumæssige konsekvenser.
ser om bord på skibe, fly og For øjeblikket momses disse ydelser ikke, og beskatningsste-
tog
det får først reel betydning, hvis momsfriheden ophører.
Spørgsmålet om, hvorvidt ydelserne skal momses afventer i
første omgang en rapport fra Kommissionen om problemstil-
lingen (jf. artikel 8, litra c).
Forslaget forventes at give en mindre provenugevinst, da
omfanget af leverancer af sådanne restaurant- og cateringydel-
ser til Danmark fra andre EU-lande er større end leverancer til
andre EU-lande fra Danmark. Efterspørgslen efter disse ydel-
ser leveret fra andre EU-lande forventes dog at være meget
begrænset pga. af transportomkostninger mv.
Øvrige restaurant- og
cateringydelser
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0020.png
20
Udlejning af transportmidler Forslaget vedrørende transportmidler forventes ikke at få
væsentlige provenumæssige konsekvenser, da færdselsloven
som udgangspunkt kræver, at personer, der er bosat i Dan-
mark, kun må køre i dansk indregistrerede biler.
Der vil dog kunne komme en mindre provenugevinst, da der
er flere personer bosat i Danmark, der langtidsleaser biler i
andre EU-lande, end der er personer bosat i andre EU-lande,
som langtidsleaser biler i Danmark.
Ydelser der kan præsteres på Provenueffekten ved at lægge dansk moms på de ydelser, hvor
afstand (teleydelser og lig- der i dag betales moms i et andet EU-land forventes at være
nende)
relativt begrænsede ved det nuværende niveau
sandsynligvis
under 20 mio. kr. for telefoni, internetforbrug og -
abonnement.
Skatteministeriet har dog ikke skønnet over provenueffekter-
ne fra andre ydelser pga.
mangel på statistisk grundlag. ”Andre
ydelser” kunne eksempelvis være: (momspligtig) fjernunder-
visning, informations- og nyhedsformidling, film, musik, por-
no, computerspil og software leveret fra et andet land via
internettet eller lignende. Men hver krone (målt i forbruger-
priser), der flyttes til afgiftsbelægning i Danmark vil give 20
øre mere i moms til staten. Bruger danskerne eksempelvis for
50 mio. kr. (inkl. dansk moms) på ydelser, der skal afgiftspå-
lægges i Danmark, vil merprovenuet således være 10 mio. kr.
I teorien er det imidlertid muligt at flytte leveringen og der-
med momsbetalingen af telefoni, internet og andre ydelser til
et andet EU-land. Såfremt privates telefoni, internetforbrug
og -abonnement flyttes til andre EU-lande, vil det med det
nuværende omfang og prisniveau give et provenutab på over
2 mia. kr. (Skønnet omfatter ikke telefoni i ikke-
momsregistrerede virksomheder, bl.a. banker og forsikrings-
selskaber, og ikke elektroniske ydelser der bestilles/leveres via
internettet). Et tab på denne størrelse vil dog kræve, at samtli-
ge kunder uanset alder mv. ville skifte til udenlandsk etablere-
de selskaber. Det forekommer hverken sandsynligt på kort
eller mellemlangt sigt, selv om der formentlig kan forventes en
betydelig vækst.
Ydelser præsteret af formid- Da der ikke gennemføres ændringer
men kun præciseringer
lere
af de nuværende regler, forventes forslaget ikke at have
provenumæssige konsekvenser.
Anm.: Alle provenueffekter er opgjort som varige årlige direkte ændringer af momsindtægterne
ved forslaget.
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0021.png
21
Bilag 3. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af
B2B-forslaget
Virksomheder, der i dag langtidsleaser transportmidler i andre EU-lande med for-
delagtige fradragsregler, vil få en økonomisk meromkostning på størrelse med
statens merprovenu ca. 282 mio. kr. mio. om året før skat, jf. tidligere.
Hertil kan komme administrative udgifter til eventuel genforhandling af leasing-
kontrakter. Kontrakterne løber typisk 4-6 år og Amtsrådsforeningen skønner, at
der alene på deres område skal genforhandles ca. 200 kontrakter ved en umiddel-
bar gennemførelse af forslaget.
