1. Handel og udvikling

KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte tilrettelæggelse af EU’s handelsrelaterede bistand i lyset af de nu suspenderede Doha-rundeforhandlinger og de igangværende forhandlinger om Økonomiske Partnerskabsaftaler (EPA’er) medAVS-landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Fra EU’s side blev der under WTO’s ministerkonference i Hongkong i december 2005 givettilsagn om at øge Fællesskabets og medlemsstaternes handelsrelaterede bistand til 2 mia. europ.a. i 2010. Beløbet svarer omtrent til det dobbelte af bistandens nuværende niveau.Derudover har det hidtidige forløb af EPA-forhandlingerne afsløret et behov for at anvendeen større del af ikke mindst medlemsstaternes handelsrelaterede bistand til fordel for AVS-landene som led i det endelige forhandlingsresultat.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabets udkast til rådskonklusioner lægger op til en bekræftelse af Fællesskabets ogmedlemsstaternes tilsagn om ovennævnte forøgelse af den handelsrelaterede bistand,uafhængigt af de fremskridt der måtte vise sig i Doha-rundeforhandlingerne. Endvidereforeslås det, at medlemsstaterne og Kommissionen udarbejder en fælles EU-strategi for AfT(handel og udvikling) til sikring af en effektiv ydelse af den pågældende bistand. For bl.a. atmedvirke til sikring af et positivt resultat af EPA-forhandlingerne indeholder udkastet ettilsagn fra såvel Kommissionen som medlemsstaterne om, at de vil anvende en substantielandel af den forudsete stigning af den handelsrelaterede bistand til fordel for AVS-landene.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne skønnes overordnet ikke at have statsfinansielle konsekvenser, daudgifterne til den handelsrelaterede bistand vil blive afholdt indenfor den til en hver tidgældende ramme for Danmarks udviklingsbistand. Rådskonklusionerne skønnes ej heller athave konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskytteteseniveauet.

9. Høring

Sagen sendes ikke til høring.

10. Regeringens foreløbig generelle holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget om at bekræfte EU’s tilsagn omden nævnte forøgelse af den handelsrelaterede bistand, uafhængigt af Doha-rundens videreforløb. Man vil endvidere arbejde for en fleksibel samordning af Fællesskabets ogmedlemsstaternes handelsrelaterede bistand med fuld respekt for den eksisterendekompetencefordeling; ligesom man vil arbejde for øget hensyntagen ikke mindst tilbæredygtig udvikling og ligestilling i EU's AfT. I forbindelse med konklusionsudkastetsomtale af EPA’erne, vil man fra dansk side tilstræbe, at medlemsstaterne i øget omfanginddrages i forhandlingerne, for at de bl.a. kan få et bedre indblik i de tilknyttedebistandsbehov.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er vanskeligt at give et præcist billede af andre landes holdninger. Generelt har Frankrig,Litauen og Spanien dog forbehold mod at overholde tilsagnet om øget handelsrelateretbistand, uafhængigt af et positivt resultat af Doha-runden. Sverige, Tyskland og UKforekommer at være bekymrede for, at rådskonklusionerne vil kunne føre til en for stramEU-koordination på AfT-området. Derudover synes en række medlemsstater at have behovfor et bedre indblik i EPA-forhandlingerne, inden de vil binde sig til et bestemt tilsagn omydelse af øget handelsrelateret bistand som led i forhandlingsresultatet. Disse forbeholdventes imidlertid at blive imødekommet på en sådan måde, at et sæt rådskonklusioner omAfT vil kunne vedtages på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den16.-17. oktober 2006.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Finansielt instrument for udviklingssamarbejde

KOM (2004) 0629Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den17.-18. juli 2006. Nye afsnit er markeret med en streg.

1. Resumé

Der forventes at der på mødet i Rådet vil kunne opnås politisk enighed om teksten til en fælles holdning omforordningsforslaget om et instrument for udviklingssamarbejde. Det finske formandskab fremlagde den 7.juli et tekstforslag til et finansielt instrument, der kun skulle omfatte udviklingssamarbejde. Som led i enforståelse mellem Rådets formandskab, Europakommissionen og Europa-Parlamentet var der tale om enopsplitning af det tidligere fremlagte forordningsforslag om et samlet instrument for udviklingssamarbejde ogøkonomisk samarbejde i flere forordningsforslag. Der blev fremlagt et forordningsforslag forudviklingssamarbejde (geografiske og tematiske indsatser), et forordningsforslag om bistand til demokrati ogmenneskerettigheder samt et forordningsforslag om økonomisk samarbejde med industrialiserede lande.Igangværende forhandlinger med Europa-Parlamentet har hidtil ført til mindre ændringer i udviklingspositivretning i formandskabets forslag.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde i 2004 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etfinansieringsinstrument for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde. Forslaget var etaf de finansielle instrumenter for Fællesskabets eksterne assistance under EU-budgettets part4 om eksterne relationer som led i udmøntning af de finansielle perspektiver for EU fra 2007og frem. Som en del af den foreslåede forenkling af samarbejdsinstrumenter på det eksterneområde under EU-budgettets part 4 blev det foreslået, at forordningen som et af seksinstrumenter skulle være grundlag for Fællesskabets udviklingssamarbejde og for økonomisk,finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande. Kommissionen fremlagde herudoverforslag om et førtiltrædelsesinstrument, om et naboskabsinstrument samt om etstabilitetsinstrument. Den legale basis for humanitær bistand og for makrofinansiel bistandblev foreslået opretholdt efter de gældende retningslinier. Der er siden fremsat forslag om etinstrument for nukleare projekter.Baggrunden herfor var ønsket om forenkling og effektivisering af de gældende regler. Enlang række forordninger blev foreslået ophævet som konsekvens af den nye bredeforordning om udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde. Bl.a. forordningerne omindsatsen mod fattigdomsrelaterede sygdomme (HIV/AIDS, tuberkulose og malaria), omreproduktiv sundhed, om miljøaspektet i udviklingssamarbejdet, om tropiske skove, ommenneskerettigheder og demokrati, om ligestilling, om decentraliseret samarbejde, omsamarbejdet med NGO’er, om fødevarebistand, om udviklingssamarbejdet med Sydafrika,om samarbejdet med udviklingslandene i Asien og Latinamerika (ALA), omhjemstedsfordrevne i Latinamerika og Asien samt om rehabilitering og genopbygning.Europa-Parlamentet vedtog den 18. maj 2006 en udtalelse om forslaget til forordningen omudviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde. Udtalelsen afviste Kommissionens forslagog fremsatte en række ændringsforslag. Herunder ønsket om opdeling i flere forordninger.Trialogforhandlinger banede siden vejen for den opnåede forståelse om den videre

