Besvarelse af spørgsmål nr. 294 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 14. februar 2007

 

Spørgsmål 294:

"Ministeren bedes redegøre for, om han er enig i de vurderinger og holdninger, som Danske Regioner fremkommer med i deres høringssvar på Kommissionens Høring om Fællesskabets indsats vedrørende sundhedssektoren SEC (2006) 1195/4, jf. alm. del – bilag 303.”

 

Svar: 

Jeg finder det meget konstruktivt, at Danske Regioner har afgivet et høringssvar til Kommissionen. Det vidner om interesse og engagement og viser også i forhold til Kommissionen, at vi fra dansk regional side er interesserede i at påvirke EU’s politik på sundhedsområdet. 

 

Høringssvaret berører efter min opfattelse en række centrale punkter i forhold til det fremtidige samarbejde i EU på sundhedsområdet, herunder ikke mindst i forhold til kodifikation af EF-domstolens praksis vedrørende adgang til betalt behandling i andre medlemslande.

 

Regeringen har i sit høringssvar til Kommissionen valgt at fokusere på dette spørgsmål, og der er derfor i sagens natur en række berøringsflader mellem regeringens høringssvar og Danske Regioners høringssvar.

 

Efter min vurdering forfølger regeringen og Danske Regioner det samme overordnede formål – nemlig at sikre en passende balance mellem på den ene side det nationale ansvar for organisering, tilrettelæggelse og finansiering af de nationale sundhedsvæsener og på den anden side borgernes adgang til i henhold til EU-retten at modtage behandling i andre medlemslande. Der er efter min vurdering også flere punkter, hvor regeringens og Danske Regioners holdning kan siges at være direkte sammenfaldende. Det gælder eksempelvis i forhold til synspunktet om, at der er behov for at skabe retlig klarhed over patienternes adgang til betalt behandling i andre medlemslande. Det samme gælder synspunktet om, at det er det enkelte medlemsland, der beslutter hvilke ydelser, der tilbydes inden for rammerne af det nationale sundhedsvæsen, og at en patient, der ønsker at blive behandlet i et andet medlemsland, kun har ret til behandlinger, der tilbydes i det nationale system.  At betingelserne for den enkelte patients adgang til en konkret sundhedsydelse, herunder krav om henvisning, fastsættes af det enkelte medlemsland fremgår også af begge høringssvar.

 

Derudover berører Danske Regioner i sit høringssvar nogle spørgsmål, som regeringen ikke kommer ind på i sit høringssvar. Det gælder f.eks. medicinområdet, hvor Danske Regioner peger på betydningen af, at Danmark kan opretholde de eksisterende registreringssystemer og procedurer, der gælder på medicinområdet. Danske Regioner omtaler også spørgsmål med relation til videregivelse af fortrolige patientoplysninger og information af den enkelte patient.

 

Jeg ønsker ikke på forhånd at udelukke, at disse punkter kan blive aktuelle i forbindelse med fremtidige drøftelser af forslag fra Kommissionen, og så vil regeringen i givet fald tage stilling til dem. For regeringens synspunkter kan jeg imidlertid henholde mig til regeringens høringssvar af 12. februar 2007, som udvalget har modtaget kopi af.