En test foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på 419 virksomheder viser, at
31
ca. 7 pct.
forventes at blive berørt af forslaget. Blandt disse forventer 25
virksomheder (ca. 81 pct.), at forslaget vil give administrative konsekvenser.
Tabellen nedenfor viser de væsentligste administrative konsekvenser for de berør-
te virksomheder
samlet tal for byrder og lettelser:
Tabel c. Virksomheder, der forventer administrative omkostninger
Antal
Intern administration, omstillingsbyrder
Intern administration, løbende byrder årligt
Ekstern bistand, omstillingsbyrder
Ekstern bistand, løbende byrder årligt
Uddannelse, omstillingsbyrder
Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen.
8
15
10
2
5
Andel af alle
Gennemsnitlig for-
spurgte virk-
ventet byrde, blandt
somheder (pct.) de, der forventer en
byrde.
25
18 timer
48
16 timer
32
9.500 kr.
6
7.500 kr.
16
6.300 kr.
De fleste af de 8 virksomheder, der har
anført kategorien ”omstillingsbyrder”, og
de 15 virksomheder, der har anført ”løbende administrative byrder”, oplyser, at
byrderne er forbundet med de forventede indberetninger til VIES-systemet.
Bilag 4. Høringssvar til B2B og B2C-forslagene samt forslaget om One Stop
Shop-ordningen mv.
A. B2B
Af de organisationer der har afgivet høringssvar har
Dansk Industri, Finansrå-
det og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)
givet udtryk for en
positiv holdning til principperne i forslagets ændring af leveringsstedsreglerne og
anført, at forslaget vil lette mange virksomheders hverdag, blandt andet ved øget
anvendelse af omvendt betalingspligt og færre undtagelser fra hovedreglen. Både
Finansrådet og FSR er desuden meget positive over for den foreslåede præcisering
omkring virksomhedsinterne ydelser i tilfælde, hvor forretningssteder ligger i mere
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
22
end et land. De anfører, at det ligeledes bør præciseres, at der også er tale om virk-
somhedsinterne ydelser hvis et af forretningsstederne samtidig indgår i en fælles
moms-registrering med en anden virksomhed.
Advokatrådet og Registrerede Revisorer
har ingen bemærkninger.
Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS)
er samlet imod Kommissio-
nens forslag.
HTS, Amtsrådsforeningen, Danske Busvognmænd, Brancheforeningen
Dansk Kollektiv Trafik og HUR
finder det problematisk, at leveringsstedet for
langtidsleasing af køretøjer ændres fra at være leasingfirmaets land til at være kun-
dens land, idet momsfordelen ved finansiel og operationel leasing i andre EU lan-
de bortfalder. Det anføres, at de fleste busser til rutekørsel i dag leases i andre
EU-lande med lavere moms og mere fordelagtige fradragsretsregler end Danmark.
Forslaget vil betyde, at leasingydelsen skal momses i forbrugslandet og forbrugs-
landets fradragsretsregler bruges. Dansk Kollektiv Trafik har skønnet merom-
kostningerne for denne del af forslaget at ligge på ca. 300 mio. kr. Omkostninger
vil blive væltet over på amter, kommuner og HUR, idet buserhvervet vil være
afhængig af fuld kompensation. Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsfor-
ening anfører, at man vil kræve økonomisk kompensation (DUT) og HUR anfø-
rer, at meromkostningerne vil betyde nye ekstraordinære takststigninger og/eller
yderligere nedskæringer i busdriften. Amtsrådsforeningen anfører desuden, at
ændring af leveringssted for leasingydelser vil betyde administrative merudgifter i
forbindelse med genforhandling af kontrakter
disse udgifter kan undgås, hvis
der laves en lang (6 år) overgangsordning. Skatteministeren tilkendegav i foråret
2004, at regeringen har besluttet, at der skal gives kompensation for de forøgede
momsudgifter i forbindelse med rutekørsel med bus som følge af direktivændrin-
gen.
Dansk Industri anfører, at virksomheder der har leaset hvidpladebiler i et andet
EU-land også vil få øgede omkostninger, idet der skal beregnes dansk moms og
bruges de ufordelagtige danske fradragsretsregler.