5procedure og fremlæggelse af forslag til nye forordningstekster. Drøftelser med Europa-Parlamentet har ført til ændringsforslag i den fremlagte tekst i udviklingsorienteret retning.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er baseret på TEF art. 179 (1). Forslaget behandles i fælles beslutningstagenmellem Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Nærhedsprincippet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Der er tale om et forslag om etableringaf finansieringsinstrumenter for Fællesskabets udviklingssamarbejde, der kun kan behandlespå EU-niveau.

5. Formål og indhold

Udviklingsinstrument forudses at omfatte bistanden til udviklingssamarbejde i Latinamerika,Asien, Centralasien, dele af Mellemøsten og Sydafrika. Hovedparten af bistandenkonkretiseres gennem lande- og regionale strategier, der relateres til modtagernesfattigdomsstrategier – eller lignende strategier. Derudover vil udviklingsinstrumentet omfattestøtte til tematiske indsatser, der ikke kan støttes gennem lande- og regionalstrategier. Detkan f.eks. være bidrag til den globale fond for HIV/AIDS, der ikke kan finansieres fralandeallokeringer, og det kan være bidrag direkte til NGOer, der ikke kan indgå i enlandestrategi omfattet af en regeringsaftale. Kriteriet for valg af tematiske indsatsområder ersåledes ikke, hvor højt de er prioriteret, men hvorledes områderne kan støttes. Miljø vil f.eks.både blive støttet som led i landestrategier og som bidrag til mere globale indsatser. Detematiske områder forventes at blive: (1) investering i mennesker (bl.a. indsats modHIV/AIDS, malaria og tuberkulose, reproduktiv og seksuel sundhed, ligestilling mellemkønnene, uddannelse, kultur, beskæftigelse og børn og unge), (2) miljøspørgsmål, (3)samarbejde med ikke-statslige organisationer (NGO) og lokale myndigheder, (4)fødevaresikkerhed samt (5) migration og udvikling. Herudover kan der under instrumentetfinansieres strukturtilpasningsstøtte til AVS-lande (udviklingslande i Afrika, Vestindien ogStillehavet), der er omfattet af sukkerprotokollen i Cotonou-aftalen.Den geografiske udviklingsbistand til AVS-landene vil fortsat være reguleret under Cotonou-aftalen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelser om det nye udviklingsinstrument forventes at foreligge iløbet af efteråret 2006.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget.Der blev i forbindelse med aftalen om de finansielle perspektiver afsat 15.103 mio. euro(2004-priser) til instrumentet for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde forperioden 2007-2013, svarende til 17.053 mio. euro i løbende priser. Heraf harKommissionen foreslået en økonomisk ramme til det særskilte instrument for

6udviklingssamarbejde på 16.897 mio. euro (løbende priser) for perioden 2007-2013. Dendanske bidragsandel til EU budgettet udgør 2% svarende til en statslig udgift på ca. 2.520mio. kr. (ved kurs 745,72) for perioden 2007-2013.Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring.

De oprindelige forordningsforslag om de finansielle instrumenter blev sendt til udtalelse hosflere NGO’er efter fremlæggelsen i 2004.

Den danske EU-NGO platform

har givet udtryk for følgende:”Mht. instrumenterne har vi en væsentlig indvending.Vi synes ikke, at det er hensigtsmæssigt, at der er ét instrument for udviklingssamarbejde ogøkonomisk samarbejde i øvrigt, da det er to vidt forskellige målgrupper. Vi synes, der børvære to separate instrumenter: et for udviklingssamarbejde og et for økonomisk samarbejde iøvrigt. Vi mener, at instrumentet for udviklingssamarbejde skal være klart forankret i Artikel179 i EU traktaten. En yderligere fordel ved at have et separat instrument forudviklingssamarbejde ville være, at man også kunne inkludere samarbejdet med AVS-landeneunder Cotonou-aftalen. Vi har noteret os, at EU-parlamentet har den samme indvending,hvilket senest er kommet til udtryk i januar i forbindelse med diskussionen af Mitchell-rapporten i udviklingskomiteen.”

Røde Kors

har gennem EU-platformen tilkendegivet, at det er problematisk, at der ikkelængere er nogen reference til menneskerettigheder. Hvert instrument har retningsliner, mendet er ikke klart hvilke sektorer og geografiske områder, der er omfattet. Det skal være etkrav, at disse skal være meget specifikke både mht. sektor og geografi for derigennem atsikre, at der stadig bruges penge på fattigdomsreduktion og ikke kun på sikkerhed ogterrorisme. Der gøres i høringssvaret opmærksom på, at Europa-Parlamentet fremover fåren svagere rolle ift. hvor og hvordan EU skal støtte. Det kan gøre det svært for NGO'er at fåindflydelse på prioriteterne, da det er svært at lobbye overfor Kommissionen.

