Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 50 af 3. november 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ”Tal fra Domstolsstyrelsen over byretternes sagsbehandlingstider i første halvår af 2006, jf. artikler fra Jydske Vestkysten 2/11-06 (Grove voldssager samler støv og Dommer: Bland jer uden om mit arbejde) viser, at der er visse byretter, der ikke lever op til måltallet på 37 dage.

         

          Ministeren bedes oplyse, om der er specielle forhold i disse retskredse, der giver behov for særlig assistance, således at det også bliver muligt for disse byretter at leve op til den aftalte tidsramme.

 

          Flere end 4 ud af 10 sager trækker ud og afgøres ikke inden for den målsætning på 37 dage, som et bredt flertal vedtog i 1994, hvorved gerningsmænd til grov vold går frit omkring i al for lang tid, inden deres sager afgøres i retten.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

 

”I bilaget til spørgsmålet er retterne i Holsted, Ribe, Hørsholm, Svendborg og Vordingborg fremhævet som retskredse, hvor en stor andel af sager om grov vold ikke bliver afsluttet inden for fristen på 37 dage, som Folketinget har sat som målsætning.

 

Domstolsstyrelsen er opmærksom på, at det i flere byretter er vanskeligt at overholde Folketingets målsætning. Domstolsstyrelsen vil derfor snarest på ny gøre retterne opmærksomme på de mål, som Folketinget har opsat for sagsbehandlingstiderne i voldssager, med henblik på at nedbringe antallet af sager, der forsinkes.

 

Der er forskellige årsager til, at visse voldssager forsinkes. I nogle tilfælde er det retternes egne forhold, der er årsag til, at sagerne ikke kan behandles inden for den fastsatte frist. Fristen har således vist sig vanskelig at overholde i ferieperioder, eller når der i øvrigt er fravær ved retten.

 

Domstolsstyrelsen forventer, at de nye og større retskredse vil medvirke til, at retterne fremover ikke er så sårbare i ferieperioder og ved sygdom.

 

Byretterne har i øvrigt over for Domstolsstyrelsen oplyst om årsagen til, at mål-sætningen ikke er overholdt, at det i en del tilfælde er forhold, som retterne ikke har indflydelse på, som er årsag til længere sagsbehandlingstider. Som det også gør sig gældende i f.eks. voldtægtssager, kan det i grove voldssager med flere tiltalte være vanskeligt inden for 37 dage at finde et tidspunkt, hvor alle forsvarerne kan møde. Ligeledes kan fristen være svær at overholde, hvis det er nødvendigt at mentalundersøge den tiltalte, eller hvis der skal indhentes en udtalelse om den tiltalte fra Udlændingeservice. Hvis tiltalte eller vidner udebliver fra domsforhandlingen, vil det også ofte være nødvendigt at udsætte sagen, hvorved det kan være vanskeligt at overholde fristen.

 

Som oplyst i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet om sagsbehandlingstiden i voldtægtssager (spørgsmål nr. 14 (alm. del) af 10. oktober 2006) har Domstolsstyrelsen nedsat et Samarbejdsforum, hvor samarbejdet mellem domstolene og domstolenes samarbejdspartnere løbende skal drøftes med henblik på blandt andet at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene, herunder i de særlige voldssager.

 

Domstolsstyrelsen kan i øvrigt henvise til den særlige voldsredegørelse, som Folketingets Retsudvalg modtager to gange årligt.”