Dansk Industri, Finansrådet, FSR og HTS anfører, at en udvidelse af VIES til at
omfatte ydelser, vil påføre virksomhederne administrative byrder. I høringssvarer-
ne stilles spørgsmålstegn ved kontrolnytten af VIES. Finansrådet understreger, at
ændringen i hvert fald ikke bør gælde momsfri ydelser og foreslår i øvrigt at der
laves en bagatelgrænse på f.eks. 10.000 euro for, hvornår VIES skal bruges (hvis
overhovedet).
Herudover anfører Dansk Industri, at definitionen af ”materielle ydelser” er uklar
og at forslaget ikke løser problemet med salg af ”pakke-løsninger”, hvor
de enkel-
te dele i pakken har forskelligt leveringssted.
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
23
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) mener, at ydelser vedr. messer og
udstillinger bør omfattes af hovedreglen for leveringssted og ikke den nye art. 9c.
Både Dansk Industri og FSR anfører, at teleoperatører m.fl. selv efter forslaget
fortsat vil have et problem med, at begrebet tjenester vedr. fast ejendom kan for-
tolkes forskelligt.
Kommissionens høring
Kommissionen sendte den 7. maj 2003 et oplæg til ændringer af B2B-reglerne i
høring. Der indkom 57 høringsbidrag. Af disse bidrag kom 33 fra nationale og
europæiske foreninger og sammenslutninger, 22 kom fra erhvervslivet, og 2 fra
enkeltpersoner.
Hovedparten af bidragene støttede den foreslåede ramme for reglerne, som inde-
bærer en ændring fra oprindelsesprincip til bestemmelsesprincip hvad angår be-
skatningsstedet for B2B-leverancer af ydelser. Der var dog en række forbehold
over for de foreslåede undtagelser fra den generelle regel.
Enkelte mente oprindelsesprincippet skal bevares kombineret med et system til
omfordeling af momsen, så den overføres til den medlemsstat, hvor kunden er
etableret.
Af dem, der forholdt sig til udvidelsen af VIES, var langt hovedparten imod den-
ne idé, idet systemet ikke blev anset for et effektivt værktøj til bekæmpelse af svig.
B. B2C
Det ændrede forslag, som ændrer reglerne for B2C, blev sendt i høring den 28.
august 2005 og nedenfor gengives de indkomne høringssvar:
Dansk Industri (DI) og Handel, Transport og Serviceerhvervenes Interes-
seorganisation (HTS-I)
støtter generelt forslaget, idet det vil forbedre danske
virksomheders konkurrenceevne. Det understreges dog, at den øgede forbrugs-
landsbeskatning vil give virksomhederne større administrative byrder, hvis der
ikke samtidig sker vedtagelse af Kommissionens forslag om et One Stop Shop-
system. Herudover bemærkes:
DI og HTS-I
anfører, at det er vigtigt med en klar definition af ”aftager”. DI me-
ner, at ”aftageren” skal knyttes til faktureringsadresse eller brugeren –
men ikke
den juridiske ejer. Endvidere bør
der laves klare regler for, hvorledes ”pakke-
løsninger” med flere slags ydelser skal behandles –
specielt reglerne for leverings-
sted for elektroniske ydelser, dataforbindelser og telekommunikation bør harmo-
niseres.
HTS-I anfører, at det bør sikres, at virksomheder ikke straffes for forkert afreg-
ning, når det er begrundet i kundens momsspekulationer (fx hvis en kunde oplyser
et forkert bopælsland).
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
323164_0024.png
24
DI ønsker en mere klar definition af udtrykket ”fast ejendom”.
DI støtter den foreslåede ændring af beskatningsstedet for udlejning af trans-
portmidler, således at udlejningen kommer til at skulle momses i forbrugslandet.
Man gør imidlertid opmærksom på, at dette vil betyde, at en dansk virksomhed,
der lejer transportmidler i fx Tyskland skal momses i DK og mister den moms-
godtgørelse de i dag får fra Tyskland. DI anfører, at det må sikres, at danske virk-
somheder ikke stilles ringere med nye end gamle regler, hvilket eksempelvis kan
ske ved at indrømme fradragsret for dansk moms.
DI mener i særdeleshed, at en gennemførelse af de foreslåede ændringer af godt-
gørelsesreglerne i 8. momsdirektiv er vigtig for virksomhederne.
DI mener, at der bør ske en harmonisering af reglerne for tab på debitorer.
IT-Branceforeningen (ITB)
har erklæret sig enig med i holdningerne fremført
af HTS-I.