Mellemfolkeligt Samvirke

har oplyst at have drøftet forslagene sammen med partnere inetværket Eurostep. Resultatet af drøftelserne er udmøntet i et notat, der er fremsendt somMS's svar i høringen. Notatet har titlen ” Briefing on the Draft Regulation on DevelopmentCo-operation and Economic Co-operation. A blank cheque for the European Commission?(September 2004)”.Det anføres i notatet, at Eurosteps bemærkninger er baseret på et foreløbigt udkast tilforordningsforslaget. Eurostep opfordrer Europa-Parlamentet til at forkasteforordningsforslaget. Eurostep anfører, at hovedproblemerne er, at der ikke længere vil væreen identificerbar EU udviklingspolitik. At forordningsforslagene vil gøre indgreb i Europa-Parlamentets magt. At forordningsforslagene strider mod EU forfatningstraktaten ogunderminerer dens troværdighed. At forordningsforslagene bringer bestræbelserne på atforstærke Europas bidrag til opfyldelse af årtusindemålsætningen (MDG) i fare.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

7Regeringen lægger vægt på en forenkling af de finansielle instrumenter. Regeringen erindstillet på som led i de finansielle perspektiver at medvirke til vedtagelse af retsgrundlag forden del af Fællesskabets udviklingssamarbejde, der finansieres over EU-budgettet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det nye instrument for udviklingsbistand har opnået generel støtte fra medlemslandene. Derudestår forhandling med Europa-Parlamentet om enkelte tekster.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud forrådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. juli 2006.Folketingets Europaudvalg har modtaget et grundnotat af 3. november 2004 omKommissionens forslag til de eksterne relationer under Dagsorden 2007. Heri indgik etnotat om instrumentet for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde.

3. (Evt.) Finansielt instrument for bistand til menneskerettigheder og demokrati

KOM (2006) 0354Nyt notat.

1. Resumé

Det forventes, at der på rådsmødet vil søges politisk opbakning til en løsning med Europa-Parlamentet ifælles procedure om en ny forordning om fremme af menneskerettigheder og demokrati. Det finskeformandskab fremlagde den 28. juni 2006 et tekstforslag til et finansielt instrument til fremme afmenneskerettigheder og demokrati. Forslaget sammenlægger og afløser de to eksisterende forordninger omfremme af menneskerettigheder og demokrati. Efter forståelse mellem Rådets formandskab,Europakommissionen og Europa-Parlamentet er det samtidig sikret, at det fastholdes som en selvstændigforordning og ikke sammenlægges med det finansielle instrument for udviklingssamarbejde.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 28. juni 2006 forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om et finansieringsinstrument for fremme af menneskerettigheder og demokrati.Forslaget er et af de finansielle instrumenter for Fællesskabets eksterne assistance under EU-budgettets part 4 om eksterne relationer som led i udmøntning af de finansielle perspektiverfor EU fra 2007 og frem. Som en del af den foreslåede forenkling af samarbejdsinstrumenterpå det eksterne område blev det foreslået, at de to tidligere forordninger blev sammenlagt ien samlet forordning for fremme af menneskerettigheder og demokrati, og at temaetmenneskerettigheder og demokrati hermed som det eneste blev udskilt til en selvstændigforordning. Baggrunden for at fastholde et særligt instrument for menneskerettigheder ogdemokrati er krav fra Europa-Parlamentet, der ønsker at fastholde en høj og selvstændigprofil på dette felt.Kommissionen har herudover fremlagt forslag om et finansieringsinstrument forudviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde, et førtiltrædelsesinstrument, etnaboskabsinstrument, samt et stabilitetsinstrument. Den legale basis for humanitær bistandog for makrofinansiel bistand er foreslået opretholdt efter de gældende retningslinjer. Der ersiden fremlagt forslag om et instrument for nukleare projekter.En lang række tematiske eller geografisk afgrænsede forordninger er foreslået ophævet somkonsekvens af den nye brede forordning om udviklingssamarbejde og økonomisksamarbejde. Baggrunden herfor var ønsket om forenkling og effektivisering af de gældenderegler.De to hidtidige forordninger til fremme af demokrati og menneskerettigheder ophæves isamme forbindelse.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er baseret på TEF art. 179 (1) og på TEF art 181a (2). Forslaget behandles i fællesbeslutningstagen mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Nærhedsprincippet

9Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forordningen forventes at regulere støtten til demokrati og menneskerettigheder. Denneforordning er efter aftale med Europa-Parlamentet ikke defineret som et tematisk programunder udviklingsinstrumentet men derimod udskilt som en selvstændig forordning.Forordningen forventes som de tidligere forordninger på området at have fokus på støtte tilcivilsamfunds indsats til fremme af menneskerettigheder og demokrati, herunder bl.a. indenfor oprindelige folk, bekæmpelse af tortur, menneskeretsforkæmpere, ligestilling, børnsrettigheder, arbejdstagerrettigheder, retsstatsprincipper, internationalemenneskerettighedsmekanismer samt EU’s valgstøtte i form af udsendelse afvalgobservatører.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger udkast til betænkning fra Europa-Parlamentet (Dok. nr. 2006/0116 (COD),der er positiv over for forordningen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget.Kommissionen har foreslået en samlet økonomisk ramme på 1.104 mio. euro for perioden2007-2013. Finansieres i praksis ikke kun af den oprindeligt forudsatte ramme tiludviklingsinstrumentet, jf. aftalen om de finansielle perspektiver, men også under øvrigeeksterne instrumenter. Den danske bidragsandel til EU budgettet udgør 2% svarende tilstatslig udgift på ca. 165 mio. kr. (ved kurs 745,72) for perioden 2007-2013. Forslagetskønnes ikke at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

De oprindelige forordningsforslag om de finansielle instrumenter blev sendt til udtalelse hosflere NGO’er efter fremlæggelsen i 2004.

Den danske EU-NGO platform

har givet udtryk for følgende:”Mht. instrumenterne har vi en væsentlig indvending. Vi synes ikke, at det erhensigtsmæssigt, at der er ét instrument for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejdei øvrigt, da det er to vidt forskellige målgrupper. Vi synes, der bør være to separateinstrumenter: et for udviklingssamarbejde og et for økonomisk samarbejde i øvrigt. Vimener, at instrumentet for udviklingssamarbejde skal være klart forankret i Artikel 179 i EUtraktaten. En yderligere fordel ved at have et separat instrument for udviklingssamarbejdeville være, at man også kunne inkludere samarbejdet med AVS-landene under Cotonou-aftalen. Vi har noteret os, at EU-parlamentet har den samme indvending, hvilket senest erkommet til udtryk i januar i forbindelse med diskussionen af Mitchell-rapporten iudviklingskomiteen.”

