UDENRIGSMINISTERIET                                                              EUK, j.nr. 400.L.2-6-0.

Nordgruppen                                                                                      Den 27. juni 2007

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål 46 (alm. del) stillet af Europaudvalget den 30. maj 2007

 

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes kort orientere om status for tobaksindustrien i EU, samt eventuelle konfliktlinjer inden for industrien.”

 

Svar:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst mig følgende, hvortil jeg skal henholde mig:

 

”På Fødevareministeriets område er markedsordningen for tobak den eneste EU-ordning, der direkte relaterer sig til tobakssektoren.

 

Markedsordningen for tobak retter sig fortrinsvis mod producenterne. Den blev senest ændret i 2004 efter retningslinjerne i EU’s landbrugsreform fra 2003. Centrale emner i reformen var afkobling af den produktionsrelaterede støtte samt overførsel af midler til enkeltbetalingsordningen. Det vil sige, at man er gået fra produktionsafhængig støtte til producenterne til afkoblet støtte under enkeltbetalingsordningen.

 

Reformen af markedsordningen for tobak indfases gradvist i perioden 2006-2010 og medfører, at 50 % af den koblede støtte til tobaksproducenterne overføres til enkeltbetalingsordningen fra 2010, mens de resterende 50 % af støtten fra 2010 overføres til landdistriktsordningerne.”

 

Økonomi- og Erhvervsministeriet har endvidere oplyst mig følgende, hvortil jeg skal henholde mig:

 

”For sÃ¥ vidt angÃ¥r den industripolitiske del af spørgsmÃ¥let kan oplyses, at man i EU de senere Ã¥r er gÃ¥et væk fra at fokusere pÃ¥ industripolitiske tiltag for konkrete sektorer og i stedet har anlagt en mere horisontal tilgang til industripolitikken. I den industripolitiske handlingsplan for 2005 indgÃ¥r ikke desto mindre nogle konkrete sektorer, herunder f.eks. bilsektoren, men ikke tobakssektoren.”