UDENRIGSMINISTERIET
Europaudvalgets spørgsmål af
den 5. oktober 2006
Spørgsmål:
På hvilken måde har vedlagte AETR-dom (nr. 22/70) ændret mulighederne for, at EU
uden direkte hjemmel i en forordning eller direktiv kan overtage den folkeretlige
kompetence i forhold til internationale organer?
Svar:
EF-domstolen slog i sin dom i den såkaldte AETR-sag (sag C-22/70, Kommissionen mod
Rådet) fast, at på områder, hvor der ikke foreligger udtrykkelig traktatkompetence, kan en sådan
kompetence følge af en forudgående intern regulering. EF-domstolen udtalte i præmis 16 og
17, at en ekstern kompetence ”kan
ikke alene følge af en udtrykkelig hjemmel i traktaten (...) men kan
også implicit udledes af andre traktatbestemmelser og af retsakter, som i medfør af de nævnte bestemmelser er
udstedt af Fællesskabets institutioner. Navnlig har medlemsstaterne, når Fællesskabet for at gennemføre en
fælles politik, der er omhandlet i traktaten, har vedtaget bestemmelser, der under en eller anden form indfører
fælles regler, ikke længere ret til individuelt eller kollektivt at indgå forpligtelser med tredjelande, der berører disse
regler”.
EF-domstolen har senere ved flere lejligheder bekræftet og præciseret AETR-princippets
nærmere indhold. Senest i udtalelse 1/03 af 7. februar 2006 vedr. Lugano-konventionen, hvor
Domstolen i præmis 114-116 udtaler
”114.
Fællesskabets kompetence til at indgå internationale aftaler kan ikke blot følge af, at den
udtrykkeligt er tildelt i traktaten, men kan også udledes implicit af andre bestemmelser i traktaten og af
retsakter, som i medfør af disse bestemmelser er udstedt af Fællesskabets institutioner (jf. AETR-dommen,
præmis 16). Domstolen har desuden fastslået, at såfremt der med henblik på virkeliggørelsen af et bestemt
mål ved fællesskabsretten er tildelt disse institutioner kompetence internt, har Fællesskabet kompetence til at
påtage sig de nødvendige internationale forpligtelser til virkeliggørelse af dette mål, også selv om der ikke
findes nogen udtrykkelig bestemmelse herom (udtalelse 1/76, præmis 3, og udtalelse 1/91, præmis 7).
115. Denne kompetence for Fællesskabet kan være en enekompetence eller en kompetence, som deles med
medlemsstaterne. Med hensyn til en enekompetence har Domstolen fastslået, at den situation, der var
omhandlet i udtalelse 1/76, er en situation, hvor den interne kompetence kun kan udnyttes formålstjenligt
sammen med den eksterne kompetence (udtalelse 1/76, præmis 4 og 7, og udtalelse 1/94, præmis 85), og
det således er nødvendigt at indgå en international aftale af hensyn til virkeliggørelsen af mål i traktaten, der
ikke kan nås ved, at Fællesskabet selv fastsætter regler (jf. bl.a. dommen i sagen Kommissionen mod
Danmark, præmis 57).
116. I AETR-dommens præmis 17 opstillede Domstolen princippet om, at medlemsstaterne, når der er
blevet udstedt fælles regler, ikke længere har ret til individuelt eller kollektivt at indgå forpligtelser med
1