Røde Kors

har gennem EU-platformen tilkendegivet, at det er problematisk, at der ikkelængere er nogen reference til menneskerettigheder. Hvert instrument har retningsliner, mendet er ikke klart hvilke sektorer og geografiske områder, der er omfattet. Det skal være etkrav at disse skal være meget specifikke både mht. sektor og geografi for derigennem atsikre, at der stadig bruges penge på fattigdomsreduktion og ikke kun på sikkerhed ogterrorisme. Der gøres i høringssvaret opmærksom på at Europa-Parlamentet fremover får ensvagere rolle ift. hvor og hvordan EU skal støtte. Det kan gøre det svært for NGO'er at fåindflydelse på prioriteterne, da det er svært at lobbye overfor Kommissionen.

Mellemfolkeligt Samvirke

har oplyst at have drøftet forslagene sammen med partnere inetværket Eurostep. Resultatet af drøftelserne er udmøntet i et notat, der er fremsendt somMS's svar i høringen. Notatet har titlen ”Briefing on the Draft Regulation on DevelopmentCo-operation and Economic Co-operation. A blank cheque for the European Commission?(September 2004)”.Det anføres i notatet, at Eurosteps bemærkninger er baseret på et foreløbigt udkast tilforordningsforslaget. Eurostep opfordrer Europa-Parlamentet til at forkasteforordningsforslaget. Eurostep anfører, at hovedproblemerne er, at der ikke længere vil væreen identificerbar EU udviklingspolitik. At forordningsforslagene vil gøre indgreb i Europa-Parlamentets magt. At forordningsforslagene strider mod EU forfatningstraktaten ogunderminerer dens troværdighed. At forordningsforslagene bringer bestræbelserne på atforstærke Europas bidrag til opfyldelse af årtusindemålsætningen (MDG) i fare.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på en forenkling af de finansielle instrumenter. Regeringen erindstillet på som led i de finansielle perspektiver at medvirke til vedtagelse af retsgrundlag forden del af Fællesskabets udviklingssamarbejdet, der finansieres over budgettet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den nye forordning for fremme af menneskerettigheder og demokrati har opnået generelstøtte fra medlemslandene. Der udestår forhandling med Europa-Parlamentet om enkeltetekster.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Derimod har FolketingetsEuropaudvalg modtaget et grundnotat af 3. november 2004 om Kommissionens forslag tilde eksterne relationer under Dagsorden 2007. Heri indgik et notat om instrumentet forudviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde, som forordningen om fremme afmenneskerettigheder og demokrati dengang var en del af.

4. Orienteringsdebat om effektivisering af udviklingssamarbejdet herunder

komplementaritet

KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.

1. Resumé

Rådet vil i en orienteringsdebat drøfte komplementaritet og bedre arbejdsdeling mellem donorer med henblikpå at fremme øget bistandseffektivitet. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Paris-erklæringen fra marts 2005 har sat en række internationale målsætninger for mereeffektiv bistand frem mod 2010. Paris-erklæringen fastslår bl.a., at den nuværendefragmentering af bistanden på globalt, lande- og sektorniveau hindrer en mere effektivudnyttelse af udviklingsbistanden og dermed forsinker indsatsen for at opnå 2015-målene.EU har i tilgift til Paris-erklæringen påtaget sig yderligere forpligtelser (rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) november 2005), herunder i forhold til atarbejde for en bedre arbejdsdeling mellem donorer baseret på den enkelte donorsstyrkeområder og med respekt for modtagerlandenes ejerskab til udviklingsprocesserne.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med Rådets orienterende drøftelse er at tage et første skridt i en længere procesmed sigte på, at EU bidrager til en bedre arbejdsdeling mellem bistandsdonorer.Rådskonklusionerne forventes således at blive af meget overordnet og generel karakter ogpege frem mod det kommende tyske formandskab, hvor der i maj 2007 forventes vedtagetmere operationelle konklusioner om bedre arbejdsdeling.Det grundlæggende billede på bistandsområdet er, at for mange donorer koncentrerer deresbistand i de samme lande (donor darlings) og med fokus på de samme sektorer. I nogleudviklingslande er der således mere end 40 donorer tilstede, og enkelte sektorer støttes afmere end 15 donorer.Det fører til en skævvridning i forhold til en mere optimal indsats for bekæmpelse affattigdom. Nogle udviklingslande bliver nærmest glemt (donor stedbørn) og nogle sektorerer underfinansierede selv i lande, hvor der er relativt store donor ressourcer tilstede.Koordinering af så mange donorer i et land eller en sektorer er besværligt og tungt formodtageren, der typisk har en svag administration.

12Ønsket om en bedre arbejdsdeling har i lyset af ovenstående således flere dimensioner. Derer generelt blandt alle donorer enighed om, at der må gøres noget ved det skæve billede.Målsætningen er en mere effektiv bistand og dermed øget hastighed i kampen modfattigdom. Der er igennem en længere årrække taget forskellige initiativer til at fremme enbedre arbejdsdeling mellem donorer, herunder internt i EU. I de fleste donorlande er valgetaf samarbejdslande og indsatssektorer imidlertid en del af den politiske proces. Det er derforen udfordring at sikre en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem donorerne. Det kræverpolitisk vilje fra donorside at forlade lande og sektorer, som er ”populære” og afstå fra at gåind i nye, hvor der allerede er mange andre donorer tilstede.De senere års øgede fokus på modtagerens ejerskab er en yderligere faktor, som spiller ind.Donorerne kan således ikke blot blandt dem selv fordele lande og sektorer uden inddragelseaf modtagerne, der ofte har synspunkter i forhold til hvilke donorer, de helst vil arbejdesammen med på hvilke områder. Afdækning af ønsker hos modtagerne og afklaring afdonorernes komparative fordele bliver således afgørende elementer i arbejdet for at sikre enbedre arbejdsdeling.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Der er ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen sendes ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark har på bistandsområdet siden begyndelsen af 1990’erne koncentreret sin bistandpå relativt få modtagerlande og på relativt få sektorer i de enkelte modtagerlande. Regeringenstøtter således målsætningen om at fremme en mere effektiv bistand gennem en bedrearbejdsdeling mellem donorerne.Regeringen mener, der er et stort behov for at fremme processen for bedre arbejdsdelingbåde i forhold til valget af lande og sektorer. Det vil altid være et politisk valg at støtte etbestemt land eller sektor. Det bør dog ikke forhindre, at der sikres en mere hensigtsmæssigarbejdsdeling mellem donorer, således at bistanden kan udnyttes bedst muligt i kampen modfattigdom.Regeringen mener, at EU som følge af sin store samlede bistand har en særlig rolle at spille.En mere hensigtsmæssig arbejdsdeling bør imidlertid i udgangspunktet aftales mellem alledonorer.