Bilfærgernes Rederiforening og Danmarks Rederiforening anfører, at forslaget om
at ændre leveringsstedet for restaurantydelser om bord på færger til afgangslandet
vil betyde, at der fremover skal betales moms af ydelserne i modsætning til i dag.
Foreningerne anfører, at dette vil betyde et tab for rederierne på over 100 mio. kr.
om året. [På baggrund af høringssvaret tog Skatteministeriet kontakt med forenin-
gerne og forklarede, at forslaget alene ændrer stedet for, hvor momsen skal beta-
les, hvis den skal betales. Efter gældende regler betales ikke moms af disse ydelser
(med hjemmel i 6. momsdirektiv artikel 8, stk. 1, litra c) og forslaget vil ikke ændre
dette. Skal der i fremtiden indføres momspligt for restaurantydelser om bord på
skibe, vil dette kræve en særskilt beslutning af Rådet].
Advokatrådets Skatteudvalg
har ikke bemærkninger til indholdet af forslaget,
men har påpeget to tilfælde af uhensigtsmæssig sprogbrug.
Landbrugsrådet
har ikke bemærkninger til forslaget.
Kommissionens høring
Kommissionen sendte 3. februar 2005 et oplæg til ændringer af B2C-reglerne i
høring. Der indkom over 70 skriftlige svar.
Høringssvarene betød, at Kommissionen har udeladt nogle påtænkte ændringer.
Således opretholdes gældende regler for beskatningssted for personbefordring og
for formidlere.
De fleste af svarerne havde relation til den del af forslaget, der ændrer reglerne om
beskatningssted for ydelser leveret på afstand. Der blev påpeget af de ændrede
regler som betyder beskatning i kundens land vil øge de administrative byrder.
FIU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 42: Tillæg til samlenotat vedr. økofin 28/11-06 - pkt. 7.c
25
Biludlejnings- og leasingfirmaerne gik stærkt ind for, at der skal være samme regler
uanset om kunden er privat eller momsregistreret virksomhed. Sektoren aner-
kendte behovet for at differentiere mellem korttidsudlejning og langtids-leasing.
Restaurant- og cateringsektoren støttede hovedsageligt Kommissionens ændrin-
ger.
C. Forslag om One Stop Shop mv.
Forslagene er sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer og de modtagne
høringssvar er kort gengivet nedenfor.
Dansk Industri (DI)
anfører, at forslaget som helhed vil lette de administrative
byrder for virksomhederne. Omkring indførsel af en One Stop Shop-ordning er
DI positiv og anfører specielt, at det vigtigt, at systemet skal gælde både for salg til
erhvervsdrivende og private. Herudover anfører DI, at forslaget om kvartalsvis
afregning med 20 dages angivelses- og betalingsfrist betyder en forkortelse af beta-
lingsfristen for små og mellemstore virksomheder. DI ser derfor gerne en længere
betalingsfrist.
DI støtter delforslaget om modernisering af 8. momsdirektiv, men mener dog ikke
fradragsretten skal afspejle omfanget af virksomhedens momspligtige aktiviteter i
hjemlandet.
Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS)
anfører, at forslaget som hel-
hed vil lette de administrative byrder for virksomhederne, hvorfor man generelt
kan støtte det. Til forslaget vedrørende etablering af en One Stop Shop-ordning
anføres, at det synes uhensigtsmæssigt, at virksomhederne selv skal foretage
momsindbetalingen direkte til de relevante myndigheder, da dette giver virksom-
hederne administrative byrder og undergraver den ellers gode nuværende særord-
ning for 3. landes e-handelsydelser gennem en One Stop Shop-ordning.
Advokatrådet og Registrerede Revisorer (FRR)
har oplyst, at forslagene ikke
giver rådet anledning til bemærkninger.
Håndværksrådet
mener, at forslaget samlet set vil medføre betydelige lettelser
for virksomhederne og støtter derfor forslaget.
Landbrugsrådet
er generelt positiv overfor forslaget som helhed. For så vidt
angår One Stop Shop-ordningen anfører Landbrugsrådet, at ordningen skal være
fleksibel og nem at anvende. Landbrugsrådet mener, at det for at undgå spekulati-
on i likviditet vil være nødvendigt på et tidspunkt at harmonisere de nationale
angivelsesfrister.