13Regeringen mener, viljen til udvikling hos modtagerlandene er afgørende for fremskridt, ogmener derfor, modtagerlandene skal inddrages fuldt ud også i overvejelserne om bedrearbejdsdeling.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed blandt alle EU-lande om, at der skal arbejdes for bedre arbejdsdeling. Der erdog forskelle i tilgangen. Flere, herunder i særdeles sydeuropæiske lande og de nyemedlemslande, er af den opfattelse af EU internt bør aftale en bedre arbejdsdeling, og atarbejdsdelingen kan aftales alene mellem EU-landene. Heroverfor står Danmark og en rækkeligesindede (nordeuropæiske) lande, der mener at alle donorer i udgangspunktet børinddrages i en bedre arbejdsdeling og med fuld inddragelse af modtagerlandene.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

5. God regeringsførelse

KOM (2006) 0421Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte EU’s indsats for fremme af god regeringsførelse i tredjelande. Der ventes vedtagetrådskonklusioner.

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om et initiativ vedr. EU’s indsats for fremme afdemokratisk regeringsførelse, herunder fremme af øget harmonisering af EU’s indsats pådette felt.Initiativet om demokratisk regeringsførelse ligger i forlængelse af den tidligere meddelelse ogrådskonklusioner fra 2003 om god regeringsførelse. Det udgør også en vigtig del afopfølgningen på EU-Afrika strategien.Initiativet søger endvidere at tage tråden op fra Paris-erklæringen fra marts 2005, der bl.a.understreger behovet for at fremme god regeringsførelse og kapacitetsopbygning samtbehovet for mere effektiv bistand, herunder bedre koordination og harmonisering afbistanden med respekt for modtagerlandenes ejerskab til udviklingsprocesserne.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen i Rådet er at fremme en bedre sammenhæng i og effekt af EU’sindsats for fremme af demokratisk regeringsførelse i udviklingslandene.Det er ikke mindst erkendelsen af, at demokratisk regeringsførelse er en forudsætning for atbekæmpe fattigdom og nå 2015-målene, der har medført, at der i de senere år har været etstigende fokus på god regeringsførelse både internationalt og i EU-regi. Demokratiskregeringsførelse anskues i initiativet ud fra en multidimensional og holistisk tilgang, der bl.a.inkluderer respekt for menneskerettighederne, demokratiske principper, en transparent ogansvarlig offentlig forvaltning samt ligestilling. Nationale parlamenters og civilsamfundetsrolle i fremme af demokratisk regeringsførelse understreges.En anden vigtig erfaring som initiativet bygger på er, at en bæredygtig udvikling ikke kanopnås uden nationalt ejerskab for udviklingsprocessen, ligesom tilpasning af bistanden tilnationale prioriteter og systemer er nødvendig for at sikre en effektiv bistand. Indsatserunder initiativet bør derfor virke understøttende for nationale processer for godregeringsførelse og tage udgangspunkt i disse.

15Endvidere lægges der i forlængelse af Paris-erklæringen vægt på at fremme sammenhængmed den samlede internationale bistandsindsats i modtagerlandene, således at donorer ikkehar overlappende indsatser, og at afgørende områder slet ikke modtager støtte eller modtagerfor lidt støtte. Initiativet lægger i denne forbindelse op til gennemførelse af fælles analyser, atarbejde for øget koordination og harmonisering inklusiv fælles programmering.Der foreslås etableret en særlig ramme på 2,7 mia. euro for perioden 2008-2013, der skalfremme vilje til forandring og tilskynde udviklingslandene til gennemførelse af reformer tilfremme af god regeringsførelse. Finansieringen af rammen afholdes over bidraget til denEuropæiske Udviklingsfond (EUF), der omfatter bistand til landene i Afrika, Vestindien ogStillehavet (AVS-landene).Rådskonklusionerne ventes at dække disse aspekter.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes overordnet ikke at have konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Den særlige ramme på 2,7 mia. eurofor perioden 2008-2013 til fremme af god regeringsførelse vil blive finansieret under denEuropæiske Udviklingsfond (EUF). Det danske bidrag hertil vil, som i forbindelse medtidligere europæiske udviklingsfonde, blive afholdt inden for rammerne af den samlededanske bevilling til udviklingslandene.

9. Høring

Sagen sendes ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på god regeringsførelse som en forudsætning for at bekæmpefattigdom og fremme bæredygtig udvikling i udviklingslandene. Det er senest understreget iregeringens plan for de udviklingspolitiske prioriteter for 2007-2011.Det er regeringens holdning, at god regeringsførelse bedst sikres gennem en stærk nationalforpligtelse og ejerskab, og at det internationale samfund i denne sammenhæng kan bidragetil at understøtte en sådan proces med ressourcer og kapacitetsudvikling i lande, der viservilje til forandring. I forlængelse heraf, er det regeringens holdning, at der i videst muligudstrækning skal tages udgangspunkt i nationale systemer og prioriteter i gennemførelsen afbistanden, samt at bistanden skal gennemføres på grundlag af et ligeværdigt partnerskab medmodtagerlandet.

6. Orienteringsdebat om sikring af en udviklingspositiv sammenhæng mellem EU’s

forskellige politikker

KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes i opfølgning af rådskonklusionerne fra april 2006 om sammenhæng – kohærens – i EU-politikkerne i en orienteringsdebat at drøfte, hvorledes der bedst sikres en udviklingspositiv sammenhængmellem EU’s forskellige politikker. Herunder ventes et rullende arbejdsprogram herfor drøftet, ligesom derforudses vedtaget rådskonklusioner om modaliteter til integration af udviklingsspørgsmål i Rådetsbeslutningsproces.

2. Baggrund

I maj måned 2005 bekræftede Rådet EU’s ønske om at sikre, at alle EU’s forskelligepolitikker bliver mere udviklingspositive. Rådskonklusionerne fremhævede 12 politikområder, hvor der var behov for at skabe større sammenhæng – ”kohærens” – medudviklingsmålene: Handel, miljø, klimaforandring, sikkerhed, landbrug, fiskeri, den socialedimension af globaliseringen, beskæftigelse, migration, forskning, informationssamfundet,transport og energi.Den ”Europæiske Konsensus” om udviklingsbistanden fra december 2005 anbefalede, at dersom et redskab til at facilitere EU’s indsatser for at forbedre sammenhængen mellemudviklingsmålene og EU’s politikker skulle udarbejdes et rullende kohærensarbejdsprogramfor 2006-2007. I opfølgning heraf hilste Rådet ved rådsmødet den 10.-11. april 2006 etarbejdspapir fra Kommissionen velkommen som basis for udarbejdelsen af et rulledearbejdsprogram til vedtagelse i Rådet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes en generel drøftelse af, hvorledes der bedst sikres en udviklingspositivsammenhæng i EU’s forskellige politikker. Herudover forventes Rådet at notere sig etformandskabspapir om et rullende arbejdsprogram for kohærens for 2006-2007 medopfordring til, at hvert formandskab ved begyndelsen af formandskabet i samarbejde medRådssekretariatet og Kommissionen identificerer særlige horisontale og tematiske områder,hvor arbejdsprogrammet bør opdateres. Endvidere forventes der rådskonklusionervedrørende modaliteter for styrkelse af integrationen af udviklingsspørgsmål i Rådetsbeslutningsproces.Det rullende arbejdsprogram for 2006-2007, der er udarbejdet af formandskabet isamarbejde med Kommissionen og relevante rådsformationer, beskriver særlige prioriteter

18horisontalt (organisatorisk og proceduremæssigt) og tematisk (de 12 prioritetsområder forstyrket sammenhæng i EU’s politikker). Herudover indeholder arbejdsprogrammet enoversigt over Rådets, Kommissionens og medlemsstaternes respektive roller, ansvar ogopgaver i forhold til styrkelse af sammenhæng i politikkerne.Rådet vil bl.a. søge at fremme følgende prioritetsområder: Gennemførelse afarbejdsprogrammet, gennemgang og styrkelse af Rådet beslutningsprocesser, indtænkning afudviklingspolitisk sammenhæng i Rådets vurdering og drøftelse af forslag fra Kommissionenpå relevante områder samt styrkelse af samarbejde og informationsudveksling mellem deforskellige rådsformationer.Kommissionen på sin side vil have en nøglerolle i forhold til på et tidligt tidspunkt iformuleringen af nye politikforslag at identificere og styrke disses udviklingseffekter.Herunder vil Kommissionen bl.a. monitorere fremskridt på de 12 prioritetsområder gennembl.a. forberedelse af en rapport til Rådet herom hvert andet år, evaluere Kommissionensredskaber til at vurdere effekten på udvikling af forskellige politik- og lovforslag og herunderstyrke eksisterende instrumenter, fremme sammenhæng i programmeringen på alle niveauer(landeniveau, regionalt- og tematisk niveau) samt udvikle en database omsammenhængsspørgsmål.Medlemsstaterne på deres side opfordres i arbejdsprogrammet til at engagere sig i og styrkederes egen interministerielle koordination på området, udveksle gode eksempler herpå samtidentificere og gennemføre forbedringer i forhold til indtænkning af sammenhæng i egnebeslutningsprocesser og rapportere herom til Kommissionen i forbindelse medforberedelsen af dennes rapportering til Rådet.Udover at notere sig arbejdsprogrammet ventes rådskonklusionerne at fokusere på,hvorledes udviklingshensyn bedst integreres i Rådets beslutningsproces. Konklusionerneventes bl.a. at berøre de følgende emner:Sikring af systematisk information om beslutningers effekt på udviklingsområdet;inklusiv på handelsområdet og i den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik.Fremme af effektive drøftelser af udviklingshensyn i beslutningsprocessen. De FasteRepræsentanters Komité (COREPER) forudses at spille en central, koordinerende rolle,og formandskaber opfordres til i samarbejde med Rådssekretariatet tidligt at identificereog behandle emner på Rådets dagsorden, der indeholder en særlig udviklingsdimension.Anerkendelse af behovet for sikring af den fornødne kapacitet i Kommissionen,Rådssekretariatet og medlemsstaterne til fremme af sammenhæng i politikkerne.Styrket ansvarlighed og gennemsigtighed; herunder vigtigheden af forbedredekonsultative mekanismer på området i forhold til f.eks. civilsamfundet, udviklingslandeog multilaterale institutioner som FN og Verdensbanken.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter bestræbelserne på at sikre en mere udviklingspositiv sammenhæng i deforskellige EU politikker og anser arbejdsprogrammet og de forventede rådskonklusionervedr. beslutningsprocesser i Rådet for at være et skridt i den rigtige retning. Regeringen sågerne en endnu stærkere EU forpligtigelse til at sikre en styrket sammenhæng mellem alleEU’s politikker med udviklingsmæssige implikationer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En del middelhavslande og en del af de nye medlemslande ønsker ingen forpligtende forslagpå dette område. Nederlandene, UK og de nordiske lande er langt mere positive overforflere tiltag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud forrådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 10.-11. april 2006.

7. EU’s strategi for Afrika

KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.

1. Resumé

På baggrund af en statusrapport fra Kommissionen og Rådssekretariatet (forventes først at foreliggeumiddelbart før rådsmødet) vil en drøftelse af gennemførelsen af EU’s Afrika-strategi finde sted. Rapportenventes at have karakter af en opremsning af aktiviteter til dato. På DER i december 2006 vil der i henholdtil strategien ligeledes skulle gøres status over opfølgningen på strategien.

2. Baggrund

EU godkendte i december 2005 Afrika-strategien ”EU og Afrika: Hen imod et strategiskpartnerskab”. Strategien, som har mange danske fingeraftryk, forholder sig til en vifte afemner, herunder fred og sikkerhed, god regeringsførelse, økonomisk vækst og handel. Derlægges vægt på afrikansk ejerskab. EU-trojkaen samt rådssekretariatet har sammen med denAfrikanske Union (AU) og de regionale organisationer drøftet, hvorledes strategien gøresoperativ, og der er udarbejdet en matrix, hvor fremskridt inden for forskellige områderløbende opdateres. Tanken er desuden, at der skal udarbejdes en fælles note, hvortilmatrixen skal vedlægges. Disse papirer skal på sigt danne udgangspunkt for en fællesEU/AU Afrika-strategi. AU og EU mødes den 10. oktober 2006 i Congo-Brazzaville påministerniveau (trojka-format) for at fortsætte drøftelserne om gennemførelse af strategien.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Drøftelse vil udgøre en status over fremskridt i opfølgningen af strategien samt identificereeventuelle problemer, som måtte eksistere i forbindelse med gennemførelsen af strategien.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes overordnet ikke at have konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Udgifterne til den fremtidigefinansiering af EU’s strategi for Afrika vil blive afholdt under den 9. og den 10. EuropæiskeUdviklingsfond (EUF). Det danske bidrag hertil vil, som i forbindelse med tidligere

21europæiske udviklingsfonde, blive afholdt inden for rammerne af den samlede danskebevilling til udviklingslandene.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil støtte et aktivt samarbejde mellem AU og EU med henblik på at fremmegennemførelsen af EU’s Afrika-strategi og afrikansk medejerskab til strategien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes opbakning til fortsat aktivt samarbejde mellem AU og EU i forbindelse medgennemførelsen af EU’s Afrika-strategi.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Opfølgningen på EU’s Afrika-strategi har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalgtil orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den15.-16. maj 2006.

8. Årsberetning 2006 om EU’s udviklingspolitik og bistand til tredjelande i 2005

KOM (2006) 0326Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at godkende Europa-Kommissionens årsberetning 2006 om fællesskabsbistanden for 2005.Der forventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Kommissionens årsberetning 2006 om fællesskabsbistanden i 2005 blev fremlagt afKommissionen i juni måned 2006.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionens årsberetning om Fællesskabets udviklingspolitik og gennemførelsen af deneksterne bistand i 2005 gør status for de strategiske mål og opfølgningen på disse samt påfremskridtene i reformprocessen. Den ”Europæiske Konsensus” om udviklingsbistanden fradecember 2005 fremhæves som en central platform for en fælles vision i EU og blandtmedlemsstaterne om udviklingsbistand. Rapporten indeholder endvidere en beskrivelse afFællesskabets geografiske og tematiske aktiviteter samt særlige temaafsnit om handel &udvikling og uddannelse. I opfølgning af årsberetningen for 2004 sættes der yderligere fokuspå bistandseffektivitet og resultaterne af bistanden.I rådskonklusionerne ventes der udtrykt tilfredshed med en generel forbedring afårsberetningen og det styrkede fokus på partnerskab og resultaterne af bistanden samtfremsat konkrete anbefalinger til indhold i og fokus for 2007-beretningen.Rådskonklusionerne ventes endvidere bl.a. at hilse en overordnet stigning i Kommissionensbevillinger og udbetalinger velkommen – herunder allokering af en øget andel af bistanden tillavindkomstlande – medens det noteres, at de mindst udviklede landes andel af bistandenikke er forøget.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

23Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser årsberetningen velkommen. Det er glædeligt, at det er et øget fokus påfællesskabsbistandens resultater og bistandseffektivitet, samt at Kommissionen med bl.a. dennye EU Strategi for Afrika vil styrke sin indsats i forhold til Afrika.Medens det kan hilses velkomment, at lavindkomstlandenes andel af bistanden er steget, erdet fortsat utilfredsstillende, at fællesskabsbistanden til de fattigste lande generelt er for lavog ikke er steget i 2005.Regeringen finder det positivt, at Kommissionen i 2005 har styrket sin evne til at levere merebistand hurtigere. For så vidt angår effekten og kvaliteten af bistanden lægges der fraregeringens side særlig vægt på gennemførelsen af anbefalingerne fra Paris konferencen imarts 2005 om effektivisering af udviklingsbistanden, herunder øget harmonisering ogkoordination under ledelse af modtagerlandet og med udgangspunkt i modtagerlandetsstrategier for fattigdomsreduktion. I den forbindelse kan Kommissionens fortsatte fokus påen sektor-tilgang og budgetstøtte hilses velkommen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred enighed om, at årsberetningen er forbedret i år i forhold til tidligere år. Der erogså bred enighed om at opfordre Kommissionen til at fortsætte med at forbedre målingenaf bistandens resultater generelt og på opfyldningen af 2015 målene især.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

9. Revisionsrettens rapport om miljøaspekterne i EU’s udviklingsbistand

KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.

1. Resumé

Revisionsrettens evaluering af miljøaspekterne i EU’s bistand er gennemført i 2005 med det formål atundersøge om Kommissionens havde en sammenhængende strategi på området, om miljø var integreret iudviklingsprogrammer og om de direkte miljøindsatser virkede efter hensigten. Revisionsretten konkludererbl.a., at der er behov for, at Kommissionen etablerer en klar og sammenhængende strategi for miljøaspekternei Fællesskabets bistand – omfattende såvel mainstreaming som håndtering af egentlige miljøprogrammer – ogfor at styrke rapportering, monitering og evaluering på området.Formålet med Rådets behandling er at træffe beslutning om opfølgning på Revisionsrettens rapport. I udkasttil rådskonklusioner beder Rådet Kommissionen om bl.a. at udarbejde en sammenhængende strategi forarbejdet baseret på de politiske retningslinjer, der i 2005 blev vedtaget om den europæiske bistand (theEuropean Consensus on Development), Rådet byder endvidere velkommen, at Kommissionen langt hen advejen accepterer Revisionsrettens anbefalinger og har taget skridt til at følge op på dem. Endelig opfordrerRådet Kommissionen til tæt samarbejde med medlemsstaterne – hvor mange står med tilsvarende udfordringer– i opfølgningen og til at fremlægge en operationel opfølgningsplan og årligt rapportere til Rådet omimplementeringen. Danmark er enig i rådskonklusionerne og lægger især vægt på, at der udarbejdes enopfølgningsplan og regelmæssigt rapporteres til Rådet om fremskridtene i implementeringen.

2. Baggrund

I juli 2006 fremsendte EU’s Revisionsret en rapport om miljøaspekterne i EU’sudviklingsbistand til formandskabet. Revisionsrettens evaluering er gennemført i 2005 oghavde til formål at undersøge, om Kommissionen havde en sammenhængende strategi forhåndtering af miljøaspekterne af udviklingsbistanden, om der var truffet tilstrækkeligeforanstaltninger til implementering af strategien, i hvilken udstrækning miljø var blevetintegreret (”mainstreamed”) i udviklingsprogrammer og –projekter og hvad der var resultatetKommissionens miljøprojekter. Evalueringen bygger på gennemgang af 65 miljøprojekter og43 ikke-miljøprogrammer og –projekter i 16 lande.Revisionsretten konkluderer, at der er behov for at Kommissionen etablerer en klar ogsammenhængende strategi for miljøaspekterne i Fællesskabets bistand – omfattende såvelmainstreaming som håndtering af egentlige miljøprogrammer – og for at styrke rapportering,monitering og evaluering på området.En strategi for mainstreaming fra 2001 findes allerede, men Revisionsretten konkluderer, atder ikke systematisk er fulgt op på den handlingsplan, der skal implementere strategien,herunder sikre opkvalificering og støttefunktioner på personalesiden. Resultatet er, at derkun er sket begrænset fremskridt med hensyn til mainstreaming siden 2001.Landestrategipapirerne (Country Strategy Papers, CSP) for perioden 2001-06 tager ikketilstrækkeligt hensyn til miljøaspekterne, mens Kommissionen med etablering af miljøprofiler(Country Environmental Profiles) har taget skridt til systematisk forbedring på dette områdei forberedelsen af den nye generation CSP’er. På budgetstøtteområdet konstateres det, at

25Kommissionen har gjort meget lidt for at mainstreame miljøaspekterne. På projektniveaukonstateres det, at miljøscreening af nye projekter ikke håndteres konsistent og at der erbehov for at etablere procedurer for at gennemføre miljøvurderinger.Når det gælder de egentlige miljøprojekter finder Revisionsretten at næsten alle projekter errelevante, men at de opnåede resultater ofte ikke lever op til de erklærede mål.Forklaringerne herpå er bl.a. overambitiøst projektdesign, forsinkelser i forberedelse ogimplementering,begrænset opbygning af institutionel kapacitet problemer med at kombinere naturbeskyttelsemed varetagelsen af lokalsamfunds udviklingsbehov, utilstrækkelig påvirkning af de politiskeom lovgivningsmæssige rammer, og urealistiske forventninger om projekternes finansiellelevedygtighed efter projektafslutning.Som bilag til Revisionsrettens rapport er Kommissionens svar optrykt. Kommissionen tagergenerelt Revisionsrettens kritik til sig og redegør punkt for punkt for dels de skridt, derallerede er taget til at imødegå kritikpunkterne og dels de skridt, som man agter at tage ifremtiden.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med Rådets behandling er at drøfte Revisionsrettens anbefalinger og træffebeslutning om opfølgning på Revisionsrettens rapport. I udkast til rådskonklusioner notererRådet sig Revisionsrettens påvisning af, at implementeringen af Miljøstrategien fra 2001 harværet langsom, og at implementering og mainstreaming af miljøaspekter i Fællesskabetsbistand endnu ikke sker effektivt. Rådet beder herefter Kommissionen om at udarbejde ensammenhængende strategi for arbejdet baseret på de politiske retningslinjer, der i 2005 blevvedtaget om den europæiske bistand (the European Consensus on Development), om atsikre effektiv mainstreaming på såvel det strategiske niveau som på projektniveauet, om atøge effektiviteten og bæredygtigheden af miljøprojekter, om at sikre at den rette kapacitet,herunder uddannet personale på landeniveau, er til stede til at sikre effektiv implementeringaf strategien, og om at sikre at et sammenhængende performance assessment systemimplementeres, således at det bl.a. sikres, at vedtagne procedurer følges. Rådet byderendvidere velkommen, at Kommissionen langt hen ad vejen accepterer Revisionsrettensanbefalinger og har taget skridt til at følge op på dem. Endelig opfordrer RådetKommissionen til tæt samarbejde med medlemsstaterne – hvor mange står med tilsvarendeudfordringer – i opfølgningen og til at fremlægge en operationel opfølgningsplan og årligtrapportere til Rådet om implementeringen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Opfølgningen på Revisionsrettens rapport forventes ikke at have ekstra statsfinansielle ellersamfundsøkonomiske konsekvenser, idet opfølgningen vil ske inden for de eksisterenderammer for Fællesskabets udviklingsbistand.Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget kan få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og miljøet iudviklingslandene, hvis det udmønter sig i beslutninger og handlinger, så der sker en reelimplementering af de eksisterende mål og indsatser.

9. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er enig i rådskonklusionerne og lægger især vægt på, at der udarbejdes enopfølgningsplan og regelmæssigt rapporteres til Rådet om fremskridtene i implementeringen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om den linje for opfølgningen, der er lagt i udkastet tilrådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.